Norge øjner nye milliarder til havs
Klimaforandringerne letter Norges adgang til nye rigdomme. Havene kan skaffe mad til en sulten verden, mener den norske regering. Det fortæller Martin Breum i denne artikel om indtrykkene efter sidste uges Arctic Frontiers i Tromsø.
Af Martin Breum
|
Norge satser stærkt på akvækultur som erstatning for oliemilliarderne. |
I gamle dage blev Tromsø i Nordnorge kaldt Paris of the North. Selvom de boede
halvvejs mod Nordpolen gik kvinderne i Tromsø nemlig uhyre smart klædt. Når
fiskerne solgte deres fede fisk nede i Europa, tog de fikse kjoler og krinoliner
med hjem.
Olien og gassen har siden fastnaglet
forestillingen om havets rigdomme i Norge, og i disse dage får visionerne et
nyt lag. Norges regering og erhvervsliv stiler systematisk efter nye
milliardindtægter til havs især i Arktis, hvor klimaforandringerne gør ressourcerne
enklere at komme til. Som den administrerende direktør for Norges Rederiforbund,
Sturla Henriksen, forklarer:
- 20 procent af verdens resterende
olie og gas findes i Arktis, og tænk så på, at hver femte fisk i verdenshavene
svømmer i de arktiske farvande. Der er også enorme metal- og mineralforekomster
både på havbunden i Arktis og på land i hele regionen. Når isen smelter på
havet, bliver de ressourcer til havs mere tilgængelige, og når permafrosten
forsvinder til lands, bliver den landbaserede infrastruktur – veje, jernbaner –
mindre pålidelige, så du har brug for at sejle. Klimaet gør de store floder i det
russiske Arktis - Ob, Jenisej, Lena - mere åbne for skibstrafik. Vi kommer også
til at se meget mere fragttrafik mellem Asien og Europa på de arktiske
vandveje. 90 procent af verdenshandlen foregår stadig på søen, og du sparer
altså en tredjedel af sejladsen ved at sejle nord om Rusland i stedet for at
sejle gennem ved Suez.
Sturla Henriksen fastholder, at
alt først og fremmest skal ske miljømæssigt forsvarligt. Der mangler fortsat
meget infrastruktur i Arktis, siger han, men han har også noteret sig, at ”isen
smelter hurtigere, end forskerne har kunnet forudse”.
Den norske regering, der længe
har erkendt at olien får en ende, vil i de kommende år investere massivt i øget
forskning og understøttelse af erhvervslivets jagt på de nye rigdomme til havs.
Flere end 2000 deltagere (men stort set ingen fra Grønland) på den store, årlige
Arctic Frontiers-konference i Tromsø har i denne uge fået forklaret, hvordan en
ny norsk havstrategi i løbet af foråret 2017 vil bane vejen. Eller som den
konservative udenrigsminister Børge Brende, tidligere direktør i World Economic
Forum, forklarede:
- Vi har endnu kun udnyttet en brøkdel af den
blå økonomi. På bare 30 år har vi opbygget en aquakultur, så opdrættet fisk nu
er den næst-vigtigste eksport i Norge. Vi eksporterer opdrættet fisk for op mod
100 milliarder kroner hvert år; alt sammen baseret på systematisk forskning og
udvikling. Den ny havstrategi vil se på nye muligheder for vækst fra havet.
Økonomien i vores arktiske egne vokser allerede hurtigere end økonomien i
resten af Norge.
Norges
nye havstrategi bliver markedsført som en væsentlig gevinst også for resten af
verden. Fiskeriminister Per Sandberg forklarede i Tromsø, hvordan 70 procent af
kloden er dækket af hav og at 90 procent af havdybet fortsat er uudforsket:
- Havet er nøglen til vores store
udfordringer i en verden med voksende befolkninger: Fødevarer, energi, medicin.
I dag kommer kun fem procent af verdens fødevarer fra havene. Og når vi nu ved,
at føden fra havet er klimavenlig mad sammenlignet med kød, så det ikke
underligt, at bedre udnyttelse af havene indgår som en del af FN’s mål for
bæredygtig udvikling, sagde han.
OECD har forudset fordobling af
omsætningen i havbaserede erhverv frem mod 2030, og i Tromsø bekræftede EU’s
maritime kommissær Karmenu Vella forhåbningerne. Samtidig har Norges
forvaltning af fisk og olie skabt en hvis tro på, at netop Norge kan jage de
nye rigdomme til havs ansvarligt. Norge har siden 1950’erne sammen med Rusland
sikret bæredygtigt fiskeri i Barentshavet, så begge lande i dag henter fisk for
milliarder, og olie- og gasindustrien i Norge er kendt som den strengest regulerede
på verdensplan. Som lederen af de arktiske staters Senior Arctic Officials, den amerikanske ambassadør David Balton, sagde:
-Hvis nogen kan gøre
det forsvarligt, så må det være nordmændene.
Norges
myndigheder og erhvervsliv har før vist, hvordan massive investeringer og
politisk fokus til tider kan sikre en præcis kurs og bred opbakning.Med
en sådan prioritering blev udviklingen i Arktis i 2005 gjort til hovedfokus i norsk
udenrigspolitik, først under socialdemokratisk og nu under borgerlig ledelse.
Udenrigsminister Børge Brende forklarede i Tromsø et stort publikum i en af
byens biografer, at ”arktispolitikken er spydspidsen i vores udenrigspolitik”. Det
har ført til kraftig økonomisk udvikling i Norges nordligste regioner, men har
også muliggjort regeringens politik i bredere forstand. Brende mindede om, at
Nordnorge støder direkte op til Rusland i en region, der har ”den mest
asymmetriske militære balance i verden”, som han sagde. En stor del af Rusland
atomare slagstyrke er baseret på Kola-halvøen direkte øst for Nordnorge, og Norge
har netop budt 300 amerikanske marinesoldater velkommen. Soldaterne er de
første udenlandske tropper på langtidsophold i Norge siden 2. verdenskrig. De
skal blive i Norge i seks måneder, og når de rejser hjem, kommer 300 mere.
På samme vis er det lykkedes at få
mange nordmænd til at se den norske olie- og gasindustri som fordelagtig for både
freden og klimaet. Den norske fortælling lyder, at olie- og gas fra Norge
sikrer stabil energi til Europa i en urolig tid, og at en strengt reguleret norsk olie-
og gassektor tjener som eksempel, så også Ruslands enorme olie- og
gasressourcer udnyttes mere skånsomt.
Statsminister Erna Solberg fastholdt i
Tromsø fortællingen om den gode, norske olie. Professor Jeffrey Sachs, direktør ved Earth Institute på
Columbia University i USA, hævdede at fortsat jagt på den arktiske olie vil
være både spild af penge og ødelæggende for kloden, men Erna Solberg afviste,
at Norge ville tjene klimaet bedre ved at lade olien ligge under
havbunden.
I stedet forklarede hun, at de
klima-skadelige udledninger fra olie- og gasudvinding i Norge med avanceret,
norsk teknologi i dag holdes betydeligt lavere end udledningerne fra
oliefelter, som drives billigere, f.eks. i Saudi Arabien.
Artiklen blev bragt første gang i Sermitsiaq 3. februar 2017. Martin Breum er medlem af Arctic Business Network.