30. juli 2019

Spor efter minedrift

Arktisk råstofkonference i historiske omgivelser

Den tidligere kobbermine i Falun, der nu
har verdensarvstatus. Foto: Wikipedia
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser - er arrangør, når det europæiske institut for innovation og teknologi (EIT) inviterer til konference om råstofudvinding og mineefterladenskaber 1. og 2. oktober 2019.

Konferencen handler om råstofudvinding i et historisk perspektiv, hvor man blandt andet vil se nærmere på bæredygtig råstofudving og de ressourcer, der kan være i minernes efterladenskaber.

Sporene efter minedrift har i vore dage høj prioritet, når mineprojekter skal vurderes - især i Arktis. Sådan var det ikke tidligere, og over hele Europa kan man finde spor af fortidens minedrift - blandt andet i form af slaggebjerge og tungmetal-forurening.

Konferencen foregår derfor meget passende i den nu nedlagte kobbermine i Falun nord for Stockholm. Her er der i tusinde år udvundet store mængder kobber. Kobberminen lukkede i 1992 og er nu museum for minedrift. Området omkring minen opnåede i 2001 status som UNESCO-verdensarv.

Konferencen er den femte under ArcHub, der er initieret af det europæiske institut for innovation og teknologi (EIT) for at bringe alle parter i den arktiske råstofindustri sammen i et netværk, der skal fokusere på udfordringerne i en bæredygtig efterforskning og udvinding af råstoffer i Arktis.

Program for konferencen og yderligere oplysninger samt tilmelding kan se hos Kisser Thorsøe, GEUS i Grønland (kit(at)geus.dk)

Ny trawler til Royal Greenland

Ligesom at få en ny bil

Den nye trawler ved kajen i Nuuk. Foto: RG
I midten af juli ankom Royal Greenlands nyeste trawler, M/Tr Sisimiut, til Nuuk.
forinden ankomsten til den grønlandske hovedstad havde trawleren fisket efter hellefisk i både øst- og vestgrønland.

Der er plads til 42 besætningsmedlemmer på trawleren, men indtil videre er der 34 besætningsmedlemmer ombord. Blandt andre Kâpe Lange, der nu har gjort tjeneste på alle tre af Royal Greenlands Sisimiut trawlere i løbet af 39 år.

- Der er store ændringer på dækket ombord på denne nye og topmoderne trawler. Det hele kører hurtigere og nemmere. Vi kan klare det samme arbejde på det halve tid i forhold til trawleren før, fortæller Kâpe Lange, og han fortsætter:

- I 1980 kom jeg med på den første Sisimiut Trawler og i 1997 skiftede jeg så til den næste og der arbejdede jeg i 22 år. Nu er jeg på den tredje, fortæller trawler-veteranen Kâpe Lange.

Kaptain på den nye Sisimiut, Ivan Olsen, har arbejdet hos Royal Greenland siden 1988. Han var også kaptajn i den forrige Sisimiut.

- Det er større og det er nyt. Det dufter nyt. Det er lidt ligesom når man køber en ny bil, det er en dejlig fornemmelse, fortæller den glade kaptajn.

Den nye trawler er bredere, større og der er en større fabrik med større kapacitet.

- Skibet er stort, men den er nem at manøvre. Det er blevet nemmere på alle felter, fortæller kaptajn Ivan Olsen.

Ledige ingeniørpladser i Sisimiut

Uddannelsen i Fiskeriteknologi kommer nu i gang

Nu begynder den grønlandske ingeniøruddannelse
i fiskreriteknologi i Sisimiut.
Nu er første runde af optaget til de videregående uddannelser overstået - og resultatet viser, at der indtil videre er optaget otte studerende ved ingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi på DTU-afdelingen i Sisimiut.

Der er desuden optaget fire studerende på den ny ingeniøruddannelse i Arktisk Fiskeriteknologi - og det betyder, at uddannelsen kommer i gang i år.

- Vi fik først den endelige godkendelse af uddannelsen i maj måned, så vi har ikke haft så lang tid til at rekruttere studerende, hvilket ansøgertallene også har vist. Så vi starter, men nok med en lidt lille første årgang. Men sådan er det nu normalt med nye uddannelser, og det vigtigste er, at vi kommer i gang, siger Nina Qvistgaard.

Det er stadig muligt at søge ledige studiepladser på uddannelserne i Sisimiut. Det kan ske via dtu.dk. Der er ansøgningsfrist den 8. august, og man får besked om optagelse den 15. august.

Læs mere om uddannelsen i Arktisk Fiskeriteknologi på DTU's hjemmeside.

Madkultur skaber vækst

Workshop for unge

Den grønlandske madkultur skal omsættes til
 bæredygtige oplevelser for unge.
Foto: Sermersooq Business Council
.
Sermersooq Business Council og Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat går sammen om stort nordatlantisk projekt med fokus på unge, innovation og bæredygtige madoplevelser.

Parterne har tilrettelagt en innovations-workshop for unge med fokus på at omsætte den grønlandske madkultur til bæredygtige madoplevelser. Projektet vil benytte samarbejde på tværs af Nordatlanten til at forløse potentialet for udvikling af gastroturisme i Grønland. Takket være fondsmidler fra bl.a. NORA, NATA og NAPA, kan unge fra både Island, Færøerne, Grønland og Norge se frem til at deltage i et spændende og udviklende program.

Formanden for Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat, Air Greenland-direktør Jacob Nitter Sørensen er godt tilfreds med det nye initiativ:

- Det er supergodt, at vores unge fra Nordatlanten får mulighed for at møde både hinanden, og erfarne innovative rollemodeller fra Nordatlanten. Det er vigtigt, at vi som virksomheder støtter og bidrager til at træne vores unges hjerner, og de lærer at udtænke innovative løsninger, som skal bære os ind i fremtiden.

Projektet kulminerer med et storslået event d. 12. oktober, når de unge - i mødet med offentligheden, erhvervslivet og et nordatlantisk dommerpanel - præsenterer deres innovative forretningsideer.

Kinesisk succes

Kinesiske medarbejdere er velkomne

Kineserne er klar til at tage fat. Foto: Royal Greenland.
12 nye kinesiske fabriksarbejdere er ankommet til Uummannaq for at arbejde i Royal Greenlands fabrik. De skal afløse de kinesiske ansatte som har arbejdet på fabrikken i Uummannaq siden 2017, fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

 Projektleder og tolk Xiaoqing Cheng, fortæller at de nye medarbejder er blevet godt modtaget i Uummannaq.

- De nye kollegaer fik en varm og venlig velkomst fra de lokale – og der er højsæson for fiskeproduktionen, så de er allerede godt i gang, siger Xiaoqing Cheng.

- De nye kollegaer er mere end velkomne og de bliver en uundværlig del af produktionen i Uummannaq. Vores erfaringer med kinesiske kollegaer har været gode siden vi startede op med dette for to år siden, siger senior HR-konsulent Søren Olsen Damgaard.

De nye medarbejdere bliver nu oplært og introduceret til jobbet af de lokale ledere. Tre kinesiske medarbejdere, som har været ansat i fabrikken i de sidste to år og nu arbejder som gruppeledere, hjælper til med oplæringen i både fabrikken og i dagligdagen.

 Det er nu to år siden de første kinesiske medarbejdere ankom til Uummannaq og Xiaoqing Cheng kan godt mærke, at det er blevet nemmere at modtage ny-ankomne kollegaer til fabrikken:

- Vi ved meget mere om proceduren nu, så det hele kører hurtigere og bedre. For to år siden var der meget vi skulle gøre for første gang og der var meget vi skulle lære fra bunden.

Der bor nu 15 kinesiske medarbejdere i Uummannaq.

Lufthavnbyggerier går i gang

Underskrift til august

Munck-Gruppens domicil i Nyborg. Foto: Munck-Gruppen
- Efter tre års forberedelsesarbejde sættes lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat i gang,  efter at Kalaallit Airports International A/S’ bestyrelse har besluttet at tildele opgaven med at anlægge landingsbanerne med tilhørende vejarbejder i Ilulissat og Nuuk til det danske selskab, Munck Gruppen A/S, fortalte administrerende direktør i Kair International A/S, Peter Wistoft i en pressemeddelelse 18. juli.

- Detaljerne i kontrakterne skal forhandles på plads i løbet af juli 2019 med henblik på underskrivelse af kontrakterne i Nuuk i august 2019. Munck Gruppen A/S går dog allerede nu i gang med de nødvendige indledende arbejder, såsom udarbejdelse af miljøplan, detaljeret tidsplan, og planlægning af mobiliseringen, og til efteråret 2019 påbegyndes de egentlige anlægsarbejder i begge lufthavne. For at optimere kapaciteten og mobiliseringen mest muligt, bliver omfanget af arbejdet i første omgang mest intenst i Nuuk, og i løbet af foråret 2020 optrappes anlægsarbejderne tilsvarende i Ilulissat, oplyser Peter Wistoft.

Munck Gruppen a/s har hovedkontor i Nyborg på Fyn.

- De sidste 25 år er vi blevet til, hvad vi er i dag - og den tendens, vil vi gerne accelerere som en naturlig del af vores virksomhedsstrategi. Senest har vi netop færdiggjort et to-årigt renoveringsprojekt af den internationale lufthavn i Dhaka, Bangladesh (2012-2014). Projektet blev afsluttet tre måneder før tid og har beskæftiget godt 200 medarbejdere i projektperioden. Netop nu (2017) er vi i gang med at renovere Thule Air Base, Grønland. Disse større og komplekse projekter ligger i tråd med den udvikling vi ønsker fremadrettet, oplyser Munck-gruppen på sin hjemmeside.


10. juli 2019

Ny direktør i Vækstfonden

Godt øje til Grønland

Den nybagte direktør Rolf Kjærgaard glæder sig
til at komme til Grønland. Foto: Vækstfonden
Vækstfondens bestyrelse har udnævnt fondens nuværende investeringsdirektør, Rolf Kjærgaard, til ny administrerende direktør. Rolf Kjærgaard tiltrådte 2. juli 2019, hvor han afløste Christian Motzfeldt, der efter godt 18 års virke ønskede at stoppe.

Den nye direktør har et godt øje til Grønland:

- Siden Vækstfonden gennem en lovændring i 2016 fik mulighed for at operere i Grønland, har vi opbygget en række vigtige partnerskaber og holdt møder med både erhvervsliv, netværk og organisationer, fortæller han til den grønlandske avis Sermitsiaq.

- Det grønlandske erhvervsliv står med store muligheder for udvikling – især i brancher som råstoffer, turisme og fiskeri, hvor der findes mange højtspecialiserede virksomheder, som vi gerne vil være med til at udvikle.

- Men vi er også opmærksomme på, at der er mange virksomheder inden for handel og håndværk, som kan udvikles. Specielt i forbindelse med lufthavnspakken er der en række virksomheder inden for bygge- og anlæg, som får brug for kapital, når de store anlægsopgaver går i gang.

Rolf Kjærgaard er økonom fra Københavns Universitet, 1996 og University of California, Berkeley, 1994. Rolf Kjærgaard har været ansat i Vækstfonden i næsten 18 år, de seneste fire år som investeringsdirektør med ansvar for Vækstfondens tre forretningsområder: VF Udlån, VF Fonde og VF Venture. Før da var Rolf Kjærgaard national ekspert i EU-kommissionen og specialkonsulent i Erhvervsministeriet. Hjemmet på Frederiksberg deler 48-årige Rolf Kjærgaard med sin hustru og sin datter på 15 år.

Rolf Kjærgaard har endnu ikke været i Grønland: - Men det kommer – og jeg glæder mig, siger den nybagte direktør.

Støtte til træer og mad

Nye uddelinger fra NORA

I Qaortoq finder man Ivalo og Miniks Poppellund. Nu
 støtter NORA en kortlægning af arktiske poppelarter.
Den nordatlantiske samarbejdsorganisation NORA, der støtter erhvervs- og forskningsprojekter i på tværs af landegrænserne i Nordatlanten, har netop holdt sommermøde på Island.

På mødet bevilligede komiteen bevilling til seks projekter, der skal styrke samarbejdet i Nordatlanten. Projekterne strækker sig tematisk fra bæredygtig turisme, over digitalisering til genetisk bestemmelse af sildebestanden i Nordatlanten.

Projektet SNP- sild vil genetisk undersøge de i alt syv sildebestande, der findes i det nordatlantiske havområde, et af de konkrete resultatet af projektet forventes at være en bedre funderet forvaltningen af bestanden.

Træer er ikke det som den nordatlantiske region er mest kendetegnet ved, men til trods for dette, så findes der nogle arter, er overlevet de ekstreme vejrmæssige omstændigheder. Projektet Poppel i Nordatlanten vil teste 25 forskellige kloner af poppel, der forventes at være mere resistente over for svampe og frost.

Projektet Klyngesamamarbejder er nu i sin afsluttende fase af tre år. Projektet har sat fokus på klyngedannelse mellem aktører in turistindustrien og turismen.

Projektet Bæredygtige madoplevsler sætter lokal mad på agendaen og dette kobles op imod innovation og iværksætteri i Nordatlanten.

Nordregio har lavet en undersøgeæse af hvordan digitalisering kan være med til at styrke udkantsområder, desværre satte dette nordiske projekt ikke kikkerten mod Grønland og Færøerne, det har NORA med denne bevilling til projektet Digitalisering i udkanten nu sikret vil blive gjort.

Ét af NORAs tværsektorielle indsatsområder er ungdom. Projektet Innovation og Ungdom bygger videre på NORAs innovationskonference i 2018. Projektet vil gennem praktisk samarbejde mellem de fire NORA lande sætte fokus på ungdom og innovation.

CSR tager skraldet

Succes med affaldsindsamling

Mange mærkelige ting dukker op under forårsrengøringen.
Den årlige forårsrengøring af de grønlandske byer, Saligaatsoq, har været en succes, meddeler CSR Greenland.

Oprydningen er gennemført fra Nanortalik i syd til Aasiaat i den sydlige og yderste kant af Diskobugten samt i Upernavik i Nordgrønland. Saligaatsoq er i år blevet åbnet op for alle og det har betydet at det er første gang i Saligaatsoqs historie, at så mange byer er med til planlægningen og til selve oprydningen – i alt 15 byer og flere bygder.

Qaqortoq afholdte som den første by Saligaatsoq, på Store Bededag fredag den 17. maj med over 100 deltagere. Efter oprydningen blev der arrangeret grill for deltagerne, ligesom der blev trukket lod om præmier. Kalaallit Nunaanni Brugseni arrangerede sammen med Kommune Kujalleq Saligaatsoq. Pisiffik stillede containere til rådighed for Saligaatsoq.

Den gyldne opsamler blev i Nuuk vundet af Tornge Qaavigaq, som er en patient fra Qaanaaq og har deltaget i andet år i træk, mens hun er på Dronning Ingrids Hospital. Tornge har vundet en gylden opsamler fra Materialegården og plakaten Havets Liv af Camilla Nymand Petersen.

På grund af sne i nogle lokalområder afholdes de sidste Saligaatsoq 2019 arrangementer i Nordgrønland og i Østgrønland i august.

Penge til guldmine

Vækstfonden og Greenland Venture investerer

Guldminen i Nalunaq i Kirkespirdalen i Sydgrønland
beskæftiger i øjeblikket tyve medarbejdere. Foto: AEX
Vækstfonden og Greenland Venture offentliggjorde i sidste uge den første fælles investering som led i den erhvervsaftale, der blev indgået i marts 2019 med formålet at sikre finansiering til vækst i Grønland. Med kapital fra den danske stat og Naalakkersuisut giver aftalen mulighed for finansieringer for op til 220 millioner kroner..

- Vi glæder os over i dag at offentliggøre den første investering som del af vores samarbejde, der skal understøtte grønlandske projekter og vækstvirksomheder. Investeringen sker i den sydgrønlandske guldmine Nalunaq, siger Karsten Høy, direktør i Greenland Venture.

Sammen med blandt andet turisme og fiskeri er råstoffer et af de områder, som partnerne særligt ser muligheder i, og investeringen glæder derfor også Rolf Kjærgaard, direktør for Vækstfonden:

- Råstof- og minesektoren har stort potentiale i Grønland. Med investeringen her kan vi bidrage til, at Nalunaq-minen kommer vigtige skridt videre, og selskabet bag er klar til hurtigt at kunne gå i gang med produktion. Det vil bidrage til øget vækst og udvikling i Sydgrønland, siger Rolf Kjærgaard.

Vækstfonden og Greenland Venture investerer parallelt hver 7,5 millioner kroner i den sydgrønlandske guldmine. Derudover deltager en række eksisterende investorer i kapitalrunden.

Nalunaq-minen har tidligere været i drift, hvilket betyder, at der allerede er etableret god infrastruktur omkring den.

- Arbejdspladserne i Nalunaq kan bidrage til ny og bæredygtig udvikling til gavn for alle i området. Investeringen her bygger på de mange egenskaber, området har, og er et godt eksempel på en investering, der tager udgangspunkt i Grønlands unikke forhold, fortæller Karsten Høy.

- Investeringen i Nalunaq er resultat af et tæt samarbejde mellem Vækstfonden og Greenland Venture, hvor en lang række kompetencer og lokalt kendskab er sat i spil. Vi har allerede nu flere investeringer og lån på vej, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde, siger Rolf Kjærgaard.

Nukiga ansætter direktør

Nukiga på finansloven

Morten Larsen vil øge danskernes kendskab til Grønland.
- Vi vil øge danskernes kendskab til Grønland ved at fortælle de gode historier der, hvor danskerne er – og så vil vi gerne give en håndsrækning til de grønlandske iværksættere, så de kan komme ud i verden.

Det fortæller den 38-årige Morten Larsen, som i foråret blev ansat som direktør i foreningen Nukiga, der med base i Aarhus er blevet kendt for at arrangere Spot-on-Greenland-turneerne med grønlandske musikere og de grønlandske erhvervsdage, som er en årligt tilbagevendende event for grønlandske iværksættere.

Nukiga blev oprindeligt stiftet som en aktivitet i Det Grønlandske Hus i Aarhus af direktør Jørn Holbech, men fra 1. april i år er initiativet blevet en selvstændig forening med egen bestyrelse. Det er sket, efter at Nukiga er kommet på finansloven med en samlet bevilling på 7,4 millioner kroner over fire år fra Erhvervsfremmestyrelsen.

Morten Larsen er foreløbigt den eneste ansatte i organisationen. Han har i øjeblikket travlt med at organisere Nukiga Erhvervsdage 2019, der foregår den 9. og 10. september.

Morten Larsen stammer fra Danmark, men har boet i Qaqortoq for knap tyve år siden. Tidligere på året var han på en rundrejse i Grønland, hvor han besøgte Qaqortoq og Nuuk og deltog i GE’s Future Greenland-konference. Larsen er uddannet cand.mag. i dramaturgi og oplevelsesøkonomi.

2. juli 2019

Lundsøe ekspanderer

Nyt frysehus i Aarhus

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg og direktør Søren Søe,
 Lundsøe, åbner det nye frysehus på havnen i Aarhus.
Fredag eftermiddag åbnede Lundsøe Coldstores & Logistics et nyt frysehus i Aarhus. Det nye frysehus føjer 5.000 tons til de 3.000 tons, som Lundsøe i forvejen har på Aarhus Havn.

Abningen blev foretaget af havnedirektør Jakob Flyvbjerg, der nu kan se frem til, at havnen er godt rustet, når RAL efter planen indleder besejlingen af Aarhus den 6. december.

Der bliver god brug for det nye frysehus, afslørede direktør Søren Søe fra Lundsøe i forbindelse med åbningen;

- Allerede på mandag ankommer de første containere med frossen fisk fra Canada og Grønland. Containerne fra Canada med skib direkte til Aarhus – og containerne fra Grønland med lastbil fra Aalborg, fortalte Søren Søe.

Lundsøe er stærkt specialiseret i arktiske seafood-produkter, som man opbevarer, pakker og distribuerer for virksomheder i Grønland, Canada og Alaska. Udover frysehuset i Aarhus har Lundsøe tre frysehuse i Aalborg-området og et pakkeri i Nørresundby.

Råstofmesse i Grønland

Borgerne skal inddrages

Befolkningens interesse for råstofudvinding
er stigende, mener Naalakkersuisut.
Naalakkersuisut arrangerer nu en råstofmesse i Grønland. Messen skal udvikle interessen og væksten inden for råstofbranchen og skabe nye indtægter til landet, meddeler Naalakkersuisut.

- Det er desuden formålet også at inddrage borgerne mere om råstofbranchen, da deres interesse for råstofaktiviteter i Grønland er stigende, siger Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen

Det er planen atholde Grønlands første råstofmesse i Sydgrønland i august 2020. Målsætningen er, at der skal være en bred dækning og informationer til alle vedrørende de mange forskellige råstofaktiviteter. På messen vil der også være plads til relevante enkeltstående specifikke emner, som messedeltagerne og borgere kan få mere indblik i.

I den kommende tid skal relevante parter som Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Kommune Kujalleq, arbejdsmarkedets parter (GE & SIK), lokale erhvervsfolk/råd og lokale efterforskningsselskaber sammen arbejde med en nærmere detaljeret planlægning for at gøre Råstofmessen så nærværende og interessant som muligt, skriver Naalakkersuisut.

Motor fundet på indlandsisen

Vigtig brik til efterforskning af flyhavari

En Airbus A-380 fra Air France tabte
en motor nær Nuuk i 2017. Foto: Air France
Som vi tidligere har skrevet. tabte en Airbus 380 - verdens største passagerfly - fra Air France en af sine fire motorer i luften over Nuuk 30. november 2017.

Siden har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) søgt efter motoren på indlandsisen på vegne af den danske og franske havarikommission, og nu er eftersøgningen lykkedes, meddeler GEUS på sin hjemmeside.

Flymotordelen på 150 kg og omkring 1 m3 titanium var begravet under cirka fire meter sne og is midt i et område med gletsjerspalter.

- Eftersøgningen involverede mere end 13 uger i Grønland med syv ugers lejr på indlandsisen og arbejde i et område med gletsjerspalter til fods, på snescooter og med robot. Arbejdet foregik også om natten og med risiko for isbjørne i temperaturer ned til -35°C og vind op til 25 m/s og vindstød op til 32 m/s, fortæller lederen af feltarbejdet Ken Mankoff, der er seniorforsker ved GEUS.

Arbejdet med at få flymotordelen op og ud involverede to dages lejr på en lille ø af solid is mellem gletsjerspalterne. Holdet brugte kædesave, skovle, en elektrisk kran og en varmekanon til at grave og smelte sig frem til flymotordelen og få den ud af isen.

Folk fra Islands Search and Rescue (ISAR) team hjalp med at få delen ud. Greenland Guidance gav logistisk support til feltkampagnerne og Air Greenland leverede helikopterhjælp. Arbejdet var bestilt af den danske og franske havarikommission, og den franske havarikommission har nu fået en vigtig brik til undersøgelserne af det opsigtsvækkende motorhavari.