30. juni 2014

Afsked med Thrysøe

Velbesøgt reception 

Jan Thrysøe modtog mange 
hilsener ved den bevægende reception.
Der var ikke mange ledige p-pladser på Umanakvej i Aalborg, da det Grønlandske Hus fredag eftermiddag holdt reception for Jan Thrysøe, der 1. september stopper som leder af huset efter næsten syv år på posten.

Gæsterne ankom i en lind strøm ved fjorten-tiden. Der var intet gavebord til de medbragte gaver - men til gengæld en gaveslæde, så Thrysøe i den kommende vinter selv kan køre gaverne hjem til vingården i Guldbæk.

Formanden for Det Grønlandske Hus, Lise-Lotte Terp, takkede Thrysøe for indsatsen og mindedes især samarbejdet om det sejlende uddannelses- og erhvervsfremstød i Grønland, Seashow.

Gaverne kunne afleveres på gaveslæden...
- Der var ikke meget, der talte for, at det kunne lade sig gøre. Men det var en god ide, så vi prøvede alligevel. Og ikke mindst takket være din utrættelige indsats blev det jo en succes, som vi nu har gennemført to gange, fortalte Terp.

Thrysøe takkede - ikke helt ubevæget - for de smukke ord, og så tilbage på årene i Det Grønlandske Hus.

- Jeg havde jo mest forstand på politiarbejde og flyvning, så der var mange nye ord, der skulle læres, da jeg trådte ind i den kommunale verden.

Formand Lise-Lotte Terp takkede
Jan Thrysøe for indsatsen.
Thrysøe kunne se tilbage en årrække, hvor husets aktiviteter er øget voldsomt - uden at personalet er øget tilsvarende, ligesom han understregede, at tiden efterhånden er løbet fra de fysiske rammer på Umanakvej.

- Her ligger der en stor udfordring for den kommende leder, sagde Jan Trysøe.
Jan Thrysøe havde medbragt flere generationer af familien.

29. juni 2014

Første direkte flyvning Aalborg-Grønland

Air Greenland-premiere på ny sommerrute

170 forventningsfulde passagerer boarder Norsaq
på Air Greenlands første direkte flyvning
mellem Aalborg og Grønland.
Selv om Aalborg Lufthavn havde åbnet tre
 checkin-skranker, skabte passagererne lidt kø - for de
er jo vant til at skulle tidligt op, når de skal til Grønland.
Selv om vejret var lidt gråligt, var der fest og glæde i Aalborg Lufthavn, da man søndag formiddag kunne sende Air Greenlands første direkte fly mellem den nordjyske hovedstad og Grønland afsted.

Lufthavnen gjorde sit til festen. Der var grønlandske flag overalt og der blev budt på erfalasoq-smykkede bagels, kager og kaffe til passagerne på flight GL 1769.

Inden de cirka 170 passagerer blev kaldt ud til flyet, blev der holdt et par taler.

Air Greenlands administrerende direktør Michael Højgaard fortalte om baggrunden for den nye rute, der foreløbig kun omfatter tre afgange i sommermånederne.

- Vi er sikre på, at vi har ramt et behov hos de mange grønlændere i Nordjylland - og vi er glade for, at det ser ud til at blive en succes, sagde Air Greenland-direktøren, der også kom ind på de mange erhvervsrelationer mellem Nordjylland og Grønland.

Lufthavnen var smykket med grønlandske flag - også
på de bagels, som man serverede inden jomfruflyvningen.
Det lå også den tidligere Aalborg borgmester og nuværende formand for bestyrelsen i Aalborg Lufthavn meget på sinde, men det var nu et helt andet sted, han begyndte sin tale:

- Er det ikke dejligt ikke at skulle stå op kl. fire for at nå til København for at komme videre til Grønland?, spurgte han passagererne, der kvitterede med et højlydt bifald.

En af de passagerer, der er meget tilfreds med den nemme adgang til Grønland, er Tanja Knudsen, der til daglig arbejder som uddannelsesvejleder i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Hun benyttede den direkte afgang til at tage på sommerferie med familien i Grønland - og hun var nærmest himmelfalden over den ny forbindelse.

- Det er altså fantastisk, at jeg kan stå op til normal tid her i Aalborg - og når jeg lander i Nuuk ved halvto-tiden grønlandsk tid passer det lige, så jeg kan komme med til en kaffemik hos min grønlandske familie, sagde Tanja Knudsen.

Afgangen til Grønland var ikke uden forhindringer. Norsaq landede i Aalborg natten til søndag stærkt forsinket på grund af dårligt vejr i Vestgrønland - og Aalborg Lufthavn måtte derfor udskyde den traditionelle vandportal til afgangen søndag formiddag. Normalt er det ellers noget, man bruger ved ankomsten.

Norsaq afgik planmæssigt fra Aalborg Lufthavn. Flyet slog et stort sving udover Limfjordsøen Egholm og så gik det ellers mod nordvest til Kangerlussuaq, hvor flyet efter planen landede lidt i 11 lokal tid.
Administrerende direktør i Air Greenland Michael Højgaard
 bød passagererne velkommen til den første direkte flyvning til
 Grønland fra Aalborg.
Henning G. Jensen - bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn og
 tidligere borgmester i Aalborg glædede sig over, at Grønland og den
 nordjyske hovedstad nu er bundet endnu tættere sammen
 - og over, at man ikke skal stå op kl. fire om morgenen for
 at komme til Grønland.
Tanja Knudsen var søndag formiddag på vej til
 kaffemik i Nuuk søndag eftermiddag.
Norsaq fylder godt op på pladsen foran lufthavnsbygningen
- selv om bygningen netop er blevet udvidet.
Nogle af deltagerne i festlighederne, da Air Greenland
sendte sit første direkte fly mellem Aalborg og Grønland af sted.
Fra venstre vicedirektør Kim Bermann, Aalborg Lufthavn,
direktør i Air Greenland Michael Højgaard med fruen
til venstre, Aalborg Lufthavns bestyrelsesformand Henning
G. Jensen samt Allan Frost og Lise-Lotte Terp
fra Arctic Business Network.
Norsaq lige efter starten på vej ud over Limfjorden.

27. juni 2014

Ingeniør og tolk

ABN hjalp ny virksomhed i gang

Majbritt Didriksen Raal driver Greenland Consulting
 Services fra hjemmet i Vestbjerg - og virksomheden er
kommet godt fra start.
Enkeltmandsvirksomheden Greenland Consulting Services er netop blevet medlem af Arctic Business Network - og det er næppe helt tilfældigt...

- For et par år siden deltog jeg i en konference i Utzon Center, som var arrangeret af Arctic Business Network - og her kom jeg tilfældigvis i kontakt med en virksomhed, der havde lavet et større projekt i Grønland i forbindelse med planerne om at udvikle landets mineral- og råstofindustri. Rapporten skulle oversættes til grønlandsk - og de spurgte om jeg kendte nogen, der kunne hjælpe, fortæller Majbritt Didriksen Raal.

- Det endte med, at jeg selv påtog mig opgaven - og siden er det gået slag i slag, fortæller iværksætteren, der til august kan fejre Greenland Consulting Services to års fødselsdag.

- Jeg har altid interesseret mig for sprog - selv om jeg egentlig er uddannet eksportingeniør på maskiningeniør-linien på Aalborg Universitet.

Baggrunden for at arbejde med sprog er nu også i orden. Majbritt Didriksen Raal er opvokset i Grønland, har i en årrække arbejdet på Thule Air Base, været bosat i USA og bor nu i Vestbjerg nord for Aalborg.

Den tekniske uddannelse og flair for både grønlandsk, dansk og engelsk gør hende i stand til at klare komplekse oversættelsesopgaver til og fra alle tre sprog - og hun er også i stand til at simultantolke.

Kundekredsen er fortrinsvis virksomheder i forundersøgelses- og mineralbranchen - for alle rapporter til det grønlandske selvstyre skal afleveres på grønlandsk. Desuden hjælper Majbritt Didriksen også de sociale myndigheder i Danmark, når der skal tolkes til og fra grønlandsk.

Inden Majbritt Didriksen Raal flyttede til Danmark, var hun i fire år direktionssekretær i Tele Post. Chefen her var Brian Buus Pedersen - den nuværende direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening.

Greenland Consulting Services hjemmeside kan ses her.

25. juni 2014

Fra Canada til EU

Grænsekontrol i Grønland 

Nu kan grænsekontrollen til EU foretages
 i Grønland. Foto: Tusagassiivik
Nu kan canadiske fiskere eksportere direkte til EU via Grønland. Det skyldes en aftale med EU om, at fisk fanget af fartøjer fra tredjelande - for eksempel Canada eller Rusland - nu kan grænsekontrolleres i Grønland.

Aftalen, der trådte i kraft den 5. april i år, er forhandlet hjem af det danske fødevareministerium i tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre.

Grænsekontrollen tjekker alt. Foto; Tusagassiivik
 Der er oprettet grænsekontrolstationer i Nuuk og Sisimiut. Under forårets Business-ekspedition besøgte Arctic Business Network stationen på havnen i Sisimiut. Her havde Pollas Lyberth fra Arctic Circle Business store forventninger til grænsekontrolstationen, som han forventer vil skabe både omsætning og arbejdspladser i den vestgrønlandske by.

 Mandag den 23. juni var der om morgenen premiere på den nye ordning i Nuuk Havn. Kontrollen blev udført af en grænsekontrollør fra Aalborg havn, en grænsekontrollør fra Kastrup lufthavn og frihavn samt to grænsekontrolløraspiranter fra Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland, VFMG.

Den allerførste losning og EU-grænsekontrol var et canadisk fabriksskib, som allerede i sidste uge blev forhåndsanmeldt af Blue Water Shipping med ankomst til Border Inspektion Post, BIP, mandag morgen.

Alle relevante dokumenter og sundhedscertifikater skal være grænsekontrollen i hænde, inden et skib kan lodse og få udført kontrol af fiskevarer.

 - Det canadiske skib lossede hellefisk, der skal videre senere på ugen med fragtskib, fortæller dyrlæge, VFMG, Stella Ege Kristensen.

I grænsekontrollen tjekker man, at alle dokumenter samt oplysninger stemmer overens og derefter sikrer man, at anmeldte antal colli, kasser og pakker, stemmer overens med faktiske antal colli.

- Så selve lodsningen og pakningen af fiskevarerne bliver observeret. Antal colli fiskevarer bliver talt og relevant information bliver noteret, siger Stella Ege Kristensen.

 Der bliver lavet fysisk kontrol af fiskevarerne på stikprøvebasis. Der tager man for eksempel 10 pakker fiskevarer og undersøger for temperatur, udseende, lugt og smag.

 - Hvis alt er tilfredsstillende, bliver det frigivet og kan indføres til EU, forklarer Stella Ege Kristensen. 

BIP’en, grænsekontrollen, bliver første sæson bemandet af Fødevarestyrelsens grænsekontrolpersonale. Fra næste sæson skal Selvstyrets kontrolpersonale bemande BIP’erne i Nuuk og Sisimiut, men fortsat under overvågning af Fødevarestyrelsen.

Afskedsreception

Farvel til Thrysøe

Thrysøe trækker sig tilbage til vingården.
Det Grønlandske Hus i Aalborg inviterer fredag eftermiddag til reception for Jan Thrysøe, der 1. september fratræder stillingen som leder af huset.

Receptionen foregår naturligvis i Det Grønlandske Hus på Umanakvej i Aalborg. Det sker fredag den 27. juni kl. 14 - 16.

Invitationen kan ses her.

24. juni 2014

Penge til Urban Greenland

Qeqqata uddelte bæredygtigheds-midler

Urban Greenland laver skatecamp i Sisimiut.
Foto: Mads Pihl og Steen Olsen.
Virksomheden Urban Greenland var blandt modtagerne, da Qeqqata Kommunia forleden uddelte midler fra sin bæredygtighedspulje.

Pengene skal bruges til en skatecamp i Sisimiut, fortæller Natalia Genét fra Urban Greenland, der er en af medlemsvirksomhederne i Arctic Business Network.

Skatecampen har været under planlægning i nogen tid - og de 12.000 kroner fra Qeqqata Kommunia falder på et tørt sted.

- Vi mangler nemlig stadig midler til campen, siger Natalia Genét.

- Derfor har vi også planlagt en støttefest den 17 juli i København Skatecamp, hvor vi byder på musik og underholdning. Trækplasteret er en auktion, hvor deltagerne kan byde på unikke skateboards, der er dekoreret af en række kunstnere.

Sisimiut vil være bæredygtig.
- Jeg tør godt garantere, at her er der alletiders chance for et få et skateboard, som der ikke findes mage til i hele verden, siger Natalia Genét, der tilføjer, at festen ikke bare er for skatere, men hele familien.

Udover Urban Greenland gav Qeqqata Kommunias bæredygtighedspulje også midler til foreningen Neriusaaq, der ønsker at anlægge et traditionelt røgeri, tørrestillads til fisk samt have ved de ældres hytte i Maniitsoq fjorden. Desuden blev der givet midler til Agneta Geisler og Øjvind Schwedler til et projekt om bygning af Long John- og Christianiacykler, som borgerne gratis kan låne til for eksempel kørsel af varer. Sidst men ikke mindst har Lea og Vittus Poulsen fået støtte til indkøb af udendørs motionsudstyr i Atammik.

Bæredygtighedspuljen har til formål at støtte frivillige aktiviteter fra borgere, foreninger og organisationer, som ønsker at bidrage til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Bæredygtighedspuljen er en del af Qeqqata kommunias vision om at blive et bæredygtigt arktisk samfund i 2020.

23. juni 2014

Kina klar til arktisk sejlads

Kineserne sparer tid

Yong-Sheng fra COSCO var det første kinesiske skib,
som sejlede via Pol-havet mellem Kina og Europa.
 Foto: WikiPedia
Kinesiske skibe kan spare 5.200 km og ni dage ved at sejle via Polhavet på ruterne mellem Europa og Kina, skriver China Daily. Derfor udgiver det kinesiske transportministerium til juli en guide til arktisk sejllads.

Normalt sejler kineserne gennem Suez-kanalen og Malacca-strædet - og den store besparelse er en af forklaringerne på den store interesse, Kina i øjeblikket udviser for Arktis.

De kinesiske skibe vil følge en rute, der er udstukket af Rusland og går fra Murmansk langs den siberiske kyst til Beringsstrædet og det fjerne Østen.

Den kommende guide til arktisk sejlads vil indeholde både praktiske og juridiske informationer. Blandt andet vil der være søkort, informationer om mulighederne for isbryderassistance og praktiske klimainformationer, fortæller zhai Jiudang, næstkommanderende i det kinesiske transportsministeriums departement for maritim sikkerhed.

Dette indefrosne kinesiske skib kommer aldrig
 til at sejle gennem Pol-havet. Det er bygget af marmor, 

står på søbunden og er en del af udsmykningen ved 
det kejserlige sommerpalads nær Beijing. Den brune is 
skyldes en sandstorm fra Mongoliet.
Over 90 procent af Kinas udenrigshandel foregår med skib - og den nye rute skønnes derfor at få stor betydning for Kina.

Allerede sidste år sejlede det første kinesiske skib gennem den nye passage i Polhavet. Det var det godt 20.000 brt store Yong-Sheng fra China Ocean Shipping (Group) Co., der stod ud fra Dalian den 8. august og ankom til Rotterdam den 12. september. Skibet sparede næsten to uger på turen fra Kina til Europa.

Kinas interesse for Arktis har blandt andet udmøntet sig i, at landet har opnået observatørstatus i Arktisk Råd.

21. juni 2014

Aalborg fejrede Grønland

Nationaldagen markeret i Det Grønlandske Hus

Nationaldagen er ikke nogen garanti for godt
 vejr - hverken i Nuuk eller Aalborg.
Et par hundrede grønlændere og venner af Grønland havde lørdag formiddag fundet vej til Det Grønlandske Hus i Aalborg, da huset markerede den grønlandske nationaldag.

Åbningen foregik i silende regn - og den traditionelle flaghejsning blev derfor aflyst. Flagene kom alligevel op, men det foregik i al stilhed under papaplyers beskyttende skærme.

Med et par minutters forsinkelse gik arrangementet i gang i den store pyramideformede foyer, hvor resten af festen alligevel skulle foregå helt planmæssigt.

- Det er en ganske særlig dag i dag, sagde husets leder, Jan Thrysøe.

- Dels er det fem år siden, Grønland fik selvstyre, dels er det sidste gang, jeg byder velkommen. Til næste år vil jeg også være her, men til den tid sidder jeg nede ved Jer, sagde lederen og henviste dermed til, at han nu stopper i jobbet for at hellige sig sin store interesse for vindyrkning.

Tanja Knudsen benyttede
lejligheden til at vise grønlandsk
 haute coiture.
Thrysøe blev sekunderet af husets medarbejder Tanja Knudsen, der leverede velkomsten på grønlandsk. Bemærkelsesværdigt nok var hun ikke i grønlandsk nationaldragt, men det var helt bevidst.

- Jeg vil gerne vise, at grønlandske modedesignere er med helt fremme, sagde hun, der var iført en sort trøje med perlebroderier inspireret af nationaldragten og et par ganske nydelige og velsiddende leggings med et kubeformet mønster.

Efter velkomsten var der sang med Ikinngutigiits velklingende kor - og den grønlandske sang kunne nok få en tåre frem i øjenkrogene på denne særlige dag.

Aalborgs viceborgmester Daniel Nyboe Andersen stod for den officielle nationaldagstale og understregede de tætte bånd mellem Grønland og den nordjyske hovedstad.

- Vi har et godt samarbejde - og grunden til at de fungerer er, at det sker i gensidig respekt, sagde viceborgmesteren.

Efter talerne bød Royal Greenland op til den traditionelle brunch med masser af grønlandske specialiteter på menuen.

Programmet fortsætter hele dagen - blandt andet med en kagekonkurrence - og i aften er der fest og dans arrangeret af Ikinngutigiit, den grønlandske forening i Nordjylland.
Jeg vil også være her til næste år - men der sidder jeg nede
 blandt Jer, sagde Jan Thrysøe, afgående leder
 i Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Nationaldagen samledet et par hundrede nordjyske
grønlændere og venner af Grønland.
Aalborgs viceborgmester Daniel Nyboe Andersen understregede
 de tætte bånd mellem Grønland og Aalborg.
Midt i åbningsceremonien ankom et par af deltagerne
 i eftermiddagens kagekonkurrence.
Ikinngutigiits kor er en farvestrålende oplevelse - både for ører og øjne.

20. juni 2014

BMW til Kangerlussuaq

Nyt biltest-center tæt ved lufthavnen

Kangerlussuaq skal være rammen om
et nyt, stort biltest-center.
I fremtiden skal blandt andet BMW-biler testes i Kangerlussuaq. Det er perspektivet, efter at Qeqqata Kommunia har givet en arealtildeling til biltest-firmaet Arjeplog Test Management.

I Arctic Circle Business - erhvervsrådet for Qeqqata Kommunia - kan formand Lars Møller-Sørensen næsten ikke få armene ned.

- Testcentret er et bevis på, at vi kan tiltrække virksomheder ude fra - og ikke bare flytte rundt med arbejdspladserne i Grønland. Vi har en erhvervsvenlig kommune, der kan tiltrække både nye virksomheder og nye erhvervsområder.

Formanden for Arctic Circle Business,
 Lars Møller-Sørensen, er begejstet.
Foto: Arctic Circle Business
Testcentret skal primært køre i perioden fra medio oktober og til medio november. Det skaffer arbejdspladser til Kangerlussuaq på et tidspunkt af året, hvor der ellers ikke er højsæson - og det betyder meget for Kangerlussuaq som erhvervsområde, mener Lars Møller-Sørensen.

Fordelen ved at teste biler i Kangerlussuaq er muligheden for en lang testsæson i det stabile fastlandsklima tæt på Indlandsisen, en lang landingsbane og et stort vejsystem. 2014 bliver et test-år for testfaciliteteterne, så man kan få vished for, at Kangerlussuaq lever op til forventningerne, så der er grundlag for at fortsætte med en permanent testvirksomhed.

Dette oversigtskort viser, hvor testbanerne
 skal placeres i Kangerlussuaq. Kortet
kan forstørres ved at klikke på det.
 Foto: Qeqqata Kommunia
I 2014 bliver der formentlig tale om 20–30 arbejdspladser i den forventede testperiode fra medio oktober til medio november. Før selve testperioden vil Arjeplog Test Management med nogle få medarbejdere forberede testperioden, ligesom der både før og efter testperioden vil skulle indsamles data. Et fremtidigt permanent testcenter kan medføre 200-250 arbejdspladser i Kangerlussuaq i testperioderne.

Arjeplog Test Manegement driver biltestcentre i Nordsverige og i Kina. Kunderne er de store bilproducenter, for eksempel BMW, der tester nye biler i vinterklima, inden de sættes i produktion. Der er tale om test af alt fra køreegenskaber på sne og is og test af, hvordan elektronikken i en bil opfører sig ved de meget lave minusgrader i Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq-området har tidligere været rammen om et biltestfirma, da der i perioden 1999-2005 var et testcenter 120 km inde på indlandsisen. Det nye biltestcenter vil ikke være på indlandsisen, men på eksisterende veje, søer og landområder nær Kangerlussuaq.

ATM har fået arealtildeling til dele af Sandflugtsdalen, den østlige ende af Aajuitsup Tasia, (Langsøen), Lake Helen og søen i den vestlige ende af Sandflugtsdalen.

Arctic Circle Business er medlem af Arctic Business Network.

19. juni 2014

Jagtetik til debat

Forskningsprojekter præsenteret

Jes Lynning Harfeld.
Der er en verden til forskel, når grønlændere og for eksempel amerikanere diskuterer hvalfangst.

Det har fået adjunkt Jes Lynning Harfeld fra Aalborg Universitet til at kaste sig over et projekt om den grønlandske jagtetik. Filosoffen Harfeld præsenterede en række opfattelser af jagt - og karakteristisk for det meste vestlig tænkning på området, der kaldes for normativ antrozoologi, er, at de fleste mener, at dyr har rettigheder i et eller andet omfang.

Lill Rastad Bjørst.
Harfeld fortalte om projektet på møde på universitetet tirsdag den 17. juni. Mødet var det sjette i en seminarrække, hvor universitetet præsenterer sin arktiske forskning.

Aalborg Universitet er centrum for omfattende forskningsaktiviteter rettet mod den arktiske verden.
Aktiviteterne er samlet i CIRCLA, der står for Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic.

På mødet præsenterede desuden Lill Rastad Bjørst et projekt, hvor hun undersøger den grønlandske debat for og imod en eventuel uranudvinding.

Topmøde

På den yderste ø

Færøerne var vært for årets rigsmøde.
Det har ikke vakt megen opsigt i de danske media, at regeringscheferne i Danmark, Færøerne og Grønland holdt det årlige rigsmøde 16. til 18. juni.

Mødet foregik i Tórshavn, hvor lagmand Kaj Leo Holm Johansen var vært for statsminister Helle Thorning-Schmidt og selvstyreformand Aleqa Hammond.

Mødet foregik i en god stemning. Efter mødet sagde Aleqa Hammond blandt andet:

- Jeg har overfor statsministeren fremhævet to områder, hvor Danmark og Grønland med stor succes har arbejdet sammen i det forgangne år. Det første er omkring åbningen af Grønlands Repræsentation i Washington D.C. som vi forventer at indvie til efteråret. Det andet er partnerskabsaftalen med EU for 2014-2020, hvor Danmark har ydet en ekstraordinær indsats for at sikre Grønlands finansielle interesser.

Regeringscheferne besøgt nogle af de mest 
afsides liggende øer i Færøerne. Foto: Tusagassiivik
- Fremadrettet, har jeg også bragt op, at jeg håber på at Grønland og Færøerne kan omfattes af den danske Vækstfonds ordninger. Det vil skabe et godt fundament for den videre udvikling i Rigsfællesskabet.

I øvrigt hæftede både Kaj Leo Holm Johannesen og Helle Thorning-Schmidt sig ved, at makrelstriden mellem EU og Færøerne var et godt bevis på, at det er muligt at være i sammen fællesskab, selv om Færøerne og Danmark har hver deres interesser.

Som det hører sig til ved den slags lejligheder, benyttede Kaj Leo Holm Johansen lejligheden til at vise sit land frem - og regeringscheferne besøgte blandt andet Mykines og Tindholm - to af rigsfællesskabets mest isolerede øer.

18. juni 2014

Air Greenland klar til Aalborg

Sommerrute til Grønland

Nu kan man flyve direkte fra Aalborg
til Kangerlussuaq med Air Greenland.
Interessen for flyvning mellem Aalborg og Grønland er stigende.

Tirsdag gik Greenland Express i luften med en rute via Island - og allerede for et halvt år siden annoncerede Air Greenland, at man i sommerperioden vil gennemføre tre direkte flyvninger mellem den den nordjyske hovedstad og Kangerlussuaq.

Flyvningerne ligger i weekenden, sådan at Air Greenlands lørdagsfly lander i Aalborg i stedet for København. Søndag morgen er der så direkte afgang til Kangerlussuaq.

- Der er mange virksomheder i Aalborg-området med interesser i Grønland, men vi mener ikke, at vi kan skabe en rute med tilpas frekvens til erhvervslivets behov fra Nordjylland, fortæller salgsdirektør Christian Keldsen fra Air Greenland.

Lufthavnen i Kangerlussuaq kan nu sætte Aalborg på sit
 berømte og meget fotograferede skilt.
- Derfor har vi til hverdag et godt samarbejde med SAS, der gør det nemt for de nordjyske rejsende at tage via København - og derefter direkte til Grønland.

- Til gengæld mener vi, at de direkte flyvninger med attraktive priser kan være et godt tilbud til turister og grønlændere i Nordjylland, som skal til Grønland i ferien. Især når det har været muligt at booke rejserne i så god tid, som tilfældet har været, siger salgsdirektøren.

Den første returflyvning finder sted den 28. og 29. juni. Christian Keldsen fortæller, at salget af billetter op til afgangen er gået som håbet og forventet, dog er der fortsat en del ledige sæder på den sidste afgang i weekenden den 16. og 17. august.

Folkene i det nationale grønlandske luftfartsselskab ser frem til den første tur til Aalborg, hvor vi også vil gøre lidt ekstra festivitas af ud af det i samarbejde med Aalborg Lufthavn og Arctic Business Network, lover Christian Keldsen.

Læs mere om Air Greenlands flyvninger mellem Aalborg og Kangerlussuaq her.

Mørke skyer over Grønlands økonomi

Fortsat afhængighed af bloktilskuddet

Nationalbanken ser makrelfiskeriet som et
 enkelt lyspunkt i en ellers udfordret grønlandsk
økonomi. Foto: Danmarks Nationalbank
Grønland står over for store økonomiske udfordringer.

Det er konklusionen i rapporten "Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi", som Nationalbanken udgav tirsdag i forbindelse med offentliggørelsen af bankens 2. kvartalsrapport.

- Grønland står over for betydelige økonomiske problemer. Aktiviteten er for nedadgående, efter nogle indikatorer at dømme endda ganske kraftigt, skriver Nationalbanken.

Fiskeriet er i krise, indtægterne fra især rejer er vigende, og byggeriet er dalende efter en årrække med høj aktivitet. Desuden er mineralefterforskningen også faldende, ligesom der ikke er kommet gang i forventede projekter.

Uviklingen betyder, at arbejdsløsheden er stigende, selv om folketallet er faldende, da fraflytningen er større end fødselsoverskuddet, noterer Nationalbanken.

På positivsiden noterer man, at landskassen har haft overskud de seneste to år - og at det offentliges gæld er beskeden.

Rapporten ser ikke mange muligheder inden for minedrift og råstoffer. Omkostningerne ved mineral- og råstofudvindingen i Grønland er betydelige og kan ikke i øjeblikket konkurrere på verdensmarkedet. Det største lyspunkt er nok den klimatisk betingede stigning i makrelfiskeriet, som er en mulighed for et fiskeri, der hidtil har været afhængig af de internationale priser på skaldyr.

Nationalbanken erklærer sig enig i mange af synspunkterne i rapporten "Til gavn for Grønland", der udkom i februar - og man forventer således ikke, at råstofferne udgør et realistisk alternativ til bloktilskuddet fra den danske stat mange år frem.

Nationalbankens Grønlands-rapport kan læses i sin helhed her.

Greenland Express i luften

Al begyndelse er svær

Jomfruflyvningen strandede i Keflavik.
Tirsdag morgen lettede Greenland Express med det første fly på den nye rute til Grønland.

Jomfruflyvningen til Grønland over Island forløb planmæssigt, men på returen til Danmark gik det galt i Keflavik. Fokkeren fra Greenland Express skulle skifte besætning på sagaøen, men den var ikke nået frem angiveligt på grund af en varslet strejke hos Icelandair. De 11 passagerer måtte indkvarteres på hotel - og først i løbet af onsdagen ventes flyet retur til Danmark.

Gert Brask og folkene bag det ny såkaldte virtuelle luftfartsselskab har sandet, at al begyndelse er svær - og man har derfor aflyst det planlagte program for resten af juni. Der bliver således kun flyvninger fra Aalborg til Grønland den 19., 25. og 30. juni, fortæller Gert Brask til luftfartens fagblad Check-In.

17. juni 2014

Ny generalsekretær

I spidsen for de arktiske folk

Elle Merete Omma. Foto: Arctic Council
Elle Merete Omma er blevet udnævt til generalsekretær i Indigenous Peoples Secretariat med virkning fra den 1. september 2014.

Sekretariatet, der holder til på den Nordatlantiske Brygge i København, er en paraplyorganisation for de seks oprindelige folk, der har plads i Arktisk Råd - de såkaldte permanente deltagere. Sekretaritets drift støttes blandt andet af den danske regering.

Det er et af særkenderne ved Arktisk Råd, at foruden de otte medlemslande deltager også på lige fod seks organisationer, som repræsenterer de arktisk folk, i arbejdet og beslutningerne. Da alle beslutninger i Arktisk Råd skal tages i enighed, giver det derfor de oprindelige folk en reel indflydelse, som ikke ses magen til i andre internationale fora.

De seks organisationer er ICC, Inuit Circumpolar Council, der repræsenterer inuitter i blandt Grønland, Alaska og Canada, Samerådet, der repræsenterer de fennoskandinaviske samer, Raipon, der er en sammenslutning af oprindelige folk og rensdyrholdere i det nordlige Rusland, samt de tre nordamerikanske organisationer Aleut International Association, Gwich'in Council International og Arctic Atabaskan Council.

Elle Merete Omma er af samisk oprindelse og er opvokset i det nordlige Sverige og Norge. Hun er uddannet jurist fra Oslo Universitet og har desuden en bachelorgrad i politisk videnskab blandt andet på baggrund af studier i New Zealand. Hun kommer fra en stilling som seniorrådgiver i samiske spørgsmål i det norske indenrigs- og moderniseringsministerium.

16. juni 2014

Nationaldag fejres i Aalborg

Det grønlandske folk fejrer den nationale kultur på årets længste dag

Den 21. juni fejres i Det Grønlandske Hus i Aalborg.
På lørdag - den 21. juni - er det den grønlandske nationaldag.

Dagen fejres som altid i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Der er forberedt et større program, som begynder allerede klokken 11 om formiddagen med flaghejsning og tale ved Aalborgs viceborgmester Daniel Nyboe Andersen.

Herefter går det slag i slag med brunch, underholdning og ikke mindst korsang ved koret fra den grønlandske forening i Nordjylland, Ikinngutigiit, der netop har fejret sit 50 års jubilæum.

Nationaldagen byder blandt andet på korsang med
Ikinngutigiits kor, der her ses på nationaldagen i 2012.
Eftermiddagen byder blandt andet på en kagekonkurrence og slutter med en kaffemik arrangeret af de grønlandske studerendes forening, Avalak.

Om aftenen er der fest for alle interesserede arrangeret af Ikinngutigiit. Programmet for festlighederne kan ses her. Alle er velkomne til denne dag, hvor grønlændere bosat i Nordjylland og nordjyder med interesse for Grønland mødes.

Den grønlandske nationaldag er blevet fejret hvert år siden 1983, hvor dagen blev indført i kølvandet på det daværende grønlandske hjemmestyre. Som nationaldag er årets længste og dermed lyseste dag et naturligt valg for det grønlandske folk, der denne dag fejrer sine nationale og kulturelle livsværdier i fællesskab.

13. juni 2014

Haves: Kul - Ønskes: Turister

Barentsburg satser på turister

Der er ingen stor fremtid i kulminedriften,
 mener Trust Arktikugol.
Trust Arktikugol, der står for den russiske minedrift i Barentsburg på Svalbard, tager nu konsekvensen af den stigende modstand mod fossile brændstoffer - og vil omdanne kulminebyen til et turistparadis, skriver Svalbard-Posten.

Mineselskabet har ansat en turistchef, Timofej Rogozhin, der nu har tre år til at udvikle turistindustrien i det mildest talt afsidesliggende minisamfund.

I følge Svalbardposten er det målet, at turismen skal blive vigtigere end kulproduktionen, men først skal den gamle og noget forfaldne mineby gennemgå en omfattende modernisering. Det er blandt andet planen at bygge et nyt hotel og et indkøbscenter.

Barentsburg havde sin storhedstid under det
gamle sovjetstyre, og Lening ses mange
steder i byen.
 
Den gamle messe, der er et meget klassisk sovjettisk bygningsværk med store vægmalerier af det arbejdende folk og Lenin, skal omdannes til museum.

Planerne har givet liv til folkeviddet på Svalbard, der har omdøbt Trust Arktikugol til "Turist Arktikugol".

Barentsburg, der ligger godt 30 km fra Longyearbyen, Svalbards største by, har cirka 400 indbyggere. Totalt bor der knap 3.000 indbyggere på Svalbard, der i princippet er et internationalt samfund under norsk overhøjhed og ret.

Mindre is giver nyt atlas

Nyt billede af Arktis

Ændringerne i polarisen får nu National
 Geographic til at ændre forlagets berømte atlas.
Foto: National Geographic
Ændringerne i polarisen får nu National Geographic til at ændre kortene i National Geographic Atlas of the World, der betragtes som et af verdens fineste atlas.

En ny udgave, den tiende, er på vej - og vil blive offentliggjort den 30. september - og her vil isdækket, defineret som is, der er mere end to år gammelt, blive mindsket.

- Der er tale om den største ændring i atlasset siden Sovjetunionens sammenbrud, siger Juan Josë Valdès fra National Geographic.

- Vi er opmærksomme på, at isforholdene ved Arktis ændrer sig drastisk i disse år - og atlasset kan kun give et øjebliksbillede.

- Et atlas giver et statisk billede af en dynamisk verden - og det vil altid være forbundet med problemer, når den slags skal afbildes. Men det er vores store håb, at ændringerne i atlasset kan være med til at øge forståelsen for, at polarisen i disse år er mindsket, siger Valdès.

Læs mere her.

11. juni 2014

Amerikanerne kommer

Erhvervsdelegation til Grønland

Maine satser på eksport til Grønland. Google Maps.
Arctic Business Network er ikke ene om at arrangere business-ekspeditioner til Grønland.

I den kommende uge får verdens største ø besøg af en delegation af erhvervsfolk og politikere fra den amerikanske delstat Maine.

Folkene fra Maine, der dækker området nord for New York og grænser op til de canadiske provinser New Brunswick og Nova Scotia, fik sidste år en skibsforbindelse fra områdets største by, Portland, til Island med Eimskip - og det har vakt interessen for de nordatlantiske markeder.

I sidste uge havde man en delegation på Island - og nu er turen altså kommet til Grønland.

Maine er centralt placeret i Nordatlanten, mener
 Inuuteq Olsen. Foto: WikiPedia Commons
- Grønland importerer stort set alle varer, som man skal bruge - og Grønland kan blive et spændende nyt marked for fødevareindustrien i Maine, siger Janine Cary, formand for Maine International Trade Center.
Delegationen fra Maine skal blandt andet møde Aleqa Hammond og London Mining.

Den grønlandske repræsentant ved den danske ambassade i Washington, Inuuteq Olsen, ser muligheder for et godt samarbejde med amerikanerne.

- Hvis man ser på geografien, er Maine den amerikanske stat, der er tættest på Nordatlanten, siger Olsen.

- Vi er i Grønland afhængig af fiskeriet, og vi har et stort behov for amerikanske virksomheders investeringer til at sikre vores økonomi i fremtiden,

Man kan læse mere om de amerikanske forventninger til det grønlandske marked her og her.

10. juni 2014

Nu kommer storskalaloven

Grønland i Folketingets afslutningsdebat 

Folketinget sørger for juraen i forbindelse  med 
planerne om en jernmine ved Isua. Foto: London Mining
- Grønland har brug for at udvikle sine erhverv og skabe nye indtægter. Og det vil få stor betydning, hvis landet kan udnytte sine råstoffer bedre. I morgen (onsdag 11. juni, red. anm.) vedtager vi følgeloven til den grønlandske storskalalov. Og dermed er juraen om udlændinges opholds- og arbejdstilladelser på plads for storskalaprojekter i Grønland. Det er en forudsætning for, at for eksempel det store jernmineprojekt i Isukasia kan sættes i gang.

Det meddelte statsminister Helle Thorning-Schmidt i dagens afslutningsdebat i Folketinget.

Statsministeren besøgte tidligere på året Grønland sammen med FN's generalsekretær Ban Ki-Moon. Det blev også berørt i afslutningstalen:

Statsminister Helle Thorning-Schmidt
 talte om Grønland og
Rigsfællesskabet i Folketingets
afslutningsdebat. Foto: Statsministeriet.
- Ved Grønland bliver havisen tyndere. Og indlandsisen trækker sig tilbage. Få steder er det tydeligere end ved Jakobshavn Isbræ ved Ilulissat, som jeg besøgte i marts måned sammen med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon. Med besøget ønskede vi at styrke den globale opmærksomhed om klimaforandringer. De grønlandske fangeres vilkår ændrer sig, når isen smelter. I andre dele af verden bliver mennesker udfordret af tørke eller kraftige regnskyl.

Statsministeren gjorde også status over arbejdet i Rigsfællesskabet, hvor det især har været fiskeripolitikken, som har budt på store udfordringer:

- Vi har et moderne rigsfællesskab, der kan rumme, at vi er forskellige og ligeværdige lande. Vi har et samarbejde, hvor vi taler åbent med hinanden og finder løsninger – også på vanskelige sager. Og hvor vi viser, at vi kan mere sammen end hver for sig. Det er lykkedes EU, Norge og Færøerne at blive enige om en aftale for makrelfiskeriet. Jeg håber, at det også lykkes at finde en løsning for sildefiskeriet.

 - Det er en sag, som kunne have udfordret vores rigsfællesskab. Men både Færøerne og Danmark har haft et stærkt ønske om ikke at slå skår i vores forhold. Landsstyret har haft forståelse for Danmarks situation som medlem af både EU og rigsfællesskabet.

Desuden kom statsministeren ind på problemerne med de juridisk faderløse grønlændere.

5. juni 2014

Rubiner giver arbejde

IBA-aftale mellem True North og Sermersooq

Qeqertarsuatsiaat profiterer af rubinmine.
True North Gems og Kommuneqarfik Sermersooq har indgået en såkaldt IBA-aftale om mineseskabets bidrag til lokalsamfundet i forbindelse med den kommende rubinmine ved Qeqertarsuatsiaat.

Aftalen blev godkendt af kommunalbestyrelsen tirsdag og sikrer, at True North Gems forpligter sig til at ansætte og uddanne lokal arbejdskraft. Samtidig vil selskabet støtte kulturlivet i Qeqertarsuatsiaat.

Målet for andelen af lokalt ansatte er mindst 70 procent under opførelsen og 80 procent efter tre år. Alle stillinger skal slås op via Kommuneqarfik Sermersooqs arbejdsmarkedskontor for sikre, at jobs, der kan varetages af lokale, ikke gives til udefrakommende. På uddannelsesområdet vil True North Gems i de første to år bruge 250.000 kroner om året til uddannelse af medarbejdere og herefter en million kroner årligt.

Det er desuden aftalt, at projektet skal have fem lærlinge tilknyttet, og desuden skal det tilstræbes at lokale arbejdere uddannes til at varetage formandsopgaver og specialiserede opgaver i minen og sorteringsanlægget i Nuuk.

På kulturområdet oprettes en kulturel og social fond, som skal støtte lokale aktiviteter i Qeqertarsuatsiaat. True North Gems skal årligt bidrage til fonden startende med 100.000 kroner og stigende til 250.000 kroner.

Læs mere i pressemeddelelser fra True North Gems og Kommuneqarfik Sermersooq.