20. juni 2018

Ny i mediebestyrelse

Bestyrelsesrokade

Til februar indtræder Ulla Lynge
i Mediehuset Sermitsiaq AG's bestyrelse.
Der er lagt op til udskiftninger, når Mediehuset Sermitsiaq AG holder generalforsamling til februar. tidligere direktør i Sermersooq Business Council, Ulla Lynge, indtræder i bestyrelsen i stedet for Jørgen Ejbøl, oplyser mediehuset.

På generalforsamlingen fratræder Jørgen Ejbøl som formand for mediehusets bestyrelse. Det sker på grund af aldersgrænsen på 70 år. Ny bestyrelsesformand bliver 65-årige Jens Bruun, der kom ind i bestyrelsen i 2017. En erfaren mediemand med godt 25 år på Jyllands-Posten og 10 år i direktionen i JP/Politikens Hus, herunder flere år som koncerndirektør.

Ulla Lynge er i dag medlem af blandt andet bestyrelsen for Nuuk City Development og næstformand i Grønlands Økonomiske Råd. til august tiltræder hun i øvrigt som sekretariatschef i CSR Greenland.

Udover Lynge og Bruun vil bestyrelsen bestå af de hidtidige medlemmer, Klaus Nygaard, direktør i Naturinstituttet samt medarbejderrepræsentant Jette Andersen.

19. juni 2018

Stor feltaktivitet i Grønland

Sommerprogrammet fra Geocenter Danmark

Forskerne søger til den grønlandske sommer.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark. Undersøgelser af mineraler, energi, klima og miljø er på arbejdsprogrammet.

Sommerprogrammet byder på ikke mindre end 24 forskellige projekter. Mest opmærksomhed er der nok om en undersøgelse af Camp Century, hvor forskerne vil fortsætte det overvågningsarbejde, der blev sat i gang sidste år - og som skal holde øje med blandt andet radioaktiviteten og affald efter nogle amerikanske forsøg i området i 50'erne og 60'erne.

Et andet spændende forskningsprojekt handler om at kortlægge udbredelsen af gletschermel i en stor sø, Tasersuaq, i Nuuk-området, samt indsamle prøver af sedimentet. Leder af dette projekt er Minik Rosing, der tidligere har spået, at gletsjermel til jordforbedring vil blive en stor grønlandsk ressource i fremtiden.

Geocenter Danmark er et samarbejde mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Hele det grønlandske sommerprogram for Geocenter Danmark kan ses her.


Ny bestyrelsesformand

Lufthavnschef lander midt i lufthavnsdebat

Fra Billund til Grønland.
Air Greenland fik mandag ny bestyrelsesformand. Det blev den 59-årige Kjeld Zacho Jørgensen, der indtil foråret var direktør i Billund Lufthavn.

Zacho Jørgensen kommer med otte års erfaring fra luftfartbranchen og i øvrigt erfaring fra adskillige ledelsesjob, når han sætter sig for bordenden i Air Greenland, hvor han netop er kommet i bestyrelsen som repræsentant for Grønlands Selvstyre.

På det konstituerende møde mandag blev Claus Holstein i øvrigt genvalgt som næstformand for bestyrelsen. Air Greenlands bestyrelse ser efter en ekstraordinær generalforsamling fredag sådan ud:

– Kjeld Zacho Jørgensen, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre, formand
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre
– Claus Holstein, udpeget af Den Danske Stat, næstformand
– Bjarne Eklund, udpeget af Den Danske Stat
 – Leif Rasmussen, udpeget af SAS
– John Dueholm, udpeget af SAS
– Henrik Steinbacher, medarbejderrepræsentant
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Arktisk ingeniør nummer 100

Stigende interesse for ingeniører med arktisk viden

Emil Bøggild og Jens-Christian Dangkel, der
 i fællesskab blev arktisk ingeniør nummer 100.
 Foto: Joachim Rode
Arktisk ingeniør nummer 100 er netop blevet udklækket fra uddannelsen, der er centreret om DTU's arktiske afdeling, Artek i Sisimiut.

Siden 2001 har DTU uddannet diplomingeniører i Arktisk Teknologi i samarbejde med Grønlands Selvstyre. I 2014 blev kandidat nummer 50 uddannet, og her fire år efter er tallet fordoblet. Den stejle kurve afspejler det behov, der er for ingeniører med speciale i arktiske forhold. Ikke mindst i Grønland. Tre ud af fire færdiguddannede arktiske ingeniører finder arbejde i Grønland. Og de finder det hurtigt.

- Tallene viser, at 97 % af de arktiske ingeniører er i arbejde tre måneder efter endt uddannelse. Og langt de fleste af dem, tre ud af fire, finder arbejde i Grønland, fortæller Pernille Erland Jensen, studieleder for Arktisk Teknologi.

Den 13. juni forsvarede to Arktisk Teknologi-studerende Jens-Christian Dangkel og Emil Bøggild deres fælles afgangsprojekt, der fokuserer på ventilationsinstallationer på Thule Air Base. Projektet blev skrevet i samarbejde med MT Højgaard. Efter et veloverstået forsvar, som begge studerende gik fra med topkarakter, kunne de feste som nummer 100 i rækken af arktiske ingeniører.

- Diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi er en ganske særlig uddannelse. Det er nemlig ikke kun DTU’s uddannelse. Uddannelsen er et fællesskab, vi har med Grønlands Selvstyre. Det drejer sig om at gøre en forskel for samfundet, og i det her tilfælde det grønlandske samfund, og vi fortsætter det solide samarbejde om at uddanne arktiske ingeniører, lød det i festtalen fra Martin Vigild, som er dekan for bacheloruddannelserne på DTU.

Arktisk Teknologi er en diplomingeniøruddannelse på DTU. Uddannelsen tager 4 år og er rettet mod arbejdet som bygningsingeniør under ekstreme klimatiske forhold, hvilket kræver helt særlige teknologiske løsninger og hensyn. De studerende tager en del af uddannelsen i Sisimiut, Grønland.

15. juni 2018

Grønland på Folkemødet

Selvstyreselskaberne viser flaget

Grønlandsk  deltagelse i bornholmsk folkemøde.
 Foto: Wikipedia.
Debatten om Grønland går ofte højt – både herhjemme og i Danmark. Derfor har Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tele-Post og Air Greenland besluttet at nuancere billedet og invitere til debat på Folkemødet 2018.

Det årlige Folkemøde på Bornholm er rigets største demokrati-festival, hvor flere end 100.000 besøgende kommer for at møde politikere, meningsdannere, erhvervsliv, interesseorganisationer og hinanden. det er her, man skal holde sig til, hvis man søger indflydelse på udviklingen - og det er da også baggrunden for de fire selskabers deltagelse i Folkemødet:

- Air Greenland har mange samarbejdspartnere i Danmark, både myndigheder og virksomheder, og vi møder jævnligt forskellige antagelser om vores selskab og Grønland generelt. Vi har interesse i at tiltrække investorer til landet, især til turistbranchen, derfor er det vigtigt at kendskabet og tilliden til Grønland er stærkt, og at viden er faktuelt korrekt. Folkemødet er én mulighed for at sikre dette, siger Air Greenland-direktør Jacob Nitter Sørensen, der også har taget initiativ til deltagelsen.

I Royal Greenland siger direktør Jens K. Lyberth:

- Royal Greenland er en stor eksportvirksomhed, og vores kunder søger størst mulig transparens omkring vores forretning. Vi oplever, at der fokuseres mere og mere på samfund og miljø - social ansvarlighed står højt på vores kunders dagsorden. De vil have sikkerhed for, at vi har gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, og at vores fisk og produkter behandles ordentligt og lever op til internationale standarder. Skandinavien er et stort og vigtigt marked for os, og dette her er en mulighed for at øge transparensen.

14. juni 2018

Danmark vil måske hjælpe

Danske penge i grønlandske lufthavne undersøges

Visualisering af den måske kommende lufthavn i Nuuk.
Danmark vil måske bidrage økonomisk til finansieringen af de ny grønlandske lufthavne. Muligheden blev luftet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen mødtes onsdag for at diskutere de grønlandske planer om udbygge den grønlandske infrastruktur.

Den danske regering har været bekymret over udsigten til, at den kommende lufthavnspakke måske skal finansieres og gennemføres med hjælp fra Kina.Det er regeringens vurdering, at det aktuelle samlede lufthavnsprojekt har en sådan størrelsesorden, at det – afhængigt af finansiering og valg af eksterne samarbejdspartnere – kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, både i og uden for Grønland, ligesom det i en årrække vil lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi.

På mødet onsdag enedes man derfor om at afdække, om og i givet fald hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne. Arbejdet med udredningen skal gennemføres hurtigt og inden, at Inatsisartut skal tage stilling til lufthavnspakken i efteråret 2018.

Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut er endvidere blevet enige om at bede erhvervsministeren og naalakkersuisoq for Erhverv og Energi om at komme med forslag til en udvidelse af samarbejdet om at fremme danske erhvervsvirksomheders og pensionskassers kendskab til og muligheder for at investere i Grønland. Mulighederne for og perspektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond vil blive vurderet i den forbindelse.

Grønlandske erhvervsdage

Platform for grønlandske iværksættere

Grønlandske erhvervsdage i Aarhus sidste år bød
 blandt andet på et oplæg fra den grønalandske
 iværksætter Anita Høegh fra Sisimiut. 
Igen i år arrangerer organisationen Nukiga Grønlandske Erhvervsdage i Aarhus. Det sker i dagene 12. og 13. september.

Målet med erhvervsdagene er at give grønlandske iværksættere mulighed for at møde etablerede virksomheder i Danmark og Grønland, få faglig sparring og derigennem kvalificere deres produkter og forretningsudvikling. Erhvervsdagene tilbyder grønlandske iværksættere en platform, hvorfra de kan præsentere deres produkter og komme i dialog med mulige aftagere lokalt og internationalt.

- Vi vil styrke grønlandske iværksætteres mulighed for eksport af produkter til Danmark, Skandinavien, Europa og resten af verden gennem praksisorienteret sparring med etablerede virksomheder, lyder det fra projektleder Morten Larsen, Nukiga.

Nukiga er et initiativ startet af Det Grønlandske Hus i Aarhus, og det blev initieret af husets direktør Jørn Holbech i 2016. Nukiga betyder min styrke, og formålet er gennem en lang række kulturelle og erhvervsfokuserede aktiviteter at fortælle de gode og nødvendige historier fra og om Grønland for at skabe forudsætningerne for dialog og samarbejde mellem Grønland, Danmark og internationale aktører.

Læs mere om de grønlandske erhvervsdage i Aarhus på Nukigas hjemmeside.

13. juni 2018

Rigsmøde på Færøerne

EU og Nordisk Ministerråd på dagsordenen

Det årlige rigsmøde fandt sted på Færøerne. Foto: Wikipedia
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, den færøske Lagmand Aksel V. Johannesen og Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen holdt 11. og 12. juni det årlige rigsmøde, som i år foregik på Færøerne.

På mødet diskuterede man blandt andet det fremtidige samarbejde i forhold til EU efter Brexit og desuden mulighederne for at Færøerne og Grønland kan tale deres egen sag i internationale sammenhænge. Det er i dag sådan, at udenrigspolitiske spørgsmål varetages af Danmark på hele Rigsfællesskabets vegne, og det kan give store udfordringer blandt andet i forhold til EU, hvor hverken Færøerne eller Grønland er medlemmer - og hvor der ofte er store værdier på spil for netop de to nordatlantiske rigsdele.

Man kom også ind på problemet i forbindelse med det kommende danske formandsskab i Nordisk Ministerråd. Færøerne har længe ønsket at blive selvstændigt medlem her, men det kommer næppe på tale i en overskuelig fremtid.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde efter mødet, at man havde aftalt at finde en model til formandsskabet, der giver de to nordatlantiske rigsdele indflydelse på, hvad der kommer på dagsordenen i Nordisk Råd.

Efter rigsmødet holder Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen onsdag særskilte drøftelser i København med henblik på at sikre finansieringen af de grønlandske infrastruktur-projekter. Her skal især forholdet til mulige kinesiske investorer drøftes.

Trofæjagt i Kangerlussuaq

Planer om hyttebyggeri i jagtområdet

Trofæer fra Kangerlussuaq. Foto: Qeqqata Kommunia
Naalakkersuisut har uddelt ti koncessioner til trofæjagt i området ved Kangerlussuaq.

Koncessionerne er alle gået til lokale operatører, der med koncessionerne har fået mulighed for langsigtet planlægning og investeringer. Koncessionshaverne vil nu gå i gang med at bygge hytter i tilknytning til jagtområdet. På nuværende tidspunkt drejer det sig om seks nye hytter/lodges, og samtidig har en af koncessionshaverne planer om at udvide en eksisterende hytte.

 - Turismen er et bærende element i Qeqqata Kommunias erhvervsstrategi, og her har det stor betydning, at vi nu kan tilbyde trofæjægere en oplevelse for livet i de smukke arktiske omgivelser ved Kangerlussuaq. Med koncessionsprincippet giver vi lokale fangere og jægere mulighed for at blive turistoperatører – og dermed sikrer vi et erhvervsliv, der er stærkt lokalt forankret, siger borgmester Malik Berthelsen fra Qeqqata Kommunia.

Uddelingen skete efter en offentlig udbudsrunde, hvorefter et bedømmelsesudvalg bestående af Qeqqata Kommunia, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Departementet for Erhverv og Energi har foretaget en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Vurderingen er foretaget på baggrund af vurderingskriterierne: Aktivitetsplan, sagkundskab og erfaring, finansieringsplan og grønlandsk forankring.

12. juni 2018

Sanering i Grønnedal

Lupiner skal udryddes

På billedet skimtes vejen til kryolitminen
i Ivigtut. Foto: Forsvaret.dk
Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarets Bygningstjeneste indgik mandag en aftale om at sanere en del af bygningsmassen på flådestation Grønnedal, Kangilinnguit.

Aftalen omfatter Forsvarets og kommunens bygninger i området ”Halv Tolv”, og er blevet til efter en aftale sidste år mellem formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, fortæller Forsvaret.dk.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hen over efteråret og vinteren fjernet en stor mængde ikke-farligt affald. I år skal bygningeri Kangilinnguits sydlige ende fjernes, da Forsvaret og kommunen ikke længere anvender dem. Bygningerne blev ryddet, da Grønlands Kommando blev nedlagt i 2012.

Arbejdet tilrettelægges og gennemføres af Kommuneqarfik Sermersooq i sammenhæng med kommunens øvrige oprydningsopgaver i bygder langs kysten. Kommunen vil samtidig indsamle jernskrot i Ivigtut.

Parallelt med bygningssaneringen vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse igangsætte et pilotprojekt vedrørende bekæmpelse af Arktisk Lupin, som er en invasiv art, der har bredt sig i store områder i Kangilinnguit.

Når Værnsfælles Forsvarskommando og Arktisk Kommando senere på året har fået klarhed over, hvilke bygninger i hele Kangilinnguit, der ikke længere skal anvendes, vil der blive lagt en plan for den resterende del af bygningssaneringen.

Grønnedals historie går tilbage til 1942, hvor basen blev anlagt af USA for at beskytte den nærligge kryolitmine i Ivigtut. Basen blev sidenhen overtaget af Danmark, hvor den var aktiv i perioden 1951 - 2012. Kangilinnguit tjener i dag som såkaldt operativt støttepunkt og er til daglig bemandet med tre mand.

8. juni 2018

Atter nationaldag i Zoo

Se programmet

Otto Albrechtsen taler på den grønlandske nationaldag.
Det er blevet en fast tradition i det grønlandske miljø i Aalborg, at Zoo lægger have til den grønlandske nationaldag - og traditionen fastholdes selvfølgelig også i år.

Her foregår festen om eftermiddagen og om aftenen, sådan som det er sket de seneste to år. Men som noget nyt, bliver der også en markering af nationaldagen i Det Grønlandske Hus i Aalborg om formiddagen.

Her bydes der på morgenkaffe, åbent hus, flaghejsning og tale af formand Otto Albrechtsen.

Hele programmet kan ses her.
Nationaldagshygge i Aalborg Zoo i 2017.

Gæld eftergivet

Ingen olie, ingen tilbagebetaling

Finansminister Kristian Jensen sletter den
færøske gæld efter bankkrisen. Foto: Nadia Fryd
Finansminister Kristian Jensen har eftergivet Færøerne en gæld på en halv milliard kroner, som de nordatlantiske øer pådrog sig efter landets store bankkrise i halvfemserne. Den halve milliard er forlængst udgiftsført i statsregnskabet, så i følge finansministeren belaster denne gestus ikke saldoen på nationalregnskabet.

De mange penge skulle have været tilbagebetalt, hvis der blev fundet olie i farvandene omkring Færøerne, men da der ikke er udsigt til, at det vil ske, har regeringen valgt at eftergive gælden.

Et aktstykke fra finansministeren til Folketingets finansudvalg fortæller om baggrunden for lånet:

"Den danske stat indgik i 1998 en aftale med den færøske regering omkring den færøske banksag. Færøerne blev i perioden 1989-1995 ramt af en dyb økonomisk krise som følge af faldende fiskepriser. Krisen blev forstærket og forlænget af en bølge af konkurser i banksektoren. 

I 1998 udgav undersøgelseskommissionen for den færøske banksag en rapport med en række anbefalinger til omstrukturering af Færøernes gæld og banksektoren. Rapporten vurderede, at Færøerne havde betalt en uforholdsmæssig andel af omkostningerne for oprydningen af banksektoren. Som følge heraf indgik staten en aftale om at omstrukturere 4.023 mio. kr. af det færøske landsstyres gæld til et 20-årigt annuitetslån, eftergive gæld for 900 mio. kr. og give et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån på 500 mio. kr. til det færøske landsstyre. 

Det sidstnævnte lån indeholdt en option på, at lånet kunne eftergives, såfremt det færøske landsstyre efter 20 år ikke »har startet udvinding af rå- stoffer«. Baggrunden for dette var, at lånet skulle tilbagebetales efter evne, og at evt. kommende økonomiske gevinster ved at udvikle en råstofsektor på Færøerne og diversificere økonomien fra fiskeriet kunne benyttes hertil. Imidlertid har Færøerne ikke udviklet en råstofsektor over perioden og vil i den forbindelse benytte sin optionsret til afviklingen af lånet."

Abelsen ny turistformand

Grønlandsk turisme i medvind

Maliina Abelsen erstatter Kenneth Høegh
som formand for Visit Greenland. Foto: Visit Greenland
Det går godt for den grønlandske turisme, fortalte formanden for Visit Greenland gennem de seneste fire år, Kenneth Høegh, på turistorganisationens generalforsamling forleden.

- Tallene fortæller, at der er grund til at se positivt på fremtiden for turismen i Grønland. Der er forventning om positiv vækst i 2018 udmeldt af branchen, indikationer som tyder på at væksten fra de seneste år fortsætter. Interessen for Grønland og Arktis viser sig også i antallet af henvendelser fra individuelle rejseskribenter og mediehuse med en stigning på 44 % fra 2016, sagde Kenneth Høegh og fortsatte:

- Markedsføring er det lange og seje træk, som Visit Greenland har stået for siden 1992 og styrket på forskellige medietyper og platforme de senere år især. Markedsføring er som at plante et træ i vores land, tingene tager en rum tid for at vokse til.

Kenneth Høegh blev i foråret departementschef i Naalakkersuisut og blev skiftet ud på formandsposten med Maliina Abelsen, der er kommerciel direktør i Air Greenland.

7. juni 2018

ACB satser på infrastruktur og turisme

Ny bestyrelse i Arctic Circle Business

Den ny bestyrelse i ACB vil kæmpe
 for lufthavnen i Kangerlussuaq. Foto: ACB
Arctic Circle Business tror på, at der er masser af vækstpotentiale i regionen, der blandt andet omfatter byerne Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq. Det skriver erhvervsorganisationens formand Miki Brandt og næstformand Henrik Sachse i en pressemeddelelse, efter at ACB holdt generalforsamling den 24. maj.

- Vi skal have et solidt boligbyggeri i Qeqqata Kommunia, vi skal have flere uddannelsesinstitutioner og udbygge Qeqqata Kommunia som en uddannelseskommune og en attraktiv kommune som man vælger at bosætte sig i, hedder det i pressemeddelelsen, der slår fast, at an vil engagere sig dybt i den grønlandske lufthavnsdebat.

- Regionens detailhandel og fremme af lokale indkøb og et velfungerende butiksliv er noget vi også vil fokusere på. Væksten kommer dog ikke af sig selv. Vi skal som en driftig region have bedre muligheder. Derfor skal man forvente at ACB også fremadrettet engagerer sig i debatten om lufthavne.

- Set som en samlet region er det vores ambition, at politikerne vedtager en samlet infrastrukturpakke for Qeqqata Kommunia: Lufthavnen i Kangerlussuaq udvikles og bevares, vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq realiseres, havnen i Kangerlussuaq samt et nyt havneselskab i Sisimiut udgør en sammenhængende infrastruktur i regionen. Vi støtter kommunens beslutning om A/S Arctic Circle Traffic, hvor vi gerne vil være med til at sikre en brugbar og sikker infrastruktur for det eksisterende erhvervsliv. Denne samlede pakke vil udgøre fundamentet for vores turismeambitioner og gøre vores destination endnu mere attraktiv,  forklarer makkerparret Brandt og Sachse og fortsætter:

- Destination Arctic Circle skal udvikles og promoveres med de mange turismeaktører, der tilbyder turisterne unikke oplevelser. Vi vil igen kraftigt appellere til, at Kangerlussuaqs nuværende banelængde bevares og udvikles. Kangerlussuaq er en bygd med en driftig befolkning som servicerer lufthavnen, turister, forskere, forsvaret og amerikanerne. Kangerlussuaq er ikke kun en mellemdestination, det er en destination som byder på mange attraktioner hvor indlandsisen, nordlyset, dyrelivet med en velfungerende turismebranche som har en omsætning på over 70 millioner kroner.

ACB's nye bestyrelse består af  formand Miki Brandt, VVS-Service Sisimiut A/S, næstformand Henrik Sachse,  Arctic Star, Malene Christensen, Grønlandsbanken Sisimiut, Søren Olsen Damgaard, Royal Greenland A/S, Jesper Christensen, Led Solar Greenland samt Anette Lings, Hotel Sisimiut.

6. juni 2018

Protektionisme bekymrer

AEC går ind for frihandel

Formand for Arktisk Økonomisk Råd er
 bekymret over den stigende protektionisme.
Arctic Economic Council er bekymret over, hvad organisationen betegner som den stigende protektionisme i verden. Bekymringen kommer, efter at USA blandt andet har indført told på jern og aluminium fra EU.

- Adgang til markederne er en forudsætning for vækst og udvikling - og sikrer forudsigelighed for internationalt baserede virksomheder. Derfor arbejder AEC på at sikre stærke markedsforbindelser på tværs af grænser i Arktis, siger Tero Vauraste, formand for AEC.

 AEC tror på, at frihandel er en nødvendig forudsætning for en bæredygtig udvikling af de arktiske økonomier. De udfordrende klimatiske forhold kræver adgang til den bedste teknologi og knowhow - og det er derfor vigtigt at sikre et frit flow af varer og arbejdskraft over grænser.

- Med kun fire millioner indbyggere har det totale arktiske marked en begrænset størrelse, men et stort vækstpotentiale. Den øgede protektionisme har stor skade på udviklingen af disse potentialer, slutter Vauraste.

5. juni 2018

Færre uddannet

Flere grønlændere tager uddannelse i udlandet

Selv om der er sket et fald i antallet af grønlændere, der
 tager en videregående uddannelse, er tallet ikke
alarmerende. I sidste uge dimitterede 15 pædagoger
 fra den decentrale pædagoguddannelse.
Der er sket et fald i antallet af grønlændere, der tager en videregående uddannelse. Fra 2016 til 2017 faldt antallet med otte procent. Det viser tal fra Grønlands Statistik, der netop har offentliggjort en oversigt over gennemførte uddannelser blandt grønlændere.

Undersøgelsen viser, at i alt blev der gennemført 244 uddannelser. Heraf blev 46 procent gennemført uden for Grønland. Mens antallet af gennemførte uddannelser i udlandet steg, så faldt antallet i Grønland. Der var især færre nyuddannede folkeskolelærere i 2017 i forhold til året før. Derudover blev der ikke uddannet et hold socialpædagoger decentralt i 2017.

Der er imidlertid ikke grund til bekymring, siger Grønlands Statistik: - Set over en længere periode har der været en stor stigning i antallet af gennemførte forløb på de videregående uddannelser. Siden 2005 er antallet steget med 82 procent.

Blandt de videregående uddannelser bliver der uddannet flest fra professionsbacheloruddannelserne, mens færrest vælger en kandidatuddannelse. Udviklingen viser dog at flere og flere gennemfører en kandidatuddannelse. I 2017 blev der uddannet 38 kandidater. Langt de fleste bliver uddannet i udlandet.

I 2017 var der 1278 aktive studerende på videregående uddannelser. Heraf var 828 studerende aktive i Grønland, mens 450 studerende var aktive i udlandet. Antallet af aktive ligger på samme niveau som i 2016. Siden 2005 er antallet af aktive steget med 77 procent. Det er de videregående uddannelser i Grønland, som har oplevet den største vækst.

Antallet af påbegyndte forløb på videregående uddannelser toppede i 2015, men er sidenhen faldet med 18 procent frem til 2017. Det gælder både på uddannelser i Grønland og i udlandet. Antallet af påbegyndte forløb i 2017 ligger dermed på samme niveau som i 2010.

31. maj 2018

Succes med samarbejde

Samarbejde mellem skoler og virksomheder

Qaqisa er en succes, fastslog deltagerne i mini-seminaret.
 Nu søger man fondsmidler, så successen kan
videreudvikles. Foto: Michael Binzer.
- Tirsdag 29. maj kulminerede næsten 3 1/2 års frivillig indsats fra en bredt sammensat styregruppe bestående af deltagere fra Folkeskolens ledelser, Skoleforvaltning, IMAK (Lærernes organisation), NGO'er og virksomhedsledere med det klare formål at lave en værktøjskasse, Qaqisa, for de ældste klasser i den grønlandske folkeskole. Værktøjskassen giver praktiske anvisninger på spørgsmål som erhvervspraktik, CV-skrivning og forældreinvolvering, fortæller Michael Binzer fra konsulentvirksomheden Visiobox Consulting A/S.

- Arbejdet skal sikre en tættere dialog mellem alle interessenter i det grønlandske samfund, så flere unge får taget en videregående uddannelse - enten på en erhvervsskole, gennem en virksomhed eller en universitetsuddannelse.

På et mini-seminar tirsdag konstaterede deltagerne, at projektet er kommet godt fra land:

- I Aasiaat var det primært erhvervslivet, der var motoren. I Paamiut var det primært skoleledelsen , der var motoren i samarbejdet, mens i Sisimiut var det hele kæden som hang sammen  fra borgmesteren til skoledirektøren (Laust Løgstrup, der har siddet med i Styregruppen i hele perioden) og frem til skolelederne og virksomhedslederne, beretter Binzer.

Nu er tiden kommet til næste fase i projektet. Styregruppen søger derfor ekstra midler gennem Bikuben Fonden og andre fonde til at finansiere et tre-årigt projekt med ansættelse af en dedikeret projektleder, der skal ud på kysten og hjælpe til lokalt med at få konceptet til at virke.

Den omfattende værktøjskasse til skole-virksomhedssamarbejdet, Qaqisa, kan gratis downloades af alle på CSR-Greenlands hjemmeside.

Laks fredes i Nordatlanten

Ny aftale til gavn for lystfiskerne

Ny aftale freder atlanterhavslaksen frem til
2029. Foto: Has-Petter Fjeld/Wikipedia
En ny 12-årig aftale betyder, at vildlaks i grønlandske og færøske farvande fortsat er beskyttet mod kommerciel fangst.

Det er Atlantic Salmon Federation (ASF), North Atlantic Salmon Fund (NASF) og den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK, der den 24. maj i Reykjavik indgik en 12-årig forlængelse af den aftale, der gennem årtier har beskyttet den nordatlantiske laks mod rovdrift.

- Den bedste måde at redde laksebestanden på er ved at reducere fangsten, siger NASF-præsident Chad Pike.

- Farvandene rundt om Færøerne og Grønland er om vinteren hjemstedet for de laks, der hver sommer drager op i 2.000 nordamerikanske og europæiske lakseelve, forklarer Pike. Blandt elvene er nogle af verdens fineste lakseelve som blandt andet Penobscot River i USA, St. John River i Canada, Tweed i Skotland,  Laxa i Island og Alta i Norge.

Aftalen betyder, at hele to generationer af laks er beskyttet mod kommerciel fangst til glæde for lystfiskerne.Til gengæld for laksestoppet giver ASF og NASF økonomisk støtte til  økonomisk udvikling, forskning og uddannelse af beskyttelse af det marine miljø.

Organisationerne oplyser ikke den kontante værdi af aftalen, men understreger, at pengene til aftalen kommer fra private indsamlinger.

29. maj 2018

Fra filantropi til forretning

Royal Greenland arbejder med verdensmål

Lækkert og bæredygtigt.
Royal Greenland deltager sammen med 20 danske virksomheder i et projekt, der skal styrke virksomhedernes forretning ved at indarbejde De Forenede Nationers 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030

- Royal Greenland vil med sin deltagelse i projektet, der går under navnet ”Fra filantropi til forretning”, få mulighed for at styrke sit CSR - og bæredygtighedsarbejde, siger Corporate Sustainability Manager i Royal Greenland, Lisbeth Due Schönemann-Paul.

Arrangementet er iværksat af Dansk Industri og finansieret af Industriens fond i Danmark. Målet er at inspirere og motivere virksomheder til et nyt vækstområde, som på samme tid støtter op om en verden, som skal bevæge sig i en langt mere bæredygtig retning i fremtiden.

Royal Greenland bliver ved sin deltagelse i projektet en del af en gruppe store og små virksomheder, der får mulighed for sparring, inspiration og et netværk, der skal sikre at Verdensmålene strategisk og operativt integreres, som en del af virksomhedens forretning.

- Bæredygtighed er en del af vores formulerede mission og med verdensmålene, som overordnet og ambitiøs ramme for virksomheder, kan der bedre etableres samarbejder på tværs af værdikæder. Et eksempel på det er større udnyttelse af naturressourcer som fisk og skaldyr og ansvaret for uddannelse af medarbejdere og borgere, siger Lisbeth Due Schönemann-Paul.

I projektet skal der arbejdes med en særlig case. I Royal Greenland vil den tage udgangspunkt i bæredygtig fiskeri og produktion og videreføres med nye ideer i forhold til verdensmålene. Projektet ”Fra filantropi til forretning” startede i april 2018 og skal fortsætte frem til november 2019.

Læs mere om FN's verdensmål.

Nye forhandlinger

En gang til - for Hans Ø

Nye forhandlinger om Hans Ø. Foto: Wikipedia
I sidste uge fejrede diplomater blev 10-året for Ilulissat-erklæringen fejret med et såkaldt højniveau-møde i den nordgrønlandske by med deltagere fra alle de arktiske lande.

Aftalen, der er indgået mellem USA, Rusland, Canada, Norge og Kongeriget Danmark, slår fast, at fastlæggelsen af grænserne i Pol-havet skal ske fredeligt og i overensstemmelse med FN's havretskonvention. Det blev i festtalerne gang på gang fremhævet, at aftalen er vigtig for at bevare Arktis som et lavspændingsområde.

Men der er konflikter i området. Kongeriget og Canada har siden 70'erne været uenig om grænsedragningen ved Hans Ø i Nares Strædet mellem Canada og Nordgrønland. Nu ser det imidlertid ud til, at der kommer gang i forhandlingerne igen.

For mellem skåltalerne i Ilulissat blev der også tid til at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for det danske udenrigsministerium sammen med Naalakkersuisut og Canadas Udenrigsministerium. Arbejdsgruppen skal søge at løse grænsedragningen i det omstridte område.

- Jeg tøver ikke med at kalde det et gennembrud i vores fælles indsats for at afklare spørgsmålet om suverænitet over blandt andet Hans Ø.  Derfor er jeg også rigtigt glad for, at vi kan annoncere det netop i forbindelse med 10-året for Ilulissat-erklæringen, siger den danske udenrigsminister Anders Samuelsen.

Hans Ø, der på grønlandsk hedder Tartupaluk, er på 1,3 kvadratkilometer midt i Nares Strædet - og har længe været et stridspunkt - omend temmelig fredeligt stridspunkt mellem Canada og Kongeriget. Med jævne mellemrumbesøger enten det danske søværn eller den canadiske flåde til øen og rejser rejser henholdsvis Dannebrog og det canadiske flag samt fjerner det andet lands flag. Samtidig anbringer canadierne gerne en flaske whisky og Arktisk Kommando en flaske Gammel Dansk ved flaget.

Det er kaldt verdens fredeligste krig - men måske er det slut nu, hvor der igen kommer gang i forhandlingerne.

28. maj 2018

ABN inviterer til samarbejde

Grønlandsudvalgets sekretær i Aalborg

Helle Andersen fra ABN hilser på Jesper Thinghuus.
De arktiske aktører i Aalborg havde torsdag den 24. maj besøg fra Folketinget. Det var udvalgssekretæren for Grønlandsudvalget og Forsvarsudvalget, Jesper Thinghuus, der var på besøg for at høre mere om alle de arktiske initiativer i den nordjyske by.

Det blev blandt andet til en rundvisning og et møde i Det Grønlandske Hus, hvor sekretæren fik en orientering om de mange spændende initiativer, som huset har sat i gang de seneste år.

Det blev naturligvis også til møde med sekretariatet i Arctic Business Network, hvor Helle Andersen og Anders Læsøe præsenterede netværket, medlemsvirksomhederne, fokusområderne og aktiviteterne. På mødet inviterede ABN til et tættere samarbejde med Grønlandsudvalget og fortsat udvikling af de fælles interesser.

Der blev også tid til en fælles frokost med deltagere fra AAU Arctic, Arctic Consensus og så selvfølgelig Arctic Business Network.

- Vi fik en spændende snak omkring bordet om AAU Arctic og Ilisimatusarfik. Her var fokus på den  synergi-effekt, som AAU Arctic har skabt for forskerne og ikke mindst om samarbejde mellem politikere, virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner omkring forskningsemner udsprunget af reelle behov i samfundet og virksomhederne, fortæller Helle Andersen fra ABN.

Fødselsdag med grønlandsk islæt

Grønlandsk guld

Kronprinsparret i Nuuk i 2004. 
Hele Rigsfællesskabet fejrede i weekenden Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag,

Den stort anlagte fest blev bundet sammen af blandt andet Danmarks Radio, der sendte næste uafbrudt ikke alene i Danmark, men også i Grønland og på Færøerne.

Flere gange under transmissionen blev Kronprinsens store interesse for Grønland fremhævet. Ikke alene har den fysisk meget aktive prins kørt rundt om Nordgrønland på hundeslæde. Også to af Kronprinsparrets børn har grønlandske navne.

Dronningen benyttede den store fødselsdagsfest på Christiansborg lørdag aften til at lufte et helt særligt diadem med grønlandske rødder.

Diademet er lavet i 2012 af guldsmed Nicolai Appel. Det er smedet af grønlandsk guld fra Nalunaq-minen i Kirkespirdalen nær Nanortalik i Sydgrønland og besat med diamanter og rubiner ligeledes af grønlandsk oprindelse. Det er i øvrigt en ganske tung hovedbeklædning, der nok skal holde Dronningens hår på plads i en piteraq, for det vejer et kvart kilo. Diademet kan desuden skilles ad, så det bliver til fem brocher med motiver af grønlandske planter.

Den smukke og tunge hovedprydelse var en gave til Majestæten fra det grønlandske selvstyrre, Naalakkersuisut og Landstinget, Inatsisartut, i anledning af hendes 40 års tronjubilæum i 2012. Det kostede 300.000 kroner at fremstille. Beløbet blev skaffet ved en indsamling blandt de store selvstyreejede selskaber.

25. maj 2018

Turen går til Island

Delegationsrejse til vulkanøen

I Reykjavik kan ABN's medlemmer møde
både succesfulde islandske erhvervsfolk og
indflydelsesrige politikere.
Den islandske økonomi boomer. Efter et totalt sammenbrud har alle pile de seneste år peget opad på alle fronter - og det er nemt at sammenligne den islandske økonomi med nogle af de vulkaner eller gejsere, som sagaøen er så rig på.

Det er naturligvis interessant for alle, der interesserer sig for den det nordatlantiske erhvervsliv - og det er baggrunden for, at Arctic Business Network til efteråret arrangerer en delegationsrejse til Island. Her er målet den islandske hovedstad, Reykjavik, hvor deltagerne får mulighed for at møde både repræsentanter for det erhvervslivet og indflydelsesrige politikere og meningsdannere.

Delegationsrejsen finder sted den 22. - 25. oktober 2018 og ligger i forlængelse af Arctic Circle-konferencen den 19. - 21. oktober. Konferencen betragtes som et af de vigtigste mødesteder i den arktiske verden og samler flere tusinde deltagere - statsoverhoveder, politikere, videnskabsfolk, erhvervsledere - fra op imod 60 lande.

- Programmet for turen er endnu ikke fastlagt, for det skal formes af deltagerne, fortæller Helle Andersen fra ABN's sekretariat.

- Der bliver mulighed for individuelle mødearrangerenter, så vi vil gerne allerede nu opfordre alle interesserede til at melde sig og være med til at planlægge delegationsrejsen til Island.

Interesserede kan tilmelde sig ved at kontakte ABN's sekretariat. Man kan læse mere om turen her.

Delegationsrejsen til Island arrangeres i samarbejde med Grønlands Rejsebureau, Business Aalborg, Arctic Consensus, Erhverv Norddanmark og Entreprise Europe Network.
Vær med til at skabe programmet!
Giv din interesse til kende og vær med til at forme programmet.


24. maj 2018

Generalforsamling efter bogen

Uddannelse og kompetenceopbygning er vigtige indsatsområder for ABN

Poul Hededal aflægger beretning på
årets generalforsamling i ABN.
Det var en tilfreds formand for Arctic Business Network, Poul Hededal, der kunne aflægge beretning på årets generalforsamling i det transatlantiske netværk.

Hededal kunne se tilbage på mange spændende arrangementer, blandt andet et netværksmøde på den grønlandske nationaldag med Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, en fødevarekonference i Nuuk og en meget synlig deltagelse i Future Greenland, hvor netværket stod bag en række B-to-B-arrangementer og i øvrigt indgik en samarbejdsaftale med Arctic Cluster of Raw Materials.

Formanden slog fast, at uddannelse og kompetenceopbygning er et vigtigt indsatsområde for ABN:

Generalforsamling forløb fredeligt
og var overstået på en god times tid.
- Bestyrelsen vil derfor gerne opfordre til, at det samarbejde om kompetenceløft, som er skabt mellem Royal Greenland, Marcod og en række andre medlemmer, kan bredes ud til andre sektorer. Hvordan dette gøres, er op til de medlemmer, som deltager i sådanne samarbejder og Royal Greenland har meddelt, at de gerne deler deres erfaringer med andre medlemmer, lød det fra Poul Hededal.

Generalforsamlingen bakkede op om formanden. Blandt andre Jan Bager fra DC-Supply, der sagde:

- ABN viser sin styrke, når vi netværker med andre netværk. Et godt eksempel er den planlagte delegationsrejse Island, hvor man er gået sammen med blandt andre Erhverv Norddanmark, Arctic Consensus og Business Aalborg.

- Det er gennem sådanne samarbejder, vi skaber værdi for medlemmerne, understregede Bager.

Generalforsamlingen forløb helt efter bogen og standard-dagsordenen, selv om tidsplanen blev udfordret af tæt trafik i Aalborg-området.

23. maj 2018

MF'ere mødte ABN

Stor tilfredshed med ABN-arrangement i København

På vej ind i magtens korridorer. En del af
ABN-delegationen foran Christiansborg.
- Vi er meget opmærksomme på servicekontrakten på Thule Air Base, selv om hele situationen fortsat er uafklaret. Vi er også opmærksomme på, at amerikanerne gerne vil have et amerikanske rederi til at stå for besejlingen - og at beflyvningen snart skal genforhandles.

Det var budskabet, da Arctic Business Network torsdag var på besøg i Folketinget og mødte fem medlemmer af Grønlandsudvalget - den fungerende formand Aaja Chemnitz Larsen (IA), Claus Kvist Hansen (DF), Lisbeth Poulsen (SF), Karin Gaardsted (S) og Henrik Brodersen (DF), der i øvrigt fortalte, at udvalget arbejder med planer foren Arktisk Investeringsfond.

Aaja Chemnitz Larsen, der er valgt i Grønland, har personligt et stort fokus på det stigende antal grønlændere i Danmark, og fortalte om Nukiga, der med base på Det Grønlandske Hus i Aarhus har fået en tre-årig bevilling til at udbrede kendskabet til Grønland i Danmark.

- Det vil være oplagt, at Arctic Business Network og Nukiga samarbejder, mente det grønlandske medlem af Folketinget.

ABN-medlemmerne er tilfredse
med arrangementet i København.
Mødet med folketingspolitikerne var et led i ABN's medlemsarrangement i København i sidste uge. Torsdagen begyndte med et virksomhedsbesøg hos Grønlands Rejsebureau, der er medlem af netværket.

Her kunne direktør Peter Bastrup fortælle om en grønlandsk virksomhed i rivende udvikling i den danske hovedstad.

- De seneste fem år er vi blevet fem medarbejdere flere på kontoret her i København, nævnte Bastrup, der også fortalte om virksomhedens strategi på turistmarkedet, hvor man via datterselskabet World of Greenland blandt andet står som ejer af Eqi Glacier og Ilimanaq Lodges - to succesrige grønlandske turistresorts.

ABN-medlemmerne mødte også generalkonsul Niels Tanderup Kristensen fra den danske ambassade i Toronto. Han gav en generel introduktion til Canada og den canadiske mentalitet. Konkret arbejder ambassaden med et stort fokus på det grønlandske erhvervsliv. Man håber blandt andet at tiltrække canadiske investorer, som vil deltage på Future Greenland 2019.

Der var stor tilfredshed blandt ABN-medlemmerne med det to dages arrangement i København.

- Det var fint at få mulighed for at drøfte udfordringerne ved at tilbyde finansiering i Grønland under mødet med den arktiske ambassadør, mener Mogens Andersen fra Vækstfonden.

- Jeg har fået et godt indtryk og er meget tilfreds med mit første arrangement i ABN, sagde Gert Daugaard fra Defend Arctic.

- Jeg har fået øjnene op for nye indsatsområder for vores virksomhed, fortæller Anne Marie Petersen fra Knowit.

22. maj 2018

Generalforsamling i ABN

Tid til status

Bestyrelsen på sidste års generalforsamling i Nuuk.
Fra venstre Poul Hededal, Henrik Rafn, Allan Frost
 og Jens K. Lyberth.
Så er det tid til den årlige generalforsamling i Arctic Business Network.

Generalforsamlingen finder sted den 23. maj kl. 16.00 på Center for Logistik og Samarbejde, Langerak 15 i Aalborg Øst. Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til sekretariatet contact@arcticbusinessnetwork.com.

I Nuuk bliver der mulighed for at følge generalforsamlingen på TV. Det sker klokken 12 grønlandsk tid og foregår hos INI A/S, Imaneq 21. Tilmelding på mail hera@ini.gl

Dagsordenen følger vedtægterne og byder blandt andet på formandens beretning om aktiviteterne i de forløbne år, aflæggelse af regnskab og netværkets planer for det kommende år.

10 år med Ilulissat-erklæringen

Topmøde i gletsjerbyen

Topmøde i Ilulissat ved den berømte isfjord.
Udenrigsminister Anders Samuelsen og Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, er den 22.-23. maj 2018 værter for et topmøde i Ilulissat i anledning af ti-året for Ilulissat-erklæringen.

Ilulissat-erklæringen blev indgået på initiativ af den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller, og er en aftale mellem USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark, som blandt andet fastslår, at landene er enig om, at grænsedragningerne i det smeltende polhav skal ske fredeligt og i overensstemmelse med principperne i FN's havretskonvention.

I dag tillægges erklæringen stor betydning for, at Arktis fortsat er et lavspændingsområde, selv om især forholdet mellem Rusland og den øvrige verden er kølnet betydeligt i de forløbne 10 år.

- Med Ilulissaterklæringen gav de arktiske kyststater hinanden hånden på at fastholde Arktis som et lavspændingsområde, hvor konflikter løses på fredelig vis. Det er i vores klare nationale interesse at fastholde den situation. Andre steder i verden er de arktiske stater involveret i alvorlige konflikter på forskellige sider. Derfor kan vi være rigtigt godt tilfredse med, at vi i Arktis har været i stand til at fastholde dialog og samarbejde. Den kurs skal vi fortsætte - og her spiller Ilulissat-erklæringen en stor rolle, siger udenrigsminister Anders Samuelsen.

Ilulissat-erklæringen er på mange måder en diplomatisk genistreg ikke alene, fordi den viste vej til Arktis som et lavspændingsområde, men også fordi aftalen i sin tid satte en effektiv stopper for de daværende ideer om Arktis som et konventionsområde på linie med Antarktis. Erklæringen slår fast, at Arktis i modsætning til Sydpolen er et beboet område - og at folkene i områderne har ret til selv at bestemme udviklingen. For ti år siden var der mange konventionsfortalere - også blandt de arktiske stater i blandt andet Norge - men i vore dage er der næppe nogen, der alvorligt stiller spørgsmålstegn ved kystliniestaternes ret til områderne i polhavet.

Samtidig er den internationale interesse for at indflydelse i Arktis til en vis grad blevet opsuget gennem i Arktisk Råd, hvor en lang række lande som Kina, Sydkorea, Indien, Italien, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har observatør-status i Rådet.

I topmødet i dag og i morgen deltager repræsentanter for USA, Rusland, Canada, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og arktiske oprindelige folk.

Mødet er nyudnævnte Naalakkersuisut Vivian Motzfeldts debut på den internationale scene. Hun lægger op til, at mødedeltagerne blandt andet skal diskutere den fremtidige økonomiske udvikling i Arktis:

- Nøglen til bæredygtig udvikling i den arktiske region er dets folk. Vores overordnede ansvar er at sikre økonomisk fremgang for indbyggerne i Arktis. Det skal gøres gennem bæredygtig innovation, og ved at bruge den natur, vi lever i. På grund af naturen, vores begrænsede indbyggertal og udfordringer med infrastrukturen kan indbyggerne i Arktis ikke konkurrere globalt på mange faktorer. Ilimanaq er et godt eksempel på at bruge det lokale miljø til at skabe økonomisk udvikling og til at fremvise de unikke lokale forhold i Grønland. Vi er fast besluttet på at styrke vores økonomiske samarbejde med den arktiske region for at støtte udvikling af succeshistorier som Ilimanaq, siger Motzfeldt med henvisning til, at mødedeltagerne blandt andet skal besøge den grønlandske bygd Ilimanaq, der fornylig blev hædret med Europa Nostra-prisen.

18. maj 2018

Toppost til arktisk erhvervsmand

Flemming Knudsen ny formand for Hudson Resources

Flemming Knudsen, der er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe, er netop blevet formand for bestyrelsen i Hudson Resources inc.

Det canadiske selskab ejer blandt andet Hudson Greenland A/S, der i løbet af i år begynder en udvinding af anorthosit nær Kangerlussuaq.

Det er en erfaren arktisk erhvervsmand, der nu sætter sig i formandsstolen. Udover at være formand for bestyrelsen i Hudson Greenland har Knudsen blandt andet været direktør for Royal Greenland (2007-11) og før dette fem år som direktør i Air Greenland. Flemming Knudsens erfaringer med råstofbranchen stammer fra halvfjerserne, hvor han var økonomidirektør i Sorte Engel-blyminen ved Uummannaq.

Flemming Knudsen erstatter John Hick som bestyrelsesformand i Hudson Resources inc.

17. maj 2018

Spændende dag for ABN-medlemmerne

Nordatlantisk samarbejde og en øl i solen

Ambassadør Hanne Fugl Eskjær fortæller
 om arbejdet i Arctic Economic Council.
Solen skinnede og København viste sig fra sin bedste side, da Arctic Business Network onsdag indtog hovedstaden.

En lille snes transatlantiske erhvervsfolk deltager i ABN's medlemsarrangement, der begyndte på Nordatlantens Brygge på Christianshavn. Det flot restaurerede pakhus byder på historisk vingesus. I sin var bygningen det fysiske centrum for handelen på Grønland og rummer i dag blandt andet de islandske, grønlandske og færøske repræsentationer i Danmark - og når man vil samarbejde i Nordatlanten, er huset ikke til at komme uden om.

En lille snes ABN-medlemmer deltager
 i medlemsarrangementet i København.
- Vi fik et godt indblik i de mødefaciliteter, som huset også byder på - og så fik vi gjort reklame for den samarbejdsaftale, som Arctic Business Network og Nordatlantens Erhvervsklub har haft i en del år. Aftalen giver ABN-medlemmerne mulighed for at deltage i erhvervsklubbens arrangementer, fortæller Helle Rathke Andersen fra ABN-sekretariatet.

ABN-medlemmerne fik et indblik i det færøske erhvervsliv på et møde med Sigmundur Ísfeld  fra den færøske repræsentation.

- Færøerne er inde i en god og spændende udvikling med mange muligheder og udfordringer, lød det fra Ísfeld.

Frokosten blev indtaget i selskab med den grønlandske repræsentationschef Lida Skifte Lennert, der efterfølgende fortalte om repræsentations arbejde med mange kontaktflader ikke mindst i international sammenhæng.

Nordatlantisk Brygge er en spændende,
gammel bygning med mange rustikke miljøer.
Senere på eftermiddagen gik turen til udenrigsministeriet, hvor Kongeriget Danmarks særlige ambassadør for arktiske anliggender, Hanne Fugl Eskjær fortalte om arbejdet i Nordisk Råd og fremhævede Arctic Economic Council, som et muligt indsatsområde for ABN.

- Vi har mulighed for tre pladser i rådet, men udnytter kun de to. I samarbejde med Departementet for Erhverv har vi overvejet muligheden for at en grønlandsk virksomhed får den sidste plads - og vi modtager gerne forslag, fortalte ambassadøren, der også kunne fortælle, at udenrigsministeriet arbejder på at få kortlagt vilkårene for investering og finansiering af tværgående samarbejder i Arktis.

- Det har været en rigtig spændende dag, hvor vi sandelig også har fået tid til at netværke med en øl i solen, lyder det fra en glad Helle Rathke Andersen, der har planlagt det store arrangement.

Torsdag fortsætter ABN's medlemsarrangement i København med blandt andet virksomhedsbesøg hos Grønlands Rejsebureau og møde med Folketingets Grønlandsudvalg og ikke mindst de to grønlandske folketingsmedlemmer Aleqa Hammond og Aaja Chemnitz Larsen.

Overskud i INI

Effektivt administrationsselskab

INI A/S satser på at være et
 effektivt bolig-administrationsselskab.
Mandag den 14. maj 2018 blev der holdt generalforsamling i INI A/S. På dagsordenen var blandt andet godkendelse af selskabets årsregnskab. Selskabets årsresultat blev et overskud på 3,2 millioner kroner efter skat. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende. Overskuddet overføres til 2018.

Boligafdelingerne er økonomisk uafhængige af INIs økonomi, hvorfor de ikke vil blive påvirket af overskuddet.

Selvstyret, som eneaktionær, har besluttet at genudpege Mads Barlach Christensen, som formand for bestyrelsen samt Kristian May og Line Frederiksen som bestyrelsesmedlemmer. Karin Bing Orkland udtræder af bestyrelsen mens de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, Michael R. Petersen og ArnâraK Z. Lennert fortsætter.

 INI A/S strategiske tiltag har udmøntet sig i et mere effektivt administrationsselskab. Det er fortsat selskabets hensigt at forfølge disse målsætninger om en mere effektiv og serviceorienteret organisation, til gavn for samfundet.

16. maj 2018

Kulturpris til Ilimanaq

Fornem restaurering

Fin pris til bygderestaurering. Foto: Jan Knudsen
Restaureringen af Poul Egedes Missionshus og et pakhus i bygden Ilimanaq nær Ilulissat har modtaget Europa-Kommissionens kulturarvspris - Europa Nostra-prisen 2018, meddeler Realdania By og Byg i en pressemeddelelse.

- Vores prisvindere er det levende bevis på, at vores kulturarv er langt mere end erindringen om vores fortid; det er nøglen til at forstå vores nutid og en ressource for vores fremtid, siger operasangeren Plácido Domingo, der er formand for Europa Nostra.

Realdania By & Byg købte i 2014 to fredede huse i Ilimanaq - missionæren og handelsmanden Poul Egedes hus og et nærtliggende pakhus begge fra 1700-tallet. Købet skete på baggrund af et årelangt samarbejde med Selvstyret i Grønland, Grønlands Nationalmuseum, den daværende Qaasuitsup Kommunia i dag Avannaata Kommunia og turismeorganisationen World of Greenland. Målet var at skabe udvikling i området gennem bevarelse af de unikke historiske huse.

Området er også på UNESCO-listen med verdensarv på grund af sin enestående natur- og kulturarv. Realdania støtter også opførelsen af Isfjordscentret i Ilulissat.

World of Greenland, der er et datterselskab af Grønlands Rejsebureau, har opført en række feriehytter ved de nu prisbelønnede huse - og Rejsebureauet tilbyder spændende ture med ophold i den lille nordgrønlandske bygd. Det kan man læse meget mere om på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.

Torskeprojekt udvides

Nytænkning i fiskeindustrien

Brøndbåden Maniitsoq på det første togt til Nuuk-området,
hvor der blev hentet 75 tons levende torsk.
Foto: Royal Greenland
Royal Greenland udvider nu sit Nuutaq Cod-projekt og begynder at modtage levende torsk fra Kapisillit og Ameralikfjorden ved Nuuk til produktionen i Maniitsoq. I løbet af nogle uger begynder man også at modtage torsk fra Sisimiut-området.

Gennem de seneste tre år har Royal Greenland arbejdet med nutaaq-torsk eller ny torsk. Inspireret af den boomende norske lakseindustri har koncernen udviklet et koncept, hvor torsk holdes i bur på åbent hav, inden de bliver sejlet ind til kysten, hvor de så bliver slagtet og forarbejdet, siger Royal Greenlands direktør Mikael Thinghuus til fagbladet Fødevarewatch.

- Måden, vi håndterer fisken på, er i høj grad inspireret af måden, man håndterer laks på. Den store forskel er, at laksen bliver opdrættet fra den er ganske lille og går i fangenskab hele livet, hvor vores torsk er vilde og går kun i fangenskab i en kort periode, forklarer Thinghuus.

Steen Sørensen, der er driftschef i Royal Greenland, forklarer. at årsagen til, at man nu udvider indhandlingen til både Nuuk- og Sisimiut-området er, at man på den måde kan forlænge torskesæsonen, så man begynder tidligere og slutter senere.

I 2017 indhandlede cirka 80 kutter-og jollefiskere i Manitsoq i alt omkring 6.000 tons levende torsk til Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, hvor de holdes levende, lige indtil de slagtes og forarbejdes.

Brøndbåden ”Maniitsoq”, der kan laste cirka 85 tons levende torsk ad gangen, hentede lørdag den 12. maj de første levende torsk fra fiskernes flyttebure i Kapisillit - og Ameralik området. Cirka 75 tons blev det til.

15. maj 2018

Kangerlussuaq base for indlandsis-logistik

Stor tilfredshed med Mittarfeqarfiit

Amerikanske isflyvnings-specialister er
meget tilfredse med Kangerlussuaq.
Selv om det efterhånden er flere end 25 år siden, at USA forlod Kangerlussuaq, kan man stadig med mellemrum se amerikanske Hercules-fly med ski operere fra den gamle base.

Det er 109th Airlift Wing, der er specialister iat lande med de store fly på indlandsisen. Eskadrillen, der tilhører den amerikanske nationalguarde - et slags civilforsvar og hjemmeværn - har til opgave at støtte National Science Foundation, NSF, med at håndtere transport af gods og forskningspersonel til forskellige forskningsstationer inde på indlandsisen, blandt andet Summit, som er en del af NSF. De supporterer også den danske forskningsstation EastGrip.

Amerikanerne har nu indgået en fem-årig aftale med Mittarfeqarfiit om indkvartering og servicering i forbindelse med den amerikanske mission.

109th Airlift Wing har valgt Kangerlussuaq som deres fortrukne lufthavn at operere ud fra, dels på grund af den korte afstand til isen, men ikke mindst fordi Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq kan tilbyde dem en pakkeløsning med indkvartering og forskellige serviceopgaver.

- Det er glædeligt, at 109th Airlift Wing har sat pris på den service Mittarfeqarfiit yder i Kangerlussuaq, og at de på den baggrund har ønsket at udvide aftalen. Den femårige aftale betyder, at vi kan fortsætte det gode samarbejde, som ligger helt i tråd med det vi gerne vil, nemlig at arbejde for hele tiden at forbedre vores service og skabe mest værdi for kunder og samfund. Og at 109th Airlift Wing derudover engagerer sig meget i lokalsamfundet er kun positivt for alle i Kangerlussuaq, mener Jeppe Jensen, kommerciel direktør i Mittarfeqarfiit.

109th Airlift Wing har hjemmebase på Straton Air base, hvor de har i alt 12 stk. C130 Hercules med ski.

14. maj 2018

Nyt Naalakkersuisut

Navne på regeringsposterne

Nye folk på posterne i den grønlandske regeringssilo.
Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen kunne fredag præsentere medlemmerne af den nye grønlandske regering, efter at Siumut har indgået en koalitionsaftale med Parti Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.

- Formand for Naalakkersuisut, Natur og Miljø, Kim Kielsen (S)
- Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og næstformand for Naalakkersuisut, Simon Simonsen (S)
- Naalakkersuisoq for Finanser, Skatter, Pele Broberg (PN)
- Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie og Justitsvæsen, Anthon Frederiksen (PN)
- Naalakkersuisoq for Handel og Energi, Aqqalu Jerimiassen (A)
- Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Landbrug, Erik Jensen (S)
- Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Kultur, Vivian Motzfeldt (S)
- Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning, Doris J. Jensen (S)
- Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (NQ)

11. maj 2018

Bestyrelsesrokade

Medarbejdernes mand blev formand

Pilot i formandsstolen for Air Greenland.
Søren Lennert Mortensen meddelte i marts, at han ikke ønskede genvalg til bestyrelsen i Air Greenland - og derfor valgte bestyrelsen efter generalforsamling i det nationale grønlandske flyselskab en af de tre medarbejderrepræsentanter som ny formand.

Valget faldt på Henrik Maule Steinbacher, der til hverdag er pilot i Air Greenland. Det er ganske usædvanligt, at en medarbejderrepræsentant bliver valgt til bestyrelsesformand - og Steinbacher forventer da heller ikke at sidde længe i formandsstolen, fortæller han til flymediet Check-in.

Normalt udpeges formanden af det grønlandske selvstyre, men på grund af valget til Inatsisartut og den deraf følgende usikkerhed om regeringsdannelsen kunne det ikke lade sig gøre.

- Når selvstyret har fundet en ny repræsentant, vil der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, og så konstituerer bestyrelsen sig igen. Jeg forventer, at selvstyret kommer til at overtage formandsposten igen,” siger Henrik Maule Steinbacher.

Sådan ser bestyrelsen i Air Greenland ud indtil videre:
– Henrik Steinbacher (formand), medarbejderrepræsentant
– Claus Holstein (næstformand), udpeget af den danske stat
– Søren Lennert Mortensen, udpeget af Selvstyret
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Selvstyret
– Bjarne Eklund, udpeget af den danske stat
– Leif Rasmussen, udpeget af SAS – Jan Torberger, udpeget af SAS
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Klar til turistsæsonen

Beredskabet fungerer

Slangerne rulles ud i fjeldet i frost og høj sol.
 Foto: Forsvaret.dk
Krydstogtsæsonen står for døren. Det er en af årsagerne til, at det grønlandske beredskab, politiet og Arktisk Kommando netop har gennemført det halvårlige øvelsesforløb, Tappik.

Det fandt sted i Nuuk og nærmeste omegn den 8. maj, hvor hovedbegivenheden var redning til søs. En båd med 21 turister havde sendt nødmelding efter at have ramt et skær og var begyndt at synke. Desuden trænede man andre øvelsesmomenter som kommunikation og indsættelse af brandmandskab i fjeldet.

Politiet havde indsat tre Sisak-kuttere, og Søværnet deltog med inspektionsfartøjerne Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen. Desuden medvirkede brandvæsenet i Nuuk.

- Det er vigtig med disse øvelser, fordi vi har forskelligt grej. Det er vigtigt, at vi ved, hvad hver enhed kan bidrage med, når det skal gå stærkt, fortæller beredskabschef i Nuuk, Knud Pedersen.

Underskud i RAL

Bestyrelsesformand genvalgt

Vi skal ikke skabe overskud, siger Kuno Fencker.
Royal Arctic Line kom ud af 2017 med et underskud på 7,5 millioner. Det kom frem, da selskabet den 9. maj holdt generalforsamling på den nye Sikuki-havneterminal i Nuuk.

Resultatet betegnes som ikke-tilfredsstillende, omend indenfor det forventelige, når de særlige operationelle udfordringer tages med i betragtning oven i de store, men nødvendige forandringer, der er igangsat.

- Royal Arctic Line’s ambitioner er ikke at skabe store overskud, men har det mål, at skulle servicere samfundet bedst muligt, rettidigt udskifte forældet udstyr og gøre ting mere effektivt gennem nytænkning, og styre fremtidige udgifter forbundet med fragt og transport på en hensigtsmæssig måde, til gavn for samfundet som helhed, siger bestyrelsesformanden Kuno Fencker, der i øvrigt blev genvalgt på generalforsamlingen.

Bestyrelsen består ud over Fencker af Erik Jørgen Østergaard, Mai-Lill Ibsen, Tanja Nielsen og Amma Knudsen. Derudover blev medarbejderrepræsentanterne udskiftet efter 4 års virke. Således udtræder Finn Lindberg og Aningo Broberg og erstattes af Eydun Simonsen og Laust Vestergaard. Jens Peter Rosing Berthelsen opnåede genvalg.

Sidst der var et underskud i selskabet var i regnskabsåret 2014. Underskuddet dengagn var 14 millioner kroner.

Læs Royal Arctic Lines årsrapport.

9. maj 2018

Koalitionsaftale på plads

Ny grønlandsk regering på vej

Kim Kielsen fortsætter som formand for Naalakkersuisoq.
I sidste uge indgik formanden for Grønlands største parti, Siumut, Kim Kielsen aftale med de tre små partier Parti Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai om en ny grønlandsk regering efter valget til Inatsisartut den 24. april.

Regeringen sidder på 16 mandater, som er det smallest mulige flertal i Inatsisartut, hvor der er i alt 31 pladser. Den ny grønlandske regering hviler på en ganske omfangsrig koalitionsaftale med hele 350 punkter.

Aftalen slår blandt andet fast, at den ny regering vil fortsætte investeringerne i de nye lufthavne, men byder derudover på ønsker om udvikling af erhvervslivet og blandt andet en øget satsning på landbruget i Grønland. Samtidig varsles en stramning af reglerne for tilkaldt arbejdskraft.

Der er endnu ikke sat navne på medlemmerne af det kommende Naalakkersut. Det vil formentlig først ske i forbindelse med det første møde i Inatsisartut, der er planlagt til den 15. maj.
Hele koalitionsaftalen kan læse på Siumuts hjemmeside.

4. maj 2018

ABN indtager København

Besøg i magtens korridorer

ABN indtager København.
Der bliver både virksomhedsbesøg og lejlighed til at møde indflydelsesrige politikere, når Arctic Business Network inviterer medlemmerne til København i dagene 16. til 17. maj.

Det er lykkedes sekretariatet at få aftaler med en sand perlerække af oplægsholdere, blandt andre Kongeriet Danmarks arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær, generalkonsul i Toronto Niels Tanderup Kristensen, Folketingets Grønlandsudvalg, Naalakkersuisuts repræsentationschef i København Lida Skifte Lennert og mange andre.

Undervejs på den spændende tur, der blandt andet også byder på en frokost i Snapstinget, bliver deltagerne klædt på til den arktiske debat og hører alt om de arktiske strategier, erhvervsmulighederne og de seneste samfundstendenser.

Læs mere og se på programmet på Arctic Business Networks hjemmeside.

Frem med pisken

Vellykket konference

Thomas Ingemann-Nielsens budskab var
klart: Hold taletiden eller pisken kommer frem!
Thomas Ingemann-Nielsen fra Artek havde fundet hundepisken frem. da han tirsdag bød velkommen til konferencen Transportation Infrastructure Engineering in Cold Regions, der fandt sted i Sisimiuts kulturhus Taseralik.

Ingemann-Nielsen havde medbragt hundepisken for at gøre det klart for deltagerne, at programmets mange deadlines skulle overholdes.

Selve konferencen sluttede torsdag - blandt andet med et besøg på den kommunale havn i Sisimiut. Fredag og weekenden over fortsætter en god del af konferencedeltagerne i Kangerlussuaq, hvor de blandt andet ved selvsyn skal studere effekterne af den smeltende permafrost.