28. februar 2019

Styrket erhvervssamarbejde

Aftale klar til Inatsisartut

Staten overtager en tredjedel af Kalaallit
 Airports International. Foto: KAIR
Regeringen og Naalakkersuisut er klar til at etablere en erhvervspulje i regi af Greenland Venture og Vækstfonden til en samlet værdi af 220millioner kroner. Det fremgår af den aftale, som Statsminister Lars Løkke Rasmussen og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen onsdag indgik i København.

Der er tale om en aftalepakke, der foruden erhvervspuljen også beskriver de nærmere betingelser for statens støtte de kommende grønlandske lufthavnsudvidelser i Nuuk og Ilulissat. Her vil staten overtage en tredjedel af aktierne i Kalaallit Airports International, som bliver Kalaallit Airports A/S’ datterselskab til anlæg og drift af internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat.

Inden aftalen endeligt træder i kraft, skal den foreligges Inatsisartuts finans- og skatteudvalg. Herefter vil de egentlige dokumenter som ejeraftalen og vedtægterne for datterselskabet underskrives.

- Tillægsaftalen falder godt i tråd med den modtagelse, Inatsisartut har givet aftalen fra september måned sidste år. Loven om de nye lufthavne tager højde for den aftale om statens kapitalindskud, som vi nu er klar til at indgå. På samme måde har Inatsisartut i finansloven for 2019 taget højde for et styrket erhvervssamarbejde. Jeg ser frem til at gennemgå ejeraftalen for det nye lufthavnsselskab med Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg i nær fremtid, så aftalerne kan skrives under, og samarbejdet begynde, siger Kim Kielsen.

Foruden lufthavns- og erhvervsstøtteaftalen blev Løkke og Kielsen på mødet også enig om en historiske udredning af sagen om 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951. Sagen har givet anledning til gnidninger mellem Grønland og Danmark, fordi grønlandske politikere mener, at Danmark bør undskylde sagen.

- Sagen om de 22 grønlandske børn er en ulykkelig del af vores fælles historie. Tiden er heldigvis en anden nu. Udredningen handler ikke om at placere skyld eller give undskyldninger, men om at vi alle skal blive klogere. Det, håber jeg, denne udredning kan bidrage til, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Aftaleteksten kan læses her.

26. februar 2019

Nærved og næsten...

Håbet brast

Julie og Nina tog seerne med storm.
Desværre var fagjuyen ikke enig.
Den grønlandske duo Julie og Nina fik en flot andenplads i det danske Melodi Grand Prix i Herning.

Konkurrencen blev fulgt over hele Rigsfællesskabet - og mange krydsede fingre for Julie og Nina. Parret vandt da også afstemningen blandt seerne, der imidlertid blev overtrumfet af DR's fagjury, der foretrak danske Leonoras "Love is forever" som repræsentant ved det internationale Melodi Grand Prix i Israel.

Der var massiv grønlandsk opbakning til Julie og Nina fra Grønland - ikke alene under stemmeafgivningen. Mange har støttet de to sangere undervejs i konkurrencen med anerkendelser på de sociale media.

Virksomheden Polar Seafood støttede også, så det blandt andet blev muligt for Julie og Nina at tage på et roadshow til danske lokalradioer forud for konkurrencen.

- Vi støtter gerne - ikke mindst fordi Julie og Ninas budskab falder sammen med Polar Seafoods værdier, siger bestyrelsesformand Henrik Leth:

- Hos Polar Seafood er vi stolte af de resultater, Grønland skaber. Ikke kun erhvervsmæssigt men i høj grad også inden for sport, kunst og kultur. Derfor giver vi gerne vores opbakning til Julie Berthelsens og Nina Kreutzmanns deltagelse i det danske Melodi Grand Prix. Ikke mindst fordi deres smukke og stærke budskab om fællesskab falder fint i tråd med vores egne værdier. Herunder talentudvikling og international synliggørelse af Grønlands kvaliteter og mangfoldighed.

Efter konkurrencen fortalte Julie og Nina, at de var ærgerlige over andenpladsen, men håber samtidig at det flotte resultat i fremtiden kan bane vejen for andre grønlandske kunstnere:

- Vi har i Grønland så mange dygtige kunstnere inden for alle genrer, så vi kan helt sikkert gøre os bemærket en anden gang, erklærede Julie Berthelsen.

Fra offentlig til privat

Bedre mobilforbindelser

John Luk Siegstad tager springet ud
i det private erhvervsliv. Privatfoto
John ’Luk’ Siegstad forlader posten som leder af Naalakkersuisuts digitaliseringsstyrelse og bliver CEO for iværksætterfirmaet Attaviks internationale satsning.

Det bliver en omvæltning at komme fra den trygge ansættelse i det offentlige og så til det private erhversliv, mener den ny direktør:

- Mit ny job er ikke så trygt som det forrige – men superspændende, siger Siegstad, der nåede at sætte Selvstyrets digitaliseringsstrategi for 2018-21 godt i gang, før han tog springet til fuldtidsansat med det, der længe har været hans drøm.

- Forretning sammen med teknologi interesserer mig.I mine 20 års arbejde med kommunikation i Arktis har jeg skiftet mellem tekniske og forretningsmæssige opgaver: Nu vil jeg kombinere de to og være med til at skabe et digitalt produkt, som virkeligt kan hjælpe mennesker, fortæller John Siegstad.

Attavik kæder mobiltelefoner sammen i netværk, hvor de bruger hinanden, så man kan tale, sms’e og sende data, selv om der ikke er forbindelse til en mast. Ideen har høstet flere anerkendelser, og i 2014 fik Poul og Jeanne Holm, der grundlagde Attavik, amerikansk patent på konceptet. Sammen skal de tre nu gøre Attavik til en international succes:

- Nu har vi fået den finansiering, der gør næste skridt muligt. Først fik vi et vækstlån fra Greenland Venture, og kort tid efter gav Innovationsfonden os en såkaldt InnoBooster: Et rigtigt pænt beløb, der gør at vi kan nærme os det amerikanske marked: Alene i det man kalder ’Rural America’ er der mere end 24 mio. indbyggere der bor I områder med ingen eller dårlig internet og mobilforbindelse – det er en kæmpe mulighed, siger Siegstad.

Deltag i ny analyse

Spørgeskemaundersøgelse

Ny undersøgelse skal kortlægge nordjyske
virksomheders relationer til Arktis.
Arctic Consensus har netop søsat arbejdet med en ny analyse af det nordjyske erhvervslivs behov og interesser i de arktiske markeder.

- I Arctic Consensus har vi et stort fokus på at styrke de erhvervsmæssige relationer mellem Nordjylland, Grønland og andre arktiske områder. Derfor er vi ved at udarbejde en erhvervsanalyse der skal kortlægge Nordjyllands erhvervslivs beskæftigelse indenfor de arktiske områder samt nuværende eller fremtidige forretningsrelationer, skriver Arctic Consensus på sin hjemmeside.

- Analysen skal også undersøge hvilke behov virksomhederne har i forhold til deres ageren på de arktiske markeder. hedder det

Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cowi, og i den forbindelse opfordrer Arctic Consensus nordjyske virksomheder med relationer til Arktis om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse.

Besvarelse af spørgeskemaet tager 4 – 5 minutter. Man kan læse mere om undersøgelsen og finde et link til spørgeskemaet på Arctic Consensus hjemmeside.

Fremgang i Arctic Group

Udviklingen vendt

Thomas Hjort og Arctic Group ser frem mod overskud.
Efter blodrøde tal i 2017 har Arctic Group vendt kajakken og sat kurs mod sorte tal.

- Regnskabet er endnu ikke afsluttet, men det bliver med overskud, lover Arctic Groups direktør Thomas Hjort.

Da 2017-regnskabet blev fremlagt sidste sommer, var det med et underskud på fire millioner kroner. Det har ført til en omfattende oprydning i koncernen. Et forgæves forsøg på at udvide aktiviteterne til Afrika kostede ti millioner kroner at lukke ned, og Arctic Group fokuserer nu helt og holdent på Nordatlanten.

 - Vi er vendt tilbage til rødderne og det, vi er gode til. Vi skal være tæt på markederne og har i dag flere ansatte end sidste år både i Grønland og på Færøerne.

Arctic Group er netop valgt som hovedleverandør til en ny islandsk detailkæde med foreløbig tre butikker. Selskabet har også store forventninger til det grønlandske marked:

- Vi er overbevist om, at lufthavnspakken vil skabe vækst, og vi tror også på, at råstofsektoren vil vokse i fremtiden, siger Thomas Hjort.

22. februar 2019

Seriøs leg

Brikkerne faldt på plads

Der blev gået til klodserne på
torsdagens ABN-netværksmøde i Nuuk.
Torsdag eftermiddag var medlemmerne af Arctic Business Network i Nuuk på virksomhedsbesøg hos konsulentfirmaet Visiobox.

Det blev lidt af en oplevelse, hvor ejerne af Visiobox, Christian Keldsen, Inaluk Brandt og Michael Binzer havde planlagt et spændende program, der handlede om ABN-medlemmerne og deres motivation for at være i netværket.

Visiobox introducerede ”Lego Serious Play”, der er er et værktøj til strategiudvikling, innovation, teambuilding og meget mere.

- Metoden er supergod, mener netværksleder Anders Læsøe.

- Først præsenterede vi vores virksomhed, vore spidskompetencer og sidst vores motivation til for at være med i ABN. Vi havde nye medlemmer med til netværksmødet, og de fik en flot introduktion til os alle og vi til dem.

- Netværksmødet var også en god og utraditionel indgang af Visiobox gennem en praktisk øvelse frem for en mere traditionel virksomhedspræsentation. Tusinde tak til Visiobox for et spændende netværksmøde – og velkommen til vores nyeste medlem, Inuit Recruitment, siger Læsøe.

League of Light

Grønlandsk deltagelse i dansk Melodi Grand Prix

Nina Kreutzmann og Julie Berthelsen under
forberedelserne til lørdagens store show. Privatfoto
Der er lagt op til et brag af en fest mange steder i Rigsfællesskabet, når sangerne Julie Berthelsen og Nina Kreutmann lørdag aften deltager i det danske Melodi Grand Prix i Boxen i Herning. Det sker med sangen League of Light.

I Nuuk vises showet på storskærm i Katuaq, og også i Danmark bliver der arrangementer arrangeret af blandt andre de grønlandske studerende i Aarhus.

Det er første gang siden 1979, at der er grønlandsk deltagelse i Melodi Grand Prix. Dengang sang Rasmus Lyberth sig til en beskeden 11.-plads med sangen Faders Bøn. Samme år sang færøske Annika Hoydal sig til en fjerdeplads. Vinderen i 1979 var Tommy Seebach med Disco Tango.

Under det store show kan man stemme på Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann via SMS til 1212: sang 7. SMS-servicen gælder også Færøerne og Grønland.

Seminar om EU og Arktis

Fokus på formandsskifte i Arktisk Råd og parlamentsvalget

Mødet finder sted forud for valget til EU-parlamentet.
Arctic Consensus fortsætter North Denmark Arctic Dialogue, som er en møderække, hvor der sættes fokus på muligt samarbejde mellem EU og Arktis.

Næste møde foregår den 27. marts, hvor overskriften er "EU´s Arctic Policy - the regional perspective: outcome and future needs".

Her bliver der blandt andet lejlighed til at møde Anna-Pála Sverrisdóttir fra den islandske EU-delegation, som vil præsentere Islands prioriteter, når sagaøen overtager formandsskabet i Arktisk Råd til maj. Der bliver også et oplæg fra ambassadør Jari Vilén, der er seniorrådgiver for det arktiske område og arktisk politik ved European Political Strategy Centre, forud for det kommende valg til EU-parlamentet, hvor der bagefter skal indsættes en ny EU-kommission.

Seminaret foregår den 27. marts på Norddanmarks EU-kontor i Bruxelles. Mødet foregår på engelsk.

Tilmelding kan ske via dette link.

21. februar 2019

Arctic Group ekspanderer på Island

Miljøvenlige produkter på hylderne

Den første islandske Super1-butik er åbnet - og
yderligere to butikker følger snart. Foto: Arctic Group
Arctic Group er blevet valgt som hovedleverandør for en spritny butikskæde på Island, som vil have fokus på økologiske og bæredygtige fødevarer og produkter.

Den 16. februar 2019 slog en ny butikskæde på Island dørene op.Kæden får hovedsageligt dansk-eksporterede varer på hylderne, da den nordjyske handels- og eksportkoncern Arctic Group er valgt som hovedleverandør.

Som en del af aftalen skal den islandske butikskæde anvende navnet på Arctic Groups egen detailkæde, Super1, og ifølge landechef Henrik Kronborg fra Arctic Group er der tale om en strategisk og omfangsrig aftale, der ligger lige til højrebenet for den nordjyske handelskoncern:

- Vi skal levere mellem 25% og 50% af varerne til den nye Super1-kæde på Island, så det er en stor aftale, vi nu har indgået. Og så ligger aftalen desuden rigtig godt til os i Arctic Group, da vores kernekompetencer netop er eksport af detailvarer til vores hjemmebane i Nordatlanten.

Den nye Super1-kæde på Island vil hovedsageligt fokusere på økologiske og bæredygtige produkter. Og ifølge den nyslåede ejer af detailkæden, den islandske forretningsmand Sigurður Pálmi Sigurbjörnsson, vil den nye butikskæde kunne tilbyde et koncept, der lige nu mangler på Island, hvor interessen for grønne produkter er stigende:

 - Klima- og miljøvenlige produkter er jo et varmt emne på Island lige nu, så det koncept med fokus på bæredygtighed, som vi introducerer med Super1-kæden, rammer lige ned i tidsånden. Derfor har jeg også en klar forventning om, at kæden vil vokse yderligere og blive en integreret del af det islandske detailmarked, forklarer han og fortsætter:

- Alene i hovedstaden Reykjavik har de lokale myndigheder stort fokus på bæredygtige løsninger. De arbejder blandt andet på at rykke butikkerne ind i lokalområderne og tættere på forbrugerne for at reducere antallet af biler på vejene. Derfor placerer vi også vores butikker inde i selve byen for at imødekomme byrådets klimavenlige strategi. Derudover bliver der arbejdet intenst på at mindske madspild og at begrænse merkøbspriser.

Den islandske Super1-kæde planlægger yderlige to nye butikker.

Nordlys i Tivoli

Inspiration fra Sisimiut

Jesper Kongshaug hentede inspiration i Sisimiut, da han 
skulle lave et virtuelt nordlys til 
Tivoli i København. Foto: Lasse Salling/Tivoli
Selv om Nordlys kun sjældent ses i Danmark, har der været nordlys over Tivoli i København i de to vinterferieuger.

Det skyldes havens lysdesigner, Jesper Kongshaug, der har skabt et virtuelt nordlys ved hjælp af blandt andet laserlys og røgmaskiner.

Jesper Kongshaug har hentet inspirationen til det københavnske nordlys i Sisimiut. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på lysdesigneren.

- Jeg mødte nordlyset i Sisimiut, hvor vi var oppe med en danseforestilling i Taseralik. Det var sent efterår og blevet lidt koldt. Om aftenen efter forestillingen blev jeg kaldt om bagved og kunne høre alle hundene hyle op mod himlen ude fra hundebyen. Jeg spurgte vores lokale lystekniker, hvorfor hundene hylede - og han svarede, at jeg skulle se op.

- Der var det fineste nordlys og han forklarede mig, at nordlyset fortalte hundene, at kulden og vinteren var på vej, og at det glædede dem. Det var en smuk oplevelse fra Sisimiut, som jeg sent vil glemme.

Jesper Kongshaug har tidligere har skabt et nordlys-værk på facaden af John F. Kennedy Center i Washington. Det kan ses i introsekvensen til Netflix-serien House of Cards.
.

Færøerne lukker for turister

Arbejdsweekend på Færøerne

Turisterne slider på færøske natur. Det skal der
 nu gøres noget ved. Foto: Wikipedia
Med flere end 100.000 turister årligt sker der et voldsomt slid på den færøske natur. Det er baggrunden for, at Færøerne nu lukker for turisterne - i det mindste i en enkelt weekend.

Den 26. til 28. april lukker atlanterhavsøerne for turister ude fra, med mindre de er villig til at give en hjælpende hånd, når det færøske turistråd vil vedligeholde den færøske natur, skabe nye stier, etablere udsigtspunkter og sikre, at turismen i det hele taget kan foregå bæredygtigt.

Arbejdsweekenden er et nyt initiativ på Færøerne, der samlet er på størrelse med Vendsyssel. Initiativet er nødvendigt, for de 100.000 turister, 80.000 får og 50.000 færinger har sat den uberørte og ægte færøske natur under pres. Der er derfor brug for at sætte turismen i system med blandt andet stier, så turisterne ikke længere slider på naturen.

- For os handler turisme ikke kun om tal. Vi byder med glæde besøgende velkommen hvert år, men vi har også et ansvar overfor vores lokalbefolkning og vores smukke natur, som vi vil beskytte, så vi også fremover kan sikre en bæredygtig og ansvarlig vækst i antallet af turister, siger direktøren for Visit Færøerne, Guðrið Højgaard, til den norske avis Aftenposten.

Helt lukket for turister er der dog ikke. Der er i projektet sat penge af til 100 udenlandske turister, der får gratis kost og logi, hvis de hjælper til i weekenden.

Ny grønlandsk fiskeriuddannelse

Fiskeri-ingeniører i Sisimiut

DTU lover, at de studerende både kommer til at røre ved
 og lugte til fisk på den nye uddannelse,
der delvist foregår i Sisimiut.
Til efteråret begynder en ny uddannelse som fiskeriingeniør på DTU's afdeling i Sisimiut. Man kan allerede nu søge ind på uddannelsen.

- De studerende kommer både til at røre ved og lugte til fisk, lover konstitueret studieleder for uddannelsen, Nina Qvistgaard.

DTU har siden 2017 arbejdet på at udvikle den nye uddannelse i samarbejde med Grønlands Naturinstitut og Grønlands Universitet, med støtte fra Naalakkersuisut og i tæt dialog med det grønlandske fiskerierhverv. Nu mangler kun den endelige godkendelse, som afventer, at det sidste lovgrundlag falder på plads. Den forventes til maj, men uddannelsen kan allerede nu søges til start i september 2019.

Fiskeriteknologi-uddannelsen er tæt knyttet til Grønland, hvor fiskeri og forarbejdning af fisk og skaldyr udgør en meget væsentlig del af erhvervslivet. Derfor tager de studerende også de tre første semestre på ARTEK – Campus Sisimiut i Grønland. Her bliver der stillet kollegieboliger til rådighed, ligesom rejserne mellem Grønland og Danmark, hvor fjerde og femte semester foregår, bliver dækket.

 Uddannelsen handler dog ikke kun om fiskeri i de arktiske egne. Med sit brede fokus på udvikling og sikring af et bæredygtigt fiskerierhverv, både samfundsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt, vil den være lige så relevant i resten af verden. Og på de sidste tre semestre med praktik, valgfrie kurser og afgangsprojekt kan man tage på udveksling overalt, hvor fiskeri spiller en rolle.

 Der findes ikke nogen tilsvarende uddannelse andre steder, så tilrettelæggerne af uddannelsen forventer, at der er jobmuligheder for de færdige kandidater globalt. Uddannelsen udbydes på dansk, så der forventes primært studerende fra Danmark og Grønland, men alle nordisk talende studerende er velkomne.

Læs mere på DTU's hjemmeside.

Fødevareklynge i Nuuk

Projektleder ansat

Fædevareklyngen Nerisa har fokus på at
 tilbyde madoplevelser til turisterne.
Sermersooq Business Council har netop taget første spadestik til at etablere en fødevareklynge i den grønlandske hovedstad.

I september 2018 blev Anne Nivíka Grødem ansat af Sermersooq Business Council som projektleder af fødevareklyngen. Anne Nivíka skal drive og udvikle fødevareklyngen ved at skabe platforme for samarbejde og igangsætte forskellige typer af aktiviteter.

Fødevareklyngens medlemmer mødes fire gange om året, og de primære aktiviteter består i matchmaking, vidensdeling, samarbejdsprojekter, formidling og synlighed. Der tages fat på udfordringerne og potentialet i branchen, og der arbejdes med de emner som fylder mest hos medlemmerne.

 For nyligt havde fødevareklyngen sit første møde i 2019, og her blev klyngens nye navn besluttet: ”Nerisa - an Arctic Food Cluster”. I første omgang fokuseres der på de lavt-hængende frugter og lokale kræfter. Det er dog Nerisas vision, at klyngen skal have et nationalt og internationalt fokus på sigt, deraf navnet.

Nerisas medlemmer er meget optaget af de barrierer, som madiværksættere oplever, når de ønsker at omsætte ide til forretning. Det drejer sig blandt andet om fødevarelovgivningen, der i dag gør det vanskeligt at starte fødevareproduktioner eller tilbyde madoplevelser til turister.

Læs mere om Nerisa.

15. februar 2019

Nyt Nuuk-netværksmøde

Virksomhedsbesøg hos Visiobox

De tre partnere i Visiobox, fra højre Christian Keldsen,
Inaluk Brandt og Michael Binzer. Ill: Visiobox
Arctic Business Network står i den kommende uge for endnu et netværksmøde i Nuuk, hvor medlemmerne skal besøge konsulentfirmaet Visiobox i domicilet på Tuapannguit.

Visiobox drives af partnerne Michael Binzer, Christian Keldsen og Inaluk Brandt. De fortæller på virksomhedens hjemmeside blandt andet følgende:

"Vi er engagerede i at udvikle det grønlandske samfund gennem forretningsudvikling, ledelse og forbedring af organisationers beslutningsgrundlag. Vores tilgang til opgaverne sker med et stort engagement og en dyb forståelse for det grønlandske samfund, og de dynamikker Grønland repræsenterer.

 Vi er tre personligheder med stor ledelsesmæssig, uddannelsesmæssig og praktisk baggrund fra forskellige brancher. Kendetegnet for Christian, Inaluk og Michael er, at vi alle har arbejdet med menneskelige og ledelsesmæssige problemstillinger i en lang årrække, og dermed har et stort erfaringsgrundlag at trække på, når vi løser opgaver for vores kunder."

Medlemsmødet foregår den 21. februar kl. 16 - 18 på Tuapannguit 66. Tilmelding til netværkssekretariatet er nødvendigt.

Nye turismemuligheder i Østgrønland

Hytter ved Sermilik

Lars Anker Møller foran Icecamp Greenland.
Screendump fra Youtube
Iværksætteren Lars Anker Møller, der med base i Tasiilaq i Østgrønland driver bådcharter-firmaet Arctic Dream, der specialiseret sig inden for hundeslæde, jagt, sejlads, kajak, fiskeri og klatring, har udvidet forretningen med  et lille feriecenter, Icecamp Greenland, ved Sermilik-fjorden.

Lejren består af fem fangsthytter med plads til to gæster i hver og en restaurant. Hytterne ligger idyllisk ved den flotte fjord og er malet i de traditionelle grønlandske farver.

Projektet er støttet med 300.00 kroner af Greenland Business. Støtten dækker en fjerdedel af anlægsudgifterne. Lars Anker Møller er glad for støtten, men understreger, at der også ligger hårdt arbejde bag:

- Man får jo ikke bare pengene. Der ligger en omfatende research og et gennemanalyseret materiale til grund for støtten, siger Møller.

- Nu venter et stort marketingarbejde med at få Icecamp Greenland og lejrens helt unikke muligheder i de smukke omgivelser i Sermilikken ud til den store verden.

Mulighed for nyt eksporteventyr

Sand kan blive fremtiden i Grønland

Der er masser af sand i Grønland. Det kan blive
 et nyt eksporteventyr.
I fremtiden kommer Grønland måske til at sælge sand til Sahara. De enorme sandaflejringer langs Grønlands kyster giver nye økonomiske muligheder for grønlænderne og andre arktiske folk. Det konkluderer to af Carlsbergfondets forskere i det ansete tidsskrift Nature Sustainability.

Med afsmeltningen af den grønlandske Indlandsis følger ikke blot problemer, men også nye muligheder. Afsmeltningen af isen er nemlig ensbetydende med fremkomsten af store mængder sand langs Grønlands kyster. Sand som ressource er yderst efterspurgt globalt set på grund af det stigende behov, som den galopperende urbanisering og kravet om infrastrukturforbedringer over hele verden afstedkommer. Grønland står hermed med en ny og hidtil overset ressource, som potentielt kan komme landet til gavn i takt med, at både efterspørgsel og dermed markedspriser vil stige yderligere i de kommende år, skriver Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.

Forskerne vurderer, at den mængde sand, der som følge af afsmeltningen leveres til Grønlands kyster hvert år, har en markedsværdi svarende til mere end halvdelen af ​​Grønlands bruttonationalprodukt (2,22 mia. $ i 2015). Og denne værdi forventes at fordobles inden for de næste 25 år, hvis de globale sandpriser fortsætte med at stige.

Carlsbergfondet meddelelse kommer samtidig med, at Dansk Byggeri netop har advaret om, at mangel på sand kan spænde ben for flere større kommende danske anlægsprojekter som for eksempel planerne om den nye ø Lynetteholmen og ni nye øer ud for Avedøre Holme.

Rubiner får certifikat

Greenland Ruby introducerer sporbarheds-certifikat

Grønlandske rubiner får certifikat. Foto: Greenland Ruby
Greenland Ruby, der driver rubinminen i Aappaluttoq nær Qeqertarsuatsiaat syd vor Nuuk, har netop lanceret et "track and trace"-system for de grønlandske ædelsten. Systemet, der er godkendt af Naalakkersuisut, sikrer, at man til enhver tid kan finde ud af, hvor ædelstenene kommer fra, fortæller tidskriftet Instore.

Hver eneste stykke råmateriale får et nummer - og rubinerne produceret ud fra dette får ligeledes et nummer. Numrene følger rubinerne med et certifikat med oplysninger om blandt andet slibningen, og hvordan stenene er brugt i smykker.

Når forbrugerne køber en grønlandsk rubin følger certifikatet udstedt af Greenland Ruby med - og sikrer således, at kunderne er sikre på, at de har købt for eksempel en ring med en grønlandsk rubin.

- Selv om kunderne kun efterspørger certifikater på sten over en karat, er det muligt for os at certificere hele produktionen, siger salgs- og marketingchef Hayley Henning til Instore.

Det nye certificeringssystem blev lanceret på den netop overståede ædelstensmesse i Tucson, Arizona. På messen fortalte bestyrelsesforman Gunner Moe og administrerende direktør Magnus Kibsgaard om Greenland Rubys fremtidsplaner.

- Vi planlægger en bredere introduktion på det amerikanske marked i år, efter at vi med succes har introduceret de grønlandske rubiner på det europæiske marked. vi har bemærket en stor interesse i America for ansvarligt producerede ædelsten - og det er vores overbevisning, at det er en fordel for Greenland Ruby, sagde Kibsgaard.

12. februar 2019

Satser på hundeslæder

Udvikling af slædehundeproduktet

Deltagerne i Arctic Circle Business'
 workshop for hundeslædekuske.
Hundeslædekørsel er en storsælger i Kangerlussuaq og Sisimiut. Det var baggrunden for, at Arctic Circle Business forrige weekend havde inviteret 11 erfarne hundeslædekuske til en workshop i Sisimiut over temaet: ”Hvad skal der til for at hundeslædeproduktet udvikles?”

Der kom mange ideer på bordet. Blandt andet blev det foreslået, at arrangere måneskinsture, ligesom man også vil arbejde med sommerprodukter rettet mod krydstogtsturister, der for eksempel vil få mulighed for at være med, når hundene fodres.

Der blev også lagt op til en bedre storytelling, hvor der skal findes gode fotospots på hundeslæderuten til Kangerlussaq, ligesom der skal produceres materiale, der fortæller om hundeslædekulturens baggrund og udvikling.

Der skal arbejdes for større politisk opbakning til vilkårene, der dammer rammen for hundeslædekørsel, baglandet og hundeslæderuterne. Det skal være attraktivt at blive hundeejer og man skal kunne tilegne sig viden som ny hundeejer, for eksempel fra foreningen Qimusseq Sisimiut.

- Efterspørgslen efter hundeslædekørsel er højere, end hvad der kan leveres i regionen. Det skyldes til dels gode guider, gode muligheder for at tage på tur i landskabet, og stabilitet blandt kuskførerne. Der skal nogle tiltag til for at sikre, at vi kan blive ved med at yde den service, og hvis vi ønsker flere kuske. Kuskene har en interesse i at bevare hundeslædekulturen samt udvikle den, hedder det om baggrunden for seminaret i en pressemeddelelse fra Arctic Circle Business.

Bæredygtige søpølser

Støtte til seks samarbejdsprojekter i Nordatlanten

NORA har sekretariat i den færøske
hovedstad Tórshavn. Foto: NORA
NORA -Nordisk Atlantsamarbejde - er et regeringssamarbejde under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske samarbejdsprogram som består af Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge.
Der har netop været komite-møde, hvor der blandt andet blev bevilget penge til at udvikle produktion af søpølser. Der blev bevilget støtte til seks projekter:

Et af projekterne er en videreførelse af arbejdet, der blev grundlagt i netværksprojektet ALGET, som arbejdede med små og mellemstore aktører indenfor algebranchen. I det fortsatte projekt, lægges der især vægt på kvalitetssikring og standarder fra ‘hav til bord’.

Søpølser er en art, som har et vist udviklingspotentiale. Projektet Bæredygtige Søpølser skal arbejde med en innovationsplatform for opdræt af bæredygtige søpølser.

Det fortsatte projekt Hydrogenlæringsnetværk fik også støtte. Projektet skal arbejde med at udbrede brugen af brint som energikilde i tyndbefolkede områder.

Digitale nomader er navnet på et projekt, der vil arbejde med kreative industrier og digitalisering i forbindelse med såkaldte co-working spaces. Fokus er på små bygder, typisk bygder der har været fiskerlejer, og hvor der skal undersøges om det er muligt at skabe arbejdsmuligheder i forbindelse med de digitale industrier, og dermed skabe muligheder for at unge kan bo i disse bygder.

Innovation og ungdom, er det projekt, der bygger videre på NORAs konference i 2018 om ungdom og innovation. Formålet med projekter, der i første omgang er forprojekt, er at skabe et netværk, der vil arbejde med udvikling af ideen om ungdom og innovation.

NORA oplyser, at fristen for ansøgninger til næste støtterunde er 4. marts. Man kan læse mere på NORAs hjemmeside.

Ny slagtersvend

Innovativ og iderig slagtersvend

Den nybagte slagtersvend. Foto: Arctic Import
Arctic Group har uddannelse af den grønlandske ungdom stående højt på den strategiske to-do-liste. Derfor var der også feststemning i virksomheden, da slagterlærlingen Minik fra Ilulissat forleden bestod sin svendeprøve.

Det skete med både med ros og flotte karakterer. Minik har i tre et halvt år stået i lære i  Super1-butikken i Ilulissat.

- Minik er fagligt dygtig og kreativ og er samtidig meget ambitiøs. Han er innovativ og iderig og har flere gange undervejs i sin uddannelse præsenteret lækre oplæg i slagterboksene i butikken. Minik er vellidt af kollegaer og kunder, og er altid klar med hjælp, råd og vejledning, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Administrerende direktør Thomas Hjort, Arctic Group, er også tilfreds med resultatet:

- For Arctic Group er det helt naturligt at tage ansvar og støtte op om uddannelse af unge og skabe vækst og arbejdspladser i Nordatlanten. Vi søger løbende nye lokale medarbejdere på alle vores markeder. Via vore selskaber, butikker, salgskontorer og aktiviteter er vi tilstede i lokalområderne, og jeg er stolt af, at vi kan give unge mennesker en mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

- Vi har i dag flere elever i uddannelse, og med en uddannelse hos os gør vi dem fagligt stærke og styrker deres kompetencer, som rykker dem et kæmpeskridt nærmere deres drømmejob, som meget gerne må være hos os.

7. februar 2019

Snow Business

Sneskulpturfestival genopstår

I 2002 udgav Post Greenland et frimærke som hyldest
 til Nuuk Snow Festival. Foto: Post Greenland
Nuuk Snow Festival var omkring årtusindskiftet et fast indslag i den grønlandske hovedstad - og nu genopstår festivalen, meddeler en arrangørgruppe på en ny hjemmeside.

Nuuk Sneskulpturfestival blev holdt for første gang i 1994. Dengang var det ikke blot den første sneskulpturfestival i Nuuk, men også den første i Grønland.

Festivalen var initieret af Peter Barfoed fra Tegnestuen Nuuk A/S, som stod bag festivalen i en stor del af de følgende 15 år, som sneskulpturfestivalen blev holdt. Sneskulpturfestivalen voksede sig hurtigt større og større, fra 21 hold i 1994 til op mod 50 hold, da festivalen var mest populær.

Sneskulpturfestivalen samlede folk fra alle mulige baggrunde; offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, private firmaer, familier og venner samledes i hold for at dyste om førstepladsen i kategorierne Nonfigurativ og Figurativ. Festivalen vandt også international opmærksomhed, med deltagere fra lande som USA, Canada, Norge, Sverige, Finland og Danmark.

Den kommende sneskulpturfestival finder sted den 21. - 24. marts på den gamle Atlanthavn.

Distanceledelse i praksis

Qeqqata Kommunia-chef leder fra Nuuk

Distanceledelse er en arktisk specialitet, Den næste
 måned skal Hans Ulrik Skifte lede teknikken i
Qeqqata Kommunia fra et skrivebord hos Kommuneqarfik
Sermersooq. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Teknik og miljøchef i  Qeqqata Kommune, Hans Ulrik Skifte, vil i den næste måneds tid have kontor på rådhuset i Nuuk i stedet for Sisimiut, hvor han ellers holder til.

Det er Forvaltningen for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, der har stillet et kontor til rådighed for ham, mens han venter på, at hans kone, Betina Mathiasen, skal føde på Sana.

- Der er faktisk spændende at få muligheden for at arbejde i Nuuk. Jeg møder nye mennesker, der arbejder med de samme opgaver som mig, og vi får udvekslet nye ideer, som vi alle sammen kan bruge, siger Hans Ulrik Skifte.

 Hans Ulrik Skifte arbejdede selv i Kommuneqarfik Sermersooq fra 2006 til 2009.

Permafrosten skrider

Fare for flere stenskred og tsunamier

Permafrosten i Arktis smelter. Foto: Wikipedia
Ændringer i permafrosten har store konsekvenser for de arktiske samfund. Når permafrosten tør og isen i jorden smelter, ændrer det jordens bæreevene og truer bygninger og infrastruktur. Der bliver også større risiko for jord- og stenskred og efterfølgende tsunamier, som det skete forrige år ved Uummanaq.

Medierne fokuserer ofte på den smeltende indlandsis i klimadebatten, men for folk i Arktis er det også vigtigt at fokusere på den smeltende permafrost.

En ny undersøgelse viser, at temperaturen i permafrosten på globalt plan er steget med gennemsnitligt 0,3 grader fra 2007-2016. Den ændring kan bogstavelig talt underminere en stor del af de grønlandske veje og huse.

Lektor Thomas Ingeman-Nielsen fra DTU Byg er en af folkene bag den ny undersøgelse. Han forklarer, at det er den første sammenhængende undersøgelse af temperaturændringer i permafrost på globalt plan. Flere end 100 borehuller fordelt over store dele af verden er blevet undersøgt og sammenlignet.

- Ændringerne i permafrosten giver stabilitetsproblemer for bygninger og vigtig infrastruktur som veje og lufthavne. Og i visse tilfælde kan optøningen føre til jord- eller stenskred som kan være til fare for mennesker og det byggede miljø. Det er derfor vigtigt at have opdateret viden om permafrost, når man skal planlægge bygge- og anlægsprojekter, siger Thomas Ingeman-Nielsen.

Den ny undersøgelse kan læses her.

Håndsrækning til stensamlere

Vejledning hjælper turister

Turisterne er vilde med grønlandske sten - og nu skal
ny vejledning hjælpe dem, så de ikke bliver
taget i tolden med en ulovlig sten.
- Der er i stigende omfang turister og besøgende i Grønland, der ønsker at medbringe en eller flere sten som souvenirs, når de forlader Grønland. Det er baggrunden for, at Det grønlandske råstofdepartement netop har sendt en ny bekendtgørelse og vejledning om salg og udførsel af mineraler fra Grønland.

Vejledningen er i særlig grad rettet mod turister og privatpersoner. Den skal sikre, at sikre, at indsamling og brydning af mineraler uden tilladelse sker inden for rammerne af råstofloven og skaber mulighed for, at råstofmyndigheden kan føre bedre kontrol med salg og udførsel af mineraler ud fra Grønland, hedder det i indledningen.

Udkastet til vejledningen er på 16 A4-sider og kan læses her.

1. februar 2019

Royal deltagelse i PDAC

Kronprins Frederik med til Canada

Kronprins Frederik støtter gerne det 
grønlandske erhvervsliv i udlandet.
Kronprins Frederiks interesse for Grønland er velkendt, og nu skal han også være med til at kaste glans over den grønlandske råstofsektor, når Grønlands Erhverv, Dansk Industri og det danske generalkonsulat i Toronto endnu en gang inviterer til Greenland Day i forbindelse med verdens største råstofmesse, PDAC.

Det bliver første gang, at Kronprinsen deltager i det store arrangement. Kronprins Frederik flankeres af Naalakkersuisoq for Råstoffer Erik Jensen, ligesom det forventes, at der også bliver deltagelse på regeringsniveau fra både Canada og Danmark.

PDAC finder i år sted den 1. - 6- marts. Det er verdens største mine og råstofmesse, hvor der forventes flere end 25.000 deltagere fra 125 lande.

Igen i år er der en fælles delegationsrejse for de grønlandske deltagere. Turen arrangeres af Grønlands Erhverv, Dansk Industri og det danske generalkonsulat i Toronto. Det kan man læse mere om her.

Rekordår på Vágar

Længere landingsbane giver pote på Færøerne

Voldsom stigning pa Vágar efter
baneforlængelse. Foto: Vágar Floghavn
Vágar Lufthavnen på Færørne satte i 2018 passsagerrekord med næsten 400.000 rejsende. Det skriver fagmediet Check-in.

Siden lufthavnen blev udvidet i 2011, er passagertallet fordoblet. Den store vækst tilskrives dels, at den forlængede bane har givet Atlantic Airways mulighed for at benytte fly af typerne Airbus A319 og A320 på ruterne til og fra Færøerne, hvilket har givet en bedre ruteøkonomi. Desuden åbnede SAS i slutningen af marts 2017 en rute fra København til Vágar Lufthavn.

Tallene fra Vágar kommer samtidig med, at Grønlands Statistik netop har offentliggjort antallet af udenrigsrejsende fra grønlandske lufthavne. I 2018 var der i alt 85.306 passagerer fra de seks udenrigslufthavne, hvilket er en stigning på 2,7 pct. i forhold til året før.

Størst er Kangerlussuaq med 66.820 passagerer - og herefter kommerNuuk, Narsarsuaq, Kulusuk, Ilulissat og som rosinen i pølseenden Nerlerit Inaat med beskedne 869 passagerer.