Viljen til samarbejde og forståelse
Af Poul Hededal,formand for Arctic
Business Network
Grønland er et vidunderligt sted, men også et land fyldt med
udfordringer, der kræver noget helt særligt af de mennesker, der bor der – og
de mennesker, som vil drive virksomhed i et landområde, der er 10 gange så
stort som Norge.
Fra Thule i nord til Kap Farvel i syd er der 2600 km
svarende til afstanden fra Oslo til Malta. 90 af den grønlandske landmasse er
dækket af is, så befolkningen på 56.000 mennesker bor spredt på kysten i et
areal svarende til Norge.
Hertil kommer klimaet, der byder på rigelige mængder af
frost, sne, regn og blæst – ofte inden for samme døgn – og som gør samfærdsel
og logistik næsten umuligt. Alle, som har opholdt sig i Grønland, ved, at flyaflysninger
og forsinkelser hører til dagens orden.
Så det er ikke nemt – på papiret i hvert fald. Udfordrende
vil de fleste nok sige, men ikke desto mindre er der en række virksomheder, både
grønlandske og danske, der har været til stede på det grønlandske marked i en
årrække. En stor del af de virksomheder er samlet i Arctic Business Network. Netværket
blev grundlagt i 2007 på initiativ af Aalborg Kommune og Aalborg Havn som et
forum for virksomheder med fokus på Grønland, men har siden 2013 været et selvstændigt
og selvfinansierende internationalt netværk af virksomheder med et dedikeret
engagement i Arktis.
Grønlandshavnen i Aalborg giver Arctic Business Network en
stærk historisk forankring i det nordjyske område. Havnen blev i 1973 flyttet
fra København til den nuværende beliggenhed, og virksomheder med tilknytning
til Grønland er i dag en synlig del af det nordjyske erhvervsliv. Den
beskæftigelsesmæssige effekt af Grønlandshavnen anslås til godt 1500
arbejdspladser i Nordjylland.
Men faktisk er båndene mellem Nordjylland og Grønland
betydeligt ældre. Allerede i 1733 opnåede Sæby-købmanden Jacob Severin eneret
på handelen med Grønland og førte blandt andet i 1738-39 en mindre krig mod
hollandske hvalfangere på vegne af den danske konge. Jacob Severin residerede i
en årrække på Dronninglund Slot. Ved gården Bløden ved Hals, som han
kaldte Grønlands Lykke, anlagde han et skibsbyggeri og trankogeri
og en havn til skibene om vinteren. Det er baggrunden for, at vi den dag i dag
kan beundre to store hvalkæber, Hvalgabet, i Hals. I Grønland anlagde han byen
Ilulissat, der i mange år bar det danske navn Jacobshavn.
På den baggrund er det nærliggende at spørge, om nordjyske
virksomheder har nogle særlige kompetencer, der gør nordjyderne særligt egnede
til at drive handel og virksomhed i Grønland.
Det var en af grundene til, at Arctic Business Network for
kort tid siden gennemførte en workshop med titlen ”Arktiske Kompetencer”. Her
undersøgte vi, hvad det kræver, hvis man vil have erhvervsmæssig succes i
Grønland.
En række danske virksomhedsledere kom med et bud – og et
panel af grønlandske iværksættere og direktøren for Det Grønlandske Hus i
Aalborg, Søren Stach supplerede.
Workshoppen bød på erfaringsudvikling i bedste netværksånd.
Og erfaringerne viser, at det faktisk slet ikke er afgørende anderledes at
drive virksomhed i Grønland.
Forretning er nemlig forretning – uanset hvor i verden, man
er. Det vil sige, at man først og fremmest skal sætte sig ind i
samhandelspartnernes virkelighed. Man skal møde kunderne med åbne øjne og
forstå deres behov.
Det betyder, at man skal forstå, at Grønland ikke er Danmark
– akkurat som hvis man handler med firmaer i Tyskland, Sverige eller Østen. Man
skal også forstå, at lige så lidt som man kan skære alle danskere over en kam, er
der også store geografiske forskelle i den grønlandske kultur, og at der derfor
er forskel på livet, som det leves i en stor by som Nuuk og så i en lille bygd
på den grønlandske østkyst.
Det er ikke raketvidenskab, men noget som alle erhvervsfolk
ved – og mestrer i det daglige. Og kan man det, kan man selvfølgelig også begå
sig i Grønland. Det er succeskriterium nummer et.
Er man kommet så langt, så er der selvfølgelig en række
ting, der skal læres. Man skal sætte sig ind i de særlige grønlandske logistikforhold,
herunder naturligvis forstå og respektere de særlige geografiske og klimatiske
udfordringer. Man skal ligeledes mestre distanceledelse, og man skal kunne
inddrage lokal arbejdskraft og lokale samarbejdspartnere.
Det er for eksempel karakteristisk for mange af
virksomhederne i Arctic Business Network, at man i vid udstrækning foretrækker at
rekruttere i Grønland til grønlandske stillinger. Hermed er virksomhederne med
til at opbygge det grønlandske samfund og sikrer, at kompetencer og færdigheder
kommer landet til gode.
Fra flere sider blev det under workshoppen nævnt, at man i
Grønland generelt mener, at danskerne ved for lidt om Grønland – og det er da
også en pointe, som man skal tage alvorligt. Det grønlandske samfund er i dag
et fuldt moderne samfund på højde med resten af verden, men med sin helt
særlige historie og kultur. Her ligger der en opgave for især det danske
uddannelsessystem og medierne. Vi er i ABN parat til også at tage vores del af
arbejdet med at udbrede kendskabet til Grønland, der set fra erhvervsmæssig
side er en god fortælling om samarbejde og vilje til udvikling.
Der har været megen fokus på den grønlandske økonomi på de
seneste. I mange år har man talt om et muligt råstofeventyr, som imidlertid
lader vente på sig. Spørgsmålet er så: Hvad gør man så?
Svaret ligger blandt andet i en rapport udarbejdet i
samarbejde mellem det grønlandske Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel og Erhvervs- og Vækstministeriet, som udkom sidste år. Rapporten rummer
en stribe anbefalinger – blandt andet et øget samarbejde mellem grønlandske og
danske virksomheder. Rapporten slår også fast, at der er et stort potentiale i
de grønlandske råstoffer, men at det ligger ud i fremtiden, og det er derfor
vigtigt, at den grønlandske økonomiske vækst ligger i de eksisterende erhverv
og virksomheder.
Det er konklusioner, som Arctic Business Network er helt
enig i. Vi har derfor søsat en række initiativer, der vil styrke samarbejdet
mellem det grønlandske og det danske erhvervsliv.
Traditionelt har byggeriet været et af omdrejningspunkterne
i det grønlandsk-danske samarbejde. Her vil vi i slutningen af året gennemføre
en stor konference, hvor vi i samarbejde med nogle af de største danske
producenter af byggematerialer sætter fokus på den arktiske byggeskik. Målet er
at udvikle og sikre de bedst mulige byggematerialer ikke alene i Grønland, men
hele Arktis, for det barske klima og geografien stiller helt særlige krav til
valg af materialer.
Vi arbejder i øjeblikket på at etablere en mentorordning, så
grønlandske iværksættere kan få gode råd og vejledning fra nogle af de bedste
grønlandske og danske erhvervsledere. Vi ser et stort potentiale i netop de
grønlandske iværksættere, der med stort engagement forsøger at skabe nye
arbejdspladser – med et slagord: småskala i stedet for de meget omtalte
storskala-projekter.
Vi vil også hjælpe iværksætterne med at identificere nye
markedsmuligheder i fødevaresektoren gennem en workshop, der sætter fokus på
mulighederne for små virksomheder i fødevarebranchen.
Grønlandshavnen har stor betydning for den nordjyske og
danske samhandel med Grønland. Men samhandel er meget mere end en havn. Det er
viljen til samarbejde og gensidig forståelse – og når den er til stede, kan alt
lade sig gøre.
Kronikken blev bragt i Nordjyske Stiftstidende 7. juni 2015.