29. april 2019

Sommer i Kangerlussuaq

Amerikanske fly tilbage i Kangerlussuaq

Igen i år er der amerikanske C-130 udstyret med ski i 
Kangerlussuaq. Her letter det første fly bound for 
Grønland fra en militær flyveplads nær New York. 
Foto: U.S. Air National Guard
80 amerikanske flyversoldater og tre Hercules C-130 er netop ankommet til Kangerlussuaq.

Det er materiel og mandskab fra 109 Air Lift Wing, der hver sommer leverer logistisk støtte til The National Science Foundation, der  driver forskning i Grønland med udgangspunkt i Kangerlussuaq.

Flyene er udstyret med ski, så de kan lande på indlandsisen - og det har stor betydning for mange forskningsprojekter - blandt andet iskerneboringerne på Summit, at de får støtte fra de amerikanske fly.

Amerikanerne indgik sidste år en fem-årig aftale med Mittarfeqarfiit om indkvartering og servicering i forbindelse med den årligt tilbagevendende mission. 109th Airlift Wing valgte Kangerlussuaq dels på grund af den korte afstand til isen, men ikke mindst fordi Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq kan tilbyde dem en pakkeløsning med indkvartering og forskellige serviceopgaver.

I 2018 blev der gennemført 92 missioner med 780 passagerer - og der blev leveret i alt 800 tons gods og 68.000 gallons fuel til forskellige destinationer over hele Grønland.

Mandskabet fra 109 Air Lift Wing roterer og i løbet af sommeren 2019 vil i alt 200 mand være stationeret i Kangerlussuaq. Udover logistikstøtte til forskning træner personellet og de store Hercules-fly arktisk overlevelse og flyvning under ekstreme vejrforhold, hvilket er den strengt militære grund til missionen.

Kort afstand til ledelsen

På udveksling

Louise Møller Frantsen og Marianne Larsen fra Aalborg
 har været på to måneders ophold i Nuuk.
Foto: Kommuneqarfik Sermersooq.
I to måneder har Marianne Larsen og Louise Møller Frantsen fra Aalborg kommune været på udveksling i Kommuneqarfik Sermersooqs Forvaltning for Børn og Familie.

Der er langt fra Aalborg til Nuuk, men to socialrådgivere fra Sermersooqs danske venskabskommune kunne uden problemer behandle sager fra deres første dag på udveksling. De to socialrådgivere på besøg i Nuuk er første skridt i et større udvekslingsprojekt mellem de to kommuner.

- Vi kan godt lide at blive udfordret, og følte at vi havde noget at bidrage med. Det er dog svært ikke at føle, at man ikke bare kommer trampende med ændringer, når vi afholder kurser, får tildelt sager, og så videre. Men vi er blevet taget enormt godt imod, siger Louise Møller Frantsen, og Marianne Larsen fortsætter:

- Både kollegialt og fagligt, men også socialt. Distancerne byerne imellem er en udfordring vi ikke er vant til fra Aalborg, og det har været lærerigt at se hvordan det bliver taklet. Samtidig der er meget kortere fra ansatte til ledelsen. Det kan have sine fordele, hvis man for eksempel har fundet en løsning på et problem, der hurtigt skal gennemføres.

Frantsen blev især overrasket over den ærlighed hun mødte når hun havde samtaler med borgere:

- Alle kendsgerninger bliver fremlagt hudløst ærligt, og man kan mærke på mange, at de meget gerne vil have hjælp. En ting der dog ikke bliver snakket om, er følelser. Det er ellers vigtig i de her forløb, så det har vi haft fokus på under hele vores ophold.

26. april 2019

Kommunale udfordringer

Netværksmøde hos Kommuneqarfik Sermersooq

Netværksmødet foregik i kommunalbestyrelsens mødesal
 med de flotte gobeliner med motiver af Hans Lynge.
Kommuneqarfik Sermersooqs flotte mødesal var den stilfulde ramme om Arctic Business Networks netværksmøde onsdag eftermiddag. Her hørte ABN-medlemmerne om de muligheder og trusler, verdens i areal største kommune står over for.

Kommunaldirektør Lars Møller Sørensen fortalte, at Kommuneqarfik Sermersooq er populær. Det resulterer i en netto-indvandring, som skaber et stort behov for boliger, integrerede institutioner, skoler, plejehjem og så videre.

Den manglende arbejdskraft bekymrer  kommunaldirektøren, der også kom ind på den kommende udvidelse af lufthavnen. Han ser infrastruktur som en vækstgenerator, men der er betydelig risiko for en overophedning af arbejdsmarkedet i Nuuk.

Deltagerne i netværksmøde så også en om Nuuk set fra luften, hvor alle registrerede kommende byggeprojekter var markeret. Filmen illustrerede det store anlægsprogram både kommunalt finansieret og finansieret af private i Nuuk.

Væksten sker især i Nuuk, mens der sker en fraflytning andre steder. Blandt andet er indbyggertallet i I Illoqqortoormiut halveret gennem de seneste 10 år.

- Det var en spændende og meget inspirerende oplevelse, fortæller netværksleder Anders Læsøe, der på onsdagens møde også kunne byde velkommen til et nyt medlem i netværket, Deres Auto ved direktør Michael Østergaard.

Konkrete jobtilbud

Studenterjobs i Royal Greenland

Tina Hansen og Mikkel Krogh Søndergaard stod for
 Royal Greenlands stand på jobmessen. Foto: RG
Der var pæn interesse for Royal Greenlands stand, da to unge ansatte i Royal Greenland synliggjorde deres arbejdsplads for studerende, da Ilisimatusarfik arrangerede karrieremesse fredag den 12. april 2019.

- Der var en pæn interesse i forhold til antal fremmødte på karrieremessen. Dette skyldtes nok dels vores stand, som var en af de flottere på messen, dels at vi havde noget konkret at tilbyde i form af vore egne historier om vores karrierer i Royal Greenland, samt konkrete jobtilbud som studentermedhjælper og sommerferiejobs på fabrikkerne i Paamiut og Maniitsoq, siger driftskoordinator i Trawlerafdelingen, Mikkel Krogh Søndergård, der passede standen sammen med HR-juniorkonsulenten Tina Hansen.

- Vi er glade for, at Ilisimatusarfik igen i år har arrangeret jobmesse. Vi håber at konceptet fortsat vil udvikle sig, så jobmessen bliver et stærkt produkt til gavn for såvel studerende, arbejdssøgende og arbejdsgivere. Vi håber at se endnu flere studerende fra de andre institutioner i byen, som for eksempel GU og Niuernermik Ilinniarfik til næste år, så vi kan nå endnu bredere ud med de tilbud vi kan tilbyde studerende og færdiguddannede på alle niveauer, siger Mikkel Krogh Søndergård.

25. april 2019

Nyt radiosystem til politiet

Kompliceret udbud

Grønlands Politi skal have nyt
 radiosystem. Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet planlægger at gennemføre et udbud af et nyt radiokommunikationssystem til Grønlands Politi i løbet af i år. Det skriver beredskabsinfo.dk.

I dag anvender Grønlands Politi et analogt FM-baseret system, der kun giver mulighed for lokal kommunikation i den enkelte by eller bygd, hvor der er fast stationeret politi.

Det nye system skal kunne bruges over alt, og man forestiller sig et system baseret på enten egne kanaler eller mobiltelefoni, hvor der i Grønland er 4G med dækning i alle byer ned til mellem 100 og 200 indbyggere. Den kommende leverandør skal dokumentere, at radiogrejet kan fungere ved lave temperaturer.

Det vil i udbuddet forventeligt være et krav, at den mobile løsning baseres på afprøvet teknologi og anvender enheder, der kan anses for at være ”hyldevarer”, og som giver mulighed for at tilslutte minimum 20 brugere. Der vil blive stillet krav om, at den mobile løsning anvender krypteret kommunikation i alle led.

Det er desuden politiets ønske, at systemet skal give mulighed for, at der kan etableres kommunikation lokalt, når og hvor behovet opstår. Det være sig i områder, som normalt er uden dækning eller i områder, som midlertidigt er uden dækning.

I første omgang kan leverandørerne kvalificere sig til udbuddet ved at besvare en række tekniske spørgsmål om, hvordan løsningen skal tilrettelægges.

Polar Fish flytter

Farvel til Sisimiut

Fiskerimessen Polar Fish flytter til Ilulissat.
I fremtiden skal den grønlandske fiskerimesse Polar Fish holdes i Ilulissat. Det betyder et farvel til Sisimiut, hvor messen ellers er gennemført i alt 11 gange med to års mellemrum siden 90'erne.

Fiskerimessen, der de seneste syv gange er afviklet i et samarbejde med Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), har de senere år oplevet en glædelig fremgang, både hvad angår antallet af udstillere og antallet af besøgende til fagmessen. Dermed har man også ramt et kapacitetsloft i Sisimiut - både hvad angår hotelkapacitet, og hvad angår plads til udviklingsmuligheder samt de omkring 50 udstillere fra blandt andet Island, Norge, Færøerne, Grønland og Danmark.

Beslutningen om at flytte messen er taget i samarbejde med fisker- og fangerorganisationen KNAPK.

- Flere end 30 procent af indbyggerne i Ilulissat er fiskere, og byen har en meget stor hotelkapacitet af høj kvalitet, og deres halfaciliteter er rigtig gode. Vi har indgået et meget fordelagtigt samarbejde, og det er derfor meget glædeligt, at vi nu har en aftale, der absolut kun kan betegnes som en win-win for alle parter, siger administrerende. direktør Nicolaj Holm fra AKKC, efter et besøg i Ilulissat.

PolarFish afholdes i Ilulissat Hallen den 6.-8. oktober 2020. Fremover forventer AKKC at arrangere en fiskerimesse i Ilulissat hvert andet år, i de år, hvor der ikke afholdes DanFish International i Aalborg.

Polarforskere til Grønland

Grønland overtager Polarforskerdagen

Ilisimatusarfik bliver den fremtidige
 ramme om Polarforskerdagen.
Den arktiske forskningskonference, Polarforskerdagen,holdes i år i Nuuk den 4. december. Hidtil har konferencen været holdt i Danmark, men fra 2019 er konferencen flyttet permanent til Grønland.

Sammen med en-dags konferencen gennemføres forskellige forskningsrelaterede arrangementer i de tilstødende dage, herunder seminarer, workshops og formidlings- og netværksaktiviteter under overskriften Greenland Science Week.

- Det er en enestående mulighed for at mødes og netværke med et bredt udsnit af forskere, erhverv, beslutningstagere og samfund i en arktisk kontekst, og vi håber meget at se mange deltagere fra forskellige discipliner mødes for at tale arktisk forskning med relation til Grønland. Programmet er stadig under udarbejdelse og de konkrete temaer til workshops og seminarer er under planlægning, meddeler . Ligeledes vil programmet blive udvidet med forskellige konkrete arrangementer og tilbud, fortæller projektkoordinator Allan Olsen, Greenland Perspective, Ilisimatusarfik.

Greenland Science Week organiseres af Ilisimatusarfik, AAU Arctic, Kommuneqarfik Sermersooq og Greenland Perspective.

Affaldssortering i Kommune Qeqertalik

Indsamlingen centraliseres

Affaldet i byerne indsamles og komprineres.
 I bygderne bruges der bigbags.
Nu bliver der indført affaldssortering i Kommune Qeqertalik. Det sker i byerne Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq og Aasiaat, hvor der nu er installeret komprimator-maskiner, fortæller kommunen på sin hjemmeside.

Udover komprimatorerne i de større bosætninger vil man bruge bigbags til affaldsindsamlingen i bygderne Kangerluk, Kitsissuarsuit og Ikamiut.

Komprimeret affald i byer og bygder vil fra midten af juni til og med slutning af december blive transporteret til lands og havs til Aasiaat, og der vil komprimeret affald blive samlet og brændt. Senere er det planen, at affaldet skal sendes til et af de to centrale forbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk, som det er planen at bygge.

Fuld optankning

Northern Falcon

Iljusjin 76 på Station Nord. Foto. ATW
Så er brændstoflageret på Station Nord fyldt op, meddeler Air Transport Wing Aalborg om operationen med det militære kodenavn Northern Falcon.

Transporteskadrillen har gennemført 44 flyvninger og transporteret 600.000 liter brændstof og 11 tons gods.

Operationen fik en hård begyndelse med lave temperaturer både på Thule Air Base og Station Nord. Da den første flyvning med det ukrainske Iljusjin 76 fly skulle lette fra Thule, var temperaturen minus 32 grader. Det betød at brændstofpumperne, som skulle pumpe brændstof til flyet, var frosset sammen. Senere blev Iljusjin 76-flyet grounded, da en af ruderne revnede på grund af den hårde frost.

Iljusjin 76 er et af verdens største transportfly. Det blev udviklet i sovjettiden og bruges i en lang række af de østeuropæiske lande samt en stribe afrikanske stater og Kina.

Station Nord er Forsvarets nordligste base med en afstand til Nordpolen på under 1000 kilometer, og dele af året er basen isoleret fra omverdenen, så det er vigtigt, at der fyldt godt op med brændstof og proviant, skriver Air Transport Wing, Aalborg.

Ballade om Hans Ø igen

Canadisk mineralefterforskning ved Hans Ø

Canada vil lede efter mineraler på Hans Ø.
 Foto: Wikipedia
Så er der igen uenighed mellem Kongeriget Danmark og Canada om Hans Ø i Nares Strædet mellem Grønland og Canada, skriver Altinget.dk.

Den danske regering har for få uger siden formelt protesteret over for den canadiske regering, efter at  de canadiske myndigheder i januar i år udstedte licens til mineralefterforskning til en privat canadisk entreprenør, som angiveligt ville lede efter mineraler på Hans Ø.

Den lille ø har længe været en sten i skoen mellem Canada og Danmark. Begge lande hævder at have territorialretten til øen. Der var ellers lagt op til en normalisering af situationen sidste år, da der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for det danske udenrigsministerium sammen med Naalakkersuisut og Canadas Udenrigsministerium. Arbejdsgruppen skal søge at løse grænsedragningen i det omstridte område. Men nu er konflikten altså blusset op igen.

Hans Ø, der på grønlandsk hedder Tartupaluk, er på 1,3 kvadratkilometer.

17. april 2019

Nyt affaldsselskab

To nye forbrændingsanlæg

Det grønlanske affald hober sig op -
 blandt andet på dumpen i Sisimiut.
De fem grønlanske kommuner etablerer nu et fælleskommunalt affaldsselskab ESANI A/S (Eqqaavilerineq Sulisoqarneq Atoqqiineq Nukissiuuteqaarnermilu Ingerlatseqatigiiffik), der skal sikre at affald i fremtiden blive behandlet miljømæssigt korrekt.

Som konstitueret direktør for selskabet er udpeget drift- og miljøchefen i Kommuneqarfik Sermersooq, Frank Rasmussen, der betegner posten som sit drømmejob.

- Jeg ved godt, at det lyder sært, at affald er mit drømmejob, men det er en utroligt spændende opgave, som kan give hele landet store gevinster. Både økonomisk og miljømæssigt, siger Frank Rasmussen.

Affaldsselskabet skal blandt drive to nye forbrændingsanlæg. Et i Sisimiut og et i Nuuk. Disse skal modtage affald fra byer og bygder i hele landet.

Uanset at forbrændingsanlæggene placeres i Nuuk og Sisimiut, er ESANI A/S er fælleskommunalt anliggende. Det betyder at fragtomkostninger til at bringe affaldet til forbrændingsanlæggene, driftsomkostninger for at drive forbrændingsanlæggene, investeringsomkostninger samt eventuelle indtægter fra energiproduktionen vil indgå i et samlet regnskab og derved ligge til grund en kommunal enspris-afregning for at bortskaffelse af affald. Det vil således ikke koste mere for eksempelvis Avannaata Kommunia at komme af med sit affald pr enhed end det vil koste Qeqqata Kommunia.

De nye forbrændingsanlæg skal stå færdig i Sisimiut i 2022 og i Nuuk i 2023.

Godt resultat

Royal Greenland styrker indtjeningen

Michael Thinghuus noterer stor fremgang i Asien.
Royal Greenland præsterer et meget tilfredsstillende resultat før skat på 258 millioner kroner i 2018 trods lavere omsætning i forhold til året før, skriver den grønlandske koncern på sin hjemmeside.

Kerneaktiviteterne hellefisk, skalrejer, kogte og pillede rejer samt snekrabber udgør i dag 75 procent af Royal Greenlands omsætning mod kun 41 procent for fem år siden. Trods en tilbagegang i omsætningen på 400 millioner kroner har en stærk efterspørgsel efter Royal Greenlands produkter gjort det muligt at øge indtjeningen. Det lavere salg skyldes dels fravalg af ordrer på lakseportioner til en europæisk detailkæde, dels lav fangst af torsk og pelagisk fisk. Året har tillige været påvirket af en negativ udvikling i de fleste af selskabets salgsvalutaer.

Der har været fremgang i omsætningen i Asien, Nordamerika og Skandinavien, mens Europa er gået tilbage. Salget til Asien er vokset med 6 procent og udgør 1,5 milliarder kroner og svarer til 30 procent af koncernens omsætning mod 20 procent for fem år siden.

Specielt er der sket en positiv udvikling i salget af skalrejer, der er steget med 75 procent i forhold til 2017. Denne stigning har været vigtig for den samlede prissætning af skalrejer. Salget af hellefisk har også været i god vækst med let stigende priser.

- Asien har været vores fokusområde i de senere år, og vores strategi i forhold til at skabe vækst i Asien er nu for alvor slået igennem. Flere og flere forbrugere får flere penge mellem hænderne. Indbyggerne i Kina spiser hvert år mere fisk og skaldyr end europæerne og amerikanerne gør tilsammen, og eftersom efterspørgslen efter vores produkter er stigende i Asien, opstarter vi salg på nye arter som snekrabber og torsk, siger administrerende direktør Mikael Thinghuus.

Royal Greenland er markedsleder på leverancer til det japanske sushikæder, som sælges både i Japan og internationalt.

Salget i Skandinavien udgør 24 procent af koncernens omsætningen på 1,2 milliarder kroner og er især vigtig for afsætningen af rejer, torsk, røgvarer og sortimentet af fladfisk. Der har samlet set været en vækst med fremgang i Norge og Danmark, mens Sverige har været udfordret. Europa er Royal Greenlands største salgsmarked og udgør 37 procent af koncernens omsætning med et samlet salg på 1,9 milliarder kroner.

Dronningens fødselsdag

Salutter og boller

Dronningens fødselsdag samlede 200
 nuummiut på kolonihavnen. Foto: Sermersooq.gl
Dronning Margrethes fødselsdag er altid en stor begivenhed i Nuuk.

Tirsdag blev Majestætens 79 års fødseldag fejret på kolonihavnen med kanonsalutter, kaffe og boller.

200 nuummiut, heriblandt en masse børnehavebørn, var mødt op til den traditionelle treskuds saluttering, som blev besvaret af inspektionsfartøjet Knud Rasmussen fra reden.

Fødselsdagstalen blev holdt af  viceborgmester Randi V. Evaldsen. Der blev uddelt 300 boller, hvilket især var populært blandt børnene, mens de voksne især påskønnede kaffen, for det var en lidt kold dag med isnende polarvind.

Nye regeringsmedlemmer

Nye i Naalakkersuisut

Jess Svane er ny grønlandsk
erhvervsminister. Foto: Tusagasiivik
Kim Kielsen har nu fået den nye regering på plads, efter sidste uges uro, hvor Atassut forlod den grønlandske regeringskoalition.

De nye medlemmer er:

Jens Immanuelsen, Siumut bliver ny Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Jess Svane, Siumut bliver ny Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning.

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen vil fremover varetage ansvarsområdet Natur og Miljø.

Ny havn til Nordøstpassagen

Tysk havn investerer i Island

Tysk havn udvikler nyt havneområde
 i Nordøstisland. Foto: Bremenports
Det tyske selskab Bremenports investerer nu i anlæggelsen af en ny storhavn i Finnafjord i det nordøstlige Island. Havnen er interessant på grund af klimaændringerne, skriver finansavisen Bloomberg.

Havnen, der kommer til at ligge i læ af en 40 km lang halvø, får i alt 6,3 kajkilometer. Byggeriet er planlagt til at gå i gang i 2021.

Bremenports kommer til eje 2/3 af den nye havn, mens islandste investorer og kommuner tegner sig for den resterende del.

- Hvis det bliver muligt at sejle mellem USA og Asien via Nordøstpassagen, vil sejltiden mellem kontinenterne blive reduceret flere uger, siger Bremenports til Bloomberg.

Selskabet ser også havnen som et muligt hub for den grønlandske eksport.

Mursten som minde

Rådhuset i Kiruna skal flyttes

Mari Kuokkanen viser den solide souvenir.
LKAB, der står for den store jernmine i Kiruna, tilbyder nu mursten fra rådhuset i den nordsvenske by som en helt særlig souvenir.

Rådhuset skal nedrives som et led i den storstilede flytning af byen - og i den forbindelse tilbyder selskabet, at man kvit og frit kan erhverve sig en mursten fra det arkitektonisk vellykkede rådhus.

- Rådhuset har haft stor betydning for mange borgere, og vi vil gerne give dem et konkret minde til bogreolen, siger  Mari Kuokkanen fra LKAB. Murstenene kan hentes på parkeringspladsen ved rådhuset til maj.

Oprindeligt havde man håbet, at det var muligt at flytte den markante bygning, der stilmæssigt kan minde om rådhuset i Århus. Det blev i sin tid blev kåret som Sveriges flotteste bygning.

Kiruna er i øjeblikket og mange år frem Nordeuropas største byggeplads. Det er blevet nødvendigt at flytte byen, fordi jorden under Kiruna er gennemhullet af minegange efter mange års minedrift på stedet. Det har gjort undergrunden så ustabil, at det er blevet nødvendigt at flytte den ellers relativt nye by på størrelse med Nuuk med cirka 18.000 indbyggere.

Flytningen af Kiruna forventes afsluttet om cirka 10 år i 2013.

10. april 2019

Atter regeringsuro

Atassut forlader Naalakkersuisut

Den grønlandske regeringschef Kim Kielsen
 har endnu en gang uro i koalitionen.
Mindre end et år efter valget til Inatsisartut og et nyt Naalakkersuisut blev udpeget, må landsstyreformand Kim Kielsen fra Siumut se i øjnene, at der igen er uro på bagsmækken.

Tirsdag sagde Atassut stop og trak sig fra regeringskoalitionen. Dermed er  Aqqalu Jerimiassen og Siverth K. Heilmann fra Atassut ude af regeringen. Samtidig stopper Siumuts Nikkulaat Jeremiassen som landsstyremedlem, efter at han var havnet i strid polarvind på grund af modstridende oplysninger i debatten om overfiskeri af hellefisk.

Kim Kielsen har meddelt følgende ændringer i Naalakkersuisut:

Som følge af Siverth K. Heilmanns udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Natur, Miljø og Forskning indtil videre af Formanden for Naalakkersuisut.

Som følge af Aqqalu Jerimiassens udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Erhverv og Energi indtil videre af Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen, Siumut.

Som følge af Nikkulaat Jeremiassens udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Fiskeri, Fangst og Landbrug indtil videre af Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Erik Jensen, Siumut.

9. april 2019

Papir på verdensrekord

Forsinket anerkendelse

Her ses certifikatet fra Guinness World Records.
 Foto: Nukissiorfiit.
Da Arctic Business Network for nogle år siden besøgte Buksefjordværket ved Nuuk, kunne man blandt andet beundre verdens længste ledningsspænd over Ameralikfjorden. Spændet har nu - 26 år efter indvielsen fået papir på, at det fortsat er verdens længste, meddeler Nukissiorfiit, der blandt andet står for den grønlandske elforsyning.

Transmissionslinien fra Buksefjorden, der krydser Ameralik- og Kobbefjorden, er henholdsvis 2.643 meter og 5.376 meter. Og det er den sidstnævnte, i Ameralik-fjorden, som har verdensrekorden som det længste fjordspænd.

 Nukissiorfiit har aldrig fået et certifikat på denne rekord, til trods for, at verdens længste fjordspænd, i Ameralik-fjorden er omtalt i Guinness World Records hjemmeside. Nukissiorfiit valgte derfor at sende Guinness World Records dokumentation og bekræftelse på længden af fjordspændet i Ameralik. Derfor har Nukissiorfiit nu modtaget certifikat på, at Ameralik-fjorden har det længste fjordspænd i verden.

 Masterne som fjordspændet er fastspændt på, i Ameralik-fjorden, står i 1013 meters højde på sydsiden og i 444 meters højde på nordsiden. Derudover er den mindste højde over vandoverfladen i fjorden, 65 meter.

Grønlandsk jobmesse i Danmark

Jagt på grønlandsk arbejdskraft
Den grønlandske jobmesse plejer at være et tilløbsstykke.

Nu er indbydelserne sendt ud til årets grønlandske jobmesser i Danmark.

Det sker til efteråret lørdag 23. november 2019 kl. 09.00 – 16.00, Scandic Copenhagen og søndag 24. november 2019 kl. 09.00 – 16.00 på Radisson Blu Scandinavia i Aarhus.

Jobmessens formål er at få flere grønlandske studerende til at vende tilbage efter endt studie til job i Grønland og få flere kandidater med tilhørsforhold til Grønland, der er bosiddende i Danmark, til at søge job i Grønland, hedder det i invitationen til interessere arbejdsgivere - og så føjer man til, at det også er formålet at få flere øvrige kandidater til at søge job i Grønland.

Tilmeldingsfristen for jobmessen er 1. juni 2019. Det koster 17.000 kroner for en virksomhed at deltage. Tilmelding kan ske via dette link.

Rigsmøde i Grønland

Rigsmøde på torsdag

Årets rigsmøde foregår i Ilulissat.
Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Lagmand Aksel V. Johannesen mødes den 11. april 2019 til det årlige rigsmøde, som i år foregår i Ilulissat.

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtaler i den anledning:

- Jeg ser frem til at være vært ved rigsmødet i Ilulissat, hvor lagmanden, statsministeren og jeg har mulighed for at drøfte emner af fælles interesse for os som regeringsledere i rigsfællesskabet.

. Rigsmødet afsluttes den 12. april med en kort rundtur i Diskobugten og et besøg i bygden Saqqaq, hvor delegationen skal hilse på repræsentanter fra bygdebestyrelsen.

Rigsmøderne er uformelle politiske drøftelser på regeringslederniveau. Sidste rigsmøde blev afholdt på Færøerne i juni 2018.

Sikker flyvning i Nordatlanten

Effektiv trafikafvikling

Nyt Satellitsystem giver mere sikker flyvning i Nordatlanten. Foto: Airion
Flytrafikken over den nordlige del af Atlanterhavet kan nu overvåges i realtid i korridoren mellem Storbritannien og Canada. Dermed kan flyvelederne for første gang følge flyenes præcise bevægelser i en del af de store områder der hidtil har været uden for overvågningssystemernes rækkevidde. Det nye system, der hedder Aireon,  giver både mere effektiv trafikafvikling og større flyvesikkerhed, meddeler det danske selskab, Naviair, der står for flyveledelsen i Danmark og Grønland.
Naviair betegner det nye system som det største fremskridt, siden radaren blev indført.

Det nye system, der er baseret på 66 satellitter i kredsløb omkring jorden, dækker 100 procent af jordens overflade, mens de hidtidige jordbaserede systemer kun dækker omkring 30 procent. For de store øde egne på jorden betyder det, at flyvelederne nu kan se flyene på deres radarskærme i realtid. Hidtil har de været afhængige af periodiske indberetninger over radioen fra piloterne og derfor har informationerne om flyenes placering kun været baseret på estimater.

For de områder over Nordatlanten som nu overvåges via Aireon-systemet, betyder de nye data både øget effektivitet og sikkerhed. Som følge af de nøjagtige data er usikkerheden omkring flyenes position i forhold til hinanden nu elimineret og minimumsafstandene mellem flyene kan derfor reduceres fra hidtil 40 sømil og helt ned til blot 14 sømil. Det betyder, at der bliver plads til flere fly i de bedste jetstrømme og at den gennemsnitlige flyvetid derfor kan reduceres.

Det danske luftrum er allerede fuldt overvågningsdækket af jordbaserede radarsystemer og derfor ser Naviair primært fordelen ved det nye system i Grønland, hvor store områder er uden overvågningsdækning. I det øvre luftrum over 19.500 fods højde vil Aireon nu blive indfaset i Grønland via blandt andet NAV CANADA. Her afvikles langt de fleste flyvninger i dag. I det nedre luftrum er det ambitionen i første omgang at anvende Aireon-signalerne til eftersøgnings- og redningsopgaver. På lidt længere sigt kan det også blive aktuelt at anvende signalerne til trafikafviklingen internt i Grønland.

Flyt erhvervsuddannelser

Planer om at flytte Jern- og Metalskolen

Det overvejes at samle de grønlandske
erhvervsuddannelser i Sisimiut.
Erhvervslivet i Sisimiut har længe haft et stort ønske om at få erhvervsuddannelserne på KTI samlet i den vestgrønlandske by.

Det betyder, at den grønlandske Jern- og Metalskole skal flyttes fra Nuuk til Sisimiut. Det er et spørgsmål, som nu er diskuteret i en årrække - og nu vil erhvervsorganisationerne i Qeqqata Kommunia have sat skub i sagen. De har derfor udsendt en støtteerklæring. Heri hedder det:

"Et samlet erhvervsliv udtrykker med denne erklæring sin støtte til beslutningen om at flytte Jern- og Metalskolen til Sisimiut. Ved at sammenlægge Jern- og Metalskolen sammen med resten af KTI i Sisimiut får de studerende et bedre studiemiljø og får adgang til lærerkræfter og medstuderende inden for håndværksfagene, råstofskolen og ARTEK hvor den arktiske ingeniøruddannelse er placeret.

Sammen med den kommende maskinmesteruddannelse vil vi kunne levere virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft, som er en stor mangelvare i dag. Vi tror på at man på sigt kan udnytte de økonomiske ressourcer, der bruges på de uddannelser, der tilbydes på de skoler, mere rationelt på områder der lægger så tæt op ad hinanden. De faglige ressourcer der anvendes på de uddannelser, kan udvikle sig i et større fagligt nærmiljø hvor rekrutteringsmulighederne samt fastholdelse af medarbejderne bliver forbedrede.

 Det er derfor vigtigt at vi i vores region er opmærksomme på en udvidelse og forbedring af boligmassen i Sisimiut for de kommende ansatte og tilflyttere til byen. Dertil skal vi sikre at der er gode kollegieværelser til de kommende studerende i Sisimiut. For et par år siden blev tankerne om udflytning af forskellige uddannelser vurderet ud fra flere parametre, herunder økonomisk, funktionsmæssige og rekrutteringsmæssige konsekvenser. Ud fra det velunderbyggede beslutningsgrundlag besluttede Naalakkersuisut sig for at fortsætte arbejdet ved at gennemføre projekteringer af Jern- og Metalskolen til Sisimiut.

 Erhvervsorganisationerne samt Qeqqata Kommunia kan se udviklingsmuligheder for hele regionen ved flytningen. Vi glæder os til at indgå i en dialog om hvordan vi bedst sikrer rammerne i vores lokalsamfund således vi kan tage godt imod vores nye medborgere samt studerende."

Indhandlingsskibe til torsk

Torskesæsonen forude

Fiskerne er begyndt at se frem til sommeren.
Naalakkersuisut har godkendt, at Kitaa Seafood og Royal Greenland kan indsætte indhandlingsskibe til sommer.

Kitaa Seafood indsætter et skib til torsk i Nuuk-området. På indhandlingsskibet fjernes hovedkappe og indvolde, hvorefter fisken sejles til Nuuk for at blive fileteret.

Royal Greenland indsætter brøndbåden ”Maniitsoq” til indhandling af ”Nutaaq torsken” i området Maniitsoq til Kangerluk, og fra Qeqertarsutsiaat til Paamiut. For at imødekomme udfordringerne med manglende indhandlingskapacitet i højsæsonen for bundgarnfiskeriet, vil Royal Greenland udvide konceptet med opbevaringsbure, i stedet for at indsætte flere indhandlingsskibe.

Naalakkersuisut har endvidere godkendt, at Royal Greenland kan indhandle fisk i Qeqertarsuaq, i lejede lokaliteter. Royal Greenland er begyndt at forberede indhandling af stenbiderrogn til foråret.

3. april 2019

I lære i Grønland

I Grønland skal man selv tage initiativet

Viktor er faldet godt til i Nuuk. Foto: Carsten Lind
- Grønland gør Viktor til en bedre tømmerhandler. Den overskrift kan man læse i det seneste nummer af fagmagasinet Puff, der henvender sig til trælast- og byggemarkedsbranchen.

Den Viktor, som bladet fortæller om, er den 20-årige salgselev Viktor Rumle Højriis Videbæk fra Stark i Aarhus, der bruger de sidste måneder af sin læretid hos Stark i Nuuk.

Viktor fortæller til fagbladet, at de ekstreme klima- og vejrforhold i Grønland giver ham en dybere indsigt i materialer og rådgivning. Det har også betydning for ham, at arbejdspladsen i Nuuk byder på holdånd - og at alle inklusive direktøren må tage en tørn med gaffeltrucken eller ved kassen, når det brænder på.

Det grønlandske samfund er også udviklende for Viktor, for her er man nødt til at tage et initiativ, hvis man har lyst til fritidsaktiviteter i weekenden. Det bruger han blandt andet til vandreture i fjeldene ved Nuuk. Det har været lidt af en øjenåbner, for Viktor har aldrig tidligere været specielt naturinteresset, men det bliver man helt naturligt i Grønland, fortæller han til fagmagasinet.
Starks HR-chef Ulla Nielsen fortæller til Puff, at Stark hvert år sender en elev til Grønland. Det udvikler dem meget både på det personlige og det faglige plan. Der er i øvrigt planer om, at koncernen fremover også vil sende elever til afdelingerne i Norge og Sverige.

Stark har seks afdelinger i Grønland. De ligger i byerne Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq og Tasiilaq.

Trawlersalg

Sisimiut og Qaqqatsiaq solgt til Island og Baltikum

Gamle Sisimiut i høj sø. Foto: Royal Greenland
To af Royal Greenlands havgående trawlere, Sisimiut og Qaqqatsiaq, der skal erstattes af to nye topmoderne trawlere, er nu blevet solgt.

 - Sisimiut er blevet solgt til Island og skal leveres til ny ejer, når trawleren er færdig med torskefiskeriet i Barentshavet, formodentlig primo juni. Qaqqatsiaq er blevet solgt til et af de baltiske lande og skal leveres til ny ejer den 1. maj i år, siger trawlerchef i Royal Greenland, Andrias Olsen, der siger, at salget af Sisimiut og Qaqqatsiaq, er en del af et generationsskifte i Grønlands trawlerflåde.De to trawlere er henholdsvis 27 og 17 år gamle.

- Jo ældre skibene bliver, jo større bliver vedligeholdelsesudgifterne. Udskiftningen vil give bedre komfort for besætningen, men det vil i høj grad også effektivisere produktionen og dermed Grønlands eksport. For eksempel vil fangsten blive palleteret ombord, imens de gamle skibe palleterede under losning, siger trawlerchefen.

De nye trawlere kommer til at hedde Sisimiut og Avataq. Royal Greenland vil gerne beholde Sisimiut som trawlernavn, da det er et brand for kvalitetsfisk i sig selv. Det nye Sisimiut bliver leveret den 29. april og forventes at være sejlklar kort efter 1. maj 2019.