28. maj 2014

Udfordringer og muligheder i grønlandsk minedrift

Positive erfaringer med mineindustrien

Damien Miller, australsk ambassadør
 i Danmark, Norge og Island.
-Mineindustrien har en stabiliserende effekt på den australske økonomi, så landet er kommet forholdsvis upåvirket gennem den verdensomspændende økonomiske krise. Det fortalte den australske ambassadør i Danmark, Norge og Island, Damien Miller, da han tirsdag gæstede Aalborg.

Mineindustrien er en væsentlig del af den australske økonomi og bidrager med cirka 10 procent af bruttonationalproduktet. Australien har kun positive erfaringer med minerne, der ofte bringer nyt liv til områder, der ellers har været truet af affolkning - og Damien Miller forventer, at det samme vil ske i Grønland.

- Oprindeligt var der en del modstand mod mineindustrien blandt landets aboriginals, men minerne har givet beskæftigelse og udvikling. Nogle steder er op til 70 procent af de beskæftigede lokale, sagde Miller.

Han ser i øvrigt et stort potentiale for danske virksomheder i mineindustrien.

- Danske virksomheder er eksperter inden for "cleantech" - og her må vi erkende, at vi har et svagt punkt i Australien.

Flemming Knudsen, FK-46 og formand for
 Arctic Business Networks råstofgruppe.
Damien Millers Aalborg-besøg var et led i Arctic Consensus-møderækken "North Denmark Arctic Dialoque". Udover Damien Miller bød mødet også på oplæg af Flemming Knudsen, FK-46 og Niels Tanderup Kristensen fra Dansk Industri. Overskriften for mødet var "udfordringer og muligheder, når den grønlandske mineindustri bliver en realitet".

Flemming Knudsen, der også er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe, gjorde status over den grønlandske mineindustri - og slog fast, at der i øjeblikket ikke findes producerende miner i Grønland.

Flemming Knudsen gjorde det også klart, at internationalt set er mineindustrien en forholdsvis lille branche med et fasttømret netværk - så skal man ind i branchen, er man nødt til at finde samarbejdspartnere, der vil dele viden og erfaring.

- Det er vigtigt, at Grønland satser på at uddanne befolkningen, hvis landet skal have noget ud af minerne, mener Flemming Knudsen, der i øvrigt fremhævede den grønlandske byggebranche og servicevirksomhederne som dem, der sandsynligvis vil få nemmest ved at være underleverandører til mineindustrien.

Niels Tanderup Kristensen, DI.
Som afslutning på mødet gav Niels Tanderup Kristensen en kort introduktion til Arctic Cluster of Raw Materials og gruppens kommende besøg i Toronto, hvor også kronprinsparret deltager.

Arctic Consensus havde arrangeret mødet, der samlede en god snes deltagere, i samarbejde med Arctic Business Network, DI Aalborg og Erhverv Norddanmark.

Damien Miller fortalte i øvrigt, at han i den kommende uge besøger Grønland.

27. maj 2014

Ros til Arctic Education Network

Frafaldet blandt grønlandske studerende kan mindskes

Den danske studiementalitet og diskussionsmiljøet
kommer som en overraskelse for de grønlandske
studerende, mener Line Langholm Larsen.
- Seashow er et godt initiativ, der er med til at give grønlandske uddannelsessøgende et realistisk billede af tilværelsen som studerende i Danmark.

Der var ros til Arctic Education Network, da netværket mandag havde inviteret cand. pæd. soc. Line Langholm Larsen til at fortælle om sit speciale, der er en analyse af frafaldet blandt grønlandske studerende. Mødet foregik i aulaen på Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Trods roserne var der også forslag til forbedringer.

- De grønlandske unge er ofte lidt tilbageholdende og generte, så det vil være godt, hvis der bliver bedre muligheder for individuelle samtaler på Seashow, foreslog Line Langholt Larsen.

I sit speciale fra Århus Universitet undersøger Line Langholm Larsen årsagerne til, at mange grønlandske studerende falder fra under uddannelse i Danmark - og hun har mange gode bud på, hvordan man hjælpe de studerende godt på vej i studierne.

Specielt studiekulturen og sproget kan volde problemer. De grønlandske elever har det svært med med en kultur, hvor man gør opmærksom på sig selv hele tiden - og selv om de grønlandske elever er dansktalende, så volder de mange fremmedord og sproget alligevel problemer. Line Langholm Larsen havde også drøje hug til den gymnasiale uddannelse i Grønland, som ikke ruster studenterne godt nok til en universitetsuddannelse.

Line Larsen foreslår i øvrigt, at man bruger de grønlandske studerende i Danmark aktivt i studievejledningen - blandt andet som mentorer for nye studerende.

- Det vil også være en god ide, når de studerende er på ferie i Grønland, at de besøger de lokale skoler og fortæller om livet som studerende i Danmark, foreslår Line Langholm Larsen.

Netværksmødet havde samlet en lille snes deltagere - og den efterfølgende diskussion viste, at repræsentanterne for de nordjyske uddannelsesinstitutioner var enig med Line Langholm Larsens konklusioner og anvisninger.

Arctic Education Network er i øvrigt i gang med planlægningen af det kommende Seashow, der skal finde sted i 2015.

26. maj 2014

Tag geværet med

Opfordring fra politiet i Qaqortoq

Isbjørne er en del af hverdagen på Svalbard.
Det er bestemt ikke hver dag, at man hører politiet opfordre til, at man skal bære våben - men det var ikke desto mindre tilfældet søndag eftermiddag i den sydgrønlandske by Qaqortoq.

Opfordringen skyldes en isbjørn, som var observeret mindre end fem kilometer fra byen.

- Borgere i Qaqortoq og omegn bør ikke færdes alene. Vi anbefaler, at folk, der færdes udenfor byen, bør bære våben. Man skal holde afstand fra isbjørnen, og man skal ikke nærme sig den, lød opfordringen fra politiet i følge avisen Sermitsiaq.

Det er ikke velset at bære våben i baren,
 lyder opfordringen fra Radisson
i Longyearbyen. (Billedet er klikbart.)
 Der er ikke noget mærkeligt i politiets opfordring. På Svalbard, hvor isbjørne i høj grad færdes tæt på bebyggelserne, er det ganske enkelt normalt at bære våben udendørs. Det er faktisk så normalt, at der i de fleste butikker, restauranter og andre offentlige steder ofte er et våbenskab i garderoben, hvor man kan sætte gøbben, hvis man skal handle eller have en tår over tørsten.

 Og lige så normalt, som det er at bære våben udendørs, lige så ildeset er det altså at bære våben indendørs - som skiltet fra Radisson-hotellet i Longyearbyen så malende beskriver.

23. maj 2014

Sisimiut, sommerskole og succes

Ilisimatusarfiks og CIRCLA's sommerskole blev en succes

Sommerskolen bød både på forelæsninger,
workshops og ekskursioner. Foto: CIRCLA
Deltagerne var engagerede og tilfredse, da Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik og Aalborg Universitets center for arktiske studier, CIRCLA, i forrige uge arrangerede sommerskole i Sisimiut.

- Det var et spændende arrangement, som jeg godt tør kalde en succes, siger Rasmus Gjedssø Bertelsen fra CIRCLA.

Der var kun plads til 15 deltagere på sommerskolen - og man havde derfor afvist over 50 velkvalificerede ansøgere til kurset, der specielt henvendte sig kandidat- og PhD-studerende.

Blandt forelæserne var Birger Poppel fra Ilisimatusarfik,
 der fortalte om klimaforandringerne og
mineral-efterforskningen i et bæredygtigt perpektiv.

Foto: CIRCLA
- Deltagerkredsen var talentfulde unge mennesker fra hele Arktis - og vi blev præsenteret for mange spændende ideer på sommerskolen, der var en blanding af forelæsninger, workshops og ekskursioner.

Overskriften var bæredygtighed - og forelæserne kunne blandt andet berette om studier i bæredygtig udvikling af krydstogtsturisme og bæredygtige bosætningsmønstre.

Kurset er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation, der har bevilget midler til University of the Arctic – et internationalt samarbejde mellem universiteter med arktiske institutter. UArctic har efterfølgende bedt CIRCLA og Ilisimatusarfik om at arrangere sommerskolen.

Kurset foregik i Arteks lokaler i Sisimiut.

22. maj 2014

IMO godkender polarkode

Nye regler for sejlads i polarområder

Den ny polarkode skærper kravene
til sejlads i arktiske farvand.
FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) har netop godkendt globale bindende regler, der skal styrke sikkerheden ved sejlads i polarområder. Det betyder nye krav blandt andet til passagerskibe.

Efter flere års intense forhandlinger godkendte IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) tirsdag et nyt regelsæt for sejlads i arktisk farvand. Hermed har IMO i dag taget et afgørende skridt til at gøre den såkaldte polarkode internationalt bindende.

Polarkoden omfatter hele paletten af sejlads i polarområder – lige fra konstruktion af skibe, uddannelse af besætning, navigation til bedre koordination af eftersøgning og redning. Polarkoden vil gælde for passagerskibe samt lastskibe med en bruttotonnage over 500.

- Danmark var med til at sætte polarkoden på dagsordenen i IMO. Jeg er derfor utrolig glad for, at vi med polarkoden nu styrker sikkerheden for skibe, der sejler i Arktis og Antarktis. Danmark har især arbejdet for at styrke sikkerheden for krydstogtskibe, som sejler i grønlandske farvande. De nye internationale regler fastlægger en række vigtige forholdsregler ved sejlads i isfyldte farvande, blandt andet. krav til redningsudstyr og uddannelse af besætningen. Det er helt i tråd med de nationale regler for krydstogtskibe ved Grønland, som Søfartsstyrelsen arbejder på, siger Francis Zachariae, vicedirektør i Søfartsstyrelsen.

IMO’s søsikkerhedskomité forventer at vedtage de nye regler i efteråret 2014. Også IMO’s miljøkomité (MEPC) vil vedtage de miljømæssige regler ved sejlads i polarområder i efteråret 2014.

21. maj 2014

Mayday, mayday...

Nødråb fra Grønlands Arbejdsgiverforening

Der er i øjeblikket 59 ledige maritime lærepladser
 i Grønland
.
Grønland mangler søofficerer. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Grønlands Arbejdsgiverforening, der nu sætter fokus på problemet. Hele 59 elevpladser kan man tilbyde netop nu.

Officersgruppen i de grønlandske rederier bliver ældre og ældre, og man har konstateret, at det er vanskeligt at rekruttere unge her fra landet til at overtage jobbene. Det betyder blandt andet, at fiskerierhvervet har svært ved at overholde bekendtgørelsen om bemanding af fiskefartøjerne.

Grønland har stolte maritime traditioner - og derfor
 kan det ikke være rigtigt, at man skal hente
hovedparten af søofficererne udefra, mener
Grønlands Arbejdsgiverforening.
 - Overordnet set er det som virksomhed et klart ønske at kunne bemande vores skibe med grønlandsk arbejdskraft i så stort et omfang som muligt, siger sekretariatschef Karsten Lyberth-Klausen fra GA.

- Vi ønsker derfor at gøre en indsats for at rekruttere dygtige unge mennesker til de maritime uddannelser i såvel fiskeriflåden som i handelsskibene. Det drejer sig primært om officerer, navigatører, maskinmestre og fiskeriteknologer.

 - Det kan ikke være rigtigt, at vi i Grønland - med vores stolte maritime traditioner - skal hente hovedparten af vores officerer udefra, så vi må arbejde sammen for at få problemet løst, fortsætter Karsten Lyberth-Klausen.

 - Både på kort sigt, hvor vi i dag kan tilbyde hele 59 maritime elevpladser, og derfor skal håndtere de umiddelbare udfordringer, som den manglende arbejdskraft giver os allerede nu. Men først og fremmest skal vi have lagt en langsigtet plan, så vi i løbet af 5-10 år kan sikre ikke mindst fiskerierhvervet de nødvendige officerer. For vi kan se, at problemet ellers vil øges i de nærmeste år, og det tager tid at uddanne nye officerer, der skal igennem det maritime uddannelsessystem.

Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet skal barsle med en kampagne, som skal informere om såvel krav og uddannelsesforløb som arbejdsvilkår og karrieremuligheder. Kampagnen skal synliggøre, at der er tale om udfordrende uddannelser, der ud over jobsikkerhed og langvarig beskæftigelse også indebærer evnen til at påtage sig ansvar.

20. maj 2014

Litauisk interesse for Arktisk Råd

Frygter at blive koblet af udviklingen
Litauen overvejer mulighederne for
observatør-status i Arktisk Råd.
I øjeblikket diskuteres det i Litauen, om landet skal søge observatørstatus i Arktisk Råd. Hvis Singapore kan være med, så kan Litauen vel også, lyder ræsonnementet - og nu frygter man, at Litauen er ved at komme for sent til toget.

Lithuania Tribune interviewede forleden professor Lassi Heininen fra Laplands Universitet og blandt andet tilknyttet UArctic for at få Litauens muligheder belyst.

Professoren ridser de storpolitiske aspekter for Litauen som baltisk stat op - set i lyset af krisen i Ukraine. Konklusionen er blandt andet, at USA's og Ruslands overlappende interesser i Arktis kan virke stabiliserende - og at Litauen ikke skal forvente, at EU nødvendigvis kan varetage Litauens interesser gennem sin ad hoc-observatørstatus.

Fælles interesser i Arktis kan stabilisere
konflikterne med Rusland.
Heininen mener, at den udbredte modvilje blandt USA, Rusland og Canada mod at give EU fuld observatørstatus, svækker EU's position i Arktis - og at EU skal gøre sine mål og prioriteter tydelige, inden man igen søger om fuld observatørstatus.

Lassi Heininen gør i øvrigt opmærksom på betydningen af den arktiske forskning. Litauen har i modsætning til de to andre baltiske stater Estland og Letland ikke decideret arktisk forskning.

Professer Lassi Heininen analyserer forholdet
mellem de baltiske stater og Arktis. Foto: UArctic
Lithuania Observer slår til lyd for, at når selv fjerne lande som Singapore er interesseret i Arktis, så er Litauen nødt til også at gøre sin indflydelse gældende. Jo hurtigere man kommer med, jo mere indflydelse.

Professor Heininen forklarer, at netop Singapore har en stor interesse i at vide, hvad der sker i Arktis. På grund af landets placering ved Malakka-strædet kan fremtidige sejlruter via Arktis få stor indflydelse på Singapores strategiske betydning.

I den forbindelse fremhæver professoren, at han betragter nordkalotten som en sammenhængende region, hvor Østersø-regionen er en naturlig del. Derfor er en observatørstatus i Arktisk Råd en god position for at være med. Heininen henviser i øvrigt til Polen, der efter hans opfattelse har opnået stor indflydelse gennem sin mangeårige observatør-status i Arktisk Råd.

Interveiwet med Lassi Heininen kan læses her.

Arktisk Råds regler for observatører kan ses her.

19. maj 2014

Kineserne skræmt væk

Dansk debat bekymrer

Geir Helgesen: Kinesiske selskaber er
meget opmærksomme på imaget.
- Kineserne blev nærmest skræmt væk, da debatten om Isua-minen var på sit højeste. Det sagde lederen for Nordisk Institut for Asien-studier, Geir Helgesen, PhD på forrige uges grønlandske erhvervskonference på Christiansborg.

- Den hårde tone i debatten bekymrede kineserne, for på topplan i kinesiske virksomheder er man meget optaget af imaget, forklarer Geir Helgesen.

- Man skal vænne sig til, at Kina efterhånden er et højt udviklet land lige som Canada og USA - og de ønsker først og fremmest at drive gode virksomheder. Kineserne mener selv, at de ikke er værre end virksomheder i andre lande, og jeg vil derfor ikke udelukke, at debatten har skræmt risikovillig kapital væk.

Helgesen er bestemt heller ikke begejstret for debatten. Ikke mindst pressens optræden finder han uklædelig.

- Det var som om, at man slet ikke ville anerkende, at kinesiske virksomheder opererer selvstændigt, men forventer at der er nationalistiske motiver til alt, hvad de foretager sig.

Debatten var også uklædelig, fordi London Mining jo slet ikke er et kinesisk selskab, men bare havde en direktør af kinesisk oprindelse.

- Direktøren har fortalt mig, at det var et meget frustrerende forløb. Han har ikke noget imod at blive kritiseret for noget, han har gjort  - men det var frusterende at blive kritiseret for noget, han ikke havde gjort.

Geir Helgesen har studeret og arbejdet med de asiatiske lande de seneste 40 år. Han advarer mod det stærke fokus på Kina "som den gule fare".

Alle asiatiske lande har undergået en massiv udvikling - og de vender sig nu mod omverdenen. Geir Helgesen fremhæver i den forbindelse især Japan og Sydkorea som interessante og interesserede samarbejdspartnere i Arktis.

Helgesen opfordrer til, at man i den danske og grønlandske debat fokuserer på udfordringerne med de store internationale koncerner, der ikke kan undværes i mineindustrien - i stedet for blot at fokusere på nationalitet.


15. maj 2014

Ønske om større forståelse

Samarbejde mellem det offentlige og det private

Thorkild Lauridsen fortalte om offentlige
 og private partnerskaber.
Nye finansieringsformer var på dagsordenen, da Sermersooq Business Council og Grønlands Arbejdsgiverforening, Sulisitsisut, 5. maj holdt en konference om OPP - Offentlige og Private Partnerskaber.

Baggrunden er det massive behov for store investeringer i Grønland, som tvinger både den offentlige sektor og erhvervslivet til at tænke i nye baner.

Konferencens omdrejningspunkt var advokatfirmaet Rønne og Lundgrens erfaringer inden for OPP. Blandt oplægsholderne var også direktør Thorkild Lauridsen fra Arctic Consensus i Aalborg.

Arctic Consensus satser på at opbygge et arktisk videnshus i den nordjyske havneby - og med det udgangspunkt havde Lauridsen fokus på, at vækst i Grønland kræver et tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor.

 - Hvis det offentlige og private åbner mere op for innovativt samarbejde, vil vi kunne bane vejen for at tiltrække investorer med mere strategisk investeringsvillig kapital. Derved kan vi opbygge nye muligheder for investering, som ikke har kortsigtet overskud som eneste succeskriterium.

Thorkild Lauridsen er dog også opmærksom på, at et sådant samarbejde kræver, at det offentlige og private udvikler en større forståelse for hinandens behov og formål. Han glæder sig over, at de omkring 60 aktive deltagere i konferencen repræsenterede både virksomheder, grønlandske kommuner og det grønlandske embedsværk.

Slut med pigdæk

Sommersæsonen begyndt

Efter en lang vinter er pigdæk nu
forbudt i Nuuk og Sisimiut.
Vinteren i Grønland har været hård - og har selv efter grønlandske forhold varet længe.

Det konstaterede ABN's business-ekspedition ved selvsyn for et par uger siden, hvor temperaturerne i Nuuk og Sisimiut svingede omkring de 10 frostgrader.

Men nu er vinteren forbi. Det har politiet bestemt.

Derfor er det fra den 15. maj forbudt at køre med pigdæk i Kommuniqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia. De to kommuner fik ellers en dispensation, da sneen stadig lå højr i gaderne den første maj.

Normalt er det nemlig kun tilladt at køre med pigdæk i Grønland i perioden fra den 1. oktober til den 1. maj.

Pigdæk er nyttige i glat føre, men de er også et problem, fordi de slider på asfalten og give masser af støv i bymiljøerne.

Torsdag den 15. maj byder vejret i både Sisimiut og Nuuk på temperaturer lige omkring frysepunktet - og der forventes både nattefrost og slud de kommende dage, så med sommerdæk på bilerne er der nu lagt op til at par spændende dage i de to vestgrønlandske byer.

14. maj 2014

Stor opgave til DNV GL

Risikoanalyse skal styrke beredskabet

Morten Dalby Jacobsen - her fotograferet ved et
ABN-møde - kan glæde sig over stor opgave til DNV GL.
DNV GL, der er medlem af Arctic Business Network, skal kortlægge de maritime risici i Grønland.

Virksomheden har netop vundet opgaven med at udarbejde en risikoanalyse for havmiljøet i de grønlandske farvande ud til 200 sømils-grænsen for Forsvarskommandoen. Risikoanalysen skal være færdig og afleveret ved udgangen af året.

- Vi skal blandt andet se på risikoen for grundstødninger, kollisioner med andre skibe eller isfjelde og olieudslip. Det skal alt sammen plottes ind på et kort, hvor man med farvekoder kan se, hvor risikoen er størst, fortæller Morten Dalby Jacobsen, der er station manager på DNV-GL’s kontor i Aalborg, hvorunder det verdensomspændende firmas Grønlandsafdeling hører.

DNV GL skal analysere risici ved
sejlads i de grønlandske farvande.
Analysen skal indgå i overvejelserne om, hvordan forsvaret i fremtiden skal øge indsatsen i Arktis.

- Med den samlede risikoanalyse for havmiljøet kan vi blive klogere på, hvordan vi bedst bruger de begrænsede midler i Arktis, fortæller chefen for forsvarskommandoens planlægnings- og programsektion, oberst Peter Harling Boysen. Det handler om at sætte ind, hvor risikoen er størst.

DNV GL har tidligere leveret risikoanalyser til Arktisk Råd og er for tiden ved at færdiggøre en lignende analyse for Svalbard. Et væld af data om skibstrafikkens adfærd, klima og vejrforhold, dyreliv, naturens følsomhed og andre komplicerede faktorer danner grundlaget for sandsynligheden for og konsekvenserne af f.eks. grundstødning og olieforurening, og ikke mindst effekten på havmiljøet.

Kontrakten blev indgået den 24. april og involverer en lang række interessenter i arbejdet.
Det første møde med interessenterne blev holdt i sidste uge i Nuuk med repræsentanter for blandt andet Arktisk Kommando, Naalakkersuisut og Pinngortitaleriffik, fortæller Morten Dalby Jacobsen.

- Grønland får stor nytte i deres planlægning og beredskab. Men i øvrigt er det naturligt at vi arbejder meget tæt sammen med Naalakkersuisut. Hvis ulykken er ude, bliver vi nødt til at hjælpe med alle midler, fortæller oberst Peter Harling Boysen.

Wammen på rundtur

Forsvarsministeren i Grønland

Wammen orienteres om Arktisk Kommando
 i operationsrummet. Foto: Arktisk Kommando/Thomas Bruun
 de Neergaard
Forsvarsminister Nicolaj Wammen har netop besøg Grønland.

Det blev en lang rundrejse, hvor han kom hele øen rundt og besøgte Arktisk Kommandos stationer, Thule Air base og Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk.

 Under besøget aflagde Forsvarsministeren visit hos Landstyreformand, Aleqa Hammond og besøgte inspektionsfartøjet Knud Rasmussen, hvor også rigsombudsmand, Mikaela Engell samt specialkonsulent i selvstyrets udenrigsdepartement, Jacob Isbosethsen deltog.

Chefen for Arktisk Kommando generalmajor
S.Ø. Nielsen, da business-ekspeditionen
besøgte kommandoen.
Arktisk Kommandos hovedkvarter var i øvrigt også et af målene, at ABN’s Business-ekspedition for 14 dage siden besøgte Nuuk. Deltagerne i ekspeditionen fik her en orientering om forsvarets opgaver i Grønland – og chefen, generalmajor S. Ø. Nielsens vurdering af sikkerhedssituationen i Arktis.

Bryllupsdag

Kronprinsparret er nært knyttet til Grønland

De nygifte i rådhusets mødesal, der i øvrigt
 også bruges til borgerlige vielser i Nuuk.
I anledning af 10-året for brylluppet mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, har redaktøren været i arkivet for at finde et billede eller to til at markere begivenheden.

Det blev til to billeder, som aldrig tidligere er offentliggjort. De er taget den 22. juni 2004, hvor kronprinsparret var i Nuuk for at takke for den grønlandske nationaldragt, som den daværende Nuup Kommunea havde foræret Mary i bryllupsgave - og den lidt mere beskedne festanorak, som kronprins Frederik fik ved samme lejlighed.

Nu afdøde borgmester Agnethe Davidsen
får sig en sludder med kronprinsessen.
Kronprinsparret besøgte rådhuset i Nuuk, hvor de fik lejlighed til at hilse på kommunalbestyrelsen og den nu afdøde borgmester Agnethe Davidsen.

13. maj 2014

Den færøske opskrift

Færøerne satser på fordele gennem vidensdeling

Marita Rasmussen: - Den færøske oliebranche
 beskæftiger 1.000 mennesker og skaber
værdier for en milliard kroner.
Færøerne har de seneste år haft succes med at satse på olieefterforskningen. Selv om der endnu ikke er hentet så meget som en dråbe olie op af den færøske undergrund, beskæftiger olien i dag 1.000 færinger, hvilket svarer til fem procent af arbejdsstyrken.

Det fortalte Marita Rasmussen fra den færøske arbejdsgiverforening på fredagens grønlandske erhvervskonference på Christiansborg. Færøerne og Grønland er sammenlignelige både hvad angår folketal og erhverv - og Marita Rasmussen var derfor inviteret med for at fortælle om udviklingen på Atlantøerne.

Selv om der ikke udvindes olie ved Færøerne,
 tjener færingerne godt på olieeventyret.
Hun kunne fortælle, at man især har oplevet en stor vækst inden for fiskeopdræt og altså olieefterforskningen. Begge brancher er udviklet gennem samarbejde med udenlandske virksomheder - og man har haft en stor vilje til vidensdeling. Det er nu kommet så vidt, at udlandet tager til Færøerne for at lære om fiskeopdræt.

Marita Rasmussen pegede på, at Færøerne har haft et gunstigt udgangspunkt for udviklingen:

- Vi har et højt uddannelseniveau og en rimelig veluddannet arbejdskraft. Vi har gode sprogkundskaber i både dansk og engelsk. Færøerne er en søfolk, og den færøske arbejdskraft er traditionelt temmelig mobil - og vi har en lang tradition for at arbejde i nabolande som Danmark, Norge og Grønland.

Da olieefterforskningen ved Færøerne begyndte for en halv snes år siden, satsede man stærkt på, at der skulle være færinger med - og selv om der endnu ikke bliver udvundet olie i området, kan færingerne tilbyde arbejdskraft som ingeniører og maskinmestre. Også inden for håndværk, ledelse og administration har man veluddannet arbejdskraft til olieindustrien.

Færøerne har flere store virksomheder i branchen. De arbejder internationalt både hvad angår teknologi, viden og kapital.

I følge Marita Rasmussen er den færøske opskrift simpel:

- Gå sammen med de udenlandske virksomheder, sørg for at blive underleverandører og så er det ellers med at se og lære. Vidensdeling har løbende udviklet de færøske virksomheder, så de kan påtage sig større og større og større arbejder.

Virksomhederne i den færøske olieindustri bidrager i dag med cirka en milliard kroner til den færøske økonomi.


12. maj 2014

Råstofferne er ikke vejen

Ønske om et massivt kompetenceløft

Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit, MF, vil satse på
 iværksættere og innovation.
Grønland er meget andet end råstoffer. Det var konklusionen, da Inuit Ataqatigiit, Grønlands Arbejdsgiverforening og Avalak fredag var værter ved en stor erhvervskonference på Christiansborg.

- Vi har været forblændet af råstofferne og har  helt glemt, at for eksempel fiskeriet trænger til fornyelse, indrømmede Demokraternes medlem af Inatsisartut Andreas Uldum.

Konferencen havde samlet næsten 200 deltagere og bød på oplæg af blandt andre erhvervsfolk, politikere og eksperter - og konklusionen var klar:

Andreas Uldum: - Vi har været forblændet.
- Vi skal bruge mere energi på andre erhvervsområder - ikke mindst iværksætterne og innovation. Jeg tror, at denne konference er starten på noget stort, fastslog IA's medlem af Folketinget og Inatsisartut Sara Olsvig ved konferencens afslutning.

Også direktøren i Grønlands Arbejdsgiverforening var tilfreds:

- Vi har fået de andre erhverv tilbage på dagsordenen, konstaterede Brian Brian Buus Pedersen.

Brian Buus Pedersen, GA, slog til lyd for
 konsensus om erhvervspolitikken.
Arbejdsgiverdirektøren slog til lyd for, at den fremtidige erhvervsudvikling i Grønland tager sigte på de tre K'er: Kompetence, kapacitet og konsensus.

- Det vigtigste er, at der bliver konsensus om den grønlandske erhvervspolitik. Det kan ikke nytte noget, at vi skifter retning, hver gang vi får en ny regering. Erhvervslivet har behov for en stabil og langsigtet planlægning - anset om vi snakker råstoffer, byggeri eller turisme, mener arbejdsgiverdirektøren.

Politikerne og arbejdsgiverne blev bakket op af eksperterne. Blandt andre professor Minik Rosing, der er formand for bestyrelsen på Ilisimatusarfik og stod bag den meget omtalte rapport "Til gavn for Grønland".

Konferencen samlede næsten 200 deltagere
og foregik i Landstingssalen på Christiansborg.
- Øget samarbejde mellem parterne i rigsfællesskabet er simpelthen nøglen til potentialet på mineralområdet, men vi skal også huske alle de andre erhvervsmuligheder.

- Derfor er det næste step i udviklingen, at vi får undersøgt, hvad Grønland kan - udover mineralområdet -




og bruger den viden til et massivt kompetenceløft, foreslår Minik Rosing.

Doris Jakobsen, Siumut, MF, mindedes sin barndom.
Konferencen foregik i en god stemning - og alle kunne smile med, da Siumuts folketingsmedlem Doris Jakobsen mindede om, at allerede i hendes barndom snakkede man om, at minerne var Grønlands fremtid og lige om hjørnet.

Vi vil i den kommende uge bringe flere historier fra erhvervskonferencen.

9. maj 2014

Hvor skal investeringerne komme fra?

Erhvervskonference på Christiansborg

Landstingsalen på Christiansborg var i 2012 rammen om
 en tilsvarende konference. Foto: IA
De seneste år er det råstofferne, der har sat dagsordenen i den erhvervspolitiske debat både Grønland og Danmark.

Men hvor skal investeringerne komme fra, hvem bør Grønland samarbejde med, bliver der skabt nye jobs til de grønlandske studerende, og hvad med alle de andre erhvervsområder som får knapt så meget opmærksomhed for tiden?

Det er de spørgsmål, der er på dagsordenen, når partiet IA, Grønlands Arbejdsgiverforening og foreningen for grønlandske studerende Avalak i dag inviterer til erhvervskonference på Christiansborg.

Folketingsmedlem Sara
Olsvig, IA. Foto: Folketinget
- Grønlands økonomi er presset, og vi skal se på alle muligheder, ikke kun råstoffer. Jeg ser frem til en bred debat om nytænkning, innovation og internationale perspektiver” siger Sara Olsvig (IA) om konferencen.

Konferencens oplægsholdere fra Grønland bliver blandt andre Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Jens-Erik Kirkegaard, ligesom Jess G. Berthelsen fra SIK, Andreas Uldum fra Demokraterne, Doris Jakobsen fra Siumut og grønlandske studerende i Danmark vil deltage i debatten.

Fra Danmark og Norden kommer foruden folketingsmedlemmer en række danske, færøske og islandske erhvervsfolk og embedsmænd.

 - Vi ved, at det er nødvendigt med internationalt erhvervssamarbejde samt internationale investeringer, hvis vi skal udvikle vores erhvervsliv i Grønland. Det glæder mig derfor at vi kan debattere dette bredt på tværs af Rigsfællesskabet, med vores naboer fra Island og Færøerne og selvfølgelig med de grønlandske studerende. Jeg glæder mig til konferencen på Christiansborg og håber at de danske folketingsmedlemmer vil engagere sig i debatten, siger direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening og medvært Brian Buus Pedersen.

"Det er vigtigt at Avalak er med til at skabe debat omkring erhvervslivets udvikling, da vi som studerende er på vej ind i erhvervet. Vi skal være med til at skabe fremtidige erhverv, og det er især vigtigt at skabe kontakter og netværk med grønlandske virksomheder og virksomheder der arbejder med Grønland, da det kan sikre at flere af os vender hjem” siger formand for Avalak, Hans Peder Kirkegaard om konferencen.

Der er tilmeldt 130 deltagere.

Konferenceprogrammet kan ses her.

8. maj 2014

ABN glippede isbjørn

Isbjørn skudt ved lufthavnen i Sisimiut

Isbjørnen blev sejlet til havnen i Sisimiut, hvor
 den blev hejst op på kajen. Foto: Dortheivalo
Sidste mandag og tirsdag besøgte ABN's business-ekspedition Sisimiut - og i dag kan deltagerne så ærgre sig over, at de ikke var der en uge senere.

Tirsdag var nemlig store isbjørnedag i den vestgrønlandske by med det aktive erhvervsliv.

Dorthe Ivalo Jensen, der er lærer i Sisimiut, fortæller:

- Efter aftensmaden åbnede jeg Facebook, som var overstrømmet af informationer om, at der gik en isbjørn ude omkring lufthavnen.

Selv om det var en lille isbjørn, er labben
 respektindgydende. Foto: Dortheivalo
- Jeg smækkede låget i på den bærbare, greb mit kamera og afsted. Jeg overdriver ikke, når jeg skriver at der nok holdt omkring 100 biler, og der var /4-500 mennesker, hvilket er mange her i byen, men politiet fik gennet os allesammen væk, da bjørnen var meget tæt på. Den blev naturligvis skudt, for der er ikke nogen umiddelbare steder at genne den he,n og det er ikke så smart at have en sulten isbjørn gående indenfor by-grænsen.

- Vi kørte, ligesom alle de andre ned på havnen, hvor bjørnen ville blive landet, og der var kæmpestor trængsel omkring den kran, hvor den blev hejst op fra jollen og på land.

Bjørnen blev skudt af fanger Gustav "Gustaveraq" Berthelsen. Jagtbetjenten i Sisimiut, Hanseeraq Mølgård, fortæller til Sermitsiaq, at der var tale om en ældre isbjørn - og at den ikke var ret stor.

7. maj 2014

Gensyn med netværket

Dirigenten havde forudsætningerne i orden

Rebekka Bisgaard er jurist hos Nuna Advokater,
der holder til i et af højhusene i Nuuks midtby.
Det var et glædeligt gensyn med Arctic Business Network, da Rebekka Bisgaard den 1. maj satte sig i dirigentstolen ved Arctic Business Networks generalforsamling i Nuuk.

Rebekka Bisgaard har læst på jura Aalborg Universitet. I studietiden arbejdede hun som studentermedhjælp i netop Arctic Business Network - og man kan derfor uden overdrivelse sige, at hun har nogle helt særlige forudsætninger for at påtage sig dirigentrollen, da netværket holdt sin generalforsamling i 2014 - oven i købet for første gang i Grønland.

Rebekka Bisgaard er født i Nuuk og voksede op i den grønlandske hovedstad. Efter et ophold i USA kom hun hun til Aalborg som 18-årig. Hun blev uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet i 2012 - oven i købet som universitetets første juridiske kandidat, fortæller hun med stolthed.

Efter eksamen vendte Bisgaard tilbage til Nuuk, hvor hun nu arbejder som advokatfuldmægtig i firmaet Nuna Advokater.

Under uddannelsen i Aalborg blev der i øvrigt tid til meget andet end læsning og studenterjobbet i Arctic Business Network. Rebekka Bisgaard er nemlig mor til tre herlige unger på 2, 4 og 7 år.

6. maj 2014

Hammond nyder varmen

Vil ikke være et offer

Aleqa Hammond: Folk i Arktis 
kan tilpasse sig. Foto: Tusagassiivik.
Grønland er et af de få lande, der er begejstret for de globale klimaændringer. Det skriver Bloomberg Businessweek, efter at bladet har besøgt verdens største ø og blandt andet interviewet Aleqa Hammond og Kuupik Kleist.

- Folk i Arktis er hurtige til at tilpasse sig, og jeg nægter simpelthen at være et offer for klimaændringerne, siger Landsstyreformand Aleqa Hammond til bladet, der anses for at være et af verdens førende på sit felt.

- Inuitterne har i deres lange historie overlevet klimaændringer, der har udslettet andre kulturer - blandt andet vikingerne, så vi skal nok klare det denne gang også. Forskellen er, at vi nu har et alternativ til jagt, fordi vi nu har retten til undergrunden, siger Hammond - og kommer ind på de mange råstoffer, der ligger gemt i den grønlandske undergrund.

- Vi har bjerge af med uran, bjerge med guld, bjerge med jern, bjerge med zink og bly. Vi har bjerge med diamanter og vi har bjerge, der er til for os og vil bringe rigdom til vort folk, siger landsstyreformanden og afslører dermed klare forventninger til den grønlandske fremtid.

Bloomberg Businessweek bringer et portræt af et Grønland, som står midt i et vadested over for vigtige beslutninger om fremtiden - og som står over for væsentlige udfordringer på det økonomiske område. Bladet citerer FN's generalsekretær Ban Ki-Moon, der i sidste måned besøgte Grønland og udtalte, at man ikke kan forhandle med naturen. Så må man prøve at få det bedste ud af situationen, netop som Aleqa Hammond, konkluderer bladet.

Hvis man læser artiklen i Businessweek, er det en god ide også at læse kommentarerne fra bladets læsere - for det er bestemt ikke alle læserne, der er enig med Hammond.

Lavpris til Grønland

Nyt selskab sælger billetter fra Aalborg

Sådan præsenterer lavprisselskabet sig på internettet.
Greenland Express Air har nu åbnet for salget af flybilletter mellem Danmark og Grønland - blandt andet med afgange fra Aalborg.

Billetterne sælges via selskabets hjemmeside. Flyvningerne foregår via Keflavik, og selskabets ruter kan derfor også benyttes af danskere og grønlændere med ærinde i Island.

Fra Danmark tilbyder Greenland Express Air flyvninger fra både Aalborg og København til Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Selskabet benytter et Fokker 100 jetfly på sine ruter, og første afgang fra Aalborg til Kangerlussuaq letter den 2. juni 2014 kl 10.15. Den 3. juni letter første fly fra Københavns Lufthavn med kurs mod Narsarsuaq kl. 9.30, oplyser Greenland Express Air i en pressemeddelelse.

Greenland Express Air er stiftet af idemanden Gert Brask, der lover nye muligheder for grønlandsk turisme:

- Ved at benytte et mindre fly med plads til 100 passagerer opnår vi en god driftsøkonomi, så vores billetpriser kommer ned i et niveau, hvor almindelige grønlændere og danskere kan være med. Dermed skabes der helt nye muligheder for blandt andet grønlandsk turisme, og det bliver både billigere og enklere for både virksomheder og private at rejse mellem de to lande, siger Gert Brask i pressemeddelelsen.

Greenland Express Air sælger billetter i fem forskellige priskategorier på både økonomi- og business-class. Fælles for alle billettyper er, at der serveres mad og drikke ombord og ganske god benplads med en sædeafstand på cirka 35”.

Greenland Express Air er i følge hjemmesiden hjemmehørende i Aalborg Lufthavn - og dermed får den nordjyske lufthavn en central rolle i beflyvningen af Grønland i den kommende tid.

Tidligere har også Air Greenland annonceret, at man i den kommende sommer vil flyve fra Aalborg Lufthavn.

Greenland Express Air er ny på markedet. Selskabets fødsel er blevet fulgt tæt af rejsebranchens fagblad Check-in. Bladets artikler kan findes her.

5. maj 2014

Masser af muligheder

Inkompetence er en barriere for vækst

Konferencen samlede flere end 100 deltagere.
Arctic Business Network og Råstofklyngen ARCM stod torsdag den 1. maj bag en stor erhvervskonference i Nuuk, hvor man analyserede mulighederne for at skabe vækst i et samarbejde mellem danske og grønlandske virksomheder.

Konferencen tog udgangspunkt i fire scenarier for Grønlands fremtid og formede sig som en paneldiskussion, hvor blandt andre formanden for ABN Poul Hededal og direktør Arctic Consensus Thorkild lauridsen sad i panelet.

Thorkild Lauridsen slog fast, at inkompetence er en barriere for vækst - og det derfor er nødvendigt at offentlige myndigheder, uddannelsessektoren og erhvervslivet samarbejder for at skabe de bedste uddannelsestilbud, som kan imødegå erhvervslivets behov.

Thorkild Lauridsen: - Ingen hokuspokus.
- Der er i virkeligheden ikke særlig meget hokuspokus i at skabe vækst, forklarede Thorkild Lauridsen. For hvis bare samfundet sørger for de rette rammer, kan virksomhederne sagtens finde ud af at vokse og videreudvikle sig.

Arctic Business Networks formand Poul Hededal slog til lyd for, at man ikke fokuserer så stærkt på råstofsektoren, når man vil udvikle erhvervssamarbejdet mellem Danmark og Grønland. Der er masser af muligheder i det eksisterende erhvervsliv - og det skal man bygge videre på, sagde Hededal.

Konferencen havde samlet godt 100 deltagere.

Arctic Consensus arbejder for at udbrede kendskabet til Arktis i blandt andet EU og er blevet til i et samarbejde mellem blandt andet Aalborg Universitet, Region Nordjylland og Aalborg kommune.

2. maj 2014

Generalforsamling

Arctic Business Network står på egne ben 

Formand Poul Hededal.
Arctic Business Network har for første gang i netværkets syvårige levetid holdt generalforsamling i Grønland. Det skete torsdag den første maj i forbindelse med et større erhvervsarrangement, som ABN havde arrangeret sammen med organisationen Råstofklyngen ARCM.

Henrik Rafn, Nuuk.
På generalforsamlingen glædede formand Poul Hedegård, Rambøll, sig over, at netværket nu står på egne ben. Det blev i sin tid til på initiativ af og med støtte fra Aalborg kommune - men er nu en selvfinansierende forening af 70 virksomheder i Danmark og Grønland, der ønsker at fremme samarbejdet over Atlanten. Han glædede sig især over, at foreningen nu har fået sit første medlem i Canada, campvirksomheden ATCO Frontec Europe.

Poul Hededal kunne også notere, at kendskabet til Arctic Business Network er stigende - og at foreningens arbejdsgrupper kører i en god gænge. Blandt andet er en af arbejdsgrupperne i gang med at undersøge mulighederne for at udvikle nye sælskindsprodukter.

 Arctic Business Network fik ved generalforsamlingen også et grønlandsk bestyrelsesmedlem, idet Henrik Rafn fra revisionsfirmaet BBDO's afdeling i Nuuk blev nyvalgt til bestyrelsen. Herudover valgtes Torben Søgaard Larsen fra Cowi og Allan Frost fra Arctic Import. Poul Hededal blev i øvrigt genvalgt som formand.

1. maj 2014

Kraftpræstation

ABN gik under jorden

Erhvervskonsulent Helle Duus Jørgensen fra Aalborg
kommune får principperne i vandkraftværket forklaret.
Det var en uhørt kraftpræstation, da det grønlandske hjemmestyre i 1993 kunne indvie vandkraftværket i Buksefjorden midt i ødemarken 50 km fra Nuuk.

Det erfarede deltagerne i ABN's business-ekspedition, da de onsdag besøgte kraftværket. Anlægget kostede godt og vel en milliard kroner og står fortsat som det største anlægsarbejde i Grønland nogensinde.

Buksefjordværkets turbiner ligger
600 meter inde i fjeldet.
Kraftværket forsynes fra 25 km lang sø, der kan holde værket kørende i mindst fem år - selv om der ikke skulle falde nedbør. Turbinehallen ligger 600 meter inde i fjeldet - og værket er året rundt bemandet med to medarbejdere, der bor alene midt i Grønlands skønne natur -og sagtens kan få tid til både at gå på jagt og dyrke tomater i drivhuset ved siden af arbejdet.

Man kan kun komme til Buksefjorden ad vand- eller luftvejen - og de travle ekspeditionsdeltagere nød den godt to timer lange sejltur i godt vejr. Desværre bød turen ikke på hvaler, selv om årets første pukkelhvaler er dukket op i Nuuk-området.