30. august 2014

Velkommen til Søren

Varm modtagelse af ny direktør 

Lise-Lotte Terp bød velkommen...
Uden for regnede det - men inde i pyramiden i Det Grønlandske Hus i Aalborg var stemningen varm og venlig, da huset fredag eftermiddag holdt velkomstreception for Søren Stach Nielsen, der 1. august satte sig i direktørstolen for samlingsstedet for det grønlandske miljø i den nordjyske hovedstad.

Omkring 100 deltagere var mødt frem - og de repræsenterede hele husets store kontaktflade. De daglige brugere naturligvis, men også erhvervsliv og repræsentanter fra den politiske verden var til stede.

...Og Søren Stach Nielsen takkede
 for den varme velkomst.
Bestyrelsesformand Lise-Lotte Terp bød velkommen til receptionsdeltagerne og især til Søren Stach Nielsen - og udtrykte sin store glæde ved den nye direktør:

- Du har kvaliteterne i orden. En god uddannelse og solide erfaringer. Du har jo i sin tid studeret i Danmark - og har derfor nogle uvurderlige erfaringer, som vi kan bruge i vores vejledning af de grønlandske studerende, fremhævede Terp.

- Og når du så oven i købet er af grønlandsk afstamning og taler grønlandsk, kan det ikke blive bedre.

Stach Nielsen takkede for den varme velkomst og glædede sig over det store fremmøde ikke mindst fra erhvervslivet og politisk hold.

- Huset skal udvikles - og det vil kræve bidrag fra alle aktører, understregede han.
Der lyttes til talerne. I midten Ib "Cowboy" Kristiansen fra
 Grønlands VVS og medlem af ABN, der benyttede den festlige
lejlighed til at donere et udstoppet moskusoksehoved
til Det Grønlandske Hus.
Brugerne var rigt repræsenteret ved receptionen
 og skabte rigtig kaffemik-stemning
.
Bestyrelsesformand Lise-Lotte Terp, direktør Søren Stach Nielsen
 og næstformand i bestyrelsen Thue Christiansen.

29. august 2014

Ilulissat har investorerne

Ilulissat vil udvide lufthavn

Lufthavnen i Ilulissat. Foto: Mittarfeqarfiit
I finanslovsforslaget for 2015 budgetterer Naalakkersuisut med endnu en undersøgelse af mulighederne for at udvide lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

Det har de ikke tid til at vente på i Ilulissat - og borgmester Ole Dorph i Qaasuitsup Kommunia fortæller nu til KNR, at man har fundet private investorer til at finansiere en udvidelse af lufthavnen ved den kendte isfjord:

- Vi har siden sidste år været ude på markedet og snakke med nogle pengetanke rundt omkring i Danmark og i andre lande. Og de er meget positive, siger Ole Dorph.

Qaasuitsup vil anlægge en 2800 meter bane ved
siden af den eksisterende bane på kun 845 meter.
 Foto: Mittarfeqarfiit
Kommunen satser på at opføre en 2800 meter bane ved siden af den eksisterende - og vil dermed blive i stand til at modtage fly som Air Greenlands Airbus A330 direkte fra for eksempel Danmark.

Det er planen, at lufthavnen skal ejes af et nyt selskab - og Qaasuitsup Kommunia har nu henvendt sig til Naalakkersuitsut med planerne. Ole Dorph regner med, at sagen kan blive diskuteret i Inatsisartut i løbet af efteråret.

Borgmesteren håber naturligvis, at det grønlandske parlament vil tage godt imod planerne, så man kan komme videre i forhandlingerne med de danske og udenlandske investorer.

Den nuværende landingsbane i Ilulissat er på 845 meter. Lufthavnen havde i 2008 knap 37.000 afrejsende passagerer fordelt på 2504 starter.

28. august 2014

Sælforbud og Hans Ø på dagsordenen

Fortsat ingen løsning på striden om Hans Ø

Aleqa Hammond mellem de to udenrigsministre.
 Foto: Tasagasiivik.
Grænsen mellem Grønland og Canada ved Hans Ø i Naresstrædet har været genstand for en del forhandlinger de seneste år.

Forleden mødtes selvstyreformand Aleqa Hammond med den danske udenrigsminister Martin Lidegaard og den canadiske udenrigsminister John Beard om spørgsmålet - og konklusionen er gannske kort, at parterne er enige om at være uenige - og at der snarest bør findes en løsning.

På mødet mellem Aleqa Hammond og udenrigsministrene
 fra Danmark og Canada diskuterede man
flyforbindelserne mellem Grønland og Canada
 - blandt andet til lufthavnen i Iqaluti på Baffin Island.
Også flyforbindelsen imellem Nuuk og Iqaluit blev drøftet, og Naalakkersuisut vil som opfølgning på mødet fortsætte dialogen omkring flyforbindelsen med den canadiske føderale regering og med Nunavut-regeringen.

Aleqa Hammond understreger, at der er et tæt samarbejde mellem Grønland og Canada:

- Canada og Grønland har mange fælles interesser, og det er særligt tydeligt i Arktisk Råd, hvor vi sammen arbejder for at skabe rammerne for en bæredygtig økonomisk vækst i Arktis uden at gå på kompromis med hverken hensynet til miljøet eller menneskers sundhed.

Det tætte samarbejde gælder også på erhvervsområdet - og Aleqa Hammond ønsker at fremme arbejdskraftens mobilitet mellem de to lande;

 - I forlængelse af mine samtaler med Nunavuts regeringsleder Peter Taptuna, Nunavut Tunngavik Inc.’s præsident Cathy Towtongie, og Canada’s føderale minister for miljø og Arktis Leona Aglukkaq, fik jeg også lejlighed til at drøfte udviklingen indenfor råstofsektoren i disse år, og behovet for at udforske mulighederne for at forbedre arbejdskraftmobiliteten – også imellem Canada og Grønland. Vi har brug for hinandens kompetencer, og der er et stort potentiale for at skabe en udvikling, hvor vi bruger hinandens menneskelige ressourcer bedre. En positiv økonomisk udvikling i Arktis, bør også bidrage til at bringe de Arktiske befolkninger tættere på hinanden.

Aleqa Hammond gør også opmærksom på, at Grønland og Canada har fælles interesser i slagsmålet med EU om forbuddet mod import af sælskind:

- I forhold til EU’s sælskindsimportforbud, fik vi drøftet de igangværende forhandlinger imellem Canada og EU omkring sælskindsimportforbuddet, og vi fik slået fast at der er sammenfaldende interesser imellem Grønlands og Canada’s inuitfangst. Det er vigtigt, at EU efter WTO-dommen gør hvad man kan for at implementere en Inuit-undtagelse, så den reelt kommer de Arktiske befolkninger til gode og ikke som hidtil, skaber unødvendige modsætninger imellem Grønland og Canada, slutter Aleqa Hammond efter mødet med de to udenrigsministre.

27. august 2014

Vil styrke rigsfællesskabet

Ny grønlandsk-færøsk-dansk forening stiftet

Nauja Lynge.
- Rigsfællesskabet skal ikke længere være en elitær klub, forbeholdt bureaukrater, som udveksler dokumenter, men en folkelig bevægelse, holdt sammen af det helt unikke, familiære og nære forhold, som findes mellem færinger, grønlændere og danskere.

Det siger Nauja Lynge, der har taget initiativ til Foreningen Rigsfællesskabet, der netop er blevet stiftet. Det sker i en tid, hvor mange ellers mener, at rigsfællesskabet er under pres.

- Vi vil derfor kaste alle vore kræfter ind på positivt at sikre en styrkelse af samhørigheden mellem vore tre folk, siger stifteren og nyvalgt formand for foreningen.

Ny forening vil styrke rigsfællesskabet mellem
Grønland, Færøerne og Danmark. Foto: WikiPedia
- Vi siger klart og tydeligt "ja" til rigsfællesskabet, fordi vi tror på, at Grønland, Færøerne og Danmark også fremover skal høre sammen, og fordi vi tror på, at dette fællesskab, som vi har kendt i hundredvis af år, er det rigtige grundlag for et helt nyt, frugtbart og ligeværdigt samarbejde.

Næstformand er politiker og tidligere lagmand Edmund Joensen. Herudover består bestyrelsen af Jairus Lyberth, Martine Lynge Lyngesen, Nikolaj Olsvig, Morten Larsen og Michael Keldsen.

Man kan læse mere om foreningen og blive medlem på hjemmesiden.

Fakta om Rigsfællesskabet.

25. august 2014

Flyvevåbnet undersøger Ikateq

Forsvaret tjekker landingsbane fra anden verdenskrig

C-130 i Kulusuk. Foto: Mittarfeqarfiit
I sidste uge havde Kulusuk i nogle dage besøg fra flyvevåbnet, der rykkede ind på den østgrønlandske lufthavn med et C-130 Hercules-fly.

Formålet med turen var primært at øve drop og landinger,men samtidig havde man medbragt et par teknikere til at undersøge bærevnen på landingsbanen. De to teknikere besøgte desuden den gamle landingsbane i Ikateq, fortæller lufthavnschefen i Kulusuk Torben Larsen.

Resultatet af undersøgelserne foreligger endnu ikke.

Landingsbanen i Ikateq blev bygget amerikanerne under anden verdenskrig samtidig med landingsbanerne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq. De tre landingsbaner var placeret sådan, at det på grund af de særlige meteorologiske forhold i Grønland aldrig kunne være dårligt vejr alle tre steder samtidigt - og var således med til at sikre de vigtige færgeflyvninger mellem USA og Europa.

Ikateq blev nedlagt i 50'erne.

Kulusuk lufthavn er ligeledes bygget af amerikanerne. Det skete i 1956 i forbindelse med oprettelsen af radarstationen DYE-4 - en del af det amerikanske flyvarslingssystem under den kolde krig.

Penge til turisme

Nordatlantisk turistsamarbejde

NATA tilbyder støtte til turistprojekter, der involverer
samarbejde mellem Grønland, Færøerne eller Island.
NATA- North Atlantic Tourism Association - tilbyder i øjeblikket støtte til turismeprojekter, der er baseret på aktivt samarbejde mellem to af de tre lande, som er medlem af organisationen: Island, Grønland, Færøerne.

Der kan blandt andet ydes støtte til markedsføring, innovation og produktudvikling, vidensdeling samt projekter om kvalitet og miljømæssige problemstillinger inden for turisme.

Støttebeløbet er maksimalt 100.000 kroner,

og støtten må ikke overstige 50 % af de samlede projektomkostninger.

Den Blå Lagune på Island er et
 populært turistmål i Nordatlanten.
Man kan læse mere om støttemulighederne på NATA's hjemmeside.

Organisationen tilbyder også hjælp til rejser mellem de Island, Grønland og Færøerne. Denne støtte kan blandt andet søges af skoleklasser, idrætsforeninger og kulturelle aktører.

Ansøgningsskemaer og vejledninger til begge støtter findes også på hjemmesiden.

NATA er etableret i 2006 og har til formål at fremme turistsamarbejdet i Island, Grønland og Færøerne. I offentligheden er NATA nok mest kendt for den årlige turistmesseVestnorden Travel Mart, der nok er den største begivenhed i den nordatlantiske turistindustri. NATA har sekretariat i Tórshavn på Færøerne.

22. august 2014

Velkomstreception

Sig goddag til Søren Stach Nielsen

Søren Stach Nielsen.
Som vi tidligere har meddelt, har Det Grønlandske Hus i Aalborg fået ny direktør.

Det er den tidligere departementschef for Natur og Miljø i Naalakkersuisut Søren Stach Nielsen. Han tiltrådte i stillingen den 1. august og har nu fundet sig til rette i direktørstolen.

Det Grønlandske Hus i Aalborg inviterer derfor til velkomstreception fredag den 29. august klokken 14 - 17 i huset på Umanakvej i Aalborg.

- Det skulle glæde os at se samarbejdspartnere og gode venner af huset til et par hyggelige timer i godt selskab med Søren, husets medarbejdere og bestyrelse, meddeler bestyrelsen for Det Grønlandske Hus.

Den arktiske fremtid

Er der håb forude?

Instituttet for Fremtidsforskning ser
 nærmere på den arktiske fremtid.
Det er vel de færreste, der tør spå om fremtiden - men ikke desto mindre er det noget, Instituttet for Fremtidsforskning gør hver eneste dag.

Instituttet stiller nu skarp på Arktis og inviterer til et seminar om den arktiske fremtid. Det sker på en konference under overskriften "Hope or Hype" - og her vil et par forskere komme med oplæg. Herudover taler også tidligere kontreadmiral Henrik Kudsk, der i sin tid var den sidste chef på den nu hedengangne Grønlands Kommando.

Konferencen finder sted 17. september kl. 10-16 i instituttets lokaler på Landgreven i København.

Adam Svendsen fra Instituttet for Fremtidsforskning oplyser, at der er stadig er ledige pladser - og at det sandelig også er muligt at opnå rabat, hvis man kontakter ham.

Man kan læse mere og tilmelde sig konferencen her.

21. august 2014

Harper hævder suveræniteten

Premierminister Harper på traditionel rundtur i det nordlige Canada

Den canadiske premierminister Stephen Harper
holder flaget højt i arktisk Canada - og besøger nu
 for niende år i træk området. Foto: pm.gc.ca
Den canadiske premierminister Stephen Harper er i disse dage på rundrejse til Canadas nordlige provinser.

Det er niende år i træk, at premierministeren tager på denne tur - og understreger dermed den nuværende canadiske regerings stærke prioritering af Arktis.

Turen bringer Harper til Yukon, NWT og Nunavut. Det nordlige Canada, der derovre slet og ret kaldes Norden, har nydt godt af regeringens fokus, siden Harper blev Canadas førstemand i 2006.

- Norden er en fundamental del af vores kultur og identitet og nøglen til vores nuværende og fremtidige velstand. Regeringen erkender det - og vi vil sikre nordboerne de fornødne redskaber og infrastruktur til selv at tage hånd om fremtiden, hedder det i en pressemeddelelse fra premierministeren.

Premierminister Harper lytter til strubesang. Til
 højre for Harper minister for oprindelige folk
 Leona Aglukkaq, der selv stammer fra Nunavut.
Foto: pm.gc.ca
Den canadiske regering offentliggjorde i 2007 en arktisk strategi, som bygger på fire søjler: Håndhævelse af suverænitet, beskyttelse af miljøet, støtte til social og økonomisk udvikling samt styrkelse af nordens selvstændighed.

Ligesom i Grønland er lufthavne et tilbagevendende emne i den canadiske debat:

- Kun ti ud af 65 lufthavne nord for 60. breddegrad har asfalterede landingsbaner, siger direktøren for NWT's handelskammer til CBC i forbindelse med premierministerens rundrejse.

- Det gør det dobbelt så dyrt at producere og bremser udviklingen, siger direktøren og nævner, at der i øjeblikket er 20 mineprojekter under udvikling, ligesom han forventer et boom inden for olie- og gasindustrien.

Stephen Harper vil ikke love penge til lufthavne her og nu, men fremhæver, at regeringen blandt andet har investeret 200 millioner dollars i en udvidelse af Demster Highway til Tuktoyaktuk på kanten af Polhavet.

Operation Nanook 2014 foregår i området ved
 Iqaluit - hovedbyen i Nunavut på Baffin Island.
Under sin rundrejse skal Stephen Harper blandt andet besøge militærøvelsen Operation Nanook, der i år finder sted ved og på Baffin Island i Nunavut. Manøvren, der er områdets største, træner blandt andet samarbejdet om SAR - og også det danske forsvar deltager i øvelsen. Danmark er repræsenteret med inspektionsskibet Triton.

Finanslov med minus

Store udfordringer i den grønlandske husholdning

Den grønlandske økonomi er i strid modvind.
Naalakkersuitsoq for indenrigsanliggender og finanser Vittus Qujaukitsoq præsenterede tirsdag Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2015.

Det er ikke ligefrem opmuntrende læsning. Qujaukitsoq peger på betydelige udfordringer i den grønlandske økonomi. Generel afmatning i samfundet, svigtende skatteindtægter, negativ vækst og betydelige strukturproblemer med blandt andet et faldende antal erhvervsaktive og en fordobling af antallet af alderspensionister i de kommende 15 år.

Finansloven budgetterer med et underskud på 83 millioner kroner i 2015. Alligevel byder finansloven også på øget aktivitet på visse områder. Blandt andet skal udenrigstjenesten styrkes med oprettelse af en repræsentation i Beijing og yderligere en medarbejder til repræsentationen i Washington.

På anlægssiden fortsætter arbejdet med at udvide Nuuk havn. Der er også reserveret 371 millioner kroner til en ny lufthavn ved Qaqortoq - ligesom man endnu en gang vil undersøge mulighederne for at udvide lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

I præsentationen af finansloven understreger Vittus Qujakitsoq, at befolkningen ikke behøver at frygte skattestigninger:

- De forstærkede indsatser for at løse vore strukturproblemer skal finansieres. Vi bør ikke sætte skatterne op eller gældsætte os unødigt, slår Naalakkersuisoqqen fast. Og det må jo så være en trøst for befolkningen.

Arbejdsgiverforeningens direktør Brian Buus Pedersen er ikke imponeret:

- Grønland bliver fattigere, og det bekymrende er, at man ikke kan pege på de nødvendige reformer, der skal til for at gøre landet rigere, siger han til KNR.

-Vi har masser af ressourcer i Grønland, men vi bliver kun rigere ved at lave nogle kloge beslutninger. Og det vi efterlyser, er de nødvendige reformer på en lang række områder, som vi har diskuteret i efterhånden flere år.

Brian Buus Pedersen siger til KNR, at han mener, at der skal en vækstdagsorden i gang i stedet for nye offentlige udgifter og politiske rivegilder om fordelingen af resterne af bloktilskuddet.

Finanslovsforslaget kan læses her. Slides fra præsentationen kan ses her.

Grønland genindfører mellembølge

Radioaktivitet

Grønland genindfører radiotransmission på
mellembølgebåndet, så man må håbe, at folk har gemt
deres gamle radioer. Foto: WikiPedia
Grønland står foran at genindføre radioudsendelser på mellembølgebåndet, fortæller Sermitsiaq.

Mellembølgetransmissionerne blev ellers afskaffet for et par år siden, da de grønlandske myndigheder - i lighed med andre steder verden - fandt, at det var for dyrt og kun havde historisk interesse.

Fra årsskiftet kan man atter høre KNR's
 udsendelser i blandt andet Nuup Kangerlua.
Men nu er Grønland jo ikke som andre steder i verden - og afskaffelsen af mellembølgeradioen gjorde ondt blandt det sejlende folk i det tyndt befolkede land. For pludselig var det umuligt at få nyheder og høre KNR's udsendelser på havet og i de mange fjorde.

Så i løbet af det kommende år sætter Tele-Post atter gang i mellembølgerne med sendere i Qeqertarsuaq, Nuuk og Qaqortoq.

20. august 2014

GEUS fortsætter i Grønland

Rammeaftale om geologiske undersøgelser underskrevet

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg
 Petersen og Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer
 og Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard giver håndslag
 på fortsat samarbejde om geologien. Foto: GEUS
Naalakkersuisut har netop indgået aftale med den danske regering om fortsat samarbejde om geologiske undersøgelser i Grønland med GEUS som den udførende part.

Der har været usikkerhed om samarbejdet siden Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Jens Erik Kirkegaard, tidligere på året afslørede en plan om, at Grønland i lighed med Naturinstituttet skulle opbygge sin egen geologiske forskningsenhed, der angiveligt vil skabe 40 arbejdspladser i Nuuk.

.Den nye aftale, der løber frem til udgangen af 2019, består af tre dele: En ramme-, projekt- og en rådgivningsaftale. Rammeaftalen, som netop er underskrevet af ministrene, muliggør indgåelse af en projekt- og en rådgivningsaftale.

 Aftalen betyder, at GEUS vil medvirke til at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland i form af rådgivning og konkrete forsknings- og markedsføringsprojekter. Ligeledes vil GEUS understøtte opbygningen af geologiske kompetencer og viden i Grønland.

Den ny aftale baner vejen for opbygningen af GeoSurvey Greenland (GSG) på forsknings- og dataområdet. Efter planen vil GSG blive etableret den 1. januar 2016. Lovgrundlaget for GSG vil blive behandlet på den kommende efterårssamling.

- Jeg er stolt over den aftale, vi har udarbejdet sammen med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Aftalen betyder, at GEUS fortsat vil spille en stor rolle i den geologiske efterforskning, og at de aktivt vil hjælpe os med at opbygge vores geologiske kompetencer her i landet. Det er jeg rigtigt godt tilfreds med, siger Jens-Erik Kirkegaard.

 Han tilføjer, at samarbejdsaftalen dementerer påstanden om, at aftalen er en afslutning på mere end hundrede års værdifuld samarbejde mellem Grønland og GEUS, men at det derimod er en fortsættelse af det gode og konstruktive samarbejde.

19. august 2014

Polarforskningens pris

Rigsfællesskabet er en flittig bidragyder til internationale videnskabelige tidsskrifter

Danmark har blandt andet medvirket ved
 iskerneboringerne på den grønlandske indlandsis.
Foto: VikiPedia
Der er blevet sat pris på Danmarks arktiske forskning. Det sker i en rapport, som er bestilt af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og som blev offentliggjort kort før sommerferien.

I rapporten kan man se, at den samlede polarforskning i Rigsfællesskabet koster i alt 723 millioner kroner og beskæfter 611 forskere på årsbasis. Tallene er fra 2013. 80 % af forskningen udføres af institutioner i Danmark, mens 14 % udføres i Grønland og seks procent på Færøerne.

I alt 91 institutioner er involveret i forskningen, hvoraf universiteterne i København og Aarhus er de største bidragsydere til den danske polarforskning. Nummer tre i rækkefølgen er GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser.

Den danske polarforskning foregår både til lands og til vands og inden for alle forskningsområder, men naturforskningen tegner sig for den største andel med 449 årsværk beskæftiget.

Forskningen er overvejende rettet mod Grønland, men også færøerne og de øvrige nordiske lande er genstand for forskning. Selv om Svalbard betragtes som det førende internationale centrum for polarforskning, er det mindre end to procent af forskningen, der foregår i dette miljø.

Danske forskere er flittige til at publicere deres resultater. Undersøgelsen viser, at de danske forskere er verdens 8. største bidragyder af videnskabelige artikler til internationale tidsskrifter, selv om landet kun bidrager med tre procent af den samlede polarforskning.

Sjovt nok er rapporten om den danske polarforskning udarbejdet af Nordisk Institutt for Innovasjon, Forskning og Utdanning. Dette institut er hjemmehørende i Oslo.

Rapporten kan ses her.

Ny SAO-formand

Canada udpeger militærhistoriker til at lede Arktisk Råd

Senior Arctic Official Chair
 Vincent Rigby. Foto: Arktisk Råd
- Arktisk Råd spiller en stor rolle for de arktiske folk, især inden for miljøbeskyttelse og en bæredygtig udvikling, og jeg ser frem til at give mit bidrag.

Det siger Vincent Rigby, der i juli blev udnævnt til ny canadisk SAO (Senior Arctic Official) i Arktisk Råd. Da Canada i øjeblikket har formandsskabet i rådet, bliver Vincent Rigby automatisk formand for rådets SAO, der på vegne af medlemslandene og i samarbejde med de permanente repræsentanters delegationsledere og arbejdsgruppeformændene udgør Arktisk Råds daglige ledelse.

Vincent Rigby understreger, at Arktisk Råd er inde i en transformation mod en mere aktiv rolle i udviklingen. Derfor vil han i det kommende års tid op til det næste ministermøde i 2015 lægge vægt på at få gennemført de beslutninger, ministrene tog i Kiruna-deklarationen fra 2013.

En særlig opgave bliver dannelsen af Arctic Economic Council, der har stiftende møde den 2. september i Iqaluit.

- Arctic Economic Council er et vigtigt resultat af Arktisk Råds arbejde - og AEC vil bidrage væsentligt til at gøre en forskel i dagligdagen for de arktiske folk, siger Vincent Rigby.

Rigby har en uddannelse som kandidat i militærhistorie og har blandt andet været efterretningschef for Canada under missionen i Aghanistan. Hans er ansat i det canadiske udenrigsministerium som "assistant deputy minister".

18. august 2014

Hjælp en grønlandsk studerende

Nødråb fra Det Grønlandske Hus

Kontakt Peter Birch Christensen,
hvis du vil leje et værelse ud til en
 grønlandsk studerende i Aalborg.
- Kan du mon hjælpe? Mange af vores kommende studerende mangler akut en bolig i forbindelse med studiestart. Sådan lyder et nødråb fra studiecoach Peter Birch Christensen fra Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Hvis man har eller kender et værelse, der kan lejes ud, hører Peter Birch Christensen gerne om det. Det Grønlandske Hus i Aalborg vil så formidle kontakten. Peter Birch Christensen kan kontaktes på telefon 30 95 79 66 eller mail pbc@dgh-aalborg.dk.

DGH-Aalborg håber, at det kan lykkes at finde bolig til de studerende, der stadig mangler tag over hovedet.

Ambassadørbesøg fra Kina

Råstoffer og seafood på dagsordenen

Aleqa Hammond diskuterede råstoffer med den
 kinesiske ambassadør. Foto: Tusagassiivik
- Kina er et vigtigt land for os, ligesom Grønland er vigtig for Kina i deres forhold til lande i Arktis. Det sagde den grønlandske selvstyreformand Aleqa Hammond, da hun torsdag modtog den nyudnævnte kinesiske ambassadør i Danmark, Liu Biwei.

Hammond understregede, at Grønlands relationer til Asien og Kina er inde i en spændende og ny udvikling - ikke mindst efter, at Kina har opnået permanent observatørstatus i Arktisk Råd og fortsatte:

- Jeg håber, at vi med Kinas nye ambassadør kan udvikle vores forhold yderligere, især indenfor handel, turisme, forskning og investeringer, hvor begge lande har noget at tilbyde hinanden.

På mødet torsdag diskuterede Liu Biwei udover Grønlands relationer til kæmpen i øst også samhandelen med seafood, råstofområdet og selvfølgelig Arktisk Råd.

Den nye kinesiske ambassadør tiltrådte i efteråret 2013, og det er hans første besøg i Grønland. Efter besøget i Nuuk gik turen i weekenden til Ilulissat.

Under sit besøg har Liu Biwei også holdt møde med Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, Jens-Erik Kierkegaard. Derudover har den nye ambassadør blandt andet besøgt Ilisimatusarfik, Grønlands Naturinstitut og Royal Greenland.

F-16 i Grønland

Jagerfly testet i Arktis

F-16 fra RDAF i SFJ. Foto: Arktisk Kommando
Samtidig med kronprinsparrets besøg i Grønland i begyndelsen af august havde forsvaret tre F-16 jagerfly udstationeret i Kangerlussuaq hos Luftgruppe Vest.

De to begivenheder havde dog ikke noget med hinanden at gøre- Udstationeringen var en følge af det seneste forsvarsforlig, hvor Folketinget har pålagt forsvaret at undersøge mulighederne for at styrke den militære tilstedeværelse i Grønland.

Det har betydning i en tid, hvor grænserne op til Nordpolen skal trækkes - den såkaldte suverænitetshævdelse - men den militære tilstedeværelse har også stor betydning for civilsamfundet, hvor blandt andet marinen i mange år har været et element i det grønlandske SAR-beredskab. Desuden har Kongeriget tiltrådt SAR-samarbejdet i Arktisk Råd, der blev vedtaget på ministermødet i Nuuk i 2011.

F-16 i luften over Nuuk. Foto: Arktisk Kommando.
Flyvevåbnet havde udstationeret tre F-16-jagere for at undersøge de logistiske udfordringer i den forbindelse. Formålet med udstationeringen var desuden at teste forskellige sensorsystemer til SAR og miljøopgaver på jagerflyene.

De foreløbige resultater tyder på, at F-16 ikke er særlig velegnet til de grønlandske opgaver. De store afstande i Grønland kræver, at flyene medbringer meget brændstof - og det udfordrer lasteevnen. F-16 kan simpelthen ikke medbringe nok brændstof sammen med tunge sensorsystemer.

Men uanset resultatet af testflyvningerne har piloterne haft en god tur med store oplevelser - og de seneste dage har de sociale media været fyldt med optagelser fra turen. Blandt andet nedenstående video, der viser low-level flyvning i området mellem Kangerlussuaq og Ilulissat - og et enkelt klip fra Nuuk.Optagelserne er lavet af STI og MUN fra Fighter Wing Skrydstrup. STI har redigeret.

Ready to takeoff...:

14. august 2014

Ny direktør

Søren Stach Nielsen i direktørstolen på DGH-Aalborg

Søren Stach Nielsen, direktør Det Grønlandske
Hus i Aalborg.
Søren Stach Nielsen tiltrådte 1. august som direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg, hvor han afløser Jan Thrysøe, der stoppede tidligere på året.

Den nye direktør har blandt andet tidligere været departementschef i Naalakkersuisoqs departement for natur og miljø og er uddannet cand. rer. soc.

- Jeg er glad for tilliden, der er vist mig i forbindelse med ansættelsen som direktør i Det Grønlandske Hus. Jeg glæder mig til samarbejdet med medarbejderne omkring serviceringen af husets brugere, og jeg ser frem til samarbejdet med Aalborg Kommune og ikke mindst det videre arbejde omkring det netværk, som huset har. Dette til gavn for både Huset, netværket og ikke mindst Grønland, siger Søren Stach Nielsen.

Søren Stach Nielsen foran et stykke af Blok P, der har
været en del af sommerens udstilling i DGH-Aalborg.
Det Grønlandske Hus i Aalborg er en selvejende institution, der blandt andet yder rådgivning til grønlandske studerende og fungerer som kulturelt samlingssted for grønlændere i Nordjylland.

Huset har henover sommeren blandt andet haft en udstilling om den nu nedrevne Blok P i Nuuk. Udstillingen slutter i dag, torsdag den 14. august.

Ved at tilmelde sig husets nyhedsbrev kan man få information om kommende udstillinger og arrangementer i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Grænsekontrolsted indviet

Finn Karlsen og Dan Jørgensen trækker grænsen


Dan Jørgensen og Finn Karlsen
klipper snoren.. Foto: Tusagassiivik
Tirsdag blev EU's nye grænsekontrolsted på havnen i Nuuk indviet.

Det skete ved en reception, hvor naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen og fødevareminister Dan Jørgensen i fællesskab klippede den symbolske snor - og dermed markerede EU's nye grænse, der nu går ved Royal Arctic Lines bygninger på havnen i Nuuk. På havnen i Sisimiut findes et tilsvarende grænsekontrolsted.

Finn Karlsen glæder sig over, at man nu har lavet en aftale med EU om samhandel inden for fiskevarer og regner med at kontrolposten vil spare omkostninger på eksport af grønlandske fiskeprodukter til EU, fortæller KNR.

- Det har flere fordele. For det første vil fiskernes omkostninger blive lavere, fordi deres fangst ikke længere behøver at blive fragtet til Danmark for at gå igennem kontrollen og for det andet vil de lavere omkostninger give flere arbejdspladser.

- Grønland har taget et skridt fremad på vej mod større selvstændighed, og er nu en del af det dyresundhedsmæssige beredskab både for vores land og EU, sagde Finn Karlsen ved åbningen og afslørede, at især den canadiske fiskerikontrol har vist stor interesse i procedurerne for grænsekontrol og allerede har besøgt kontrolstedet i Nuuk.

  - Hermed gør vi en indsats for at sikre sundheden i fiskevarer, som indhandles nationalt såvel som internationalt, understregede Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Siden den 22. juni har 15 canadiske fiskefartøjer losset deres fangster i Nuuk, hvor en grænsekontrollør fra Fødevarestyrelsen i Danmark i samarbejde med kommende grænsekontrollører fra Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland og Grønlands Fiskeri- og Licenskontrol har inspiceret fiskevarerne, som videresendes til EU.

Dan Jørgensen holdt også møde med
 Aleqa Hammond. Foto: Tusagassiivik
I forbindelse med åbningen af grænsekontrolstationen besøgte fødevareminister Dan Jørgensen Grønland. Fødevareministeren var blandt andet på fisketur til Qooqqut, ligesom der blev tid til en frokost med selvstyreformand Aleqa Hammond.

Her diskuterede man blandt andet samarbejdet med EU og herunder sælskindsforbuddet. Derudover blev også Ruslands importforbud af varer fra EU, der indtil nu dog ikke har påvirket den grønlandske eksport af rejer, drøftet.


Kom i gang med CSR

Tilbud til små og mellemstore virksomheder i Grønland

Uddannelse og inklusion er vigtig i
Grønland, mener CSR Greenland.
Mangel på uddannet arbejdskraft og de nødvendige kompetencer er en stor udfordring for det grønlandske erhvervsliv og lokalsamfund. Det var en af erfaringerne, da Arctic Business Network i foråret gennemførte sin business-ekspedition til Grønland.

Den udfordring vil organisationen CSR Greenland nu gøre noget ved og inviterer derfor til et kursus for rmindre og mellemstore virksomheder, der vil i gang med CSR.

På kurset vil der være fokus på emnerne uddannelse, inklusion, strategisk sundhedsledelse og miljø.

Kurset foregår i Nuuk tirsdag den 9. september og koster 1.000 kroner for virksomheder, der er medlem af CSR Greenland, 1.200 kroner for ikke medlemmer og 500 kroner for såkaldte NGO'er.

Man kan læse mere om kurset på CSR Greenlands hjemmeside.

13. august 2014

På sommerlejr i Danmark

CSR i praksis

Kirsten Ørgaard fra Mælkebøtten modtager
en check på 275.000 kroner til årets sommerlejr.
Steffen Ulrich-Lynge og Karsten Høy fra
Arctic Contractors bestyrelse er de glade givere.
I sommerens løb har en gruppe børn fra Mælkebøtten i Nuuk været på sommerferie i Danmark.

Sommerlejren foregik på et feriecenter på Falster - og det var andet år i træk, at Mælkebøtten havde børn på sommerferie i Danmark.

- Mælkebøtten ønsker at skabe et indholdsrigt liv for børn og unge, og at de skal opleve glæden ved at være positivt sammen med andre, siger Kirsten Ørgaard, der er direktør for Mælkebøtten.

- Børn og unge, der er anbragt i Mælkebøtten eller vores botilbud Ilasiaq, har af økonomiske og sociale årsager ikke de samme muligheder for at rejse på ferie som deres jævnaldrende.De kommer aldrig eller sjældent væk fra byen, hvor de bor og går i skole.

Sommerlejrene er blevet mulige takket være støtte fra Arctic Contractors. Her fortæller direktør Peter Kofoed, at virksomheden ønsker at tage et ansvar for de socialt udsatte børn i Grønland:

– Omsorgssvigtede børn og unge er et samfundsmæssigt problem, alle har ansvar for at løse. Vi er en del af fællesskabet, så naturligvis støtter vi op om det lokale samfund og bidrager til at løse de problemer der fylder meget.

Mælkebøtten er etableret i 2006 som være- og aktivitetssted for børn og unge i Nuuk. Mælkebøtten omfatter udover selve børne- og ungehuset en boenhed – kaldet Ilasiaq – som døgntilbud for børn, der af sociale årsager ikke kan bo hjemme i en periode. Medio august åbner også en bo-enhed for teenagere.

Greenland Contractors udfører de mange civile opgaver på Thule-basen i Nordgrønland – med alle de opgaver der skal løses når et helt samfund skal fungere under hårde arktiske forhold, langt fra alting. Greenland Contractors har 400 grønlandske og danske medarbejdere og ejes af Grønlands Selvstyre og entreprenørfirmaet MT Højgaard.

12. august 2014

Kronprinsparret i Grønland

Royalt triumftog

Kronprinsfamilien på kolonihavnen i Nuuk. Foto: Arktisk
Kommando/Britta Hjortshøj Vissing
Sommerens helt store begivenhed i Grønland har uden tvivl været kronprinsfamiliens besøg i Grønland.

Togtet foregik med kongeskibet Dannebrog fra Igaliku  til Nuuk via Qaqortoq, Paamiut og Qeqertarsuatsiaat. Overalt blev familien og ikke mindst tvillingerne med de grønlandske navne Ivalo og Minik modtaget med jubel.

Togtet er blevet fulgt op med flere TV-programmer på DR og TV2 - og her fornemmede man tydeligt glæden ved at være i Arktis og de gensidige følelser mellem kronprinsparret og den grønlandske befolkning.

Lige som ABN på forårets business-ekspedition besøgte
 også kronprinsparret Arktisk Kommando i Nuuk. Her
måtte kronprinsesse Mary høre på kronprinsens
 røverhistorier fra Nordøstgrønland. Foto: Arktisk
Kommando/Britta Hjortshøj Vissing
Samtidig var det et glimrende eksempel på, hvordan man kan være sammen på tværs af kulturelle og sproglige forskelle mellem Danmark og Grønland - med respekt for både ligheder og forskelligheder.

Besøget vakte stor glæde i Grønland - og det forstås. Eneste skår var som sædvanlig, at den danske presse har det mere end svært med den grønlandske geografi - og ikke mindst udtalen af grønlandske ord og stednavne. Blandt andet har TV2 efterfølgende måtte undskylde, at man fik lufthavnen i Kangerlussuaq placeret på østkysten.

Besøget blev dækket tæt i de fleste media, men herudover har Kommuniqarfik Sermersooq dækket besøget i Nuuk - og kan på hjemmesiden blandt andet byde på en række fotos, der ikke har været set i andre media.

Velkommen tilbage

Nyheder for det transatlantiske business-miljø

Så kører vi igen...
Sommerferien er forbi - og ABN-bloggen går nu i luften igen med spændende nyt om og for det transatlantiske business-miljø.

Fra redaktionens side vil vi gerne minde medlemmerne af Arctic Business Network og i øvrigt alle andre om, at vi altid gerne hører om nyt af interesse for læserkredsen - og at man i øvrigt altid er velkommen til at kommentere historierne eller dele dem på Facebook, Linkedin og andre steder.

Og lad os så komme i gang...