2. juni 2014

Greenland Express landet i Aalborg

Ny flyrute et skridt nærmere take-off

Greenland Express' Fokker 100 i Aalborg Lufthavn. Nu venter
man kun på myndighedernes tilladelse til at begynde
ruteflyvning mellem den nordjyske hovedstad og Grønland via Island.
Mandag middag præcis kl. 1220 - fire minutter før planlagt ankomst - satte en Fokker 100 fra hollandske Denim Air hjulene på landingsbanen i Aalborg.

Det leasede fly fra Denim Air blev modtaget i
Aalborg med luftfartens traditionelle espalier fra
 brandberedskabet.
Flyet er i weekenden blevet malet i Greenland Express' farver i Maastricht - og blev modtaget i Aalborg Lufthavn med det traditionelle espalier fra lufthavnens brandbiler.

Egentlig skulle flyet allerede fra i dag have gået i fast rutefart mellem Aalborg og en række islandske og grønlandske destinationer, men Fokkeren mangler stadig sin operationstilladelse fra de nederlandske luftfartsmyndigheder - og herefter en tilladelse fra de danske myndigheder til ruteflyvning mellem Danmark og Grønland.

Hverken Greenland Express-stifteren Gert Brask eller Denim Airs repræsentanter i Aalborg kan sige noget om, hvornår tilladelserne er i hus - men man håber, at det kun bliver få dage.

Flyet er døbt Aleqa Tuparna Kattaaraq efter Gert Brask' mor og to døtre. Døtrene var med den synligt stolte far i lufthavnen og pigerne kunne da heller ikke sige sig fri for at være lidt stolte over, sådan at få et fly opkaldt efter sig. Gert Brask kunne i øvrigt afsløre, at han selv er manden bag flyets design. Isbjørnen er direkte tegnet efter et halssmykke, som han har båret i mange år.

Flyet er opkaldt efter Gert Brasks mor og to døtre.
Det ny flyselskab har haft en temmelig langstrakt take-off - og som sagt mangler fortsat de sidste tilladelser til at gå i luften.

Igennem en årrække har Air Greenland været alene på trafikken mellem Danmark og Grønland. Tidligere fløj også SAS på ruten, men i kølvandet på den 11. september valgte det skandinaviske luftfartsselskab at lukke ruten mellem København og Kangerlussuaq. SAS havde ellers i mange år en pionerstatus inden for polarflyvningen - og man var i sin tid det første selskab, der fløj mellem Europa og Nordamerika på en rute over Nordpolen.

Aalborg Lufthavn er medlem af Arctic Business Network.

Sidste: Den grønlandske avis Sermitsiaq meddeler mandag eftermiddag, at Gert Brask har udtalt, at han er villig til at sælge Greenland Express

En synlig stolt Gert Brask viser det nymalede fly frem.
Det hollandske fly har 100 sæder - og byder på 35" afstand
mellem stolerækkerne.
Gert Brasks to døtre - Tuparna og Kattaaraq har lagt navne til
Greenland Express' Fokker 100.
Greenland Express-stifteren og lufthavnsdirektør
 Søren Svendsen beundrer det nymalede fly.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar