31. oktober 2014

Hold øje med Barents-regionen

EU vil have arktisk center ved Barentshavet

Roald Amundsen udforskede Barentshavet med
zeppeliner. Her er den gamle zeppelin-landingsplads
i Vardø tæt på den norske grænse til Rusland.
Nordjylland holdt den arktiske fane højt, da Arctic Consensus arrangerede en velbesøgt session om Økonomierne i det vestnordiske Arktis på Arctic Futures Symposium den 16. og 17. oktober i Bruxelles.

Symposiet var en øjenåbner for direktør Thorkild Lauridsen fra Arctic Consensus, der kunne rejse hjem med nye indtryk til landsdelens politikere og erhvervsliv:

 - Symposiet viste blandt andet, at andre lande på nationalt niveau satser benhårdt på det arktiske område. Finland har eksempelvis fået EU-midler til at undersøge muligheden for at oprette et arktisk center for EU i området ved Barentshavet. Et fællestræk for Norge, Finland og Rusland er, at erhvervsudviklingen rykker mod nord på grund af olie og mineralforekomster, siger Consensus-direktøren.

Hold øje med Barets-regionen, råder
Thorkild Lauridsen fra Arctic Counsus.
- Nordjylland og Danmark bør derfor ikke kun interessere sig for den vestnordiske del af Arktis, men også holde øje med udviklingen i regionerne omkring Barentshavet, konstaterer Lauridsen.

På symposiet fik Arctic Consensus spredt et nordjysk budskab til især EU-embedsmænd, EU-parlamentarikere og de ca. 50 deltagere i sessionen:

-Vores deltagelse i symposiet var med til at sætte fokus på Nordjyllands rolle som Europas port til det arktiske og Aalborg som Danmarks arktiske hovedstad. Gennem flere end 40 års samarbejde er der opbygget en stor viden og stærke kompetencer i Nordjylland. Kompetencer, der kan gavne hele Europas arbejde i det arktiske, mener Thorkild Lauridsen.

Hvis man vil holde øje med Barents-regionen, er Barents Observer et godt sted at begynde.

Penge til MARCOD

ABN-medlem sikrer driften

Direktør Christine Lunde, MARCOD
Der er glæde og stolthed i Frederikshavn-virksomheden MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift) i disse dage. Det maritime erhvervsliv, flere nordjyske kommuner og havne, Den Danske Maritime Fond og Vækstforum Nordjylland støtter økonomisk videreførelse af centret i 2015.

- Det er vi naturligvis rigtigt glade for. Det betyder, at vi kan fortsætte vores arbejde med at understøtte udviklingen i de nordjyske små og mellemstore maritime virksomheder. Vi kan ligeledes fortsætte med at facilitere og udvikle de maritime netværk i flere af de nordjyske havne for de områder, som er vigtige for virksomhedernes vækst”, siger Christine Lunde, direktør i MARCOD.

Netop MARCODs evne til at drive netværk er for nylig blevet anerkendt af organisationen European Secretariat for Cluster Analysis (ESCA), hvor MARCOD har opnået bronze certificering som europæisk klyngeorganisation.

Marcod har også blikket rettet mod Arktis. Virksomheden er medlem af Arctic Business Network og stod landt andet bag en konference om arktisk sejllads og IMOs nye polarkode i foråret.

- MARCOD vil i 2015 fokusere på at samle den maritime klynge i Nordjylland med henblik på at styrke relationerne tværregionalt, opnå større innovation og forretningsmæssige synergier, koordinere aktiviteter og viden samt styrke samarbejdet mellem erhvervet og uddannelsesinstitutionerne. Vi vil ligeledes arbejde på en forretningsmodel, der i højere grad sikrer brugerfinansiering fra 2016 og frem”, siger MARCODs bestyrelsesformand Poul Knudsgaard.

MARCOD er etableret ultimo 2010 med støtte fra Fornyelsesfonden, Vækstforum Nordjylland samt stiftelseskapital fra 6 stiftere. I 2015 støttes MARCOD af Vækstforum Nordjylland, Den Danske Maritime Fond, Thisted Kommune, Hjørring Kommune, Aalborg Kommune og Frederikshavn Kommune, havnene i Hanstholm, Hirtshals, Aalborg, Frederikshavn og Skagen samt to maritime netværk . MARCOD har base i Frederikshavn og centret har i alt seks ansatte og en ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet.

HG bygger arktisk universitet

Stor arktisk ordre til nordjysk firma

En tilfreds Brian Enevoldsen, direktør i HG Electric.
HG Electric i Frederikshavn har netop fået sin største ordre nogensinde. Virksomheden skal stå for el-arbejdet i en 5.400 kvadratmeter stor bygning, som Universitet i Tromsø, der også kaldes Norges Arktiske Universitet, opfører på Breivika-campussen i Tromsø.

Der er tale om en tocifret millionordre. Byggeriet strækker sig over 10 måneder.

Breivika-campussen i det nordlige Tromsø.
Foto: WikiPedia
- Der er ingen tvivl om, at vi har vundet ordren på dansk effektivitet. Det er klart, at vores norske bagland også spiller en rolle, men det er først og fremmest egne kvaliteter, som har været afgørende, mener administrerende direktør i HG Electric, Brian Enevoldsen.

HG Electric er medlem af Arctic Business Network og er et 100 procent dansk aktieselskab, der siden etableringen i 2004 har været en del af den norske koncern Hareid Group, som omfatter 16 selskaber. HG Electric beskæftiger 23 mand i Danmark, 40 i Norge og 12 mand i virksomhedens afdeling i Nuuk.

Det er en norsk storentreprenør, som er bygherre i Tromsø.

UiT har Odins ravne, Hugin og Munin, i logoet.
- Vi har arbejdet sammen med dem i et par år, men desværre uden at vinde nogle opgaver. Denne gang lykkedes det, og vi håber naturligvis, at dette bliver begyndelsen til noget stort, siger Brian Enevoldsen.

Universitetet i Tromsø fusionerede i 2013 med Finnmark University College og fik dengang tilnavnet Norges Arktiske Universitet. Universitetet i Tromsø beskæftiger 2.600 medarbejdere og har knap 10.000 studerende. Udover Tromsø har universitetet afdelinger i Alta, Hammerfest og Kirkenes.

Universitetet i Tromsø tilbyder blandt andet en bachelor- og kandidatuddannelse i fiskeri, som gennem årene har tiltrukket en del grønlandske studerende.

30. oktober 2014

Velkomstpakke til grønlændere

Ny strategi letter livet for nye grønlændere i Aalborg

- Det er en øjenåbner, at vi nu tør tale om
 integration af grønlændere, siger socialkonsulent
Vibeke Sieborg fra DGH-Aalborg.
Aalborg kommune har netop lanceret en særlig velkomstpakke til nyankomne grønlændere. Pakken skal give grønlænderne en lettere start på livet i Danmark.

Hidtil har det knebet med bistand til at finde fodfæste i Danmark, når man kommer fra Grønland. Det skyldes, at grønlændere er danske statsborgere, og der har derfor ikke været tradition for særlige hjælpeforanstaltninger i lighed med, hvad samfundet ellers tilbyder borgere fra andre lande. Det har gjort nogle grønlændere dårligt integrerede i Danmark med store sociale problemer til følge.

Værestedet Tamassa i Aalborgs centrum.
- Det er en vigtig øjenåbner, at vi nu tør tale om integration, når det gælder grønlændere, siger socialkonsulent Vibeke Sieborg fra Det Grønlandske Hus i Aalborg. Huset har kontakt til de fleste grønlændere i Nordjylland og driver blandt andet værestedet Tamassa i Aalborgs centrum. Her kan grønlænderne få sig en kop kaffe, en snak med landsmænd og læse aviser hjemmefra.

- Det er akut påkrævet, at vi finder på nye måder at modtage grønlænderne på, så de bedre kan forberedes til at få et godt liv i Danmark, siger Sieborg.

Den nye indsats i Aalborg kommer efter en periode, hvor antallet af grønlændere, der flytter til Aalborg er stigende.

Antallet af grønlændere i Aalborg er stigende,
siger direktør Søren Stach Nielsen, DGH- Aalborg.
- De tror, at det er paradis hernede, et overflødighedshorn af hjælp, og mange af dem bliver skuffede, siger Søren Stach Nielsen, direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Siden 2009 er antallet af aalborgensere, der er født i Grønland steget med cirka 20 procent. Der er i øjeblikket 2448 borgere født i Grønland i Nordjylland. Heraf bor godt halvdelen i Aalborg kommune.

- Størstedelen af de grønlændere, der kommer til Nordjylland, går på efterskoler, erhvervsuddannelser eller universitetet eller har fået arbejde og slået sig ned med familien.

Aalborgs velkomstpakke byder både på sprogundervisning
 og introduktion til digitalisering og Nem-ID.
- Men på grund af den økonomiske krise er der flere, der rejser til Danmark for at søge lykke, selv om de ikke har udsigt til hverken arbejde, bolig eller uddannelse, forklarer Søren Stach Nielsen.

Aalborg kommunes velkomstpakke bliver tilbudt alle, der flytter til Aalborg kommune fra en adresse i Grønland og byder på et tre-ugers forløb med blandt andet sprogundervisning og praktiske informationer om bankforhold, digitalisering, Nem-ID, uddannelser og beskæftigelse.

29. oktober 2014

Mød toppen i arktisk forskning

Enestående tilbud til ABN-medlemmerne

Kinesiske polarforskere i sneen.
Foto: Uddannelses- og forskningsministeriet
Der venter medlemmerne af Arctic Business Network et møde med nogle af verdens førende forskere i arktiske spørgsmål og i det hele taget en begivenhed af de helt store, når Aalborg Havn på næste torsdag - den 6. november - slår dørene op for en afdeling af konferencen Arctic Nexus, der foregår i Aalborg i den kommende uge.

- Forskerne skal diskutere de asiatiske landes stigende interesse for Arktis, blandt andet i lyset af globaliseringen og en stigende efterspørgsel efter strategiske råstoffer, forklarer Lise-Lotte Terp fra Aalborg Havn.

- Vi har inviteret forskerne til en workshop på havnen, hvor både forskere fra Norden, Nordamerika og de asiatiske lande, vil give deres bud på, hvordan asiatiske lande som Kina og Sydkorea vil gøre deres indflydelse gældende i fremtidens Arktis.

- Aalborg havn har en nøglerolle som porten til Grønland - og den asiatiske interesse for Arktis vil også påvirke nordjyske virksomheder. Derfor vil vi gerne invitere det nordjyske erhvervsliv og medlemmerne af Arctic Business Network til workshoppen torsdag eftermiddag.

Invitationen til workshoppen kan downloades via dette link. Aalborg Havn vil gerne have tilmelding senest 31 oktober.

Arctic Nexus er en stor forskerkonference, som Aalborg Universitets afdeling for Kultur og Globale Studier har taget initiativ til. Afdelingen huser blandt anet CIRCLA, der er universitetets center for arktiske forhold.

Man kan læse mere om Arctic Nexus her.

Disse forskere deltager i Aalborg Havns workshop og vil holde oplæg:

Kina: ZHANG Pei, Deputy Vicedirektør, Shanghai Institutes for International Studies
Indien: Vijay Sakhuja, Forskningsdirektør, Indian Council on World Affairs
Færøerne: Jens Christian Svabo Justinussen, Lektor, Færøernes Universitet
Sverige: Ekaterina Klimenko, Stockholm International Peace Research Institute
Danmark: Cécile Pelaudeix, Lektor, Aarhus Universitet
Norge: Arild Moe, Vicedirektør, Fridtjof Nansen Instituttet
Norge/Island: Björn Gunnarsson, Direktør, Centre for High North Logitics
Island: Joan Nymand Larsen, Seniorforsker og forskningsdirektør, Stefansson Arctic Institute
Canada: Frédéric Lasserre, Professor, Université Laval
USA: Rebecca Pincus, US Coast Guard Academy
Desuden repræsentanter for maritime aktører.

Netværksmøde i Nuuk

Fokus på strategiarbejdet

Lysavisen på Naapittarfik er det
nyeste skud i grønlandsk erhvervsliv.
En god halv snes repræsentanter for de grønlandske medlemmer af Arctic Business Network holdt mandag eftermiddag netværksmøde i Nuuk.

Nuuk klædt i nysne og frostklar sol var den ydre ramme om mødet, der blev holdt hos Arctic Base Supply.

Deltagerne tog godt imod ABN's nye netværksleder Ellen Arnskjold, der introducerede bestyrelsens strategiarbejde, der går ud på at skabe værdi ved fællesskabet i netværket.

- Virksomheder, der arbejder i Grønland, er unikke og kan noget, som andre ikke kan. Vi kan lære af hinanden, og vi kan bruge hinanden. Det er netværkets X-factor, sagde Arnskjold blandt andet med henvisning til det populære TV-program.

Virksomheder, der arbejder i Grønland, er unikke
 og kan noget, som andre ikke kan, sagde netværkslederen.
Netværkslederen kunne også fortælle om det kommende års arrangementer, Der er flere store arrangementer i støbeskeen, blandt andet en workshop om fødevarer til foråret og en konference om arktisk byggeskik til efteråret.

I lighed med forrige uges netværksmøde i Aalborg, bød mødet også på en introduktion til samhandelens gråzoner, som er et program og en håndbog udarbejdet af Transparency International Greenland.

Det var foreningens formand Anita Hoffer, der præsenterede "Håndbog i antikorruption" - og med mange eksempler anskueliggjorde, hvad man kan og ikke kan, hvis man vil drive hæderlig virksomhed.

28. oktober 2014

Oprindelige folk på dagsordenen

Både minister og SAO-formand tilfredse med SAO-mødet i Yellowknife

Med otte medlemsstater, seks permanente repræsentanter
 for oprindelige folk og 21 observatørlande og -organisationer
 samler SAO-møderne let 3-400 deltagere og tilhørere.
Foto: Arctic Council
- Jeg er glad for de fremskridt, både arbejdsgrupperne og vore task forces har nået under det canadiske formandsskab, sagde SAO-formand Vincent Rigby efter sidste uges SAO-møde i Yellowknife.

- Arbejdet vil lede til en række anbefalinger, som ministrene kan tage stilling til, når de mødes næste forår i Iqaluit.

Vincent Rigby bakkes op af Leona Aglukkaq, canadisk minister for miljø og arktiske anliggender:

- Arktisk Råd kører på et momentum i øjeblikket - og vi skal fortsætte rådets succes med at implementere bæredygtig udvikling til gavn for de arktiske folk. Jeg ser frem til at byde mine kolleger velkommen til Iqaluit.

Delegerede fra Arktisk Råds videnskabelige komiteer
 ved SAO-mødet i Yellowknife. Foto: Arctic Council
Udover det forberedende arbejde til ministermødet deltog SAO'erne også i en workshop, hvor man diskuterede mulighederne for at fremme de arktiske folks muligheder for at deltage i Arktis Råds arbejde. Der blev skitseret en række muligheder, som man nu skal arbejde videre med.

Inden selve SAO-mødet var arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling SDWG vært ved en event, hvor man gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at udnytte de oprindelige folks traditionelle viden i arbejdet med klimatilpasningerne i Arktis.

Åsa Larsen og Gunn-Britt Retter fra Saami Council
deltog sammen med den finske SAO Hannu Halinen.
 Foto: Arctic Council
De oprindelige folk i Arktis er repræsenteret i Arktisk Råd gennem de seks permanente medlemmer, som er repræsentanter for de forskellige grupper af inuitter, samer og indianere. De seks permanente medlemmer er Saami Council, Inuit Circumpolar Council, Arctic Athabaskan Council, Gwich'in Council International, Russian Association of Indigenious Peoples of the North og Aleut International Association.

Den canadiske regering var vært ved en
udendørs reception. Foto: Arctic Council
De seks permanente medlemmer deltager i Arktisk Råds arbejde på lige fod med de otte medlemsstater. De permanente medlemmers arbejde koordineres af Indigenious Peoples Secretariat, der holder til på den Nordatlantiske Brygge i København.

Udover medlemsstaterne og de permanente medlemmer følges Arktisk Råds møder af tolv observatør-stater og ni observatør-organisationer. Observatørerne har mulighed for at tale ved møderne og kan selvstændigt stille forslag til Arktisk Råd.

27. oktober 2014

Islandsk handelsmesse i Nuuk

ABN drøfter samarbejde med Island 

Et nysnedækket Katuaq tog imod islandske virksomheder.
Nuuks kulturhus, Katuaq, var fredag rammen om en velbesøgt islandsk handelsmesse, hvor flere end 30 virksomheder fra sagaøen var repræsenteret.

Det var femte gang, at handelsmessen blev gennemført - og traditionen tro kunne de islandske virksomheder byde på et bredt spektrum af produkter og serviceydelser.

Islandske vinduer på frierfødder i Nuuk.
Flere grønlandske virksomheder har også etableret egentlige samarbejder med islandske virksomheder - blandt andet ingeniørvirksomheden Spangenberg & Madsen med det islandske Verkis.

Også Arctic Business Network var tilstede ved begivenheden.

Netværksleder Ellen Arnskjold brugte lejligheden til at drøfte fælles anliggender med sekretariatslederen for det grønlandsk-islandske handelskammer (GLIS).

Messen var velbesøgt.
- Vi har mange fælles interessefelter, så et tættere samarbejde er en oplagt mulighed. Dialogen om et tættere samarbejde vil derfor fortsætte i den kommende tid, siger Ellen Arnskjold.

Islands generalkonsulat i Nuuk er medarrangør af begivenheden sammen med Grønlandsk-Islandsk Handelskammer, Promote Iceland og Air Iceland.

Grønland og Kieler-freden

200 år i Nordatlanten

Selv om Hans Egede kom fra Norge, tilfaldt
Grønland Danmark ved freden i Kiel.
Det er i år 200 år siden, at det dansk-norske kongerige blev skilt ved freden i Kiel efter Napoleons-krigene. Den 14. januar 1814 blev Norge et selvstændigt land, mens Island, Grønland og Færøerne tilfaldt det danske rige.

Så i år er det altså nøjagtig 200 år siden, at dansk polarhistorie tog sin begyndelse. Det fortæller lektor, dr. phil. Thorkild Kjærgaard fra Ilisimatussarfik om på en offentlig forelæsning i Nuuk onsdag den 29. oktober.

Danmark tog først nølende mod den nye værdighed, men siden blev det et nationalt projekt, der endda bragte Norge og Danmark på alvorlig kollisionskurs i 30'erne. Efterhånden blev danskerne stolte og glade for at have kontrol over det store område, som i dag har international betydning.

- I 1814 lå Grønland ved verdens ende, idag har alle blikket rettet mod Arktis og den smeltende is, siger Kjærgaard.

Thorkild Kjærgaard er en spændende forelæser. Han har været ansat ved Ilisimatussarfik siden 2002 og har senest har gjort sig bemærket med en alvorlig kritik af forfatteren Kim Leines bøger om Grønland.

Der er offentlig adgang til forelæsningen "Danmark, Grønland og Nordatlanten 1814 - 2014", der finder sted på Ilimarfiks auditorium 29. oktober kl. 19.30.

24. oktober 2014

Skrald til muld

Sisimiut indfører affaldssortering

Nu skal folk i Sisimiut til at sortere affald.
 Nu skal indbyggerne i Sisimiut til at sortere husholdningsaffaldet. Det bliver det første sted i Grønland, hvor man sorterer affald - og årsagen er, at den vestgrønlandske by er ved at drukne i affald, så forbrændingsanlægget ikke kan følge med, skriver Ingeniøren.

I samarbejde med blandt andet Rambøll, DTU's arktiske linie og Selvstyret har man derfor udviklet en hel ny metode til kompostering af organisk affald i et klima, der byder på temperaturer ned til -40 grader. Kompostering kan normalt ikke ske ved lave temperaturer, men det har Rasmus Eisted fra Rambøll fundet en løsning på.

Man har indkøbt et par gamle frysecontainere fra RAL. Man fylder containerne med organisk affald og tilslutter en varmeblæser, der bringer temperaturen i containeren op på 30 grader. Herefter går processen i gang og temperaturen stiger af sig selv til 70 grader, da frysecontainerne jo er isolerede.

Efter cirka et år er affaldet omdannet til det fineste muld, som byens entreprenører kan bruge, når der skal sås græs omkring udsprængninger. Det bliver også muligt for borgerne at hente en sæk muld, hvis de har lyst til at forsøge sig med havebrug.

Havebrug er nemlig ikke forbeholdt Sydgrønland, fortæller Frederik Kreutzmann fra Sisimiut:

Havebrug er ikke ukendt i Grønland.
- Jeg har smidt biologisk affald- bare ikke madrester -ved siden af mit hus i de seneste seks år, og det er forvandlet til et frodigt område med masser af blomster.Det kan godt lade sig gøre, og under anden verdenskrig dyrkede man kartofler og andre afgrøder her.

Frederik Kreutzmann har planer om til næste år at hente blomster i Sydgrønland.

I første omgang vil man bruge organisk affald fra virksomheder, men om kort tid vil også husholdningerne blive koblet på projektet.

- Derfor har vi hyret en håndfuld ingeniørstuderende fra DTU’s arktiske linje, som både taler dansk og grønlandsk. De skal simpelthen gå fra dør til dør og vejlede folk i, hvordan de bærer sig ad med det her, siger Rasmus Eisted til Ingeniøren.

- Og når der så er gået en måned eller to, stemmer de igen dørklokker for at holde indbyggerne til ilden. Når først projektet fungerer, skal samtlige 5.500 indbyggere i Sisimiut sortere deres affald, mens de øvrige grønlandske byer vil modtage en udførlig manual om, hvordan de starter lignende projekter.

23. oktober 2014

Tog til Nordpolen - næsten

Finland ønsker jernbane gennem Norge til Pol-havet

Måske kommer der en gang til at køre finske
 tog til Kirkenes. Foto: Siemens/AEG
Finland er begyndt at lægge pres på den norske regering for at realisere en gammel drøm om en jernbaneforbindelse mellem Finland og det arktiske ocean, skriver Barents Observer.

Det er finnernes plan, at jernbanen skal forbinde den finske by Rovaniemi og enten Skibotn nær Tromsø eller Kirkenes. Myndigheder og organisationer i Rovaniemi er især opsat på Kirkenes-løsningen, der betegnes som den arktiske korridor - og som vil bringe finsk industri tæt på Murmansk og de sibiriske mineindustri og råstofreserver.

Sagen har været taget op i Nordisk Råd, hvor det finske parlamentsmedlem Eero Suutari argumenterede for, at jernbanen og den arktiske korridor vil åbne uanede muligheder for mineindustrien i både Finland og det nordlige Sverige.

Indtil videre er den norske position usikker, men den norske regering har erklæret sig villig til at diskutere sagen. Det anslås, at de cirka 500 km jernbane gennem overvejende norsk territorium vil koste 3 milliarder euro.

Det norske jernbanenet ender i Narvik lige omkring polarcirklen. Under anden verdenskrig arbejdede tyskerne på at bygge en jernbane op til Finnmarken via Tromsø, men tyskernes nederlag satte en stopper for planerne.

Bag kameraet

Folkene bag filmen

Inuk Silis Høegh og Emile Përonard i Biffen i Aalborg.
Tirsdag havde det nordjyske filmpublikum lejlighed til at møde Inuk Silis Høegh og Emile Hertling Përonard - folkene bag den meget roste film om det grønlandske rockband Sume.

Arrangementet, der var kommet i stand på initiativ af Det Grønlandske Hus i Aalborg, samlede små 50 deltagere, der hørte de to instruktører fortælle om baggrunden for filmen - og nogle af de valg, som de måtte træffe undervejs.

Der var stor spørgelyst. Spørgsmålene drejede sig især om forholdet mellem Danmark og Grønland på det personlige plan - for både spørgere og instruktørerne. Især skismaet for de blandede grønlændere, der opfattes som danske i Grønland og grønlændere i Danmark.

- Filmen er vores forsøg på at forstå, hvad der skete dengang. Og et forsøg på selv at opleve en meget vigtig historisk periode, der har været med til at forme det Grønland, vi lever i i dag, siger Inuk Silis Høegh.

Flere spørgere hæftede sig også ved det bemærkelsesværdige i, at filmen om Sume er kommet frem, samtidig med at de grønlandske demokrati står over for afgørende udfordringer.

- Sume var en revolution - og det var nærmest også en revolution, da 600 mennesker forleden demonstrede mod regeringen i den største demonstration i Nuuk nogensinde, mente en af tilhørerne.

22. oktober 2014

Velkommen

Netværksmøde i Aalborg

Lise-Lotte Terp overdrog stafetten til Ellen Arnskjold.
Formand Poul Hededal ser til.
Det blev til en varm modtagelse af den nye netværksleder, Ellen Arnskjold, da Arctic Business Network tirsdag holdt møde i Aalborg.

Tidligere netværksleder Lise-Lotte Terp gav stafetten videre i form af en pip-fugl af træ – og opfordrede Ellen Arnskjold til at pippe højt i fremtiden.

På mødet, der havde samlet en god snes deltagere, bød man også velkommen til ABN’s nyeste medlem, Center for Logistik og Samarbejde, der i øvrigt også lagde hus til begivenheden.

Ellen Arnskjold takkede for den varme velkomst.
Ellen Arnskjold præsenterede bestyrelsens strategiarbejde, der fokuserer på at gøre ABN’s styrker synlige og øge værdien af medlemsskabet.

Efter debatten om ABN’s strategiarbejde fortsatte Ellen Arnskjold på scenen med en præsentation af Transparency International Greenlands Håndbog i antikorruption. Arnskjold har tidligere siddet i bestyrelsen for Transparency International Greenland og præsenterede en række dilemmaer fra korruptionens gråzoner.

Mødet samlede en god snes deltagere, der
 diskuterede strategi og korruption.
Det gav en livlig debat – og deltagerne i mødet kunne gå hjem med en opfordring til at fortsætte debatten hjemme i virksomhederne.

På mandag - den 27. oktober kl, 16 - 18 - er der netværksmøde i Nuuk på adressen Aqqusinersuaq 48A. Tilmelding til sekretariatet.

Polarkodens miljødel godkendt

Polarkoden holder kursen

Polarkøden skal blandt andet beskytte miljøet i Arktis.
FN’s søfartsorganisation, IMO, godkendte i sidste uge miljøkapitlet i polarkoden. Hermed er et internationalt regelsæt for sejlads i polarområder på trapperne, oplyser Søfartsstyrelsen på sin hjemmeside.

En international bindende regulering for sejlads i Arktis er næsten på plads, efter IMOs miljøkomité (MEPC) i sidste uge godkendte miljødelen af den kommende polarkode. Det omfatter strengere miljøkrav for skibe, der sejler i polarområder, herunder et totalforbud mod udledning af olie eller kemikalier. Derudover bliver der skærpede udledningskrav til kloakspildevand og affald.

Den sikkerhedsmæssige del af koden blev allerede godkendt af søsikkerhedskomitéen (MSC) i foråret 2014. Hermed mangler blot vedtagelse af polarkoden af henholdsvis søsikkerhedskomitéen og miljøkomitéen i foråret 2015, hvorefter koden forventes at træde i kraft 1. januar 2017.

Referat af mødet i IMO's miljøkomite kan læses her.

Ministermøde forberedes

SAO-møde i Yellowknife

SAO-mødet er Arktisk Råds højeste, administrative niveau
 og holdes fire til seks gange om året.
Forberedelserne til næste års ministermøde i Arktis Råd er i fuld gang.

Onsdag den 22. oktober og torsdag 23. oktober mødes mødes rådets Arctic Senior Officials, der er Arktisk Råds højeste administrative niveau, i Yellowknife.

På dagsordenen er planlægningen af ministermødet, der skal finde sted i Iqaluit i slutningen af april 2015.

På mødet begynder man at sammensætte dagsordenen til ministermødet - og det er også her, man tager de indledende forhandlinger om den nye Iqaluit-deklaration, som forventes at blive resultatet af ministermødet.

Netop nu holder SAO'erne møde
i Yellowknife i Canada. Foto: WikiPedia.
På dagsordenen i Yellowknife skal SAO'erne konkret tage stilling til blandt andet flere rapporter om problemet med kulpartikler i atmosfæren. Kulpartiklerne lægger sig på isen og er i kraft af deres sorte farve med til at accellere afsmeltningen af is fra polerne og den grønlandske is. Det vurderes fra mange forskeres side, at en begrænsning af udledningen af kulpartikler kan nedsætte risikoen for en hurtig stigning i havvands-niveauet.

Arktisk Råds arbejdsgruppe for bæredgtig udvikling barsler med en rapport, der blandt andet skal fremme brugen af de oprindelige folks viden om miljøet og udvikle en portal med viden om klimatilpasning.

Desuden skal EPPR-arbejdsgruppen (EPPR = Emergency Prevention, Preparedness and Response) rapportere om arbejdet med at udvikle en guide for indsats i tilfælde af oliekatastrofer i Arktis. Arbejdsgruppen skal også aflægge rapport om den første fælles øvelse i bekæmpelse af olieforurening i Arktisk Råd-regi, som fandt sted kort før sommerferien i Canada.

Desuden skal SAO-mødet evaluere stiftelsen af det arktiske, økonomiske råd, som blev dannet for et par måneder siden.

21. oktober 2014

Nomineret til miljøpris

CSR Greenland med i opløbet om pris fra Nordisk Råd

CSR Greenland gør noget ved affaldet.
Når de prestigefyldte priser fra Nordisk Råd uddeles i Stockholm i næste uge, er Saligaatsoq-Avatangiiserik blandt de nominerede og har chancen for at vinde 350.000 kroner.

Den 29. oktober holder Nordisk Råd sin årlige prisuddeling i Stadshuset i Stockholm - og CSR Greenland er blandt de nominerede til Natur- og Miljøprisen.

Det er projektet Saligaatsoq-Avatangiiserik som er et af de i alt 13 nominerede projekter til Natur- og miljøprisen.

Projektet består af en række forskellige, konkrete samarbejdsprojekter, der alle har fokus på miljøbevidsthed, bæredygtighed og en ren natur, blandt andet virksomhedernes årlige oprydningsdag, Grønlands Selvstyres Qujanaq-kampagne om at bruge affaldsspandene, syv virksomheders samarbejde om strategisk miljøledelse og udarbejdelse af plakater med energi- og miljøråd til kontorer.

- Det helt særlige ved vores projektsamarbejde er, at vi kommer fra alle sektorer. Vi har både kommuner, selvstyre, KANUKOKA, frivillige organisationer og ikke mindst virksomhederne med i samarbejdet. Vi oplever ofte med Saligaatsoq-Avatangiiserik, at vi får mange forskellige vinkler på vores fælles sag. Det giver en god dynamik, siger sekretariatsleder Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland i et interview, der skal vises i forbindelse med prisuddelingen. Interviewet kan ses i sin helhed nedenfor.

Nordisk Råd uddeler i alt fem priser i kategorierne ”Natur- og miljøpris”, ”Litteraturpris”, ”Børne- og ungdomslitteraturpris”, ”Filmpris” og ”Musikpris”.

20. oktober 2014

Korruption og kammerateri

Netværksmøde i ABN

Mød ABN's nye netværks- og
sekretariatsleder Ellen Arnskjold.
Hvad gør man, hvis en god ven eller veninde søger job i virksomheden? Og hvor går grænserne egentlig for kammerateri?

Det bliver nogle af spørgsmålene, som medlemmerne af Arctic Business Network skal tage stilling til, når netværket tirsdag holder møde i Aalborg. Her bliver deltagerne blandt andet præsenteret for et oplæg om samhandelens gråzoner med udgangspunkt i Transparency International Greenlands håndbog i antikorruption.

På mødet bliver der også lejlighed til at hilse på nye netværksmedlemmer samt møde den nye netværks- og sekretariatsleder Ellen Arnskjold, ligesom sløret vil blive løftet for et nystartet strategi-arbejde og indsatsen for at skabe værdi ved medlemskabet.

Mødet foregår tirsdag den 21. oktober kl. 16-18 og bliver holdt på Center for Logistik og Samarbejde, Langerak 15 (tidligere Royal Greenland) i Aalborg Øst.

Desuden gentages mødet i Nuuk mandag 27. oktober kl. 16-18, Aqqusinersuaq 48A samt i Sisimiut torsdag den 13. november. Her vil klokkeslæt og stedet blive annonceret senere.

Læs i øvrigt mere her.

Ny svensk SAO

Sekretariatet skal styrkes

Anna-Karin Eneström er nyudnævnt som svensk SAO. 
Arktisk Råd og det nye sekretariat skal styrkes. Det siger Anna-Karin Eneström, der netop er udnævnt til svensk Senior Arctic Official - altså Sveriges faste repræsentant på embedsmands-niveau i Arktisk Råd mellem ministermøderne, der gennemføres hvert andet år.

Anna-Karin Eneström vil i øvrigt koncentrere sig om miljøpolitikken, som hun anser for det centrale i Arktisk Råds arbejde, men vil også lægge vægt på den menneskelige dimension i Arktis - herunder også den økonomiske udvikling. som skal være bæredygtig.

Anna-Karin Eneström har en lang diplomatisk karriere bag sig med udstationeringer i blandt andet Stassbourg, Nairobi, New York, Pakistan og Bruxelles bag sig.

Eneström erkender, at der ikke har været meget Arktis i det hidtidige karriereforløb, men hun vil arbejde for at indhente det forsømte. Hun beskriver sig selv for et friluftsmenneske og har blandt andet i sine unge dage tilbragt seks uger på Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise.

Ny formand

Vagtskifte i politik

Kim Kielsen. Foto: Tusagasiivik
Det grønlandske regeringsparti, Siumut, valgte i weekenden ny formand og dermed ny kandidat til posten som formand for Naalakkersuisut - Landsstyret.

Det blev Kim Kielsen, der i øvrigt er fungerende formand for Naalakkersuisut, efter at Aleqa Hammond fik orlov fra posten i begyndelsen af oktober.

Kim Kielsen var oprindeligt sømand, men blev senere uddannet politibetjent. Han er 47 år og blev medlem af Landstinget i 2005.

Der skal være valg til Inatsisartut den 28. november 2014.

17. oktober 2014

Revolutionens børn

Sume-filmen er både underholdende og lærerig

Judithe Jørgensen varmede op med kendte Sume-sange
- og fik improviseret hjælp fra Ikinngutigiit-koret.
Der var udsolgt i hele to sale, da Biffen i Aalborg torsdag havde premiere på den grønlandske film "Sume - lyden af en revolution".

Premieren var en rigtig grønlænderbegivenhed. Det Grønlandske Hus i Aalborg bidrog tilstemningen og havde organiseret opvarmning. Det var Judithe Jørgensen, som spillede og sang en stribe af Sumes kendte sange. Det gjorde hun så medrivende, at Ikinngutiit-koret på stedet stillede op med lidt improviseret backing.

"Sume - lyden af en revolution" er en gribende film. Den fortæller hele historien om bandet, der i perioden 72-77 satte strøm til den grønlandske sang og ord på følelserne hos et folk uden indflydelse på egen tilværelse.

Filmen krydsklipper mellem gamle smalfilmsoptagelser fra Grønland i 70'erne og nye interviews med bandmedlemmerne og deres hangarounds.

Et veloplagt publikum glæder sig til
 et gensyn med gamle Grønland.
70'erne var en brydningstid, hvor bygder blev nedlagt - og man talte endog om, at det grønlandske sprog slet ingen fremtid havde. I Grønland resignerede man, men de grønlandske studerende i Danmark satte hælene i.

Med Sumes populære musik som døråbner skaffede de sig ørenlyd hos befolkningen og satte gang i den udvikling, der førte til Hjemmestyret i 1979 og selvstyret i 2009.

Der er masser af nostalgi i de gamle filmstrimler. Det alene gør filmen til en stor oplevelse - og man hørte det tydeligt i biografen, når kendte personer eller scenerier dukkede op på lærredet. En enkelt eller to blandt publikum kunne heller ikke lade være med at synge med på nogle af de kendte sange. For Sumes musik er fortsat populært i Grønland. Sikkert på grund af filmen sidder Sume på fem af de ti øverste pladser på den grønlandske Top-ti netop nu - 40 år efter.

"Sume - lyden af en revolution" er instrueret af Inuk Silis Høegh og Emile Hertling Pêronard. De har skabt en moderne klassiker, der helt sikkert bliver en bestseller på det grønlandske marked, men som også har en masse på hjerte til danskere, der vil blive lidt klogere på det grønlandske samfund.

 Sume-filmen er i øvrigt også populær blandt de danske filmanmeldere. Fem stjerner i Jyllandsposten og Ekstrabladet, fire i Berlingske Tidende, Nordjyske Stiftstidende og DR2's Filmselskabet.

I forbindelse med premieren er makkerparret bag filmen, Høegh og Përonard, taget på roadshow rundt i Danmark for at fortælle om filmen. De kan tirsdag opleves i Biffen i Aalborg efter forestillingen kl. 16.50, oplyser direktør Søren Stach Nielsen fra Det Grønlandske Hus i Aalborg.

15. oktober 2014

Støtte til jobsøgende grønlændere

Nyt samarbejde styrker rådgivningen i Aalborg

Bodil Nielsen, Krifa Aalborg.
A-kassen Krifa i Aalborg rækker nu en hjælpende hånd til jobsøgende grønlændere i Nordjylland. Det sker i samarbejde med værestedet Tamassa, der er en afdeling under Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Her vil Krifa på frivillig basis støtte arbejdsløse grønlænderne til at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

- Krifa har søsat et CSR-projekt, hvor vi forsøger at udnytte de specielle kompetencer, som vi har som A-kasse. Her i Aalborg har vi valgt at indgå i et samarbejde med Det Grønlandske Hus om rådgivning, fortæller jobrådgiver Bodil Nielsen fra Krifa i Aalborg.

Bodil Nielsen vil første gang besøge Tamassa den 24. november i tidsrummet 13.00-15.00. Her vil jobrådgiveren blandt andet både hjælpe og støtte og komme med gode fif til, hvordan man som arbejdsløs kommer ind på arbejdsmarkedet igen.

Der vil både blive tilbudt individuelle rådgivningssamtaler såvel som oplæg og eventuelle virksomhedsbesøg. Der er tale om et frivilligt tilbud, som udelukkende skal ses som en ekstra hjælp til arbejdsløse fra Grønland..

- Planen er, at Bodil vil være at træffe i Tamassa på faste tidspunkter en gang om ugen. Der vil senere blive orienteret om hvilke dage der er tale om. Vil du høre mere om dette, og er det noget for dig, så kig endelig forbi. Der er frisk kaffe på kanden og tørfisk til dem, som er interesseret, fortæller Tamassa på Det Grønlandske Hus i Aalborgs Facebook-side.

Jernmine åbnet

Nunavut udvinder jern

Baffinland Iron Mines Corp er begyndt med
udvinding af jernmalm i Nunavut. Foto: Baffinland
Grønland er ikke det eneste sted i Arktis, hvor man diskuterer mulighederne for udvinding af jern - blandt andet den omdiskuterede Isua-udvinding.

Det samme har været tilfældet i Nunavut, hvor man i flere end 50 år har diskuteret mulighederne for udvinde jernmalm fra Mary River-forekomsten, der ligger ca. 500 km nord for polarcirklen.

Men nu er udvindingen i Nunavut gået i gang, og den første jernmalm er transporteret til det nærliggende Milne Inlet, hvorfra det skal transporteres videre til forædling, når isen bryder næste år.

Efter mange års snak er vi gået i gang, men vi har været nødt til at reducere projektet med cirka 50 procent på grund af de faldende jernpriser, siger CEO for Baffinland Iron Mines Corp. Tom Paddon.

- Jernmalmen ved Mary River er så ren, at vi ikke behøver at forarbejde den på stedet. Det er en stor fordel i det sårbare arktiske miljø, samtidig med at vi alligevel skaber arbejdspladser, fortæller Paddon til North Mining News..

Tom Paddon er i øvrigt netop blevet valgt som formand for det nystartede Arctic Economic Council.

13. oktober 2014

Lyden af en revolution

Danmarkspremiere på grønlandsk film

Grønlandsk film har 
Danmarks-premiere.
På torsdag den 16. oktober er der Danmarkspremiere på filmen Sume - lyden af en revolution.

Det bliver sandsynligvis lidt af et tilløbsstykke - både for grønlænderne i Danmark, men også alle grønlandsinteresserede. Filmen har netop været på Grønlandsturne, og overalt på kysten meldtes der om udsolgte huse.

Filmen er lavet af Inuk Silis Høegh og Emilie Péronard og handler om det mest betydende grønlandske orkester nogensinde. Sangskriverne Malik Høegh og Per Berthelsen er blevet kaldt Grønlands svar på Lennon og McCartney, og Sume har kult-status i det store land, hvor orkestrets musik spilles ved enhver festlig lejlighed og dagligt i radioprogrammerne.

Sume eksisterede mellem 1972 og 1977, men har spillet gentagne gange siden opløsningen - altid for fulde huse. Sumes musik er en del af det moderne Grønlands sangskat og er samtidig dansevenligt, så successen var altid sikker, når Sume blandt andet gennem en årrække spillede til julebal i Nuuk.

Den første LP i 1973 var en revolution - intet mindre - for det var første gang, der blev sunget rockmusik på grønlandsk. Teksterne satte ord på den grønlandske selvstændighedsfølelse - og det er derfor ikke ubegrundet, når filmmagerne Høegh og Péronard har givet deres film undertitlen Lyden af en revolution.

Sume - Lyden af en revolution har Danmarks-premiere i ikke mindre end 11 biografer landet over. Se hvilke her.

Mens vi venter

Mexico er en mulighed

PEMEX er den mexicanske stats olie-
 og gasselskab. Foto: WikiPedia
Der er langt fra Arktis til Mexico, men det mexicanske olie- og gasselskab PEMEX vil alligevel gerne i kontakt med arktiske underleverandører.

Det skriver Dansk-Grønlandsk Råstofklynge i en invitation til medlemmerne. Råstofklyngen inviterer til et seminar sammen med PEMEX, der er interesseret i samarbejde med underleverandører inden for en lang række entrepriser - lige fra boringer til meteorologisk bistand.

Seminaret finder sted i Industriens Hus den 24. november - og man kan læse mere om det på DI's hjemmeside.

PEMEX er et statsejet mexikansk olieselskab, der blev stiftet i 1938, da den daværende præsident Lázaro Cárdenas del Río nationaliserede de mexikanske olieressourcer.

9. oktober 2014

Succes i Sisimiut

Polar Fish er et hit

Polar Fish 2014 forløb forrygende, fortæller Pollas
Lyberth fra Arctic Circle Business. Foto: AKKC
- Vi kan næsten ikke få hænderne ned. Sådan fortæller en glad og tilfreds Pollas Lyberth fra Arctic Circle Business om weekendens fiskerimesse i Sisimiut, Polar Fish 2014.

- Det gik simpelthen forrygende. Vi satte rekord med besøgstallet - og allerede nu har de første virksomheder meldt sig til den næste messe, der finder sted i 2016.

Helt uden udfordringer var Polar Fish 2014 dog ikke.

- Vejret drillede en smule under opstillingen, men det kan vi jo ikke gøre noget ved, siger Lyberth.

- Til gengæld skal vi arbejde videre med overnatningsmulighederne i Sisimiut. For desværre havde vi ikke kapacitet nok denne gang, men det har vi nu to år til at arbejde med. For der bliver helt sikkert igen en messe i 2016. Det har vi besluttet.

Også hos AKKC, Aalborg Kultur- og Kongrescenter, der var teknisk arrangør af udstillingen, er man tilfreds:

Medarbejderne fra AltiCare nød den gode stemning.
 Foto: AKKC
- Det var generelt en række tilfredse udstillere, der søndag aften takkede af efter tre udbytterige messedage i Sisimiut. Vi fik faktisk alene positive meldinger, da vi sagde farvel til de medvirkende virksomheder, beretter projektleder Else Herfort fra AKKC.

Blandt de glade udstillere var Viborg-virksomheden AltiCare, der blandt andet sælger produkter til vedligeholdelse af bygninger, fortæller AKKC i en pressemeddelelse.

- Vi nød den gode atmosfære, der var på Polar Fish messen. Det gjaldt både blandt de besøgende og de øvrige udstillere, og vi kommer helt sikkert igen, når Polar Fish løber af stablen igen om to år, fortæller Dorthe Maarslet, direktør i AltiCare.

Fokus på Canada

Virksomheder kan hente erfaringer i Canada

De store projekter lader vente på sig, men
 der er mange efterforskningsprojekter i gang i Grønland.
Her er det Nuna Minerals, der leder efter
 sjældne jordarter ved Maniitsoq.
 Foto: Qeqqeta Kommunia.
- Mens råstofsektoren kun udvikler sig langsomt i Grønland, så er mulighederne helt anderledes i Canada. Derfor er der flere og flere danske og grønlandske virksomheder, der interesserer sig for det canadiske marked.

Det fortalte Niels Tanderup Christensen fra Dansk Industri, da Arctic Consensus fredag den 4. oktober holdt et møde i Arctic Dialoque-møderækken, som det nordjyske kontor har taget initiativ til.

- Det er en god ide at bruge tiden i Canada, mens det grønlandske råstofeventyr lader vente på sig, mente Tanderup, der i øvrigt blev bakket op af den canadiske ambassadør i København André François Giroux. Ambassadøren fortalte på mødet om Canadas planer og prioriteter i Arktis, hvor landet i øjeblikket har formandsskabet i Arktisk Råd.

Det var også på canadisk initativ, at der for en måneds tid siden blev etableret et Arktisk Økonomisk Råd, der sideløbende med Arktisk Råd skal bidrage til den arktiske udvikling med et forretningsmæssigt perspektiv, fortalte vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening.

Rådet skal blandt andet arbejde med de polare standarder og udstyrskrav, så den økonomiske udvikling i Arktis bliver bæredygtig og økonomisk forsvarlig. Jan Fritz Hansen var en af de danske deltagere i det stiftende møde i Arctic Economic Council.

Arctic Dialoque er en møderække, hvor Arctic Consensus sætter fokus på de arktiske udfordringer. Møderne foregår både i Aalborg, København og Bruxelles.

Nunavut lærer af Grønland

Nunavut-samfund etablerer turismeselskab

Ikpiarjuk har 800 indbyggere. Foto:  WikiPedia
Det er dyrt at komme til Ikpiarjuk i Nunavut, men den lille bygd på nordsiden af Baffin Island med kun 800 indbyggere har planer om at bruge grønlandske erfaringer til at udvikle turisterhvervet og tiltrække turister.

- Hidtil har bygdens turisme været resultatet af enkelte ildsjæle og småvirksomheders arbejde. Men selv om man måske er god til at gå på fangst eller fiskeri i vort fantastiske landskab, er det langt fra sikkert, at man er en god forretningsmand. fortæller Clare Kines, udviklingskonsulent i Arctic Bay Community til Radio Canada International.

Det nordlige Baffin byder på enestående
 naturoplevelser. Foto: WikiPedia.
- Derfor har vi set på, hvad man har gjort i Grønland, hvor man har lokale turismeselskaber, der tager sig af den overordnede markedsføring, forsikringer, aftaler med myndigheder og så videre - og som så hyrer lokale outfittere til at gennemføre ture.

- Det står naturligvis de lokale virksomheder frit at lave deres egne arrangementer, men vi vil lave en paraply, som løfter turismen, siger Kines.

Folkene i Ikpiarjuk har holdt borgermøde, hvor der var massiv tilslutning til projektet, selv om bygden tidligere har haft negative oplevelser med dårlig presseomtale på grund af områdets omfattende fangst af narhvaler.

- Strategien ligger fast. Nu skal vi have udviklet en forretningsplan og skabt en finansiering -forhåbentlig med hjælp fra regeringen i Nunavut og en række fonde, siger Kines.

Interviewet med Clare Kines kan høres her.

Ikpiarjuk hedder på engelsk Arctic Bay efter hvalfangerskibet Arctic, der ankom til bygden i 1872.

Følg Nunavik gennem Nordvestpassagen

Første uledsagede fragtskib nord om Rusland 

Nunavik ved afsejlingen fra Deception Bay. Foto: Fednav
Det canadiske rederi Fednav har netop sendt det første fragtskib uden ledsageskibe gennem Nordvestpassagen fra Canada til Kina nord om Rusland.

Skibet - det isbrydende fragtskib M/V Nunavik - sejlede 19. september fra Deception Bay i Nunavik (det nordlige Quebec) syd for Baffin Island med kurs mod Bayoqain i Kina. Ombord er en last bestående af 19.000 ton nikkelmalm.

Fotomontage fra turen.
Foto: Fednav
Sejladsen nord om Rusland er forløbet relativt problemfrit og Nunavik ligger nu ud for Japan, hvor skibet har søgt ly for de voldsomme orkaner, som hærgede området i weekenden.

- Turen gennem Nordvestpassagen er cirka 40 procent kortere end den traditionelle tur gennem Panama-kanalen - og som resultat har vi reduceret udledningen af drivhusgasser med 1.300 tons, oplyser Fednav i en pressemeddelelse.

M/V er verdens kraftigste konventionelle (ikke atomdrevet) bulk carrier. Det er det første fragtskib, som sejler gennem Nordvestpassagen uden isbryderledsagelse.

Man kan følge turen gennem Nordvestpassagen og ned til Kina på skibets blog.

7. oktober 2014

Vækstfonden skal dække hele Rigsfællesskabet

Rigsfællesskabet gør os større, mener statsministeren

Statsminister Helle Thorning-Scmidt er klar at
bruge Vækstfonden til at drive udviklingen
frem i Nordatlanten. Foto: Tusagasiivik.
Som rosinen i pølseenden havde statsministeren gemt Rigsfællesskabet til allersidst i sin tale ved Folketingets åbning tirsdag.

Helle Thorning-Sckmidt fremhævede blandt andet Rigsfællesskabets samarbejde om at sikre de grønlandske hvalkvoter i IWC:

- På Færøerne og i Grønland er hvalfangst en del af levevis og kultur. Og fangsten sker på et bæredygtigt grundlag med respekt for naturen. For tre uger siden blev Grønlands hvalkvoter sikret. Det er et resultat af Danmarks og Grønlands fælles store arbejde for sagen. Det lykkedes, fordi vi gik sammen.

- Rigsfællesskabet gør os større. Og jeg er glad for, at fiskeristriden mellem Færøerne og EU nu er løst. Jeg håber, at efterårets forhandlinger om sildekvoter i Nordatlanten også bliver konstruktive, sagde statsministeren.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kom også ind på de økonomiske udfordringer, som både Grønland og Færøerne står over for. Hun vil derfor foreslå, at regeringens vækstfonds arbejdsområde udvides til hele Rigsfællesskabet, så også grønlandske og færøske virksomheder kan opnå lån i Vækstfonden:

- Færøerne og Grønland står over for store økonomiske udfordringer. Flere ældre. Færre til at arbejde. Udgifterne vil stige. Der er brug for nye indtægter. Og for reformer, som kan sikre en holdbar økonomi. Vi samarbejder om at styrke det færøske og grønlandske erhvervsliv.

- For eksempel foreslår regeringen, at Vækstfonden kan give lån til virksomheder i hele rigsfællesskabet – ikke kun til de danske.

Endelig kom statsministeren ind på den parlamentariske situation i Grønland, hvor man nu venter på det kommende valg:

- Rigsfællesskabet er bundet sammen af vores kultur, af vores historie – og af familier og venskaber, som holder fællesskabet levende og stærkt. Men vi er naturligvis også tre forskellige lande.

- Helt aktuelt skal der være valg til Landstinget i Grønland den 28. november. Vi afventer nu resultatet af valget, og at der dannes et nyt landsstyre, sluttede Helle Thorning-Schmidt.

6. oktober 2014

Alt under et tag

Arktisk redningsarbejde samles i Nuuk

Redning til søs og i luften koordineres nu fra
samme sted. Foto: Arktisk Kommando
Koordineringen af eftersøgninger og redning af luftfartøjer samt den maritime eftersøgning og redning uden for de yderste øer og skær i Grønland er nu samlet i Nuuk, meddeler Arktisk Kommando fra den grønlandske hovedstad.

Den 1. oktober 2014 har Arktisk Kommando oprettet Joint Rescue Coordination Centre Nuuk (JRCC) med placering i Arktisk Kommandos bygning på havnen. Det styrker den koordinerede indsats på redningsområdet under ledelse af Arktisk Kommando.

I perioden siden oprettelsen af Arktisk Kommando 31. oktober 2012 har sørednings- og luftredningsaktiviteterne hidtil været fysisk adskilt, så den maritime søredningscentral, MRCC, blev drevet af Arktisk Kommando i Nuuk, mens luftredningscentralen, ARCC, blev drevet af Naviair i Kangerlussuaq.

I slutningen af september flyttede Naviair imidlertid sin flyveinformationscentral (FIC) fra Kangerlussuaq til Nuuk, hvor centralen er placeret under samme tag som Arktisk Kommando. Rent fysisk er FIC og JRCC adskilt i forskellige lokaler, men i tilfælde af gennemførelse af en luftredning eller en SAR, hvor støtte fra vagthavende i FIC er ønskelig, åbnes en glasdør mellem operationscentrene, så de to tjenester nemt kan samarbejde og koordinere den samlede indsats.

- De operative fordele ved sammenflytningen er betragtelige som følge af den direkte kommunikation, sparring, fælles vedligeholdelse og udvikling af procedurer samt fælles øvelser, hedder det i meddelelsen fra Arktisk Kommando..

 Udover at støtte JRCC i forbindelse med flyverednings opgaver er Naviairs hovedopgave at udføre lufttrafikstyring i Grønland. Den nye flyveinformationscentral er etableret med seks arbejdspositioner, hvorfra Naviairs medarbejdere døgnet rundt overvåger flytrafikken i Grønland og sørger for en sikker trafikafvikling.

Naviair har i alt flyttet 14 arbejdspladser fra Kangerlussuag til Nuuk. Naviair og Arktisk Kommando har planer om senere at invitere til en reception, hvor der er mulighed for at se de nye faciliteter og høre mere om JRCC’s betydning for redningsberedskabet.