21. august 2014

Grønland genindfører mellembølge

Radioaktivitet

Grønland genindfører radiotransmission på
mellembølgebåndet, så man må håbe, at folk har gemt
deres gamle radioer. Foto: WikiPedia
Grønland står foran at genindføre radioudsendelser på mellembølgebåndet, fortæller Sermitsiaq.

Mellembølgetransmissionerne blev ellers afskaffet for et par år siden, da de grønlandske myndigheder - i lighed med andre steder verden - fandt, at det var for dyrt og kun havde historisk interesse.

Fra årsskiftet kan man atter høre KNR's
 udsendelser i blandt andet Nuup Kangerlua.
Men nu er Grønland jo ikke som andre steder i verden - og afskaffelsen af mellembølgeradioen gjorde ondt blandt det sejlende folk i det tyndt befolkede land. For pludselig var det umuligt at få nyheder og høre KNR's udsendelser på havet og i de mange fjorde.

Så i løbet af det kommende år sætter Tele-Post atter gang i mellembølgerne med sendere i Qeqertarsuaq, Nuuk og Qaqortoq.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar