29. maj 2019

Medlemsmøde: En kompleks operation

ABN besøgte Mittarfeqarfiit

Niels Grosen fortæller om grejet i en moderne lufthavn. 
- Det bliver en meget kompleks operation, når vi skal drive lufthavnen i Nuuk, samtidig med at man bygger en helt ny, fortalte konstitueret direktør Niels Grosen fra Mittarfeqarfiit og anlægschef Martin Møller tirsdag eftermiddag, da Arctic Business Network var på besøg hos det grønlandske lufthavnsvæsen.

Netværksmedlemmerne fik en grundig præsentation af det nye lufthavnsprojekt i Nuuk med en gennemgang af byggeriets faser og driften af lufthavnen samtidig med byggeriet.

Men i det hele taget er det en kompleks operation at drive en lufthavn - nybyggeri eller ej. På mødet fortalte Grosen også om navigationssystemerne og de mange støttesystemer, der gør flyvning til sikker oplevelse.

Udover fortællingen om de meget komplekse operationer i en moderne lufthavn fik medlemmerne af Arctic Business Network også også en spændende rundvisning i lufthavnen, hvor de var på en rundtur til hangarerne, forpladsen og selve landingsbanen.

Nyt isenkram

Autonom båd logger data fra Ishavet 

Den sejlende drone er testet ved Nuuk. Foto:Lasse Vesterled
Fire studerende ved ingeniøruddannelsen på Aarhus Universitet har bygget en såkaldt autonom båd - en sejlende drone, som kan bruges til at undersøge arktiske farvande. Projektet har netop indbragt de studerende en førsteplads i verdensmesterskabet for robotdesign.

Den autonome både, som kaldes Arcab, har teknisk udstyr til at logge informationer om dybde, strømninger, temperatur, saltindhold i vandet hvert eneste sekund. Tilsammen udgør disse data noget nær en guldgrube af viden, som klimaforskere kan bruge til blandt andet at bestemme andelen af smeltevand fra is i havet og dets evne til at optage CO2 fra luften, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

- Indtil i dag har forskerne gennemført deres ekspeditioner på store skibe, hvor de har stukket forskelligt måleudstyr ned i havet. Det er klart, at det er en dataindsamlingsform med store begrænsninger. Det er dyrt og tidskrævende, og så er det umuligt at komme tæt på isbjergene eller ind i de små fjorde på lavt vand. Med Arcab løser vi det problem, siger en af de studerende, Lasse Vesterled.

De fire studerende testede Arcab nær Nuuk i januar - og det har resulteret i mange rosende ord:

- Den her båd er en fantastisk teknologisk opfindelse, som kan hjælpe forskere i deres arbejde med at lave klimamodeller og med at forstå effekterne af den globale opvarmning, siger Claus Melvad, Ingeniørdocent, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Arcab har også indbragt de fire studerende en fornem førsteplads blandt 150 finalister i dette års verdensmesterskab i robotdesign.

De studerende har udviklet båden i tæt samarbejde med Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet. Læs mere.


Oplev Arktis og Antarktis

Temmelig vildt krydstogt

Sådan forestiller rederiet sig, at det vil se ud,
når Sea Club Innovation anløber Antarktis.
Foto: Sea Dream Yacht Club
Om knap tre år - fra februar til maj 2022 - kan man opleve både Antarktis og Arktis på samme krydstogt.

Det er rederiet Sea Dream Yacht Club, der kommer med det nye tilbud, hvor man på en 88 dage lang rejse sejler ud fra Ushuaia i Argentina med kurs mod Antarktis. Herefter går turen til blandt andet Chile og Brasilien, inden man sejler over Atlanten mod Europa, hvor der bliver ophold i blandt andet København.

Herefter op langs den norske kyst til Svalbard, hvor man tjekker ud i Svalbard - formentlig en del oplevelser rigere.

Turen foregår med rederiets nyeste skib - Sea Club Innovation, der søsættes i efteråret 2021 - og som angiveligt byder på luksus i verdensklasse.For eksempel den 93 kvadratmeter store Heyerdal suite, hvor prislappen for de tre måneder til søs lyder på godt 146.000 pund - cirka 1.250.000 kroner - men så er køleskabet også fyldt, lover rederiet.

Priserne for et krydstogt fra Antarktis til Arktis begynder ved godt 51.000 pund pr person.

Se mere på Sea Dream Yacht Clubs hjemmeside.

Nyt fra Polarfronten

Ny hjemmeside

Sådan ser den ny hjemmeside ud...
Polarfronten, det populærvidenskabeligt medie, der fortæller om videnskab og forskning i Arktis – primært Grønland, har netop fået ny hjemmeside.

Den ny hjemmeside kan læses på desktop, tablet og smartphone. Artiklerne vil være kortere nyheder eller længere features – lidt i stil med de tidligere numre af pdf-versionen af Polarfronten, men tilpasset kravet om at artiklerne skal kunne læses på de tre medieplatforme.

- Vi forventer at kunne sætte en ny artikel på hjemmesiden en gang om ugen. Der vil blive lagt en lille appetitvækker på Polarfrontens Facebookside, når der er nyt, oplyser redaktionen.

Polarfrontens åbningsartikel er en opfølger på nyheden fra november 2018 om fundet af det gigantiske meteorkrater ved Hiawatha-elven i Nordvestgrønland. Arbejdet med nedslaget fortsætter – for hvornår var det lige, at meteoren slog ned?

Desuden bringer Polarfronten en ny artikel om sexuelt misbrug af børn i Grønland.

Polarfronten begyndte som printmagasin på Dansk Polarcenter i 1998. I 2009 overgik bladet til Forsknings- og Innovationsstyrelsen i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation. I 2012 blev det muligt takket være midler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde, at Polarfronten kunne blive overtaget af Det Grønlandske Selskab (DGS). Flytningen til DGS markerede også et skift fra printmedie til digitalt medie.

27. maj 2019

Netværksmøde i Aarhus

Fokus på logistik

ABN besøger Aarhus Havn og Lundsøe.
 Foto: Aarhus Havn
Det er med fokus på logistikken, når Arctic Business Network onsdag den 12. juni inviterer til netværksmøde i Aarhus.

På mødet bliver der mulighed for at høre nærmere om Aarhus Havn og en lejlighed til at komme bag afspærringerne i den store havn, som Royal Arctic Line efter planerne vil bruge fra efteråret. Mødet byder også på en mulighed for at høre mere om Lundsøe Coldstores & Logistics. Firmaet har store planer for Aarhus Havn, hvor man er i gang med en trecifret millionudvidelse af frysekapaciteten.

Netværksmødet begynder klokken 12 med en let frokost. Senere bliver der rundvisning og orientering hos Lundsøe. Eftermiddagen slutter med en rundvisning på havnen.

Tilmelding til sekretariatet.

Ny direktør i nord

Fra DGH-Aalborg til Avannaata Kommunia

Søren Stach Nielsen bliver ny administrerende
 direktør i Avannaata Kommunia
.
Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har ansat Søren Stach Nielsen som administrerende direktør i Avannaata Kommunia med tiltrædelse 1. juli.

Søren Stach Nielsen kommer fra en stilling som direktør i SuliNuuk ApS. Han har tidligere haft direktørstillinger i Grønlands Hjemmestyre og var i en årrække direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Desuden har han på cv'et et job som departementchef i Formandens Departement i Naalakkersuisut.

Søren Stach Nielsen er 57 år og er uddannet kandidat i teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning på Roskilde Universitet.

Civilist på militær skolebænk

Forbindelsesofficer

Kursusdeltagerne på trappen foran
 Arktisk Kommando. Foto: Arktisk Kommando
Arktisk Kommando har netop gennemført årets andet introduktionskursus til kommandoens arbejde i Nuuk. Kurset, der på militærsprog kaldes Joint Arctic Operations Course, har både militærfolk og civilister som deltagere. Målet er at klæde medarbejdere og samarbejdspartnere bedre på til planlægning og operationer i Grønland og på Færøerne.

Blandt deltagerne i kurset var Kisser Thorsøe fra GEUS i Nuuk:

- Det har været interessant at være med på ugens kursus. Jeg har fået en større indsigt i, hvordan Arktisk Kommando opererer, for eksempel ved redninger, som vi også kan risikere at blive en del af, siger Thorsøe, der er den første lokale samarbejdspartner, som har taget kurset.

- I løbet af året, men specielt om sommeren, har GEUS mange forskellige former for feltarbejde i Grønland, og skulle disse få brug for hjælp, kan jeg nu bedre agere forbindelsesofficer mellem Arktisk Kommando og GEUS’ medarbejdere.

Udover redninger er der blandt andet blevet undervist i fiskeriinspektioner, arktisk miljø, overvågning, forskning i Grønland, de tilknyttede sejlende og flyvende enheder, havret og meget andet.

Kursisterne, der består af Arktisk Kommandos nye medarbejdere og samarbejdspartnere, er nu bedre klædt på til planlægning og ledelse af operationer både i Grønland og på Færøerne.

Friske torsk

Nutaaq Cod produktionen i gang igen

Royal Greenland fragter de levende torsk til fabrikken
 i Maniitsoq, hvor de forarbejdes til
kvalitetsproduktet "Nutaaq Cod". Foto: Royal Greenland
Nu er torskesæsonen i gang, og Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq har modtaget årets første levende torsk fra et stort område langs den grønlandske vestkyst.

- Brøndbåden ”Maniitsoq” hentede de første levende torsk i Atammik området den 2. maj. Siden har vi modtaget større eller mindre mængder torsk fra Atammik og Maniitsoq området. Flere fiskere i Kangaatsiaq området har meddelt, at de er klar til at indhandle levende torsk til brøndbåden ”Maniitsoq”, siger fiskerikonsulent i Maniitsoq, Lauritz Kreutzmann.

Fiskere fra Maniitsoq, Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Kangaatsiaq og Sisimiut har indtil videre modtaget net-bure, hvor de levende torsk skal opbevares. Fiskeriet foregår med bundgarn. Sidenhen fragter brøndbåden de levende torsk til produktion til det delikate produkt Nutaaq Cod på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq.

- Vi har indtil videre udleveret 133 net-bure ud af 157 net-bure, vi har til rådighed. Fiskere fra Atammik i syd og fiskere i byer og bygder til Qeqertarsuaq området har i år tilladelse til at deltage i fiskeri af levende torsk. Vi har stadig net-bure, der kan udleveres til fiskere, der gerne vil deltage i fiskeriet af levende torsk, siger Lauritz Kreutzmann.

Torsk, der er fanget i bundgarn, kan holdes levende i net-bure i op til 14 dage, indtil de fragtes til produktion på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq.

24. maj 2019

Ny partner

Nuna Advokater styrker kompetencerne

Advokat Peter Schriver og advokat Helen Kibsgaard
 er nu partnere i Nuna Advokater.
Advokat Helen Kibsgaard tiltræder 1. juni som partner i Nuna Advokater, Nuuk, meddeler selskabet, som betegner sig selv som Grønlands førende advokatfirma.

Helen Kibsgaard har som advokat gennem mange år beskæftiget sig med grønlandske erhvervsretlige forhold i samarbejde med Nuna Advokater og er en kapacitet inden for særligt råstofområdet, udarbejdelse og forhandling af kontrakter, samt konkurrenceretlige forhold i Grønland. Hun har derfor allerede et indgående kendskab til grønlandske forhold og vil være et velkendt ansigt hos flere af vores klienter, skriver Nuna Advokater på firmaets hjemmeside.

Det hedder videre, at Helen Kibsgaard også har en solid og meget bred erfaring med rådgivning i relation til generelle erhvervsretlige og selskabsretlige forhold, internationale kontrakter, distributionsforhold, CSR, køb og salg af virksomheder, due diligence processer samt rekonstruktioner.

- Der er tale om en markant styrkelse af kontorets kompetencer – særligt i forhold til vores grønlandske erhvervsklienter og i forhold til internationale klienter, der driver eller påtænker at drive aktivitet i Grønland. Vi ser frem til, at såvel vi som vores klienter kan nyde godt af Helens omfattende viden og erfaring, skriver Nuna Advokater på hjemmesiden.

Oprydning efter krigen

Tomme tønder skal væk

Tomme tønder ved Marraq.
Nu skal der ryddes op efter den amerikanske tilstedeværelse i Grønland under anden verdenskrig. Det blev der afsat 180 millioner kroner til i det seneste forsvarsforlig - og nu tager Kommuneqarfik fat på arbejdet ved de tidligere landingsbaner ved Marraq syd for Nuuk og Ikkatteq ved Tasiilaq.

Arbejdet er netop sendt i licitation. De første opgaver skal udføres hen over sommeren og forløber over tre uger hvert sted.

- Det er dejligt, at det egentlige oprydningsarbejde endelig kommer i gang, og selvfølgelig skal det gøres ordentligt. Derfor er forarbejdet en del af udbuddet. Vi skal blandt andet have fundet ud af, hvordan arbejdet kan gøres bedst, når det kommer til den resterende del af oprydningsaktiviteterne på de to lokaliteter, siger Miljøchef Frank Rasmussen.

Sommerens arbejde på de to lokaliteter skal blandt andet tilvejebringe viden om, hvordan oprydningen håndteres bedst muligt. Derudover forventes også igangsætning af miljøscreeninger, som i første omgang skal danne grundlag for vurdering af behovet for yderligere miljøundersøgelser.

Sporene efter den amerikanske tilstedeværelse har stor kulturel og historisk betydning. Derfor forventer Kommuneqarfik Sermersooq, at bevaringsværdige dele på Ikkatteq vil blive efterladt som det står.

Udbudsmaterialet kan downloades her.


10 år med selvstyre

Seminar

Det grønlandske selvstyre fylder ti år.
Den 21. juni - på den grønlandske nationaldag - er det ti år siden, at det grønlandske selvstyre blev indført. Samtidig er det 40 siden, at det grønlandske hjemmestyre blev indført.

Det er temaet for et seminar, som arrangeres af Dansk Institut for Internationale Studier mandag den 3. juni. Her vil instituttet reflektere over, hvordan det grønlandske samfund har udviklet sig, og hvordan fremtiden kan tænkes at se ud.

- Dette seminar undersøger, hvor Grønland er på vej hen – og kaster lys over de muligheder, udfordringer og dilemmaer, som Grønland står over for på denne mærkedag, lyder det i invitationen.. 

DIIS har inviteret seks oplægsholdere fra Grønland til at give deres vurdering af, hvad selvstyret har betydet for Grønland og til at diskutere, hvad selvstændighed vil betyde for de enkelte samfundsområder og for Grønland som helhed.

Talerne er Jakob Janussen, tidligere direktør for Hjemmestyret, formand for den grønlandsk-danske selvstyrekommission og æresdoktor ved Ilisimatusarfik, Minik Rosing, professor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Nauja Bianco, grundlægger & direktør for Isuma Consulting, Signe Ravn-Højgaard, adjunkt, Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik, Ilisimatusarfik, Naja Carina Steenholdt, Ph.d.-studerende, Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik, Ilisimatusarfik, Mininnguaq Kleist, repræsentationschef, Grønlands Repræsentation i Bruxelles, Marc Jacobsen, Ph.d.-studerende, Statskundskab, Københavns Universitet og  Astrid Nonbo Andersen, gæsteforsker, DIIS.

Man kan læse mere om seminaret på DIIS' hjemmeside.

22. maj 2019

Netværk ser på lufthavne

Nyt netværksmøde i ABN

Nu kan ABN-medlemmerne igen
møde Niels Grosen fra Mittarfeqarfiit.
De grønlandske lufthavne, der er samlet i det selvstyreejede selskab, Mittarfeqarfiit, bliver temaet for det næste netværksmøde i Arctic Business Network.

Tirsdag den 28. maj mellem 16 og 18 mødes netværket på Mittarfeqarfiits hovedkontor i Teletårnet i Nuuk. Her vil konstitueret direktør Niels Grosen fortælle om nu- og fremtiden set fra selskabets perspektiv.

Det er ikke første gang, at medlemmerne af Arctic Business Network møder Niels Grosen og hans altid spændende og engagerede fortælling om livet i det grønlandske lufthavnsselskab. I 2017, hvor lufthavnsdebatten var på sit højeste, besøgte netværket Mittarfeqarfiit i lufthavnen i Nuuk, hvor man hørte om de mulige fremtidsperspektiver i den lufthavnspakke, der senere blev vedtaget og nu er på vej til at blive ført ud i livet med blandt andet en forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat.

Tilmelding til mødet til Arctic Business Network-sekretariatet.contact@arcticbusinessnetwork.com

Fra net til bænk

Nyt liv til gamle fiskenet

Nu kan nuummiutterne slå bagen i gamle fiskenet.
Kommuneqarfik Sermersooq har netop genbrugt gamle fiskeredskaber til at lave nye bænke i Nuuks bymidte.

Cirka 32 tons gamle fiskenet, trawl og langliner er blevet sorteret, renset og opdelt. Her ender det som råmateriale, som plastindustrien kan bruge til nye produkter. Og altså også nye bænke.

Det er renset granulat fra gamle fiskenet, der bliver brugt som råmateriale. Råmaterialet bliver opvarmet, smeltet og sprøjtet ind i en støbeform. Her har kommunens samarbejdspartner Plastix A/S , der er specielist i at omdanne gamle fiskeredskaber, renset granulatet, så forurening, der engang har siddet på fiskenet og trawl fjernes, og derfor ikke bliver ført videre i de nye produkter.

 Den helt rene plastik, der anvendes, betyder, at bænkene senere kan kværnes og genanvendes til andre formål. På den måde har materialet også en genanvendelse, når det ikke længere skal anvendes som bænk. Udtjente fiskeredskaber har tidligere givet mange udfordringer, da det er svært at håndtere på en fornuftig måde – og derfor ofte blot er endt som fyld på landets dumpe.

- Vi arbejder benhårdt for at reducere den samlede mængde affald der ender på dumpene. Fiskeredskaber er en stor del af dette, og vi er glade for at være kommet så langt med netop dette tiltag, da vi ved, at det skaber rigtig store problemer. Specielt hvis den blot efterlades i naturen eller havet, siger Jonas Søndergaard, som er facility supervisor i Kommuneqarfik Sermersooq.

Vejen til frihed

Ny vej er en god forretning

Vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut vil
skabe mange hotelpladser, fastslår ny rapport.
"Vejen til frihed" kalder professor Minik Rosing planerne om en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut i en rapport, som Qeqqata Kommunia og Arctic Circle Business netop har offentliggjort.

Rapporten viser, at private investeringer i turistovernatningsfaciliteter vil gøre anlæggelsen af Arctic Circle Road, som vejen kaldes, samfundsøkonomisk rentabel. Det fastslås, at Arctic Circle Road bør finansieres af det offentlige, da den stigende turisme medfører store personskatter og afgifter til det offentlige.

Nuværende private aktører med aktiviteter i regionen vil opføre 838 sengepladser til turister i hoteller, lodges og hytter, når Arctic Circle Road anlægges. De mange turistsenge opføres i Sisimiut, langs vejen og særligt i Kangerlussuaq. Den nye veje betegnes i rapporten som en "Game Changer", der vil give billig fleksibel og uafhængig transport mellem to byer, åbne et helt nyt landområde samt sikre grundlaget for hotelinvesteringer i Kangerlussuaq, hvor ingen private aktører har turdet investere, efter lukningen af den amerikanske base.

-  Arctic Circle Road giver turistaktørerne mulighed for at få endnu mere ud af det brand, som Destination Arctic Circle har opbygget gennem mange års samarbejde mellem Arctic Circle Business, virksomheder, kommunen og frivillige organisationer. For eksempel vil deltagere i Arctic Circle Race i fremtiden kunne køre fra Kangerlussuaq til Sisimiut før eller efter langrendsløbet og undervejs bo i mere luksuøse faciliteter, siger Arctic Circle Business i en kommentar til rapporten.

Rapporten kan downloades her.

Pris til Hotel Sisimiut

Ros til iværksættere

Hotel Sisimiut har øje for mulighederne,
 mener Grønlandsbanken.
Hotel Sismiut fik forleden overrakt Grønlandsankens iværksætterpris 2019.

- Begrundelsen for kåringen af Anette og Bo Lings som modtagere af Erhvervsfondens Iværk-sætterpris 2019 er, at de med udgangspunkt i Sisimiut og med stor faglighed, engagement og ihærdighed gennem en årrække har forædlet og videreudviklet erhvervsaktiviteter og særligt turisttilbud i og omkring Sisimiut, sagde formanden for Grønlandsbankens Erhvervsfond, Kristian Lennert.

- Anette og Bo Lings har vist, at der i ethvert område kan skabes helt særlige oplevelser. Senest er oplevelses-paletten udvidet med unikke muligheder for fisketure i et fiskeområde af international klasse, hvor nye rammebetingelser med mulighed for koncession på en elv dermed udnyttes.

- Særligt prisværdigt er det at se, hvordan det er lykkedes for Anette og Bo Lings at sprede aktiviteterne i området og henover året og hvordan de forskellige elementer i tilbuddene spiller sammen og understøtter en helhedsoplevelse ved et besøg i Sisimiut. I en tid, hvor den grønlandske infrastrukur står for at blive ændret og udvidet, er det vigtigt at have øje for og fokus på alle de muligheder, der findes i forhold til at skabe oplevelser for kommende nye turister og dermed også tiltrække flere turister, tilføjede Lennert i sin motivation.

Ny lufthavnsdirektør

Skal lede nødvendige forandringer

Henrik Estrup skal lede de grønlandske lufthavne
gennem nødvendige forandringer fra 1. juni.
Mittarfeqarfiit, der driver de grønlandske lufthavne, helistops og hotellerne i Narsarsuq og Kangerlussuaq skal have ny direktør fra 1 juni.

Det bliver Henrik Estrup, der afløser Marie Fleischer, som tidligere på året stoppede i jobbet efter "gensidig overenskomst".

Henrik Estrup har en mange års ledelsesmæssig erfaring, senest som direktør i Arssarnerit. Tidligere har Henrik Estrup været direktør i Nuuk Imeq A/S, Great Greenland A/S og Nukissiorfiit.

Henrik Estrup ser frem til det nye job:

- Mittarfeqarfiit er en af Grønlands største virksomheder, som har stor indflydelse på hele trafik-infrastrukturen i Grønland. Jeg har tidligere ledet flere store grønlandske virksomheder, og ser frem til at arbejde sammen med de mange dygtige, kompetente og engagerede medarbejdere i Mittarfeqarfiit. Jeg ser også frem til at føre virksomheden gennem de kommende nødvendige forandringer, som følge af de generelt øgede krav til virksomheden, men også som følge af anlæggelsen af de nye lufthavne i Grønland, forklarer Estrup.

14. maj 2019

Genvalg til bestyrelsesmedlemmer

Fredelig generalforsamling


Dirigent Thor Suhr (nr. to fra venstre) havde et let job.
Årets generalforsamling i Arctic Business Network, som foregik i Nuuk mandag eftermiddag,
foregik fredeligt og var overstået på tre kvarter.

Dagsordenen fulgte vedtægterne -og der var ingen indkomne forslag, så dirigent Thor Suhr fra Nuna Advokater havde et let job.

Formand Poul Hededal indledte med at byde velkommen til nye medlemmer: Deres Auto, Inuit Recruitment og XPloration Services.

Genralforsamlingen samlede en god snes medlemmer.
Hededal aflagde en beretning, der vidnede om mange spændende arrangementer, men også om en forening, der hviler på et forholdsvist spinkelt grundlag. Formanden fremhævede arrangementer i 2018 som delegationsrejserne til København og Island - og fremhævede den slags aktiviteter som et eksempel på værdien af et erhvervsnetværk.

Bestyrelsesmedlemmerne Poul Hededal og Allan Frost var på valg. Begge modtog genvalg med akklamation.

Der var genvalg til formand Poul Hededal (i midten) og
 bestyrelsesmedlemmet Allan Frost, der deltog
på telefon fra Danmark.
Efter generalforsamlingen var der netværksmøde i samarbejde med Arctic Consensus, hvor der var mulighed for at seniorådgiver Jari Vilén fra EU's tænketank, European Political Strategi Centre.

9. maj 2019

Generalforsamling

Den årlige status

Bestyrelsen fotograferet på generalforsamlingen i Nuuk
 for to år siden. Fra venstre formand Poul Hededal,
næstformand Henrik Rafn, Allan Frost og Jens K. Lyberth. 
Det er generalforsamlingstid - og på mandag er det Arctic Business Networks tur.

Traditionen tro i ulige år foregår generalforsamlingen i Grønland, nærmere bestemt på Hotel Hans Egede i Nuuk kl. 15.00 lokal tid.

Sekretariatet har desuden sørget for, at interesserede medlemmer i Danmark og andre steder i Grønland kan deltage i generalforsamlingen via konferencetelefon. Det kan man alt sammen få meget mere at vide om ved at kontakte netværkssekretariatet.

Dagsordenen vil følge vedtægterne.

Samme dag som generalforsamlingen har netværksmedlemmerne mulighed for at deltage i en netværksmiddag på Restaurant Unicorn. Også her kan man få mere at vide ved at kontakte sekretariatet.

Fokus på EU

Arktisk dialogmøde

Jari Vilén. Foto: Wikipedia
Arctic Business Network inviterer i samarbejde med Arctic Consensus til et spændende seminar i Nuuk, hvor man kan høre mere om EU og Arktis.

Overskriften er EU's Arctic Policy - a Role for Business. Dagens taler er ambassadør Jari Vilén, der er seniorrådgiver i EU's tænketank, European Political Strategi Centre, i arktiske spørgsmål. Vilén er ved at lægge sidste hånd på et papir, som skal forberede den kommende nye EU-kommission på de arktiske spørgsmål. Jari Vilén vil dele sine tanker med mødedeltagerne og lægge op til diskussion om, hvordan erhvervslivet kan bidrage den sammenhæng.

Jari Vilén stammer fra den finske del af Sápmi og har før sin diplomatiske karriere ved EU været medlem af det finske parlament og desuden minister for udenrigshandel og EU-anliggender.

Dialogmødet foregår i direkte forlængelse af generalforsamlingen i ABN.

Læs mere om mødet her.

Flere biler

Trængsel på de grønlandske veje

Fem på stribe af den i Grønland meget
 populære Toyota Rav 4.
Den grønlandske bilpark er vokset betydeligt de seneste år. Det meddeler Grønlands Statistik i en ny opgørelse.

Ved årsskiftet den 1. januar 2019 var der 5.025 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 9,7 procent. eller 445 personbiler i forhold til året før. Antallet af personbiler har været støt stigende hen over årene. Personbilerne fordeler sig med 3.238 private personbiler og 1.787 erhvervsregistrerede personbiler.

Antallet af øvrige motorkøretøjer, privatejede såvel som erhvervsregistrerede, er steget markant siden den pålagte nummerpladeregistrering i 2013.

Ifølge politiets årlige statistik blev der nyregistreret 2.610 motorkøretøjer i 2018. Det svarer til et fald 0,5 pct. i forhold til 2017, men ti gange mere end antallet af nyregistreringer i 2012, hvor der blev nyregistreret 262 motorkøretøjer. Den markante stigning i forhold til 2012 skyldes, at alle hidtil uregistrerede entreprenørmaskiner, påhængsvogne, sættervogne, traktorer m.m. blev pålagt nummerpladeregistrering i 2013.

Styrket samarbejde

Formalisering

Formaliseret samarbejde mellem Arktisk
 Økonomisk Råd og Arktisk Råd. Foto: ACS
Samarbejdet mellem Arktisk Økonomisk Råd og Aktisk Råd blev styrket i forbindelse med Arktisk Råds ministermød i Rovaniemi.

Direktørerne for de væsentligste arktiske samarbejdsorganer, Nina Buvang Vaaja, Arctic Council og Anu Fredrikson, Arctic Economic Council, underskrev et såkaldt Memorandum of Understanding forud for ministermødet. Formålet er at formalisere samarbejdet mellem de to organisationer, der begge har sekretariat i Tromsø i Nordnorge.

- Begge organsisationer har som mål at styrke sikkerhed og velfærd blandt de arktiske folk samt sikre en levende og bæredygtig udvikling i regionen. Med den ny aftale er vi kommet et væsentligt step nærmere at nå disse mål, sagde Nina Buvang Vaaja.

- En af vores ambitioner er at sikre et forretningsperspektiv på Arktisk Råds arbejde. Vi ser derfor frem til et tættere samarbejde om bæredygtig økonomi, udvikling og den blå økonomi, Anu Fredrikson.

Under det finske formandsskab i Arktisk Råd, der sluttede i forbindelse med ministermødet, har Arktisk Økonomisk Råd været dybt engageret i det task force-arbejde, som Arktisk Råd har gennemført med henblik på især at styrke den digitale infrastruktur i den arktiske region.


Kabale på plads

Ændringer i Kalaallit Airports

Statens repræsentanter er nu på plads i bestyrelsen
for Kalaalllit Airports International. Foto: Kair
De tre selskaber i Kalaallit Airports koncernen, Kalaallit Airports Holding A/S, Kalaallit Airports Domistic A/S og Kalaallit Airports International A/S, holdt 7. maj 2019  ordinære generalforsamlinger.

Som følge af aftalen med den danske stat om medfinansiering af lufthavnene, som giver staten ret til at udpege to bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports International A/S har Naalakkersuisut samtidig besluttet at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports Holding A/S og i Kalaallit Airports Domestic A/S til de samme fire bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af Naalakkersuisut til bestyrelsen i Kalaallit Airports International A/S. Det betyder at Louise Hasle og Peter Christiansen udtræder af bestyrelsen i alle tre selskaber.

De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports Holding A/S og Kalaallit Airports Domistic A/S blev genvalgt, så bestyrelsen nu består af Jóhannus Egholm Hansen (Formand), Aviâja Lyberth Lennert, Jákup Sverri Kass og Finn Gaarsmand

Der er ligeledes afholdt generalforsamling i Kalaallit Airports International A/S. I denne bestyrelse valgte generalforsamligen de fire medlemmer af moderselskabet bestyrelse, sammen med to medlemmer udpeget af den danske stat. Dt drejer sig om Merete Eldrup og Marlene Haugaard.

Merete Eldrup, som har været direktør for TV2 gennem en årrække, har betydelig bestyrelseserfaring, blandt andet fra virksomheder indenfor realkredit, ingeniørbranchen og mediebranchen. Marlene Haugaard, som er Senior Vice President hos entreprenørvirksomheden NCC (Danmark) har betydelig erfaring fra byggebranchen og er blandt andet bestyrelsesmedlem i Københavns Lufthavn.

6. maj 2019

Arktisk topmøde

Ministermøde i ishockeyhal

Rovaniemis ishockeyhal er de seneste dage omdannet
 til et internationalt konferencecenter for de arktiske
 udenrigsministre. Foto: ACS
Tirsdag mødes udenrigsministrene fra de otte arktiske stater og repræsentanter fra seks organisationer for de oprindelige folk i Arktis med formændene for Arktisk Råds seks arbejdsgrupper for at konkludere på rådets arbejde i de forløbne to år med finsk formandsskab. Det sker i den finske by Rovaniemis ishockeyhal.

Det bliver dog næppe så dramatisk som en ishockeykamp, da alle beslutninger i Arktisk Råd tages i enighed. Det sætter grænser for, hvad der kan besluttes - og især den amerikanske administration er i disse år tilbageholdende i de klimaspørgsmål, der traditionelt altid har spillet en afgørende rolle i rådets arbejde.

Udover at godkende en lang række rapporter fra Arktisk Råds arbejdsgrupper skal ministrene også blandt andet snakke om det stigende antal naturbrande i de arktiske områder. det er et område, som flere af arbejdsgrupperne har taget opefter de mange brande i 2018.

Ministermødet markerer afslutning på det finske formandsskab. Formandsstolen går på skift mellem de otte arktiske stater, og formandsskabet går nu videre til Island for de kommende to år.

Fra Rigsfællesskabet deltager udenrigsminister Anders Samuelsen, Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og den færøske handels- og udenrigsminister Poul Michelsen.
Arktisk råd består af Kongeriget Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Rusland, USA og Canada samt repræsentanter for de arktiske folk, blandt andre Inuit Circompolar Council og Samerådet.

Udover medlemsstaterne og de permanente repræsentanter for de arktiske folk er en lang række lande og organisationer tilknyttet som observatører. Observatørlandene er Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Holland, Kina, Polen, Indien, Sydkorea, Singapore, Spanien, Schweiz og Storbritannien. EU har siden 2013 søgt om observatørstatus, men afgørelsen herom er udskudt på ubestemt tid. Indtil videre har EU dog ret til at overvære møderne i Arktisk Råd. Der er i alt 13 mellemstatslige organisationer med observatørstatus, blandt andre Nordisk Ministerråd og NAMMCO. Desuden har 12 NGO'er observatørstatus, blandt andre UArctic og WWF. Der er ikke nye ansøgere til det kommende ministermøde.

Pompeo til Nuuk

Stort politiopbud i vente

Stort sikkerhedsopbud i vente, når amerikansk
udenrigsminister gæster Grønland. Foto: Wikipedia
Nuuk kommer sikkert til at stå på den anden ende, når den amerikanske udenrigsminister Michael Pompeo kommer på besøg i den grønlandske hovedstad.

Der forventes et omfattende sikkerhesopbud, og beboerne i den grønlandske hovedstad må forberede til på masser af politi i gadebilledet.

Grønlands Politi får assistance af Rigspolitiet og danske politikredse i forbindelse med besøget, fortæller politimester Bjørn Tegner Bay til Nuuk Ugeavis. Politiet vil derfor være massivt til stede i gadebilledet, men herudover vil Bay ikke give yderligere oplysninger af sikkerhedsmæssige årsager.

Der vil under besøget i Nuuk blive gennemført et møde mellem formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og den amerikanske udenrigsminister. Videre mødes Pompeo med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og den danske udenrigsminister Anders Samuelsen. Der forventes på møderne diskuteret fælles prioriteter i Arktis og Grønland.

Den amerikanske udenrigsminister mødes også med Air National Guard i Kangerlussuaq, der, som omtalt forleden, er en amerikansk flyverenhed, som fra Kangerlussuaq giver støtte til international arktisk forskning i Grønland.

Udskiftninger på bestyrelsesbænken

Nye i Royal Greenlands bestyrelse

Nye bestyrelsesmedlemmer i Grønlands
 største virksomhed.
På generalforsamlingen i Royal Greenland blev der skiftet ud i bestyrelsen for den selvstyreejede fiskekoncern, der er blandt verdens største på området.

Ind træder to grønlandske erhvervskvinder og en kendt dansk erhvervsmand. Den ene af kvinderne er Stifteren af TLS Ressourcer, Tina Lynge Schmidt, der blandt andet har en bachelor i administration på Ilisimatusarfik, HD i organisation og ledelse. Det drejer sig desuden om iværksætteren Krissie Berthelsen Winberg, der er kvinden bag de to cafeer Esmeralda og Pascucci i Nuuk Centrum.

Den kendte danske erhvervsmand er Niels Smedegaard, der indtil for nylig var direktør i DFDS, men som nu satser på en bestyrelseskarriere, blandt andet som formand for lavprisselskabet Norwegian Air Shuttle - og altså nu også som bestyrelsesmedlem i Royal Greenland.

De nye medlemmer afløser Sara Heilmann, Tim Ørting Jørgensen og Åse Aulie Michelet.

I smult vande

Generalforsamling i Royal Arctic Line

Royal Arctic Line er blevet mere pålideligt,
konstaterer bestyrelsesformand Ulrik Blidorf.
Det er generalforsamlingssæson i de selvstyreejede grønlandske selskaber. På generalforsamlingen i Royal Arctic Line kunne formanden for bestyrelsen, advokat Ulrik Blidorf fortælle, at selskabet efter længere tids turbulent sejlads nu er på vej ind i smult vande, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse:

- I 2018 var pålideligheden af sejlplanen den højest registrerede nogensinde, 88 % mod 36 % i 2017, og har kun været påvirket af is, vind og vejr, mens stabiliseringen af rederiets booking system i slutningen af 2017 har betydet serviceforbedringer allerede tidligt i året, konstaterede formanden.

Royal Arctic Lines koncernresultat for 2018 viser et overskud før skat på 24,1 mio. kroner og 14,1 mio. kroner efter skat, sammenlignet med et underskud før skat i 2017 på 7,5 mio. kroner og et negativt resultat på 6,6 mio. kroner efter skat. Årets resultat er på linje med ledelsens forventninger for året, og med et rekordresultat fra datterselskabet Arctic Umiaq Line efter skat på DKK 5,7 mio. (2017: DKK 4,5 mio.) opnår Royal Arctic Line et koncernresultat som må siges at være meget tilfredsstillende i forhold til forventningerne og den omstillingsproces Royal Arctic Line befinder sig i.

Der blev næsten i overensstemmelse med traditionen i de grønlandske selvstyreselskaber også skiftet ud på bestyrelsesbænken. I den siddende bestyrelse blev bestyrelsesmedlemmerne Tanja Nielsen og Amma Knudsen erstattet af Minannguaq Zeeb og Stefan Buch og bestyrelsen for Royal Arctic Line består nu af: formand Ulrik Blidorf, Erik Østergaard, Mai-Lill Ibsen, Minannguaq Zeeb og Stefan Buch.