31. marts 2016

Arktisk jura

Ny rapport sætter fokus på juraen i de arktiske erhverv

Store værdier på spil i Arktis.
Der er store værdier - både økonomisk og miljømæssigt - på spil, når man leder efter råstoffer i den arktiske undergrund og ved sejlads i de arktiske farvande. Derfor er der en stigende interesse for juraen i den forbindelse. For hvem har egentlige ansvaret og forpligtelserne, når erhvervslivet arbejder i Arktis?

Det er baggrunden for, at Københavns Universitets juridiske fakultets Center for Enterprise Liability netop har udsendt forskningsrapporten “Responsibilities and Liabilities for Commercial Activity in the Arctic: The Example of Greenland”.

Rapporten sætter fokus på både de privatretslige og de forvaltningsmæssige aspekter i forbindelse med erhvervsaktiviteter i Arktis. Det hele er belyst med eksempler fra Grønland. Bogen er baseret på tre års forskningsarbejde, som både har involveret centrets medarbejdere og eksterne samarbejde.

Den nye bog bliver præsenteret for alle interesserede ved et offentligt arrangement på det juridiske fakultet den 29. april 2016 kl. 15.00 - 16.30.

Læs mere på CEVIAs hjemmeside.

Topmøde om Arktis

De nordiske statsministre mødes med Obama

USA og de nordiske lande koordinerer
 samarbejdet om Arktis.
Den amerikanske præsident, Barak Obama, har inviteret statsministrene i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island til et fælles nordisk-amerikansk topmøde om Arktis.

Det sker den 13. maj, hvor de nordiske ledere og præsidenten mødes i Washington for blandt andet at koordinere det arktiske samarbejde, meddeler Det Hvide Hus.

USA har i øjeblikket formandsskabet i Arktisk Råd og lægger derfor stor vægt på det arktiske samarbejde, hvor amerikanerne prioriterer indsatsen for at forbedre levevilkårene og erhvervslivets muligheder, sikkerheden i polarhavet og modvirke effekterne i Arktis af den globale opvarmning.

Der har tidligere været et tilsvarende topmøde mellem den amerikanske præsident og de nordiske statsledere. Det møde fandt sted i forbindelse med præsidentens besøg i Stockholm i 2013.

30. marts 2016

Råstoffer netop nu

Bliv opdateret på den grønlandske råstofsituation

Hudson Resources er i gang med at forberede
en anorthosit-udvinding nær Kangerlussuaq.
Foto: Hudson Resources
Arctic Business Network og Grønlands Erhverv står i april bag to møder, hvor man kan høre de seneste nyheder fra den grønlandske råstofsektor.

Arrangementerne er en opfølgning på PDAC - verdens største råstofmesse og konference - der havde stor grønlandske deltagelse. På konferencen blev årets prospektor udnævnt og som sædvanlig blev der også præsenteret en hitliste, hvor Grønland placerede sig pænt i det internationale råstofselskab.

Møderne, der finder sted i Nuuk og i Aalborg, præsenterer de nyeste tendenser og forretningspotentialer for leverancer til mineprojekter i Grønland. Blandt andet kan man høre om, hvilke mineraler der er oppe i tiden - og hvad iagttagere mener er fremtiden for den grønlandske mineindustri.

 På mødet i Aalborg vil der desuden være oplæg om den nye godstransport til og fra Aalborg Havn og de muligheder, som det giver for blandt andet råstofindustrien.

Mødet i Nuuk finder sted den 8. april kl. 13 - 15 hos Grønlands Erhverv, og mødet i Aalborg bliver den 20. april kl. 15 - 18 på Aalborg Havn. Deltagelse i møderne er gratis, og der bydes på et let traktement.

Tilmelding kan ske til ABN's sekretariat.

29. marts 2016

Grønlandsk eksportfald

Faldet skyldes nedgang i makrelfangsten

Fald i makrelfangsten smitter af på
grønlandske eksporttal. Foto: Wikipedia.
Den grønlandske eksport er faldende. Det oplyser Grønlands Statistik i sin seneste oversigt over den grønlandske udenrigshandel.

De samlede indtægter fra eksporten af varer androg 2.656 millioner kroner i 2015. Det er et fald på 373 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år, svarende til 12,3 procent. Faldet kan især henføres til fald i eksportmængden af makrel, hvor eksportmængden er faldet med 64,1 procent i forhold til samme periode året før.

Udgifter til import udgjorde 3.942 millioner kroner i 2015. Det er et fald på 372 millioner kroner i forhold til det seneste år. Der har primært været et fald i importen af rå mineralolier og produkter deraf, hvor importen af denne vare er faldet med 526 millioner kroner i 2015 i forhold til året før.

Underskuddet på handelsbalancen var dermed 1.286 millioner kroner i 2015, hvilket er en forværring af handelsbalancen på 1,5 millioner kroner i forhold til sidste år, oplyser Grønlands Statistik.

20 år med Arktisk Råd

Circla markerer Arktisk Råds jubilæum

Deltagerne i forårets SAO-møde fejrede Arktisk Råds
 jubilæum på parkeringspladsen foran universitetet
i Fairbanks. Photo: Linnea Nordstrøm/AC
Det er i disse dage 20 år siden, at Arktisk Råd blev etableret på et møde i Iqaluit, Nunavut, at de otte arktiske stater og seks organisationer, der repræsenterer de oprindelige folk i Arktis.

20 års dagen blev markeret på rådets SAO-møde i Fairbanks før påske, hvor man kunne notere, at interessen for Arktisk Råd er større end nogensinde. Mange lande og organisationer ønsker observatørstatus i rådet, der fortsat er helt enestående internationalt set ved sin sammensætning af stater og oprindelige folk.

Også Circla - Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic på Aalborg Universitet - ønsker at bidrage til festlighederne. Det foregår ved et seminar den 14. april på Aalborg Universitet, hvor Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorentzen og centrets egen Julia Zhukova Klausen vil forelæse om det arktiske samarbejde.

Læs mere på Circlas hjemmeside.

Foredrag om genbrug

GEUS inviterer interesserede i Grønland til forelæsninger

Stigende interesse for genbrug - også i Grønland.
Metal, plast, glas, byggematerialer og så videre... Er der grænser for genanvendelse eller kan det optimeres til intet affald (Zero Waste)?

Det er overskriften på en forelæsningsrække, som Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) under GEUS inviterer til i løbet af april og maj. Institutionen har bedt internationalt anerkendte forskere om at sætte fokus på nogle af de muligheder og udfordringer, som er knyttet til genanvendelse af mineralske råstoffer.Forelæsningerne bliver også tilgængelige i Grønland, hvor GEUS Nuuk inviterer interesserede til at høre foredragene live via Skype eller Videolink på Grønlands Naturinstitut.

- Verdens stigende forbrug af mineralske råstoffer gør det nødvendigt at overveje, hvordan man kan reducere forbruget af de primære ressourcer og i stedet øge genanvendelsen i et cirkulært materialekredsløb. Sådanne ændringer kræver en sammentænkning af mange forskellige ekspertiser, fra geologer og ingeniører til materialeteknologer og adfærdsforskere. Det cirkulære materialekredsløb kræver også mere viden om de ressourcer, vi omgiver os med: huse, biler, cykler, mobiltelefoner, el-ledninger og meget mere for at få en bedre fornemmelse af genanvendelsespotentialet, hedder det i oplægget til forelæsningerne.

Interesserede i Nuuk kan høre forelæsningerne 6. april kl. 9 (grønlandsk tid): Prof. Dr. techn. Helmut Rechberger: How to assess the building materials stock as a potential raw materials source, den 26. april kl. 11 (grønlandsk tid): Adj. Prof., forfatter, Tor Nørretranders: A zero waste approach og endelig den 26. maj kl. 11 (grønlandsk tid): Prof. Dr. Markus Reuter: Metal recycling, opportunities and limits.

- Vi har også i Arctic Business Network noteret os, at der er en stigende interesse for genbrug i Grønland. Derfor har vi besluttet, at området bliver et af efterårets fokusområder, fortæller netværksleder Ellen Arnskjold, der bebuder møder om de transatlantiske erhversmuligheder på genbrugsområdet i Nuuk, Aalborg og København. Tid og dato for arrangementerne bliver annonceret senere.

Læs mere om forelæsningerne på GEUS.

22. marts 2016

Vi vil have røde bøffer

Nye muligheder i grønlandsk landbrug


Af Jesper Hansen

Fåreholderne høster hø til ensilage,
 der bruges som vinterfoder.
- Det begyndte egentlig bare med, at vi havde lyst til røde bøffer.

Sådan fortæller Malene Egede om baggrunden for, at hun sammen med sin mand, Kaava, og sønnen Miki nu driver en mindre kvægdrift på deres fåreholdersted i Igaiiku i Sydgrønland. De har 28 dyr af galloway-racen, der stortrives i det ellers til tider barske grønlandske klima.

Det er nok de færreste danskere, der ved, at interessen for kvægdrift er stigende i Grønland, ligesom mange eksperimenterer med avl af kartofler og andre grøntsager. Det er det varmere klima i Sydgrønland, der er baggrunden for den nye vækstbranche, men landbrug i Grønland er faktisk ikke noget nyt.

Det begyndte allerede i år 975. Det var islandske Erik den Røde, der efter at være dømt fredløs rejste mod vest til det, som han døbte Grønland. Med sig havde han en flok nybyggere og kvæg – og de slog sig ned blandt andet i området ved Igaliku, hvor de oprettede bispesædet Gardar.

Vikingerne var dygtige bønder, der havde succes med kvægavlen og med at dyrke byg. De byggede vandingsanlæg og klarede i det hele taget tilværelsen ganske godt. I Igaliku kan man den dag i dag se resterne efter en kostald, der har rummet flere end 100 dyr.

Klimaet var dengang varmere end i dag, men da det blev koldere i 1400-tallet, var det slut med det grønlandske eventyr – og nordboerne vendte gradvist tilbage til Norge og Island.

Hans Egede mødte derfor udelukkende en grønlandsk inuit-befolkning, da han i 1721 tog til Grønland for at missionere blandt nordboerne. Det blev som bekendt starten på Grønlands nyere historie, der begyndte med, at det dengang dansk-norske rige grundlagde en række handelssteder, såkaldt kolonier.

I 1782 slog norske Anders Olsen sig ned i Igaliku og grundlagde Grønlands første fåreholdersted blandt andet ved at genbruge nordboernes gamle marker og også mange af stenene fra deres bygninger. Sidenhen har fåreholdererhvervet været en væsentlig del af det sydgrønlandske erhvervsliv og kultur – og der findes i dag cirka 40-45 fåreholdere i Sydgrønland. Bestanden af avlsdyr har i mange år ligget temmelig stabilt på omkring 20.000, men ser nu ud til at falde.

Årsagerne til faldet er blandt andet en generelt dårlig økonomi i erhvervet og behov for strukturtilpasninger. Den grønlandske landbrugskommission opgjorde i 2014 investeringsbehovet til at ligge på cirka 191 millioner kroner. Investeringerne omfatter blandt andet nye maskiner og stalde.

Selv om klimaet er blevet varmere, er der fortsat udfordringer. I Igaliku gik det for eksempel galt, da et stort isfjeld for nogle år siden strandede i bugten ved bygden. Kulden fra isfjeldet sænkede sommerens gennemsnitstemperatur i bygden med flere grader og ødelagde kartoffelhøsten.

Der er et stort behov for kunstvanding i Grønland.
Sommeren sidste år var rekordvarm, men bød til gengæld på tørke. Det ramte fåreholderne hårdt. Mange steder var høsten af græs til ensilage 40 procent af normalen. Naalakkersuisut, det grønlandske selvstyre, måtte derfor skride til en støtteordning til importeret vinterfoder. Men også her drillede vejret. Tidligt islæg i fjordene gjorde, at den danske marine måtte træde til med isbrydning for at få foderet ud til fåreholderne.

Sommeren 2015 var lidt af øjenåbner for mange – og det blev klart, at kunstvandingsanlæg er en forudsætning for fortsat landbrugsproduktion i Grønland.

Uddannelsen af de grønlandske fåreholdere foregår på forsøgsstationen Upernaviarsuk nær Qaqortoq. Uddannelsen tager tre år og omfatter foruden teori også praktik i enten Norge eller Island. I det hele taget har de grønlandske fåreholdere et tæt samarbejde med Island – og man benytter blandt andet det islandske avlsprogram Fjärvis i fåreavlen.

Den grønlandske landbrugskommission foreslår, at uddannelsen tilpasses det nye og varmere klima, sådan at eleverne får mulighed for at specialisere sig i enten husdyrhold eller planteavl. Desuden anbefaler kommissionen, at eleverne får mulighed for en længerevarende uddannelse, så de ender enten som agronom eller hortonom.

Det er for resten en spændende oplevelse at besøge forsøgsstationen Upernaviarsuk. Her bliver fremtidens grønlandske landbrug grundlagt med spændende forsøg. Det er lidt ligesom troldmandens værksted,  og det er en imponerende oplevelse at stå med udsigt til isfjelde og spise grønlandsk producerede jordbær.

Grønlandske agurker.
Forsøgsstationen har også stor succes med agurker produceret i drivhus. En agurk fra Danmark koster i Grønland cirka 25 kroner – og Brugsen i Qaqortoq tager fornuftigvis næsten samme pris for lokalt producerede agurker. Da man undgår dyr luftfragt, er det en rigtig god forretning.

Udover jordbær, agurker og tomater fra drivhusene har forsøgsstationen også succes med blandt andet salat og gulerødder dyrket på friland – og det peger i høj grad på fremtidige forretningsmuligheder for det grønlandske landbrug.

Kartoflerne fra Sydgrønland er i øvrigt et kapitel for sig selv. De er sygdomsfri – antageligt på grund af jordens særlige beskaffenhed. Gennem de senest år er produktionen steget, men produktionen er stærkt svingende på grund af vejrforholdene med risiko for både kulde og tørke i den korte vækstperiode. I 2010 blev det til 140 tons, men kun 47 tons året efter. Den grønlandske landbrugskommission mener derfor, at det er for risikabelt kun at satse på kartofler alene. Kartoffelavlen bør derfor være i kombination med husdyravl.

Og så er vi tilbage ved familien Egede i Igaliku. Det, der startede som en lyst til røde bøffer, er ved at udvikle sig til et erhverv.

Oprindeligt startede man med fire jersey-køer, som man overtog fra Upernaviarsuk. Men det var ingen succes, fortæller Malene Egede:

- Det var jo malkekvæg – og som grønlændere er vi opvokset med importeret langtidsholdbar mælk. Så den friske mælk faldt faktisk ikke i god smag. Men vi har altid haft lyst til at eksperimentere – og har haft både heste, gæs, ænder og kalkuner i tillæg til vores 600 moderfår. Derfor købte vi i 2012 otte galloway – syv kvier og en tyr.

Bestanden er nu er blevet til 28 dyr. Det skal gerne blive til flere, for økonomien er meget bedre i kvæg end i får, mener Malene Egede.

- Galloway er velegnet her i Grønland. Den har to lag uld og klarer sig fint i kulde. Den er nøjsom og kan sagtens klare sig i lang tid med bevoksningen i fjeldet. Og så er det alt andet lige nemmere. Udbyttet fra en ko svarer til cirka 20 lam, forklarer Malene Egede.

Det er hun ikke ene om at mene, for rundt omkring i Sydgrønland dukker kvæget op flere og flere steder. I 2014 blev der slagtet 25 dyr på slagteriet i Narsaq, Neqi A/S, der netop er blevet moderniseret og udvidet, og som også importerer lam fra New Zealand for at holde produktionen kørende. De fleste andre kvægavlere satser på dexter-racen, der er lige så nøjsom som galloway-kvæget, men også noget mindre af vækst.

Rigtigt grebet an er der store muligheder i fremtidens grønlandske landbrug. Udover at bidrage til den til tider vaklende grønlandske økonomi i form af sparet import, er det også vurderingen fra den grønlandske landbrugskommission, at landbrugsproduktionen kan få betydning for turismen i form af ”bondegårdsferie” og ikke mindst udviklingen af grønlandske specialiteter. Her er der for resten også muligheder for tangproduktion i de grønlandske fjorde.

Det grønlandske landbrug står over for store muligheder i takt med klimaændringerne, der i Grønland bedst kan betegnes som klimaforbedringer. Men ude i horisonten lurer ulven også. Mange mener, at en eventuel kommende uranudvinding ved Narsaq kan spænde ben for distriktets fødevareproduktion.

Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Artiklen er offentliggjort første gang som kronik i Nordjyske Stiftstidende 20. marts 2016.

18. marts 2016

Dronedøden lurer

Ny trussel i Arktis

Havørnen finder sig ikke i konkurrence.
Brug af droner er i vækst - også i Arktis. I Norge har militæret blandt andet brugt droner til eftersøgninger og militærøvelser i de øde egne.

Men det er ikke altid en god ide. Under Nato-øvelsen "Cold Response" med 10.000 deltagere fra blandt andet Danmark brugte nordmændene en drone til overvågning.

- Ved hjælp af dronen overvågede vi nogle svenske kampvogne, da der skete noget, som vi aldrig har været vidne til før, siger droneoperatør Håkon til NRK.

Ud af det blå kom en havørn og angreb dronen med navnet "Ravn", der efter en kort kamp styrtede til jorden. Da man senere fandt de sørgelige rester af dronen, havde den tydelige mærker efter ørnebid, og den ene vinge var faldet af.

I den arktiske luft er det fortsat havørnen, der bestemmer, konkluderer det norske forsvar.

Qijaukitsoq i Korea

Vandkraftværker, pelse og rubiner på dagsordenen

Qijaukitsoq sammen med en koreansk model.
Foto: Tussagassiivik
Vittus Qujaukitsoq var onsdag den 16. marts vært ved et stort investeringsseminar i Seoul med mere end 200 repræsentanter fra det Sydkoreanske erhvervsliv. Der blev sat fokus på turisme, seafood og sælskind og på investeringsmuligheder i infrastruktur-, vandkraft- og mineralprojekter.

 Seminaret begyndte med oplæg om de mange spændende rejseoplevelser både ved rundrejser og krydstogter i Grønland. Visit Greenland, Air Greenland og Albatros Asia præsenterede det koreanske publikum for turmuligheder og senere blev Great Greenlands seneste pelskollektion vist sammen med rubinsmykker fra True North Gems. Både pels og rubiner tiltrak sig stor opmærksomhed fra publikum.

Edda Lyberth introducerede havets produkter sammen med Ulrik Lyberth fra Maki Seaweed, Royal Greenland og Polar Seafood.

- Vi havde blandt andet drøftelser med entreprenørvirksomheden Daelim, der har udtrykt stor interesse for de grønlandske vandkraftspotentialer. Jeg lægger stor vægt på, at vi proaktivt skal sørge for at skabe opmærksomhed for de muligheder, der er for at udnytte de store vandkraftsressourcer, udtaler Vittus Qujaukitsoq og fortsætter:

- Det var ligeledes godt at se, at også fire grønlandske mine-selskaber, som var rejst til Seoul for at præsentere deres projekter for potentielle investorer og samarbejdspartnere, blev mødt med stor interesse. Sideløbende med seminaret er der blevet holdt individuelle møder mellem de grønlandske selskaber og koreanske selskaber og banker. Der blev derudover på seminarerne skabt nye spændende kontakter, og der vil snarest muligt efter erhvervsfremstødet i Seoul  blive fulgt op med yderligere møder og besøg i Grønland.

Iqaluit ønsker SAR-base

Stigende canadisk behov for SAR

Saputi blev eskorteret til Nuuk i en dramatisk
redningsaktion, hvor den 30 mand store besætning
var i livsfare. Foto: Forsvaret.
Den canadiske kystvagt bør oprette en base i Iqaluit. Det mener lokale Nunavut-politikere, efter at en Iqaluit-baseret trawler kom i havsnød og måtte eskorteres til Nuuk af det danske søværn.

Arktisk Kommando i Nuuk måtte søndag den 21. februar sende inspektionsfartøjet Knud Rasmussen til assistance, fordi den canadiske trawler Saputi var sprunget læk i Davis-strædet efter mødet med noget is.

Canadierne havde ingen skibe i området, men havde droppet pumper med assistance fra et Hercules-fly fra Halifax på Nova Scotia temmelig langt væk. Da Knud Rasmussen nåede Saputi mandag eftermiddag blev derfor besluttet at eskortere trawleren til Nuuk, hvor den nåede frem tirsdag aften efter en dramatisk tur, hvor man overvejede at evakuere den 30 mand store besætning med Air Greenlands S-61 helikopter. Den operation måtte dog opgives på grund af dårligt vejr.

Beredskabschefen i Nunavut, Ed Zeedee, foreslår derfor, at der oprettes en kystvagt-base i Iqaluit.

- Vi har ingen muligheder for at hjælpe. I takt med at fiskeaktiviteterne øges er der behov for en base, der kan hjælpe middelstore til store skibe i området. Der er behov for, at vi får stationeret mindst et skib og en helikopter i Iqaluit, siger han til CBC-News.

Beredskabschefen har imidlertid ikke de store forhåbninger til, at han bliver hørt.

- Det er indbyggertallet i Nunavut alt for lavt til, siger han.

16. marts 2016

Dårligt vejr en fordel

Første forskningsresultat om effekten af AWG

Arrangørerne udnyttede det dårlige vejr
i Nuuk til deres fordel, mener forskere.
Snestorm og flyforsinkelser gjorde ingen skade - snarere tværtimod. Det mener forskerne Robert C. Thomsen og Carina Ren fra Aalborg Universitet, der har opholdt sig i Nuuk i forbindelse med Arctic Winter Games.

De to forskere offentliggjorde tirsdag en artikel på The Arctic Institutes hjemmeside, hvor de opsummerede deres første iagttagelser fra forskningsopholdet i Nuuk under legene.

- Den dramastiske start udstiller alle udfordringerne i Arktis, hvor dårligt vejr kan vælte planlægningen. Det vendte arrangørerne til deres fordel. Maliina Abelsen kunne udtale, at nu gør vi det, vi er bedst til. "Når vejret udfordrer os, finder vi en løsning og løser det sammen". Derved blev de arktiske vinterlege en anledning til at demonstrere et arktisk samfunds evner i logistik og vilje til samarbejde, mener de to forskere fra Aalborg.

Carina Ren og Robert C. Thomsen var i Nuuk i forbindelse med et forskningsprojekt, hvor de vil undersøge Arctic Winter Games betydning for at skabe værdi og identitet.

Læs Carina Rens og Robert C. Thomsens artikel på The Arctic Institutes hjemmeside.

Eksplosiv interesse for Arktisk Råd

Observatørkandidaterne står i kø

Arktisk Råd holder SAO-møde i Fairbanks
 i denne uge. Foto: Wikipedia
Interessen for at få observatørstatus i Arktisk Råd er enorm, fortæller Senior Arctic Official fra USA Julie Gourley. USA besidder i øjeblikket formandsposten i rådet.

Gourley talte fredag til et møde i Handelskammeret i Fairbanks, Alaska, skriver Independent Barents Observer i forbindelse med denne uges SAO-møde i byen - og hun afslører, at der er adskillige lande, der er tættere på ækvator end polarcirklen, som har søgt om observatør-status i Arktisk Råd.

- Der er 16 nye ansøgere om observatør-status - og der kommer sikkert flere i de kommende uger. Blandt ansøgerne er der lande som Grækenland, Tyrkiet, Mongoliet og Schweits. Af organisationer kan nævnes miljøgrupperne Oceana og Greenpeace, og der er også ansøgninger fra Association of Oil and Gas Producers og National Geographic Society, siger Julie Gourley.

- Det er ved at blive stort - og spørgsmålet er, om vi er ved at nå grænsen. Hvis rådet bliver større, og der kommer 500 - 1.000 mødedeltagere, kan vi ikke holde møder i byer som Iqaluit eller Barrow.

Arktisk Råd forventer at træffe en afgørelse om de mange ansøgere på næste års udenrigsministermøde i Fairbanks.

Se også en video, hvor Julie Gourley præsenterer målsætningerne for det amerikanske formandsskab i Arktisk Råd.

14. marts 2016

Prins Joachim talte for søens folk

Søfartsskolen Martec indvier nye lokaler

Prins Joachim ønsker direktør Pia Ankerstjerne
til lykke med Martecs nye lokaler.
Prins Joachim kastede glans over festlighederne, da søfartsskolen Martec i Frederikshavn fredag slog dørene op for en omfattende renovering og tilbygning.

Prins Joachim afslørede en grundsten - og holdt i lighed med sin bedstefar en tale for søens folk, hvor han understregede de maritime erhvervs store betydning i dansk erhvervsliv.

Martec uddanner blandt andre søfartsassistenter og maskinmestre. Projektet har givet skolen et løft i form af nye, lyse og behagelige opholds- og arbejdszoner, renovering af de eksisterende og tilføjelse af nye undervisnings- og gruppelokaler og en total energirenovering.

På rundvisning på Martec: Fra venstre Prins Joachim,
bestyrelsesformand Valter Merrild-Hansen, borgmester
Birgit Hansen, Johan Uggla, Ane Mærsk Mc-Kinney
Møller, en sikkerhedsmand fra PET, undervisnings-
minister Ulla Tørnæs og direktør Pia Ankerstjerne.
Forbedringerne har en særlig stor betydning for studerende på Martec, da undervisningen lægger op til, at de studerende arbejder mange timer om dagen på skolen, i klasserne og i gruppe- og projektarbejde.

- Renoveringsprojektet er en strategisk satsning med henblik på at sætte Martec på landkortet som et moderne, internationalt anerkendt maritimt og polyteknisk uddannelsescenter. Martec kan nu tilbyde vores mange studerende, kursister og ansatte et arbejds- og studiemiljø i topklasse. Vi er meget taknemmelige for Den A. P. Møllerske Støttefonds gavmilde bidrag til projektet. Ansatte og studerende har været involveret i arbejdet og bidraget til det flotte resultat, siger direktør Pia Ankerstjerne.

Prins Joachim hygger sig med sømandshistorier
i kedelpassernes klasselokale.
Prins Joachim deltog i festlighederne, fordi han er protektor for Skoleskibet Danmark, der er en del af uddannelserne på Martec. Udover prinsen deltog også den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, bestyrelsesformand i Den A. P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og bestyrelsesmedlem Johan Uggla. Fonden har bidraget til renoveringsprojektet med 10 millioner kroner.

Martec er medlem af Arctic Business Network.

Nye flagdage

Nordatlantiske nationaldage skal fejres i Danmark

Den 21. juni vil Erfalasorput vaje fra
 alle statslige bygninger i Danmark.
Regeringen har besluttet at indføre officielle flagdage for Grønland og Færøerne. Fremover vil statslige myndigheder flage med det grønlandske flag Erfalasorput på Grønlands nationaldag den 21. juni og med det færøske flag Merkið på Færøernes nationaldag den 29. juli.

Ideen til de nye flagdage kommer fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der er færøsk gift. Han glæder sig over, at forslaget nu bliver realiseret.

- Jeg glæder mig til sommer, når det grønlandske og færøske flag for første gang vajer fra toppen af statens bygninger i hele riget og vores ambassader og repræsentationer i udlandet. Flagene er forskellige, ligesom landene i rigsfællesskabet. Det er forskelligheder, vi skal respektere og værdsætte, samtidig med, at vi skal markere og fejre vores fælles historie og stærke bånd i rigsfællesskabet.

Vi er alle vindere

Tilfredshed med Arctic Winter Games

Der var fest og farver ved Arctic Winter Games
2016's afslutningsshow, der blandt andet bød
på en tale af en glad Sermersooq-borgmester,
 Asii Chemnitz Narup. Foto: Sermersooq
Lørdag var der travlt i lufthavnen i Nuuk. I alt 35 flyvninger til Kangerlussuaq skulle der til, for at få de mange deltagere i Arctic Winter Games 2016 sendt hjem.

Flyene afgik som perler på en snor fra klokken fire om morgenen, og da dagen var omme, kunne arrangørerne og de mange frivillige læne sig tilbage og sige: - Færdigt arbejde.

På trods af at vejret i høj grad har drillet, er der stor tilfredshed med legene. Til den grønlandske radioavis siger Jens Brinch, præsident for Arctic Winter Games, at deltagerne har været glade for Nuuk, og at alle tilbagemeldinger har været positive:

- De har handlet meget om mødet med byen og byens borgere og den der venlighed, de er mødt med alle steder.

 Også borgmesteren i Sermersooq er tilfreds:

- The most wonderful and enriching week have passed us, sagde Asii Chemnitz Narup i sin tale ved legenes afslutning.

 - We have experienced great sports achievements and shared culture and thoughts. We have eaten, laughed and enjoyed each other’s company. I could not have hoped for more. This week was truly a gift and I am very thankful.

 Ud over at glæde sig over en fantastisk og begivenhedsrig uge, så borgmesteren videre frem i tiden:

 - With Arctic Winter games 2016 we have not just made history in Greenland, but at the same time experienced a historic unity and cooperation. This cooperation and unity is a milestone – and it’s something we must maintain and use in the future – a burning torch we can hold in front of us in the years to come. Finally I would like to congratulate the many athletes and artists who have won great prizes – yet we all leave this beautiful winter week in Nuuk as winners – we have won a stronger society.

11. marts 2016

Naturligt at støtte

Stark støtter AWG med penge, mandskab og materialer.

Medarbejderne i Stark Nuuk er stolte af
at bidrage til Arctic Winter Games.
- Stark er en del af det grønlandske samfund og finder det naturligt at være en del af Arctic Winter Gamses. Fællesskab, sammenhold og muligheder er værdier, som vi gerne støtter op om.

Sådan forklarer direktør Poul Erik Nørnberg fra Stark om baggrunden for, at firmaet har valgt at blive såkaldt Kissaviarsuk-sponsor for de arktiske vinterlege. Kiviarsuk-sponsorer er sponsorer, der bidrager med mellem 400.000 og 699.999 kroner.

- Det drejer sig ikke alene om kontanter, men også materialer og ydelser under arrangementet, forklarer Nørnberg.

- Helt konkret har vi sat nogle medarbejdere til rådighed . Der arbejdes på en lager-central, parkerings-muligheder  og opladningsstander , hvor disse services varetages ud fra Stark`s matrikel, siger afdelingsdirektør Lars Frandsen, Stark Nuuk.

- Værdien for os som virksomhed er øget medarbejdermotivation og branding af virksomheden. Vi betragter også denne involvering som en del af vores CSR-indsats, da AWG er en event af national betydning i Grønland, som involverer størstedelen af befolkningen. Vi bidrager gerne til en så vigtig begivenhed , da dette er noget, som fylder meget i den grønlandske bevidsthed, siger Frandsen.

- Vi gør det, fordi vi er en del af samfundet. Umiddelbart har vi ingen forventninger til et egentligt udbytte af arrangementet, understreger Poul Erik Nørnberg.

10. marts 2016

Grønland i lommeformat

Værd at vide

Den nye udgave af Greenland in Figures er
et nyttigt redskab for alle, der har med
 Grønland at gøre.
Der er godt 4.000 personbiler og to motorcykler indregistreret i Grønland. Det er blot et af de mange spændende tal, som man kan finde i den nye udgave af Greenland in Figures, der netop er udkommet i 2016-udgaven.

Det er nu 13. gang, at Grønlands Statistik udgiver den populære folder, der på 40 sider med opdateret og nyttig information fortæller alt om Grønland.

Eller rettere næsten alt. For Grønland skal selvfølgelig opleves - og det benytter mange turister sig af hvert år. Hvor mange kan man selvfølgelig også læse i folderen, der i følge Grønlands Statistik især henvender sig til blandt andet de mange deltagere i Arctic Winter Games 2016 samt til grønlændere, der har udenlandske gæster og kontakter og brug for at formidle viden om landet.

- I den situation er Greenland in Figures, der giver et nuanceret og sagligt billede af dagens Grønland, nyttig at have ved hånden, understreger Grønlands Statistik.

Download Greenland in figures 2016.

9. marts 2016

Sponsorer er vigtige

Arctic Import kalder sponsorstøtte for Greenlandic Social Responsibility

Uden sponsorer intet AWG. Foto: AWG 2016.
Arctic Winter Games 2016, der finder sted i disse dage i Nuuk, er den største enkeltstående begivenhed i det grønlandske samfund - og det er en opgave, der kun kan løses i et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder, frivillige og ikke mindst erhvervslivet.

- Den samlede støtte fra erhvervslivet er både i form af knowhow, varer og cool cash. Værdien af ydelserne svarer til en tredjedel af de samlede omkostninger, cirka 22 millioner kroner. Arctic Winter Games havde ikke været muligt uden bidrag fra det grønlandske erhvervsliv. Det sagde Aviâja Lyberth Lennert, den AWG-ansvarlige for sponsorater, tirsdag til den grønlandske avis Sermitsiaq.

Arctic Import er en af de virksomheder, der har været med helt fra begyndelsen:

- Vi har de seneste år haft en kaffeautomat opstillet i Frivillighuset, hvor vi har sponsoreret kaffe, te, mælk, kakao og forbrugsartikler til alle de frivillige, som har benyttet faciliteterne. Endvidere møblerer Arctic Import AWGs VIP lounge på Hotel Hans Egede med design-møbler, forklarer direktør Allan Frost fra Arctic Import.

- Ud over at vi gerne vil støtte AWG, håber vi også på, at vores kaffebrand og design-møbler bliver eksponeret over for potentielle kunder. Det er sådan en begivenhed velegnet til, for der er jo rigtig mange, som har benyttet Frivillighuset og som har fået glæde af vores kaffeløsning.

Men det er ikke bare markedsføring. Det er også CSR, understreger Allan Frost:

- Vi har ikke opsat konkrete mål i forhold til vores sponsorat, men opfatter det som en støtte til et godt projekt, der i samfundet skaber sammenhold og en fælles stolthed. I Arctic Import har vi stor fokus på vores ansvar over for vores medarbejdere, samarbejdspartnere samt det grønlandske samfund i bred forstand. Arctic Import finder det helt naturligt at involvere sig i et projekt som AWG.

-Vi løfter ikke blot en Corporate Social Responsibility, men en Greenlandic Social Responsibility, slutter Arctic Import-direktøren.

Arctic Import er medlem af Arctic Business Network.

8. marts 2016

Årets prospektor

Pris til garvet geolog

En glad, stolt og overrasket Greg Barnes modtager
prisen som årets prospektor på Greenland Day i Toronto.
Det var en ganske overrasket Greg Barnes, der modtog prisen som "The Years Prospector and Developer" i forbindelse med Greenland Day på den canadiske råstofmesse PDAC.

Greg Barnes har i en årrække arbejdet i Grønland, hvor hans firma Tanbreez er aktiv i bestræbelserne for at udvinde sjældne jordarter i Narsaq-området.

Greg Barnes har flere end 40 års erfaring som geolog - og han har arbejdet over det meste af jorden.

Greenland Day, der er en årligt tilbagevendende tradition, bød i øvrigt på megen ros til både Nalakkersuisut og embedsværket for et godt år i 2015, der blandt andet har budt på stor fremdrift for True North Gems Greenlands rubinmineprojekt ved Qeqertarsuatsiaat og Hudsons anthorsit-mine ved Kangerlussuaq.

Arctic Business Network holder post-PDAC møder i Nuuk den 8. april og i Aalborg den 21. april, hvor medlemmerne kan høre mere om PDAC og de nyeste tendenser og forretningspotentialer for leverancer til mineprojekter i Grønland.

Grønland til eksamen

Nye sammenlignende analyser giver gode karakterer til Grønland

Greenland Day på PDAC bød på offentliggørelsen
 af flere rapporter om Grønlands status for investorer.
Grønland har meget at tilbyde investorer. Undergrunden er rig på ressourcer, fiskeriet rummer store muligheder, og turismen er i udvikling.

Det kan man læse i en ny rapport, som Arctic Cluster of Raw Materials har udarbejdet. Rapporten blev præsenteret for den store offentlighed på Greenland Day på råstofkonferencen PDAC i Toronto søndag.

ACRM har gennemgået en lang række tal. Det har ikke været nemt, da mange databaser ikke rummer selvstændige tal for Grønland, selv om landet har haft en høj grad af selvstyre siden 1979.

Rapporten peger på en række udfordringer i den grønlandske økonomi, men viser også, at Grønland er på top fem-listen i forhold til 19 andre lande, som rapporten sammenligner med. Grønland er især stærk på sikkerhed og politisk stabilitet - og svag på området som infrastruktur og arbejdsmarkedet.

I forbindelse med PDAC har også det canadiske Fraser Institute offentliggjort deres årlige analyse af holdningen til de geopolitiske forhold i et mineland. Grønland kom i 2014 ind på en plads som nummer 32 blandt verdens mest attraktive minelande og kan for 2015 notere en svag fremgang til en 27 plads.

Læs rapporten Greenland Benchmarking Report 2016.

Læs rapporten Survey of Mining Companies2015.

Nye tider

Ændringer i Air Greenlands sommerplan

Air Greenlands sommerfartplan gør det nemmere
at komme fra Jylland til Grønland.
Som noget nyt vil Air Greenland fra slutningen af marts hver tirsdag og torsdag flyve fra Kastrup kl. 11 - og det bliver derfor nemmere at komme fra Jylland og til Grønland uden at skulle meget tidligt op samme dag.

Tidsforskellen til Grønland er fire timer, så klokken er 11:40 lokal tid, når man lander i Kangerlussuaq, hvor der umiddelbart efter er forbindelsesfly til byerne på kysten.

Afgangen fra Kangerlussuaq tirsdag og torsdag blive kl. 13.10 med forventet ankomst til Kastrup kl. 21.30, så det stadig er muligt at nå fly til for eksempel Aalborg.

Den nordjyske hovedstad bliver i øvrigt i lighed med de foregående to år også begunstiget med direkte flyvninger til Kangerlussuaq, hvor Air Greenland flyver i weekenderne 25.-26. juni, 16.-17. juli og 13.-14. august. Der er afgang fra Kangerlussuaq om lørdagen kl. 10:50 og fra Aalborg om søndagen kl. 10:25.

7. marts 2016

Magtdemonstration

Luftbro til Nuuk

Delegationen fra Yamal ankommer
 endelig til Nuuk. Foto: AWG 2016
Den grønlandske avis Sermitsiaq kaldte det for en magtdemonstration - og ganske imponerende var det da også, da Air Greenland og det danske flyvevåben i fællesskab bragte over 1.000 unge sportsfolk og deres udstyr fra Kangerlussuaq til Nuuk i løbet af søndagen.

De unge sportsfolk og Kronprins Frederik havde ellers været strandet i Grønlands internationale lufthavn på grund af dårligt vejr i Nuuk, der i denne uge er vært for det arktiske vinterlege, AWG 2016.

Men søndag klarede det op, og alt hvad der kunne flyve blev sendt i luften. Fra kl. 10.20 og frem til først på aftenen blev det til cirka 40 flyvninger mellem de to grønlandske lufthavne - og de fleste deltagere nåede frem til åbningshøjtideligheden kl. 20. Enkelte, nemlig futsal-spillerne, gik glip af åbningen, da de første kampe i futsal fandt sted allerede søndag aften.

Flyvevåbnet hjalp til med en stor C-130 Hercules
og transporterede de mange sportsfolks tunge udstyr.
 Foto: AWG 2016
Det gik stærkt. En enkelt gang var man nede på, at der kun gik 11 minutter fra et fly landede i Kangerlussuaq, til det var i luften igen.

Det er jo velkendt, at vejret har drillet os i nogle dage, så selvfølgelig er vi glade for at der nu er så mange sportsfolk i byen, at det er meningsfuldt at åbne legene officielt, sagde Maliina Abelsen, General Manager, kort før åbningen søndag aften.

- Det er et super flot program der er skruet sammen til åbningen i aften og jeg tør godt love alle en dejlig oplevelse. Det er jo den første meget konkrete og udadvendte begivenhed, sådan en åbningsceremoni. Så selv om Air Greenland, Arktisk Kommando og Hjemmeværnet, det meste af Kangerlussuaq og hundredevis af frivillige sammen med AWG-sekretariatet allerede har været i sving i døgndrift i flere dage, så giver arrangementet i aften for alvor følelsen af, at nu er vi rigtig i gang. Det er dejligt.

Åbningen af Arctic Winter Games 2016 kan ses på YouTube.
Travlhed i Nuuk lufthavn. Foto: AWG 2016

Fortsat fald i alkoholforbruget

43 procents fald over 25 år

Hver grønlænder drikker 8,6 liter alkohol om året.
Det tilsvarende tal for Danmark er 12 liter.
Forbruget af spiritus i Grønland rasler ned, meddeler Grønlands Statistik.

Der blev i 2015 indført og produceret 364.000 liter ren alkohol i drikkevarer. I forhold til året før faldt tilførslen af ren alkohol således med 14.000 liter eller 3,7 procent. I forhold til tilførslen af ren alkohol i 1990, er der tale om et fald på 275.000 liter. Indførsel og produktion af alkohol er således faldet med 43 procent i løbet af de sidste 25 år.

Tilførslen i 2015 svarer til 8,3 liter ren alkohol pr. person over 14 år. Der er tale om et fald på 0,3 liter pr. person, eller 3,6 procent, hvor tilførslen af ren alkohol pr. person svarede til 8,6 liter i 2014.

 Selv om mange glæder sig over faldet i indførslen af alkohol, kan det nemt blive et problem for Landskassen. Landskassens provenu fra alkoholdige drikkevarer beløb sig til 187 millioner kroner i 2015, hvilket svarer til et fald på 45,6 millioner kroner eller knap 20 procent i forhold til 2010, hvor provenuet var på 233 millioner kroner.

Til sammmenligning regner man med, at det årlige forbrug pr. indbygger over 15 år i Danmark er cirka 12 liter ren alkohol.

4. marts 2016

Vejret versus vinterlege

Arctic Winter Games udfordret af det grønlandske vejr

Nuuk er klar til den byens største
idrætsbegivenhed nogensinde. Foto: Sermersooq
Så er det i weekenden, at Arctic Winter Games 2016 løber af stabelen. Hundredvis af frivillige, erhvervslivet og kommunen har de seneste måneder knoklet for at legene kan blive en begivenhed for livet for de 1800 unge sportsfolk, der primært kommer fra Canada og Alaska, men også Rusland og Sápmi.

Med hjælp fra forsvaret og Air Greenland skal de mange deltagere flyves ind fra Kangerlussuaq, og det var planen, at det skulle ske lørdag.

Men Grønland er jo Grønland - og her er det vejret, der bestemmer. Og det ser ikke godt ud.

- Der vil nemlig være stor risiko for, at flytrafikken fra Kangerlussuaq til Nuuk vil blive indstillet en stor del af lørdagen, på grund af risiko for snestorm med dårlig sigtbarhed og kraftig kuling med vindstød op til stormstyrke," siger meteorolog Stine Buhl, DMI's vejrtjeneste i Grønland.

Maliina Abelsen er chef for det store arrangement.
- Nu gør vi det, vi er bedst til i Grønland. Når vejret udfordrer os, så finder vi løsninger og løser det i fællesskab. Vi har set, hvordan de frivillige har støttet os, når vi har bedt om hjælp de seneste dage, og vi er sikre på, at folk er med os og vil få dette til at lykkes, siger general manager Maliina Abelsen.

 Konkret forskydes indflyvningen, hockeyspillerne går glip af åbningsceremonien og åbningsceremonien starter i stedet søndag kl. 20. Der er kun minimale forskydninger i det sportslige program.

 - Vi er jo ikke herrer over vejret, og det er en faktor, vi hele tiden har vidst kunne spille ind, så vi er på omgangshøjde med situationen. Lige nu arbejder vi altså med plan B, og det er en fornøjelse at se alle aktører træde ind i arbejdet med at få reserveplanen sat i værk, siger Abelsen.

Deltagerne i vinterlegene kommer fra store dele
af den arktiske verden. Foto: Sermersooq
I den kommende uge vil vi her på bloggen følge vinterlegene og se nærmere på erhvervslivets rolle, når Grønlands største sportsbegivenhed nogensinde løber af stabelen.

I øvrigt er Arctic Winter Games ikke den eneste arktiske sportsbegivenhed, der er ramt af det drilske arktiske vejrlig. Lørdag starter det legendariske Iditarod-hundeslædevæddeløb med den traditionelle prolog i Anchorages gader - og her mangler man sne.

Det har fået arrangørerne til at alliere sig med jernbanerne - og man har med tog fragtet store mængder sne til Anchorages centrum, så der bliver et godt slædeføre i gaderne, sådan som det ses på nedenstående video. Prologen til Iditarod er på 3 miles, godt fem kilometer, så det er store mængder sne, der skal bruges. Ruten i Iditarod, der betegnes som verdens hårdeste hundeslæde-væddeløb, er på cirka 1.000 miles. Rekorden for gennemkørslen er på knap 9 døgn sat i 2014.

Arktisk olie

Grønlandsk olieforskningscenter

Anne Merrild Hansen i spidsen for
grønlandsk olieforskningscenter.
Ilisimatusarfik, universitetet i Nuuk, åbner i midten af marts et nyt forskningscenter, der skal forske i arktisk gas- og olieudvinding.

Centret, der placeres ved Ilisimatusarfiks Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik, skal fokusere på de sociale, økonomiske og politiske aspekter ved olie- og gasaktiviteter i Arktis.

Forskningen skal blandt andet undersøge samspillet mellem det grønlandske samfund og olie- og gasindustrien, beskæftigelse, sociale, juridiske og miljømæssige følgevirkninger, infrastruktur og samfundsøkonomien, oplyser Ilisimatusarfik på sin hjemmeside.

Det nye forskningscenter får professorerne Anne Merrild Hansen og Rachael Lorna Johnstone i spidsen. De to professorer markerer åbningen med offentlige forelæsninger den 16. marts på Ilimmarfik.

Læs mere på Ilisimatusarfiks hjemmeside.

3. marts 2016

Første godkendelse efter polarkoden

Nye krav til skibe i Arktis

Magne Viking er blevet godkendt efter den
nye polarkode som det første skib nogensinde.
Foto: Wikipedia
Fra 1. januar 2017 træder IMO's nye såkaldte polarkode i kraft. Danmark har været stærkt engageret i arbejdet med koden, så derfor er det næppe tilfældigt, at det er et dansk skib, der som det første er blevet godkendt efter den ny polarkode.

Det siger Danmarks Rederiforening, efter at det første skib netop fået certifikat på at leve op til polarkoden. Det drejer sig om Viking Supply Ships danskflagede ankerhåndterings-fartøj Magne Viking.

- Danske rederier er blandt de mest aktive i de iskolde arktiske farvande, og det er derfor ingen tilfældighed, at det netop er et dansk skib, der som det første lever op til Polarkoden, siger Anne H. Steffensen, der er adm. direktør i Danmarks Rederiforening. ”

- Det er et vigtigt skridt, der tages med den første certificering af et skib efter IMO’s Polarkode. At det samtidig er et danskflaget skib, er glædeligt, men kommer ikke som en overraskelse. Flere danske rederier har blik for udviklingen i Arktis og besidder stor viden og erfaring med sejlads i regionen. Rederiforeningen har længe haft det som en prioritet at få udviklet Polarkoden, så der sejles under ordnede forhold i Arktis,” siger Anne H. Steffensen.

Certificeringen af Magne Viking er foretaget af DNV GL, der er medlem af Arctic Business Network.

2. marts 2016

Greenland Day

Grønland deltager aktivt i PDAC

Verdens største råstofmesse. Foto: PDAC
Igen i år inviterer Naalakkersuisut til Greenland Day, når verdens største råstofmesse, PDAC, løber af stabelen i Toronto i den kommende uge.

Det sker søndag eftermiddag og aften, hvor man traditionen tro vil gøre status over det forløbne år på råstoffronten og præsentere nye og forhåbentligt lovende projekter, som er på vej.

Dagen vil forløbe med først en geologisk session efterfulgt af en afdeling med fokus på business og investeringer. Det hele slutter med en reception, hvor den traditionsrige afsløring af årets "prospector and developer" vil finde sted.

Deltagerne i den grønlandske delegationsrejse til PDAC får rig lejlighed til at networke. I forhold til tidligere er der sat mere tid af til at studere messen - og der bydes også på en reception mandag, hvor det er de nordiske landes ambassadører, der er værter. Det er en god lejlighed til at møde kolleger og forretningsforbindelser fra Sverige, Norge, Finland og altså også Danmark.

Delegationsrejsen arrangeres i lighed med tidligere år af Udenrigsministeriet, GE og Arctic Cluster of Raw Materials i fællesskab.

PDAC arrangeres i år for 84. gang og finder sted 5. til 9. marts. Der forventes mellem 25.000 og 30.000 deltagere i den store messe og konference, der betragtes som den væsentligste af sin slags.

Flere hotelovernatninger

Positive turismetal

Det går godt for de grønlandske hoteller.
2015 har budt på en markant stigning i antallet af overnattende hotelgæster, meddeler Grønlands Statistik.

I forhold til året før er der en stigning på 9,2 pct. flere hotelgæster på overnatningsstederne, som i alt har haft 87.225 hotelgæster i 2015. Heraf var 56 pct. med grønlandsk nationalitet, 21 pct. med dansk og 23 pct. med nationalitet fra øvrige lande.

Der er store forventninger til turismen i Grønland, efter at nabolandet Island de seneste år har noteret en massiv stigning i antallet af udenlandske turister.

Læs mere på Grønlands Statistiks hjemmeside.

Vagtskifte uden uniform

Grønlandske forhindringer

Standsmæssigt iført hættetrøje... Foto: Forsvaret.dk
- Jeg har kommandoen! Dette var ordene fra generalmajor Kim Jesper Jørgensen, da han i onsdags fik overdraget kommandoen af Arktisk Kommando ved en parade i hovedkvarteret i Nuuk.

En parade, hvor både gæster, kommandoens medarbejdere og ikke mindst den nye chef for Arktisk Kommando og viceforsvarschef generalløjtnant Per Ludvigsen på egen krop fik oplevet, at selv ikke den bedste planlægning altid holder ved mødet med det grønlandske vejr, og at man derfor skal være klar til at se bort fra regler og procedurer for i stedet at gå over til improvisation.

 Overdragelsen af kommandoen til generalmajor Kim Jesper Jørgensen skulle have været gennemført mandag den 22. februar, men en stiv kuling efterfulgt af snevejr og lav sigtbarhed i Nuuk gjorde, at alle Air Greenland fly fra Kangerlussuaq til Nuuk blev aflyst om mandagen. Kim Jesper Jørgensen og viceforsvarschefen strandede derfor i Kangerlussuaq. I håb om bedre af vejr i løbet af det efterfølgende døgns tid blev paraden i første omgang udskudt til om onsdagen.

Da onsdagen oprandt, var vejret nu også blevet dårligt i Kangerlussuaq, og der var derfor stor usikkerhed om flyet med viceforsvarschefen og generalmajoren ville kunne lette fra Kangerlussuaq.

Der blev derfor iværksat en nødplan som indebar, at kommandooverdragelsen ville kunne ske i Kangerlussuaq og med videokonference til gæster og medarbejdere i Nuuk. Vejret viste sig dog kortvarigt fra sin bedre side, hvilket betød, at flyet med godt fem timers forsinkelse kunne lette fra Kangerlussuaq for dernæst at finde et hul i skydækket og lande i Nuuk.

Udfordringerne var dog ikke slut her. Da flyet blev tømt for bagage viste det sig, at generalmajorens kuffert med blandt andet hans uniform ikke havde været med i lastrummet. I stedet for som planlagt at få overdraget kommandoen over Arktisk Kommando iklædt flyvevåbnets blå uniform med medaljer på brystet, måtte Kim Jesper Jørgensen træde frem foran festklædte gæster, kommandoens medarbejdere og viceforsvarschefen i et par blå cowboybukser, sorte vandrestøvler og en sort fleecetrøje.

1. marts 2016

Ny advokat

Med Arctic Business Network i den faglige bagage

Rebekka Bisgaard viser stolt
bestallingen frem. (Privatfoto)
Man kan komme langt med Arctic Business Network i bagagen. Det er Rebekka Bisgaard et godt bevis på.

Rebekka Bisgaard har nu overstået sin treårige læretid som advokat-fuldmægtig hos Nuna Advokater i Nuuk og modtog fredag sin advokat-bestalling - og med de juridiske papirer i orden er hun klar til en fortsat karriere i det grønlandske advokatfirma.

- Det er dejligt med en ny advokat - og så af egen avl, som Nuna Advokater udtrykker det på hjemmesiden.

Rebekka Bisgaard er en gammel kending af ABN. For to år siden - som advokat-fuldmægtig - var hun dirigent, da netværket holdt generalforsamling i Nuuk. Før den tid - mens hun studerede i Aalborg - var hun studentermedhjælp i ABN.

Rebekka Bisgaard er født i Nuuk og voksede op i den grønlandske hovedstad. Hun blev uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet i 2012 - oven i købet som universitetets første juridiske kandidat.