22. december 2017

ABN skaber udvikling og resultater

Julehilsen fra Netværksbestyrelsen

Poul Hededal, formand for Arctic Business Network.
Kære kolleger, samarbejdspartnere og venner

Arctic Business Network har nu i snart 11 år været eksponent for en forretningsmæssig og bæredygtig tilgang til den arktiske udvikling. Med succes vil jeg endda mene.
Vi har bidraget til udviklingen med dyb forståelse for de kulturelle og geografiske forskelle og bidraget til, at det er blevet nemmere at drive forretning i Arktis.

Det er ikke noget, man skaber på en dag, men et langt sejt træk. Et godt eksempel er sammenlægningen af det grønlandske GER-register og det danske CVR-register. En administrativ lettelse, som Arctic Business Network allerede gjorde opmærksom på behovet for ved vores erhvervskonference i Nuuk i 2014.

Synlighed i debatten har i flere år været et vigtigt fokuspunkt for bestyrelsen. Også disse bestræbelser er lykkedes. Det mærker vi i det daglige, hvor vi får flere og flere henvendelser om at deltage i konferencer og symposier. Politikere, beslutningstagere og medier lægger vægt på, hvad Arctic Business Network mener.

Der har selvfølgelig været små hump på vejen. I sommerferien måtte vi med beklagelse modtage Ellen Arnskjolds opsigelse som netværksleder. Heldigvis har vi fået en ny netværksledelse på plads i form af ægteparret Helle Rathke Andersen og Anders Læsøe, der med bopæl på hver sin side af Atlanten bliver et stort aktiv for det fremtidige arbejde i netværket.

De to er netop nu ved at lægge sidste hånd på programmet for 2018. Forinden er gået nogle måneder med et stærkt fokus på medlemmernes behov og ønsker. Blandt andet er der holdt en stribe møder og samtaler med medlemsvirksomhederne på tomandshånd, så vi kan danne os et godt indtryk af medlemmernes ønsker til det fremtidige arbejde.

På generalforsamlingen i Nuuk i maj besluttede vi, at vi gerne vil sætte mere fokus på udviklingen i Island. Strategisk er Island et godt nyt fokusområde for netværket og samlet kan vi gøre en forskel og få engageret gode kræfter og potentielle forretningsforbindelser. I den forbindelse vil vi gerne i løbet af 2018 arrangere en delegationsrejse til Island. Målet med turen skal blandt andet være at identificere forretningsmuligheder for netværket og videreudvikle relationerne mellem netværkets eksisterende medlemmer. Vi vil også gerne udvikle og udbygge relationerne til andre netværk i Island, og vi ønsker at hverve nye medlemmer i Island.

En forudsætning er dog opbakning fra medlemmernes side – i første gang til at deltage i planlægningen af turen, og jeg kan derfor kun anbefale, at man melder sig til sekretariatet, hvis man vil være med til denne satsning.

Netværket vil i 2018 som vanligt gennemføre en række netværksmøder med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og med udgangspunkt i fokusgruppernes arbejde. Bestyrelsen vil opfordre alle, der brænder med en ide til et netværksmøde til at henvende sig til sekretariatet.

Rigtig god jul og godt nytår til alle.

På bestyrelsens vegne
Poul Hededal, formand

Red. anm.: Også nyhedsstrømmen holder jul. Bloggen vender tilbage med flere arktiske erhvervsnyheder efter nytår. God jul og godt nytår. Mvh. redaktøren.

20. december 2017

Kendt ansigt i formandsstolen

Ny formand i NORA

Jørn Hansen er en gammel kending af ABN. Her
 underskriver han sammen med ABN-formanden
Poul Hededal i 2014 en samarbejdsaftale mellem
de to erhvervsnetværk.
Det nordisk atlantsamarbejde i NORA har fået ny formand. Det er Jørn Hansen fra Grønland, som blev valgt på NORAs komitemøde 6. december 2017. Han afløser Jákup Mørkøre fra Færøerne.

Jørn Hansen har været engageret i NORAs arbejde siden 2007, og i 2009-10 var han også formand. Jørn Hansen har i særlig grad lokal erhvervsudvikling for de mange som særinteresseområde.

I sit indlæg på komitemødet i København lagde Jørn Hansen stor vægt på at involvere unge mennesker i forhold til lokale småerhverv, unge innovatører, lærlingepladser med mere. Det bliver en særlig udfordring for NORA at fremhæve samarbejdsprojekter, der sigter efter at engagere de unge ressourcer Nordatlanten. Dette fokus kan forventes reflekteret i NORAs arbejde i 2018.

Jørn Hansen er uddannet akademiingeniør, og til daglig arbejder han for Rambøll Greenland A/S i Nuuk. Jørn Hansens arbejdsområder omfatter bl.a. CSR og internationale FN-fokusområder.

Jørn Hansen er i øvrigt en gammel kending af Arctic Business Network. I en årrække var han formand for Arctic Circlen Business, der har et tæt samarbejde med ABN.

Forskere ser på permafrost

Naturvidenskab og samfundsvidenskab integreres i nyt projekt

Når permafrosten tør, har det stor
indvirkning på infrastrukturen.
Et dansk-norsk forskningssamarbejde skal nu knække permafrostens hemmeligheder, oplyser DTU.

Projektet, der varer fem år, er det første af sin art, hvor man i stor skala integrerer naturvidenskab og samfundsvidenskab. Målet er at forbedre livskvaliteten for beboerne i Arktis. Projektet er finansieret gennem EU’s forskningsprogram Horizon 2020.

- Mange kystsamfund i Arktis er etableret på permafrost – permanent frosset jord - men på grund af den generelle klimatiske opvarmning, tør permafrosten, og så smelter isen i jorden. Forandringerne truer den sårbare natur og giver anledning til store sætninger, som ødelægger veje, havne og huse, hvilket sætter et kolossalt pres på lokalsamfundene. Det er allerede svært at opretholde et almindeligt liv flere steder siger Thomas Ingeman-Nielsen, der er lektor på DTU Byg.

Thomas Ingeman-Nielsen fortalte tidligere året om
permafrost på et medlemsmøde i Arctic Business Network.
 Mens forskere fra DTU Byg sammen med NTNU leder en arbejdspakke, der undersøger, hvordan infrastruktur og permafrost påvirker hinanden, undersøger forskere fra DTU Aqua, hvor det organiske kulstof, som er bundet i permafrosten, ender, når det optøs, opløses og vaskes væk af floder. I dag ved man ikke, om det bliver blandet og fortyndet i det arktiske hav eller nedbrydes af bakterier og vender tilbage til atmosfæren som CO2. Andre forskere i projektet undersøger, hvordan den tøende permafrost påvirker økonomien og eksistensgrundlaget i de arktiske kystsamfund, hvilken indflydelse den har på folkesundheden i Arktis, og hvordan kysterosionen påvirker transport af bl.a. næringsstoffer og forurenende stoffer til og rundt i de Arktiske havområder.

Sammen skal forskerne levere input til et beslutningsstøttesystem, der skal hjælpe myndighederne i Arktis med at sætte ind, hvor det er mest kritisk.

En stor del af arbejdet for DTU og NTNU foregår som feltstudier i Grønland, Svalbard og Canada samt ved hjælp af målinger foretaget fra fly eller satellitter. Desuden taler teamet med beboere og myndigheder i Arktis for at høre, hvilke konsekvenser den tøende permafrost har på beboernes hverdag.

I maj 2018 er Arctic DTU og DTU BYG, i samarbejde med KTI og Qeqqata Kommunia, værter ved en videnskabelig konference i Sisimiut, Grønland, om transport-infrastruktur i kolde egne. Det er ikke kun samfund i Arktis, der oplever udfordringer i disse år. Det samme gør mange bjergområder og områder med meget kolde vintre. På konferencen vil ca. 80 videnskabsfolk og ingeniører fra hele verden få lejlighed til at præsentere deres forskning og diskutere løsninger på de klimabetingede udfordringer.

Læs mere om konferencen her.

Farvel til Lynx

Goddag til Seahawk

Seahawk blev mandag taget i officiel brug ved en
 ceremoni på havnen i Reykjavik. Foto: Forsvarsgalleriet
For et par uger siden sagde militæret farvel til Tulugaq, den sidste af de navnkundige "små" inspektionskuttere, og i denne uge blev det så til et farvel til de ikke mindre legendariske Lynx-helikoptere, der siden 1980 har været fast installeret på inspektionsskibene ved Grønland og Færøerne.

Lynx-helikopteren. der i en lang årrække var verdens hurtigste helikopter, i Søværnets blå farve har været en kær gæst i mange grønlandske byer og bygder - og mangen en skibbruden har kunnet takke Lynx'en for, at de er i live i dag.

Lynx på arbejde ved Daneborg.
Foto: Forsvarsgalleriet
Seahawk-helikopteren, der nu afløser Lynx, er noget større og Lynx-helikopteren overlegen med hensyn til rækkevidde, løfteevne og ikke mindst evnen til at se og finde skibsbrudne personer, hvilket giver et løft af SAR-kapaciteten i Arktis.

Seahawken er en stærkere og mere robust helikopter end forgængeren, og ikke uvæsentligt har den en meget stor udholdenhed. Det er af afgørende betydning i et område, hvor afstandene altid er store.

Seahawk er i stand til at lande på både de store inspektionsskibe af Thetis-klassen samt de mindre inspektionsfartøjer af Ejnar Mikkelsen-klassen.

18. december 2017

Kineserne kommer

Kinas voksende engagement i Arktis skal nu undersøges videnskabeligt

Indgangspartiet til den kinesiske forskningsstation i
 Ny Ålesund på Svalbard. Foto: Wikipedia
Tre forskningscentre ved Aalborg Universitet går nu sammen om at sætte fokus på den stigende kinesiske interesse for Arktis.

Kinas interesse og ikke mindst Kinas interesse for den arktiske mineralefterforskning har givet anledning til en del diskussioner blandt andet i Grønland og Danmark.

Samtidig går interessen også den modsatte vej, og Grønland har for eksempel aktivt søgt kinesiske investorer til udbygningen af de grønlandske lufthavne.

Også den kinesiske turisme i Arktis er stigende. Det er en kærkommen indtægtskilde for lokalsamfundene, men også en trussel mod den sårbare arktiske natur. Samtidig er Grønland også begyndt at importere kinesisk arbejdskraft til fiskefabrikkerne.

Hermed er Kina blevet en aktiv spiller i Arktis på linie med de traditionelle partnere i Europa og Nordamerika.

Den udvikling skal nu diskuteres på videnskabeligt plan. Det er DIR,Center on Development and International Relations, CIRCLA, The Centre for Innovation and Research in Culture and Living in the Arctic og The Confucius Institute for Innovation and Learning ved Aalborg Universitet, der er gået sammen om en konference, der finder sted en 25. og 26. junar 2018 i Aalborg.

Interesserede kan læse mere her. 

Ingen interesse for olie

Olieselskaberne holder sig væk fra Grønland

Olieselskabet Cairn har tidligere ledt
 efter olie ved Grønland. Foto: Cairn
Fredag den 15. december 2017 udløb fristen for ansøgninger til olie- og gasudbudsrunden for Baffinbugten. Der var ved deadline kl. 9:00 lokal tid i Nuuk ikke modtaget nogen ansøgninger, meddeler Naalakkersuisut.

Det kommer ikke helt bag på Departementet for Råstoffer:

- Den manglende interesse for var forventet på grund af den globale afmatning i efterforskningsaktiviteterne hos olie- og gasindustrien. Det må konstateres, at olieprisen stadigvæk er noget lavere, end den var for blot et par år siden, hvor interessen for olieefterforskning i Grønland var stor, skriver departementet.

Det er departementets vurdering, at den udeblivende interesse i årets udbudsrunde skal ses som et udtryk for tilbageholdenhed hos olieindustrien, som specielt rammer efterforskningen hårdt i en tid med lavere indtægter. Olie- og gasudbudsrunden for Baffinbugten er den næstsidste runde inden for den eksisterende Olie- og Mineralstrategi, som udløber ved udgangen af 2018.

- Det er Naalakkersuisuts ønske at følge strategien, da afvigelser fra strategien kan have en uheldig signalværdi for Grønland som investeringsland, forklates det i pressemeddelelsen fra Naalakkersuisut.

14. december 2017

Unge grønlændere i køkkenet

Grønlandsk mad på bordet

Lars Jeppesen "Kok" anretter grønlandsk mad
 sammen med Steen Søholm, Iisaavaraq Kleist
Kristiansen og Kristine Andersen.
Mødet med Grønland har ofte haft skelsættende betydning for mange mennesker. Det gælder også den nordjyske kok, Lars Jeppesen, der i mange år drev restauranten i Aalborg Zoo.

I forbindelse med den zoologiske haves planer om et særligt afsnit for Grønland kom han til den store ø - og har siden besøgt grønland adskillige gange.

For i Grønland fandt Lars Jeppesen, hvad han ikke tøver med at kalde verdens bedste råvarer, der siden har inspireret ham til mange spændende retter. Lars Jeppesen blev desuden engagereret i den grønlandske befolkning - og ikke mindst ungdommen, som han betragter som landets største ressource.

Det er siden blevet til blandt andet undervisning i Sisimiut - og i Aalborg har han dannet sit eget grønlandske kokketeam, der rykker ud, når der skal grønlandsk mad på bordet, for eksempel til nationaldagen, i Det Grønlandske Hus eller som forleden, hvor Folkekirkens Hus i Aalborg havde temaaften om Grønland.

Her bød Lars Jeppesen "Kok" sammen med Iisaavaraq Kleist Kristiansen, Kristine Andersen og Steen Søholm blandt andet på marinerede ammassætter, rejecocktail og lammekød med karrysauce.

- De unge gør det simpelthen bare så godt, konstaterer kokken, der mødte de tre madglade grønlændere i forbindelse med et aktiveringsprojekt på Det Grønlandske Hus i Aalborg.

- Som aktivering betragtet kan et køkken noget, som ikke mange andre projekter byder på. I et køkken lærer man respekt for deadlines og samarbejde, ligesom det er afgørende, at man møder til tiden. For hvis man svigter, går det ud over kollegerne, og det er altså stærkt motiverende, mener Lars Jeppesen, der har flere planer om kokkeriet som pædagogisk værktøj.

Men først går turen i januar til Sydafrika for at undervise - for også i det afrikanske land har man fået øjnene op for Lars Kok, der har arbejdet som freelancer, siden han i sommer sagde jobbet op som restaurationschef i Aalborg Zoo.

Finansdirektør til Siorarsiorfik

Fra luftfart til fast ejendom

Peter Christiansen. Foto: Siorarsiorfik
Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S (NCD) har ansat den 37-årige Peter Christiansen som finans- og vicedirektør.

 Peter Christiansen er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har flere supplerende uddannelser blandt andet ledelse og forhandling.

- Jeg er glad for, at det lokalt er lykkedes at finde en finansdirektør, der har kompetencer inden for økonomistyring på et højere niveau og samtidig har erfaring med forhandlinger på et internationalt niveau, siger administrerende direktør i NCD, Jens B. Frederiksen.

Peter Christiansen kommer fra en stilling som Økonomidirektør i Mittarfeqarfiit og har tidligere i en længere periode været ansat som administrator i Nunaoil A/S. Han har også erfaring med international finansiering, idet han har arbejdet sin økonomisk rådgiver i den canadiske oliebranche.

Peter Christiansen tiltræder sit nye job den 15. januar 2018.

13. december 2017

Bøvl og mangel på arbejdskraft

Ny analyse tager temperaturen på erhvervslivet i Nuuk

Det går godt i Nuuk med fuld beskæftigelse, men der
er for meget bøvl, viser ny konjuktur- og erhvervsanalyse.
Bøvl og manglende arbejdskraft hæmmer væksten i Kommuneqarfik Sermersooq. Det viser en ny erhvervsanalyse, der blev præsenteret tirsdag på et møde på rådhuset i Nuuk.

Det er Sermersooq Business Council (SBC), der har udarbejdet analysen af erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Nuuk. Det er første gang, en sådan analyse laves, og SBC har nu overdraget resultaterne til Kommuneqarfik Sermersooq, der vil bruge konklusionerne i det daglige arbejde med at skabe grobund for vækst i kommunen.

Analysen er baseret på spørgeskemaer udfyldt af 191 virksomheder i Nuuk, hvilket svarer til 16,3 procent af byens virksomheder. Spørgeskemaerne er efterfølende blevet fulgt op med interviews med en række virksomhedsledere. Virksomhederne har blandt andet svaret på spørgsmål som: Hvad er forventningerne til næste år? Hvad fokuserer ledelsen på? Og hvilke faktorer hæmmer væksten i din virksomhed?

I analysen havde virksomhederne mulighed for at vælge mellem 12 forskellige potentielle væksthæmmende faktorer. I det store hele var der dødt løb mellem de enkelte faktorer. De to, der fik flest stemmer, var imidlertid mangel på langsigtet planlægning og for langsommelig sagsbehandling hos det offentlige. Mange virksomheder pegede også på manglende arbejdskraft som væksthæmmer.

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, er glad for initiativet fra erhvervsrådet.

- Alt for mange beslutninger her i landet bliver truffet på baggrund af antagelser og gæt. Derfor hilser jeg alle forsøg på at skaffe reel viden velkommen,siger Asii Chemnitz Narup.

Det er tanken, at der skal foretages en ny Konjunkturanalyse og en ny Kompetenceanalyse i Nuuk en gang om året, lige som analysen skal udbredes til at omfatte hele Kommuneqarfik Sermersooq.

Resultaterne af analysen er samlet i tre små hæfter, der alle kan downloades på Sermersooq Business Councils hjemmeside.

12. december 2017

Snart gang i anorthosit-udvinding

Hektisk anlægssæson i det kommende anorthosit-brud ved Kangerlussuaq

Hudson Resources en nu næsten klar til at begynde
 udvindingen af anorthosit i bruddet nær Kangerlussuaq.
Foto: Hudson Resources
- Vi stiler mod at begynde produktionen i anden halvdel af 2018. Det siger James Tuer, president i Hudson Resources i en pressemeddelse, hvor selskabet gør status over aktiviteterne i den kommende anothorsit-udvinding i et åbent brud ved Kangerlussuaq.

Selskabet har haft travlt i 2017 og er nu færdig med al støbearbejdet på pladsen. Der er blevet bygget et tankanlæg til 500.000 liter fuel og mandskabsbarakker til 44 medarbejdere, ligesom havneanlægget også er færdigt. Man har allerede haft tre anløb - blandt andet af Royal Arctic Lines største containerskib, Naja Arctica. Vejnettet i området er blevet udvidet, så der nu er i alt fire kilometer vej.

Hudson oplyser også, at man er næsten færdig med den store lagerhal, der skal rumme råvaren, inden den afskibes. Anorthosit bruges som tilsætningsstof i glasfiber og maling - og man er godt i gang med forhandlingerne med de kommende aftagere.

Det er planen, at det resterende anlægsarbejde skal gå i gang i april 2018 - og så stiler man altså efter produktion i anden halvdel af 2018. Der er indgået en IBA-aftale, der sikrer den lokale beskæftigelse ved projektet.

Hudson Resources har lagt en del billeder fra arbejdet ud på selskabets hjemmeside. Her er et par smagsprøver:
Det store anlæg set fra søsiden. Foto: Hudson Resources
Beboelsesmodulerne er overtaget fra en byggeplads i Nuuk.
Foto: Hudson Resources
Så er strømmen installeret i barakkerne. Foto: Hudson Resources
Arbejderne i gang med at støbe fundamentet til
anorthosit-anlæggets store stenknuser. Foto: Hudson Resources
Det store tankanlæg, som kan rumme 500.000
 liter fuel, er færdigt. Foto: Hudson Resources

Grønlandske rejeskaller til Norge

Rejer udnyttes til sidste skal

Royal Greenland er kendt for sine rejer, men leverer
også rejemel til norske lakseopdrættere, så laksen
 får den rigtige røde farve. Foto: Royal Greenland
Royal Greenland benytter rejeskaller til produktion af rejemel, der bliver solgt til Norge. Den årlige produktion af rejemel på 500 tons stammer fra rejer, der bliver indhandlet til Royal Greenlands fabrik i Ilulissat. I Norge benyttes rejemelet som laksefoder.

- Rejemel benyttes blandt andet til foder til opdrættede laks. Det siges, at rejemel gør fiskekødet rødt, fortæller fungerende driftsleder i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, Frank Nikolaisen, i en artikel på Royal Greenlands hjemmeside.

Da det for tiden går rigtigt godt med indhandlingen af rejer, går det dermed også godt med produktionen af rejemel. Når der for eksempel indhandles 68 tons rejer, bliver de til 20 tons færdigproducerede rejer, mens de resterende 40 tons bliver produceret til rejemel, forklarer Frank Nicolaisen.

- Når de indhandlede rejer er blevet pillet, sorteres skallerne fra og overføres via maskinen til produktion af rejemel. Hvis for eksempel skallerne vejer 40 tons, produceres der tre tons rejemel siger, Frank Nicolaisen.

- Når væsken af rejerne er siet fra, centrifugerer maskinen skallerne to gange, hvorefter de tørres i en bestemt temperatur. Når skallerne er tørre, knuses de i små stykker, der er mindre end en millimeter, hvorefter rejemelet pakkes i sække på en ton med en maskine, siger Frank Nicolaisen.

Når rejemelproduktionen foregår kontinuerligt, kan fabrikken producere en ton rejemel på fire timer, forklarer driftslederen. Det er kun på fabrikkerne i Ilulissat og Sisimiut Royal Greenland producerer rejer.

Tog til Tromsø

Omkostningerne ved ny jernbane analyseres

Under besættelsen arbejdede tyskerne på at udbygge
det norske jernbanenet i Nordnorge, men arbejdet blev
 ikke færdigt inden kapitulationen. Foto: Wikipedia
Akkurat som man i Danmark brugte årtier på at diskutere Storebæltsbroen, så har man i Norge i mange år diskuteret en udvidelse af det norske jernbanenet på den 400 kilometer lange strækning mellem Fauske syd for Bodø og nordover til Tromsø.

Debatten er nu blusset op igen, efter at det norske transport- og kommunikationsminister Ketil Solvik-Olsen har bestilt en ny analyse, der skal kortlægge omkostningerne og de miljømæssige konsekvenser af jernbane på strækningen.

- En jernbaneforbindelse til Tromsø vil være miljøvenlig, men det er kostbart at bygge jernbaner, så miljøgevinsten må holdes op mod de miljømæssige fordele, siger ministeren

Et overslag i 2011 pegede på, at det vil koste mellem 40 og 60 milliarder norske kroner at bygge den nye jernbanestrækning.

Drømmen om en nordnorsk jernbane var tæt på at blive realiseret under anden verdenskrig. Den tyske besættelsesmagt påbegyndte byggeriet blandt andet med russiske tvangsarbejdere, men efter det tyske nederlag blev byggeriet indstillet. Blandt andet blev der sprængt en del tunneller, der enten senere er blevet ændret til vejtunneller eller simpelthen forladt. Visse steder - blandt andet nær Knut Hamsums hjemby Hamsund - ses traceen tydeligt, ligesom der er ruiner efter flere broer.

I Tromsø har man forlængst taget forskud på glæderne. Værtshuset JTromsø Jernbanestation er et af byens mest populære mødesteder.

Nyt inspektionsfartøj

Tredie skib i Knud Rasmussen-klassen

Lauge Koch fotograferet nær Korsør under en af de seneste
 måneders testsejladsen. Foto: Forsvaret.dk.
Det danske søværn overtog mandag inspektionsfartøjet Lauge Koch, der erstatter inspektionskutteren Tulugaq, der udgik af flådens tal for en uge siden. I lighed med de øvrige inspektionsskibe og -fartøjer bliver Lauge Koch tilknyttet 1. eskadre, der er hjemmehørende i Frederikshavn.

Det nye inspektionsfartøj er det sidste i en serie på tre skibe i Knud Rasmussen-klassen, der er bygget specielt til tjeneste i de arktiske farvande ved Grønland og ved Færøerne. Inspektionsfartøjerne løser blandt andet opgaver som fiskeriinspektion, søredning, suverænitetshævdelse, søopmåling og isbrydningsopgaver.

 Lauge Koch er konstrueret med et helikopterdæk, så den kan modtage og tanke helikoptere, som kommer fra et skib af Thetis-klassen eller en fregat/støtteskib. Derved udvider Lauge Koch forsvarets evne til at operere over store afstande i Nordatlanten betragteligt. Skibet er også bygget til at kunne få monteret antiubådstorpedoer og luftforsvarsmissiler, hvis behovet opstår.

Ved Grønland og Færøerne løser inspektionsskibe og inspektionsfartøjerne de opgaver, de pålægges af Arktisk Kommando. I hver besætning indgår et kontrolhold, der med gummibåd eller helikopter kan overføres til fiskeskibe for at kontrollere fangst, last, redskaber og skibspapirer.

Lauge Koch er opkaldt efter polarforskeren og geologen Lauge Koch (1892-1964), der deltog og ledede en række ekspeditioner til Grønland, og som blandt er kendt for i 1948 at opdage bly-forekomsten ved Mestersvig.

7. december 2017

Julehilsen i kassen

Så er det jul...

DR byder altid på et spektakulært show.
Det var et tilløbsstykke af rang, da Danmarks Radio onsdag aften indspillede den populære "Julehilsen til Grønland" i Musikkens Hus i Aalborg. De 1300 pladser blev udsolgt på få minutter, og mange af tilskuerne har tilbragt nogle nervøse måneder på ventelisten.

Blandt tilskuerne sås mange kendte fra det grønlandsk-danske miljø i Nordjylland, som fik en stor og rørende oplevelse. Årets udgave af programmet stod i tsunamiens tegn, og lommetørklæderne måtte frem allerede før den traditionsrige afslutning med "Guuterput".

Underholdningen var lagt i hænderne på Nive and the Deer Children, Da Bartili Crew, det grønlandske kor i Nordjylland Ikinngutigiit, strygere fra Aalborg Symfoniorkester og ikke mindst Karina Møller, der rørte alle med sin støttesang til ofrene for sommerens tsunamikatastrofe ved Uummannaq. Værterne for julehilsen var i lighed med sidste år Maria Motzfeldt og Tim Vladimir.

Udover selve showet havde publikum også mulighed for at sende en hilsen til venner og bekendte i Grønland foran et kamera. Hilsenerne kan ses på KNR's og DR's hjemmesider, når Julehilsen til Grønland udsendes på KNR og DR1 den 17. december.
Erhvervsfolk i julehumør: Hotel Nordbo-bestyrelsesformanden
Allan Jensen (th) havde taget konen og en kammerat med
 til Julehilsen til Grønland.
Erhvervsfolk i julehumør: Inu:IT-stifter
 Martin Gjødvad havde familien med i byen.
Der var udsolgt i Musikkens Hus.
Karina Møller berørte alle med en støttesang
til tsunami-ofrene fra Uummannaq-fjorden.
Publikum fik mulighed for at sende en julehilsen hjem til Grønland
foran et kamera. Hilsenerne bliver bragt på KNR's og DR's hjemmesider,
når programmet bliver udsendt den 17. december.

6. december 2017

DTU samler arktiske aktiviteter

Drøm om teknisk universitet i Sisimiut

DTU driver blandt andet den arktiske
 diplomingeniøruddannelse, ARTEK, i Sisimiut.
Den 1. januar 2018 etablerer DTU centret Arctic DTU, som får til opgave at fremme DTU’s virksomhed i Grønland og aktiviteter med arktisk perspektiv inden for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. Centeret får ansvar for at koordinere og videreformidle DTU’s arktiske aktiviteter på tværs af universitetet.

Med etableringen af det nye center sammenlægger DTU Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Center for Polare Aktiviteter (Polar DTU). Det nye center vil bygge videre på Polar DTU’s og ARTEK’s gode netværk, velfungerende samarbejder og hidtidige resultater.

DTU’s rektor Anders O. Bjarklev besøgte i august 2017 nogle af de steder i Grønland, hvor DTU i dag er til stede, og fremhæver betydningen af DTU’s arktiske aktiviteter:

- DTU er nok det danske universitet, der er mest massivt til stede i de polare egne. Vi har været aktive i Grønland i mange år inden for uddannelse, forskning og rådgivning, og vil gerne gøre endnu mere. Klimaforandringerne vil ændre menneskets levevilkår dramatisk i de kommende årtier. Udviklingen er allerede mærkbar, og i de kommende årtier vil den accelerere endnu hurtigere end hidtil. Det gælder ikke mindst i de arktiske egne, hvor de smeltende ismasser medfører både lokale og på langt sigt også globale udfordringer. Behovet for forskningsbaseret viden om arktiske forhold er voksende, siger Anders Bjarklev.

Bachelordekan Martin Vigild ser frem til en løbende udvidelse af det gode samarbejde mellem DTU og Grønlands Selvstyre på uddannelsesområdet. I flere end 15 år har DTU uddannet diplomingeniører i arktisk teknologi, hvor en del af uddannelsen foregår i Sisimiut, og aktuelt udvikler DTU en ny diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi efter samme model.

Arctic DTU bliver organisatorisk forankret på DTU Byg, og etableres med centerleder, sekretariat og base på både DTU Lyngby og Sisimiut Campus. Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi drives videre under navnet ARTEK.

Institutdirektør på DTU Byg, Niels-Jørgen Aagaard, glæder sig over, at DTU samler sine aktiviteter i Grønland og Arktis og pointerer, at DTU med det nye center står stærkt til at udbygge og udvikle universitetets aktiviteter i Grønland og resten af Arktis, og på denne bredere basis kan udvikle et arktisk teknisk universitet med rod i Sisimiut, Grønland.

Grønlandsk selvstændighed

Free association: Hvad skal det kunne og hvad koster det?

Mikkel Underlin Østergård, som til dagligt arbejder i Arctic Consensus, blev fornylig kandidat ved Aalborg Universitet med speciale i arktiske studier. Specialet handlede om grønlandsk selvstændighed og mulighederne for en såkaldt "free association". I Sermitsiaq nr. 47, der udkom 24. november, forklarer Mikkel Underlin Østergaard problemstillingen i en mini-kronik, som vi har fået lov at låne.

Af Mikkel Underlin Østergaard

Mikkel Underlin Østergaard.
Den Grønlandske Forfatningskommission arbejder på en forfatning i to tempi; ’det langsomme’ og ’det hurtige’ exit fra Rigsfællesskabet. Det har der været stor opmærksomhed omkring. Men det har været diskuteret meget lidt, hvad der ligger i kommissionens arbejde med at muliggøre en 'free association' aftale. Det er ellers helt afgørende at få diskuteret.

Free association blev introduceret efter afslutningen på 2. verdenskrig, som et led i FNs afkoloniseringsproces. Free association er en aftale mellem to selvstændige stater, typisk en tidligere koloni og en tidligere kolonimagt. Efter aftale varetager den tidligere kolonimagt en række statsfunktioner for den tidligere koloni. Det kan blandt andet være statsborgerskab og udenrigspolitik, men alle opgaver kan principielt være en del af aftalen.

I en free association aftale kan en anden stat løfte en række opgaver i det grønlandske samfund. Det kan blive nødvendigt, hvis befolkningen vælger at stemme for ’det hurtige' exit. Mulighederne ville være mange, da free association dækker over forskellige ordninger - men, som det fremgår af mit kandidatspeciale, betyder det ikke, at der er frit valg på alle hylder. Bestemte muligheder hænger sammen med bestemte begrænsninger.

Free association kombinerer elementer af selvstændighed og integration. Selvstændighed er altså ikke en absolut størrelse - noget man enten har eller ikke har. I stedet er der forskellige måder at være selvstændig på og forskellige måder at bruge selvstændighed på. De valg har betydning for, hvor den formelle suverænitet er placeret. Og den formelle placering af suverænitet, kan være afgørende for af blive en del af internationale organisationer, men ikke nødvendigvis.

Nogle organisationer optager lande, som ikke er fuldt ud selvstændige, men som har ansvar for arbejdsområdet, som organisationen beskæftiger sig med, såsom UNESCO. I andre tilfælde er det ikke nok at have ansvar over konkrete arbejdsområder - her spiller statsborgerskab også ind. Der vil blive lukket af for medlemskab i nogle organisationer, såsom FN, hvis borgerne i den tidligere koloni fortsat har statsborgerskab i den tidligere kolonimagt.

I internationale organisationer er der forskellige krav til medlemskab og derfor er det nødvendigt, at Forfatningskommissionen gør det klart, i hvilke organisationer Grønland ønsker medlemskab.

Herefter skal kravene til medlemskab og hvordan de hænger sammen med en free association aftale undersøges. En situation kan måske opstå, hvor den grønlandske befolkning står med valget om at stille op under eget flag ved OL - eller at have dansk statsborgerskab og ret til fri mobilitet i hele EU.

Det må være en del af Forfatningskommissionens arbejde at afklare, hvor man vil havne, før man præsenterer udkast til forfatningen. Det skal særligt afklares, hvis man anbefaler ’det hurtige’ exit med forventningen om, at man kan få en free association aftale, som både giver frihed og sikkerhed.

Ny fiskeriaftale med EU

Flere torsk og færre rødfisk til Europa

Færre grønlandske rødfisk til EU på
 grund af tilbagegang i bestanden.
Grønland har netop indgået en ny fiskeriaftale med EU. Aftalen danner grundlaget for det europæiske fiskeri ved Grønland i 2018.

Aftalen er den tredje under Fiskeriprotokollen 2016-2020, og betyder, at EU i alt kan fiske 2.100 tons torsk i Østgrønland i 2018.

EU modtager 1.054 tons færre rødfisk på grund af nedadgående rådgivning på både dybhavsrødfisk og pelagiske rødfisk. Herudover modtager EU 1.350 tons færre rejer i Østgrønland, mens bifangstkvoten også er blevet nedsat med 376 tons.

Angående lodde blev EU tilbudt 16.016 tons, hvilket er en nedgang på 3.984 tons i forhold til den indikative mængde. Mængden kan dog ændres i 2018, når der foreligger en opdateret biologisk rådgivning.

Fiskeriaftalen mellem Grønland og EU består dels af en kommercielt baseret fiskeriaftale, dels af Fiskeripartnerskabsaftalen. Den kommercielle del baserer sig på EU-fiskekvoter i grønlandsk farvand, hvorimod Fiskeripartnerskabsaftalen består af bistand til udviklingen af den grønlandske fiskerisektor.

5. december 2017

Kronprinsen åbnede arktisk topmøde

Arctic Economic Council ønsker arktisk frihandelszone

Kronprins Frederik delte ud af sine arktiske
erfaringer. - Man kan kun overleve i Arktis gennem
samarbejde, sagde Kronprinsen.
Interessen var stor, da Udenrigsministeriet i samarbejde med Naalakkersuisut, Det Færøske Landsstyre og Arctic Economic Council fredag havde inviteret til en såkaldt "high-level" konference om FN's bæredygtighedsmål i en arktisk sammenhæng. Konferencen havde specielt fokus på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udviklingen.

Godt 250 direktører, diplomater, politikere og pressefolk var forsamlet i Eigtveds Pakhus til konferencen, der blev åbnet af Kronprins Frederik, der i sin åbningstale tog udgangspunkt i sin lange slædetur rundt om Nordøstgrønland i 2000:

- Her kan man kun overleve ved at samarbejde - og derfor er jeg også glad for at åbne denne konference.

Kronprins Frederik ser både udfordringer og muligheder i fremtiden:

- Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer. Mine damer og herrer, fra regeringer, fra civilsamfundet og den private sektor har vi alle i dag en chance for at dele vores tanker og ideer, så vi kan udvikle os i den rigtige retning sammen, lod opfordringen fra Kronprinsen.

I forbindelse med åbingen talte Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Suka K. Frederiksen og understregede vigtigheden af at forbinde de lokale behov i Grønland med de globale bæredygtighedsmål. Dette gælder ligeledes den værdsatte internationale forskning, som foregår i Grønland, men som i højere grad kan gøres relevant for lokalbefolkningen:

- Det er for eksempel nyttigt for fangere at høre om tendenserne for dyrene og det territorium, de bevæger sig i. Men ikke alle forstår videnskabeligt sprog eller formålet med forskningen. Vi har et ansvar for at oversætte data og gøre det relevant for lokalbefolkningen sagde Frederiksen.

Det er første gang,, at Arctic Economic Council, der blev stiftet for fire år siden, er medarrangør af en konference i Kongeriget Danmark. Rådet er ved at komme godt i gang med arbejdet som erhvervslivets stemme i Arktis.

Formanden for Arctic Economic Council, den finske isbryderdirektør Tero Rauvaste, deltog i en af paneldebatterne og slog fast, at erhvervslivet gerne bidrager til en bæredygtig udvikling i Arktis. Vauraste udpegede FN's mål for infrastruktur, industri og innovation som de vigtigste for en bæredygtig udvikling og advarede mod den øgede protektionisme og tekniske handelshindringer:

- Finske isbrydere kan for eksempel ikke operere i Canada på grund af forskellige krav til førstehjælpsberedskab, nævnte isbryderdirektøren som et konkret eksempel på problemerne med tekniske handelshindringer.

- Ideen om Arktis som en frihandelszone bliver mere og mere relevant. Det er en kongstanke for AEC. Kan vi afskaffe handelshindringerne og styrke infrastruktur og internet, kan vi komme langt i Arktis, lød det fra formanden for Arctic Economic Council.
Kronprins Frederik hyggede sig i det arktiske selskab
flankeret af  Naalakkersuisoq Suka Frederiksen
 og udenrigsminister Anders Samuelsen.
Formanden for Arctic Economic Council, finske Tero Vauraste,
 advarede mod protektionisme og opfordrede til en arktisk frihandelszone.
Konferencen samlede hele den arktiske top: Flere end
 250 direktører, diplomater, politikere og pressefolk.
Fra eftermiddagens paneldebat: direktør Sturla Henriksen, den
norske skibsrederforening, direktør Alexander Shestakov, WWF's arktiske
program og direktør Reinert Davidsen, Tele-Post.
Konferencen blev styret af journalist og forfatter Martin Breum (tv),
der i øvrigt også er medlem af Arctic Business Network.

Historisk fiskeriaftale

Enighed om fiskeriet i det arktiske ocean

Udenrigsminister Anders Samuelsen glæder
 sig over historisk aftale om fiskeriet i Arktis.
En international aftale om fiskeri i Arktis blev i sidste uge forhandlet på plads i Washington DC. Aftalen skal forhindre ureguleret fiskeri i det centrale arktiske ocean, som er et område på størrelse med Middelhavet (cirka 2,8 millioner kvadratkilometer).

Aftalen er forhandlet mellem de arktiske kyststater - Canada, Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland, Norge, Rusland og USA - og fem større fiskerinationer/parter - EU, Island, Japan, Kina og Sydkorea.

Der udestår fortsat et teknisk og juridisk arbejde, før aftalen kan underskrives af parterne. 

- Med denne aftale viser vi hele verden, at vi kan blive enige om at indføre regler, inden fiskeri er gået i gang, og inden en eventuel uoprettelig skade er sket på fiskebestandene. Det er rettidig omhu. Jeg er glad for, at aftalen tager højde for de arktiske kyststaters særlige interesser i området. Der har været et godt og konstruktivt samarbejde mellem Grønland, Færøerne og Danmark undervejs i forhandlingerne. Aftalen er endnu et eksempel på, at det konstruktive internationale samarbejde om Arktis giver konkrete resultater, siger udenrigminister Anders Samuelsen.

Med den juridisk bindende aftale forpligtiger parterne sig til ikke at fiske i området, før der er bedre viden om fiskebestandene. Som et led i aftalen etableres der derfor et fælles videnskabeligt forsknings- og monitoreringsprogram.

Aftalen mellem kystliniestaterne og de øvrige parter kommer ni år efter, at Canada, USA, Norge, Rusland og Kongeriget Danmark tiltrådte Ilulissat-deklarationen, som er et samarbejde mellem landene, der støder op til det arktiske ocean. et er allerede nu bebudet, at Ilulissat-deklarationen skal fejres, når den næste år fylder 10 år:

"Regeringen vil bruge 10-året for Ilulissat-erklæringen til at markere de politiske forpligtelser og udvide det praktiske samarbejde om fælles interesser ud fra ønsket om, at Arktis fortsat er kendetegnet af lavspænding og konstruktivt samarbejde", hed det, da den danske regering tidligere på året præsenterede sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i juni.

Satellitter til isovervågning

Millioner til isovervågning

Sentinel 1-satellitterne er hjørnesten i isovervågningen.
De kan se gennem både skyer, tåge og mørke. Foto: ESA
Nu går DMI, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Harnvig Arctic & Maritime sammen for at gøre sejlads i de isfyldte farvande mere sikker og effektiv ved at levere hyppigere og mere detaljerede iskort. Innovationsfonden investerer 5 millioner kroner. i projektet.

DMI flyttede for nylig den grønlandske isovervågning fra Narsarsuaq til København, fordi satellitter gør det muligt at lave bedre overvågning og iskort end den hidtidige helikoptermetode. Men nu skal systemet forbedres med en millioninvestering.

DMI udsteder løbende iskort for udvalgte grønlandske farvande, men nye teknologiske muligheder og satellitdata åbner nu for både bedre og hyppigere isinformationer til brugerne for større områder end i dag. På sigt er ambitionen, at det skal blive verdens bedste istjeneste. Med en investering fra Innovationsfonden vil partnerne i projektet ASIP nu udnytte de enorme mænger data, som blandt andet er frit tilgængelige fra EU's Sentinel-satellitter.

 Satellitdataene skal kombineres ved brug af de nyeste metoder indenfor billedbehandling, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at genkende is i satellitbilleder og dermed til at levere et første bud på et iskort.

- I projektet kombinerer vi forskellige typer information fra satellitter, som analyseres via en avanceret billedbehandling. Den nye metode kan levere oplysninger om havisen op til fire gange dagligt for det samme område. Det imødekommer de øgede behov hos et stigende antal brugere. Med pengene fra Innovationsfonden tager vi hul på en ny æra i is-kortlægningen, siger DMI's Matilde Brandt Kreiner, projektleder for ASIP-projektet.

De hyppigere og mere præcise oplysninger om isen bidrager ikke blot til større sejladssikkerhed. De giver også mulighed for bedre ruteplanlægning. Det reducerer udgifterne til og forbruget af brændstof, som igen gavner miljøet, men også Grønlands forsyningssikkerhed, import og eksport. Målet er, at de automatiske iskort og isprognoser bliver frit tilgængelige fra DMI, og at avancerede brugere kan købe udvidede og særligt tilpassede isprodukter.

 Det er planen, at udvalgte brugere kan få lov at teste de nye iskort fra sommeren 2019.

Ny erhvervsmedarbejder i Maniitsoq

Skal bygge bro mellem erhvervslivet og folkeskolen

Steffen Pedersen glæder sig til arbejdet.
Efter længere tid uden bemanding på Arctic Circle Business-kontoret i Maniitsoq er posten blevet besat med Steffen H. Petersen.

Det gør det muligt for borgere og virksomheder at henvende sig personligt til det lokale erhvervssamarbejde. Den nye medarbejder ser frem til det jobbet:

- Jeg glæder mig til at samarbejde med virksomheder samt rådgivning af nye iværksættere, siger Petersen.

Han har kontor i Qeqqata Kommunia Maniitsoq hvor han kan træffes på telefon 863500 eller E-mail: steffen@acb.gl

Steffen Petersen er i gang med at besøge virksomhederne i Maniitsoq for at høre erhvervslivets og turismeaktørernes udfordringer samtidig med at søge efter samarbejdsmuligheder på tværs af brancher. Derudover bliver Steffen en del af samarbejdet mellem folkeskolen og virksomhederne i Maniitsoq hvor målet er et bedre sammenhold og samarbejde til gavn for elevernes fremtidige karrierevalg.

30. november 2017

Fremtidens klynger og netværk

Fokus på det danske erhvervsfremmesystem


Claus Falk forudser færre netværk i fremtiden.
Det kommer til at gå ud over de netværk,
hvor det er gratis at deltage.
Der bliver færre klynger og netværk i fremtiden. Det forudser Claus Falk, der er formand for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge).

Claus Falk var tirsdag oplægsholder på et medlemsmøde arrangeret af Arctic Business Network og Arctic Education Network i Aalborg.

Claus Falk bygger sin spådom på, at erhvervsminister Brian Mikkelsen har igangsat et udredningsarbejde for at forenkle det danske erhvervsfremmesystem.

- Her er de mange netværk og klynger en oplagt mulighed, mener Claus Falk.

- Det er typisk begyndt med et fødevarenetværk. Så har man lavet et netværk for virksomheder, der arbejder med kød. Derefter er der kommet et særligt netværk for dem, der arbejder med svinekød - og måske er der så kommet et særligt netværk for bacon, nævnte Falk som et eksempel på, hvordan netværk og klynger er spiret frem på den danske erhvervsarena de seneste år.

Calus Falk tror, at de netværk, som vil overleve, er de netværk, hvor medlemmerne selv betaler for deltagelsen - som for eksempel Arctic Business Network - og så de netværk, hvor medlemmerne oplever, at de får noget for pengene. Det kan for eksempel være i kraft af samarbejder, nye kunder, nye teknologi og nye markeder.

Efter Claus Falks oplæg var der en livlig debat, der især handlede om samspillet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Her rettede Claus Falk en skarp kritik af dimensioneringsreglerne, hvor læreanstalterne skal forsøge at tilpasse udbuddet af studiepladser til behov.

- Det kan muligvis lade sig gøre på et område som landskabsarkitekter, hvor behovet har været rimeligt konstant siden 1700-tallet, men på mange IKT-områder svinger behovet altså voldsomt fra år til år, forklarede Claus Falk.
Der var livlig debat på årets sidste ABN-møde.

Ny generalkonsul

Island og Grønland har meget til fælles

Skafti Jónsson foran det islandske generalkonsulat
i Nuuk. Foto: Generalkonsulatet
1. november tiltrådte Skafti Jónsson som islandsk generalkonsul i Nuuk. Posten som generalkonsul for Island er den eneste diplomatiske post i Grønland, som er bemandet med en professionel diplomat.

Skafti Jónsson har stor erfaring i udenrigstjenesten. Senest har han været kulturchef i udenrigsministeriet i Island. Før det arbejdede han i Islandske ambassader i Norge, Malawi og USA. I 2014 og 2015 havde han orlov fra ministeriet og arbejde i Palæstina for FN.

- Jobbet i Grønland ligner ikke de andre poster, jeg har haft. Forholdene i Island og Grønland ligner meget hinanden og vi har mange ting til fælles. Der er store muligheder for at videreudvikle det samarbejde på for en lang række områder, som min forgænger har startet, siger Skafti Jónsson til Nuuk Ugeavis.

Skafti Jónsson afløser Pétur Ásgeirsson, Islands generalkonsul i Grønland i fire år, der nu er flyttet til Canada som Islands ambassadør i Ottawa.

Qeqqatas højeste træ

Julen er træernes fest


Borgmester Malik Berthelsen ved
Qeqqata Kommunias højeste træ.
 Foto: Kenneth Høegh
De senere års klimaændringer har gjort det lidt nemmere at være træ i Grønland. Især i Sydgrønland, hvor der flere steder er tale om regulær skovvækst, men når man nærmer sig polarcirklen bliver der langt mellem træerne.

Men de findes. Det opdagede Qeqqata-borgmesteren Malik Berthelsen, da han forleden var på skovtur i Kangerlussuaq med træ-entusiasten Kenneth Høegh fra Kommune Kujalleq. Her fandt de blandt andet en temmelig høj hvidgran, der klarer sig fint i Kangerlussuaqs varme somre og dybfryserkolde vintervejr.

Kenneth Høegh anslår, at træet er det højeste i Qeqqata Kommunia - og kan også fortælle, at hvidgranen oprindeligt stammer fra Arctic Village i det nordøstlige Alaska.

29. november 2017

Ud i verden

Ene grønlænder i italiensk gymnasium 

Royal Greenland tager aktivt del i udviklingen af det grønlandske samfund og støtter blandt andre unge, som vil ud og prøve kræfter med fremmede lande og andre kulturer. Virksomheden har støttet Aviaaja Odgaard Lynge fra Nuuk, der i øjeblikket går i gymnasiet på Sardinien. Det fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside, hvor vi har lånt denne historie om Aviaaja.

Af Marie Kuitse Kristensen

Aviaaja er begejstret for Sardinien. Studieopholdet
 er støttet af Royal Greenland. Privatfoto
Aviaaja Odgaard Lynge er 16 år gammel og kommer fra Nuuk. Hun bor i øjeblikket på den italienske ø Sardinien i byen Portocuso.

Aviaaja Odgaard Lynge er på AFS ophold i Italien, hvor hun lærer sprog. Hun bor hos sin værtsfamilie, der tæller en mor og hendes datter samt hendes bedstemor i et stort hus ved stranden i Portocuso. Hun går på gymnasiet Istituto Nauticomi, der ligger på øen Carloforte, hvor hun lærer fire forskellige sprog. Aviaaja går på gymnasiet sammen med 500 andre gymnasieelever.

- Jeg lærer tysk, fransk, italiensk og engelsk på gymnasiet. Jeg får også undervisning i matematik, idræt og fysik. Vi er cirka 500 elever i alt, og jeg er den eneste fra udlandet, mens alle andre er italienere, siger Aviaja Odgaard Lynge.

Aviaaja bruger 40 minutter på at komme til sin skole, fordi hun tager færgen til en anden ø for at komme i skole. To gange om ugen mødes hun med andre AFS elever, der også bor i Italien, hvor de får undervisning i italiensk.

Aviaaja fortæller, hvordan hun har oplevet italienerne, da hun ankom til Italien:

- Da jeg ankom til Italien, lagde jeg mærke til, at folk taler meget højt til hinanden på gaden. I starten troede jeg, at de skændtes og råbte til hinanden. Men senere fandt jeg ud af, at det er italienernes måde at snakke til hinanden på, og at de ikke skændes, og at de gestikulerer meget, når de snakker med hinanden, fortæller Aviaaja.

Italienerne taler ikke bare højt, de laver også god mad, siger Aviaaja.

- Jeg har faktisk taget tre kilo på, siden jeg kom i september måned. Min værtsmor laver virkelig gode varme retter to gange om dagen, siger Aviaaja.

Aviaaja Odgaard Lynge og hendes forældre aftalte inden hun rejste, at de skal kontakte hinanden hver tredje uge, for at undgå, at hun får hjemve. Og det er hun tilfreds med.

- Når jeg ikke har hørt fra mine forældre i et stykke tid, begynder jeg at savne dem. Derfor er det også dejligt at snakke med dem, og der er altid noget nyt at fortælle om, siger Aviaaja. Aviaaja skal være i Italien i ni måneder, derefter skal hun på gymnasiet enten i Grønland eller i Danmark.

28. november 2017

Bedre indeklima

Lægens råd

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk slår
 et slag for indeklimaet.
Indeklimaet giver store udfordringer i det grønlandske byggeri. Det er blandt andet diskuteret på Arctic Business Networks konferencer om Arktisk Byggeskik i 2016.

Nu har Dronning Ingrids Hospital i Nuuk besluttet at gøre noget ved problemet og har derfor indrykket annoncer i de lokale media med gode råd til et bedre indeklima - og opfordrer blandt andet til at stoppe rygning, slukke stearinlysene og undgå nips på hylderne.

Dronning Ingrids Hospital skriver blandt andet:

- Støvsug og tør støv af en gang om ugen. 
- Undgå nips på hylder og i vindueskarme som samler støv. 
- Udluftning er vigtigt for luftkvaliteten Luft ud 3 gange dagligt af 5 minutters varighed. Sørg for at der er gennemtræk. Luft derudover ud efter madlavning, hvis der lugter indelukket og hvis ruderne dugger.
- Ryst dyner dagligt og lad dem ligge nogle timer inden sengen redes. 
- Vask sengelinned hver anden uge. 
- Vask dyner og puder 2 gange årligt og rulle- madrasser 4 gange årligt.
- Luft derudover dynerne udendørs indimellem. 
- Tobaksrygning bør kun foregå udendørs. 
- Partikler fra parfume, luftfriskere og stearinlys bør undgås.

Læs mere om ABN's konfencer om Arktisk Byggeskik:
Arktisk Byggeskik I
Arktisk Byggeskik II

Netværk skaber fremtiden

Grib chancen, siger minister

Grib chancen, lyder det fra uddannelses- og forsknings-
minister Søren Pind. Foto: Flemming Leitorp 
De danske klynger og innovationsnetværk har dedikeret uge 48 til fremtidens løsninger under overskriften Future Week Denmark. 40 events på fem dage viser vejen til fremtiden, skriver Cluster Exelence Denmark, som er et netværk for netværk.

Future Week Denmark spænder fra store konferencer med ny viden om fremtidens hospital og den digitale byggeplads til mindre workshops, der koncentrerer sig om aktuelle værdiskabende initiativer.

- Den udvikling vi ser for os med kæmpe teknologiske omstillinger indeholder store muligheder for små og mellemstore virksomheder, men det handler selvfølgelig om, at de griber dem, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind, der mener, at virksomheder, der rækker ud efter mulighederne, tager styringen over morgendagens udvikling:

- Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder også deltager og samler sig i klynger for derved at finde styrken til det, siger Pind.

Arctic Business Network deltager også i arrangementet med mødet "Netværk - ka' det nøtt?", som finder sted i Aalborg i morgen. Her lægger Claus Falk fra netværket BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge op til debat om netværk og klyngers rolle i erhvervsfremmesystemet. Mødet arrangeres i samarbejde med Arctic Education Network.

En liste over alle arrengementerne i denne uge kan ses på Future Week Denmarks hjemmeside.

Med sejlskib til Arktis

Fra Svendborg til Svalbard

Til sommer kan man opleve Svalbard
om bord på en skonnert fra Fyn.
Hvis ellers man har råd, bliver det nu muligt at komme på krydstogt med sejlskib fra Svendborg til Svalbard, skriver Fyns Amts Avis.

Det er sømand Rasmus Jacobsen fra Thurø, som har købt tremastskonnert Linden på Ålandsøerne. Nu gøres sejlskibet klar i Svendborg til togter i arktisk farvand og ved de varme lande.

- Linden skal sejle charter for et kræsent publikum med mod på oplevelser og ekspeditioner. Det bliver eksklusive sejladser med en høj standard, fortæller Rasmus Jacobsen til den fynske avis.

Sejlskibet skal sejle hele året. I sommerhalvåret fra april til oktober i arktisk farvand omkring Svalbard og i vinterhalvåret forestiller sømanden sig, at skibet skal mod varmere himmelstrøg, for eksempel Kap Verde eller Azorerne.

Rasmus Jacobsen satser også på at transportere fragt med tremasteren. Inden turen går mod nord, skal Linden hente partier af fragt, der skal sejles til Svalbard. Vin fra Frankrig er på tale, og der planlægges undervejs til Svalbard anløb flere steder på fastlandsnorge for at hente lokale varer.

- Vi har jo mange gode varer i det kulinariske Sydfyn. Hvis producenter vil have deres varer miljøvenligt transporteret, er de velkommen til at kontakte mig, siger Jacobsen til Fyns Amts Avis, der også kan fortælle, at salget af billetter til den spændende tur allerede er i gang.

Støtte til miljømedarbejdere

Millioner til affald

Det grønlandske affald skal samles i de store byer.
Naalakkersuisut har netop bevilget 7,3 millioner kroner til det grønlandske kommuners affaldshåndtering.

Kommune Kujalleq har modtaget støtte til transport af affald fra Narsaq, Igaliku og Qassiarsuk til Qaqortoq. Qaasuitsup Kommunia har fået støtte til et affaldstransport projekt, hvor affaldet transporteres fra Qeqertarsuaq til Aasiaat, mens Qeqqata Kommunia har fået støtte til afprøvning af transport af affald fra Kangaamiut og Sarfannguit til henholdsvis Maniitsoq og Sisimiut. I Kommuneqarfik Sermersooq arbejdes der med transportprojekter fra Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk og Tasiilaq til Nuuk.

Udover støtten til transportprojekterne støtter Naalakkersuisut også en to-årig ansættelse af en miljømedarbejder i hver kommune. De nye miljømedarbejdere skal arbejde med affaldstransportløsningerne og sikre øget erfaringsdeling om miljøforhold på tværs af kommunerne.

Desuden skal de nye miljømedarbejdere være med til at sikre, at reglerne om renholdelse i byer og bygder overholdes. Det gælder ikke mindst udearealerne omkring virksomheder, byggepladser, institutioner og almindelige boliger.