31. august 2015

Valg på Færøerne

Folketingsmedlemmer i spil til nyt Lagting

Regeringshovedsædet på Tinganes i Tórshavn. Foto: Wikipedia
I morgen skal færingerne til stemmeurnerne for at vælge nyt Lagting.

Valget blev udskrevet før sommerferien af Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen efter længere tids kritik af hans embedsførelse i forbindelse med en byggesag, hvor lagmanden blev beskyldt for at have afgivet urigtige oplysninger. Sagen handlede om bygningen af en undersøisk tunnel mellem Streymoy og Vagar.

Lagmand Kaj Leo Holm
Johannesen. Foto: Wikipedia
 Sagen er blevet undersøgt af Folketingets tidligere ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, der konkluderede, at lagmanden havde givet Lagtinget urigtige oplysninger. Gammeltoft-Hansen mente samtidig, at det ikke var så graverende, at der kunne rejses en rigsretssag. Men undersøgelsens konklusion har alligevel været problematisk for lagmanden, der derfor valgte at kaste håndklædet i ringen.

Det færøske Lagting har 33 medlemmer. Øriget er organiseret som en valgkreds. Lagtinget, oprindeligt kaldet for Altinget, blev dannet i år 900 og hører til blandt de ældste parlamenter i verden.

Valget på Færøerne kan få betydning for sammensætningen af det danske Folketing, da både Magni Arge fra Republikanere og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin stiller op til Lagtinget. Dette kan resultere i en efterfølgende rokade på de færøske pladser i Folketinget.

28. august 2015

Dyr Grønlands-maler

Månedens investeringstip

J.E.C. Rasmussens "Grønlændere på deres
 Sommerreise" er Grønlands hidtil dyreste maleri.
Det var med stolthed, at den nu afdøde Nuuk-matador, Svend Junge, i 2004 kunne bringe J.E.C. Rasmussens maleri ”Grønlændere på deres Sommerreise” til den grønlandske hovedstad.

Maleriet er nemlig det hidtil dyreste Grønlands-maleri, og Junge måtte give 1,3 millioner kroner for maleriet efter en veritabel budkrig mod blandt andre Mærsk McKinney-Møller. Billedet var før auktionen hos Bruun Rasmussen vurderet til cirka 250.000 kroner.

Rasmussen-maleriet befinder sig i dag på Nuuk Kunstmuseum sammen med Junges øvrige kunstsamling. Museet og samlingen blev overdraget den daværende Nuup Kommunea i 2006 kort før Svend Junges død.

Dette maleri af "Grønlænder-Rasmussen" kan nu
erhverves på auktion hos Bruun Rasmussen. Vurderingen
 lyder på 30.000 til 50.000 kroner. Foto:© Bruun Rasmussen
Nu kan grønlandske investorer og kunstsamlere gøre Junge kunsten efter. På auktionen den 15. september har Bruun Rasmussen endnu et maleri af Grønlænder-Rasmussen, som J.E.C. Rasmussen kaldes blandt kendere. Det er det 30 x 44 cm store maleri ”Sommerdag på en grønlandsk fjord med konebåde og kajakker” fra 1881. Maleriet, der er noget mindre end maleriet på Nuuk Kunstmuseum, er vurderet til mellem 30.000 og 50.000 kroner.

- Det er ikke hver dag, at et af J.E.C. Rasmussens Grønlands-malerier bliver sat til salg, siger Martin Hans Borg fra auktionsfirmaet.

- De fleste ejere af grønlandske malerier er meget glade for dem. Detfor er det ofte kun en gang om året, at vi får et af Grønlænder-Rasmussens malerier til salg, vurderer Borg. 

J.E.C. Rasmussen (1841-93) havde en stor produktion bag sig. Han er især kendt for sine marinemalerier, billeder fra Ærø, hvor han var født og boede en stor del af sit liv samt motiver med et religiøst indhold – og så altså grønlandske motiver. Rasmussen besøgte Grønland to gange i sit liv. Første gang i 1870 og anden gang i 1893. På turen hjem fra Grønland faldt han overbord og omkom. Liget er aldrig fundet.

Auktionen hos Bruun Rasmussen finder sted den 15. september, cirka kl. 16.55. Der er eftersyn i dagene 10. til 14. september. Læs mere på Bruun Rasmussens hjemmeside.

Katastrofehøst i Sydgrønland

Sent forår og tørke rammer fåreholderne

Høstudbytter ligger under det halve
 af normalen i Sydgrønland.
En usædvanlig hård og lang vinter efterfulgt af en meget tør sommer rammer nu de sydgrønlandske landmænd på pengepungen. Der er behov for import af foder og nye vandingsanlæg.

- Der har de sidste to måneder været en usædvanlig lang tørkeperiode i Sydgrønland, hvor markerne på fåreholderstederne ligger brune og uproduktive hen. Den sidste rigtige nedbørsperiode her i kommunen var dagene omkring den 20. juni, siger borgmester Jørgen Wæver Johansen fra Kujalleq kommune.

- Vi forventer et høstudbytte på cirka halvdelen af det normale. Og så er vi endda godt stillet, fordi flere af vore marker ligger ned til en sø, fortæller Malene Egede fra Igaliku. Egede-familien driver et kombineret får- og kvægbrug og har 32 hektar marker til høslet.

Hos DMI bekræfter man situationen:

- Temperaturen var i juli noget under normalen. I august har den ligget over normalen. Der faldt en del regn - over normalen - i juni, men siden har det været tørt, siger Frans Rubek fra DMI.

Den katastrofale høst får Kujalleq-borgmesteren til at bede Naalakkersuisut om hjælp i den ekstraordinære situation:

Grønlandske landmænd skal til at satse på kunstvanding.
- Vi bør som land snarest komme vores landmænd til undsætning, ganske som man gør i andre lande. Solidariteten i vores land bør og skal komme i højsædet her. Der er desværre en risiko for at mange af vores landmænd vil give op i denne situation, og det skal vi gøre alt for at forhindre. Jeg tænker her på katastrofehjælp samt offentlige lån over flere år, som gør det muligt at indkøbe ekstra foder fra andre lande.

De seneste års varmere klima og bestræbelser på at etablerere nye marker kræver også en plan for kunstvanding, mener Wæver Johansen.

Denne bygmark på Upernaviarsuk når ikke
 at modne i år på grund af det sene forår.
- Der bør arbejdes for forebyggende tiltag, således rådgivning om hvornår vanding skal starte, samt at alle fåreholdersteder får effektive vandingsanlæg til kunstvanding af markerne.

På det grønlandske landbrugs forsøgscenter Upernaviarsuk er bestyrer Sofus Hansen helt på linie med borgmesteren.

- Da nordboerne kom til Sydgrønland for tusinde år siden med kvæg og korn, var de i stand til at kunstvande. Vi bør kunne gøre det samme, siger bestyreren, der fortæller, at også forsøgsstationen er hård ramt af tørken:

- Heldigvis har vi etablereret kunstvanding fra en lille sø til gartneriet, men vi har blandt andet måtte opgive byghøsten i år på grund af det sene forår og den efterfølgende tørke, siger Sofus Hansen.

McDonalds indtager Sibirien

20 nye burgerrestauranter på vej

Det kølige forhold mellem Rusland og vesten
 påvirker ikke McDonalds, der nu åbner 20 nye
restauranter i Sibirien. Foto: Richard Davies
Forholdet mellem Rusland og vesten har de seneste par år været koldt som den sibiriske vinter, men måske er der en optøning på vej. Den amerikanske burgerkæde, McDonalds, planlægger at åbne 20 nye burgerrestauranter i Sibirien, skriver The Sibirian Times.

McDonalds har netop indgået en franchise-aftale, der i 2016 vil føje 20 nye restauranter til de seks, der i forvejen findes i den kæmpestore arktiske region, der ellers er betegnet som noget nær verdens eneste burgerfri zone. De nye restauranter vil åbne i Kemerovo, Novosibirsk, Tomsk and Altai.

Selv om McDonalds ofte opfattes som ærkeamerikansk, er det planen, at 85 producent af forsyningerne i de nye restauranter skal komme fra lokale leverandører.

McDonalds har ingen bekymringer over gnidningerne mellem vesten og Rusland:

- Vi er overbevist om, at den nye aftale vil bidrage til en styrkelse af vort brand i Rusland, siger Khamzat Khasbulatov, McDonalds russiske direktør.

Den russiske begejstring for McDonalds står i øvrigt i kontrast til Island, hvor man jublede, da burgerkæden forlod landet i 2009.

27. august 2015

Finsk julemand truet af konkurs

Den finske julemand skylder i skat

Vogt Dem for efterligninger. Den rigtige julemand
kommer som bekendt fra Grønland.
Foto: Santa Claus Foundation
Økonomiske problemer er ikke ukendte for julemanden. Der er med skiftende held gjort adskillige forsøg på at hjælpe den ægte og grønlandske julemand på fode rent økonomisk, men hver gang er det strandet på, at virksomheden dybest set er en gavebod.

Nu kan grønlænderne så glæde sig over, at den også er gal med den finske kopi af julemanden.Tilbagegang i den finske økonomi har nemlig ramt selskabet Dianordia Oy, som tilbyder børn fra hele verden mulighed for at møde julemanden i den finske by Rovaniemi, skriver Bloomberg Business.

Problemerne for selskabet begyndte, da turister fra Grækenland, Italien, Spanien og Rusland stoppede med at besøge Julemanden. Ikke fordi børnene ikke længere tror på ham, men fordi den økonomiske krise har fået turisterne til at blive hjemme.

Det finske julemandsselskab skylder 200.000 euro - godt halvanden millioner kroner - i skat.

- Vi er endnu ikke gået fallit og håber på en løsning, siger en talsmand for julemandsselskabet.

Måske den finske julemandskopi skulle skrive en ønskeseddel og sende den til den rigtige julemand, selv om den grønlandske original næppe kan finde andet end en højlydt "Hohoho" og et sarkastisk "Been there, done that" som hjælp til finnerne.

26. august 2015

Penge til rubiner

Greenland Venture investerer i rubinmine 

Greenland Venture smider 26 millioner kroner på
bordet for syv procent af rubinminen ved
 Aappaluttottoq nær Qeqertarsuatsiaat. Foto: TNGG
Det grønlandske ejerskab af rubinminen stiger, efter at Greenland Venture i dag for 26 millioner kroner. købte 7 procent af True North Gems Greenland A/S.

 Greenland Venture A/S – der er Selvstyrets investerings- og ventureselskab – har købt 7 procent af aktiekapitalen i True North Gems Greenland A/S (TNGG) af TNGG’s canadiske moderselskab True North Gems. Prisen er 4 millioner. amerikanske dollars, som svarer til cirka 26 millioner danske kroner. 

Greenland Venture havde i forvejen en lille aktiepost på 0,58% af True North Gems Greenland og ejer nu en andel på lidt over 7,5 procent i selskabet, der har koncessionen til at udnytte Aappaluttoq-rubinerne.

– Vi gør det grønlandske aftryk på rubinminen væsentligt større, siger Greenland Ventures direktør, Karsten Høy, der i en pressemeddelelse fortæller, at købet er meget velovervejet.

– Når vi lægger så mange penge på bordet, er det en strategisk og langsigtet investering, forklarer han: Vi tror på rubinminen og på, at virksomheden bliver en god forretning. Det vil vi gerne være en del af.

– Vi investerer for at få andel i udbyttet, når det begynder at komme, siger han, og fortsætter:

– Der er meget få nye initiativer i Grønland, der allerede har skabt så mange nye lokale arbejdspladser som etableringen af rubinminen. Vores investering er også med til at sikre dem og skabe endnu flere fremover – både i True North Gems Greenland og hos virksomhedens samarbejdspartnere og leverandører.

Greenland Venture investerer i virksomheder med potentiale for at vokse og skabe nye grønlandske arbejdspladser og vækst. Selskabet investerer både i iværksættere og etablerede virksomheder. Greenland Venture er datterselskab af erhvervsudviklingsselskabet Greenland Holding.

Ny forskning i Arktis

Stipendier til unge forskere

Det grønlandske forskningsråd har bevilget
 penge til fire ny forskningsprojekter.
Grønlands Forskningsråd har uddelt godt 7,3 millioner kroner til tre ph.d.-stipendier og et postdoc-stipendium.

- Konkurrencen var hård, og der var mange velkvalificerede projekter blandt de 16 ansøgere, fortæller formanden for forskningsrådet, professor Minik Rosing.

Stipendierne er uddelt inden for alle videnskabelige områder og tilfaldt disse forskere:

- Søren Lorenzen Post, der vil undersøge adfærd og udbredelse af den pelagiske torskefisk blåhvilling i grønlandsk farvand. Ph.d.-projektet udføres ved Grønlands Naturinstitut og Danmarks Tekniske Universitet.

- Judithe Denbæk, der vil undersøge, hvordan orddannelser og sætningskonstruktioner bindes sammen af den underliggende semantik (mening) i det grønlandske sprog. Ph.d.-projektet udføres ved Grønlands Sprogsekretariat og Ilisimatusarfik.

 - Majken D. Poulsen, der vil undersøge, hvilke faktorer der kontrollerer kemisk sammensætning og ædelstenskvalitet i Korund (rubin) fra Østgrønland. Ph.d.-projektet udføres ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Københavns Universitet.

 - Dorte Søgaard Schrøder, der vil undersøge klimaforandringers påvirkning af optagelsen af kulstof i en isdækket grønlandsk fjord. Postdoc-projektet udføres ved Grønlands Klimaforskningscenter.

Ud over det rent faglige niveau har forskningsrådet lagt vægt på projekternes bidrag til kompetenceopbygning i Grønland og udvikling af dansk-grønlandsk forskningssamarbejde. 

Det er Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, som står for administration af bevillingerne, der dels kommer fra Naalakkersuisuts pulje til forskning (2,2 mio.kr) og dels den danske finanslovs midler til arktisk forskning (5,1 mio.kr.).

25. august 2015

Vækstfonden på Seashow

En ny finansieringsmulighed for det grønlandske erhvervsliv

Sarfaq Ittuk i Diskobugten. Foto: AUL
Vækstfonden ser store muligheder i Seashow 2015, som løber af stabelen i begyndelsen af september.

Derfor deltager fonden med to medarbejdere, når repræsentanter fra uddannelsesverdenen og erhvervslivet tager på den sejlende uddannelsesmesse, der i år gæster Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk.

Vækstfonden har netop fået mulighed for også at finansiere grønlandske erhvervsprojekter. På turen vil man fortælle mere om, hvad fonden kan finansiere og ikke mindst, hvordan det grønlandske erhvervsliv kan få del i finansieringen.

Vækstfonden bliver en del af det erhvervsprogram, som Arctic Business Network gennemfører i forbindelse med Seashow. Programmet omfatter blandt andet møder med erhvervslivet i de enkelte byer og en præsentation af CSR Greenland, som vil styrke de grønlandske unges parathed til uddannelse.

Seashow 2015 arrangeres af Det Grønlandske Hus i Aalborg blandt andet i samarbejde med Arctic Business Network og foregår om bord på det grønlandske rederi Arctic Umiaq Lines kystpassagerskib Sarfaq Ittuk. Læs mere og se deltagerlisten på Seashow 2015. Læs også om erhvervsmøderne under Seashow 2015.

Bud på fremtiden

Grønland 2025 tager studerende med på råd

IA inviterer grønlandske studerende til
konference på Christiansborg.
Nu får de grønlandske studerende i Danmark en enestående chance for at komme med et kvalificeret bud på Grønlands fremtid.

Sammen med Avalak og Ili Ili inviterer IA Folketingimi grønlandske studerende til at deltage i ’Grønland 2025’, en såkaldt case competition hvor grønlandske studerende fra alle videregående uddannelser, konkurrerer om at komme med løsningsforslag på aktuelle problemstillinger i det grønlandske samfund.

Som deltager vil den studerende være del af en arbejdsgruppe bestående af andre studerende, hvor man gennem samarbejde og udveksling af idéer kommer med løsningsforslag til konkrete problemstillinger. I løbet af dagen er der mulighed for at sparre med en række fagpersoner fra det erhvervslivet, hvor blandt andre Arctic Business Network vil være repræsenteret..

Slutteligt skal hver arbejdsgruppe præsentere gruppens resultater for et dommerpanel af politikere og repræsentanter fra erhvervslivet, som kårer en vindergruppe.

Konferencen finder sted på Christiansborg lørdag den 19. september klokken 12.00 til 18.00. Læs mere om Grønland 2025.

Grønland i Tangkrogen

DGH-Aarhus vil skabe netværk

Det grønlandske hus i Aarhus deltager
 i Food Festival på Tangkrogen. Foto: Food 

Festival/Amalie H. Bredahl
Det grønlandske hus i Aarhus vil smede, mens jernet er varmt.

Derfor benytter huset lejligheden til at invitere politikere, erhvervsvirksomheder, kommunale instanser og ildsjæle med og uden relation til Grønland til en sammenkomst fredag den 4. september som optakt til den årlige Food Festival, der finder sted på Tangkrogen 4. til 6. september.

Under overskriften "Smagen af Grønland og det kolde nord" inviterer det grønlandske hus i smilets by til en sammenkomst, der skal ses som startskuddet til et netværk i Region Midt til gavn for Grønland, skriver direktør Jørn Holbech i invitationen, der også vil benytte lejligheden til at fortæller mere om husets arbejde.

Deltagerne i arrangementet får desuden billetter til Food Festival, så de kan besøge det grønlandske telt på Food Festival.

Økonomisk tilfredshed

Stigende indtægter i Grønland

Et flertal af de grønlandske husstande er
tilfredse med deres økonomiske situation.
Trods snakken om økonomisk afmatning er et flertal af grønlænderne tilfredse med deres økonomiske situation og har flere oplever stigende indkomster.

Det viser en undersøgelse, som den grønlandske avis Sermitsiaq har gennemført sammen med HS Analyse.

På spørgsmålet om hvor tilfreds man er med husstandens økonomiske situation svarer 40 procent, at de er meget tilfredse og yderligere 33 procent, at de er nogenlunde tilfredse. Samlet er 27 procent mere eller mindre utilfredse med deres økonomiske situation.

Undersøgelsen viser også, at de grønlandske husstande oplever stigende indtægter eller stabile indtægter, mens 23 procent har oplevet faldende indtægter i 2014 i forhold til 2013.

Topscorerne i undersøgelsen er gruppen af såkaldte øvrige funktionærer og fisker/fangergruppen, der begge kan vise gennemsnitlige husstandsindtægter på gennemsnitligt knap 640.000 årlige kroner. Der er store forskelle inden for fiskergruppen, og det er især fiskere i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik der netop i øjeblikket oplever gode indtjeningsmuligheder på grund af hellefisken.

SIK- formand Jess G. Berthelsen er skeptisk over for tallene og henviser i øvrigt til, at det  er befolkningen i Sermersooq og især hovedstaden Nuuk, der trækker tallene op.

24. august 2015

Urantering

Forskere på turne med orientering om uran

Skolen i Igaliku har til dagligt seks elever, så der var fyldt helt
 op, da der blev holdt borgermøde om planerne for
en mine ved Kuannersuit nær Narsaq.
Udtrykket "Tailings" bliver helt sikkert et fast ord i det grønlandske sprog. Ordet dækker over affaldsprodukter fra udvinding af de såkaldte sjældne jordarter og er et helt centralt begreb i debatten for og imod netop udvindingen af de sjældne jordarter.

Ordet blev brugt godt og grundigt brugt i sidste uge, hvor der blev holdt borgermøder i Nuuk, Maniitsoq, Paamiut, Narsarsuaq og Igaliku. På møderne fortalte forskere om uran, stråling og minedrift - og ikke mindst om de metoder, man vil anvende for at forhindre forurening i forbindelse med minedriften.

Møderne er foregået i en venlig og strengt saglig atmosfære - blandt andet i Igaliku, hvor mange af spørgerne var ærligt bekymrede for naturen i nabolaget, men det er svært helt at undgå politiske markeringer, selv om møderne bevidst gennemføres uden politisk deltagelse.

Spørgelysten var stor og debatten livlig på borgermødet
 i Igaliku. På billedet er det Gert Asmund, der fortæller
 om "Tailings".
Da Inatsisartut sidste år ophævede den såkaldte nul-tolerance over for uran for at bane vej for planerne om udvinding af sjældne jordarter blandt andet ved Kuannersuit nær Narsaq i Sydgrønland, blev det samtidig besluttet at sætte en massiv oplysningskampagne med blandt andet borgermøder i gang. De første borgermøder blev holdt sidste år og igen i foråret var der møder i lighed med den seneste møderække.

På møderne i den forløbne uge bestod forskerpanelet af Per Kalvig og Kristine Thrane fra GEUS, Gert Asmund og Violeta Hansen fra DCE samt Anne Merrild Hansen fra Aalborg Universitet.

GME - Greenland Minerals and Energy - fortæller til Sermitsiaq, at man har planer om at indsende ansøgning om udvinding ved Kuannersuit i begyndelsen af det kommende år. Der er tale om et stort projekt, som vil give beskæftigelse til cirka 1.100 medarbejdere i anlægsfasen og cirka 780 medarbejdere i produktionsfasen.

18. august 2015

Borgmestre ønsker tættere samarbejde over Atlanten

Vellykket erhvervsseminar

Borgmester Aasi Chemnitz Narup (mf) og borgmester
 Thomas Kastrup-Larsen beseglede venskabet
 mellem Sermersooq og Aalborg kommuner.
Foto: Arctic Consensus
- Der skal være plads til endnu mere samarbejde.

Det var budskabet under sidste uges Aalborgdage i Nuuk, hvor Aalborg og Nuuk markerede det i forvejen tætte samarbejde mellem de to kommuner.

I forbindelse med åbningen understregede Nuuks borgmester Aasi Chemnitz Narup betydningen af det ligeværdige samarbejde,  og borgmester Thomas Kastrup-Larsen fremhævede vigtigheden af, at de gode samarbejdsinitiativer, som startes under Aalborgdagene i Nuuk ender som konkrete projekter, der skaber vækst på begge sider af Atlanten.

Som en del af det store arrangement holdt Arctic Consensus og Sermersooq Erhvervsråd den 12. august 2015 et innovations- og vækstseminar under overskriften ”Suleqatigiitta – Lad os samarbejde” i Nuuk, Grønland.

- Seminaret var vellykket, fortæller Mette Højris Gregersen fra Arctic Consensus.

Erhvervsseminaret under Aalborgdagene samlede
65 deltagere fra Grønland, Island og Danmark.
Foto: Arctic Consensus
Seminaret fokuserede på vidensdeling og erfaringsudveksling med fokus på nye samarbejdsmuligheder særligt mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Nordjylland. Hovedtemaet var innovation som vækstfaktor inden for emner som IT, marineprodukter, infrastruktur, logistik og råstofområdet, viden, uddannelse, finansiering, politisk samarbejde, klyngeudvikling, samhandel og eksport.

I seminaret deltog 65 erhvervsfolk og politikere fra både Danmark, Nordjylland, Grønland og Island.

17. august 2015

Stor efterspørgsel efter grønlandsk timian

Grønlandsk timian er et populært krydderi i øjeblikket.

Upernaviarsuk tilbyder nu timian-planter
 til grønlandske fåreholdere og haveejere.
Grønlandsk timian er et rent, velsmagende og autentisk produkt, der tilfredsstiller tidens behov for naturlige, sunde og ikke-industrielle fødevarer.

Men det kniber med at følge med efterspørgslen. Egentlig er timianen altid blevet samlet i naturen, men forsøgsstationen Upernaviarsuk vil nu gøre noget ved den sag, og producerer derfor i stor stil moderplanter, som man tilbyder de grønlandske fåreholdere og haveejere.

Fåreholderne er trængte i øjeblikket, og muligheden for at høste timian er derfor et kærkomment supplement for mange fåreholdere.

Virksomhederne Kvann-kompagniet og Pilu Arctic Care, der begge er medlemmer af Arctic Business Network, er blandt de virksomheder, der producerer produkter med grønlandsk timian.

Elever prøvede kræfter med virkeligheden

Levnedsmiddeltekniker-elever på fåredræberkursus

Levnedsmiddeltekniker-elever fik lov til at
prøve kræfter med fåreslagtningens ædle kunst.
Den grønlandske skole inden for fødevareområdet, Inuili i Narsaq, har netop budt velkommen til et hold nye elever på uddannelsen som levnedsmiddeltekniker.

Som det er tradition skulle eleverne på tur for at blive rystet sammen. Normalt er den slags aktivitet forbundet med kanindræberkurser, men denne gang slap kaninerne for kniven.

Det er ikke svært at flå et får, når man har håndelaget.
Til gengæld gik det ud over fårene. Turen gik til fåreholderskolen i Upernaviarsuk, hvor eleverne som den første opgave skulle prøve at slagte fire får.

Grønlandske unge er ikke uvante med jagt og fiskeri, så de klarede opgaven med bravour - og er nu fyldte med gåpånod til den spændende og vigtige uddannelse som teknikere til den grønlandske fødevareindustri.

Polarforskere på Limfjorden

Akademisk sommerskole i Aalborg

Deltagerne i sommerskolen blev inviteret på
en sejltur på Limfjorden som en introduktion
til Aalborg. Foto: Lill Rastad Bjørst
U-Arctic - et samarbejde mellem arktiske universiteter - har netop holdt sin årlige sommerskole for unge Ph.D.'ere.

Sidste år foregik skolen få kilometer nord for polarcirklen i Sisimiut, men denne gang var deltagerne samlet under sydligere himmelstrøg i Aalborg.

Deltagerne samlet foran kulturhuset Nordkraft, der
lagde lokaler til sommerskolen. Foto: Lill Rastad Bjørst
Dermed markerede Limfjordsbyen og det lokale universitet endnu en gang sin tilknytning til Arktis.
Sommerskolen samler hvert år en snes unge arktiske forskere på tværs af lande- og faggrænser og er dermed med til at styrke det arktiske netværk inden for academica.

Aalborg arrangerer sommerskolen på vegne af U-Arctic med midler fra den danske styrelse for Forskning og Innovation.

10. august 2015

Vækstfonden i Grønland og på Færøerne

Nye finansieringsmuligheder

Brian Buus Pedersen hilser Vækstfonden velkommen.
En ændring i lov om Vækstfonden åbner nu op for, at også grønlandske og færøske virksomheder kan få adgang til finansieringsløsninger fra den statslige finansieringsfond.

Der er samtidig afsat en tabsramme til Vækstkaution, der giver anledning til udlån fra lokale finansieringsinstitutter på op mod samlet 65 mio. kr. til virksomheder i Grønland og på Færøerne. Med Vækstkaution kautionerer Vækstfonden for op til 75 pct. af et lån til en virksomhed, der ikke kan stille tilstrækkeligt med sikkerheder over for banken eller andre finansieringsinstitutter.

Vækstfonden vil i høj grad operere via aftaler med lokale samarbejdspartnere som banker, finansieringsinstitutter og private investorer.

Hos Grønlands Erhverv hilser direktør Brian Buus Pedersen Vækstfonden velkommen:

- Grønlands Erhver mener, at det er meget positivt, at grønlandske virksomheder nu får mulighed for at benytte Vækstfondens finansieringsløsninger. Og vi vil også se positivt på lignende initiativer, for Grønland har hårdt brug for en bred vifte af finansieringsmuligheder, som kan understøtte den innovation og erhvervsudvikling, vi har så hårdt brug for. Så får virksomheder og iværksættere, der ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed til at opnå finansiering i deres bank, også bedre mulighed for at realisere deres gode ideer, og det sker vel at mærke på vilkår, så der ikke bliver tale om nogen form for konkurrenceforvridning, siger Brian Buus Pedersen.

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som stiller en række finansieringsløsninger til rådighed for danske små og mellemstore virksomheder. I Danmark er mere end 5400 danske virksomheders planer blevet medfinansieret af Vækstfonden, siden den blev etableret i 1992.

Læs mere om Vækstfonden i Grønland og på Færøerne.

Behersket optimisme

Lyspunkter i konjunkturstatistik

Godsmængderne til Grønland er stigende.
Efter et par år med generelle fald i udviklingen, ser det nu ud til igen at gå opad i den økonomiske aktivitet i Grønland. Det fremgår af Grønlands Statistiks konjunkturstatistik for andet kvartal 2015.

Statistikken viser generelle stigninger på alle indikatorer som for eksempel detailhandlens omsætning, der er steget 1,1 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Godsmængderne til Grønland er steget med hele 4,2 procent.

Der er dog stadig fald i godsmængderne fra Grønland og i bankernes udlån. Det kan være et problem, mener direktør Martin Kviesgaard fra Grønlandsbanken:

- Det går stadigvæk relativt langsomt. Der skulle gerne komme mere gang i Grønlands økonomi. Det er jo forventet at der vil være en lille bedring i år i forhold til sidste år, men jeg synes ikke at man i statistikken kan se nu, at det er noget der er slået fuldt igennem. Men lad os nu se, når vi kommer et kvartal eller to, om der ikke er et bedring, siger Kviesgaard til KNR.

Bankdirektøren hæfter sig især ved, at importafgifterne på biler er fordoblet i forhold til andet kvartal sidste år. Der er altså blevet solgt væsentligt flere biler i Grønland - og det afspejler en vis økonomisk optimisme.

Se Grønlands Statistiks konjunkturstatik.

7. august 2015

Arktisk sommerskole i Aalborg

Unge forskere diskuterer forandringer i Arktis

Unge forskere diskuterer Arktis i Aalborg.
I den kommende uge løber det Arktiske Universitet U-Arctics sommerskole af stabelen i Aalborg.

Sommerskolen skal inspirere unge Ph.D.'ere til ar arbejde på tværs af lande- og faggrænser.

Årets sommerskole sætter fokus på forhandlinger og forandrings-praksis i Arktis. Ambitionen er at fokusere på de modstridende interesser i forandringsprocesser og ikke mindst håndtere disse modsætninger på analytisk måde og skabe udveksling af kundskaber og ideer.

På tre hæsblæsende dage i Aalborg vil de unge forskere møde en række kapaciteter fra den arktiske forskningsverden, blandt andre professor Grethe Hovelsrud fra universitetet i Bodø, seniorforsker Joan Nymann fra Stefansson Arctic Institute i Akureiri og Aalborg Universitets egen Anne Merrrild Hansen.

Sommerskolen foregår den 12. til 15. august i kulturhuset Nordkraft på Aalborgs havnefront.

UArctics sommerskole arrangeres af Circla, der er Aalborg Universitets center for arktisk forskning. Kurset er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation, der har bevilget midler til University of the Arctic – et internationalt samarbejde mellem universiteter med arktiske institutter.

Unge gør rent

Et godt tilbud til virksomheder i Nuuk

De unge giver gerne virksomhederne en
håndsrækning. Foto fra CSR Greenlands hjemmeside.
Umiddelbart inden sommerferien fik øl- og sodavandstapperiet Nuuk Imeq en håndsrækning fra et af byens ungdomsprojekter, da parcellen skulle gøres pæn til sommeren, fortæller CSR Greenland på sin hjemmeside.

Det var ungdomsprojektet Timi Asimi, der gav Nuuk Imeq en hjælpende hånd.

Gennem fire år har 135 unge været igennem ungdomsprogrammet Timi Asimi. De stiller med superkort varsel gerne op til forskellige arbejdsopgaver, så da Nuuk Imeq med en dags varsel kontaktede projektet, var ti unge klar til en hurtig rengøringsopgave på tapperiets store arealer.

Resultatet af dette rengøringsprojekt var ikke til at tage fejl af. Der var masser af affald og over 40 fyldte sorte sække. Belønningen var naturligvis at mødes med vennerne, morgenmad og frokost i Nuuk Imeq og ikke mindst fri sodavand.

 Nuuk Imeq har gennem tre år sponsoreret Timi Asimi og støttet projektet økonomisk. Gennem samarbejdet har man skabt en tilbagevendende rengøringsdag til glæde for de unge og for Nuuk Imeq.

De unge påtager sig gerne nye samfundsopgaver og rengøringsprojekter, så hvis der er andre virksomheder, der har brug for en hurtig rengøring omkring arealerne, kan man kontakte projektets leder Kim Godtfredsen, 48 52 33.

6. august 2015

Nipisa lukket

Sørgelig nyhed for gourmeter
Oprindeligt lå Nipisa i bymidten oven over Maximut,
men flyttede for nogle år siden til det gamle bådværft
i kolonihavnen. Foto: Nipisa
En æra i grønlandsk kogekunst sluttede i weekenden, da restauratør Rune Collin meddelte, at Restaurant Nipisa i Nuuk er lukket.

Restauranten har gennem de seneste 16 år været et fyrtårn i grønlandsk gastronomi, og er blevet kendt over hele verden for bestræbelserne på at sætte grønlandske råvarer på menuen. Restaurant Nipisa har også været uddannelsessted for flere af de kokke, som i dag tegner det grønlandske køkken.

Restauranten var meget mere end en et mødested for nuummiutter, som havde noget at fejre. Restauranten var et udstillingsvindue, som grønlandske værter stolt inviterede gæsterne på, når man skulle vise noget af det ypperste, som Grønland har at byde på.

Restaurant Nipisa var selvfølgelig også det naturlige valg, da Arctic Business Network sidste år samlede deltagerne i Business Ekspeditionen samt netværkets grønlandske medlemmer til en middag efter den årlige generalforsamling, der sidste år fandt sted i Nuuk.

Lukningen sker af økonomiske årsager, siger Rune Collin til KNR.

- Pengene sidder ikke så løst, som de har gjort for nogle år siden. Vores omsætning er faldet i takt med, at der er blevet færre og færre penge i omløb i Nuuk.

Selv om Restaurant Nipisa lukker, er det ikke ensbetydende med, at nuummiut og Nuuks besøgende går glip af Rune Collins kogekunst. Han tiltræder 1. september et job som køkkenchef i Cafetuaq i det grønlandske kulturhus Katuaq.

5. august 2015

Rusland byder på Nordpolen

Russisk krav var ventet
- Der vil gå mange år, før det bliver afgjort,
om Nordpolen skal være grønlandsk.
Rusland har nu indgivet krav om blandt andet Nordpolen, som Danmark også har gjort krav på, til de kommende forhandlinger om rettighederne til havbunden i det arktiske ocean.

- Kravet har været ventet og følger i øvrigt de spilleregler, som Danmark, Norge, Canada, USA og Rusland blev enig om, da man i 2008 vedtog Ilulissat-erklæringen og dannede den gruppe af lande, der populært kaldes The Arctic Five, siger Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet.

- Selv om Ruslands udenrigspolitiske rolle er ændret, er der indtil videre ikke noget, der tyder på, at man ikke vil følge aftalen, som indebærer, at deltagerlandenes krav nu skal forhandles i FN's kommision for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS).

Johannes Riber Nordby forventer, at afgørelsen fra FN tidligst vil foreligge om fem til seks år - og at der sikkert derefter skal ske en yderligere forhandling landene imellem om tvivlsspørgsmål.

Ilulissat-erklæringen var i 2008 et stærkt politisk signal til både de lokale befolkninger og til resten af verden om, at de fem kyststater vil handle ansvarligt, når det gælder den fremtidige udvikling i Polarhavet.

-  Landene har politisk forpligtet sig til at løse uoverensstemmelser gennem forhandlinger, og har dermed forhåbentligt en gang for alle aflivet myterne om et kapløb mod Nordpolen, hed det dengang.

Det russiske krav fik massiv omtale i gårsdagens media, og vi ville gerne have haft en kommentar fra Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen, der imidlertid er på ferie i øjeblikket.

Midnatssol udfordrer muslimer

Faste er et bevis på tro
Polarcirklen er en særlig udfordring for muslimer.
Den muslimske højtidsperiode Ramadan kræver blandt andet, at troende muslimer ikke spiser i de lyse timer. Det er lidt af en udfordring i Arktis, hvor perioden falder sammen med midnatssolen, skriver nyhedssitet Alaska Dispatch News, der har sat sig for at undersøge sagen.

Alaska Dispatch News konstaterer, at antallet af muslimer i Arktis er stigende. Blandt andet er man i øjeblikket ved at bygge verdens nordligste moske i Nunavut-hovedstaden Iqaluit.

Samstemmende lyder det fra flere sider, at Ramadan er en udfordring, som skal vise, at man er overbevist i troen. Det er baggrunden for, at de fleste muslimer tager det meget alvorligt, men udfordringerne bliver ikke mindre af, at resten af samfundet ikke følger traditionen, fortæller flere arktiske muslimer til Alaska-sitet.

Der er generelt to måder at takle Ramadan på. I Iqaluit har man valgt at følge tiden i den canadiske hovedstad Ottowa, hvor solen ved midsommer går ned kl. ved 21-tiden og står op igen kl. 5.30. Det giver masser af tid, men de fleste vælger også at tage en lur, når de kommer hjem fra arbejde, så de er friske ved spisetid.

- Men vi klager ikke. For de fleste bliver det en vane, fortæller Syed Saef Ali, der er præsident for det muslimske samfund i Iqaluit.

I Inuvik - en af Canadas nordligste bygder - har man valgt en anden løsning. Her har man valgt at følge tiderne fra Mekka - dog ikke bogstaveligt, men sådan at man faster i perioden fra 5.30 til 18.30, fortæller Abdullah Mohammed fra Inuvik. Menigheden har truffet beslutningen efter en længere debat.

- Men det vigtige er bønden, ikke torturen, siger Abdullah, der emigrerede fra Sudan i 1991. Han har i øvrigt en ingen problemer med fasten, men har det til gengæld svært med mørketiden om vinteren:

- En lang dag uden mad er slet ikke så hård som en lang vinter uden lys.

The European Council for Fatwa and Research arbejder i øjeblikket på at fastlægge fælles retningslinjer for alle muslimer i Norge, Sverige, Island, Canada, USA og Rusland.

Ramadanen strækker sig over 29-30 dage uden mad, drikke, røg og seksuelt samvær fra daggry til solnedgang. Om natten er det nævnte tilladt, angiveligt fordi Allah ønsker at gøre det let for mennesket. Undtaget fra fastereglerne er børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsmænd i konkurrence og mænd i krig.

4. august 2015

Frygt for isbjørn

Sådan gør du, hvis du møder en isbjørn

Ursus Maritimus - Nanoq, Polar Bear, Isbjørn, Bamse...
I sommerens løb er der blevet set en isbjørn ved Kangeq i mundingen til Nuup Kangerlua.

Det har skabt frygt blandt rensdyrjægerne, fortæller Sermitsiaq. De er blevet bange for at møde isbjørne, når forrådskammeret skal fyldes op under den traditionelle rensdyrjagt.

Jægernes frygt bragte blandt andet Naalakkersuts Departement for Fangst, Fiskeri og Landbrug på banen med en advarsel om, at man ikke bare må skyde en isbjørn, hvis man møder den. I det hele taget skal man bare lade isbjørnene i fred, hedder det i en vejledning, som Departementet har udsendt.

- Eventyrlyst og ønske om at tage billeder af isbjørnen retfærdiggør ikke en handling, der kan sætte dit, andres eller isbjørnens liv i fare, lyder de formanende ord fra Departementet.

Hvis man møder en isbjørn, er der ingen grund til at skyde:

- Råb højt, lav larm og vift med armene for at fremstå større. Det er ofte nok til at jage en nysgerrig isbjørn på flugt, lyder det gode råd.

Nu er det selvfølgelig ingen spøg at møde en isbjørn, hvis man er alene i fjeldet, men isbjørnefrygten ved Nuuk forekommer ikke særlig velbegrundet. Det er ikke hvert år, at der overhovedet observeres isbjørne nær den grønlandske hovedstad. Der blev for eksempel ikke set isbjørne i hele 2014.

Departementets gode råd kan læses i "Retningslinjer for observation af isbjørne".

Isbørnen ved Kangeq blev observeret af Karina Meincke. Her kan du se hendes video af isbjørnen.

Arkitektkonkurrence i Ilulissat

Aftale om isfjordcenter underskrevet
Isfjorden ved Ilulissat får et center.
Nu skal en række internationale arkitekter konkurrere om et bud på, hvordan det kommende isfjordcenter ved Ilulissat skal se ud.

Qaasuitsup Kommune, Grønlands Selvstyre og Realdania har netop underskrevet en partnerskabsaftale om et kommende isfjordcenter ved Ilulissat nord for isfjorden Kangia, der er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv.

- Isfjordsprojektet vil tilføre verdensarvsområdet yderligere værdi, og samtidigt blive en spændende og attraktiv arbejdsplads. Det vurderes, at isfjordscentret rummer stort potentiale for isfjorden og Ilulissat som turistdestination. Det forventes, at 17.000 gæster vil besøge centret hvert år. Det vil både fungere som mødested for lokale beboere og for de internationale klimaforskere, stats-ledere og andre, der jævnligt besøger Ilulissat, hedder det i en pressemeddelelse fra Realdania.

Besøgscentret bliver placeret i landskabet mellem byen og isfjorden – et spektakulært sted, hvor verdens klimaforandringer sætter sine tydelige spor. Centret skal formidle stedets historie, udvikling og betydning – og bl.a. fortælle historien om klimaforandringernes betydning. Ud over selve Isfjordscentret skal der etableres en ny gangforbindelse, så man kan bevæge sig mellem byen og centret.

Med Isfjordscentret lægges der op til en bygning af en beskeden størrelse opført i respekt og samspil med naturen på stedet. Samtidig er målet at skabe en bygning, hvor arkitektur og udstilling i verdensklasse understøtter Ilulissat som turistattraktion.

 Hvordan stregerne præcis skal slås bliver afgjort i forbindelse med en international arkitektkonkurrence, som netop er sat i gang. Resultatet vil blive offentliggjort i juni 2016.

Realdania støtter det kommende isfjordcenter med 75 millioner kroner.

3. august 2015

Drama og idyl

Velkommen tilbage på pinden

Regentparret modtages i Nuuk under sommerens
store Grønlandstogt. Foto: Arktisk Kommando
For de fleste er sommerferien forbi - og vi fortsætter nu med arktiske nyheder, noter og kommentarer her på Arctic Business Networks blog.

Sommer-måneden har budt på både dramatik og idyl - og her tænker vi ikke på, at sommervejret i Grønland generelt har kunnet konkurrere med det danske, der næppe har været værd at skrive hjem om.

Syv hvalfangstmodstandere anholdt
 på Færøerne. Foto: Vikipedia
Til gengæld har der været mange skriverier om den færøske hvalfangst. Endnu en gang har miljøpiraterne fra Sea Sheapherd forsøgt at forhindre den traditionelle færøske fangst. Det er blandt andet sket ved at spamme danske folketingsmedlemmers e-mail med protestskrivelser. Det tjener bestemt sammenholdet i Rigsfællesskabet, at et enigt Folketing har afvist presset og meddelt, at man bakker op om de færøske traditioner. I sommerens løb er syv dyreværnsaktivister blevet anholdt under dette års hvalfangst. Sidste år blev 14 anholdt og udvist.

Regentparrede besøgte Grønland om bord
 på kongeskibet. Foto: Arktisk Kommando
Mere fredeligt er det gået for sig i Grønland, hvor sommerens helt store begivenhed var regentparrets besøg. De royale besøgte først østgrønland og krydsede siden ned langs den nordlige del af vestkysten om bord på Kongeskibet Dannebrog. Dronningen og Prinsgemalen blev overalt modtaget med begejstring og glæde.

I hælene på de kongelige fulgte også pressen. I forhold til tidligere har der været stor ros til pressen for dækningen, der har været seriøs og gennemarbejdet - og stort set fri for de uheldige fejl, der ofte ses i den danske presses dækning af Grønland. Dog ærgrer det Sermitsiaqs anmelder, at pressen tilsyneladende ikke kan omtale Grønland uden at nævne problemer med fattigdom og misbrug.

Grønland i Tivoli var også en succes i år.
Foto: Grønland i Tivoli ‪#‎GiT2015‬
Det var der til gengæld ikke fokus på, da Grønland den 1. august blev fejret i Tivoli. Grønlændere og venner af Grønland i tusindvis var samlet i den gamle have til det traditionsrige Grønland i Tivoli, hvor flere grønlandske virksomheder også benyttede lejligheden til at gøre reklame for det grønlandske erhvervsliv. Blandt andet forlaget Milik Publishing og Maik Carreto, der tidligere på året med virksomheden Greenland Ice tog prisen i Sermersooq Business Council og Greenland Business store konkurrence om det bedste eksportprojekt. Det bliver spændende at følge virksomhedens planer om eksport af spiseis til Danmark.

Efteråret byder også på spændende arrangementer i Arctic Business Network. Allerede i den kommende uge er netværket repræsenteret, når Aalborg og Nuuk fejrer byernes samarbejde med erhvervskonferencen "Suleqatigiitta – Lad os samarbejde", og til september er netværket med på den sejlende uddannelsesmesse Seashow 2015 med et særligt erhvervsprogram.

Der bliver naturligvis også tid til netværksmøder - blandt andet i samarbejde med Nordatlantens Brygges erhvervsklub og en sammenkomst i forbindelse med Dan Fish i Aalborg. Efterårets helt store trækplaster bliver konferencen om Arktisk Byggeskik, der arrangeres i Aalborg i umiddelbar sammenhæng med, at Aalborg Universitet i år er vært for den årlige danske polarforskerkonference.

Vi tager pulsen på det
 grønlandske landbrug.
Her på bloggen fortsætter vi også med nyheder om stort og småt i det arktiske erhvervsmiljø, noter og kommentarer. I efteråret vil vi blandt andet sætte fokus på arbejdet i Folketingets Grønlandskudvalg, der blev konstitueret umiddelbart inden sommerferien med Venstres Marcus Knuth som formand. Venstremanden er i øvrigt nevø til den kendte grønlandsforsker Eigil Knuth.

I den kommende uge tager redaktøren til Sydgrønland for at tage pulsen på det arktiske landbrug - og det vil vi selvfølgelig også skrive om. Klimaforandringerne skaber helt nye erhvervsmuligheder i Grønland - og det er netop nu, det sker.

Velkommen tilbage på pinden. Det bliver et spændende efterår i Arctic Business Network. Følg med her på bloggen.