31. januar 2017

Millioner i mudder

Medlemsmøde med Minik

Grønlandsk mudder som her ved udløbet af Watson
River i Kangerlussuaq rummer kimen til et gigantisk
erhvervseventyr.
Det vakte betydelig opsigt, da geologiprofessor Minik Rosing på Future Greenland 2015 afslørede, at der muligvis ligger en kæmperessource i det grønlandske gletsjer-mudder. Mudderet - det såkaldte gletsjermel - findes overalt i Grønland og har sandsynligvis nogle helt enestående egenskaber til jordforbedring.

Gletsjermelet dannes, når den grønlandske indlandsis bevæger sig over klippegrunden.  I processen knuses og slibes den underliggende klippegrund til et fint pulver, som med smeltevandet føres til søer og fjorde, hvor det aflejres som mudder. Gennem de seneste årtusinder er der afsat kolossale mængder af dette fine mudder langs Grønlands kyster – og der bliver ved med at komme mere, som kan udnyttes forholdsvist nemt og uden at skade miljøet - snarere tværtimod.

Gletsjer-melet indeholder en række essentielle næringssalte, som mangler i tropisk jord. Det er årsagen til, at der hvert år afbrændes store arealer tropisk regnskov, for at den lille smule næring der findes i træerne kan frigives til den udpinte jord. Gletsjermelet kan derfor redde verdens regnskov fra afbrænding og samtidig øge fødevareproduktionen i de tropiske lande.

Et nyt forskningsprojekt under initiativet Greenland Perspective, som Minik Rosing leder, skal blandt andet undersøge, om det grønlandske gletsjermel kan revitalisere udpint jord, hindre skovafbrændinger i troperne og samtidig skabe nye job i Grønland. Forskningsprojektet, som løber over tre år, modtog i 2016 fem  millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden - og har forskerne ret i deres antagelser venter et kolosalt erhvervseventyr i Grønland.

Alt det kan man høre mere om, når Arctic Business Network holder medlemsmøde i Aalborg 8. februar. Her kommer Minik Rosing og fortæller mere om projektet.

Mødt foregår 8. februar kl. 15-18 i Arktisk Hus på Vesterbro. Tilmelding til ABN-sekretariatet.

27. januar 2017

Optøning mellem Kina og Norge

På trods af iskolde relationer deltog Kina i Arctic Frontiers

Den kinesiske oplægsholder på Arctic Frontiers. Foto: AF
Arctic Frontiers har bidraget til at optø det ellers iskolde forhold mellem Norge og Kina, noterer arrangørerne på konferencens Facebook-side.

- Vi bidrager gerne til folk-til-folk samarbejde og public diplomacy. Derfor inviterede vi en kinesisk oplægsholder til konferencen - og det resulterede i, at det kinesiske udenrigsministerium besluttede at sende en officiel delegation til Arctic Frontiers, skriver arrangørerne bag den store konference.

Kinesiske og norske aktører fik en række møder under konferencen. Den kinesiske oplægsholder Jiang Hansong mødte blandt andre fiskeriminister Per Sandberg og det norske Sjømatråd arrangerede et møde med Gao Feng, der er det kinesiske udenrigsministeriums specialkonsulent for arktiske anliggender. Desuden deltog Liu Yu, som er divisionsdirektør i kontoret for europæiske anliggender i det kinesiske udenrigsministerium.

- Efter møderne inviterede det norske Sjømatsråd kineserne på restaurant i Tromsø, så de kunne få lov at smage den lokale stolthed, skreien, fortælles det på Facebooksiden. Der forlyder dog intet om, hvad kineserne mente om de nordnorske lækkerier. (Skrei er den norske betegnelse for den særlige torskestamme, der lever i Golfstrømmen langs den nordnorske kyst.)

Forholdet mellem Norge og Kina har været temmelig anstrengt siden den norske regerings nobelpris-komite i 2010 gav årets fredspris til den kinesiske forfatter og systemkritiker Liu Xiaobo.

Det udløste en diplomatisk krise, der blandt andet udsatte en frihandelsaftale mellem de to lande. Norske firmaer har i flere år haft problemer med at skaffe visum til sine ansatte. I en periode havde nordmændene også svært ved at sælge fisk i Asiens stormagt - og det norske udenrigsministerium har siden arbejdet på at få forholdene normaliseret.

Arctic Frontiers lakker mod enden. Blandt deltagerne var blandt andre Verena Huppert fra Arctic Consensus, Man kan læse mere om hendes oplevelser på Arctic Frontiers her.

26. januar 2017

ABN til statsbesøg

Dansk Industri tror på øget samhandel mellem Danmark og Island

DI-direktør Karsten Dybvad byder præsident
 Jóhannesson og Kronprins Frederik velkommen
til konferencen om den islandsk-danske samhandel.
Netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network fik en tur på de bonede gulve, da statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag havde inviteret blandt andre ABN med til en officiel frokost på Christiansborg i anledning af den islandske præsident Guðni Th. Jóhannessons besøg i Danmark.

- Præsidenten holdt en tale, hvor han understregede det gode forhold mellem Danmark og Island, men han glemte heller ikke Grønland og understregede flere gange, at Grønland er Islands gode ven og nabo, fortæller Ellen Arnskjold.

Statsbesøget fortsatte onsdag, hvor præsidenten sammen med Kronprins Frederik besøgte en konference i DI om den dansk-islandske samhandel.

Baggrunden for konferencen er den økonomiske fremgang på Island. Landet er historisk gået igennem en stormfuld tid både med sin geografiske placering, men også senest med den globale finansielle krise, der gjorde et stort indhug i den islandske økonomi. Men siden da har den nordatlantiske østat rejst sig og er på stort set alle økonomiske parametre tilbage på niveau eller bedre end før krisen.

Hovedbudskab på konferencen var, at innovationen i blandt andet fiskeindustrien er sket på grund af et stærkt samarbejde på tværs af sektorer - industri, forskning og myndigheder Den øgede udnyttelse af fisken har givet stor værdiforøgelse i Island, men samtidig blev det også understreget at udviklingen kun kan ske, når det sker i samråd med biologiske anbefalinger, og at produktionen sker med grøn energi.

- Et andet forhold er, at der skal være interaktion med andre kulturer "for ellers gør vi bare som vi plejer" - udvikling kommer af inspiration også på det kulturelle plan, fortæller Ellen Arnskjold.

Arctic Business Network vil blandt andet sætte fokus på de islandske erfaringer, når netværket den 22. marts holder fødevarekonference i Nuuk. Blandt oplægsholderne er blandt andre det islandske biopanel, der vil fremlægge en ny rapport om værdiforøgelse ved udnyttelse af hele fisken.

Traditionel viden

Debatmøde om erhvervspotentialet i Grønland

Parnuna Egede under den afsluttende paneldebat.
Til højre Maja Due Kadenic og Anders Frederiksen.
- Den grønlandske befolkning har stor erfaring med det grønlandske klima og naturen. Det er kilden til det grønlandske folks overlevelse gennem århundreder - og den erfaring kan aktiveres til gavn for erhvervsudviklingen.

Det var hovedbudskabet, da Nukiga, som er et netværk under Det Grønlandske Hus i Aarhus, havde onsdag inviteret til konference i Smilets By, der som bekendt også er den ene af to europæiske kulturhovedstæder i år.

Konferencen, der samlede godt 100 deltagere, havde inviteret PhD-studerende Parnuna Petrine Egede fra Aalborg Universitet til at holde oplæg sammen med professor Anders Frederiksen og PhD-studerende Maja Due Kadenic fra Aarhus Universitets Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i Herning.

Egedes projekt er inspireret af Minik Rosing, der for et års tid siden udgav rapporten "Sidder på en guldmine", hvor budskabet er, at oprindelige folks viden er en ofte overset kilde til udvikling af det grønlandske samfund.

Parnuna Petrine Egede, der blandt andet har arbejdet for ICC, vil i de kommende år søge at konkretisere denne kilde. Hun mener blandt andet, at den oprindelige befolknings viden om rensdyrenes vandring kan få stor betydning i forbindelse med VVM-vurderingerne i forbindelse med mineprojekter.

Den traditionelle viden kan også bruges aktivt til at stimulere iværksætter-kulturen i Grønland:

- I de små grønlandske samfund er der ofte en stor vilje til at iværksætteri. Der er en tradition for at satse på flere heste, for der er jo perioder, hvor man for eksempel ikke kan fiske - og så er man vant til at lave noget helt andet, for eksempel kunsthåndværk. Derfor er det vigtigt, at det grønlandske samfund sætter nogle gode rammer for at udvikle iværksætteriet, forklarede Parnuna Petrine Egede.

Hun rådede i øvrigt mineindustrien til at inddrage befolkningen aktivt i projekterne.

- Det er ikke gjort med et borgermøde, hvor man alligevel ikke bliver hørt - men hvis befolkningen er aktivt inddraget, bliver den en medspiller og ikke en modspiller, forklarede hun.

Efter oplæggene var der paneldebat, der kom meget rundt i hjørnerne om de grønlandske vækst- og erhvervsmuligheder, men noget entydigt svar på debatten blev det ikke til.

Hub på Svalbard

Arctic Frontier Business diskuterede logistik 

Terje Aunevik præsenterede Longyearbyen som
 et arktisk hub på Arctic Frontiers
Business 2017. Foto: Alberto Grohavaz/AF
Longyearbyen på Svalbard er det ideelle "Arctic Hub". Det mener direktør Terje Aunevik fra firmaet Pole Position Logistics, som præsenterede ideen på andendagen af Arctic Frontiers Business 2017.

- Longyearbyen byder på 900 hotelsenge, mange restauranter, forskningsfaciliteter, universitet, avancerede arktiske SAR-funktioner, daglige flyforbindelser til Arktis, stærke bredbåndsforbindelser og verdens største modtagestation for satellitsignaler, fremhævede Aunevik, da Arctic Frontiers Business diskuterede logistikken i Arktis.

Det skete under overskriften "logistics in Arctic - If you can do it here - you can do it anywhere".

Longyearbyen er sammen med den russisk administrede mineby Barentsborg de eneste deciderede bysamfund på Svalbard. Longyarbyen med sine 2.000 indbyggere har de seneste år lidt voldsomt under de faldende kulpriser, som har medført at flere af Store Norskes miner på Svalbard er sat i bero.

Ideen om et såkaldt "Arctic Hub" dukker med jævne mellemrum op i debatten. Ideen opstår, når man kigger på en globus og ser på kloden ovenfra frem for fra ækvator. Der har været en del kandidater til denne position igennem tiderne - Kangerlussuaq, Akureiri, Portland, Keflavik blot for at nævne et par stykker.

Med sine 2.000 deltagere fra det meste af verden har Arctic Frontiers i år konsolideret sin position, fortæller den norske USA-ambassadør Kaare R. Aaes til Huffington Post og afslører en lille konferenceteknisk hemmelighed:

- Hvordan rydder man på tre minutter et lokale med 500 internationale VIP'ere, som er i gang med en solid aftendiner? Nemt nok - man skal bare fortælle, at der er nu er nordlys på himlen.

Læs i øvrigt mere om Arctic Frontier på blandt andre Arctic Consensus hjemmeside, hvor Verena Huppert fortæller om sine oplevelser på det arktiske topmøde.

25. januar 2017

Nyt medlemstilbud

ABN styrker medlemmernes profil

Rasmus Ambjørn er i virksomhedspraktik hos ABN
 og skal arbejde med virksomhedsprofilkataloget,
 der er et spritnyt tilbud til medlemmerne.
Arctic Business Profile er navnet på et nyt medlemstilbud, som Arctic Business Network lancerer i denne uge.

Arctic Business Profile er et virksomhedsprofilkatalog, hvor ABN-medlemmerne kan markedsføre deres virksomhed eller organisation i en arktisk/nordatlantisk/grønlandsk sammenhæng. Det er et gratis tilbud udelukkende til netværkets medlemmer - og medlemskab af ABN er en betingelse for at blive optaget.

- Kataloget er et led i ABN's bestræbelser på at skabe værdi, synlighed og unikke fordele for medlemmerne, der jo alle er stærkt dedikeret til Arktis - og herigennem har noget helt særligt at tilbyde markedet. Målgruppen er, foruden netværkets øvrige medlemmer, virksomheder samt organisationer og institutioner, der ønsker mere viden og kontakter i det arktiske erhvervsmiljø, forklarer netværksleder Ellen Arnskjold og tilføjer, at medlemmerne i de kommende dage vil få en mail med yderligere oplysninger.

Det praktiske arbejde med at få virksomhedernes profiler på plads er lagt i hænderne på Rasmus Ambjørn Christiansen, der i øjeblikket er i virksomhedspraktik i Arctic Business Network. Rasmus Ambjørn Christiansen er uddannet cand.mag. i informationsvidenskab med et stort fokus på IKT (informations- og kommunikationsteknologi). Han er opvokset i Nuuk, men nu bosat i Aalborg og vil under tiden hos ABN holde til i kontoret i Arktisk Hus.

Stor PDAC-interesse

Stigende råstofpriser øger interessen

Thomas Tyt Mogensen noterer stor interesse for at
deltage i den grønlandske delegationsrejse til PDAC.
- Der er stor interesse for at deltage i den grønlandske delegation til verdens største råstofmesse og -konference, PDAC i Toronto. Allerede nu har vi tilmeldinger fra 27 virksomheder med i alt godt 50 deltagere, fortæller Thomas Tyt Mogensen fra Grønlands Erhverv, der i lighed med tidligere år står bag delegationsrejsen i samarbejde med Arctic Cluster of Raw Materials og det danske konsulat i Toronto.

Den stigende interesse skyldes især, at der er en stigende efterforskningsaktivitet efter råstoffer i Grønland, forklarer Mogensen.

- Det har også stor betydning, at verdensmarkedspriserne på råstoffer er svagt stigende. Det giver mod på fremtiden. Og så skal vi ikke glemme, at 2017 bliver året, hvor hele to nye miner går i produktion i Grønland, siger Thomas Tyt Mogensen og henviser til rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat og anorthosit-udvindingen ved Kangerlussuaq.

Det er endnu ikke for sent at tilmelde sig delegationsrejsen til PDAC. Deadline er 31. januar.

I lighed med tidligere år vil Arctic Business Networks råstofgruppe i samarbejde ACRM og GE arrangere medlemsmøder efter PDAC, hvor netværkets medlemmer kan høre de seneste nyheder fra en en spændende branche med store muligheder i Arktis.

 - Mødedatoerne og aftalerne er endnu ikke helt på plads, men det vil blive annonceret på hjemmesiden inden længe, fortæller netværksleder Ellen Arnskjold.

Ny rapport om bredbånd i Arktis

Arktisk Økonomisk Råd præsenterede ny rapport på Arctic Frontiers

Amerikanske Robert McDowell fortalte på Arctic
Frontiers om den ny rapport, der tager temperaturen 

på det arktiske internet. Foto: Alberto Grohavaz/AF 
- Rapporten skal tilskynde til en styrket indsats for at sikre bredbåndsforbindelser hele vejen rundt om Nordpolen, sagde Robert McDowell, USA, da han tirsdag på Arctic Frontiers i Tromsø præsenterede Arctic Economic Councils arbejdsgruppe for telekommunikations første rapport.

Rapporten, der har titlen "Arctic Broadband, Recommendations for an Interconnected Arctic", giver et overblik over udbredelsen af bredbånd i det arktiske område og rummer anbefalinger for den fortsatte udbredelse af internettet.

Rapporten giver et meget bredt overblik og rummer således ikke specifikke beskrivelser af for eksempel den aktuelle situation i Grønland. Desuden byder rapporten på en række anbefalinger af både teknisk og juridisk art.

Rapporten er den første fra Arctic Economic Councils arbejdsgruppe for telekommunikation. Arbejdsgruppen har blandt andet haft tre danske repræsentanter. Det er Morten Glamsø fra Danmarks Rederiforening, Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri og John Strand fra Strand Consult. Den amerikanske erhvervsadvokat Robert McDowell har været formand for arbejdsgruppen.

Arctic Economic Council blev dannet i 2014 som en erhvervsmæssig pendant til Arctic Council og har sekretariat i Tromsø. Medlemmer er Kongeriget Danmark, Sverige, Norge, Island, USA, Canada og Rusland.

Rapporten kan læses på Arctic Economic Councils hjemmeside.

Stigende interesse for småskala

Flere får tilladelse

Der er stor interesse for den grønlandske
 undergrund blandt de grønlandske indbyggere.
I de seneste år har Råstofdepartementet oplevet en stigende interesse fra den grønlandske befolkning for småskala-efterforskning og -udvinding af vores mineralressourcer.

Under efterårssamlingen 2016 i Inatsisartut blev der vedtaget en ændring af råstofloven indenfor småskala området, som giver aktører og kommende aktører gode rammer indenfor området.

Lige nu er der 44 aktive småskalatilladelser og alene inden for de seneste tre måneder, er der udstedt fire småskalatilladelser. Samtidig er der modtaget yderligere to ansøgninger, der er under behandling.

- Jeg er tilfreds med de ændringer, der er foretaget indenfor småskalaområdet, da det giver herboende bedre vilkår til, at udnytte vores mineralressourser. Lige nu er vi i gang med at lave informationsmateriale om regelændringerne indenfor småskala området. Det er vigtigt at, vi kan give befolkningen forståeligt viden og indsigt om deres rettigheder indenfor området, siger Naalakkersuisoq for Råstoffer, Múte B. Egede.

24. januar 2017

Arktisk topmøde

White Space - Blue Future...

Den danske minister for blandt andet Nordisk
 Samarbejde, Karen Ellemann, taler til Arctic
Frontiers. Foto: Alberto Grohavaz/AF
Traditionen tro bød førstedagen på Arctic Frontiers i Tromsø på et sandt topmøde af toppolitikere fra det meste af den arktiske verden.

Danmark var blandt andet repræsenteret af minister for ligestilling og nordisk samarbejde, Karen Ellemann, der blandt andet berørte klimaforandringerne:

- Konsekvenserne af de globale klimaændringer er tydelige i den arktiske region. En region, som kun bidrager beskedent til årsagerne til disse forandringer. Derfor er det i mine øjne klart, at de arktiske stater, med støtte fra det internationale samfund, ikke blot har en interesse i, men også en forpligtigelse til at finde den rette balance mellem økonomisk udvikling, beskyttelse af miljøet og respekt for de oprindelige folks livsform.

Dette års Arctic Frontiers har temaet "White Space - Blue Future", der understreger betydningen af en bæredygtig udvikling i Arktis. Konferencen fortsætter hele ugen sammen med en række side-events. Blandt andet står Arctic Economic Council bag en konference tirsdag om telekommunikation i Arktis.

Det var meningen, at også Naalakkersuisoq Vittus Qijaukitsoq skulle have deltaget i den politiske del af Arctic Frontiers, men han er blevet i Grønland på grund af en drabssag i Island, hvor to grønlandske trawlerbesætningsmedlemmer er sigtet.

I øvrigt deltager Arctic Consensus medarbejder Verena Huppert i Arctic Frontiers. Hendes iagttagelser kan ses på Arctic Consensus hjemmeside.

23. januar 2017

Hjælp til affaldssortering

Batterier og el-pærer sorteres fra

Qujanaq-kampagnen har blandt andet den grønlanske
 sangerinde Julie Berthelsen som bannerfører.
Naalakkersuisut appellerer nu til den grønlandske befolkning om hjælp til at fjerne batterier og pærer fra dagsrenovationen. Det sker med en såkaldt Qujanaq-æske, som er beregnet til det farlige affald, og som kan afleveres særskilt på modtagestationer eller i særlige beholdere, som er placeret ved de lokale supermarkeder.

- Der er et stort behov for, at vi alle hjælper til med at få sorteret vores eget affald. Nu laver vi en kampagne, hvor vi sammen med kommunerne sætter fokus på, hvad vi hver især skal gøre med vores brugte batterier og elpærer. Det skal være nemt og ligetil at sortere sit affald, siger Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug Suka K. Frederiksen.

Elpærer og batterier må ikke blandes sammen med det daglige affald, som kommer i skraldespanden. De forurener og udleder giftige stoffer, hvis de kommer i forbrændingsanlæggene. De batterier og elpærer, som bliver afleveret korrekt, bliver sejlet til behandling ved Reno Nord i Danmark, så det sikres, at tungmetaller og andre giftstoffer fra batterierne og elpærerne ikke forurener naturen.

Qujanaq, der betyder "Tak" på grønlandsk, er navnet på en grønlansk miljø-kampagne, der blandt andet sigter på at holde naturen ren og i det hele taget styrke befolkningens bevidst om miljø og affald.

RG satser på nye råvarer

Feltundersøgelser skal skaffe nye produkter

Konk-sneglen kan blive en ny
Royal Greenland-delikatesse. Foto: Wikipedia
Søpølser, ammasætrogn og konksnegle kan i fremtiden blive en del af Royal Greenlands produktsortiment.

Udviklingsafdelingen i Royal Greenland skal i foråret i gang med at undersøge, om det kan blive rentabelt at producere ammassætrogn, konksnegle samt søpølser. Feltarbejdet i undersøgelserne skal foregå i Godthåbsfjorden fra maj 2017, fortæller  udviklingsleder i Royal Greenlands Udviklingsafdeling, biolog Nikoline Ziemer.

- Det asiatiske marked er interesseret i ammassætrogn, hvor det markedsføres som rogn-pynt. Så for at finde ud af, om der er muligheder for produktion af produktet skal vi finde ud af mængden af ammassætter i området og, om hanner og hunner kan fanges hver for sig, inden hunnerne gyder. Jeg formoder at hannerne opholder sig i vandkanten om foråret, imens hunnerne opholder sig længere ude. Meningen er, at vi skal fange hunnerne inden de gyder i maj og juni måned, fortæller Nikoline Ziemer.

- Der er muligvis konksnegle ved en lille ø ved Sermitsiaq. Konksnegle er en populær spise i Frankrig. Og franskmændene er interesseret i konksnegle fra Grønland, derfor skal jeg undersøge, hvor de findes - og om der er nok til, at producere produktet.

Søpølserne, der er en delikatesse og er en delikat og efterspurgt spise i Kina, findes ned til 50 meters dybde- også i Grønland, hvor de ikke spises.

- Søpølser kan tilbedes på mange måder, i suppe eller let stegt. Råvaren er nem at bearbejde - og nem at transportere, fordi den ligesom konksneglen kan fryses ned. Så i tilfælde af muligheder for produktion bliver det ikke så svært at transportere råvarerne. Altså vel og mærke, hvis der er muligheder for produktion. Og det er det, vi skal i gang med at undersøge, siger Nikoline Ziemer.

20. januar 2017

Rejsebureau ønsker flere produkter

Kapacitetsmangel i den grønlandske turisme

Nuuk bliver markedsført over for
turisterne med brandet Colourful Nuuk.
Hvis vi skal have flere turister, skal vi også have flere produkter at sælge, flere indkvarteringsmuligheder og et effektivt modtageapparat. Det fastslog Mari-Louise Nissen fra Grønlands Rejsebureau, da Arctic Business Network holdt årets første medlemsmøde i Nuuk.

Mari Louise Nissen har ansvaret for alle Grønlands Rejsebureaus afdelinger i Grønland og stor indsigt i mulighederne i den grønlandske turisme.

- Mange turister i Nuuk-området er folk, der tidligere har boet her og pårørende til danskere, der arbejder i byen, men der er et stort potentiale for flere turister på det internationale marked, hvor vi især oplever, at det britiske, amerikanske og islandske marked er interessant. Men vi skal have flere produkter. Vi kan jo ikke bare sige til turisterne, at de skal gå en tur, forklarede Mari Louise Nissen.

Direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council var aftenens anden oplægsholder og hun greb udfordringen fra Nissen:

- Gennem hjemmesiden Colourful Nuuk brander vi den grønlandske hovedstad med stor succes. Som erhvervsråd skal vi stimulere væksten, og vi har derfor søsat flere initiativer. Blandt andet byder vi her i foråret på en boot camp, hvor turistaktørerne kan blive bedre til det, de er gode til og fokusere på deres kernekompetencer - og gennem et stærkt netværk samarbejde, så turisterne får en "reason to go", fortalte Ulla Lynge.

Sermersooq Business Council er også dybt involveret i arbejdet med at planlægge Vestnorden Travel Mart, der finder sted i Nuuk til efteråret og samler repræsentanter fra hele den internationale turistindustri i Nuuk. Der er udarbejdet et stort katalog med tur- og aktivitetsmuligheder for de professionelle rejsefolk både før og efter Vestnorden Travel Mart.

De danske medlemmer af ABN
kunne følge mødet via internettet.
Mødet i Nuuk havde en halv snes deltagere og desuden deltog flere danske medlemmer af Arctic Business Network via internettet.

Netværksleder Ellen Arnskjold glædede sig over den store interesse for mødet og fortalte om forårsprogrammet i det transatlantiske erhvervssamarbejde, der blandt andet byder på en fødevarekonference den 22. marts på universitetet i Nuuk, ligesom netværket i år holder generalforsamling i den grønlandske hovedstad i forbindelse med Future Greenland.

Håb om verdensarv

Midtgrønlandsk landskab kandiderer til UNESCOs verdensarvliste

Jaftlandskabet mellem Sisimiut og
Kangerlussuaq har et rigt dyreliv.
Kulturminister Mette Bock underskrev onsdag en ansøgning til UNESCO, der skal gøre det muligt for det grønlandske jagtlandskab Aasivissuit – Nipisat at komme på listen over verdens mest enestående kultur- og naturarv. Området kan dermed komme i fornemt selskab med Isfjorden ved Ilulissat og andre internationale seværdigheder som for eksempel Den Kinesiske Mur og Great Barrier Reef.

Aasivissuit – Nipisat-området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq dækker et areal på godt 4.000 kvadratkilometer og rummer talrige fortidsminder og ruiner, der vidner om de tidligste menneskers indvandring til Grønland for 4.500 år siden og frem til i dag.

Vinterbopladserne med jagt på havpattedyr som sæl, hvalros og hvaler er koncentreret på øer, næs og langs kysten i det skærgårdslandskab, der udgør den vestlige del af Aasivissuit – Nipisat, mens forårets teltpladser ligger inde i fjordene og ved elvmundinger, hvor fiskeri af ammasat og ørred var målet. I sensommeren og efteråret gik jagten dybt ind i landet, hvor man ved brug af stenbyggede fangstanlæg havde fællesjagt og massefangst af rensdyr.

Ansøgningen til UNESCO, der er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og formidling, er blevet til i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommune og Grønlands Nationalmuseum. Undervejs i processen har der været afholdt flere borgermøder og møder med fangere og andre interessenter i området.

UNESCO forventes tidligst at træffe afgørelse om Aasivissuit – Nipisat på Verdensarvskomiteens møde i sommeren 2018. I forbindelse med mødet i sommeren 2017 behandler komiteen en anden ansøgning fra Rigsfællesskabet fra 2016 om at få optaget det sydgrønlandske kulturlandskab Kujataa på verdensarvslisten.

19. januar 2017

Sølv til Marcod

Marcod rykker op

Direktør Christine Lunde er glad for den nye status,
der viser, at Marcod har styr på tingene.
Det maritime brancheudviklingscenter Marcod, der er medlem af Arctic Business Network, har netop opnået sølvcertificering i ECEI, som er EU’s fælles initiativ for at styrke og kvalitetssikre klynger i Europa.

- Vi er super glade for at have opnået en sølvcertificering i ECEI, som er EU’s fælles initiativ for at styrke og kvalitetssikre klynger i Europa. Vi kan bruge certificeringen til at blive endnu skarpere på, hvordan vi organiserer os internt og bruger vores ressourcer, så det er til størst mulig gavn for virksomhederne, fortæller direktør Chistine Lunde på Facebook.

- Vi bliver som certificeret klynge benchmarket mod andre klynger i Europa, som giver os inspiration og netværk, og det er virksomhedernes garanti for, at de samarbejder med en klyngeorganisation, som har styr på tingene.

Marcod er et maritimt center, der styrker og faciliterer de maritime virksomheder, netværk og kompetencer i et internationalt anerkendt maritimt miljø. Målet er at skabe vækst i Det Blå Nordjylland samt formidle viden om den maritime branche. Marcod agerer klyngesekretariat og udviklingsressource for de maritime virksomheder og netværk i regionen og tilbyder forskellige services såsom maritim sparring, forskning og branding.

Marcod blev etableret i 2010 og er organiseret som en fond med støtte fra Vækstforum, Region Nordjylland, Business Region North Denmark, nordjyske kommuner og havne samt Lauritzen, ENV og Den Danske Maritime Fond.

Hurtigt internet til Grønland

Nyt søkabel

Langsomt og dyrt internet har længe været en udfordring
for det grønlandske erhvervsliv. Nu bliver det bedre.

Foto: Wikipedia
Tele-Post er i fuld gang med at forbedre internetdækningen langs den grønlandske vestkyst. Det sker med et søkabel, som afskaffer den hidtidige flaskehals ind og ud af Grønland.

Det nye søkabel, der lægges ned i havbunden i år, skal forbinde byerne Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat langs den grønlandske vestkyst nord for Nuuk med hurtigt internet, men der kan også leveres telefoni og TV via kablerne. Med det nye system får Grønland 100 gigabitforbindelser i hver by - og det betyder altså mulighed for lynhurtigt internet i Grønland.. 

- Det er en stor og vigtig beslutning fra Tele-Post. Der er virkelig brug for denne udvidelse op langs kysten. Her har der manglet kapacitet, og den udbygges nu, fordi datatrafikken vokser. Flaskehalsen i Grønland var tidligere ind og ud ad landet. Så kom søkablet, som nu forlænges op langs kysten fra Nuuk og nordpå, ligesom man samtidig udbygger den eksisterende radiokæde endnu højere mod nord, forklarer teleanalytikeren John Strand til Berlingske Business. Johan Strand sidder med i en arbejdsgruppe under Arktisk Økonomisk Råd, som er ved at analysere mulighederne for bedre bredbånd i Arktis.

Men de grønlandske forbrugere skal ikke forvente billigere internet, mener Strand, der forklarer, at internettet er med til at finansiere det grønlandske selvstyre:

- Tele-Post er ejet af det grønlandske selvstyre og skal derfor give et overskud, som selvstyret kan bruge andre steder i det grønlandske samfund. Derfor reducerer Tele-Post løbende priserne lidt men giver folk markant mere trafik for de samme penge. Man kunne sagtens reducere priserne yderligere, men så ville der mangle penge i statkassen.

Det 4.780 kilometer lange søkabel, der forbinder Nuuk - og snart de fire øvrige grønlandske byer - med Island og Newfoundland i Canada, blev lagt ned i havbunden og sat i drift for otte år siden.

18. januar 2017

Agpa bliver sælfanger

Tidligere inspektionskutter solgt til Norge

Agpa var en af de tre næsten identiske inspektionskuttere
 i Agdlek-klassen. Her ses Tulugaq, der fortsat er i
brug som inspektionskutter i havnen i Narsarsuaq
 i forbindelse med et krydstogtanløb.
Rederiet Nordane Shipping solgte kort før jul den tidligere inspektionskutter Agpa til rederiet Norse Marin AS i Tromsø, skriver netavisen Søfart.

Inspektionskutteren, der gjorde tjeneste ved Grønland i perioden fra 1974 til 2008, vender efter salget tilbage til sine gamle jagtmarker, fortæller direktør Niels Højlund Hansen fra Nordane Shipping.

- Aktuelt er den ved at blive ombygget af sine nye norske ejere hos selskabet Norse Marin i Tromsø. Og den skal derefter retur til Grønland, hvor den skal bruges til sælfangst langs østkysten, efter hvad vi har hørt. Der er åbenbart behov for at regulere bestanden i et vist omfang ud over hvad de lokale fangstmænd kan overkomme. Så der skulle være en kvote på 3 - 500 sæler årligt at tage sig af, siger Niels Højlund Hansen til Søfart.

Norge har i mange år drevet sælfangst i farvandet nord for Island mellem Grønland og Jan Mayen. Efter en pause blev fangsten genoptaget sidste år, da Stortinget bevilgede to millioner norske kroner i støtte til de norske sælfangere. Fangstkvoten i Vestisen, som området mellem Grønland og Jan Mayen også kaldes, er på 28.270 sæler i alt, heraf 7.000 sæler yngre end et år. Den norske sælfangst har i lighed med den grønlandske været stærkt kritiseret af miljøorganisationer.

Nordane Shipping overtog i 2009 Agpa fra det danske søværn for 1,4 millioner kroner. Dengang fortalte Niels Højlund til Kamikposten, at man ikke havde konkrete planer for, hvad skibet skulle bruges til. Og nu er det altså videresolgt til sælfangst.

16. januar 2017

Nye muligheder i grønlandsk turisme

Medlemsmøde i Nuuk

Fokus på turismen i Grønland.
Efter alle nytårsfestlighederne er Arctic Business Network klar til et nyt spændende år, og allerede torsdag den 19. januar går det løs med årets første medlemsmøde i Nuuk.

ABN har inviteret Mari-Louise Nissen fra Grønlands Rejsebureau (Greenland Travel) til fortælle lidt mere om virksomhedens arbejde i både Grønland og Danmark. Desuden stiller Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council op for at fortælle om, hvordan erhvervsrådet i den grønlandske hovedstadskommune bidrager til at udvikle kommunen som turistmål - blandt andet gennem initiativet Colourful Nuuk. Hun vil også komme ind på indsatserne i 2017, hvor der sættes fokus på serviceområder med relation til turisterhvervet.

Det grønlandske samfund har store forventninger til turistindustrien i fremtiden - og mødet giver mulighed for at høre mere om, hvordan Grønland kan udnytte den voksende rejselyst.

Tilmelding til mødet den 19. april kan ske til netværksleder Ellen Arnskjold. Hvis man ikke har mulighed for at være til stede i Nuuk, er der også mulighed for at følge mødet online.

Glæde over gode resultater

Nytårsreception på Aalborg Havn

Arctic Business Network og netværkets medlemmer var rigt
 repræsenteret ved receptionen. Her netværksleder Ellen Arnskjold,
Jan Bager fra DC-supply og Poul Hededal, formand for ABN.

Bestyrelsesformanden glædede sig over gode resultater.
Aalborg Havns nytårsreception er traditionelt et af de faste mødesteder i det grønlandsk-danske erhvervsmiljø - og en god del af Arctic Business Networks medlemmer var da også repræsenteret, da receptionen løb af stabelen fredag eftermiddag.

I talerne glædede både bestyrelsesformanden, Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen, og havnens direktør Claus Holstein sig over 2016, der havde været et godt år for havnen.

Havnedirektør Claus Holstein vil hjælpe med at effektivisere
 godstransporten mellem Danmark og Grønland.
Begge talerne kom også ind på havnens rolle som bindeled mellem Danmark og Grønland. Claus Holstein sagde blandt andet:

- Vi er ikke bange for konkurrence. Vi har stor respekt for Royal Arctic Lines bestræbelser på at effektivisere godstransporten til og fra Grønland. Derfor har vi også i samtalerne med det grønlandske rederi tilbudt at finde besparelser på 10 millioner kroner årligt som en hjælpende hånd. Og det mener vi er den rigtige måde at gøre tingene på mellem venner.

13. januar 2017

Nytårsreception på den grønlandske repræsentation

God og afslappet stemning

Kim Kielsen talte ved nytårsreceptionen.
Torsdag eftermiddag var Naalakkersuisut vært ved årets nytårsreception på den grønlandske repræsentation i København.

Nytårskuren er traditionelt et samlingssted for alle venner af Grønland, og netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network var selvfølgelig også til stede. Hun fortæller, at nytårskuren forløb i en god og afslappet stemning:

 - Det var en synlig glad og tilfreds Kim Kielsen, der med et stort smil bød velkommen. Kielsen understregede, at man er klar over, at der er mange steder, hvor man samles og taler de grønlandske interesser og om grønlandske forhold med en klar adresse til blandt andet de grønlandske huse og netværk som Arctic Business Netvork.

 Kim Kielsen noterede i sin tale, at efter nogle års stilstand tyder meget på, at de internationale mineselskaber igen er begyndt at interessere sig for den grønlandske undergrund. Landsstyreformanden var også tilfreds med, at det er lykkedes at komme i gang med nogle af de store infrastrukturprojekter.

Kim Kielsen kom også ind på de grønlandske børns vilkår: - Året 2016 var udnævnt til børnenes år – vi er ikke blevet færdige med det arbejde, men vi vil gerne nå længere, så 2017 er også børnenes år så vi kan fortsætte arbejdet.

Formanden for Naalakkersuisut kom også ind på det debatten om den grønlandske selvstændighed: - Grønland er på vej mod selvstændighed, og det som foregår nu handler om at fjerne de sten, der ligger på vejen for, at det kan realiseres. Men det er nok først vores børn og børnebørn, som kommer til at gå på vejen.

Se iøvrigt omtalen på Naalakkersuisuts hjemmeside.

12. januar 2017

Et mangfoldigt billede af Arktis

Velbesøgt møde

Dagens panel: Lise-Lotte Terp, Jesper Stig Andersen,
 Stine Bylin Bundgaard og Rasmus Gjedssø Bertelsen.
Alle taler om Arktis - men hvad er Arktis egentlig? Dette vigtige spørgsmål satte Arctic Consensus fokus på i onsdagens udgave af møderækken North Denmark Arctic Dialoque.

Forskeren Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Norges Arktiske Universitet i Tromsø og diplomaten, specialkonsulent i udenrigsministeriet Jesper Stig Andersen, kom med nogle bud på, hvordan man definerer det vældige og meget omtalte område allernordligst på kloden.

Arktis er ikke bare et geografisk område defineret af klima, men er også en kulturel zone, et sprogområde, en eller flere økonomiske zoner, men også for eksempel medlemslandene i Arktisk Råd eller medlemmerne at The Arctic Five: Kongeriget Danmark, Norge, Rusland, USA og Canada.

Mødet var velbesøgt. Det er tydeligt, at spørgsmålet optager mange - både videnskabsfolk, politikere, journalister og ikke mindst erhvervfolk.

Mødet blev indledt af en veloplagt Arctic Consensus-direktør Lise-Lotte Terp, der fortalte om Arktisk Hus i Aalborg, som er resultatet af mange års tæt samarbejde mellem en lang række nordjyske aktører og Grønland. Desuden fortalte PhD Stine Bylin Bundgaard om værdien af netværkssamarbejde i et arktisk perspektiv.

Lise-Lotte Terp konstaterede ved dagens opsamling og afslutning, at det var lykkedes at skabe en spændende dialog, som bidrager til at skabe et mere nuanceret og mangfoldigt billede af den måde, man kan trække streger på et kort alt efter politiske interesser, naturens beskaffenhed, indgåede alliancer mellem nationer, historie og geografi, 

11. januar 2017

Fremtidsperspektiver i Arktis

Nordregio præsenterer ny rapport

Nordregio under Nordisk Ministerråd har et
bud på en bæredygtig udvikling i Arktis.
Nordregio, som er et forskningssamarbejde under Nordisk Ministerråd, barsler nu med rapporten "Arctic Future Perspectives", hvor man forsøger at forudsige udviklingen i Arktis med særlig vægt på ungdommens muligheder og en bæredygtig udvikling.

Rapporten bliver præsenteret den 30. januar på et møde i Nordisk Ministerråds lokaler i København.

Blandt oplægsholderne er en række repræsentanter fra den arktiske ungdom og erfarne politikere og embedsmænd som den tidligere islandske præsiden Ólafur Ragnar Grímsson, rektor for Norges Arktiske Universitet i Tromsø Anne Husebekk samt Inga Dora Markussen, der er sekretariatsleder i Vestnordisk Råd og tidligere har været både lokal- og landspolitiker i Grønland. Mødet bliver ledet af Martin Breum.

Læs mere om Artic Future Perspectives. Rapporten vil efter lancering blive tilgængelig her.

Fokus på oprindelige kompetencer

Oprindelige folks viden fra miljøvurderinger til iværksætteri

Inuit-viden rummer nøglen til overlevelse i Arktis.
- Oprindelige folks viden er en ofte overset kilde til udvikling af det grønlandske samfund. Selv om man ikke har et eksamensbevis, er man ikke nødvendigvis uvidende, fremhævede professor Minik Rosing for et halvt års siden i rapporten "Sidder på en guldmine".

Nu tager erhvervsinitiativet Nukiga i Aarhus tråden op. Det sker på et møde den 25. januar, hvor Parnuna Petrina Egede, PhD.-stipendiat, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet vil fortælle om oprindelige folks viden.

- Inuit har som oprindeligt folk kunnet overleve og trives i Arktis fordi de konstant har lært, videreudviklet og tilpasset deres viden om hvordan man overlever (og lever) i det barske miljø. Det oprindelige folks viden er et holistisk og dynamisk system, som indbefatter kultur, traditioner og værdier – en livsstil, fortæller Parnuna Petrina Egede.

Desuden vil Anders Frederiksen, Professor og Maja Due Kadenic, Ph.d.-studerende Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet fortælle om den grønlandske økonomi og lægge op til en debat om, hvad Grønland skal leve af i fremtiden.

Læs mere om mødet.

Tid til nytårsreceptioner

Nytårsglæde i Aarhus

Jakob Flyvbjerg Christensen havde inviteret
til nytårsreception på Aarhus Havn.
- Vi er både glade for og stolte over, at Royal Artic Line har fået øje på flere forretningsmæssige muligheder i Aarhus. Det grønlandske rederi ser forretningsmæssige muligheder i at sejle med større skibe end tilfældet er i dag – nøjagtigt som så mange andre rederier har erkendt, at udviklingen går den vej. Skibene bliver større og større. Det kræver vanddybde. Og den har vi i Aarhus.

Det sagde administrerende direktør Jakob Flyvbjerg Christensen, da Aarhus Havn mandag havde inviteret til nytårsreception, hvor godt hundrede deltagere hørte administrerende direktør Jakob Flyvbjerg fortælle om det forgangne år og planerne for fremtiden.

Jakob Flybjerg Christensen understregede, at der endnu ikke er truffet afgørelser i spørgsmålet om Grønlandstrafikken.

Christensen kunne også fortælle, at Aarhus havn har fået nyt logo. Han viste en lille video, der fortalte om processen bag det nye symbol. Videoen kan ses her.

6. januar 2017

Politisk slingrekurs

Grønlands Erhverv opfordrer til opgør med offerrolle og fjendebilleder

Grønlands Erhverv glæder sig over, at
der er gang i det grønlandske byggeri.
2016 har generelt været et godt år for erhvervslivet i Grønland. Højkonjunkturen i fiskeriet og bygge- og anlægssektoren har stabiliseret mange virksomheders økonomi, skabt øget beskæftigelse og forbedret finansieringsgrundlaget for de offentlige aktiviteter, skriver formand Henrik Leth og direktør Brian Buus Pedersen i en nytårsudtalelse fra Grønlands Erhverv. Men ikke alt er idyl, mener erhvervsorganisationen:

- 2016 vil blive husket for politisk slingrekurs og en ny koalition, som har valgt at sætte Grønlands selvstændighed højt på dagsordenen, inden de nødvendige forudsætninger er på plads, skriver de to direktører om den grønlandske ambition om selvstændighed og advarer om, at dette mål kræver økonomisk selvbårenhed.

- I det lys er det bekymrende, at koalitionsaftalen mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq savner fokus og prioritering. Koalitionsaftalen giver på én gang løfter om lavere skatter, mere udgiftskrævende velfærd og en offentlig økonomi i balance. Men efter vedtagelsen af underskuds-finansloven for 2017 er det svært at se, hvordan Naalakkersuisut vil få de mange løse ender til at mødes, hedder det i nytårsudtalelsen, der slutter med en opfordring til at tage ansvar:

- Vi må kigge indad, gøre op med tabuerne og mange års fejlagtig politik, og vi må fjerne os fra den bekvemme offerrolle, fjendebillederne og tilbøjeligheden til at give andre skylden for vores problemer. De seneste ugers debat om Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet har tydeliggjort, at grønlandsk politiks dybereliggende problem ikke er magtesløshed over for vores omverden, men manglende vilje til selv at tage ans2016 har generelt har været et godt år for erhvervslivet i Grønland. Højkonjunkturen i fiskeriet og bygge- og anlægssektoren har stabiliseret mange virksomheders økonomi, skabt øget beskæftigelse og forbedret finansieringsgrundlaget for de offentlige aktiviteter.var. Og til i virkeligheden at have hele befolkningens opbakning til kursen, slutter nytårsudtalelsen fra Grønlands Erhverv.

Nytårsudtalelsen kan læses i sin helhed på Grønlands Erhvervs Hjemmeside.

Containere til hjemløse

26 hjemløse får bolig

Sermersooq genbruger containere fra
havnebyggeriet. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq har besluttet at købe 30 containere til at løse byens hjemløses boligbehov. De 30 containere stammer fra den grønlandske hovedstads store havnebyggeri, der snart står færdigt.

Af de 30 containere skal de 26 bruges som individuelle containerboliger, mens fire containere indeholder toiletfaciliteter, badefaciliteter og fællesrum.

Kommuneqarfik Sermersooq har allerede et samarbejde med byens NGO’er omkring arbejdet med hjemløshed i Nuuk. I kraft af det samarbejde er kommunen blevet opmærksom på projektet med boligcontainerne, som fremover skal være med til at forbedre boligforholdene og øge livskvaliteten for 26 hjemløse.

Kommuneqarfik Sermersooq betaler 2 millioner kroner for de 30 containere. Derudover kommer en engangsudgift til at flytte containerne til en på nuværende tidspunkt ikke angivet anden placering.

Hvad er Arktis?

Nyt møde i North Denmark Arctic Dialoque

Rasmus Gjedssø Bertelsen sætter
 spørgsmålstegn ved Arktis-begreberne.
Alle taler om Arktis, men hvad betyder ordet egentlig? Det spørgsmål stiller Arctic Consensus på det næste møde i North Denmark Arctic Dialoque med titlen "Et eller flere Arktis? Definitioner, muligheder og samarbejde på tværs".

Der sættes spørgsmålstegn ved, om der kan tales om flere typer af arktiske områder. Yderligere fremlægges vinkler for videndeling i erhvervsnetværk på tværs af kulturelle forskelle. Oplægsholdere er Stine Bylin Bundgaard, der netop er blevet PhD på en afhandling om blandt andet Arctic Business Network og professor Rasmus Gjedssø Bertelsen fra universitetet i Tromsø. Desuden vil direktør Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus give en orientering om Arktisk Hus i Aalborg.

Mødet finder sted i København onsdag den 11. januar. Læs mere her.

Grønlandsk storordre til Aalborg-fabrik

Nye rejetrawlere

Sådan kommer de nye grønlandske
 trawlere til at se ud. Foto: Carsoe
De grønlandske virksomheder Polar Seafood og Qajaq Trawl har valgt Aalborg-virksomheden Carsoe som leverandør af fabrikkerne til to nye trawlere, der skal bygges i Spanien.

De nye trawlere skal være færdige omkring årsskiftet og skal fiske koldtvandsrejer ved Grønland, men skibene laves som en fleksibel løsning, der nemt kan rigges om til andre former for fiskeri.

Ordren, der er på 90 millioner kroner, er Aalborg-virksomhedens hidtil største, men det er bestemt ikke nyt for virksomheden at levere til Grønland. Samarbejdet mellem Polar Seafood og Qajaq Trawl og Carsoe har stået på gennem 20 år.

- Ordren er et resultat af mange dygtige medarbejderes arbejde og de kompetencer, der er bygget op gennem de 20 år, forklarer administrerende direktør Mikkel Jacobsen fra Carsoe.

4. januar 2017

Mere sikker sejlads i Arktis

Nu gælder polarkoden

Polarkoden strammer reglerne for sejlads i Arktis.
IMO’s polarkode, der fastsætter standarder for sikker sejlads i de arktiske farvande, trådte i kraft den 1. januar.

Arbejdet med udviklingen af polarkoden har stået på siden 2008. Derfor var det en milepæl for FN’s søfartsorganisation, IMO, da Polarkoden trådte i kraft den 1. januar 2017. Polarkoden stiller en række krav for at tilgodese miljø og sikkerhed, når man færdes i de sårbare arktiske og antarktiske farvande.

Kravene drejer sig blandt andet om konstruktion og design af skibene og ikke mindst operation og træning, så der tages størst mulig hensyn til omgivelserne og til besætningernes og passagernes sikkerhed i de afsidesliggende farvande.

Danmarks Rederiforening hilser polarkoden velkommen:

- Polarkoden er et afgørende redskab, hvis de kommercielle muligheder i Arktis skal udvikles under hensyntagen til miljø og sikkerhed, mener Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danmarks Rederiforening.

- Med polarkoden tager vi et stort skridt mod sikker og bæredygtig sejlads i de arktiske farvande, så vi kan undgå, at der sker ulykker i disse sårbare og øde områder. Skal vi udvikle det kommercielle potentiale i Arktis, blandt andet ved øget brug af transportruterne nordpå, er det helt nødvendigt med høje sikkerhedskrav, siger Anne H. Steffensen.

Selskabsloven udskudt

Ny lov, der skal hjælpe iværksættere, er udskudt

Med den ny selskabslov, der nu er udsat, bliver
det blandt andet muligt for grønlandske
iværksættere at stifte anpartsselskaber for 1 krone.
Inatsisartut besluttede i 2016, at selskabsloven skulle sættes i kraft i Grønland 1. januar 2017, men da en række andre love med forbindelse til selskabsloven også skal sættes i kraft samtidig, og de ikke er klar endnu, er ikrafttrædelsestidspunktet udskudt – formentlig indtil den 1. januar 2018 – så de andre regelsæt også kan blive opdateret, meddeler Nuna Advokater i et nyhedsbrev.

Selskabsloven indeholder en række nyskabelser for de grønlandske selskaber. Helt overordnet omfatter loven både aktieselskaber og anpartsselskaber, der i dag er reguleret i hver deres lov, men der er stadig særregler, der kun gælder for den ene selskabstype.

Med selskabsloven indføres mulighed for at stifte iværksætterselskaber (IVS), der er tiltænkt som en hjælp til iværksættere, der dermed får mulighed for at stifte et selskab for bare 1 kr. og dermed uden at risikere at tabe et stort beløb, hvis det går galt. Iværksætterselskaber er en særlig type anpartsselskab, og det er meningen, at det – efterhånden som tiden går, og driften bliver rentabel – skal omdannes til et almindeligt anpartsselskab ved, at iværksætteren lader overskuddet stå i selskabet.

Man kan læse mere om den kommende selskabslov i Grønland i Nuna Advokaters nyhedsbrev.