30. juni 2015

Grønlandsk mad på festival

Nordens største madfestival byder på grønlandske specialiteter

Direktøren for Det Grønlandske Hus
 i Århus, Jørn Holbech, inviterer
 erhvervslivet til at høre mere
om Grønland.
Food Festival i Århus er blevet kaldt Nordens største madfestival. Sidste år samlede festivalen 30.000 gæster og 250 professionelle til tre dage med fokus på nordisk og ikke mindst dansk mad.

Festivalen bliver gentaget i år den 4. til 6. september - og der bliver naturligvis også mulighed for at smage grønlandske specialiteter, fortæller direktøren for Det Grønlandske Hus i Århus, Jørn Holbech.
Forskellige virksomheder, der tilbyder grønlandske fødevarer vil indgå i en fælles stand på festivalen, hvor hovedattraktionen i sagens natur er smagsprøver - masser af smagsprøver.

Det Grønlandske Hus i Århus er netop nu i dagene før sommerferien i gang med planlægningen af aktiviteterne i forbindelse med Food Festivalen.

Grønlandsk hellefisk med wakame-tang er
måske en ide til den århusianske Food Festival, der
finder sted på Tangkrogen 4. - 6. september.
- Vi vil blandt andet holde et arrangement her i huset den 4. september, hvor vi vil invitere alle virksomheder, der er interesseret i Grønland eller har lyst til at høre mere om mulighederne i Grønland, fortæller Jørn Holbech.

Den århusianske Food Festival finder sted på Tangkrogen - og det er jo en opfordring i sig selv til de mange, der i øjeblikket arbejder med at udvikle grønlandsk tang til en delikatesse.

Læs mere om Food Festival.

Ny platform for sejlads i Arktis

Viden om arktisk søfart i Rigsfællesskabet skal samles

CBS og DTU vil samle viden om sejlads i Arktis for
 at skabe nye erhvervsmuligheder for
Rigsfællesskabet. Foto: WikiPedia
De øgede muligheder for skibsfart i Arktis åbner for nye erhvervsmuligheder i Nordatlanten. Men det kræver systematisk forskningsbaseret videndeling og innovation. Derfor vil DTU sammen med CBS og erhvervslivet udvikle en platform, der kan realisere det kommercielle potentiale for rigsfællesskabets maritime erhverv, meddeler DTU i en pressemeddelelse.

Samarbejdsprojektet hedder Arctic Maritime Platform og drejer sig om at tage to konkrete virkemidler i brug:

For det første vil man etablere et formaliseret samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige aktører, hvor der kan skabes videndeling og nye tiltag. For det andet skal den danske og grønlandske arbejdskraft dygtiggøres ved hjælp af uddannelse for eksempel inden for navigation i isfyldte farvande, sikkerhed og teknologi specifikt rettet mod de arktiske forhold. Polar DTU,

Maritime DTU og DTU Management Engineering vil i fællesskab skabe en platform for initiativer inden for disse kategorier.

- Vores platform er et netværkssamarbejde, der består af det private erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder med relevans for den maritime sektor. DTU har fået en bevilling fra Den Danske Maritime Fond til at lave forarbejdet til denne platform og vil inddrage kompetenceområder på tværs af DTU’s institutter, forklarer Ingrid Marie Vincent Andersen, der er centerleder for Maritime DTU.

Projektet tager også sigte på at understøtte olieefterforskningen ved Grønland, og sekretariatschef Sune Nordentoft Lauritsen, Polar DTU, ser det som en fordel, at projektet går i gang i en periode, hvor der ikke er aktiv olieefterforskning i området:

- Erfaringerne viser, at sådanne perioder kan bruges fornuftigt til at opbygge kapacitet, der sikrer vækst, effektivitet og arbejdspladser, når situationen igen bliver gunstig. Denne vækst vil vi gerne bidrage til med dette projekt ved at identificere og opbygge konkrete styrkepositioner for den maritime industri i hele Rigsfællesskabet, siger han.

29. juni 2015

Løkke-regeringen vil styrke og udvikle Rigsfællesskabet

Den ny regering rækker hånden ud mod Grønland og Færøerne

Løkke-regeringen vil styrke og udvikle
 Rigsfællesskabet, hedder det i
 regeringsgrundlaget "Sammen for
fremtiden". Foto: WikiPedia
Danmarks nye regering offentliggjorde søndag sit regeringsgrundlag "Sammen for fremtiden", hvor der blandt andet lægges op til at udvikle samarbejdet i Rigsfællesskabet. Regeringen bruger halvanden side i det 40 sider lange dokument på Rigsfællesskabet og lægger dermed linien for den kommende tids arktiske politik.

Løkke-regeringen er blandt andet åben over for, at både Færøerne og Grønland kan få deres egne forfatninger og mener, at det sagtens kan ske inden for Rigsfællesskabets ramme:

- Regeringen erkender, at der er ønsker på Færøerne og i Grønland om at arbejde med en egen forfatning, men det er samtidig afgørende, at egne forfatninger kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer, hedder det i indledningen til regeringsgrundlaget. Forfatningsspørgmålet led i sin tid skibbrud i Fogh-regeringens tid, hvor færingerne var temmelig langt fremme i bestræbelserne på at få egen forfatning.

Der er også et tilbud om en hjælpende hånd i forhold til eventuelle økonomiske reformer i Grønland og Færøerne.

Ellers byder regeringsgrundlaget på en videreførsel af Kongerigets arktiske politik. Det internationale samarbejde i blandt andet Arktisk Råd, Landene bag Ilulissat-deklarationen og IMO skal fortsættes, bemærkes det.

Den ny regering bakker også fortsat op bag grønlændernes og færingernes ret til sæl- og hvalfangst, ligesom man vil arbejde for at styrke landenes afsætningsmuligheder på fiskeriområdet i blandt andet EU. I øvrigt vil regeringen arbejde for at fjerne alle grænsehindringer inden for Rigsfælleskabet og mellem de nordiske lande,

Regeringen er også åben over for en eventuel udvinding af uran i Grønland:

- Regeringen vil samarbejde med Grønland om visse råstoffer, der har udenrigs-, forsvars eller sikkerhedspolitiske aspekter. Vi vil arbejde for at gennemføre lovgivning og administrative systemer efter højeste internationale standarder, inden Grønland eventuelt ønsker at udvinde uran, slås det fast i regeringsgrundlaget.

Endelig får Thulebasen et ord med på vejen i regeringsgrundlaget:

- Regeringen vil arbejde for, at Thulebasen i størst muligt omfang kommer Grønland til gode, hedder det.

Læs hele regeringsgrundlaget.

Gensyn med gamle Grønland

Ny hjemmeside med gamle film

Forsyninger til Nuuk og KGH. Foto: Kaj Nielsen
Filmen om Sume tog verden med storm - og bragte nostalgi og minder frem hos seerne.

Nu fortsætter producenterne bag filmen, Emile Peronard og Inuk Silis Høegh, turen nedad Mindernes Alle. De to har startet hjemmesiden Inuaat Isaat med gamle smalfilm fra Grønland. Her kan man helt gratis se en hel stribe gamle smalfilm fra Grønland i især 60'erne og 70'erne.

Det var under researchen til Sume-filmen, at de to producenter fandt de gamle film, som nu er blevet offentligt tilgængelige.

De rejsende tager afsked med Qaqortoq. Foto: Kaj Nielsen
- Grønland fik først TV i 1982. Før den tid blev alle film om Grønland lavet af udlændinge, men de gamle smalfilm fra 50'erne til 70'erne er lavet af folk, der boede i landet - og derfor grønlændernes egne minder om fortiden, fortæller de på hjemmesiden.

- Derfor er hjemmesiden med de gamle film døbt Inuaat Isiaat, der betyder folkets øjne, fortæller de.

Den ny hjemmeside er blevet til med støtte fra Naalakkersuisut og Sermeq-fonden. På grund af de begrænsede teknologiske muligheder i smalfilmsalderen er filmene alle uden lyd.

25. juni 2015

12-tal til grønlandsk jurastuderende

Første bachelor i North Atlantic Law Programme

Nuunu-Mari Olsen fra Nuuk kan nu
skrive bachelor i jura på visitkortet.
Torsdag middag var Nuunu-Mari Olsen fra Nuuk til eksamen i selskabsret på Aalborg Universitet. Hun bestod og kan nu kalde sig bachelor i jura.

Nuunu-Mari Olsen er den første bachelor, der er uddannet under universitets North Atlantic Law Programme, som er en særlig studieordning, der er rettet mod færøske og grønlandske studerende. Programmet giver de studerende mulighed for at gennemføre en del af studiet og skrive speciale i deres hjemlande.

Det er vigtigt, fortæller Lektor Louise Faber fra Aalborg Universitet:

Der er forskel på lovgivningen i Danmark, Grønland og Færøerne, og derfor er det væsentligt, at de studerende har adgang til retskilderne i deres eget hjemland. Det har også den fordel, at de kender lovene i Grønland eller Færøerne, når de vender hjem efter endt uddannelse i Danmark.

Nuunu- Mari Olsen har skrevet sit speciale i samarbejde med firmaet Nuna Advokater i Nuuk. Specialet handler om familieret og forældremyndighed, og det har Nuunu-Mari gjort så godt, at hun blev belønnet med et 12-tal.

Lektor Louise Faber fra North Atlantic Law
Programme ved Aalborg Universitet er stolt af,
at uddannelsen nu har fået sin første bachelor.
- I North Atlantic Law Programme kan vi nu bryste os af en færdig bachelor i jura med indblik i grønlandsk ret – endda et rigtig godt indblik med topkarakter for projektet. Det er vigtigt at understrege, at projektet er bedømt på lige fod med andre bachelorprojekter på jura-uddannelsen, siger Louise Faber.

Nuunu-Mari Olsen tager i den kommende uge på en velfortjent sommerferie hjemme i Nuuk, men efter sommerferien vender hun tilbage til Aalborg Universitet og North Atlantic Law Programme, hvor hun fortsætter på kandidat-uddannelsen.

Louise Faber oplyser, at der er i alt ni studerende under programmet, der netop er blevet blevet udpeget af Nordisk Ministerråd som såkaldt "best practice" i bestræbelserne på at sikre lige muligheder for uddannelse til unge i de nordiske periferi-områder.

Aalborg Universitet har tidligere uddannet tre juridiske kandidater med grønlandsk baggrund efter de danske studieordninger. De to af dem er vendt tilbage til Grønland, hvor de arbejder som henholdsvis advokatfuldmægtig og kredsdommer.

Udviklingen skal vendes

Grønland skal få mere ud af råstofferne

Ny rapport anbefaler et uddannelsesløft, så Grønland
 kan få større udbytte af råstofaktiviteterne.
Råstofudvinding er ikke et "quick fix", der kan redde den grønlandske økonomi her og nu, men på sigt kan råstofsektoren give betydelige bidrag til det grønlandske samfund. Det kræver dog et uddannelsesløft.

Det fastslår Akademiet for de Tekniske Videnskaber i en ny rapport, der peger på, at Grønland i dag står svagt på uddannelsesområdet. Der er behov for et løft i de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvis grønlænderne skal få glæde af en fremtidig mineindustri.

Rapporten indeholder anbefalinger på syv hovedområder. Kernen i anbefalingerne er, at Grønland i dag står svagt på uddannelsesområdet, og at grønlænderne derfor kun får meget begrænset gavn af at udvikle landets mineindustri, fordi de ikke har kvalifikationerne til at besætte de attraktive jobs. Den udvikling bør vendes gennem en massiv satsning på uddannelses- og kompetenceopbygning, især inden for de tekniske fagområder.

Rapporten peger blandt andet på:

· At Grønland har behov for et kraftigt kompetence- og uddannelsesløft på det tekniske område, sådan at mineindustrien og følgeerhverv i højere grad kan bemandes af grønlænderne selv med brug af færre eksperter fra udlandet. 
 · At uddannelsestiltag indenfor råstofindustrien bør komplementeres af kompetenceopbygning inden for erhvervslivet og de offentlige myndigheder. 
 · At der bør etableres offentligt-private partnerskaber (OPP) for at drive teknologi- og uddannelsesudviklingen samt til at udvikle infrastruktur inden for energiforsyning og transport – energiselskabet DONG Energy kan være en model for et sådant OPP.

Rapporten fastslår, at udviklingen af landets mineindustri bør ske på en samfundsmæssig, økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde ud fra en overordnet strategi. Derfor bør etableringen af offentligt-private partnerskaber (OPP) være en del af løsningen.

Udvikling af mineindustrien vil have en omfattende positiv indvirkning på grønlandsk økonomi, da der kan forventes jobskabelse i en række følgeerhverv, ikke mindst inden for servicesektoren.

Se rapporten ”Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland” her.

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark bliver en af verdens fem førende Science and Engineering-regioner – til gavn for fremtidige generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og samfundet – blandt andet ved at lade medlemmerne gå forrest i at implementere anbefalinger fra projekterne. ATV arbejder non-profit og baserer projekterne på medlemmernes frivillige arbejde.

Oprindelige folks dag

Solhverv er også en festdag i Canada

ATCO støtter den canadiske solhvervsfest, National
Aboriginal Day", som en del af virksomhedsstrategien.
Foto: ATCO
Den 21. juni var det oplagte valg, da det grønlandske hjemmestyre i 1983 indførte den grønlandske nationaldag. Dagen blev valgt, fordi det var årets længste dag - sommersolhverv.

Men Grønland er bestemt ikke alene om den beslutning, for sommersolhverv har stor betydning i mange kulturer. I Canada er dagen således valgt til "National Aboriginal Awareness Day".

De forskellige oprindelige samfund i Canada fejrer dagen på forskellige måder blandt andet med parader, festivals og "pow-wows".

I Calgary er festlighederne efterhånden vokset til en hel uge, fortæller den canadiske virksomhed ATCO, der opererer overalt i Canada og har partnerskaber med de oprindelige folks samfund som en del af virksomhedsstrategien.

I Calgary bistod man blandt andet med telte og arrangerede en BBQ for de 750 deltagere, fortæller ATCO på sin hjemmeside.

Canada er hjemsted for adskillige grupper af oprindelige folk. De arktiske grupper er blandt andet permanente medlemmer af Arktisk Råd gennem organisationerne Inuit Circumpolar Council, Arctic Athabaskan Council og Gwich'in Council International.

ATCO er medlem af Arctic Business Network. Læs mere om ATCO.

24. juni 2015

Nu begynder efterforskningssæsonen

North American Nickel klar til sommeren

North American Nickel overvejer at overtage Minelcos
havneanlæg fra den gamle olivin-brydning ved Fiskefjorden.
Som optakt til den kommende efterforskningssæson har North American Nickels præsident, Mark Fedikow, netop været i Grønland for at fortælle om selskabets grønlandske aktiviteter. Fedikow besøgte Nuuk, Napasoq, Maniitsoq og Sisimiut og holdt blandt andet møder med KNAPK og SIK.

North American Nickel har de seneste år drevet efterforskning i Maniitsoq-området, hvor man blandt andet har konstateret forekomster af nikkel, kobber og kobolt.

Selskabet er desuden i gang med at analysere mulighederne for at overtage Seqi-havnen i Fiskefjorden nær Maniitsoq. Havnen blev bygget i 2005, da Minelco i et par år udvandt olivin i området. Det er North American Nickels forventning, at en overtagelse af havnen kan minimere omkostningerne ved selskabets operationer i området.

Politikerbesøg under anlæggelsen af Seqi-havnen i 2005.
Det canadiske selskab har netop meddelt i en pressemeddelelse, at man er ved at være på plads endnu en gang i området ved Imiak-bjerget, hvor selskabet koncentrerer sine grønlandske aktiviteter.

North American Nickel blev udnævnt som "Prospektor of the Year" af det grønlandske råstofdirektorat på dette års PDAC.

23. juni 2015

Internationalt iværksætterprojekt i Grønland

Samarbejde mellem Grønland, Finland og Irland skal styrke iværksætterkulturen på grønlandske gymnasier

De glade samarbejdspartnere efter at aftalen
blev underskrevet i Nuuk.
Det er lykkedes det grønlandske iværksætterforum Greenland Business at etablere et stort iværksætterprojekt på tværs af Grønland, Finland og Nordirland i samarbejde med internationale partnere. Projektet har et budget på 13,5 mio. kroner, hvoraf de 9 millioner kommer fra EU.

Greenland Business skal samarbejde med universitetet i den midtfinske by Kajaani og to nordirske erhvervsudviklingsselskaber, Advantage Foundation og Rural Development Council.

Samarbejdsaftalen mellem parterne er netop blevet underskrevet i Nuuk. Greenland Business-direktøren Karsten Høy er godt tilfreds med aftalen, der betyder fast arbejde for iværksætterforummet i en rum tid frem.

Det er Christian Wennecke, der er ekspert i fundraising fra EU-programmer og hans kollega Sara Heilmann hos Greenland Business, der står bag projektet. Sara Heilmann  har tilbragt en god del af april i Nordirland med at tilpasse projektet til grønlandske forhold.

Projektet skal skabe bedre forhold for unge iværksætter og bærer navnet RYE Connect, hvor RYE står for Rural Youth Entrepreneurship. Det skal give bedre forretningsmuligheder for unge iværksættere i tyndt befolkede områder i arktiske og nordiske lande. Projektet skal være med til at udvikle de unges iværksættertalenter ved hjælp af online-værktøjer, internationalt netværk, konkurrencer og events. I Grønland vil man for alvor komme til at høre om projektet i 2016.

 – Vi regner med at være klar med værktøjerne i år, og forventer i løbet af næste år at lave Startup-events for unge på gymnasierne, fortæller Sara Heilmann.


22. juni 2015

30 år med det grønlandske flag

Erfalasorput fejret på den grønlandske nationaldag

Den grønlandske nationaldag samlede små 500 deltagere
 i Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Thue Christiansen med Erfalasorput,
som han tegnede de første udkast til
i begyndelsen af 70'erne, og som siden
21. juni 1985 har været det grønlandske
 nationalflag.
- Jeg er den eneste grønlænder, der kan tillade sig at gå ned med flaget, spøgte en veloplagt Thue Christiansen, da den grønlandske nationaldag søndag blev fejret i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Udover at være næstformand i DGH-Aalborg er Christiansen nemlig også designeren bag det grønlandske flag, der i år fejrede 30 års fødselsdag. Flaget blev  officielt indført på nationaldagen den 21. juni 1985.

Det første udkast til flaget blev lavet allerede i midten af 70'erne på bagsiden af en serviet, der fortsat er i Thue Christiansens eje. Forud for indførelsen var der en del diskussioner om udformningen, men debatten er forstummet. I dag har alle taget Erfalasorput, som flaget kaldes på grønlandsk, til sig.

Både det grønlanske flag og nationaldagen er børn af det hjemmestyre, som blev indført i Grønlands den 1. maj 1979. Nationaldagen fandt sted første gang den 21. juni 1983. Datoen er valgt, fordi det er årets længste dag - og den slags er værd at fejre i et land, hvor vinteren kan være både lang og mørk.

Thue Christiansen fortæller, at Erfalasorput er fyldt med symbolik. De rød-hvide farver understreger den grønlandske tilknytning til Danmark. Cirklen i midten er delt i et hvidt felt, der symboliserer indlandsisen og det røde felt, der symboliserer midnatssolen.

Ingen nationaldag uden korsang.
Thue Christiansen blev tidligere på året 75 år. Det inspirerede formanden for den grønlandske forening Ikinngutigiit, Rimdal Thaarup Høegh, til at få forsamlingen til at synge den grønlandske fødselsdagssang Inuuissiortoq Pilluarit til ære for både flaget og designeren. Ikke et øje var tørt.

Den grønlandske nationaldag havde samlet knap 500 deltagere til DGH-Aalborgs traditionelle fest. De fleste selvfølgelig fra det store grønlandske miljø i Nordjylland, men også mange danskere med tilknytning til den store ø. DGH-Aalborgs informationsmedarbejder Anne Bang fortalte til Nordjyske Stiftstidende, at festen var den hidtil bedst besøgte i husets historie.

Festlighederne, der udover flaghejsning og taler bød på brunch, korsang, optræden af Ivalu Judithelu og kagekonkurrence,  foregik i god stemning både inde i huset og på pladsen foran på en dag, hvor vejret var på arrangørernes side.

19. juni 2015

Siumut og IA fortsat i Folketinget

Nye grønlandske folketingsmedlemmer

Aleqa Hammond er nyt folketingsmedlem
 for Siumut. Foto: Silje Bergum Kinsten
Inuit Ataqatigiit slog Siumut på målstregen og nåede en placering som Grønlands største parti ved Folketingsvalget den 18. juni 2015.

IA opnåede i alt 7.904 stemmer mod Siumuts 7.831 stemmer ud af i alt 20.514 afgivne stemmer. Det betyder, at de to partier fortsat sidder tungt på de grønlandske pladser i Folketinget - og Grønlands parlamentariske indflydelse er således uændret.

Til gengæld bliver det to nye folketingsmedlemmer, der afløser Siumuts Doris Jakobsen og IA's Johan Lund Olsen.

Aaja Chemnitz Larsen skal repræsentere Inuit
 Ataqatigiit i Folketinget. Foto: IA
Afløserne bliver Siumuts omstridte tidligere formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, der opnåede 2.745 personlige stemmer og IA's Aaja Chemnitz Larsen, der fik 2.540 personlige stemmer - 196 flere end Johan Lund Olsen.

I modsætning til Aleqa Hammond er Aaja Chemnitz Larsen et forholdsvist ubeskrevet blad i grønlandsk politik. Aaja Chemnitz Larsen blev medlem af Inatsisartut ved valget i 2014, men er mest kendt for sin rolle som Grønlands første børnetalsmand - en slags børneombudsmand - i perioden 2012 til 2014. Hun er uddannet cand.scient.adm og har desuden en lederuddannelse fra INSEAD i Frankrig.

Aaja Chemnitz Larsen har tidligere blandt andet været direktør for Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq og har international erfaring fra en stilling i FN i New York, hvor hun arbejdede med oprindelig folks rettigheder. Udover grønlandsk og dansk taler hun engelsk og spansk.

Stemmeprocenten ved Folketingsvalget i Grønland var lav. Kun halvdelen af vælgerne benyttede sig af muligheden for at deltage.

Til kamp mod bureaukratiet

Arbejdsgruppe skal give gode råd til vækst

Anda Uldum vil forhindre utilsigtede
 konsekvenser af lovgivningen.

Grønlands Erhverv og Finansdepartementet har nedsat en fælles arbejdsgruppe, der skal forhindre utilsigtede konsekvenser af den grønlandske lovgivning til skade for erhvervslivet.

Målet er, at sikre vækst uden at  skatte- og afgiftssystemet og det offentliges administration er en forhindring, og på samme tid sikre en holdbar økonomi i det offentlige.

Arbejdsgruppen, der i pressemeddelelsen betegnes som hurtigtarbejdende, skal kigge den erhvervsrelaterede lovgivning på skatte- og afgiftsområdet igennem og som se på mulighederne for at lette den administrative belastning for virksomhederne i dialogen med det offentlige.

Målet er ikke, at arbejdsgruppen skal aflevere en diger rapport om emnet. Derimod skal den komme med et katalog af konkrete forslag i 2015, der direkte kan bidrage til dels at kvalificere forberedelse af ny lovgivning i 2016 og de kommende år, dels til at bane vejen for en mere hensigtsmæssig administration på Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffers område.

Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Erhverv: - Vi
ser frem til at levere et konstruktivt input.
- Vi har brug for konkrete input fra kyndige folk, der så at sige har ”hånden på kogepladen”, viden om hvad der sker i erhvervslivet. Input, vi kan bruge her-og-nu i lovgivningsarbejdet og ikke rapporter, der ender ulæste eller samler støv, siger Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.

Uldum er begejstret for samarbejdet med Grønlands Erhverv og er ikke i tvivl om, at erhvervslivets repræsentanter kan bidrage positiv i et reformarbejde, så man undgår utilsigtede konsekvenser af vores lovgivning.

- Det er lettere at tale om samarbejde end at gøre det konkret, men det gør vi nu noget ved med arbejdsgruppen, og vi ser frem til at levere konstruktivt input til den erhvervspolitiske dagsorden. Der er masser af viden i vores virksomheder, som kan bruges i lovgivningsarbejdet. Med det nye initiativ, får vi et praktisk værktøj, fordi samarbejdet bringer os tidligere ind i processen, så virksomhederne ikke ender som tilskuere. Det er vi glade for, siger Brian Buus Pedersen, direktør for GE.

18. juni 2015

Gode råd til EU

Workshop om EU's arktiske strategi

Oplægsholderne lagde op til gode
diskussioner om EU's rolle i Arktis
.
- Det er slet ikke så svært. Det handler bare om at forstå den lokale kontekst.

Sådan lød rådet fra Arctic Business Network-formanden Poul Hededal til EU, da Arctic Consensus onsdag havde inviteret til workshop i Aalborg om EU's arktiske strategi.

Flemming Møller Mortensen, MF (S) opfordrede
 EU til at læse den danske arktiske strategi.
EU arbejder i øjeblikket på at formulere en arktisk strategi, som skal sikre de europæiske lande indflydelse i Arktis. EU har i nogle år bejlet til en observatørpost i Arktisk Råd, men er stødt på stor modstand blandt andet på grund af den europæiske holdning til sælfangst.

I det hele taget gik spørgsmålet om at forstå de arktiske folk igen i rådene til EU.

- Det er vigtigt, at EU opnår accept og forståelse i Grønland, hvis den arktiske strategi skal lykkes, sagde Socialdemokraternes arktiske ordfører, Flemming Møller Mortensen, der havde fundet tid midt i valgkampen til at deltage i workshoppen. MF'eren rådede i øvrigt EU til at nærlæse Danmarks Arktiske strategi og til respektere samarbejdet om Ilulissat-deklarationen, hvor Danmark sammen med Norge, USA, Rusland og Canada har aftalt, hvordan spørgsmålet om rettighederne til Nordpolen skal afklares.

EU var repræsenteret af Ramon van Barneveld fra EU-kommissionen. Han pegede selv på et af de helt store udfordringer i arbejdet med den arktiske strategi.

Policy Officer Ramond van Barnefeld fra EU
modtog gode råd.
- Spørger man folk i de arktiske lande, hvad der er det største problem, svarer de infrastruktur, men spørger man folk i andre lande, mener de, at det er miljøet, der er områdets største problem. Her er kunsten at få de to synspunkter til at mødes.

Van Barnefeld oplyste, at den hidtidige bilaterale støtte til Grønland i kraft af blandt andet fiskeriaftaler er rettet mod uddannelse og styrkelse af kompetencer - og han gav opbakning til Arktisk Råd som et legitimt og effektivt forum for samarbejde om den arktiske udfordring.

Mødet i Aalborg var arrangeret af Arctic Consensus i samarbejde med Grønlands Erhverv, Arctic Cluster of Raw Materials og EU. Mødet havde 25 deltagere.

17. juni 2015

Polarkoden øger behovet for uddannelse

SIMAC i Svendborg satser på Arktis

Den ny polarkode øger behovet for
 viden om sejlads i Arktis. Foto: SIMAC
- Maritime operationer indgår i stort set alle aktiviteter i Arktis, uanset om det er fiskeri, turisme eller råstofudvinding. Det fortæller studierektor Jan Askholm fra den maritime uddannelses- og vidensinstitution SIMAC i Svendborg om baggrunden for, at institutionen er begyndt at udvikle den operationelle viden om Arktis.

Det sker blandt andet med forskningsmidler fra Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser, og det er baggrunden for, at SIMAC netop har meldt sig ind i Arctic Business Network.

Studierektor Jan
Askholm. Foto: SIMAC
Behovet for viden om og uddannelse i sejlads i Arktis er stigende - blandt andet fastsætter den nye polarkode regler for, at skibspersonel skal have en særlig arktisk uddannelse, når skibe opererer i de kolde og barske farvande blandt andet ved Grønland.

- Danmark har mange års erfaring med arktisk sejlads og har udover de grønlandske farvande også deltaget i forsyningsarbejdet ved Antarktis. Det er den omfattende viden, som vi skal bygge videre på i vort fremtidige arbejde, fortæller Jan Askholm.

Han fremhæver, at SIMAC har været gennem et paradigmeskifte, hvor skolen har udviklet sig fra at uddanne til en bestemt jobfunktion til at uddanne maritime ledere, som kan varetage en lang række arbejdsopgaver såvel til søs som i landbaserede virksomheder.

Nuka Arctica i Maamorilik. Foto: SIMAC
"Udviklingen i det maritime erhverv og det danske uddannelsessystem har imidlertid betydet, at SIMAC ikke længere har en enestående position, men at vi er nødt til at reagere på de tendenser og udfordringer, der er i tiden, og selv blive frontløber og meningsdanner i udviklingen af de maritime ledere og uddannelser i Danmark", hedder det blandt andet i SIMACs strategiplan.

SIMAC uddanner skibsofficerer, navigatører og maskinmestre. En del maskinmestre arbejder i den grønlandske energiforsyning.og derfor har SIMAC udover et tæt samarbejde med Royal Arctic Line også samarbejde med Nukissiorfik om uddannelserne og praktikpladser.

SIMAC blev etableret som en selvejende statslig uddannelsesinstitution den 1. januar 2001 som en fusion af Kogtved Søfartsskole, A.P. Møller Maersk værkstedsskole, Svendborg Maskinmesterskole og Svendborg Navigationsskole. SIMAC er et akronym for Svendborg International Marine Academy.

15. juni 2015

Certificering styrker konkurrenceevnen

Nuuk-møder om certificering

Certificering handler også om arbejdsmiljø og
sikkerhed, som blandt andet er væsentligt i forbindelse
 med sprængningsopgaver.
Nu skal grønlandske virksomheder til at arbejde målrettet med kvalitet og arbejdsmiljø, så de kan blive certificeret. Det styrker konkurrenceevnen, mener Station Manager i Grønland, Morten Dalby Jacobsen, fra den internationale certificeringsvirksomhed DNV GL.

Det er baggrunden for, at virksomheden i samarbejde med GE den 16. og 18. juni arrangerer to seminarer i Nuuk for det grønlandske erhvervsliv. Her kan virksomhederne høre mere om, hvad det kræver, hvis man vil arbejde med certificering.

 - Det er slet ikke så svært at blive certificeret, og det giver store fordele, mener Morten Dalby Jacobsen. - Selvfølgelig kan man nøjes med forarbejdet og spare selve certificeringen, men når man er kommet så langt, kan man lige så godt tage certifikatet med, mener Jacobsen.

Norten Dalby Jacobsen, DNV GL.
- Man opnår mange fordele i forbindelse med det forberedende arbejde. Et certifikat giver dog virksomheden nogle uomtvistelige fordele. Dels er certifikatet et konkret vidnesbyrd om dens formåen og dels medfører certifikatet, at DNV GL kommer på årlige opfølgningsbesøg, hvor virksomhedens fortsatte efterlevelse af standarden efterprøves, siger Morten Dalby Jacobsen og bemærker:

- At undlade selve certifikatet svarer lidt til et håndboldhold, der træner regelmæssigt og intenst, men aldrig får lov at spille kamp. Certificeringstanken stammer fra 80’erne, hvor blandt andet den engelske premierminister Margareth Thatcher var en stor fortaler for certificering for at styrke det dengang skrantende britiske erhvervsliv. Dengang var det især kvalitetsstyringen, der var i fokus, men i vore dage kan virksomhederne også blive certificeret for deres arbejde med CSR og arbejdsmiljø.

 - Ser man på arbejdsmiljø og laver en kynisk betragtning, så viser videnskabelige undersøgelser, at en arbejdsulykke i gennemsnit koster virksomheden 50.000,- Og det er beviseligt, at et 18001-certifikat betyder færre arbejdsulykker. Hvis man i tillæg hertil indberegner det faktum, at der er penge i bedre trivsel samt at den certificerede virksomhed øger stabiliteten blandt medarbejderne og styrker sit gode omdømme og dermed vinder og bevarer kontrakter, så kan det i høj grad betale sig. Også på pengesiden. Det kan mærkes direkte på bundlinjen fra den dag, hvor virksomheden påbegynder certificeringsprocessen.

- Fokus på intern optimering af virksomhedens kerneprocesser giver kontante besparelser og dermed øget konkurrenceevne. Internationale operatører i Grønland forstår betydningen af en ISO-certificering og her foretrækkes en certificeret leverandør klart frem for konkurrenter uden certifikat, siger Morten Dalby Jacobseb og fortsætter:

-I Danmark undgår en virksomhed helt tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet om man er arbejdsmiljøcertificeret. Virksomheden får automatisk en glad smiley. Jeg er sikker på at man opnår samme fordel i Grønland, når den certificerede virksomhed har et synligt bevis for, at den arbejder systematisk med arbejdsmiljøet.

 I forbindelse med en ISO 9001 certificeringsaudit hos Grønlands VVS i uge 25 vil Morten Dalby Jacobsen få assistance af en erfaren lead auditor fra DNV GL’s kontor i Aalborg. Søren Hald har mere end 20 års erfaring med auditering indenfor alle industrier og i henhold til de mest gængse standarder, herunder kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og CSR. Søren Hald medvirker naturligvis også på DNV GL’s og GE’s certificeringsmøder.

Tirsdag den 16. juni 2015 kl. 1600 – 1900 hvor temaet er ”Hvordan skærper jeg min konkurrenceevne?”

Torsdag den 18. juni 2015 kl. 1430 – 1630 hvor temaet er ”CSR-certificering”.

Seashow for erhvervslivet

Spændende program

Fem grønlandske byer får til september besøg
af den sejlende uddannelsesmesse, Seashow 2015.
Arctic Business Network planlægger et omfattende program i forbindelse med dette års sejlende uddannelsesmesse, Seashow 2015, der finder sted i dagene 7.-11. september på den grønlandske vestkyst mellem Ilulissat og Nuuk.

Seashow besøger udover Ilulissat og Nuuk også Aasiaat, Sisimiut og Maniitsoq. I alle byerne er der nu planlagt møder med det lokale erhvervsliv, så deltagerne får et førstehåndsindtryk af vilkårene i de grønlandske virksomheder og samtidig får mulighed for at knytte værdifulde konktakter.

- Udover møderne med virksomhederne, planlægger vi også et møde i Nuuk med hovedvægt på CSR, der jo også blandt andet handler om at stille lærlingepladser til rådighed, siger netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network.

Programmet for turen er endnu ikke helt klart, men interesserede kan læse mere på ABN's hjemmeside.

EU diskuterer Arktis i Aalborg

Aalborg bidrager med praktisk viden

Workshoppen foregår onsdag i Utzon Center.
EU's arktiske strategi skal udbygges med praktisk viden. Den ligger i blandt andet Aalborgs fire årtiers erfaring på Grønlandstrafikken. Det skriver Nordjyske Stiftstidende søndag i en omtale af EU-workshoppen ”The EU Arctic Poliy – A North Atlantic Regional Dimension” den 17. juni i Aalborg.

Avisen bringer et interview med Thorkild Lauridsen, direktør i Arctic Consensus, der arrangerer workshoppen i samarbejde med Arctic Cluster of Raw Materials, Grønlands Erhverv og EU-kommisionen.

Thorkild Lauridsen forventer øget aktivitet i Arktis - både i forbindelse med turisme og råstoffer.

- Og det forudsætter udvikling af logistikken på mange områder, for det handler om større tilgængelighed, siger direktøren til avisen om baggrunden for workshoppen.

I workshoppen deltager repræsentanter for politik, forskning og erhverv. Deres oplæg vil handle om behovene i det arktiske – set fra deres synspunkt. Målet er at give kommissionen et indspark til det videre strategiske arbejde samt at formidle viden om EU’s arktiske strategi til deltagerne.

Gennem dialogmøder i Aalborg, København og Bruxelles med EU-kommissionen, internationale diplomater og fremtrædende erhvervsfolk har Arctic Consensus arbejdet med at skabe forståelse for den arktiske dagsorden.Thorkild Lauridsen håber, at workshoppen vil give et mere realistisk billede af, hvad det er for nogle behov, som EU kan være med til at løse i den arktiske udvikling.

Læs også om workshoppen her.

12. juni 2015

Fra kulde til varme

Med Air Greenland til Gran Canaria
I sommersæsonen kan Norsaq blandt andet ses
i Aalborg Lufthavn - og til vinter går turen altså
til Fuerteventura.
Fra slutningen af oktober og frem til april næste år kan man flyve med Air Greenland til Gran Canaria.

Det er rejsebureauet Apollo, der har hyret det nationale grønlandske flyselskabs Airbus A-330, Norsaq, til at flyve charterturister fra København til Fuerteventura på Gran Canaria i den kommende vintersæson.
Norsaq er stationeret i København, og flyvningerne til Gran Canaria skal foregå om søndagen, hvor der normalt ikke er flyvninger til Grønland.

Norsaq byder på mere plads end normalt på charterfly - og det begejstrer Apollos informationschef, Glenn Bisgaard.

- Ruten mellem København og Fuerteventura er allerede utroligt populær blandt mange af vores rejsende. Nu tilfører vi det lille ekstra, som gør, at rejsen til og fra øen bliver mere attraktiv, og så selve rejsen bliver en hel oplevelse i sig selv, siger informationschefen til luftfartssitet Check-in.

Slut med sælfangst

Norges sidste sælfanger lægger op
Selv om det nu er slut med sælfangst i Tromsø, kan man
fortsat møde sæler i Fram-senterets akvarium,. Polaria.
Det var et tragisk farvel til en århundreder år gammel tradition, da Tromsøs sidste sælfanger, Børne Kvernemo, for nylig lagde op efter 40 års sælfangst.

I flere hundrede år har ishavsbyen været centrum for den norske sælfangst, der foregår ved isen i Polarhavet. De seneste år er det gået ned ad bakke med sælfangsten, og dødsstødet kom, da EU i 2010 indførte sit forbud mod sælprodukter. Siden har den norske stat støttet sælfangerskuderne, men det er slut nu - og dermed er det også slut med en gammel, lokal tradition.

Tromsø-restauranten Skarven må
nu stryge sællasagnen fra spisekortet.
Det beklages især på byens mange restaurationer, der har sat en ære i at byde på lokale specialiteter til de mange turister, der hvert år gæster Tromsø.

En af dem, Jan Bremner Klev fra byens mest kendte restaurant, Skarven, siger til Barents Observer, at  man stadig få en god hvalbøf på Skarven, men han er bekymret for udviklingen i et større perspektiv.

- Når der bliver flere sæler, bliver der færre torsk i havet. Vi er jo i direkte konkurrence med sælerne om torsken. Fiskerne er meget bekymret, siger restauratøren, der nu må slette den berømte sællasagne fra Skarvens spisekort.

8. juni 2015

Arktiske kompetencer

Viljen til samarbejde og forståelse 


Af Poul Hededal,formand for Arctic Business Network

Grønland er et vidunderligt sted, men også et land fyldt med udfordringer, der kræver noget helt særligt af de mennesker, der bor der – og de mennesker, som vil drive virksomhed i et landområde, der er 10 gange så stort som Norge.

Fra Thule i nord til Kap Farvel i syd er der 2600 km svarende til afstanden fra Oslo til Malta. 90 af den grønlandske landmasse er dækket af is, så befolkningen på 56.000 mennesker bor spredt på kysten i et areal svarende til Norge.

Hertil kommer klimaet, der byder på rigelige mængder af frost, sne, regn og blæst – ofte inden for samme døgn – og som gør samfærdsel og logistik næsten umuligt. Alle, som har opholdt sig i Grønland, ved, at flyaflysninger og forsinkelser hører til dagens orden.

Så det er ikke nemt – på papiret i hvert fald. Udfordrende vil de fleste nok sige, men ikke desto mindre er der en række virksomheder, både grønlandske og danske, der har været til stede på det grønlandske marked i en årrække. En stor del af de virksomheder er samlet i Arctic Business Network. Netværket blev grundlagt i 2007 på initiativ af Aalborg Kommune og Aalborg Havn som et forum for virksomheder med fokus på Grønland, men har siden 2013 været et selvstændigt og selvfinansierende internationalt netværk af virksomheder med et dedikeret engagement i Arktis.

Grønlandshavnen i Aalborg giver Arctic Business Network en stærk historisk forankring i det nordjyske område. Havnen blev i 1973 flyttet fra København til den nuværende beliggenhed, og virksomheder med tilknytning til Grønland er i dag en synlig del af det nordjyske erhvervsliv. Den beskæftigelsesmæssige effekt af Grønlandshavnen anslås til godt 1500 arbejdspladser i Nordjylland.

Men faktisk er båndene mellem Nordjylland og Grønland betydeligt ældre. Allerede i 1733 opnåede Sæby-købmanden Jacob Severin eneret på handelen med Grønland og førte blandt andet i 1738-39 en mindre krig mod hollandske hvalfangere på vegne af den danske konge. Jacob Severin residerede i en årrække på Dronninglund Slot. Ved gården Bløden ved Hals, som han kaldte Grønlands Lykke, anlagde han et skibsbyggeri og trankogeri og en havn til skibene om vinteren. Det er baggrunden for, at vi den dag i dag kan beundre to store hvalkæber, Hvalgabet, i Hals. I Grønland anlagde han byen Ilulissat, der i mange år bar det danske navn Jacobshavn.

På den baggrund er det nærliggende at spørge, om nordjyske virksomheder har nogle særlige kompetencer, der gør nordjyderne særligt egnede til at drive handel og virksomhed i Grønland.
Det var en af grundene til, at Arctic Business Network for kort tid siden gennemførte en workshop med titlen ”Arktiske Kompetencer”. Her undersøgte vi, hvad det kræver, hvis man vil have erhvervsmæssig succes i Grønland.

En række danske virksomhedsledere kom med et bud – og et panel af grønlandske iværksættere og direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach supplerede.

Workshoppen bød på erfaringsudvikling i bedste netværksånd. Og erfaringerne viser, at det faktisk slet ikke er afgørende anderledes at drive virksomhed i Grønland.

Forretning er nemlig forretning – uanset hvor i verden, man er. Det vil sige, at man først og fremmest skal sætte sig ind i samhandelspartnernes virkelighed. Man skal møde kunderne med åbne øjne og forstå deres behov.

Det betyder, at man skal forstå, at Grønland ikke er Danmark – akkurat som hvis man handler med firmaer i Tyskland, Sverige eller Østen. Man skal også forstå, at lige så lidt som man kan skære alle danskere over en kam, er der også store geografiske forskelle i den grønlandske kultur, og at der derfor er forskel på livet, som det leves i en stor by som Nuuk og så i en lille bygd på den grønlandske østkyst.

Det er ikke raketvidenskab, men noget som alle erhvervsfolk ved – og mestrer i det daglige. Og kan man det, kan man selvfølgelig også begå sig i Grønland. Det er succeskriterium nummer et.

Er man kommet så langt, så er der selvfølgelig en række ting, der skal læres. Man skal sætte sig ind i de særlige grønlandske logistikforhold, herunder naturligvis forstå og respektere de særlige geografiske og klimatiske udfordringer. Man skal ligeledes mestre distanceledelse, og man skal kunne inddrage lokal arbejdskraft og lokale samarbejdspartnere.

Det er for eksempel karakteristisk for mange af virksomhederne i Arctic Business Network, at man i vid udstrækning foretrækker at rekruttere i Grønland til grønlandske stillinger. Hermed er virksomhederne med til at opbygge det grønlandske samfund og sikrer, at kompetencer og færdigheder kommer landet til gode.

Fra flere sider blev det under workshoppen nævnt, at man i Grønland generelt mener, at danskerne ved for lidt om Grønland – og det er da også en pointe, som man skal tage alvorligt. Det grønlandske samfund er i dag et fuldt moderne samfund på højde med resten af verden, men med sin helt særlige historie og kultur. Her ligger der en opgave for især det danske uddannelsessystem og medierne. Vi er i ABN parat til også at tage vores del af arbejdet med at udbrede kendskabet til Grønland, der set fra erhvervsmæssig side er en god fortælling om samarbejde og vilje til udvikling.

Der har været megen fokus på den grønlandske økonomi på de seneste. I mange år har man talt om et muligt råstofeventyr, som imidlertid lader vente på sig. Spørgsmålet er så: Hvad gør man så?

Svaret ligger blandt andet i en rapport udarbejdet i samarbejde mellem det grønlandske Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel og Erhvervs- og Vækstministeriet, som udkom sidste år. Rapporten rummer en stribe anbefalinger – blandt andet et øget samarbejde mellem grønlandske og danske virksomheder. Rapporten slår også fast, at der er et stort potentiale i de grønlandske råstoffer, men at det ligger ud i fremtiden, og det er derfor vigtigt, at den grønlandske økonomiske vækst ligger i de eksisterende erhverv og virksomheder.

Det er konklusioner, som Arctic Business Network er helt enig i. Vi har derfor søsat en række initiativer, der vil styrke samarbejdet mellem det grønlandske og det danske erhvervsliv.
Traditionelt har byggeriet været et af omdrejningspunkterne i det grønlandsk-danske samarbejde. Her vil vi i slutningen af året gennemføre en stor konference, hvor vi i samarbejde med nogle af de største danske producenter af byggematerialer sætter fokus på den arktiske byggeskik. Målet er at udvikle og sikre de bedst mulige byggematerialer ikke alene i Grønland, men hele Arktis, for det barske klima og geografien stiller helt særlige krav til valg af materialer.

Vi arbejder i øjeblikket på at etablere en mentorordning, så grønlandske iværksættere kan få gode råd og vejledning fra nogle af de bedste grønlandske og danske erhvervsledere. Vi ser et stort potentiale i netop de grønlandske iværksættere, der med stort engagement forsøger at skabe nye arbejdspladser – med et slagord: småskala i stedet for de meget omtalte storskala-projekter.

Vi vil også hjælpe iværksætterne med at identificere nye markedsmuligheder i fødevaresektoren gennem en workshop, der sætter fokus på mulighederne for små virksomheder i fødevarebranchen.

Grønlandshavnen har stor betydning for den nordjyske og danske samhandel med Grønland. Men samhandel er meget mere end en havn. Det er viljen til samarbejde og gensidig forståelse – og når den er til stede, kan alt lade sig gøre.

Kronikken blev bragt i Nordjyske Stiftstidende 7. juni 2015.

4. juni 2015

AEC etablerer sekretariat

Tromsø tæt på status som arktisk hovedstad

Fram-senteret i Tromsø rummer flere end
300 arktiske arbejdspladser - blandt andet Arktisk Råds
sekretariat med 10 medarbejdere.
Det arktiske økonomiske råd, AEC, har besluttet at etablere sekretariat.

Sekretariatet kommer til at ligge i Tromsø, der i forvejen huser sekretariatet for Arktisk Råd.

Sekretariatet vil foreløbig for en treårig periode få en bemanding på to medarbejdere. Den første er allerede ansat, og AEC regner med, at sekretariatet vil være fuldt operationsdygtigt i løbet af sommeren.

Finansieringen er kommet i stand gennem bidrag fra den norske industri - foreløbigt for en treårig periode.

Med etableringen af sekretariatet cementerer Tromsø sin status som den arktiske hovedstad. Udover sekretariatet for Arktisk Råd huser byen også NAMMCO, og der er i øjeblikket forhandlinger i gang om at flytte Indigenous Peoples Secretariat til den nordnorske by. IPS, der fungerer som sekretariat for de oprindelige folks permanente medlemmer i Arktisk Råd, holder i dag til på Nordatlantens Brygge i København.

Tara Sweeney
I lighed med Arktisk Råd har også AEC skiftet formand her i foråret. Ny formand er Tara Sweeney fra Alaska, USA. Tara Sweeney er vice president i Arctic Slope Regional Corporation, der er Alaskas største lokalt ejede virksomhed med en omsætning på 2 milliarder dollars og flere end 10.000 ansatte.

Den islandske iværksætterånd

Spændende ABN-medlemstilbud

Der er ved at komme gang i de islandske hjul
 igen - ikke mindst takket være iværksætterne.
I Island er det moderne at være iværksætter.

Efter at den islandske økonomi brød sammen i 2008, har østaten oplevet en markant stigende interesse for at få foden under eget bord, og iværksætterne har en god del af ansvaret for, at landets økonomi nu igen er ved at komme på fode.

Alt det kan man høre nærmere om, når Arctic Business Network i samarbejde med Erhvervsklubben på den Nordatlantiske Brygge inviterer til møde med overskriften "Den islandske iværksætterånd".

På mødet, der foregår i Nordatlantens Brygge torsdag den 11. juni kl. 16.30 til 18.30, får deltagerne blandt andet lejlighed til at møde den islandske ambassadør i Danmark, Benedikt Jónsson.

Mødet byder også på oplæg fra Einar Gunnar Guðmundsson, virksomhedsudvikler fra Arion Bank/ Startup Reykjavik, der vil fortælle om udviklingen siden krisen og Stefán Thoroddsen, CEO/Co-founder af virksomheden Crowbar Protein, der fortæller om, hvordan den unge virksomhed har nydt godt af Startup Reykjavik programmet.

Eftermiddagens program afsluttes med lidt networking ledsaget af lidt godt til ganen fra en islandsk virksomhed, der har klaret sig flot igennem de første svære år, og som i dag kan bryste sig af en række butikker i København, Boutique Fisk samt ReTREAT.

Læs mere om programmet for Den islandske iværksætterånd.

3. juni 2015

Ny medlemsfordel

Deltag online i ABN-arrangementerne

Fremover kan man deltage i ABN-møderne via
 pc'en. Her tester formand Poul Hededal og netværksleder
 Ellen Arnskjold det nye system.
Nu bliver det nemmere at deltage i Arctic Business Networks arrangementer - uanset hvor i verden, man befinder sig.

Efter at have testet systemet i forbindelse med generalforsamlingen, der fandt sted i Aalborg og hvor de grønlandske medlemmer kunne deltage via nettet, har netværket nu besluttet at tilbyde online-systemet GoToMeeting i forbindelse med netværksmøder og -arrangementer fremover.

Ved at deltage online får man uafhængig af geografien fuldt udbytte af medlemsskabet gennem større viden og mulighed for at deltage i debatterne, som finder sted i netværket.

- Det har længe været ønsket at bringe ABN medlemmer tættere sammen, som til dagligt har mange tusinde kilometers afstand i mellem sig. Tilbuddet om online deltagelse er et supplement til muligheden for at deltage i ABN møderne uanset hvor disse finder sted. Vi håber, at alle ABN medlemmer vil tage godt imod tilbuddet og benytte sig af muligheden, når man ellers er fysisk forhindret i at deltage i et møde eller arrangement, som har ens interesse, siger netværksleder Ellen Arnskjold.

Forud for tilmelding til et arrangement vil man modtage et online link, som blot skal aktiveres forud for at arrangementet finder sted. Sekretariatet er naturligvis behjælpelig med teknisk vejledning.

En farverig hovedstad

Turist-Nuuk markedsfører sig på de sociale media

Foto: VisitGreenland.
Visit Greenland og Sermersooq Business Council har netop startet en kampagne, der skal markedsføre brandet "Colourful Nuuk", der blev udviklet af de to organisationer sidste år som paraply for markedsføringen af den grønlandske hovedstad som turistmål.

Kampagnen foregår udelukkende på de sociale media som Facebook, Twitter og Instagram og er formet som en fotokonkurrence med mulighed for blandt andet at vinde et weekendophold for to i den grønlandske hovedstad, forskellige udflugter og gavekort til Nuuks forretninger.

Det er nemt at deltage. Man skal blot dele et foto, som viser det, man allerbedst kan lide ved Nuuk, på et af de sociale media og bruge hashtagget #colourfulnuuk. Billedet skal være oploadet senest 1. juli 2015.

Læs mere om kampagnen Share your #ColourfulNuuk.

Læs mere om, hvad Colourful Nuuk kan tilbyde.

2. juni 2015

En gang Grønland, altid Grønland

Tilbage til Grønland

Morten Dalby Jacobsen har altid været aktiv
i Arctic Business Network - her på et møde tilbage i 2013.
 Nu er han tilbage i Grønland.
Morten Dalby Jacobsen, et af de kendte ansigter i Arctic Business Network, er tilbage i Grønland som station manager i DNV GL - og dermed endnu en bekræftelse på den gamle talemåde om "En gang Grønland, altid Grønland".

I en årrække har Morten Dalby Jacobsen passet jobbet fra firmaets kontor i Aalborg, men nu er han tilbage i Grønland, hvor han tidligere har boet i flere perioder.

Morten Dalby Jacobsen, der er uddannet maskiningeniør, kom første gang til Grønland i 1998 fra et job i Mozambique for rederiet Dan Marine (datterselskab til Esvagt) i Esbjerg, der på kontrakt for udenrigsministeriet havde den tekniske drift af syv skibe i det afrikanske udviklingsland.

 Morten startede den arktiske karriere med et arbejde som kvalitetskoordinator hos Greenland Contractors. To år senere var Morten avanceret til Kvalitets-, Miljø og Arbejdsmiljøchef og kunne med stolthed fremvise ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001 certifikater som synligt bevis for Greenland Contractors systematiske ledelsesindsats.

- Certifikaterne var i høj grad medvirkende til, at Greenland Contractors dengang bibeholdt servicekontrakten, siger Morten Dalby Jacobsen med et smil og henviser til den nuværende polemik om Thule-kontrakten. Med de 3 certifikater, der i sig selv er internationalt anerkendte, kunne Greenland Contractors dokumentere, at firmaet arbejdede systematiske med kontraktoverholdelse overfor US Air Force.

Det var Det Norske Veritas der i 2000 overrakte de 3 certifikater til Greenland Contractors – og Det Norske Veritas blev da også Mortens næste arbejdsgiver i 2002. Han tilbragte de næste 3 år med at certificere en bred vifte af virksomheder – store som små.

- Det spænder fra slagterigiganten Danish Crown, over Sønderborg Sygehus, til skrothandleren i Fjerritslev og Toyota-værkstedet i Thisted, beretter Morten og fortsætter:

- Alle virksomheder har deres eget unikke argument og incitament for at lade sig certificere. Nogle vil have styr på kvalitetsomkostningerne, andre har fokus på det eksterne miljø og endelig ønsker mange at reducere mængden af arbejdsulykker i deres virksomhed. Der er samtidig sket en udvikling af ISO-standarderne, hvor fokus er flyttet fra produktkvalitet til proceskvalitet. Dette har medført at certificering nu er relevant for alle brancher, når der i dag i langt højere grad fokuseres på virksomhedens reelle forretningsrisici.

I 2005 skiftede Morten Dalby Jacobsen fra certificering til det maritime hos Det Norske Veritas og den 1. september 2005 startede Morten som stationschef i Nuuk. Det blev til fire et halvt spændende år alt fra skibsklassifikation og havariinspektion til udstedelse af målebreve og overvågning af lasteoperationerne i guldminen i Nalunaq.

 Tilbage i Aalborg i 2010 overtog Morten stillingen som Distriktschef for Det Norske Veritas’ maritime aktiviteter i det nordjyske – men samtidig med ansvaret for aktiviteterne i Grønland. De nære bånd til Grønland var der fortsat og i september 2014 opstod muligheden for at vende tilbage.

Den eneste forskel er, at Det Norske Veritas (DNV) nu er fusioneret med konkurrenten Germanisher Lloyd (GL) og har dannet DNV GL.

 - Jeg plejer dog at sige at DNV GL står for DNV Grønland, siger Morten Dalby Jacobsen.

Porten til EU

Workshop om EU, Nordatlanten og Nordjylland

Formanden for Arctic Business Network,
Poul Hededal er blandt oplægsholderne
 på Arctic Consensus-workshoppen.
Arktis spiller en stor rolle i Aalborg, der ser den nordjyske hovedstad som bindeleddet mellem Arktis og EU.

Det er baggrunden for, at Arctic Consensus nu inviterer til en workshop om EU's arktiske politik, der er i støbeskeen i øjeblikket. På workshoppen vil repræsentanter fra EU og beslutningstagere fra Grønland og Danmark diskutere den nordatlantiske dimension i EU.

Debatten skal ses i lyset af EU's forsøg på at stable et samarbejde på benene med arktiske partnere. Hidtil har interessen for EU været temmelig kølig i blandt andet Arktisk Råd på grund af EU's politik i forbindelse med sælfangst.

- Eftersom Aalborg er Nordatlantens port til EU, vil vi gerne være vært for den vigtige diskussion om de fælles muligheder og udfordringer i det arktiske samarbejde set fra et regionalt perspektiv, hedder det i invitationen til workshoppen.

Workshoppen foregår i Aalborgs Utzon Center på havnefronten den 17. juni og byder på indlæg fra politikere og erhvervsfolk, blandt andet formanden for Arctic Business Network Poul Hededal.

Se hele programmet for The EU Arctic Policy– A North Atlantic Regional Dimension.

Tilmelding til The EU Arctic Policy– A North Atlantic Regional Dimension.


Det nye grønt

Stor interesse for grønlandsk tang

Tang kan blandt andet bruges
 som garniture til røget hellefisk.
- Interessen for tang som tilbehør til kosten er stigende både i Grønland og de andre nordiske lande. Faktisk er der i år uddelt en håndfuld tilladelser til indsamling og høst af tang rund om på kysten. Men for at det skal kunne betale sig at producere tang, skal der et godt forarbejde og planlægning til. Det siger afdelingschef i det grønlandske Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Amalie Jessen.

- Især i løbet af de seneste to år har interessen for tang været stigende. Sidste år gav vi fire tilladelser til indsamling og høstning af tang. I år har vi godkendt fire nye ansøgninger, og vi er i gang med at behandle den femte ansøgning. Ansøgningerne kommer fra både enkeltpersoner og firmaer. Nogle af firmaerne er iværksættere, der har fået tilskud fra enten kommune eller Naalakkersuisut til at starte virksomhed.

Før man går i gang med tang, er der en række tilladelser, der skal være på plads, fortæller Nuka Lund Møller, der er fuldmægtig i departementet. Først og fremmest skal man have en høsttilladelse, som fås ved henvendelse til landbrugsafdelingen i Departementet for Fiskeri, fangst og landbrug. Hernæst skal produktion af tang til menneskeføde godkendes af veterinærafdelingen. Og endelig skal man have en eksporttilladelse fra Departementet for Erhverv, hvis man ønsker at eksportere tangen.

Amalie Jessen glæder sig over den stigende interesse for tang:

Tang smager også godt til traditionelt grønlandsk proviant
som mattak. Foto: Amalie Jessen.
 - Det er faktisk en gammel grønlandsk tradition at tilberede og spise tang i forbindelse med kosten. Det er en gammel sædvane, som var ved at gå i glemmebogen, undtaget i Øst- og Sydgrønland, hvor tang stadig bruges som en daglig del af kosten. Men i løbet af de seneste år er interessen for tang steget, der er både dem der vil høste tang til eget brug, men også dem der tænker på høstning, indsamling og produktion af tang. Efterspørgslen udefra efter grønlandsk tang er også stigende, fordi tangen gror i det kolde og rene arktiske hav og anses derfor for at være speciel ren og sund.

Tang er en stor, men næsten uudnyttet
arktisk ressource. Foto: Amalie Jessen
- Det er min erfaring, at tang er bedst at bruge i forbindelse med fødevarer fra havet. Jeg høster og indsamler selv tang, som jeg tester og bruger på mange forskellige måder. Det er faktisk ret spændende at behandle tangen selv på forskellige måder, så den kan bruges i retter, men også på andre måder. Kokkene i de forskellige restauranter og hoteller, såsom Hotel Arctic i Ilulissat bruger tang som et ekstra eksotisk krydderi og ingrediens i deres madlavning.

Naalakkersuisut har i koalitionsaftalen et afsnit om øget anvendelse af de grønlandske ressourcer. Derfor arbejder Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs opgave med at udbrede kendskabet til tang, siger Nuka Møller Lund.

- Vi er i gang med at udforme en bekendtgørelse om tangproduktion, som skal i høring inden sommeren. Her skal der tages stilling til hvordan indsamling og høst af tang skal foregå og med hvilke redskaber der skal bruges til høste og indsamling.

- Derudover har Qaasuitsup Kommunia selv samlet data og sendt vejledning om høst- og indsamlingsmetoder. Det handler blandt andet om, hvordan tang skal tørres, pakkes og opbevares efter tørring, og om hvor ofte der kan samles tang på et bestemt sted for at udnytte men også bevare bestanden. Da tang jo findes alle vegne skal der også højde for at høsten og indsamlingen af fødevarer sker i rene omgivelser og på en bæredygtig måde. Tang kan produceres til mange ting, blandt andet til dyrefoder, Derfor er det vigtigt at produktionen foregår efter de hygiejniske regler og bæredygtige regler, slutter Amalie Jessen.

Læs mere om den grønlandske tangproduktion.