26. februar 2018

Velbesøgt netværksmøde

Bred debat

Der var en god stemning ved
 årets første netværksmøde i Nuuk
.
Arctic Business Network har taget hul på 2018-programmet. Det skete med et velbesøgt netværksmøde i Nuuk, hvor deltagerne besøgte Asiaq og hørte om de grønlandske forundersøgelser og satte fokus på den arktiske dagsorden.

Debatten kom vidt omkring - og man diskuterede blandt andet den kommende PDAC, hvor Grønland endnu en gang vil være stærkt repræsenteret, og også det kommende topmøde for at fejre Ilulissat-deklarationes 10 års dag blev diskuteret.

Desuden blev der lejlighed til at høre et oplæg om det kommende ABN-arrangement i Aalborg den 22. marts, hvor blandt andre Jens K. Lyberth fra Royal Greenland vil fortælle om virksomhedens arbejde med udviklingen af grønlandske kompetencer,

Der var stor interesse for det kommende møde, og man blev enig om at finde et lokale, så man via Skype kan følge mødet i Nuuk.

Netværksmødet i Nuuk var årets første møde i det ambitiøse 2018-program for Arctic Business Network, som kan downloades her.

Topmøde i Ilulissat

Deklaration fejres med maner

De ikoniske isfjelde ved Ilulissat bliver
endnu en gang rammen om et arktisk topmøde.
Der er lagt op til lidt af et topmøde i Arktis, når Naalakkersuisut og den danske regering inviterer til Ilulissat-deklarationens ti års fødselsdag i Ilulissat med udsigt til byens ikoniske isfjelde.

Det er til maj ti år siden, at den daværende landsstyreformand Hans Enoksen og den danske udenrigsminister Per Stig Møller tog initiativ til Ilulissat-deklarationen, der fastslår Kongeriget Danmarks ret til Polhavet sammen med USA, Canada, Rusland og Norge. Det er den gruppe af lande, som ofte omtales som kystlinjestaterne eller de fem i modsætning til de otte, som er medlemmerne af Arktisk Råd, det vil sige desuden Sverige, Finland og Island.

Ilulissat-deklarationen fastslår, at stridigheder mellem de fem om grænsedragningerne i polhavet skal ske efter reglerne i FN's havretskonvention. Deklarationen satte i sin tid en prop i de daværende diskussioner om, hvorvidt Arktis skulle reguleres gennem en særlig traktat på samme måde, som det er sket i Antarktis.

De kan ikke komme på tale, for i modsætning til Antarktis er de arktiske territorier hjemsted for mennesker og folk, der har levet her gennem generationer, mener de fem lande.

Til fejringen af Ilulissat-deklarationens 10 års fødselsdag er blandt andre inviteret den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson og hans russiske kollega Sergej Lavrov.

Et studie med muligheder

Et universitetsstudium for de rejselystne

Arktiske Studier ved Aalborg Universitet er en uddannelse
 med mange muligheder for den rejselystne studerende,
 der helt sikkert kommer til at stifte bekendtskab
med det flotte nordlys.
Den første marts er der deadline for at søge ind på Arktiske studier ved Aalborg Universitet. Det er et studie med mange muligheder, fortæller universitetet i en pressemeddelelse.

Universitetet har snakket med en række tidligere studerende, og en af dem, Verena Huppert, fortæller, at der var interessen for det ukendte, som gjorde hende interesseret i de arktiske studier.

- Underviserne er stærkt motiverede, og de forstår at inddrage de studerende i forskningen, mener Huppert, der efter sin kandidatgrad er fortsat som PhD, hvor hun i samarbejde med blandt andre Grønlands Erhverv, Kommuniqarfik Sermersooq og Arctic Consensus undersøger, hvad man kan gøre for at styrke kompetenceniveauet i den grønlandske arbejdskraft. Hun bor i dag i den grønlandske hovedstad Nuuk.

En anden af de studerende på arktiske studier er Maiken Ann Høirup, der har set lyset - nordlyset vel at mærke - og har undersøgt dette i et turistmæssigt perspektiv højt mod nord i Tromsø. Studiet bragte hende også til Yellowknife i Canada.

Man kan læse mere om de arktiske studier på Aalborg Universitets hjemmeside, men det er med at tage en hurtig beslutning, for deadline er som sagt 1. marts.

20. februar 2018

Netværksmøde i Nuuk

Virksomhedsbesøg

ABN besøger Asiaq, der blandt andet
 holder øje med det grønlandske vejr.
Nu tager Arctic Business Network hul på 2018-aktiviteterne. Det sker med et virksomhedsbesøg på Asiaq i Nuuk, hvor deltagerne både kan høre mere om virksomheden og også ABN's aktiviteter det kommende år.

Det er Anders Læsøe fra ABN's netværksledelse, der byder inden for hos Asiaq, der er hans daglige arbejdsplads. Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, udfører opgaver inden for kortlægning, geografisk information, vandressourcer, klima, aktuelt vejr, miljø samt landmåling og geoteknik. Lokalt i Grønland er virksomheden nok mest kendt for sin overvågning af vejret - og de fleste grønlændere tjekker lige observationerne på Asiaqs hjemmeside, inden turen går i fjeldet eller til søs.

På programmet står også den netop offentliggjorte Arctic Business Analysis og der vil også blive en orientering om de planlagte grønlandske aktiviteter på verdens største råstofkonference, PDAC i Toronto, der løber af stabelen den 3. til 7. marts.

Netværksmødet foregår torsdag den 22. februar kl. 16.15 på Qatserisut 8 (Mestervej 8) – Den gamle GTO bygning over for Brandstationen. Tilmelding til mødet kan som altid ske på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Penge til grønlandske børn

Fodboldpenge til velgørenhed

Grønlandske børn får nu glæde af nordjysk fodbold.
Det blev foreningen Grønlandske Børn, der efter en afstemning på nettet blev valgt som modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning i foråret 2018. Det betyder helt konkret, at foreningen modtager to kroner pr. tilskuer til den nordjyske fodboldklub AaB's hjemmekampe i Aalborg.

Foreningen Grønlandske Børn arbejder for at sikre, at alle grønlandske børn og unge bosiddende i enten Grønland eller Danmark, får en tryg barndom som grundlag for et godt voksenliv. Foreningen har eksisteret siden 1924 og har Hendes Majestæt dronning Margrethe 2. som protektor.

Jeppe Bülow Sørensen, teamleder for Foreningen Grønlandske Børn i Aalborg, er glad for håndsrækningen fra den nordjyske boldklub:

- En del af vores arbejde er projektet SISI, der retter sig mod en særligt udsat gruppe i Danmark, nemlig grønlandske børn anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution.

- SISI er grønlandsk og betyder ”hule”, og projektets fornemmeste opgave er at give disse børn et frirum, hvor de får lov at udforske deres grønlandske baggrund og samtidig hjælpe dem med at forstå og acceptere, at de er anbragt.

- Når børnene bliver spurgt, hvad Sisi betyder for dem, er noget af det, de siger, at ”det er et trygt og dejligt sted, ”det er et sted hvor man kan være sig selv” og ”vi gør det hyggeligt for hinanden”.

- Vi håber med hjælp fra Hele Nordjyllands Håndsrækning, at vi med projektet kan sende nogen af de anbragte børn afsted på en sommercamp på Grønland, ligesom vi også har en plan om at sende nogle af de større børn, vi arbejder med i Aalborg på en tur i efterårsferien, da mange af dem kommer fra familier uden ret mange midler, afrunder Jeppe Bülow Sørensen.

Læs mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Greenland Day

PDAC-tid

Fra den grønlandske råstofudvindings
barndom: Kryolit-bruddet i Ivittut.
Tiden nærmer sig for verdens største råstofmesse og -konference, PDAC, i Toronto, der finder sted 3. - 7. marts.

Traditionen tro deltagerer en større delegation af erhvervsfolk fra Grønland i konferencen, hvor der blnadt andet bliver delt "Michelin-stjerner" ud til råstoflandene alt efter, hvor attraktive de er for investorer.

Den grønlanske regering, Naalakkersuisut, står bag det årligt tilbagevendende arrangement, Greenland Day, hvor investorer og prospektorer kan høre mere om Grønland og mulighederne for et grønlandsk råstofeventyr. Det hele slutter i lighed med tidligere år med en reception.

Hvis man er interesseret i Greenland Day, kan hele programmet læses her.

Blandt deltagerne i årets PDAC er også Anders Læsøe fra Arctic Business Networks ledelse. Han vil til april viderebringe oplevelserne fra messen på netværksmøder i Aalborg og Nuuk.

Arktiske strategier

Norddansk dialog om Arktis

Arctic Consensus tager et overblik
over de arktiske strategier.
Nu fortsætter Arctic Consensus sin møderække med overskriften North Denmark Arctic Dialoque. Det sker på et møde på Aalborg Universitet den 27. februar.

Her bliver der stillet skarpt på den lange række af arktiske strategier, som omgiver os - og man vil især fokusere  på EU, der i lighed med mange andre aktører søger indflydelse i Arktis med en bæredygtighedsstrategi.

Oplægsholderne bliver Frej Sorento Dichmann fra Uddannnelses- og Forskningsministeriet samt Ulrik Pram fra Aalborg Universitet. Moderator er Mikkel Underlin Øatergaard, der tidligere var ansat i Arctic Consensus, men som nu er forskningsassistent på Aalborg Universitet.

Man kan læse mere om arrangementet på Arctic Consensus hjemmeside.

15. februar 2018

Flere gæstearbejdere til Royal Greenland

Både sæsonarbejdere og fastansatte

Royal Greenland har god erfaring med
 kinesiske gæstearbejdere. Her hygger kineserne sig med
 grønlandske kolleger i kantinen i Maniitsoq.
Foto: Royal Greenland
Royal Greenland venter i øjeblikket på godkendelse til opholds-og arbejdstilladelse til i alt 27 nye medarbejdere fra udlandet. De nye udenlandske medarbejdere skal arbejde på Royal Greenlands fabrikker i Tasiusaq, Ilulissat, Sisimiut og Maniitsoq. De 27, hvoraf de 18 er fra Kina og ni fra Filippinerne, kommer til Grønland i april, fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

 - Vi henter arbejdskraft fra udlandet, fordi vi ikke kan skaffe nok stabil lokal arbejdskraft fra Grønland, siger Koncern HR Chef i Royal Greenland, Søren Olsen Damgaard, der også siger, at Royal Greenland nu venter på arbejds-og opholdstilladelser til de nye medarbejdere.

- Vi har fået en godkendelse fra Avannaata Kommune og Qeqqata Kommunea til at hente udenlandsk arbejdskraft på 27 personer. Vi venter nu på godkendelse fra Udlændingestyrelsen på arbejds- og opholdstilladelse til vore nye medarbejdere.

De nye medarbejdere skal arbejde på fabrikkerne i Tasiusaq, Ilulissat, Sisimiut og Maniitsoq. 13 af de nye medarbejdere skal arbejde i højsæsonen 2018, imens 14 af de nye medarbejdere skal blive i Grønland og arbejde i to år.

- Fire filippinere der skal arbejde i Royal Greenlands anlæg i Tasiusaq, skal fastansættes på to års kontrakter. Det sammen skal fem fra Kina og fem fra Filippinerne der skal arbejde i Ilulissat. Resten på fem fra Kina der skal arbejde i Sisimiut, og otte fra Kina der skal arbejde i Maniitsoq, skal arbejde i højsæsonen fra april til december 2018, siger Søren Olsen Damgaard.

Men, det er ikke kun fra udlandet at Royal Greenland skal hente arbejdskraft til de nævnte fabrikker. - Vi skal finde så mange nye medarbejdere som muligt fra det øvrige Grønland, hvoraf de fem skal arbejde i Sisimiut og fem i Maniitsoq i højsæsonen fra april til december 2018, siger Søren Olsen Damgaard, og fortsætter:

 - Udover de to nævnte byer får vi ligeledes behov for at ansætte rigtigt mange sæsonarbejdere fra Grønland til andre fabrikker i den kommende sæson. Blandt andet vil vi gøre en større indsats for at finde mange ledige potentielle medarbejdere fra Tasiilaq og øvrige Østkysten.

 Royal Greenland har i forvejen ansat 36 kinesiske medarbejdere der arbejder på fabrikkerne i Maniitsoq, Ilulissat og Uummannaq. De 36 der ankom i foråret 2017 er alle ansat på toårige kontrakter.

Færøsk økonomi boomer

Færøerne slår Danmark på BNP

Fart på den færøske økonomi. Foto: Wikipedia
Der er gang i økonomien på Færøerne. Faktisk går det så godt, at det færøske BNP pr indbygger er højere end det danske.

Det fortæller Rigsombudsmanden på Færøerne i sin seneste indberetning til Statsministeriet. Rigsombudsmand Lene Moyell Johansen skriver blandt andet:

"Efter flere år med markant vækst på Færøerne er BNP pr. indbygger nu over 370.000 kr. og dermed højere end i Danmark." Det danske BNP var i 2016 på godt 320.000 kroner pr indbygger.

Lene Moyell Johansen konstaterer:

"Færøerne har for femte år i træk markant økonomisk fremgang. Væksten har især været drevet af stigende eksport af fiskeprodukter. Ledigheden er aktuelt meget lav. Der ventes et betydeligt offentligt overskud i 2017". Det er gode takter, men slangen lurer i paradiset, mener Rigsombudsmanden:

"Der er fortsat udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommende mange år, hvor antallet af ældre vil stige mærkbart. Landsstyret er bevidst om udfordringen og har (...)udarbejdet et forslag til en pensionsreform, der vil bidrage til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed.”

12. februar 2018

Store forretningsmuligheder i Arktis

Bioøkonomi og den kreative sektor som arktiske vækstområder

Formanden for Arktisk Økonomisk Råd,
Tero Vauraste, glæder sig over ny rapport.
Der er store forretningsmuligheder i Arktis. Det fastslår Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Nordisk Ministerråd, efter at rådet i samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd har offentliggjort en større analyse af forretningsmulighederne i Arktis.

Analysen består af fire rapporter, der undersøger mulighederne for både iværksættere og etablerede virksomheder inden for områderne bioøkonomi, kreativ og kulturel industri, iværksætteri og innovation samt OPP. Især inden for bioøkonomien og den kreativ/kulturelle industri synes der at være store muligheder, påpeger Høybråten.

"The Arctic Business Analysis" er lavet for at højne og kvalificere kendskabet til det arktiske forretningsmiljø Målet er både at støtte eksisterende virksomheder og skabe muligheder for nye.

- Rapporten er tænkt som en guideline, der både undersøger, hvad der virker og hvilke hindringer, der er for handel i Arktis, siger Tero Vauraste fra Finland, der er formand for Arktisk Økonomisk Råd.

Vauraste mener, at den nye rapport er et vigtigt redskab for at sikre fortsat økonomisk og forretningsmæssig udvikling i Arktis.

Rapportens fire dele kan downloades fra Arctic Economic Councils hjemmeside.

Ny eksportmulighed: Tugtupit

Internationale eksperter begejstret for tugtupit

Internationale eksperter spår tugtupit
store muligheder. Foto: Wikipedia
Den grønlandske halvædelsten, Tugtupit, vakte forrige uge begejstring på den internationale smykkestensmesse, Tucson Gem Shows, der blev gennemført i Tucson, USA.

Fra Grønland deltog tre deltagere, der fik set på mange forskellige mineraler og smykkesten, både i rå og sleben form. På smykkestensmessen er der god mulighed for at se smykkesten i forskellige kvaliteter, og repræsentanterne fik derigennem et indtryk af de forskellige prisniveauer. Repræsentanterne fik også set fantastisk flotte krystaller samt udstyr til smykkestensproduktion. Generelt har smykkestensmessen været kilde til en masse inspiration.

Nuummi Ujaqqerituut Peqatigiiffiat og Foreningen af 16. August havde medbragt eksempler på slebne smykkesten af tugtupit i høj kvalitet. De facetslebne smykkesten af tugtupit er slebet af forskellige lokale slibere i Grønland. De halvgennemsigtige til gennemsigtige smykkesten af tugtupit blev vist til mulige købere samt til eksperter i forskellige internationale smykkestensorganisationer.

De internationale eksperter i smykkesten er alle begejstrede over at se tugtupit af en kvalitet, som er velegnet til facetslibning. En stor del af baggrunden for eksperternes begejstring skyldes den høje standard af facetslibning, som de lokale grønlandske slibere har udført.

Eksperterne spår den gennemsigtige tugtupit en stor international fremtid i lighed med andre internationalt eftertragtede smykkesten. Interessen for den gennemsigtige til halvgennemsigtige tugtupit vil samtidig kunne forøge interessen for den ikke gennemsigtige tugtupit, der i mange år er blevet produceret som smykkesten her i Grønland.

Før højkvalitets tugtupit får sit internationale gennembrud forudsætter det dog, at der laves et stort stykke forarbejde. Dette omfatter blandt andet en ressourcemæssig undersøgelse af tugtupit samt en stor markedsføringsindsats.

 Når de tre deltagere er vendt hjem fra deres rejse venter skrivebordsarbejdet. Rejsen skal munde ud i en rapport, hvor de deler deres viden fra smykkestensmessen med andre småskala rettighedshavere. Rapporten vil blive gjort tilgængelig for alle, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Tugtupit findes i det sydlige Grønland. Desuden er der forekomster i Quebec og på Kola-halvøen.

6. februar 2018

SAR-aftale forlænget

Fortsat redningshelikoptere i Grønland

Forsvaret kan fortsat råde over S-61 til SAR.
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Air Greenland har forlænget det nuværende SAR- helikopterberedskab i Grønland til den 31. december 2018. Dermed råder Arktisk Kommando også over SAR-helikopteren i 2018.

- Arktisk Kommando har et godt og positivt samarbejde med Air Greenland om helikopterberedskabet i Grønland. Dette kom bl.a. til udtryk under redningsindsatsen i forbindelse med oversvømmelsen i Nuugaatsiaq, siger chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jesper Jørgensen.

Indholdet af aftalen gældende for perioden 1. januar 2016 til og med 31. december 2017 er derfor forlænget på et år uden yderligere ændringer. Det civile SAR beredskab består af en dedikeret S-61 helikopter med base i Kangerlussuaq, som er standby 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen alle årets 365 dage. S-61'eren er suppleret med en Bell 212 helikopter med base i Qaqortoq, som er standby 8 timer i døgnet, mandag til og med lørdag og hele året.

Begge helikoptere er udstyret med et hoist system, der muliggør evakueringer fra havoverfladen, skibe/joller, fra dybe kløfter og fra ufremkommelige fjeldtoppe. Besætningen, som typisk består af to piloter, en mekaniker plus en hoist operatør, skal ved et udkald kunne mobiliseres på maksimum en time.

Støtte til samarbejde

Kolde kontanter fra NORA

NORA støtter blandt andet et
samarbejdsprojekt om kystkultur.
Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) ønsker at styrke samarbejdet i Nordatlanten. Derfor bevilger NORA to gange om året støtte til samarbejdsprojekter, som inddrager partnere fra mindst to af de fire NORA-lande: Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge.

Næste ansøgningsfrist er den 5. marts 2018. Ansøgere til projektstøtte opfordres til at indsende ansøgning om støtte til projekter, der involverer partnere fra to eller flere af NORA-regionens medlemslande.

NORAs støtte kan maksimalt være på DKK 500.000 pr. år i op til tre år. . De aktuelle ansøgninger skal bygge på de prioriterede områder i NORAs nye strategiprogram 2017-2020. Den overordnede målsætning for strategien 2017-2020 er at bidrage aktivt til, at Nordatlanten og Arktis skal være et godt sted at leve og arbejde i.

NORA vil især arbejde på to felter, hvor målsætningerne er:
-  At bidrage til at diversificere regionens økonomier med innovative løsninger, og
- At bidrage til bæredygtig udvikling af samfundene i Nordatlanten på prioriterede områder.

Læs mere på NORAS hjemmeside.

Overblik fra rummet

Det danske forsvar opsender arktisk overvågningssatellit 

Den lille satellit, Ulloriaq, giver forsvaret
overblik over Arktis. Foto: GomSpace
Fredag 2. februar klokken 8.51 trådte det danske forsvar ind i rumalderen, da en lille satellit  blev sendt af sted med en kinesisk løfteraket fra Gobiørkenen i Kina.
Satellitten skal bruges til at overvåge Kongeriget Danmarks vidtstrakte og øde områder ved Grønland og Nordpolen.

Satellitten er udviklet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og virksomheden GomSpace i Aalborg, og den er bygget til at overvåge skibs- og flytrafikken i Arktis. Det sker ved hjælp af radiomodtagere, der kan opfange positionssignaler fra skibe og fly. Herudover sidder der også et kamera på satellitten, som kan tage billeder af Arktis, når vejret er klart.

Den nye satellit udelukkende skal bruges til civile og ikke til militære formål.

- Arktisk Kommando har ansvaret, hvis der skal foretages eftersøgning og redning i Arktis. Det kan for eksempel være, hvis der sker en ulykke, eller hvis et skib pludselig har olieudslip til miljøet. I den slags tilfælde har vi brug for at vide, hvor skibe og fly er, så vi kan træde til, siger Charlotte Wiin Havsteen fra Forsvaretsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse.

Havsteen lægger vægt på, at den nye satellit vil blive en stor hjælp for SAR-samarbejdet i Arktisk Råd:

- Det er ikke en militær satellit. Den skal kun hjælpe med Forsvarets civilrelaterede opgaver. Vi har et samarbejde med Rusland og andre lande i Arktis, så hvis der sker et uheld i området, samarbejder vi med de arktiske nationer.

Den ny satellit er lillebitte: Kun 10 x 20 x 30 centimeter - omtrent som et ringbing. Satellitten er døbt Ulloriaq, der på grønlandsk betyder "lille stjerne".