31. august 2016

Penge til Grønland

Pensionskasserne rører på sig

Ingeniørforeningen IDA lægger op til
 debat om en grønlandsk investeringsfond.
Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland? Det er temaet, når IDA Global Development inviterer til debatmøde den 12. september i København.

På mødet vil det blive diskuteret, hvordan danske pensionskasser kan øge investeringerne i Grønland inden for blandt andet infrastruktur, vedvarende energi, turisme, fiskeri, landbrug og råstofudvinding – og fremme innovation. Det sker på baggrund af Taksøe-rapporten, som i foråret anbefalede at afdække mulige finansieringsmekanismer, herunder muligheder inden for Vækstfonden, for private fonde samt aktivering af pensionsmidler i en særlig arktisk fond.

Også mulighederne for offentligt-private partnerskaber vil blive diskuteret. En offentligt-private model kan give en bedre risikodækning og indbygger teknisk viden og ledelse fra danske virksomheder, der ønsker at investere i Grønland. Der kan være tale om konkrete projekter finansieret i et offentlig-privat partnerskab (OPP), som f.eks. at MP Pension, Siemens og MT Højgaard er klar til at stå i spidsen for et offentligt-privat samarbejde om udvidelser af to lufthavne i Grønland.

På mødet vil naalakkersuisoq Vittus Qijaukitsoq kommentere Taksøe-rapportens anbefalinger på vegne af det grønlandske selvstyre.

- Det er første offentlige møde i Danmark, hvor vi med deltagelse af en repræsentant for Selvstyret diskuterer anbefalingen om en investeringsfond for Grønland og Arktisk, som står at læse i ambassadør Taksøe' rapport i maj til statsministeren. Jeg synes, det er interessent at afsøge mulighederne for, at danske pensionsmidler kan komme i spil til at fremme investeringer i infrastruktur og erhvervsliv i Grønland, siger Hans Peter Dejgaard, der er næstformand i IDA Global Development.

Læs mere om mødet på IDA's hjemmeside.

IDA-Global Development (før Ulandsfagligt selskab) er et fagteknisk selskab under IDA, der på tværs af fag laver arrangementer for alle med interesse i dansk deltagelse i det internationale bistands- og udviklingssamarbejde.

Den sidste olie

Hvad betyder de faldende oliepriser for den norske olieindustri

Grethe K. Moen er direktør i Petoro A/S.
 Foto: Petoro/Emilie Ashley
Oliepriserne er de laveste i mange år, og foreløbig er der ikke tegn på, at priserne vil stige mærkbart. Det har haft store konsekvenser for blandt andet den norske olieindustri, hvor der det seneste år er blevet skåret ned.

Det er emnet, når Nunaoil A/S og det nyetablerede Forskningscenter for Akrtisk Olie og Gas i Nuuk inviterer til et foredrag med det norske selskab Petoro´s administrerende direktør, Grethe K. Moen. Foredraget finder sted tirsdag den 6. september 2016 kl. 16.30 i auditoriet på Ilisimatusarfik.

Foredraget har overskriften: "Konsekvenserne af den lave oliepris på Petoro og den norske olieindustri".

Petoro A/S er et statsligt aktieselskab som varetager SDØE (Statens direkte økonomiske engagement), statens ejendele i norsk olie- og gasvirksomhed. Disse ejendele omfatter en tredjedel af Norges olie- og gasreserver og tilhørende anlæg. Petoros formelle rolle er at være rettighedshaver på vegne af den norske stat.

Læs mere på Ilisimatusarfiks hjemmeside.

Oprydning på dumpen

Affaldsdumpen i Tasiilaq generer ikke mere

Sermersooq rydder op i Tasiilaq.
Foto: Kommuneqarfik Sermersooq.
Dumpen i Tasiilaq har i årevis skæmmet indsejlingen til byen. Nu er det dog snart slut. Oprydningen af dumpen er godt i gang, og forventes at være afsluttet i år, meddeler Kommuneqarfik Sermersooq.

For halvandet år siden gik arbejdet i gang med at rydde op på dumpen i Tasiilaq, da kommunen anskaffede en ballepresser, som kan sammenpresse affaldet, som derefter kan fragtes til Nuuk. Her bliver det brændt på Grønlands angiveligt mest moderne forbrændingsanlæg, så affaldet ikke længere generer borgerne med både røglugten og synet.

- Vi har gennem årerne prøvet mange forskellige løsninger på den overfyldte dump, så det glæder mig meget, at det denne gang er lykkes at løse problemerne, siger formanden for Udvalg for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, Ado Holm (IA).

Det er tidligere blevet forsøgt at afbrænde affaldet i Tasiilaq, men det har vist sig at være billigere og bedre for miljøet at transportere affaldet til Nuuk.

29. august 2016

Festlig eftermiddag

Det Grønlandske Hus i Aalborg fejrede sine nye lokaler

Stemningen var høj på den varme sommerdag.
Fredag eftermiddag var der grønlandsk feststemning i Aalborgs midtby, da byens grønlandske hus havde inviteret til åbningsreception i de nye lokaler på Vesterbro.

Det skete på en af sommerens varmeste dage, og DGH-Aalborg havde fornuftigvis forlagt begivenheden til et stort telt i gården. Allievel blev det en varm eftermiddag, hvor der blandt andet blev budt på taler af husets direktør Søren Stach Nielsen og bestyrelsesformand Lise-Lotte Terp.

Men der var også kaffe og kage, grønlandske specialiteter og spontan fællessang - og jubelen ville ingen ende tage, da den kendte grønlandske sanger Simon Lynge gik på scenen.

Begivenheden samlede et par hundrede deltagere, der fik sat den grønlandske kultur eftertrykkeligt på det aalborgensiske bykort.
Brugerne havde medbragt en gave i form af en marokkopude og et stiliseret
 grønlandskort. Begge dele fremstillet i sælskind. Her modtager
bestyrelsesformandLise-Lotte Terp (tv) og direktør Søren
Stach Nielsen (th) den flotte gave. 
En koncert med verdensberømte Simon Lynge var husets gave til gæsterne.
Receptionsdeltagerne nød solen i gården bag det Arktiske Hus, som
 Det Grønlandske Hus i Aalborg nu er en del af.
Som altid var der trængsel om de herlige grønlandske specialiteter.

Forretningsmuligheder i Grønland

DI arrangerer konference

Konference om minedrift og
store anlægsprojekter i Grønland.
DI inviterer nu til den årlige Greenland Conference, hvor man ønsker at samle alle beslutningstagere, investorer, mineselskaber, entreprenører og eksperter til en diskussion af forretningsmulighederne i Grønland. Det skriver Arctic Cluster of Raw materials i sit seneste newsletter. ARCM er medarrangør på konferencen sammen med Business Greenland.

Konferencen foregår den 24. november i København, hvor der bliver lejlighed til at høre oplæg fra ledende politikere fra både Danmark og Grønland,  repræsentanter for islandske og canadiske mineselskaber og en række eksperter, ligesom der naturligvis vil blive rig lejlighed til at networke. Konferencen har undertitlen "Igangværende og kommende projekter i Grønland inden for infrastruktur, råstoffer, energi, miljø og større anlægsprojekter."

Programmet for Greenland Conference kan ses her. Yderligere oplysninger kan fås hos Niels Tanderup Kristensen.

26. august 2016

Åbningsreception for AAU Arctic

Arktisk center skal samle aktiviteterne

Anne Merrild Hansen bliver leder
 af det ny forskningscenter.
- De arktiske og grønlandske udfordringer er særdeles velegnet til forskningsprojekter på tværs af fakulteterne - og netop det tværfaglige aspekt er en vigtig del af Aalborg Universitets DNA. Sådan forklarede AAU's prorektor Henrik Halkier kort før jul, da det blev annonceret, at universitetet ville oprette et arktisk forskningscenter.

Nu er arbejdet med centret kommet så langt, at man er klar til den officielle åbning af AAU Arctic, som nyskabelsen er døbt. Det sker mandag den 12. september kl. 17.00 til 18.30 i Aalborg Universitets lokaler på Rendsburggade 14.

I indbydelsen hedder det blandt andet:

- Vi er glade for at kunne invitere til åbning af AAU ARCTIC, AAUs nye tværfakultære platform. AAU Arctic skal i de kommende år have fokus på tværfaglig synergi og større gennemslagskraft via fælles forskningsprojekter. Målsætningen er også at øge AAUs deltagelse i nationale og internationale arktiske netværk.

Ved åbningen bliver der taler af rektor Per Michael Johansen, dekan Henrik Halkier og lederen af det nye center Anne Merrild Hansen.

Aalborg Universitet beder om, at man af hensyn til forplejningen tilmelder sig begivenheden. Det kan ske via dette link.

25. august 2016

Engagement giver resultater

Stor interesse for efterårets første netværksmøde


Stemningen og fremmødet var god, da ABN holdt sit første
medlemsmøde på hjemmebanen ved det ny sekretariat
 i Det Arktiske Hus i Aalborg.
Både fremmødet og spændingen var stor, da Arctic Business Network onsdag holdt efterårets første møde. På dagsordenen var blandt andet en præsentation af Stine Bylin Bundgaards PhD-opgave, der analyserer værdien af netværk med ABN som udgangspunkt.

Bundgaard har gennemført et hav af interviews med medlemmer og andre interessenter for at komme til en dybere forståelse af, hvordan netværk virker og skaber resultater.

Stine Bylin Bundgaard har forsket i ABN.
PhD-opgaven er netop indleveret til bedømmelse og skal forsvares senere på året. Stine Bylin Bundgaard hæfter sig især ved, at selv om et medlemsskab af Arctic Business Network er ganske uforpligtende, så viser det sig, at jo flere kræfter man investerer i et netværk, jo mere får man ud af det. Engagement giver resultater, kort sagt.

Den kommende PhD'ers synspunkter blev bekræftet i et oplæg fra Bolette van Ingen Bro, direktør i Cluster Excellence Denmark, der kunne berette om Arctic Business Network som et ganske enestående netværk med en god historie bag sig - og hun mente også, at netværket har en stor fremtid, hvis man ellers får en bedre finansiering, hvor det ikke alene er medlemmernes økonomiske bidrag, der driver værket.

Bolette van Ingen Bro rådgiver danske netværk.
De to oplæg gav en god debat og også noget at tænke over for netværksleder Ellen Arnskjold, der torsdag og fredag deltager i en stor konferencen i Aalborg arrangeret af Cluster Execellence Denmark.

Mødet foregik i Det Arktiske Hus i Aalborg og var således også ABN's første medlemsmøde på "hjemmebane". Mødet foregik på en af sommerens varmeste dage, så helt i den arktiske ånd blev netværksmødet indledt med en ispind.

Mødet gentages i Nuuk den 7. september.

En festlig tid

Som perler på en snor...

For 14 dage siden holdt ABN kaffemik i Det Arktiske Hus
 - og i morgen det Det Grønlandske Hus tur.
Indflytningen i det Arktiske Hus i Aalborg skrider frem med fuld fart - og det medfører også en masse aktivitet og festligheder.

For et par uger siden kunne Arctic Business Netværk byde på kaffemik i forbindelse med, at netværket kom på plads i Det Arktiske Hus - og i morgen den 26. august er det så Det Grønlandske Hus, der kalder til reception kl. 14 - 16. Her bliver der taler af direktør Søren Stach Nielsen og bestyrelsesformand Lise-Lotte Terp, ligesom der naturligvis bliver budt på kaffe, kage og musikalsk underholdning.

Den 9. september kl. 14 går det så løs igen med en fælles reception for Det Arktiske Hus som sådan. Indtil nu er det foruden Arctic Business Network og Det Grønlandske Hus også Arctic Consensus, AAU Arctic, Arctic Educational Network og Grønlands Rejsebureau, der får til huse i det spændende arktiske miljø midt på Vesterbro i det centrale Aalborg.

24. august 2016

Byggeskik-konference med fokus på samarbejde

Klar til renoveringsopgaven

Arktisk Byggeskik II samler deltagere
fra hele den grønlandske byggebranche.
Arktisk Byggeskik II løber af stabelen i Nuuk 14. september 2016. Konferencen samler repræsentanter fra hele den grønlandske byggebranche.

Grønland står i de kommende år overfor betydelige investeringer i boligsektoren. En stor del af de offentlige udlejningsboliger er nedslidte, og der er behov for gennemførelse af omfattende renoverings- og saneringsarbejder. På konferencen Arktisk Byggeskik I i februar blev det anslået, at investeringsbehovet ligger i størrelsesordenen 10 til 12 milliarder kroner.

Det er baggrunden for konferencen Arktisk Byggeskik II, der holdes i Nuuk den 14. september. Her er det planen, at visioner og praktiske erfaringer skal gå hånd i hånd, når repræsentanter fra alle dele af den grønlandske byggebranche – bygherrer, entreprenører, rådgivere, ingeniører, leverandører og myndigheder – mødes for at diskutere, hvordan den store opgave skal løses til størst gavn for det grønlandske samfund.

Konferencen arrangeres af den grønlandske regering, Naalakkersuisut, DTU’s Center for Arktisk Teknologi og Arctic Business Network i fællesskab.

- Vi ønsker at samle alle gode kræfter, så den store opgave løftes bedst muligt.  Vi lægger stor vægt på innovation og udvikling, men vi skal samtidig benytte os af de mange erfaringer, som allerede er samlet i Grønland. Vi har en stor og dygtig byggesektor, hvor mange virksomheder har været i Grønland i adskillige år og derfor har stor erfaring med de mange udfordringer, som det grønlandske klima og infrastrukturen giver. Opgaven er stor, så der er behov for et stærkt samarbejde over Atlanten med danske og udenlandske aktører, der kan bidrage til en konstruktiv debat med viden, erfaringer og inspiration, siger Naalakkersuisoq for Boliger, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen.

- Det er på tide at komme i gang. Opgaven kan ikke udskydes længere, så der er et stort behov for at få lavet en helhedsplan, der fastslår opgavens størrelse, finansiering, metoder og tidshorisont. Der skal træffes nogle afgørende valg – blandt andet om i hvilket omfang, der skal renoveres eller bygges nyt. Det er især vigtigt at få fastslået finansieringsbehovet og ikke mindst hvor pengene skal komme fra, ligesom vi skal have gearet hele uddannelsessystemet, så vi udnytter lokal arbejdskraft bedst muligt, siger Tove Lading fra DTU Artek, der blandt andet står bag uddannelsen af arktiske ingeniører.


- Arctic Business Network har påtaget sig at facilitere processen med at dele viden om, hvordan arktisk byggeskik kan udvikles og formes i fremtiden. Det gør vi, fordi vi tror på samarbejde – ikke blot mellem virksomheder på begge sider af Atlanten, men også på et vidtgående samarbejde mellem virksomheder og det grønlandske selvstyre. Renoveringsopgaven rummer også et stort potentiale for virksomheder, der vil være med til at udvikle nye metoder og produkter, som kan effektivisere renovering og nybyggeri i arktiske områder, siger Poul Hededal, formand for Arctic Business Network, der er et erhvervsnetværk for virksomheder på begge sider af Atlanten. 

Et tilløbsstykke

Stor interesse for hjerneflugtsprojekt

Der er stor forhåndsinteresse for
Verena Hupperts hjerneflugtsprojekt.
Det blev lidt af tilløbsstykke, da Verena Huppert, studentermedhjælp ved Artic Consensus, tirsdag eftermiddag præsenterede sin kandidatopgave for et større publikum.

I opgaven undersøger Huppert, hvad man kan gøre for at forhindre den såkaldte hjerneflugt fra den grønlandske hovedstad, Nuuk, og drager sammenligninger med den tilsvarende indsats i Charlottetown i den canadiske provins Prince Edward Island. Her har man oprettet et særligt departement, der skal koordinere indsats for at bevare den højtuddannede arbejdskraft i byen.

- Der er et klart behov for en koordineret indsats, siger Andes Læsøe fra Læsøe Consulting, der er medlem af Arctic Business Network.

- Verena har undersøgt problemet med hjerneflugt ganske grundigt, og hun kommer oven i købet med nogle forslag til at løse problemet. Jeg er helt overbevist om, at hendes hovedopgave er et godt afsæt til en eventuel PhD-opgave, hvor man komme i dybden med analysen, mener Læsøe.

Præsentationen blev overværet af godt en snes tilhørere, dels i mødelokalet i Det Arktiske Hus i Aalborg og dels via en videostreaming til blandt andet Grønland, hvor flere medarbejdere fra den grønlandske hovedstadskommune Kommuneqarfik Sermersooq lyttede med. Og nede i Tyskland var også Verenas mor med på linjen, da datteren præsenterede sit projekt.

Verena Huppert skal forsvare sin afgangsopgave på Aalborg Universitet i den kommende uge.

23. august 2016

Det virker! Men hvorfor?

Fokus på netværk og klynger

Stine Bylin Bundgaard har skrevet sin PhD-afhandling
 med ABN som case.
Arctic Business Network sætter sig selv under lup, når netværket i morgen holder efterårssæsonens første medlemsmøde.

Netværket har allieret sig med Stine Bylin Bundgaard, PhD-studerende på Aalborg Universitet, som på baggrund af sin afhandling vil holde oplæg om, hvordan relationer opstår, udvikles og vedligeholdes. Stine har igennem de seneste fire år haft ABN som case og vil derfor også kunne sige mere om, hvad ABN har gennemlevet som netværk og de nye muligheder, som er opstået.

Herefter vil Bolette van Ingen Bro, direktør i Cluster Excellence Denmark, give sit bud på hvilke nye værktøjer og vinkler, som virker for netværk og klynger i dag, og hvordan der kan tænkes strategisk i netværk, herunder vinklen ”Netværk-med-netværk” – som ABN fx har gjort siden 2014. Fremfor alt vil hun komme ind på den øgede politiske bevågenhed omkring dannelse og udvikling af netværk og klynger og årsagerne hertil.

Emnet er højaktuelt, da ABN i det tidlige forår opnåede certificering som EU-anerkendt klynge. På dette netværksmødet vil der derfor blive lejlighed til at se nærmere på, hvad ABN som netværk har som sine styrker og anbefalingerne til det videre arbejde.

Mødet foregår i Det Arktiske Hus på Vesterbro i Aalborg onsdag den 24. august kl. 15 - 17. Mødet gentages den 7. september i Nuuk, hvor det vil foregå hos Rambøll, Imaneq 22, klokken 16 til 18.

19. august 2016

Rift om grønlandsk arbejdskraft

Stabile arbejdsmuligheder året rundt er en forudsætning for et godt arbejdsliv

Jens K. Lyberth: - De unge er velkomne til at
 starte arbejdslivet hos Royal Greenland.
- Der bliver rift om kvalificeret grønlandsk arbejdskraft i fremtiden – og derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne giver såvel specialarbejdere som faglærte medarbejderne mulighed for at udvikle sig gennem for eksempel udvekslingsophold og praktikpladser. Det kan blandt andet ske gennem et tæt samarbejde i netværk som Arctic Business Network.

Det mener Jens K. Lyberth, der er direktør for HR og eksterne relationer i den grønlandske fiskerikoncern Royal Greenland.

- Som landsdækkende og international virksomhed har vi i Royal Greenland nogle særlige muligheder for at bidrage til at hjælpe den grønlandske ungdom til et godt liv med stabile arbejdsforhold. Heldigvis er der øget fokus på den store gruppe af unge herhjemme, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Den gruppe er mere end velkomne til at starte deres arbejdsliv hos os og mange af dem vil formentlig have viljen og evnerne til at komme ind i nogle uddannelses- og udviklingsforløb, som sikrer arbejde året rundt, siger Lyberth og slår fast:

Medarbejderne trives, når virksomheden
kan tilbyde arbejde hele året.
- Alle erfaringer viser, at medarbejderne trives og udvikles bedst, hvis vi kan tilbyde arbejde hele året. Derfor prøver vi i høj grad at tilpasse kapaciteten og tilrettelægge produktionen, så det bliver muligt.

- Vi har en kerne af medarbejdere, som har beskæftigelse det meste af året. Vore udfordringer bliver ofte meget store, når vi bliver nødsaget til at tage ekstra arbejdskraft ind i sommerperioden, hvor mange af de rette kompetencer ikke er til stede for at udføre jobbet optimalt. Af forståelige grunde vil mange nyde sommeren på andre måder.

Derfor er Royal Greenland også nødt til at bruge importeret arbejdskraft, forklarer HR-direktøren:

- Vi kan dog ikke komme udenom at tage import af arbejdskraft ind i vore overvejelser, hvis vi ikke kan skaffe arbejdskraften herhjemmefra. Fiskerne vil gerne øge deres indtjening, og vi vil gerne have glæde af de store investeringer, som er foretaget netop for at skabe øget forædling og beskæftigelse.
Derfor har vi i sommermåneder været glade for tilførsel af ekstra sæsonarbejdere, som har søgt beskæftigelse hos os – herunder de såkaldte nordjobbere. 

- Hvis de politiske ønsker om forædling og højere værdiskabelse skal realiseres i højere grad end i dag, vil muligheden for at skaffe den nødvendige arbejdskraft være meget vigtig.  Også i højsæsonen. Og mange undersøgelser viser, at muligheder for helårsbeskæftigelse kan øge interessen for at arbejde indenfor sektoren. En bedre udnyttelse af produktionskapaciteten kan også opnås, såfremt fiskeriet tilpasses, således at der bliver en bedre balance mellem fiskerikapacitet og produktionskapacitet, siger Jens K. Lyberth.

Polarforskere går i luften

Fokus på droner og satellitter

Droner og satelliter giver forskerne nye muligheder.
"Droner, satellitter og andre nye platforme i polarforskning" bliver overskriften på dette års danske polarforskningskonference, der finder sted på DTU i dagene 1. og 2. november.

Konferencen, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, er et samlingssted for danske, grønlandske og færøske forskere, der beskæftiger sig med polarforskning. Sidste år blev konferencen arrangeret af Aalborg Universitet og samlede flere end 100 deltagere fra både forskningverdenen og erhvervslivet.

I oplægget til årets polarforskningskonference hedder det:

"2016 er året, hvor Danmark får en strategi for arktisk forskning, uddannelse og innovation samtidig med en strategi for rummet og droner. De nye strategiske rammer giver anledning til at sætte fokus på hvilke muligheder, der ligger i nye teknologiske platforme og hvordan teknologiske platforme kan understøtte eller forbedre polarforskningen på tværs af forskningsfelter og fagområder. Ambitionen med årets Polarforskningskonference er at fremme konkrete nye ideer og samarbejder, der udnytter droner, satelllitter og andre nye platforme på tværs af forskningsdiscipliner."

Programmet byder blandt andet på Konferencen byder på en præsentation af den nye strategi for arktisk forskning, uddannelse og innovation ved Minister for uddannelse og forskning, Ulla Tørnæs og som nævnt et stærk fokus på de nye nationale strategier for rummet og droner.

Yderligere oplysninger om årets polarforskningskonference kan findes på Polar DTU's hjemmeside.

Whistleblowere i praksis

Kursus i den grønlandske persondatalov

Advokat Eigil Husum underviser
i den grønlandske persondatalov
.
Grønland fik for nylig en ny persondatalov. Loven giver blandt andet arbejdsgivere mulighed for at etablere en såkaldt whistleblower-ordning, hvor medarbejdere anonymt kan rapportere om uregelmæssigheder eller ulovligheder begået i virksomheden.

Sådan en ordning rejser naturligvis en lang række spørgsmål. Dem kan man nu få svar på, når Nuna Advokater i den kommende uge holder kursus om persondataloven. Det sker på tirsdag den 23. august 2016 kl. 14-17 på Hotel Hans Egede.

Underviseren er advokat Egil Husum, Horten, som har arbejdet med den tilsvarende danske persondatalovgivning i adskillige år.

Yderligere oplysninger kan fås hos Nuna Advokater. Det er gratis at deltage, men af hensyn til den praktiske afvikling af kurset bedes tilmelde sig til pd@nuna-law.gl senest fredag den 19. august 2016 kl. 12.00.

16. august 2016

Sådan forhindres hjerneflugt

Specialestuderende deler sit afgangsprojekt

Verena Huppert har undersøgt, hvordan
 man kan forhindre hjerneflugt fra Nuuk.
Arctic Consensus studentertermedhjælp Verena Huppert har netop skrevet speciale om hjerneflugt i Arktis i forbindelse med sit studium på Aalborg Universitet.

Verena Huppert undersøgte, hvordan Nuuk som hovedstad i Grønland håndterer hjerneflugt og fastholder højtuddannet arbejdskraft. Desuden undersøgte hun, hvordan byen kan bruge metoder fra en canadisk by med lignende problemer.

Specialeopgaven førte Verena Huppert vidt omkring i Arktis. Feltarbejdet foregik i både Nuuk, Grønland, og Charlottetown, Canada, og er resulteret i en spændende analyse af tiltag mod hjerneflugt, som kan være interessante at anvende i Nuuk.

Verena Huppert vil gerne dele sine erfaringer, og derfor inviterer Arctic Consensus til et møde med oplæg og diskussion af emnet ”Fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft i Nuuk” med udgangspunkt i Verena Hupperts afgangsspeciale. Arrangementet foregår den 23. august kl. 15 i Det Arktiske Hus i Aalborg.

Prøvehus til 10 millioner

To klimazoner tilpasser huset til arktiske forhold

Sådan kommer prøvehuset til 10 millioner kroner til at se ud.
En udstilling i Venedig i 2012 fører nu til, at et et eksperiment i Nuuk skal teste en en helt ny måde at bygge på i Grønland, og der skal derfor bygges et prøvehus på C. E. Jansensvej i Nuuk.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Tegnestuen Vandkunsten står bag projektet, der var en del af Venedig Biennale 2012.

Formålet med prøvehuset er at udforme en ny type bolig, der er særligt velegnet til det grønlandske terræn og klimaforhold. Eksperimentet skal afdække, hvordan man skaber en bolig med to klimazoner i et arktisk miljø. Prøvehusets to klimazoner består af en varm zone og en kold zone. De to zoner bliver lavet ved at opbygge en trækonstruktion, der bliver beklædt med materialet polykarbonat. På den måde fungerer yderzonen nogenlunde som et drivhus udenom trækonstruktionen, og dermed bliver der stor forskel i temperatur mellem de to zoner – især om vinteren, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.

DTU placerer en familie, som skal foretage en række målinger i huset. Hovedformålet er at finde ud af, hvordan huset opfører sig i Grønlands arktiske klima i forhold til fugt og energi.

- Det bliver højst sandsynligt en forsker fra DTU med familie, som skal bo i huset. I en periode over et par år måler de energiforbrug og vurderer generelt, hvordan det er at bo i huset. Hvis det viser sig at være en rigtig god måde at bygge og bo på, kommer der muligvis en større bebyggelse i gang senere. Uanset resultatet går der dog nogle år, før vi kan se de spændende resultatet, siger Bilo Høegh Stigsen, planchef i Kommuneqarfik Sermersooq og fortsætter:

- Derudover bliver det spændende at se, om et klart to-zonedelt en-familieshus er en god ide i Arktis, og om en yderskal lavet af polykarbonat kan holde til blandt andet vindbelastning og kulde.

Det er efterfølgende planen, at huset skal overdrages til kommunens boligselskab Iserit.

Eksperimentet er støttet med 10 millioner kroner fra den A.P. Møllerske Støttefond til projektering, opførelse og evaluering af prøvehuset. Arbejdet med at etablere prøvehuset forventes at gå i gang i løbet af foråret 2017. Går alt efter planen, står huset klar til indflytning i efteråret samme år.

15. august 2016

Nye lokaler

ABN bød på kaffemik

Glæde ved kaffemikken, da ABN flyttede ind
 i Arktisk Hus. Fra venstre direktør Lise-Lotte Terp, Arctic 

Consensus, direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske 
Hus i Aalborg, direktør Michael Feifer Møller, 2M Steel
 Design og netværksleder Ellen Arnskjold, ABN.
Fredag flyttede Arctic Business Network ind i det nyskabte Arktisk Hus i Aalborg, hvor blandt andet Det Grønlandske Hus og Arctic Consensus også holder til. Det er ligeledes planen, at AAU Arctic, Arctic Education Network og Grønlands Rejsebureau skal flytte ind i huset, som officielt holder åbningsreception den 9. september.

Indflytningen blev markeret med en rigtig grønlandsk kaffemik, hvor en række af ABN-medlemmerne kiggede forbi og blandt andet nød godt af, at netværksleder Ellen Arnskjold havde bagt den klassiske grønlandsk kage, som er et sikkert hit ved alle festlige begivenheder på verdens største ø.

- Det er et spændende miljø, der bliver skabt med Arktisk Hus. Jeg ser frem til et godt samarbejde, som helt sikkert vil kaste en masse synergieffekter af sig, siger Ellen Arnskjold, der fremover vil være at træffe på kontoret de fleste onsdage.
Ellen Arnskjold havde haft gang i ovnen og havde
bagt grønlandsk kage til kaffemikken.

Netværksleder Ellen Arnskjold på det nye kontor i Arktisk Hus i Aalborg.

9. august 2016

Nye grønlandske bachelorer

AAU har succes med grønlandsk jura-uddannelse

Grønlandske Sara Lundblad kan nu
kalde sig bachelor i jura.
Det går godt med North Atlantic Law Programme - en juridisk uddannelse rettet mod Grønland i et samarbejde mellem AAU og Ilisimatusarfik - fortæller uddannelsens leder, lektor Louise Faber fra AAU's juridiske fakultet.

-Umiddelbart inden sommerferien udklækkede vi to nye grønlandske bachelorer i jura. Begge har skrevet projekt om grønlandsk ret, fortæller Louise Faber.

Lektor Louise Faber fra AAU.
Den ene - Sara Lundblad - har lavet en undersøgelse af, om det grønlandske kredsdommer-system med ikke juridiske dommere er i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerets-Konvention. Hun konkluderer, at det grønlandske system overholder konventionen. Projektet er nu sendt til domstolene og advokatsamfundet i Grønland, herunder det udvalg der lige nu er i færd med at vurdere retssikkerheden i Grønland.

Sara har skrevet projektet i gruppe med  en en dansk pige, og de opholdt sig begge i Grønland i nogle måneder for at skaffe retskilder. Advokat Finn Meinel i Nuuk havde pigerne i projektpraktik.

Den anden grønlandske studerende, Mike, har også været ved Finn Meinel. Hun har også skrevet om, hvornår der beskikkes en forsvarer for en tiltalt i en grønlandsk straffesag.

Et grønlandsk bierhverv

Grønlandsk honning har gourmet-potentiale


Af Jesper Hansen

Grønlandsk honning rummer et stort økonomisk
potentiale, mener Grønlands førende biavler.
Der er ikke meget skov i Grønland, men lidt er der alligevel. Ved lufthavnen og den tidligere amerikanske base i Narsarsuaq i Sydgrønland ligger Det Grønlandske Arboret – en temmelig stor forsøgsskov på 150 hektarer.

Ude i denne lidt eksotiske skov mellem træerne går en mand med en ikke mindre eksotisk hobby. En glad mand oven i købet, for hans hobby er blevet til lidt af en succes.

Manden hedder Ole Guldager. Til daglig er han leder på det lille museum i Narsarsuaq, der fortæller historien om, hvordan amerikanerne en sommerdag i 1941 gik i land og i løbet af få måneder byggede en af krigens vigtigste lufthavne dybt inde i det sydgrønlandske fjordsystem. Det anslås, at flere end 10.000 fly mellemlandede i Narsarsuaq under krigen - og i krigens sidste dage var det hundredvis af fly hver eneste dag.

Ole Guldagers hobby er biavl, og bistaderne står for enden af bygdens eneste vej på et sted, hvor der under verdenskrigen og Korea-krigen var et amerikansk hospital. Hospitalet er væk nu. Kun en skorsten står tilbage, og stedet er nu skov med lærk, birk og poppel som de vigtigste træsorter.

Ole Guldagers bier står lunt og trygt
 i Det Grønlandske Arboret i Narsarsuaq.
 - Det er vel de færreste, der forbinder Grønland med bier og honning, men det findes, og det er endda en fornuftig forretning, fortæller Guldager med et smil, mens han tjekker bistaderne iført fuld biavler-ornat. Allerede i halvtredserne var der forsøg med biavl blandt de sydgrønlandske fåreholdere, men det gik lige så stille i stå, og bierne døde efterhånden.

Der kom først for alvor fart i den grønlandske biavl, da antropologen Ole Hertz i slutningen af 90’erne flyttede 20 bifamilier fra Læsø til Grønland. Det skete i et forsøg på at redde Læsøs oprindelige brune bi, der på det tidspunkt var truet af den genetisk set stærkere og mere produktive gule bi, så man kan med en vis ret hævde, at den lille ø mellem Göteborg og nordjyske Frederikshavn har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af det grønlandske bi-erhverv.

Ole Guldager har importeret brune bier fra Nordsverige.
 Det gik imidlertid ikke så godt med bierne fra Læsø.

 - For det første var bierne desværre inficeret med en mide, der svækkede dem. For det andet er 20 bifamilier alt for lidt til at undgå indavl – og det tog i løbet af en årrække livet af bierne fra Læsø, der i 2006 var reduceret til tre bifamlier.

 - Der var simpelthen behov for nye dronninger, fortæller Ole Guldager. I Danmark er sådan, at man kan købe en dronning med dags varsel på bicentralerne og så komme videre med det samme.

Sådan er det ikke i Grønland, for det er ikke nogen helt nem sag at transportere dyr over landegrænserne. Det kræver meget papirarbejde, men i 2012 fik Grønland en helt ny bestand af brune bier fra Nordsverige. De svenske brune bier er mere hårdføre og betydeligt bedre rustet til det til tider temmelig barske klima i Sydgrønland. Den brune bi kan arbejde ved temperaturer tre grader lavere end den gule bi.

Klimaet er nemlig barsk i Narsarsuaq i vinterhalvåret. Middeltemperaturen i juli er 10,3 grader mod -6,8 i januar. Desuden er Narsarsuaq ganske udsat for voldsomme orkaner, der kan lamme trafikken i lufthavnen i dagevis, hvad de fleste rejsende i området har erfaret på egen krop. Forfatteren til denne artikel har en gang siddet på det lille hotel i Narsarsuaq og ventet på godt vejr i fire dage.

Der er heller ikke risiko for, at de svenske bier kan forvandle sig til en invasiv dyreart, for de brune bier kan ikke leve i Grønland uden menneskets mellemkomst og kan ej heller parre sig med de to eksisterende grønlandsk humlebi-arter, så eksperterne frygter ikke dette problem.

Set fra Ole Guldagers side er det også en anden stor fordel ved den brune bi, der er mindre aggressiv end gule bier. Ikke at det er et problem for Ole Guldager, der er en erfaren biavler, men han drømmer om at udvikle biavler-erhvervet til andre steder i Grønland – og derfor gerne lærer fra sig til de grønlandske fåreavlere i området. Han er begyndt selv at lave dronninger, og der er flere biavlere nær Narsarsuaq. Desuden er der en enkelt biavler ved Arsuk tæt på den tidligere danske flådestation i Grønnedal.

- Der må være potentiale til en eksport-succes, siger
 den grønlandske biavler Ole Guldager om
den grønlandske honning.
Ole Guldager har selv 25 bistader og producerer næsten et halv ton honning om året. Han vurderer, at området skal op på omkring 100 bifamilier, før den grønlandske bi-bestand kan blive bæredygtig rent genetisk set, så man kan undgå indavl. Det er naturligvis de senere års varmere klima i Arktis, der gør biavl i Grønland muligt.

- Varmen er naturligvis en forudsætning for honningproduktionen – og det er varmen, som giver os medvind. Vinteren i år var temmelig hård, og jeg mistede mange dronninger, men foråret kom usædvanligt tidligt, ligesom sommeren i år har været varm ind til nu, så produktionen i år bliver på niveau med sidste år, anslår Guldager.

Ole Guldager tapper sin honning på glas med 125 gram. De sælges i blandt andet de grønlandske Brugser og i butikskæden Pisiffik til 60 kroner glasset. I lufthavnen i Narsarsuaq sælger souvenirshoppen Guldagers honning til 50 kroner glasset. Det giver en kilopris på 400 kroner, der kan sammenlignes med de cirka 100 kroner, som man typisk giver for dansk bihonning købt ved landevejen eller i gårdbutikker.

Den grønlandske honning er selvfølgelig et sikkert souvenir-hit, men den er også lidt af en delikatesse, der er meget brugt af kokke, som dyrker det nye nordiske køkken. Den grønlandske mad-ambassadør og nestor i det grønlandske gourmetkøkken Ane Sofie Hardenberg siger:

- Honningen fra Narsarsuaq smager godt - der er meget timiansmag – og den er helt eminent som smagsforstærker til saucer.

 Ole Guldager har planer om at øge sin egen bestand af bier til måske 50 eller 60 stader. Det giver også mulighed for at begynde at producere Gelée Royale, der er den særlige honning, som bierne fodrer dronningen med. Den er ekstra rig på vitaminer og mineraler og sælges i vidt omfang til medicinal-industrien, der bruger produktet i kosttilskud og helseprodukter.

 Det meste af Guldagers honning-produktion går til hjemmemarkedet, men han ser også store perspektiver i en eventuel fremtidig eksport til blandt andet Danmark. I første omgang nok mest til gourmet-restauranter, men biavleren er heller ikke blind for de muligheder, der ligger i forbrugernes ønsker om fødevarer med en god historie bag.

- Der må være potentiale til en eksportsucces, der ikke kræver store offentlige investeringer og tilskud, siger en optimistisk biavler, der i det hele taget har store forventninger til fremtidens grønlandske honningproduktion:

- Stort set hver eneste fjord fra Kap Farvel og op til Nuuk har inde mellem fjeldene et mikroklima, der kan bære biavl, selv om indlandsisen kun er få kilometer væk. Der er altså tale om hundredvis af egnede steder, der kan ernære en familie uden offentligt tilskud, som det ellers er normalt i den grønlandske landbrugsproduktion, siger biavleren, der selv har biavlen som bierhverv.

Så summa-summarum: Den grønlandske biavl har det godt, og der er store fremtidsperspektiver, selv om det i første omgang gik galt med de nordjyske bier fra Læsø. Biavl er et bi-erhverv med store muligheder i Grønland.

Artiklen blev bragt første gang i Nordjyske Stiftstidende 31. juli 2016.

8. august 2016

Spændende efterårsprogram

Sommerferien er forbi

Tør sommer i Tasiilaq. Foto: Wikipedia
Om vejret nu er godt eller ej i sommerferien kan altid diskuteres, for det er jo lidt af en smagssag, men her på redaktionen har vi i hvert fald noteret, at sommeren har budt på hele to rekorder i Grønland.

DMI meddeler, at juli har været den tørreste måned nogensinde i Tasiilaq på østkysten, hvor der kun faldt 0.1 mm regn. Det er ikke sket før i den tid, hvor der har været systematiske vejrobservationer i byen.

Sommeren har også budt på en bemærkelsesværdig kulderekord. Den 1. august registrerede DMI’s målestation på Summit på indlandsisen hele -30,7 °C.

- Det er den laveste julitemperatur, vi har fra den måler. Teknisk hører rekorden til juli, fordi den falder inden for det måledøgn, som slutter 1. august klokken 06.00 UTC , siger John Cappelen fra DMI. Den tidligere rekord var på -27,7°C den 30. juli 1992.

Men uanset hvordan vejret har været eller hvordan det bliver, kan medlemmerne af Arctic Business Network se frem til et spændende efterår.

Allerede nu på fredag inviterer netværket medlemmerne til kaffe og Grønlandsk kage på netværkets nye kontor i Det Arktiske Hus på Vesterbro i Aalborg.

Første medlemsmøde efter ferien er 24. august i Aalborg og 7. september i Nuuk, hvor der bliver sat fokus på at optimere værdien af medlemskab af netværk og klynger. ABN har inviteret to oplægsholdere, som vil fokusere på, hvordan netværksrelationer opstår, hvordan dynamikken i netværk og klynger kan skabe nye muligheder for samarbejder, ide-skabelse og forretningsmuligheder samt hvilke værktøjer, der understøtter udviklingen.

Senere på året vil der være netværksmøder i arbejdsgrupperne for Arktisk Byggeskik og Arktiske Fødevarer, ligesom der bliver søsat et spændende nyt ABN-tema, der skal fokusere på Arktisk Affald og Genanvendelse.

 En af efterårets helt store begivenheder bliver Arktisk Byggeskik II, som netværket arrangerer i samarbejde med Artek. Konferencen, som har et bredt fokus på på mulighederne for transatlantisk samarbejde om det grønlandske byggeri, løber af stabelen den 14. september i Nuuk. Konferencen følger den succesfulde konference i februar, blev ABN blev inviteret til at lave en opfølgende konference med et tema om, hvordan samarbejde hen over Atlanten kan bidrage til en bedre byggeskik.

 Vi skal heller ikke glemme Polarfish-messen i Sisimiut, der er Nordatlantens største af sin art. Det sker den 23-25. september. ABN har deltaget i planlægningsarbejdet og bidrager blandt andet til et planlagt eksportforløb, hvor ABN medvirket til etableringen af mentorordninger for virksomheder med eksportpotentiale.

Læs mere om både ABN's og andre aktørers arktiske arrangementer på ABN's hjemmeside.