Siumut...*
Af Jesper Hansen
|
Future Greenland 2017. |
I sidste uge samledes det grønlandske erhvervsliv, politikere,
meningsdannere og mange udenlandske interesserede i Nuuk til konferencen Future
Greenland, der arrangeres hvert andet år af den grønlandske
arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv.
Også Nordjylland var repræsenteret ved konferencen med en god snes
deltagere, der kom for at høre, hvad der rører sig på den politiske front og i
det grønlandske erhvervsliv.
Den store nordjyske interesse for det grønlandske erhvervsliv er ikke af
ny dato. Faktisk kan interessen dateres
helt tilbage til 1700-tallet.
Allerede i 1733 fik Sæby-købmanden Jacob Severin, der senere købte
Dronninglund Slot, eneret på handelen på Grønland. I forvejen drev Severin storhandel
på Island og Finnmarken i det nordligste Norge, og han drev også hvalfangst ved
Svalbard.
Eneretten til handelen blev givet af Christian den sjette. Nu skal
handel i den sammenhæng forståes i et mere bredt perspektiv, for også på
Christian den sjettes tid fattedes riget penge og han havde dybest set slet
ikke råd til at forsvare Grønland, der på den tid var genstand for stor
hollandsk interesse og ikke mindst hvalfangst.
Også dengang var der plads til kreative privatiseringstanker - og
forsvaret af Grønland blev derfor lagt i hænderne på Jacob Severin. Tre af hans
skibe fik lov til at sejle under kongeligt flag og efter et besøg på det
københavnske tøjhus i begyndelsen af 1739, hvor skibene blev forsynet med
kanoner, stævnede man mod Grønland og Diskobugten, hvor der var særligt mange
hollandske hvalfangere.
Det førte i maj til et veritabelt søslag i Diskobugten - det eneste
søslag nogensinde i Grønlands historie - og Jacob Severins flåde erobrede flere
hollandske fartøjer. Efter den episode dæmpedes den hollandske interesse for
Grønland.
Jacob Severins skibe var hjemmehørende i Hals, hvor de også lastede og
lodsede, og det er forklaringen på, at man gennem mange år har kunnet se to
store hvalbarder tæt ved havnen. Hvalbarderne er væk i øjeblikket. Det er ved
at blive restaureret og vil genopstå i glasfiber.
Den grønlandske by Ilulissat, der på dansk i mange år kaldtes for
Jacobshavn, er i øvrigt opkaldt efter netop Jacob Severin. Ilulissat er disse
år ved at udvikle sig til et internationalt turistcentrum på grund af den
spektakulære isfjord, der har stor betydning som mål for klimaturister.
Nok om historien...
Future Greenland-konferencerne er et mødested for alt, hvad der kan
krybe og gå med interesse for det grønlandske erhvervsliv, der i disse år er
inde i en massiv udvikling. Der var 400 deltagere, og hvis det skaleres op til
danske forhold, svarer det til en erhvervskonference med 40.000 deltagere.
Mange grønlandske virksomheder blev stiftet i den boomende grønlandske
økonomi i halvfjerserne og firserne - og de virksomheder undergår netop nu en
voldsom professionalisering og generationsskifter. Det giver nye muligheder,
samtidig med at der fra politisk side er
stort fokus på erhvervslivet. Udover den spirende råstofindustri betyder det
blandt andet et stort politisk fokus på iværksætteri og innovation.
Temaet for årets Future Greenland var "Capital, Competence &
Capacity", og konferencen bød på 50 forskellige oplægsholdere inden for
emner som planlægning af byggeri, folkeskolens fremtid, urbanisering og meget
andet. Oplægsholderne var alle eksperter inden for deres felt og bød også på en
toppolitiker som Margrethe Vestager. Desuden deltog flere medlemmer af den
grønlandske regering, Naalakkersuisut.
Blandt de væsentligste oplægsholdere var formanden for Grønlands
Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, som tog den aktuelle temperatur
på den grønlandske økonomi.
For det går godt i den grønlandske økonomi. Landet blev praktisk taget
ikke ramt af den internationale finanskrise, og de seneste år har budt på gode
fiskepriser. Landskassen er næsten gældfri, og de offentlige budgetter er stort
set i balance set over en fireårig periode.
Men økonomiprofessoren - vismanden som den slags kaldes - noterede også,
at det grønlandske BNP er 40 procent lavere end i Danmark, og cirka halvdelen
af det offentlige forbrug kommer fra det danske bloktilskud. Sagt med andre
ord: Der skal skabes mange private arbejdspladser, hvis Grønland skal være
selvstændigt med en levestandard, der svarer til de øvrige nordiske lande.
Torben Andersen advarede om, at afhængigheden af fiskepriserne er en
potentiel farlig situation, for et fald i fiskepriserne vil også betyde et
voldsomt fald i det grønlandske bruttonationprodukt. Eksporten af fisk udgør i
øjeblikket 90 procent af Grønlands samlede eksport. En anden trussel mod den
grønlandske økonomi er det såkaldte "Dødens Gab". Det er økonomernes
udtryk for den situation, at der bliver stadig flere ældre, der skal forsørges
af et faldende folketal.
Andersen advarede også imod strukturproblemer på arbejdsmarkedet og
understregede med hilsen til politikerne, at det er nødvendigt med stabilitet,
hvis man vil tiltrække investorer til landets mange råstof- og
infrastrukturprojekter.
Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed fylder meget i den politiske
debat, og det grønlandske Landsting, Inatsisartut, har da også allerede nedsat
en forfatningskommision. Undersøgelser viser også, at et stort flertal i den
grønlandske befolkning går ind for selvstændighed, men altså først når man har
råd til det - og befolkningen forestiller sig ikke, at en eventuel løsrivelse
skal få indflydelse på velfærden, der også i Grønland er et centralt politisk
spørgsmål.
Det blev på Future Greenland bakket op af oppositionslederen Randi
Vestergaard Evaldsen fra det liberale parti Demokraterne. Hun understregede, at partiet
absolut ikke er imod selvstændighed, men mener, at der er en række vidtrækkende
opgaver, der skal løses, inden det kommer så vidt.
Et af de mere spændende oplæg på Future Greenland blev holdt af den
dansk-grønlandske geologiprofessor Minik Rosing, der til dagligt arbejder på
Københavns Universitet, men tillige er formand for det grønlandske universitet,
Ilisimatusarfik, i Nuuk.
Minik Rosing tog udgangspunkt i, at værdierne af den såkaldte
intellektuelle kapital på verdensplan nu overstiger de samlede ejendomspriser,
og det vil derfor være af stor økonomisk betydning for Grønland, hvis man kan
tilskynde andre landes forskere til at forske i Grønland. Landet tiltrækker i
øjeblikket mange udenlandske forskere især på grund af Grønlands position i
klimaudviklingen, men der kan hentes mange flere penge til Grønland, hvis man
etablerer et såkaldt internationalt forskningshub, der skal forankre og
formidle den grønlandske forskning. Kort fortalt drejer det sig om, at den
store internationale forskningsinteresse også bliver til gavn for Grønland i
både økonomisk og intellektuel forstand.
- Future Greenland-konferencen var en meget positiv oplevelse, fortalte
Aalborgs erhvervschef, Tonny Thorup efter konferencen.
- Der er optimisme og grøde overalt. Jeg hæfter mig ved, at der en
voksende forståelse i det grønlandske samfund for erhvervslivets betydning. Der
er taget mange initiativer for at sikre samarbejdet mellem politikere,
myndigheder og erhvervsliv - og det er mit indtryk, at Grønland er inde i en
positiv erhvervspolitisk udvikling, der også kan smitte af på os i Nordjylland,
siger erhvervschefen.
Et af de mere underholdende elementer på Future Greenland-konferencerne
er en såkaldt pitch-event. Det er en konkurrence, hvor grønlandske
iværksættere kan præsentere deres ideer for erhvervslivet - og sikre sig både
kapital, mentorer og kunder.
Årets konkurrence blev vundet af ægteparret Mette og Vilhelm Villumsen,
der begge er inkarnerede vinterbadere. De drømmer om at etablere et
helårscenter for vinterbadning med blandt andet saunaer og varmtvandsbassiner,
hvor man kan nyde udsigten over Godthåbsfjorden.
- Nuuk er simpelthen vinterbadningens Formel 1, forklarede ægteparret. Og
det synspunkt er der næppe nogen, der vil afvise overhovedet.
Artiklen er bragt som kronik i Nordjyske Stiftstidende 15. maj 2017.
* "Siumut" betyder fremad på grønlandsk.