27. februar 2015

Følg med i PDAC

Daglige opdateringer fra verdens største råstofmesse

Toronto samler verdens råstof-aktører
i den kommende uge. Foto: Wikipedia
Arctic Business Network er med på første række, når verdens største råstofmesse og –konference, PDAC, løber af stabelen i Toronto i Canada.

Blandt deltagerne er den største grønlandske erhvervsdelegation til udlandet nogensinde. 70 deltagere fra en lang række virksomheder, GA, Råstofklyngen ACRM, Generalkonsulatet i Toronto og Naalakkersuisut tager turen til Toronto for at blive opdateret på de seneste nyheder inden for råstofsektoren – og for at markedsføre Grønland som råstofnation.

Også Arctic Business Network er repræsenteret i delegationen. Dels gennem formanden for netværkets råstofgruppe, Flemming Knudsen, der jo repræsenterer Hudson Ressources, og dels netværksleder Ellen Arnskjold.

Ellen Arnskjold blogger dagligt fra PDAC.
- Det er en oplagt chance for at markedsføre Arctic Business Network i både en grønlandsk og en international sammenhæng. ABN’s virksomheder er alle dedikerede og engagerede i den grønlandske udvikling – og her er der en oplagt chance for at knytte kontakter på vegne af netværket, som kan styrke den gode og solide udvikling, som netværket har været inde i de seneste par år, siger Ellen Arnskjold.

Programmet for delegationsrejsen er sammensat af Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Råstofklyngen (ACRM) og Det danske Generalkonsulat i Toronto – og byder blandt andet på seminarer om Grønland som råstofnation, messedeltagelse og receptioner.

Netværksleder Ellen Arnskjold vil dagligt under PDAC rapportere fra messen her på bloggen, så alle vore læsere kan være med på første parket, når klodens vigtigste råstofaktører er samlet.

Se programmet for delegationsrejsen.

Det officielle program for PDAC.

26. februar 2015

Grønlandske rubiner er godt på vej

Stor spørgelyst ved rubinmøde i Aalborg 

Minen ved Aappalattoq udvinder rubinerne direkte
fra klippen. Foto: TNGG
Spørgelysten var stor, da Det Grønlandske Hus i Aalborg onsdag aften havde inviteret direktør Bent Olsvig Jensen og vicedirektør Jens B. Frederiksen fra True North Gems Greenland til at fortælle om den rubinmine, som selskabet i øjeblikket er ved at realisere ved Aappaluttoq i Qeqertarsuatsiaat-området syd for Nuuk.

- Arbejdet med at bygge campen og infrastrukturen er godt i gang, og vi regner med at begynde rubinbrydningen i løbet af året, fortalte direktørerne.

Bent Olsvig Jensen fortalte om det store forarbejde indtil nu, der ligger til grund for en mine.

Det er svært at fastsætte priserne på grønlandske
rubiner, fortalte Bent Olsvig Jensen.
Arbejdet har været forbundet med betydelig usikkerhed, blandt andet fordi den unikke forekomst er en af de få - hvis ikke den eneste af sin art , hvor man bryder ædelstenene direkte fra klippen. Andre kendte rubinforekomster er udvaskede rubiner - og det har derfor været svært at prissætte rubinerne.

Desuden vil den direkte brydning skabe en del materiale, som måske nok ligner rubiner, men ikke er af en kvalitet, så det kan bruges som smykker.

- Vi regner med, at kun 35 procent af de udvundne sten har en kvalitet, der gør, at de kan bruges som smykkesten, oplyste Bent Olsvig Jensen, der var åben over for alle gode ideer til at udnytte restmaterialet. Når en sten, som skal bruges til smykker slibes, så påregnes det, at der gennemsnitligt kun er ca. 9 % af stenen er tilbage.

Jens B. Frederiksen (tv) står for sikkerheden
 i den kommende rubinmine.
Jens B. Frederiksen, der udover at være tidligere Naalakkersuisoq også har en fortid inden for politiet, fortalte indgående om de store sikkerhedsforanstaltninger, som skal bygges op i forbindelse med minen.

- Sikkerheden er ikke alene et spørgsmål om at undgå tyveri, men også et spørgsmål om at sikre, at Grønland ikke bliver snydt, når der skal betales royalty til Naalakkersuisoq, sagde Frederiksen, der også fortalte om den IBA-aftale, der er indgået mellem True North Gems Greenland, Sermersooq og Naalakkersuisut.

Aftalen sikrer millioner til uddannelse og kultur i Qeqertarsuatsiaat-området.

Flere af deltagerne i arrangementet spurgte til jobmulighederne i minen. Direktørerne oplyste, at man sigter mod 75 - 80 procent lokal arbejdskraft.

Naturvidenskab naturligvis!

Nyt initiativ skal øge interessen for naturvidenskab i Nuuk

Streamede foredrag fra Aarhus Universitet skal øge de
 grønlandske studenteres interesse for
naturvidenskab. Foto: GU-Nuuk
Pinngortitaleriffik - Grønlands Naturinstitut, GUX- Nuuk, TELE Greenland og Aarhus Universitet slår nu et slag for naturvidenskaben i Grønland. Derfor er der gratis adgang for alle interesserede, når Nuuk Gymnasium torsdag den 26. februar kl 15 åbner dørene for et spændende og lettilgængeligt foredrag om den nyeste naturvidenskabelige forskning.

Foredraget foregår i virkeligheden i Århus, men streames til Nuuk. Universitetet i Århus har de seneste 10 år haft stor succes med populærvidenskabelige foredrag om naturvidenskabelige emner - og det er den succes, som man nu udbreder til Grønland.

Tele Greenland har tilbudt at stå for streamningen via en meget hurtig net-forbindelse og Grønlands Naturinstitut og GUX-Nuuk står for dem praktiske gennemførsel af foredragene i Nuuk.

- Forberedelserne er i fuld gang her i Nuuk.fortæller Kasper Cordt Olsen, lektor ved GUX-Nuuk. Seks klasser fra gymnasiet får skemalagt live-foredraget på torsdag som en del af deres undervisning.
Det første foredrag handler om vores cellers saltbalance og den uundværlige natrium-kalium-pumpe, som sikrer at vores nerveceller sender de signaler, der bliver til vores sanser og tanker, at hjertet slår og at sædcellen svømmer hen til ægget.

Men salen bliver fyldt op med andet end gymnasieelever, hvis det står til Dorte Søgaard Schrøder, uddannelseskoordinator ved Grønlands Naturinstitut og praktisk medarrangør bag foredragsrækken i Nuuk.

- Sammen med Ilisimatusarfik og Aarhus Universitet har vi netop igangsat de første tiltag til nye naturvidenskabelige uddannelsesforløb her i Nuuk og vi hilser derfor en bred vifte af aktuelle naturvidenskabelige foredrag meget velkomne, siger Dorte Søgaard Schrøder.

Dorte Søgaard Schrøder fortæller, at rigtig mange i Nuuk er interesset i naturvidenskabelige emner, hvilket Naturinstituttet blandt andet får understreget, når hundredevis at gæster besøger Naturinstituttet ved den årlige kulturnat.

Læs mere her.

Den kolde krig

Marinen på samfundstjeneste

Ejnar Mikkelsen bryder is i Sisimiut. Foto: John Eliassen
 Den seneste måneds hårde kulde på den grønlandske vestkyst begynder at volde problemer for skibstrafikken.

Vestisen går efterhånden helt ned til nordsiden af Godthåbsfjorden, men et bælte af nyis ud for kysten gør sejladsen relativt uproblematisk op til Maniitsoq. Arktisk Kommando har derfor sendt inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen til assistance i området.

Iskortet den 23. februar 2015.
Tirsdag brød Ejnar Mikkelsen is i havnen i Sisimiut - og fik dermed lejlighed til at vise, hvad den danske marines nye inspektionsfartøjer kan, når det virkelig gælder.

Ejnar Mikkelsen er nummer to ud af tre skibe i den såkaldte Knud Rasmussen-klasse, der er inspektionsfartøjer bygget specielt til den grønlandske tjeneste. Ejnar Mikkelsen er selvfølgelig bygget til sejlads i is, og klassificeret i isklasse 1A1. Det vil sige, at fartøjet kan forcere fastis i en tykkelse op til 80 cm og kan altså sagtens klare lidt isbrydning i en snæver vending.

Billedet af Ejnar Mikkelsen er taget af direktør John Eliassen fra B.J. Entreprise. Virksomheden er medlem af Arctic Business Network.

25. februar 2015

Underskud på finanslov

Naalakkersuisut fremlægger forslag til finanslov for 2015

Anda Uldum fremlægger finanslovsforslag
med stort underskud
.
Underskuddet er til at få øje på. 85 millioner kroner eller cirka 1.500 kroner pr indbygger i det forslag til finanslov vor 2015, som Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, Anda Uldum, har fremlagt.

Finanslovforslaget kommer først nu, selv om vi er næsten to måneder inde i 2015, på grund af valget til Inatsisartut sidste år kort før årsskiftet.

På trods af det store underskud, stiler Uldum mod balance på finansloven i 2018. Derfor foreslår Naalakkersuisut besparelser og nye styringstiltag. Hvert år indtil 2018 skal der sammenlagt findes besparelser på 50 millioner kroner på Selvstyrets administration og drift. Og dernæst vil man introducere en række instrumenter, der bedre kan styre den offentlige økonomi og nævner en modernisering af budgetloven, der betyder et loft over Selvstyrets og kommunernes udgifter. Et andet besparelsestema er endnu et forsøg på at lave en bedre planlægning af de offentlige anlægsarbejder. Naalakkersuisut erkender, at mange anlægsarbejder iværksættes, før den økonomiske planlægning er gennemarbejdet.

Udover igangværende anlægsarbejder satser Naalakkersuisut på at bygge en ny skole i Ilulissat og Narsaq, flere handicapinstitutioner, og en ny psykiatribygning og børneafdeling ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

På erhvervsområdet vil Naalakkersuisut styrke eksportfremmeindsatsen med en million kroner hvert år fra 2015, nedsætte afgiften for krydstogtpassagerer og styrke fiskeriundersøgelserne.

 - Vi fremlægger Naalakkersuisut en stram finanslov, der afspejler vores aktuelle økonomiske situation. Men det er også et konstruktivt finanslovsforslag, da forslaget indeholder en bred vifte af forslag til, hvordan vi kommer over på den anden side af krisen.

- Alternativet er skræmmende. For hvis vi ikke griber ind nu, står vi tilbage med en endnu større ubetalt regning. Og det vil betyde endnu større besparelser i de kommende år, og som i værste fald kan gå udover de svageste i vores samfund. Det kan vi ikke være bekendt. Derfor er det så vigtigt, at vi handler nu, sagde Anda Uldum i forbindelse med præsentationen af finanslovforslaget.

24. februar 2015

Stor råstofkonference til Sisimiut

Mining and Society in the Arctic

Råstofskolen er vært for international konference.
Sisimiut bliver mødestedet for den arktiske råstofbranche, når Råstofskolen i Sisimiut, Greenland School of Minerals and Petroleum, til juni er vært for konferencen Mining and Society in the Arctic.

Programmet byder på indlæg fra en lang række aktører i den arktiske råstofverden. Blandt andre Liz Kingston, General Manager Nunavut & NWT Chamber of Mines, James Tuer, President of Hudson Resources, direktør Nils Andreassen, Institute of the North i Alaska og Francois Picotte, Nunavut Department of Economic Development.

Uddannelseschef Hans Hinrichsen
står i spidsen for råstofkonferencen
.
Konferencen er blevet til i et samarbejde mellem Råstofskolen i Sisimiut og NordMin, der er Nordisk Ministerråds netværk for mineindustri. Uddannelseschef på Råstofskolen i Sisimiut, Hans Hinrichsen, er NordMins nationale koordinator i Grønland.

Konferencen finder sted i dagene 6-7. juni i Sisimiuts kulturhus Taseralik. For deltagere fra Alaska arrangerer Institute of the North i samme forbindelse en delegationsrejse til Grønland, som også omfatter et efterfølgende besøg i Nuuk.

Program og yderligere oplysninger her.

23. februar 2015

Foredrag om grønlandske rubiner

Sidste nyt om rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat

Rubinen er en smuk og værdifuld
 ædelsten. Foto: Wikipedia
True North Gems Greenland er i øjeblikket i gang med at oprette en rubinmine i nærheden af Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk.

Det Grønlandske Hus i Aalborg har inviteret direktør Bent Olsvig Jensen og vicedirektør Jens B. Frederiksen til at fortælle om arbejdet med minen. Det sker onsdag den 25. februar kl. 19.00.

De to repræsentanter for True North Gems Greenland vil blandt andet fortælle om den historiske baggrunden for minen, samfundets krav til minedrift i Grønland, selve konstruktionsfasen og de fremtidige planer.

Det Grønlandske Hus i Aalborg oplyser på sin hjemmeside, at præsentationen vil være relevant for både erhvervslivet, studerende og grønlændere bosiddende i Danmark. Det Grønlandske Hus er vært ved en kop kaffe eller the, og alle interesserede er velkomne til oplægget.

Schweiz frier til Arktis

Alpelandet søger observatørstatus i Arktisk Råd

Den Schweiziske forskningsstation på indlandsisen
 nær Ilulissat blev indviet i 1990. Foto: Konrad Steffen,
 Swiss Federal Institute for Forest, Snow
and Landscape research


Schweiz vil søge om observatørstatus i Arktisk Råd, når rådet til april holder ministerrådsmøde i Iqaluit.

I ansøgningsmaterialet understreger Schweiz de store landskabsmæssige og klimatiske ligheder med Arktis og en lang tradition for polarforskning. Schweizerne anfører også, at landet på trods af manglende kystlinie har tilsluttet sig FN's havretskonvention, der blandt andet skal ligge til grund for fordelingen af polarhavet - og hvor Danmark og Grønland blandt andet har gjort krav på Nordpolen.

Schweiz er blandt andet forskningsaktiv i Grønland, hvor man driver en forskningstation på indlandsisen i 1100 meters højde 80 km nordøst for Ilulissat. Stationen blev bygget i 1990 og er hvert år bemandet mindst en måned.

Udover de otte medlemslande og de seks permanente repræsentanter for de oprindelige folk i Arktis Arktisk råd deltager en række observatører i rådets møder. 12 lande har observatørstatus. Det er Frankrig, Tyskland, Holland, Polen, Spanien, Storbritannien, Kina, Italien, Japan, Sydkorea, Singapore og Indien.

20. februar 2015

Premiere på samarbejde

Netværksmøde i København om grønlandske media


23. januar 2015. SIDSTE NYT: Arrangementet er aflyst på grund af sygdom.  Ny dato forhåbentlig i marts vil blive offentliggjort snarest.

Mødet foregår på den Nordatlantiske Brygge i København.
Mandag den 23. februar inviterer Arctic Business Network til medlemsmøde i København. Det foregår i Grønlands Repræsentation på den Nordatlantiske Brygge.

Arrangementet er en premiere på netværkets samarbejde med Nordatlantens Brygges Erhvervsklub - og et led i ABN's strategiske oprustning på arrangementssiden.

Mødet har overskriften "Mediebilledet i Grønland" og giver et aktuelt overblik over, hvilke betingelser de grønlandske medier arbejder under lige nu – og hvordan man spiller bedre sammen med dem – med eksempler og praktiske fif undervejs.

Talere er journalist og adjunkt på Ilisimatusarfik Naimah Hussain, kommunikationsdirektør Jan Boman samt journalist Kevin McGuwin fra Sermitsiaq.AG, som vil fortælle om erfaringerne med mediehusets engelsksprogede online-avis Arctic Journal.

Programmet kan ses her.

Nye sælregler truer EU's arktiske ambitioner

Folketingsmedlemmer vrede over nye sælregler

Nyt forslag truer eksporten af sælskind.
EU og Grønland er fortsat på kollisionskurs, efter at EU har lagt op til en stramning af importreglerne for sælskind.

Det får nu Siumuts medlem af Folketinget, Doris Jakobsen, til at true med, at det vil få konsekvenser for EU's arktiske ambitioner.

- At lave handelshindringer for at beskytte sin egen pelsindustri er i hvert fald ikke fremmende for samarbejdet, og regeringen bør genoverveje støtten til EU's deltagelse i Arktisk Råd, sagde Doris Jakobsen forleden til Sermitsiaq.

Doris Jakobsen finder forslaget til nye regler fuldstændigt grotesk:

- EU-Kommissionen angiver, at det for eksempel er bekymrende, at vi fanger sæler med rifler, fordi de siger, at sælerne bliver påført unødig smerte eller stress. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan EU forestiller sig, at man afliver et vildt dyr, hvis man ikke må skyde det. Det står jo ikke bundet i en stald.

Også IA's Johan Lund Olsen er oprørt. Han har rejst sagen over for udenrigsminsteren og bedt om en vurdering af konsekvenserne af det nye forslag.

- Vi har læst det nyeste udspil fra EU kommissionen, som kan tolkes som en yderligere stramning af eksport af sælskind. Det kan vi naturligvis ikke leve med, derfor har jeg reageret prompte med at spørge den ansvarlige minister her i Danmark, udenrigsministeren. Svarfristen til udspillet fra EU er i oktober, og jeg håber at både den danske regering, og ikke mindst den grønlandske regering, handler hurtigt og målrettet, siger Johan Lund Olsen.

EU-forslaget kan ses her.

Kuldebølge

Islæg som i gamle dage

Friske varer til Sarfannguaq.
Februar har været ualmindelig kold på den grønlandske vestkyst.

Det bar blandt andet givet Royal Arctic Line store udfordringer på strækningen mellem Sisimiut og Diskobugten, hvor det seneste togt med Arina Arctica kun med nød og næppe blev gennemført.
Rederiet kan blive tvunget til helt at indstille sejladsen til Diskobugten:

- Hvis ikke der i den nærmeste fremtid sker markante ændringer i vejrsituationen samt temperaturerne, vil den kommende rejse ARI1508 til Diskobugten ikke kunne gennemføres, meddeler Royal Arctic Line.

Snerydning i Nerlerit Inaat.
Kulden har også udfordret KNI Pilersusoqs bygdebutikker. I Sisimiut-området kan man ikke besejle Sarfannguaq, og KNI-ledelsen har derfor valgt at forsyne bygden ved hjælp af en snescooter-konvoj fra Sisimiut.

- Fragt med snescooter er den eneste mulighed i øjeblikket, da der ikke flyves med helikopter til bygden, og isen er for tyk til at båden kan komme til Sarfannguit, som ligger inde i fjorden, siger kædedirektør Finn Fabricius fra KNI Pilersuisoq.

Vinteren har også været hård for lufthavnen i Nerlerit Inaat nær Ittoqqortoormiut i Østgrønland, hvor lufthavnen ikke var i stand til at modtage fly i hele januar, meddeler Mittarfeqarfiit.

19. februar 2015

Thulesag tabt

Lidegaard truer USA med store ord

Martin Lidegaard. Foto: WikiPedia
- Jeg vil tale med store ord til udenrigsminister Kerry i morgen. Sådan lyder det fra den danske udenrigsminister Martin Lidegaard, efter at det torsdag blev meddelt, at blandt andre Greenland Contractors havde tabt en klagesag om licitationen på service-kontrakten i Thule.

Lidegaard befinder sig i øjeblikket i USA og vil i morgen tage sagen op med den amerikanske udenrigsminister.

- Den aftale, vi har lavet med amerikanerne, er klokkeklar i min optik. Det skal være et dansk eller grønlandsk selskab, der skal have den kontrakt, siger Lidegaard til TV2.

Hårde tider for miner

LKAB afskediger 400

LKAB reducerer med 400 mand i Kiruna.
De faldende råstofpriser er hårde ved den arktiske mineindustri. Kort før jul droslede Store Norske ned på Svalbard og afskedigede 100 mand i kulminerne på øgruppen.

Nu er turen kommet til en anden af de arktiske ikon-miner. Der er LKAB i Kiruna, der tidligere på ugen annoncerede, at man bliver nødt til at afskedige 400 i jernmalm-produktionen.

Barents Observer fortæller, at stort set alle mineprojekter i Barents-regionen lider under de faldende råstofpriser. Kun de russiske miner klarer skærene på grund af rublens fald.

Færre folk

Fald i det grønlandske befolkningstal

Fald over hele linien - bortset fra hovedstadskommunen,
der kan notere et stigende befolkningstal.
Indbyggertallet i Grønland falder. For første gang siden 1997 er tallet nu på under 56.000 indbyggere. Ved udgangen af 2014 boede der 55.984 mennesker i Grønland.

Det meddeler Grønlands Statistik efter den seneste opgørelse ved årsskiftet. Faldet skyldes især en fortsættelse af den nettoudvandring, som har ramt Grønland de seneste år. Selv om der i 2014 flyttede 2.148 indbyggere til Grønland, var det altså ikke nok til at modsvare udvandringen på 2.733 personer.

Der er fortsat et vist fødselsoverskud, idet fødselstallet er dobbelt så højt som dødstallet, men altså slet ikke nok til at dække udvandringen.

Ser man på vandringerne internt i Grønland, er der grund til bekymring for Udkants-Grønland eller snarere Bygde-Grønland. Tallene viser nemlig også, at det kun er i Sermersooq - hovedstadskommunen - at befolkningstallet stiger. De øvrige kommuner må notere et fald i befolkningstallet. Befolkningstilvæksten i Nuuk finder ikke helt uventet sted især i bydelen Qinngorput.

Befolkningsoversigten fra Grønlands Statistik kan ses i sin helhed her.

18. februar 2015

Forsvaret deltager i Seashow 2015

Forberedelserne til Seashow 2015 er i fuld gang

Forsvaret ønsker at rekruttere flere grønlandske
unge til den arktiske tjeneste. Foto: forsvaret.dk
Som noget nyt er Forsvarets Rekruttering med, når Seashow 2015 løber af stabelen efter sommerferien.

- For os er det lidt af et eksperiment. I forvejen har vi et roadshow, hvor vi flyver rundt til en række grønlandske byer før sommerferien, fortæller major og leder af Forsvarets rekruttering Torben Grinderslev.

- Vi ønsker at måle, om der måske er en øget effekt ved at deltage i et arrangement sammen med andre uddannelsesinstitutioner. Samtidig giver Seashow os mulighed for at følge op på nogle af de unge, som vi kommer i kontakt med under vores egen rekrutteringsturne. Og hvem ved, måske kan vi få et par gode staldtips af deltagerne i Seashow?

Forsvaret har i år forstærket sin indsats for at rekruttere grønlandske unge til de mange forskellige uddannelser og tjenester i forsvaret.

- Det hænger sammen med Folketingets ønske om øget militær tilstedeværelse i Arktis. På den baggrund er det meget naturligt, at vi også rekrutterer mange flere grønlandske unge, siger major Grinderslev.

Sarfaq Ittuk i havnen i Nanortalik under Seashow 2015.
Foto: Arctic Educational Network
Seashow er en sejlende uddannelsesmesse, som gennemføres i Grønland hvert andet år. Arrangør er Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Årets Seashow finder sted i dagene fra den 7. til den 11. september om bord på kystskibet Sarfaq Ittuk. I løbet af ugen anløber Seashow havnene i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk, hvor der bliver åbent skib for alle unge, der står over for at skulle vælge uddannelse samt studievejledere og andre.

Der er fortsat ledige pladser på Seashow. Det Grønlandske Hus i Aalborg opfordrer alle interesserede virksomheder og institutioner til at melde deres interesse snarest. Man kan kontakte praktiskkoordinator Anne Louise Berg på telefon 98146800.

Interesserede kan læse mere om Seashow 2015 her.

Ny dialogrunde

Fokus på EU og Arktis

Sælspørgsmålet er et oplagt emne, når Arctic Consensus
 inviterer til EU-møde om Arktis med diplomater
 fra Norge, Færøerne og Island.
Arctic Consensus fortsætter møderækken under titlen Arctic Dialoque.

Årets første møde finder sted i Bruxelles, hvor der bliver sat fokus på EU's arktiske politik i et bredere perspektiv.

Mødet byder blandt andet på indlæg fra norske, færøske og islandske diplomater, der til dagligt arbejder i Bruxelles og har EU's arktiske politik helt inde på kroppen.

Mødet foregår torsdag den 12. marts på NordDanmarks EU-kontor i Bruxelles.

Nærmere oplysninger, det fulde program og tilmelding her.

En mand med en mission

Martin Breum medlem i Arctic Business Network

Martin Breum holder mange foredrag. Sidste år
optrådte han for Arctic Business Network på årets
sidste møde.
Martin Breum har en mission: Han vil have befolkningen til at tage del i den arktiske debat og debatten om Rigsfællesskabet - vel at mærke på et kvalificeret grundlag.

- Der tages i øjeblikket masser af beslutninger på højt niveau, som påvirker både Danmarks og Grønlands fremtid, men det er sjældent, at almindelige mennesker tager del i debatten, mener Breum.

Derfor valgte TV-værten sidste år at opgive sit gode, faste arbejde i Danmarks Radio for at koncentrere sig fuldt ud om Arktis.

- På DR arbejdede jeg meget med Grønland og Arktis - og gennem det arbejde fik jeg adgang til en række kvalificerede kilder, som måske ikke er kendte i offentligheden, men som leverer indsigt og viden om Arktis.

Kilderne er den ballast, som nu udgør rygraden i Martin Breums virksomhed, hvor en god del af dagligdagen bruges på mediekontakter over hele verden:.

Kontakt til media og kilder er en
væsentlig del af Martin Breums arbejde.
- Meget af mit arbejde er ganske brødløst. Jeg bruger op i mod halvdelen af min arbejdstid på at give interview til udenlandske media - og det tjener man altså ikke penge på...

Alligevel går forretningen udmærket:

- Jeg holder foredrag, skriver artikler, laver kurser og optræder som faciliator på konferencer og møder, og i øjeblikket er vi ved at producere seks TV-programmer om Rigsfællesskabets historie, fortæller den travle iværksætter, der også har skrevet to bøger om Arktis - senest den anmelderroste "Balladen om Grønland".

Bogen er i øjeblikket ved at blive oversat til engelsk, og vil blive den første internationalt orienterede bog, der forklarer forholdet mellem Grønland og Danmark på en ikke-akademisk facon. Bogen skal udkomme som en såkaldt e-bog. Martin Breum ser derfor store mulighed for at sælge bogen i særudgaver, som er målrettet for eksempel virksomheders behov for kundegaver.

Martin Breum har netop meldt sin virksomhed ind i Arctic Business Network:

- Det handler ganske enkelt om netværk. Gennem ABN får jeg kontakt til en række centrale kilder - og så sælger jeg jo et produkt, som er interessant for netværkets medlemmer, siger Breum.

Man kan læse mere om Martin Breums virksomhed på hjemmesiden.

16. februar 2015

International uddannelse på Pinngortitaleriffik

Første skridt mod en naturvidenskabelig kandidatuddannelse i Grønland

Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Foto: Wikipedia
I det kommende halve år vil gangene på Pinngortitaleriffik - Grønlands Naturinstitut - summe af alskens tungemål, når instituttet søsætter en kursusrække på seks forskellige kurser inden for miljø, økologi, samfund og klima i Arktis.

- De seks kurser, vi udbyder gennem det næste halve år, er første skridt i en proces mod en egentlig naturvidenskabelig uddannelse med fast base i Grønland, siger Klaus Nygaard, direktør for Pinngortitaleriffik.

Kurserne får 18 deltagere fra en lang række lande, heriblandt selvfølgelig Grønland som stiller med to deltagere. Deltagerne i det internationale kursusforløb indlogeres på kollegier i Nuuk takket være et samarbejde med Ilisimatusarfik og Naalakkersuisut.

Det gode forskningsskib Sanne. Foto: Pinngortitaleriffik
På det første kursus om havisens fysik deltager også to elever fra GU i Nuuk, der skal skrive deres 3G-opgave om netop havis. Der er i den forbindelse aftalt en mentorordning, der skal stimulere gymnasieelevernes interesse for naturvidenskab.

Som et ekstra krydderi på uddannelsen udbydes senere på foråret et kursus om marine økosystemer i Arktis, hvor de studerende skal på togt med naturinstituttets nye forskningsskib Sanne.

Forårets kandidatkurser er tilrettelagt i et samarbejde mellem Pinngortitaleriffik, Aarhus Universitet og University of Manitoba. De tre institutioner indledte i 2012 et samarbejde under navnet "Arctic Science Partnership".

Pressemeddelelse om uddannelsen kan læses her.

Advarer mod "Wild North"

Ny finsk SAO vil styrke arktisk lederskab

Ny finsk arktisk ambassadør og SAO Aleksi Härkönen.
Et globaliseret Arktis uden effektivt lederskab vil føre til "The Wild North"- og det vil ikke være til nogens fordel.

Sådan lyder det fra Aleksi Härkönen, der netop er udpeget til ny arktisk ambassadør og dermed SAO for Finland - og dermed den person, som skal stå i spidsen for forberedelserne til, at Finland overtager formandsskabet i Arktis Råd om godt to år i 2017.

Aleksi Härkönen vil også arbejde for, at den nuværende krise i samarbejdet med Rusland ikke får indflydelse på det arktiske samarbejde.

- Det vil være en ulykke, hvis det sker. Heldigvis ser jeg ingen tegn på, at det arktiske samarbejde er i fare, siger Härkönen.

Den finske SAO ser også frem til at følge samarbejdet i Arctic Economic Council.
- Selv om det er en selvstændig organisation og endnu ikke operationelt, ser jeg frem til, at de to råd kan støtte og udvikle hinanden.

Aleksi Härkönen har blandt andet været ambassadør i Estland og har i en længere årrække repræsenteret Finland i den europæiske organisation for sikkerhed og samarbejde (OSCE).

SAO står for Senior Arctic Official og er den øverste administrative landerepræsentant i Arktisk Råd mellem ministerrådsmøderne, der holdes hvert andet år.

Et længere interview med Aleksi Härkönen i forbindelse med tiltrædelsen kan læses her.

12. februar 2015

Historisk hundeslædeløb ramt af varme

Iditarod ændrer årets rute

Iditarod er verdens hårdeste hundeslædeløb.
 Foto: Wikipedia
Klimaændringerne rammer nu også verdens mest berømte hundeslædeløb, Iditarod i Alaska.

Løbsledelsen har netop besluttet at flytte starten for anden etape - den egentlige start, restart eller genstart - fra Willow nord for Anchorage til Fairbanks. Beslutningen er taget, efter at løbsledelsen har overfløjet terrænet med helikopter og skønnet, at sneforholdene i området ved Willow ikke er egnet til hundeslædekørsel.

Iditarod begynder i Anchorage den første lørdag i marts, og løbsledelsen beklager, at man allerede nu har måttet tage beslutningen om at flytte genstarten, selv om vejret nemt kan nå at ændre sig.

Fra starten af Iditarod 2003 på Fourth
 Avenue i Anchorage. Foto: Wikipedia
- Det skyldes, at vi allerede i den kommende uge går i gang med at flytte de mange tons forsyninger, som løbet kræver, forklarer man i en pressemeddelelse.

Iditarod anses for et af verdens hårdeste slædeløb. Løbet begynder med en festlig og traditionsrig start og en prolog i omegnen af Anchorage, hvorefter man flytter startpunktet til Fairbanks, hvor det egentlige løb begynder om mandagen. Målet ligger i Nome godt 1000 miles (1.600 km) væk, og løbet kan tage op til 20 dage. Vinderen i 2014, Dallas Seavey, kørte turen på godt 8 dage og 13 timer.

Det er anden gang i løbets historie, at genstartspunktet flyttes til Fairbanks. Også i 2003 måtte man flytte på grund af klimaet.

11. februar 2015

Det kolde gys

Forsvaret træner arktiske kompetencer

Det helt store kolde gys er en naturlig
del af uddannelsen. Foto: Anders Kjærgaard
Netop nu er er syv aspiranter til Sirius-patruljen i Mestersvig for at prøve kræfter med det barske arktiske miljø i praksis.

De syv mænd er gjort af et ganske enestående stof. De er udvalgt blandt et ansøgerfelt på over 50 ansøgere, og kun de fem bedst egnede får en plads på de næste to års slædepatruljer i Grønlands Nationalpark - verdens største på knap én million kvadratkilometer.

- Vi lærer dem at klare sig selv her i det arktiske miljø. Nogen har knap nok prøvet at stå på ski før, så vi bruger indledningsvis en del tid på de basale ting, og alt bliver indlært fra bunden - lige fra, hvordan man skal klæde sig på, orientere sig, hvordan man skal slå et telt op og anvende en brænder og til at styre de grønlandske hunde eller at bygge og overleve i en snehule.

Klar til tur i det hvide... Foto: Anders Kjærgaard
- Undervejs får de selvfølgelig også indgående kendskab til naturen, dyrene og de risici, der er heroppe, og så presser vi dem på fysikken både i kraft af kulden og fysiske øvelser, fortæller Anders Kjærgaard, der er leder af Sirius forskole og en af tre instruktører på vinterkurset. Kjørgaard tog selv sin tørn i Slædepatruljen tilbage i 2009-2011.

De længste ture ud i det sneklædte landskab omkring Mestersvig er på op til en uge. Til en af de afsluttende prøver skal eleverne tilbagelægge 100 km på under et døgn. Turene foregår som oftest med såkaldt pulk, som er en slæde med alt det nødvendige mad og udstyr i.

Aspiranterne lærer blandt andet at
bygge snehuler. Foto: Anders Kjærgaard.
En klassisk øvelse, som eleverne naturligvis også skal igennem, er at kæmpe sig op igen efter at være gået igennem isen.

- Eleverne bliver bestemt pressede, og her i den første del af kurset har de haft både op- og nedture hver især. Så vi lærer hinanden godt at kende heroppe, men det er også en stor del af formålet, for de to mand på et slædehold er jo helt afhængige af hinanden i månedsvis, lyder det fra Anders Kjærgaard

Eleverne startede på forskolen i midten af november sidste år, og de fem, der bliver udvalgt til slædepatruljen Sirius vil komme på deres første slædepatrulje omkring den 1. november i år, når isen er tyk nok til det. Deres arbejde i Nordøstgrønland starter dog længe før, for det meste af sommeren skal de bruge på at udlægge depoter og vedligeholde hytter og stationer langs den flere tusinde kilometer lange kyststrækning.

10. februar 2015

Satellitter giver hurtigere internet

DTU kigger ind i fremtiden

Droner kan bruges til overvågning
 af de arkiske farvarnde. Foto: DTU
Fremtiden byder på øget brug af droner og satellitter i Arktis - både til civile og militære opgaver. Det er konklusionen i en rapport, som som DTU Space og Polar DTU offentliggjorde mandag.

Ikke mindst de problematiske forhold med internet-dækningen i Grønland kan løses, hvis Kongeriget etablerer et egentlig satellit-program i lighed med de øvrige arktiske stater.

Kommunikation til hele Arktis. Foto DTU
- Med kun 55.000 indbyggere i et enormt geografisk område samt et krævende klima er telekommunikation i Grønland en stor udfordring. Til gengæld fremhæves IT og kommunikation ofte som et område med store muligheder og en potentiel game-changer for erhvervsudviklingen i Grønland. En væsentligt øget båndbredde vil for eksempel muliggøre planer om en CO2-neutral serverpark i Grønland, hvor man udnytter energi fra vandkraftværker, ligesom der vil være mulighed for at etablere små (enkeltmands-) IT-virksomheder i selv mindre bygder, hedder det blandt andet.

- Vores foreløbige afrapportering peger på, at et egentligt satellitprogram vil har stor nytteværdi i Arktis. Hvis forsvaret og de danske myndigheder vil øge den strategiske indsats i Arktis, er det afgørende at have rum-infrastrukturen på plads først, fordi det vil udgøre en rygrad i en øget tilstedeværelse i Arktis, siger Niels Andersen, centerleder for Polar DTU, i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

Forskerne ved DTU ser store muligheder i en satellit- og dronebaseret fremtid:

- Investeringer i en rumbaseret infrastruktur i Arktis vil ikke blot bidrage til løsningen af Rigsfællesskabets nuværende opgaver i Arktis, men også direkte kunne øge den fremtidige vækst og værdiskabelse i denne del af Rigsfællesskabet, hedder det.

Rapporten identificerer fire hovedområder, hvor satellitter og droner kan bidrage til både Forsvarets og det civile samfunds opgaveløsning i Arktis:
- Kommunikation
- Overvågning
- Navigation
- Kortlægning

Rapporten er en midtvejsrapport i et større projekt, som DTU udfører for Uddannelses- og Forskningsministeriet. En endelig rapport udkommer senere i 2015.

Læs mere her.

Nye krav til arktiske søfolk

Krav om træning i issejlads

Søfolk skal trænes til at forstå, at der er
begrænsede muligheder for hjælp i Arktis
 - og tage hensyn til det.
IMO blev i denne uge enige om et sæt nye regler til søfarende, der skal navigere rundt i Arktis og Antarktis, skriver Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Reglerne betyder, at skibsførere og navigatører fremover skal have særlig træning for at navigere skibe i is. Det inkluderer blandt andet krav om, at de søfarende tilegner sig bedre forståelse for de begrænsninger for mandskab, skib og udstyr, der er, når man opererer i kolde og øde områder, hvor der er ringe eller ingen infrastruktur i forbindelse med ulykker og forurening.

Kravene skrives ind i STCW-konventionen, der er det internationale regelsæt, som regulerer de overordnede uddannelses- og træningskrav for søfolk. De forventes at træde i kraft ved årsskiftet 2018, men landene opfordres til at handle hurtigere, så reglerne allerede vil gælde, når selve polarkoden træder i kraft i januar 2017.

De nye krav til træning skelner mellem to træningsniveauer for besætningen; et basis- og et mere avanceret niveau. Derudover stilles der mere omfattende træningskrav til skibsføreren og navigatørerne på tank- og passagerskibe, når de sejler i is.

Forslaget til det nye regelsæt faldt på plads i denne uge på det andet møde i uddannelsesunderkomitéen (HTW). Det er sket i forbindelse med de kommende internationalt bindende regler for sejlads i polare farvande – den såkaldte polarkode, og teksten bliver nu sendt videre til godkendelse i søsikkerhedskomitéen (MSC 95) i juni 2015.

9. februar 2015

Mød isbjørnene

Fokus på Arktis

Aalborg Zoo bruger sine to hun-isbjørne
til at sætte fokus på klimaet i Arktis.
Zoologisk Have i Aalborg sætter fokus på Arktis og temperaturstigningerne i vinterferien.

Det sker med havens to isbjørne som omdrejningspunkt, hvor man vil blandt andet fortælle om isbjørnenes fremtid i en verden, hvor temperaturerne forventes at stige. Til formålet er der opstillet et telt på plænen med plancher. Desuden har børnene mulighed for at deltage i en quiz om isbjørne.

Det foregår hver dag i vinterferien, der i Aalborg Zoo er ekstra lang - fra den 7. til den 22. februar.

Hun-isbjørne i Aalborg Zoo venter spændt på herrebesøg.
Aalborg Zoos to hunisbjørne kan i øvrigt se frem til mandligt selskab med mulighed for lyksaliggørelse i det kommende forår. Isbjørnene i Aalborg får besøg af isbjørnehannen Lars fra Rostock - og så håber zoologerne, at det møde vil føre til lykkelige omstændigheder i isbjørnegrotten.

Aalborg Zoo er ikke den eneste turistattraktion i Danmark, der sætter fokus på Arktis. Også Svendborg Zoologiske Museum, Naturama, åbner en ny udstilling med titlen "Ved Iskanten". Det fynske museum byder blandt andet på arktiske tableauer og foredrag.

Genhusningscenter overdraget til Naalakkersuisut

Containerkonstruktion velegnet til Arktis

Genhusningscentret er diskret placeret på Kujallerpat.
Foto: DC Supply
- Det har været en utroligt spændende opgave for DC-Supply. Det siger salgschef Jan Bager fra Nørresundby-firmaet, efter at han netop er vendt hjem fra en tur til Nuuk, hvor der var overdragelsesforretning på Nuuks nye genhusningscenter.

- Vi fik opgaven i 2013 og har i samråd med kunden, Naalakkersuisut, udviklet den bedst mulige løsning for både bruger og personale. Der er tale om en løsning med god økonomi, og som samtidig er fantastisk velegnet til det arktiske klima i Nuuk.

Indvendigt er der anvendt
gedigne materialer. Foto: DC Supply
Genhusningscentret er på 230 m2, som er bygget i Nørresundby i ISO containere, Containerne er afskibet som standard containere. På den måde minimeres fragtpriserne.

Containerne blev samlet på grunden ved Kujallerpaat i Nuuk, hvorefter vi isolerede det hele med stålelementer med Rockwool. Desuden monterede vi tag med Rockwool på loftet.

De indvendige vægge er opbygget med
Fermacell-plader, der blandt andet er meget
modstandsdygtige over for svamp. Foto: DC Supply.
Bygningen er lavet af stål i væggene, lofter og yderbeklædning, og de inderste vægge er opbygget med rockwool og Fermacell-plader. Det er en solid og gennemprøvet konstruktion, som gør at svamp har utroligt dårlige betingelser.

Den form for byggeri har den fordel, at det kun tager få dage at lukke bygningen, så man ikke er så afhængig af vejret.

Jan Bager oplyser, at det tog seks uger at rejse bygningen på fundamentet.

DC-Supply er medlem af Arctic Business Network.

Samisk race

Rensdyrvæddeløb i Tromsøs gader
Nordic Reindeer Racing Championship
 i Tromsø. Foto:ACS/Linnea Nordström
Fredag den 6. februar var den samiske nationaldag. Dagen er hvert år anledning til en samisk uge i Tromsø, der på samisk hedder Romsa.

Hele ugen er der fokus på den samiske kultur med underholdning, marked, smagsprøver, koncerter, teater og andet godt.

Det går over stok og sten med et rensdyr
 i spidsen. Foto: ACS/Linnea Nordström
Klimaks er det nordiske mesterskab i rensdyrrace. Her bliver de små gader i Tromsøs bymidte omdannet til en væddeløbsarena dækket af sne - og så går det ellers over stok og sten med rensdyrene som trækdyr og rytteren - eller hvad vi nu skal kalde det? - bagefter på ski.

Det går voldsomt for sig, men rensdyravlerne ved, hvad de har med at gøre, så normalt er der ikke nogen, som kommer til skade.

5. februar 2015

Brug for handling her og nu

Glem ikke det eksisterende erhvervsliv 

Det er nødvendigt med et stærkt fokus på det
 grønlandske erhvervsliv, mener Poul Hededal,  formand
for Arctic Business Network.
- Der er masser af virksomheder i Grønland, som både går godt og er veldrevne. Jeg kunne ønske mig, at rapporten også havde fokuseret på den kendsgerning, siger Poul Hededal, formand for Arctic Business Network i en kommentar til rapporten om det grønlandsk-danske erhvervssamarbejde, som blev fremlagt i går.

- Alligevel hilser Arctic Business Network rapporten velkommen. Det har betydning, at rapporten lægger stor vægt på det fortsatte tætte samarbejde mellem grønlandsk og dansk erhvervsliv – og at der er lagt op til at forenkle de administrative byrder i den sammenhæng.

- Rapporten åbner for nye og spændende finansieringsmuligheder og giver nogle langsigtede pejlemærker for den grønlandske udvikling. Vi er enig i rapportens konklusioner om, at der er nogle store muligheder i både råstof- og turismesektoren, men vi savner et større fokus på det eksisterende samarbejde og det eksisterende erhvervsliv.

- Der er masser af virksomheder, der allerede nu arbejder inden for andre sektorer end fiskeriet, og som kan skabe nødvendige og bæredygtige resultater på både kort og langt sigt.

- Det er nødvendigt med et stærkt fokus på erhvervslivets vilkår i fremtidens Grønland, men der er først og fremmest brug for handling her og nu. Kan rapporten være med til at skabe det, har den vist sin værdi, siger Poul Hededal.

4. februar 2015

Stort potentiale i turisme og råstoffer

Ny rapport lægger op til et styrket samarbejde mellem Grønland og Danmark

Den nye rapport anbefaler blandt andet samarbejde
 om turismen på det asiatiske marked, som er i vækst.
Der er gode muligheder for at styrke samarbejdet mellem danske og grønlandske virksomheder inden for især råstofsektoren og turismeområdet. Det kan bidrage til at skabe ny udvikling, arbejdspladser og flerstrenget erhvervsstruktur i Grønland, hvis økonomi i dag hovedsageligt hviler på fiskeriet.

Det fremgår af en ny rapport, der retter fokus på udviklingspotentialet i den grønlandske råstofsektor og turismeindustri. Rapporten bærer titlen "Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark".

Rapporten kommer med 12 anbefalinger, der angiveligt kan bidrage til et øget samarbejde mellem danske og grønlandske virksomheder og til en flerstrenget grønlandsk erhvervsstruktur.

Udviklingen skal blandt andet ske gennem bedre finansieringsmuligheder i form af bedre eksportkreditter og øgede lånerammer. Desuden peger rapporten på turismeområdet som et felt, hvor Danmark og Grønland med fordel kan samarbejde.

 Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem det grønlandske Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Under arbejdet med rapporten har Arctic Business Network medvirket i en erhvervskonference, som fandt sted sidste år i Nuuk.

Her er de 12 anbefalinger:

Øget myndighedssamarbejde
1. Forsøgsmodel for smidig og hurtig proces for opdatering af lovgivning for Grønland på det finansielle område som følge af nye EU-forordninger
2. Samarbejde om virksomhedsregistrering med henblik på at give mulighed for, at grønlandske virksomheder kan indberette digitalt til danske myndigheder

Grønland som mineland
3. Fortsat dialog med investorer om kommercielle investeringer i Grønland
4. Styrke eksisterende dansk-grønlandske erhvervssamarbejder
5. Garanti fra EKF til kreditværdige grønlandske erhvervsprojekter
6. Arktisk låneramme under Den Nordiske Investeringsbank
7. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal kunne finansiere erhvervsudvikling i Grønland
8. Afdækning af rammerne for grønlandsk associeringsaftale med Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)
9. Etablering af lovgivningsmæssige og administrative rammer for et eksportkontrolsystem i Grønland

 Grønland som turistdestination
10. Øget samarbejde mellem VisitGreenland og VisitDenmark om etablering af dansk-grønlandsk turismenetværk
11. Ny og forbedret statistik inden for turismeområdet i Grønland
12. Fælles markedsføring med fokus på kombinationsoplevelser i Danmark og Grønland overfor særligt det asiatiske marked.

Rapporten kan læses her.

3. februar 2015

Grønlandsk topleder-uddannelse

Nyt ABN-medlem bidrager til den grønlandske kompetence-udvikling 

Diretør Bo Prangsgaard, Business Institure: - Arctic
 Business Nework er et kvalitetsstempel og et godt
selskab, som vi gerne vil tage del i.
Der er et alvorligt behov for udvikling af kompetencer i Grønland. Det var konklusionen, da Arctic Business Network og råstofklyngen ARCM sidste år holdt erhvervskonference i Nuuk.

Den udfordring er blandt andet taget op af virksomheden Business Institute, der tilbyder pre-MBA- og bestyrelsesuddannelser i Grønland. Business Institute var Danmarks første udbyder af MBA-uddannelser. Virksomheden tilbyder i dag en hel stribe uddannelser på højt niveau til ledere og kommende ledere.

- Vi modtog flere opfordringer til at forsøge os i Grønland fra tidligere studerende – og sidste år gik vi så i gang, siger Prangsgaard.

- Vi tilrettelagde en særlig pre-MBA-uddannelse i samarbejde med den grønlandske virksomhed Ledelsesakademiet. Uddannelsen er specielt målrettet de grønlandske studerende, og al undervisning foregår i Nuuk. Det første hold satte sig på skolebænken i april sidste år – og det slutter nu til juni, hvor de studerende skal til eksamen.

- Det næste Pre-MBA er udbudt til start i april 2015, så meget tyder på, at vi har ramt et behov i markedet, siger Bo Prangsgaard.

- Vi har i mange år uddannet bestyrelsesmedlemmer i Danmark– og vi fik flere opfordringer til at gennemføre vores bestyrelsesuddannelser i Grønland. På den baggrund udbød vi vores bestyrelsesuddannelse med start i november 2014, og det første hold er nu halvvejs.

Bestyrelsesuddannelsen gennemføres i samarbejde med en række ledende erhvervsfolk med rod i det grønlandske samfund.

Business Institute er netop blevet medlem af Arctic Business Network.

- Vi mener det alvorligt med Grønland. Virksomhederne i Arctic Business Network har mange års erfaring med Grønland – og har bevist, at de skaber værdi ikke bare for sig selv, men også for Grønland. Det er et kvalitetsstempel og et godt selskab, som vi gerne vil tage del i - og som vi gerne vil bidrage til, siger Bo Prangsgaard.

Business Institute har kontor i Aalborg, hvor virksomheden residerer i den historiske Fremtiden-bygning på Vesterbro. Business Institute beskæftiger en lille håndfuld medarbejdere – og har et stort antal højt kvalificerede undervisere tilknyttet.

Arktiske kompetencer

RAL i Antarktis

M/V Mary Arctica under sydlige
himmelstrøg. Foto: Royal Arctic Line
Arktiske kompetencer er det kit, som binder Arctic Business Network sammen - og det som gør netværkets medlemsvirksomheder til noget helt særligt.

Den arktiske kompetence kan bruges i mange andre sammenhænge - men måske mest indlysende under sydlige himmelstrøg på Antarktis.

Det har Royal Arctic Line netop demonstreret. Rederiet har i øjeblikket skibet M/V Mary Arctica ved Sydpolen for at forsyne områdets forskningsstationer.

Den 23. og 24. januar lå Mary Arctica ved Breid Bay på den Antarktisk østkyst for at losse udstyr til Pricess Elisabeth Antarctica Research Station - en belgisk drevet forskningsstation. Stationen fik blandt andet leveret to styks specialudstyrede Toyota Hilux, som det fremgår af denne video, der i øjeblikket cirkulerer på de sociale media.


Unloading of Mary Arctica & arrival of Toyota Hiluxes from International Polar Foundation on Vimeo.

Royal Arctic Line A/S er medlem af Arctic Business Network.

Øget aktivitet på Station Nord

Flere end 1.000 overnatninger reserveret

Willum Research Station deler infrastruktur med
forsvaret. Her er det en ukrainsk Ilyushin 75, dr lander
 på Station Nord med brændstof. Foto: Forsvaret.dk
Siden Kronprins Frederik tog det første spadestik til Willum Research Station i 2013, har folkene på kongerigets nordligste udpost, Station Nord, haft travlt med forberedelserne til den kommende danske forskningsstation.

Stationen, der bliver en af verdens førende af sin slags, åbner officielt om en måned, skriver Ingeniøren. På nuværende tidspunkt er der allerede reserveret flere end 1.000 overnatninger ved stationen.

Den nye forskningsstation bliver centrum for en omfattende forskning i klimaforandringerne og er støttet af Willum-fonden med 70 millioner kroner.

Forskningsstationen drives af Aarhus Universitet. De første danske forskningsprojekter er skudt i gang, og i løbet af foråret starter flere internationale forskergrupper deres projekter op. I løbet af foråret vil der være op til 50 forskere i området.

Placeringen ved Station Nord er ideel ud fra en forskningsmæssig synsvinkel, men det har kun været muligt, fordi forskerne er gået i samarbejde med forsvaret, der driver Station Nord.

Ligesom forskningsstationen i Zackenborg deler Villum Research Station infrastruktur med forsvaret. Og uden forsvarets tilstedeværelse på Station Nord ville det ikke være muligt at drive forskningsstationen, siger Henrik Skov til Ingeniøren. Forsvaret varetager logistik og infrastruktur og driver landings­banen på Station Nord. Til gengæld bidrager Aarhus Universitet økonomisk til aflønningen af den ene af de seks ansatte, forsvaret har udstationeret på stationen.

Hos Arktisk Kommando i Nuuk glæder man sig over, at der kommer mere liv i det øde område.

- Vi leverer teknisk assistance til alt det, der ligger uden om forskningen, for eksempel strøm og vand. Til gengæld får vi lidt mere liv på basen,« siger kommandørkaptajn og stabschef Jan Stripp.

Blandt sommerens mange forskningsprojekter på Willum Research Station bliver forsøg, der skal vise, om droner er velegnede til polarforskning.

Planer om vestnordisk handelskammer

Øget handel mellem Grønland, Island og Færøerne

44 delegater forsamlet i Aasiats idrætshal.
 Foto: Vestnordisk Råd
Vestnordisk Råd holdt i weekenden temakonference i Aasiat. 44 deltagere fra Færøerne, Island og Grønland diskuterede samarbejdet og ikke mindst samhandelen i den arktiske del af Nordatlanten.

Konferencedeltagerne enedes om flere forslag, der skal behandles på rådets årsmøde til august. Arbejdet skal munde ud i en såkaldt en “Fælles Vestnordisk arktis strategi”, som skal overrækkes til de tre medlemslandes udenrigsministre til efteråret.

Temakonferencens deltagere foreslår blandt andet, at der etableres en frihandelszone de tre lande i mellem. I forvejen eksisterer en sådan mellem Færøerne og Island i kraft af den såkaldte Hoyvik-aftale, men det foreslås, at man dropper denne og indgår en ny aftale, som omfatter alle tre lande.

Vestnordisk Råds præsidium består af Unnur
 Brá Konráðsdóttir, Island, formand Bill
Justinussen, Færøerne og Lars-Emil Johansen, Grønland.
Foto: Vestnordisk Råd
Temakonferencens deltagere forestiller sig også, at der kan etableres et fælles handelskammer i de tre lande, og det er planen at lade et embedsmandsudvalg undersøge behovet.

Ifølge anbefalingen skal embedsmandsudvalget også redegøre for den eksisterende samhandel imellem de tre vestnordiske lande, og de aftaler som regulerer denne handel.

– I takt med den stigende fokus på Arktis, har Vestnordisk Råd en aktuel interesse i at markere sig på området. Arktis er jo vores region, forklarer formanden for Vestnordisk Råd, den færøske Bill Justinussen om baggrunden for konferencen.