29. september 2017

Jubilæum i Grønlands første advokatfirma

Rivende udvikling

Peter Schriver, advokat og partner, Nuna Advokater.
Den 1. oktober er det 50 år siden, at Grønlands første advokatfirma åbnede på Fjeldvej i Nuuk. I den anledning har vi fået advokat og partner Peter Schriver, Nuna Advokater, til at skrive et blogindlæg om, hvordan udviklingen på advokatområdet har været i Grønland, siden firmaet slog dørene op i 1967.

Af Peter Schriver

I de 50 år Nuna Advokater har eksisteret, har Grønland været inde i en rivende udvikling. Politisk er man gået fra at være en dansk koloni til et amt i 1953, fra amt til hjemmestyre i 1979, og derefter til det nuværende selvstyre i 2009.

I transformationen fra det traditionelle fisker-/fangersamfund, der var styret af kolonimagten, til det moderne industrisamfund med rettigheder og pligter for borgere og virksomheder; fra et erhvervsliv, der i starten stort set udelukkende var baseret på stats-/hjemmestyreejede organisationer og virksomheder til et diversificeret privat erhvervsliv, opstod et behov for juridisk bistand.

Som anført af en af kontorets grundlæggere, Landsretssagfører Per Rønnow Kønig, kunne man ikke længere nøjes med juridisk bistand fra de statsansatte jurister, som var de eneste jurister i landet, og som var med til at træffe de afgørelser, man opponerede imod, og hvoraf nogle i øvrigt tillige havde en pæn ”nebengeschäft” ved at yde sådan bistand ved siden af deres hverv i Landshøvdingeembedet eller andre steder i administrationen.

Det var dette åbenbare behov for advokatrepræsentation, som var baggrunden for at Landsretssagfører Per Rønnow Kønig, sammen med sine partnere, advokaterne Arne Homann og Ib Nitschke, i midten af 60’erne besluttede at etablere et advokatkontor i Nuuk.

Kontoret åbnede på Fjeldvej den 1. oktober 1967, og kontoret kan i dag – efter flere forandringer og sammenlægninger - således fejre 50 års jubilæum. Siden da er flere kontorer åbnet i Nuuk, og der er nu en god og sund kollegial konkurrence på markedet for advokatbistand i Grønland.

Samtidig er erhvervslivet i Grønland på det nærmeste eksploderet. Mange af de allerstørste virksomheder er fortsat (delvist) selvstyre-ejede, men der er også rigtigt mange både store og små private virksomheder, små iværksættere og dertil kommer, at Grønland på mange måder er kommet på verdenskortet og er blevet interessant for store udenlandske virksomheder – ikke mindst inden for olie- og mineralsektoren, hvor der efterforskes og projekteres en lang række projekter.

Dette høje aktivitetsniveau kan vi som advokater naturligvis kun hilse velkomment. Ikke kun fordi det holder os i arbejde, men i høj grad også fordi det dokumenterer et driftigt samfund der udvikler sig hastigt med vækst og aktiviteter og engagement på alle niveauer.

I forbindelse med jubilæet holder Nuna Advokater en reception for kolleger, klienter, forretningsforbindelser og andre venner af huset den 6. oktober kl. 15 - 18 i firmaets lokaler Qullilerfik 2, 6. sal.

28. september 2017

Discount på Færøerne

Rema 1000-konceptet til Færøerne

Med åbningen af Super1 Aamma Discount midt i Nuuk
sidste år introducere Arctic Import discount-konceptet
 til de nordatlantiske markeder.
Arctic Group i Aalborg vil styrke sin position på det færøske marked for dagligvarer og har derfor indgået en strategisk partnerskab med den færøske grossistvirksomhed Poul Hansen P/F.

Aftalen betyder, at de færøske forbrugere får adgang til Rema 1000's store discountsortiment efter samme model, som det skete i Grønland, hvor Arctic Import for halvandet år siden åbnede butikken Super1 Aamma Discount i Nuuk.

CEO hos Arctic Group A/S Thomas Hjort glæder sig over aftalen, som vil styrke Arctic Import A/S på det færøske marked markant, men også på øvrige markeder i Nordatlanten generelt.

Da Arctic Import introducerede Rema 1000-konceptet i Grønland, forventede den danske detailhandelsekspert Bruno Christensen, at konceptet ville føre til øget priskonkurrence og lavere priser på det grønlandske marked.

Sales Manager hos Arctic Import A/S Henrik Kronborg ser aftalen som første skridt på vejen mod et større samarbejde og har store forventninger om, at de færøske forbrugere vil tage godt imod det nye samarbejde.

- Vi forventer, at de færøske forbrugere vil tage lige så godt imod konceptet, som de grønlandske forbrugere og ikke mindst danskerne har gjort.

Hos Poul Hansen P/F ser man frem til det nye samarbejde. Ejer og direktør Høgni Hansen fortæller:

- Da vi skulle vælge ny samarbejdspartner, med vægt på kvalitet og koncept, kombineret med konkurrencedygtige priser, så var Arctic Import A/S prioritet nummer 1. Med Arctic Import A/S i ryggen får vi dels adgang til et unikt sortiment via Reitan Distribution A/S, men også garanti for et langsigtet og loyalt samarbejde.

Også hos folkene bag Rema 1000m Reitan Distribution A7S glæder man sig, siger indkøbs- og salgsdirektør Merete Kjærgaard:

- Det er glædeligt at se, at det varesortiment, som er vækstskabende i Rema 1000-butikkerne i Danmark og en succes blandt de grønlandske forbrugere, nu også kan overføres til Færøerne.

Rema 1000 har de seneste år oplevet kraftig vækst på de skandinaviske markeder og har alene i Danmark næsten 300 butikker. Læs mere om Rema1000.

Advarsel til Færøerne

Slå bremserne i

Nationalbanken advarer mod overophedning
 af den færøske økonomi.
Nationalbanken er bekymret for den økonomiske udvikling på Færøerne. Det fremgår af bankens årlige vurdering af den færøske økonomi.

- Den færøske økonomi er inde i en højkonjunktur med pres på produktionskapaciteten. Opsvinget begyndte i 2013, og Færøernes Økonomiske Råd, FØR, skønnede i den seneste prognose fra september, at fremgangen er fortsat i 2017, skriver Nationalbanken i sin analyse.

Den færøske økonomi er lille og åben med en koncentreret erhvervsstruktur, der i høj grad afhænger af fiskeri og fiskeopdræt. I fiskeriet er aktiviteten følsom over for ændringer i fiskebestandene, mens opdræt af fisk i havbrug er mere stabilt, om end der er biologiske risici. Det indebærer, at der med mellemrum er store udsving i økonomien.

For at undgå at forstærke opsvinget bør overskuddet på den offentlige saldo derfor øges hurtigere end planlagt af landsstyret. Derudover bør landsstyret og kommunerne overveje, om nogle af de store investeringsprojekter i den offentlige sektor eller de offentligt ejede virksomheder kan udskydes, lyder rådet fra Nationalbanken, der mener, at de gode konjunkturer og store overskud i de fiskerelaterede erhverv er et godt tidspunkt at håndtere den langsigtede udfordring for den finanspolitiske holdbarhed.

Ligesom blandt andre Grønland står den færøske økonomi over for store demografiske udfordringer, fordi der bliver flere ældre og færre personer i den erhvervsaktive alder - det såkaldte dødens gab.

Læs Nationalbankens analyse af den færøske økonomi her.

Ny containerterminal i Nuuk

Milepæl

Hele Nuuk var med, da byens nye containerterminal blev
 indviet i weekenden. Foto: Sikuki
Åbningen af en ny containerterminal i Nuuk blev i weekenden markeret med en fest for hele byen. Containerterminalen er en væsentlig del af den grønlandske hovedstads nye havn, Sikuki.

Havnen i Nuuk er Grønlands største havn og spiller en central rolle for godstransporten til, fra og i Grønland. Gennem en del år har Nuuk Havn imidlertid mødt kapacitetsbegrænsninger, der har gjort det relevant at udvide havnen.

Sikuki Nuuk Harbour A/S blev stiftet den 23. december 2013, efter et længere tilløb, med det formål at anlægge, eje, drive og udvikle havneområder og virksomhed beslægtet med havnedrift i Nuuk. Sikuki har ejet og drevet havnearealerne i Nuuk siden 1. juli 2016, og med indvielsen af den nye containerterminal, som udlejes til Royal Arctic Line, er endnu en milepæl nået.

Containertransporten til og fra Grønland er vigtig for det grønlandske samfund i forhold til forsyninger og eksport. Royal Arctic Line har med den nye terminal fået moderne og fleksible rammer, der vil spille en væsentlig rolle for den fremtidige infrastruktur i hele Grønland, skriver Sikuki på sin hjemmeside og noterer, at samtidig forbedres hele havnens kapacitet og fleksibilitet betydeligt til gavn for alle brugere, når de gamle containerarealer kan tages i brug til nye formål.

25. september 2017

Vagtskifte

Nyt bestyrelsesmedlem og ny direktør i Arctic Group

Thomas Hjort og Allan Frost.
Arctic Group har fået ny direktør, Thomas Hjort, og samtidig har salgsdirektør i Arctic Import, Allan Frost, sagt ja til en bestyrelsespost i selskabet og stopper derfor i jobbet som salgsdirektør.

Det blev markeret ved en festlig og velbesøgt reception fredag, hvor Arctic Groups bestyrelsesformand Stig Bøgh Karlsen bød velkommen til den nye direktør og det nye bestyrelsesmedlem.

Det blev en morsom rejse krydret med adskillige anekdoter fra Allan Frosts karriere, hvor han ofte har brudt isen og landet adskillige store kontrakter til virksomheden.

- Det er ikke for ingenting, at Allan en gang blev kaldt "Kongen af Grønland", noterede Karlsen.

Allan Frost vil i fremtiden udover bestyrelsesposten i Arctic Grop hellige sig familievirksomheden Mums i Aalborg-forstaden Gug. Han fortsætter desuden som bestyrelsesmedlem i Arctic Business Network.

Ny direktør på vej

Sermersooq Business Council skal have ny direktør

Ulla Lynge giver stafetten videre.
Efter fire år på posten har Ulla Lynge besluttet at forlade posten som direktør for Sermersooq Business Council, og derfor skal bestyrelsesformand Martin Sandy Shalmi i gang med at finde en ny direktør.

- Jeg har haft 4 gode år i SBC og nu føles det rigtigt at give stafetten videre. Det vigtigste i denne situation er at lave en god overgang med den kommende direktør, sådan at man hurtigt kan komme i gang med at videreudvikle SBC, fortæller Ulla Lynge.

-Vi har været meget tilfredse med Ullas præstationer, hvor hun har formået at udvikle SBC til en driftig og aktiv medspiller til kommunens erhvervsliv. Brandet Colourful Nuuk, iværksætterrådgivning og det at være katalysator for erhvervsudviklingsinitiativer har blomstret i Ullas ledelsesperiode. Bestyrelsen ønsker Ulla god vind fremover og ser frem til en spændende proces med at rekruttere den nye direktør til SBC, siger bestyrelsesformand Martin Sandy Shalmi.

Sermersooq Business Council er erhvervsrådet i Kommuneqarfik Sermersooq, som har til opgave at fremme vækst og økonomisk fremgang i kommunen ved at understøtte og udvikle kommunens erhvervsliv. Posten som direktør i erhvervsrådet forventes besat til årsskiftet.

Se stillingsopslaget.

21. september 2017

Skoleelever møder erhvervslivet

Samarbejde mellem virksomheder og skoler 

Forstander Cristel Lund Bøjler fortalte
om de grønlandske handelsuddannelser.
- Mange grønlandske virksomheder har uanset størrelse et tæt samarbejde med folkeskolerne. Det fortalte sekretariatschef Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland på et netværksmøde i Arctic Business Network i forbindelse med starten på Seashow 2017.

 - CSR Greenland ønsker at medvirke til, at flere grønlandske unge får en uddannelse - og i den forbindelse er det vigtigt, at de unge møder arbejdspladserne i gulvhøjde, sagde Lotte Frank Kirkegaard og fortalte om et projekt i Aasiaat, hvor stort set alle arbejdspladser havde deltaget.

- Projektet er en succes, der har givet de unge mod på arbejdsmarkedet, og mange unge ringer nu af sig selv for at få et fritidsjob. Det skete ikke tidligere.

 På mødet talte også Cristel Lund Bøjler fra Niuernermik Ilinniarfik, handelsskolen i Nuuk. Hun kunne fortælle om udfordringerne i det daglige, men også om en række uddannelser, der har en høj gennemførelsesprocent.

 Arrangementet foregik om bord på Sarfaq Itttuk og var blevet til i et samarbejde mellem Arctic Education Network og Arctic Business Network. Mødet samlede knap 50 deltagere fra både erhvervslivet og uddannelsessektoren.

Fremgang i Royal Greenland

Røde rejer giver sorte tal i halvårsregnskabet

Royal Greenlands fabrikschef i Paamiut, Ilannguaq
Abrahamsen, med en kasse af  de snekrabber,
 der bidrager til successen.
Det går fortsat godt i Royal Greenland. Der er fremgang i omsætning og overskud, og trods udfordringer inden for logistikken og en uheldig udvikling i den engelske pund som følge af Brexit går det godt med afsætningen af kerneprodukterne, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

 Royal Greenland's omsætning voksede med 9 % i første halvår af 2017 fra 2,4 milliarder kroner i 2016 til 2,6 milliarder kroner i 2017.

Resultatet før skat blev forbedret fra et tab på 7 millioner kroner i første halvår 2016 til et resultat på 32 millioner kroner i indeværende år. Nettoresultatet i de første seks måneder beløber sig til 1 million kroner mod et tab på 12 millioner kroner i samme periode sidste år.

Den rentebærende gæld er nedbragt med 23 millioner kroner og er på samme niveau som sidste år. De to første rater af investeringen i de to nye trawlere er betalt. Egenkapitalen udgør 1,3 milliarder kroner med en soliditet på 31,8 %.

Den positive resultatudvikling bæres især af kerneaktiviteterne skalrejer og snekrabber, men også lagerejer, stenbiderrogn og røgvarer er i fremgang. Især meget stærke markeder i Asien og Nordamerika samt en høj afsætning til Skandinavien har haft positiv indvirkning på resultatudviklingen.

 Til trods for at de landbaserede hellefiskeprodukter på fabrikkerne har været udfordret blandt andet som følge af driftsmæssige problemer hos Royal Arctic Line, følger hellefisken udviklingen fra sidste år, idet de trawlerproducerede produkter har haft større betydning i år.

 Også kerneforretningen kogte og pillede rejer har været udfordret af faldende salgspriser specielt på de små størrelser. De seneste måneders fald i den engelske pundkurs som følge af Brexit har ligeledes påvirket halvårsresultatet negativt med 18 millioner kroner. Salg af hvidfisk, der primært består af grønlandsk torsk, og som i lighed med hellefisken har lidt af forsinket afskibning, er gået ned med 5 % i forhold til sidste år.

Resultatet før skat for hele året forventes på niveau med 12-måneders regnskabet fra sidste år, også selvom flere af de væsentligste valutaer, som Royal Greenland sælger i – herunder GBP, JPY og USD – er faldet markant i forhold til DKK/EUR.

Skibet er ladet med drømme

Seashow 2017 blev en succes

De grønlandske unge havde forberedt sig godt, og
resultaterne blev flittigt sammenlignet og diskuteret.
1500 besøgende unge fik svar på mange af de spørgsmål, der rejser sig, når man skal vælge uddannelse og karriere, da den sejlende uddannelses- og karrieremesse Seashow 2017 i sidste uge gæstede byerne på den grønlandske sydvestkyst.

Om bord på Sarfaq Ittuk var repræsentanter for en lang række grønlandske og danske uddannelsesinstitutioner samt de fleste af de store grønlandske virksomheder. Seashow 2017 besøgte Nuuk, Paamiut, Qaqortoq samt Nanortalik.

Undervejs talte vi med en håndfuld unge for at høre om, hvad de drømmer om - og om Seashow har bragt dem tættere på drømmen.
Gabel Kleist, 15 år, Kangillinguit-skolen i Nuussuaq: 
- Jeg drømmer om at blive læge. Jeg har fået nogle brochurer og hørt om blandt andet GU i Nuuk, som er det første skridt mod fremtiden. Jeg har ikke set eller hørt noget her på messen, som afskrækker mig fra at gå efter en karriere som læge, så det mål holder jeg fast i.

 Lise Nyborg, 14 år, Nuuk Internationale Friskole:
- Jeg elsker at tegne og drømmer om at blive arkitekt eller møbeldesigner. Det har været spændende at snakke med vejlederne om mine muligheder, men først og fremmest er min plan at købe nogle bøger og læse på nettet, inden jeg endelig beslutter mig til, hvordan jeg skal realisere mine drømme. Jeg tror, det er godt at fordybe sig i tingene - og her gør messen ikke den store forskel.

 Aqissiaq Alaufesen, 13 år, Nuussuaq-skolen:
- Jeg kan godt tænke mig at blive soldat og være med, hvor der sker noget. Det var spændende at snakke med et par rigtige soldater på messen, og de havde mange gode tips til mig. Jeg tror ikke, jeg ændrer min plan - og Seashow har ikke givet mig ideer til andre uddannelser.


Linda Albrechtsen, 21 år, Majoriaq i Paamiut:
- Jeg vil gerne være stevardesse, så jeg fik en god snak med folkene fra Air Greenland. Jeg fik en rigtig god vejledning om, hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke snakket med andre end Air Greenland, for jobbet som stevardesse er min eneste drøm.

Thomas Albrechtsen, 15 år, Piorsaavik i Paamiut:
Jeg er fast besluttet på, at jeg vil være købmand. Jeg fik en brochure og snakkede med Nivernermik Ilinniarfik om TNI-uddannelsen, som er den bedste uddannelse for mig, når jeg lige bliver et par år ældre. Inden da vil jeg på efterskole i Danmark, så det var også fint, at man kan møde efterskolerne på Seashow.

11. september 2017

Noma køber grønlandsk

Honning fra Narsarsuaq til den verdenskendte restaurant

Ole Guldager er Grønlands eneste biavler.
Biavler Ole Guldager havde en god dag, da han forleden havde besøg af en flok kokke fra den københavnske Michelin-restaurant Noma.

Det endte nemlig i en kulinarisk blåstempling og en ordre på honning fra Narsarsuaq.
- Mængdemæssigt kan vi ikke tale om de helt store sager, for bisæsonen har været temmelig dårlig i år, men det er vores første eksportordre, og det er vi glade for, fortæller Ole Guldager.

Ole Guldager har i en årrække produceret honning i Narsarsuaq. Det er både et eksklusivt og meget efterspurgt produkt blandt turister i Grønland - og nu kommer det altså også på bordet på Noma.

I øvrigt skal deltagerne i årets Seashow, der starter i dag mandag, besøge Ole Guldager og hans bigård, når turen slutter i Narsarsuaq på lørdag.

Sermersooq laver byudviklingssselskab

Opgiver en samlet løsning

Nyt byudviklingsselskab i Nuuk.
Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har opgivet at gennemføre udviklingen af hovedstadens nye bydel, Siorarsiorfik, som en samlet løsning og opretter i stedet for et byudviklingsselskab, der skal gennemføre den store plan i små bidder.

Planen indebærer op mod 1600 ny boliger (heraf 400 kommunale), op til tre nye skoler, op til tre nye skolefritidsordninger (AKO’er), op til 10 integrerede børneinstitutioner, en vejforbindelse mellem Qinngorput og Siorarsiorfik, udvikling af øvrig infrastruktur, erhvervsarealer, erhvervslokaler samt muligheden for et overdækket stadion.

 Oprindeligt var byudviklingsprojektet tænkt som et samlet projekt, som skulle tiltrække udførende konsortier bestående af institutionelle investorer og entreprenørvirksomheder. Nu bliver byudviklingsprojektet i stedet opdelt i både store som mindre udbud.

- Der er en risiko for, at en stor samlet pakke med et sammenhængende udbud vil komplicere og fordyre byudviklingen. Med den nye model kan vi høste gevinsten ved i højere grad at få mindre og store lokale entreprenører til at byde på udbuddene og gerne i konsortier med andre, siger Lars Møller-Sørensen, kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Med et kommunalt byudviklingsselskab bliver processen mere dynamisk og mindre låst. Vokser elevantallet på Nuuks skoler for eksempel ikke i det tempo, vi regner med nu og her, kan vi tilpasse efter det og både skalere op og ned. Med et samlet udbud er der en risiko for at binde sig for en meget stor sum penge i meget lang tid. Mens politikerne udstikker de langsigtede mål og udviklingsplaner, er byudviklingsselskabet helt tæt på og udfører løbende de praktiske og konkrete opgaver, siger Lars Møller-Sørensen.

 Kommuneqarfik Sermersooq indskyder 5 millioner kroner i aktiekapital i det nye selskab og 20 millioner kroner i ansvarlig lånekapital. Derudover får selskabet overført ejerskabet af fire af kommunens boligafdelinger, der er vurderet til 1,3 milliarder kroner.

Kommunens byudviklingsselskab får navnet ”Siorarsiorfik – Nuuk City Development”.

Ny kommunaldirektør

Toppost besat

Lars Møller Sørensen.
Lars Møller-Sørensen, der siden 2014 har været kommunens direktør for Økonomi og Personaleservice og fungerende kommunaldirektør siden december, er blevet udnævnt til kommunaldirektør af kommunalbestyrelsen i Kommunqarfik Sermersooq.

- I kommunalbestyrelsen har vi lært Lars Møller Sørensen at kende som en effektiv og afholdt leder, der har skabt store resultater inden for sine områder, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Lars Møller-Sørensen kom til Grønland i 1995 og har siden da været personalechef i Mittarfeqarfiit i 5 år og personale- og økonomidirektør i KNI i 12 år.

7. september 2017

Kritik af grønlandsk erhvervsfremme

Tandhjulene passer ikke sammen

Anita Høegh fra Sisimiut-virksomheden Qiviut
advarede mod at søge iværksætterstøtte. Konfrencen
havde Martin Breum (tv) som ordstyrer.
Anders Günzel-Jensen fra Aarhus-initiativet Nukiga måtte i sidste øjeblik slæbe ekstra borde og stole ind, da Nukiga onsdag holdt grønlandsk erhvervskonference på Centralværkstedet i Aarhus.

Der var en overvældende interesse for konferencen, der satte fokus på forholdene for de grønlandske iværksættere.

De godt 100 tilhørere blev vidner til en konference, hvor der bestemt ikke blev lagt fingre i mellem, når grønlandske iværksættere fortalte om deres hverdag.

- Det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, og iværksætterne er som to tandhjul, der ikke passer sammen, mente tangproducenten fra Sisimiut, Ulrik Lyberth, der er manden bag en af de seneste års mest omtalte nye grønlandske virksomheder, Maki Seaweed.

Lyberth fik opbakning fra Anita Høegh, der ejer moskusuld-virksomheden Qiviut, der kritiserede Naalakkersuisut for at være et tungt system, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Hun advarede direkte mod at søge støtte:

- De fleste virksomheder, der har modtaget erhvervsstøtte fra Naalakkersuisut, er gået nedenom og hjem, advarede hun.

De to iværksættere blev også bakket op af erhvervschef Palle Frederiksen, Kommune Kujalleq, der mente, at Naalakkersuisuts erhvervsfremme mest af alt har karakter af forebyggelse.

På trods af den skarpe tone foregik konferencen i god ro og orden, og fra scenen var der også optimistiske toner i flere af oplæggene. Der er mange støttemuligheder fra både Naalakkersuisut og kommunerne, og også en institution som Vækstfonden er parat til at hjælpe, lød det under konferencen. Heller ikke alle tilhørerne var enig i den skarpe kritik.

Særlig opmærksomhed vakte Jesper Overgaard Lehmann fra Aarhus Universitets agro-økologiske institut, der ser store udviklingsmuligheder i det grønlandske landbrug.

- De dyrkede arealer kan uden problemer fordobles, mener forskeren, der især ser muligheder i kartoffelavl og øget kvægdrift i Sydgrønland.

Konferencen samlede godt 100 deltagere. I forbindelse med konferencen blev der også holdt en messe, hvor man kunne møde et bredt udsnit af både iværksættere og etablerede virksomheder i det grønlandsske erhvervsliv. der var fri adgang til messen, og mange aarhusianere benyttede lejligheden til at lære mere om Grønland. Interessen for Grønland er stor i Smilets By, efter at Royal Arctic Line har annonceret, at man i fremtiden vil bruge Aarhus som basishavn.

5. september 2017

Tak til Lars Kok

Kok søger nye havne

Lars Jeppesen præsenterer grønlandske specialiteter
ved et ABN-arrangement på den grønlandske
nationaldag i år.
Lars Kok Jeppesen, der i en årrække har været kok i Aalborg Zoo og en engageret formidler af grønlanske råvarer, har netop forladt den zoologiske have.

Jeppesen er blandt andet kendt for det store arbejde i forbindelse med den grønlandske nationaldag, der de seneste to år er blevet fejret i Zoo i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg. Kokken har også flere gange været i Grønland for at undervise blandt andet de unge i Sisimiut i forbindelse med Polar Fish-messen i den vestgrønlandske havneby.

Lars Jeppesen vil endnu ikke afsløre, hvad fremtiden bygger på, men han har netop erhvervet et større skib: - Hvis man bliver i samme havn, oplever man ikke livet og verden. Mere om fremtiden senere, fortæller han på Facebook.

- Vi siger Lars mange tak for hans store indsats i Zoo og glæder os over, at vi fortsat vil kunne gøre brug af hans kreative evner i forbindelse med særarrangementer, siger Zoo-direktør Henrik Johansen og åbner dermed op for, at Lars Jeppesen fortsat er en del af havens mange Grønlands-relaterede arrangementer.

Vagar slår Aarhus

Kraftig passagervækst på Vagar

Efter baneforlængelsen oplever Vagar et stigende
 passagertal. Foto: Vága Floghavn
På Færøerne kan de næsten ikke få armene ned i jubel over, at den færøske lufthavn i Vagar nu har slået Aarhus Lufthavn i passagertal og dermed er kongerigets fjerdestørste lufthavn.

Det er lykkedes Vagar Lufthavn i årets otte første måneder af 2017 at tiltrække 242.162 passagerer til øens eneste lufthavn, mens der til sammenligning er rejst 236.046 passagerer igennem Aarhus Lufthavn.

I en pressemeddelse skriver direktør for Vagar Lufthavn, Jâkup Sverri Kass:

- Siden baneforlængelsen fra 1.250 meter til 1.799 meter i 2012, samt andre investeringer i lufthavnen, og godt arbejde fra Visit Faroe Faroe Islands og den færøske turisme-industri, er antallet af rejsende igennem Vagar Lufthavn gradvis vokset de senere år. Konkurrence på ruten imellem Færøerne og København, har yderligere forstærket væksten, og resultatet af det hele ser vi nu.

Med under 200.000 passagerer om året i Grønlands største lufthavn, Kangerlussuaq, er der et godt stykke vej endnu, før de grønlandske lufthavne kan blande sig i giganternes kamp.

GEUS vil forudse tsunamier

Bygger 3D-model af fjeld

Det var dette fjeldskred, der forårsagede den
90 meter høje tsunami. Foto: Arktisk Kommando
Da en tsunami efter et fjeldskred i juni drog hærgende gennem fjordene ved Uummannaq og blandt andet lagde bygden Nuugatsiaq øde, skete det midt i et område, hvor GEUS gennem flere år har været i gang med en kortlægning af undergrunden.

Det har gjort forskningsinstitutionen i stand stil hurtigt at bygge en 3D-model af området, så man bedre kan forudsige fjeldskred i fremtiden, skriver videnskab.dk.

GEUS-forskeren Stefan Bernstein, som leder Afdeling for Petrologi og Malmgeologi, og hans kollegaer har lavet undersøgelser af området i 2015 og 2016, hvor de har taget omkring 36.000 højopløsningsbilleder.

- Jordskredet skete simpelthen lige i midten af vores forskningsområde, så vi har gode billeder af bjerget før og efter, siger Stefan Bernstein.

- Når vi har kalibreret og behandlet de seneste fotos, så kan vi lave et præcist estimat af, hvordan jordskredet forløb, identificere de geologiske strukturer, der havde en indvirkning, og finde ud af, hvor meget sten, der blev løsnet og faldt ned i fjorden.

Modellen kan bruges til at reducere usikkerheden og øge kendskabet til den fremtidige risiko for jordskred, fortæller vicedirektør i GEUS, Flemming Christiansen:

- Hovedspørgsmålet lige nu er: 'Hvad er risikoen for nye jordskred, når der er de her kritiske forhold på det samme bjerg?' Mange af dem, som arbejder med jordskred, er enige i, at der er et højrisikoområde, og at det vil falde ned – spørgsmålet er bare, om det falder ned i et stykke eller mange små, og det er svært at spå om, siger Flemming Christiansen.

Ny chef for oprindelige folk

Seretariatslederen er vepser

Anna Degteva tilhører det vepsiske folk i Karelen.
Sekretariatet for oprindelige folk, der er en del af Arktisk Råds sekretariat i Tromsø, har fået ny leder. Det er vepseren Anna Degteva, der med uddannelser fra Norge og Rusland i bagagen, fremover skal hjælpe de seks permanente repræsentanter for de oprindelige folk i Arktisk Råd.

Sekretariatet for oprindelige folk, der tidligere lå i København, støtter organisationernes arbejde i Arktisk Råds. Anna Degteva har godt ti års erfaring fra forskellige projekter, der også har involveret Arktisk Råds arbejdsgrupper og observatører som UArctic og rensdyravlernes organisation.

Anna Degteva kommer selv fra et oprindeligt folk, vepserne. der lever på den karalske halvø. Vepserne har været i kraftig tilbagegang på grund af assimilation i sovjet under den kolde krig, og det lille folk tæller i dag kun 8.700 mennesker. Sproget er vepsisk, der er beslægtet med finsk. Vepserne har traditionelt ernæret sig som agerbrugere.

1. september 2017

Øget frihandel i Vestnorden

Stærkt ønske om vestnordisk frihandelsaftale

Vestnordisk Råds møde blev holdt i Islands smukke
landstingssal. På talerstolen byder parlaments-
formanden Unnur Brá Konradsdottir velkommen.
 Foto: Vestnordisk Råd
Vestnordisk Råd har netop holdt årsmøde. Mødet blev indledt torsdag med et møde med udenrigsministeren fra Island, Guðlaugur Þór Þórðarson, Poul Michelsen, Færøernes minister for erhvervs og udenrigsanliggender og stedfortræder for Grønlands minister for udenrigsanliggender Naalakkersuisoq Erik Jensen, der desuden har Kommuner, Yderdistrikter, Bygder, Infrastruktur og Boliger som resort.

På mødet lagde ministrene særlig vægt på at øge frihandelen mellem landene, herunder at undersøge muligheden for Vestnordisk frihandelsaftale og Vestnordisk handelsråd.

På et møde samme dag underskrev regeringsrepræsentanterne fra de tre lande en samarbejdsaftale mellem landene. I den har de aftalt at etablere en særlig arbejdsgruppe som får til opgave at identificere mulighederne for øget samarbejde. Det er planen, at udenrigsministrene mødes årligt for at diskutere og evaluere samarbejdet.

 Vestnordisk Råd bifalder ministrenes samarbejdsaftale, som er i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2012-2015, som kalder på et større samarbejde mellem landene om arktiske spørgsmål, frihandel, transport og infrastruktur.

Læs mere om Vestnordisk Råd.

Grønlandsk erhvervsmesse i Aarhus

Fokus på grønlandske iværksættere

På erhvervsmessen i Aarhus kan man blandt andet
 møde den grønlandske tangproducent Ulrik Lyberth.
Der er store forventninger til tangproduktionen i
Grønland, fortæller arrangøren af erhvervsmessen.
Foto: Amalie Jessen
Aarhus holder i den kommende uge for første gang i byens historie en grønlandsk erhvervsmesse, hvor det bliver muligt at møde en række erhvervsfolk med indsigt i grønlandske forhold.

- Grønland har mange nye produkter at byde verden på, men der er mere fokus på sikkerhedspolitik og klimaændringer end hvilke nye erhvervsmuligheder, der kan udvikles for grønlandske og danske virksomheder. Det mener Anders Günzel-Jensen, fra projektet NUKIGA under Det Grønlandske Hus i Aarhus, som står bag messen.

En af deltagere på årets messe er Ulrik Lyberth fra Maki Seaweed Greenland:

- Jeg vil gerne deltage i messen, da det er ukendt i Danmark og resten af Europa, at vi har udviklet produkter af tang, som er vokset op i verdens reneste farvande og tørret i en af verdens reneste luft. Derudover vil vi gerne udbrede, at Grønland er et land med masser af muligheder for at udvikle tangproduktion. Så jeg håber, at jeg kan få nye kontakter og skabe et større netværk - med den rette indstilling til udvikling af tangerhvervet i Grønland,” siger Ulrik Lyberth.

- Messen giver os mulighed for at følge erhvervsudviklingen tæt i Grønland. Vi glæder os til at udvikle vores kontakter og relationer med både eksisterende og potentielle kunder og udbrede kendskabet til vore produkter indenfor sø- og luftfragt,” siger Jan Dam Poulsen, direktør Blue Water Shipping, Aarhus.

Anders Günzel-Jensen står bag Den Grønlandske Erhvervsmesse på vegne af Det Grønlandske hus i Aarhus og glæder sig til at se, hvad det kan føre med sig. Messen byder også på en erhvervskonference med  panel-debat og workshops med 4 temaer: Markedsføring i Grønland, Corporate Entrepreneurship, Iværksætteriundervisning og erhvervsmuligheder indenfor bio-materiale, som tang og kartofler.

Konferencen ledes af journalisten og forfatteren Martin Breum, der er et velkendt medlem af Arctic Business Network, og som ABN-medlemmerne mødte tidligere på året på et netværksmøde forud for generalforsamlingen i Nuuk.

19 virksomheder udstiller på messen, der holdes på Centralværkstedet den 6.-7. september 2017.

Messen er åben for alle og deltagelse er gratis. Læs mere om den grønlandske erhvervsmesse.

Aftale om søkort

Også aftale om kystradioen

Enighed om søsikkerhed i Grønland.
For nylig kom det frem, at produktionen af grønlandske søkort var blevet indstillet på grund af mangel på personale i forbindelse med flytningen af Geodatastyrelsen fra København til Aalborg.

Nu er Naalakkersuisut og den danske regering imidlertidig blevet enig om at fortsætte søkortprojektet og har lavet en troværdig produktionsplan, fortæller Naalakkersuisoq Erik Jensen i en pressemeddelelse.

Naalakkersuisoq og den danske minister Lars Christian Lilleholt konstaterer desuden med tilfredshed, at Tele-Post og Energistyrelsen er ved at komme frem til en ti-årig aftale, som vil sikre en langsigtet og bæredygtig drifts- og investeringsramme for opretholdelsen af den maritime nød-, il- og sikkerhedsradio i Grønland. En aftale, som understøtter en fortsat sikker drift af tjenesten, og som sikrer fastholdelse af hjemmehørende arbejdspladser i Grønland.

Ministeren og Naalakkersuisoq ser frem til et fortsat, produktivt samarbejde:

- Det glæder mig, at vi nu har indgået en aftale om produktion af søkort. Naalakkersuisoq og jeg benyttede lejligheden til at drøfte, hvordan vi sammen kan øge sikkerheden til søs, og her drøftede vi også den maritime nød-, il- og sikkerhedsradio i Grønland, som også er et prioriteret område for mig, siger energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

- Såvel problemerne i forhold til produktionen af søkort som usikkerheden omkring den maritime nød-, il og sikkerhedsradio har bragt os i en dybt beklagelig situation, som Naalakkersuisut ikke har været tilfreds med. Efter mit møde med ministeren har jeg nu større tiltro til at sagerne er kommet ind i faste rammer. Jeg ser derfor frem til, at der nu vil ske løbende forbedringer af sikkerheden til søs i Grønland, forventer Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger Erik Jensen.