28. marts 2018

Fokus på grønlandske kompetencer

Stort behov for uddannet arbejdskraft

Stor interesse for at bidrage til den grønlandske
 kompetenceudvikling blandt ABN's medlemmer.
- Der skal uddannes langt flere for at tilgodese behovet i fremtidens Grønland. Det var budskabet fra direktør Jens K. Lyberth fra Royal Greenland, da Arctic Business Network torsdag satte fokus på de grønlandske kompetencer.

Det skete på et velbesøgt netværksmøde på Royal Greenlands afdeling i Svenstrup, hvor medlemmer af ABN fra begge sider af atlanten udforskede mulighederne for at styrke det grønlandske kompetence- og uddannelsesniveau.

- Grønland lever af indtægterne fra fiskeriet. Det er bagrunden for, at Royal Greenland har påtaget sig at sætte ind på alle fronter helt fra folkeskole til universitetsniveau. Vi ser en fremtidig kæmpeudfordring i loven om andelen af hjemmehørende arbejdskraft, da mange på fiskefartøjerne skal pensioneres,og der er ingen nye at tage af, fortalte Jens K. Lyberth.

Mødet bød også på et oplæg fra Peter Møller fra Marcod, der fortalte om det arbejde, organisationen udfører for de maritime virksomheder i Nordjylland med kompetenceudvikling, rekruttering og dannelsen af maritime netværk, og herunder også de forskellige tilbud til de unge grønlandske studerende.

- Vi har blandt andet PIU-ordningen, som er en mulighed for, at lærlinge kan komme på udlandsophold. Det er en mulighed for at lade danske unge opleve en periode som lærling i Grønland, fortalte Møller.

- Fokus for mødet var at udbrede kendskabet til arbejdet og gøre det klart, at metoden kan bredes ud til andre brancher. Så mange af ABNs virksomheder som muligt kan inddrages, udveksle erfaringer, udveksle mennesker og deles om lærlinge. Det vil give noget på begge sider af Atlanten, alene fordi det udvider medarbejdernes indsigt i forholdene i de to lande, mener Helle Andersen fra ABN's netværksledelse.

Hun tilføjer, at det for eksempel blev nævnt, at der er flere faglærte, der bliver arbejdsløse om vinteren i Grønland. Det er en ressouce, der måske kan udnyttes i Danmark.

Samtidig med mødet i Svenstrup holdt ABN også netværksmøde i Nuuk, hvor deltagerne kunne følge mødet via konferencetelefonen.

Verdens hårdeste skiløb

En kold tur

Det klare, kolde vejr bød på masser af
nordlys til dette års Arctic Circle Race.
I weekenden blev verdens hårdeste skiløb, Arctic Circle Race, afviklet i Sisimiut for 22. gang. Det skete i klart vejr med let vind, men det var drønkoldt med temperaturer under 20 graders frost.

- Kulden gjorde det ekstra hårdt, for der er ikke meget glid i så kold sne, forklarede en af deltagerne fra Finland, der i øvrigt var voldsomt udfordret af de kuperede terræn ved Sisimiut.

- Vi er slet ikke vant til løbe i fjelde, forklarede den finske skiløber.

Den samlede distance er på 160 km. Undervejs overnatter deltagerne i telte, og de tilbereder selv deres mad over spritblus. Der deltog i år 120 deltagere fra 14 forskellige lande.

Mountainbikes og isbjørne

Isbørnejæger og cykelmekaniker

Populær cykelmekaniker og isbjørnejæger.
Grønlandske unge elsker at køre mountainbike - og det kan der komme et levebrød ud af.

Et eksempel er Johannes Mikaelsen, der er cykelmekaniker - og endda en populær en af slagsen.
For nylig forlod han Pikkori Sport i Nuuk og tog til Danmark, hvor han nu arbejder i firmaet MTB-Tours.dk i Hareskoven. Her er hans arbejdsgiver ovenud begejstret og skriver om Johannes Mikaelsen på Facebook:

- Johannes er Grønlands dygtigste mekaniker. Det siger måske ikke så meget, da den generelle opfattelse er, at der ikke kan være mange cykler på Grønland. Cykel sæsonen er selvfølgelig kort deroppe, men der er faktisk en voksende gruppe der kører DH og Enduro i Nuuk området, og fatbikes selvfølgelig.

- Udover cykling, dyrker Johannes også kajak. Han laver egne traditionelle grønlandske sælskinds kajakker. Han går gerne på jagt.Han elsker fiskeri - og naturen i det hele taget... Så er der nogle jægere eller fiskere iblandt jer, så smid gerne en invitation til Johannes.

Det får en af MTB-Tours.dk's kunder til begejstret at kommentere på Facebook:

- Han er supercool, mødte ham igår for første gang, og hvor mange cykelmekanikere kan sige, at de skød deres første isbjørn som 11 årig?

MTB-Tours understreger, at Johannes også reparerer almindelige cykler. Han er udlært i Danmark.

19. marts 2018

Stigende optimisme

Stor interesse for PDAC

Stor tilfredshed med dette års deltagelse i PDAC,
fortæller Anders Læsøe fra Arctic Business Network.
Foto: Poloc
Priserne på råstoffer er generelt stigende. Det medfører stigende interesse for råstofindustrien, og det er baggrunden for, at den canadiske mine og efterforskningsmesse PDAC oplever en stigning i form af både både gæster og udstillere.

Det fortæller Andres Læsøe fra Arctic Business Network, der var en af de mange deltagere i den grønlandske delegation ved messen. Delegationsrejsen var som sædvanligt arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Erhverv, Arctic Cluster of Raw Materials, generalkonsulatet i Toronto samt Naalakkersuisut.

I forbindelse med delegationsrejsen fastslog Naalakkkersuisoq for blandt andet råstoffer, Mûte B. Egede, at der er gang i den grønlandske mineralefterforskning, og han glædede sig over udviklingen:

- Antallet af efterforskningslicenser til den kommende sæson er stigende, og så kan vi jo glæde os over både rubinprojektet, der er kommet i gang og Hudson-projektet, der starter produktionen i år, fortalte landsstyremedlemmet til Greenland Day på PDAC.

Departementet for Råstoffer havde arrangeret en geologi-session om formiddagen med generel gennemgang af Grønlands geologi og kendte mineral forekomster. Om eftermiddagen faciliterede Generalkonsulatet en ”business and investment session”, hvor der var inviteret gæstetalere om emnet.

Der har været stor tilfredshed fra grønlandsk side med dette års deltagelse i PDAC, konstaterer Anders Læsøe,

- Der er en stigende interesse i at deltage i det store messearrangement, og Departementet for Råstoffer fortæller, at de har haft en fin fremgang i trafikken på deres stand i år, fortæller Anders Læsøe.

Arctic Business Network inviterer til netværksmøde i Aalborg den 5. april, hvor Anders Læsøe fortæller mere om indtrykkene fra PDAC. Det foregår den 5. april. Mødet bliver gentaget på et senere tidspunkt i Nuuk.

Praktik i Thule

Fortsat praktikmuligheder i Thule

Praktikanter fra Qaanaaq ser nærmere på Thule-basen.
En af de cooleste - og helt bestemt koldeste - praktikophold overhovedet, mener den amerikanske ambassade i København, der netop har delt et opslag på Facebook, hvor man fortæller om praktik-mulighederne på Thule Air Base.

Ambassaden fortæller, at for et par uger siden var fem unge studerende fra Qaanaaq-skolen i Grønland en del af et ganske særligt praktikforløb. De fik mulighed for at være på arbejde med folk, der arbejder på Thulebasen. De mødtes med håndværkere og forskere, der arbejder på basen. Forløbet var en del af den igangværende indsats for at åbne basen for lokalsamfundet og give indblik i livet på basen og de typer job, som den tilbyder. For ældre studerende, der tager en erhvervsuddannelse, er der også indgået aftaler om lærlingeuddannelser med skoler i Grønland og Danmark.

Ambassadens meddelelse kommer kort tid efter, at kontrakten om civilarbejdet på Thule Air Base sidste efterår er overgået til Vectrus Services A/S, efter at kontrakten i årevis har ligget hos det dansk-grønlandske selskab Greenland Contractors.


Netværksmøde i Aalborg

Fokus på kompetencer

Royal Greenland har mange erfaringer med
at rekruttere og udvikle den grønlandske arbejdskraft.
Det kan man høre meget mere om på ABN's
netværksmøde torsdag den 22. marts.
I denne uge - den 22. marts - byder Arctic Business Network til et netværksmøde med et stærkt fokus på arbejdet med at rekruttere og udvikle den grønlandske arbejdskraft.

Mødet byder blandt andet på oplæg om Royal Greenlands arbejde på området, hvor man har mange initiativer i gang. Desuden bliver der et oplæg fra Peter Møller fra Marcod, der vil berette om brugen af netværk i rekrutterings- og udviklingsprocessen.

Mødet foregår hos Royal Greenland i Svenstrup ved Aalborg 22. marts kl. 16-18. På samme tidspunkt i Grønland, altså kl. 12 - 14 bliver der lejlighed til at mødes for de grønlandske netværksmedlemmer, som så kan følge med i arrangementet i Svenstrup via en videokonference. Lokaliteten for mødet i Nuuk er endnu ikke fastlagt, men interesserede kan kontakte Anders Læsøe på email anders@laesoe-consulting.dk.

14. marts 2018

24. april

Valgkampen i gang for alvor

Grønland skal til stemmeurnerne den 24. april.
På et ekstraordinært møde tirsdag formiddag har det grønlandske parlament, Inatsisartut,u efter ønske fra formanden for Naalakkersuisut besluttet, at nyvalg til parlamentet skal holdes den 24. april.

Hermed er den grønlandske valgkamp for alvor gået i gang.

Der bliver med stor sandsynlighed to nye partier på stemmesedlen denne gang, da både Samarbejdspartiet og Partii Nunatta Qitornai har meddelt, at de nu har afleveret det fornødne antal underskrifter til at stille op.

Partierne skal nu i gang med at lave kandidatlister. Fristen for at aflevere kandidatlisterne er tirsdag den den 3. april kl. 12.

13. marts 2018

Grønlændere foretrækker Nordjylland

Flere grønlændere i Danmark

Grønlændere i Nordjylland til nationaldag i Aalborg Zoo.
Grønlands Statistik har netop lavet en opgørelse, som viser, at der bor 16.370 grønlændere i Danmark.

Heraf bor 2.656 i Nordjylland, og det gør landsdelen til den mest populære blandt grønlænderne. Dog skarpt forfulgt af Østjylland med 2.530 og storkøbenhavn med 2.307.

Undersøgelsen viser også, at antallet af grønlændere i Danmark er stigende. Siden 2010 er antallet steget med næsten 2.000.

KNR har undersøgt tallene og fortæller, at væksten i grønlændere bosiddende i Danmark især sker blandt personer over 60 år, hvor antallet er blevet fordoblet de seneste ti år.
Grønlands statistik definerer grønlændere som personer, der er født i Grønland.

En god forretning

Rekordoverskud i grønlandsk mediehus

Mediehuset Sermitsiaq.AG nyder godt af den
 store økonomiske aktivitet i Grønland.
Mediehuset Sermitsiaq.AG kom ud af 2017 med et rekordoverskud efter skat på 5,473 millioner kroner, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2016-resultatet på 4,279 millioner kroner.

- Resultatet er i høj grad påvirket af den økonomiske aktivitet i samfundet og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft, hvilket har påvirket annoncesalget positivt. Mediehuset har i årets løb fortsat investeret i den redaktionelle, udvikling, ligesom der er tilført ekstra ressourcer for at sikre sideløbende udgivelse på såvel grønlandsk som dansk. Samtidig har mediehuset gennemført effektiviseringer/rationaliseringer på en række områder, skriver Sermitsiaq på sin hjemmeside.

- Der er i årets løb investeret i forbedring af hjemmesidens funktionalitet, nyt design samt udvikling af integrationen til den mobile platform. Antal sidevisninger udgjorde 30,6 millioner. Året før i 2016 var tallet 22,7 millioner. Omfanget af annoncering på nettet har også været stigende i forhold til sidste år, oplyses det.

Udviklingen i salget af de to printaviser har, som i resten af den vestlige verden, været faldende i forhold til 2016. Udviklingen i antallet af elektroniske abonnementer har derimod været stigende. Det samlede oplag for elektroniske abonnementer samt solgte printaviser udviser en stigning i forhold til 2016.

Billigere benzin

Polaroil sætter priserne ned

Lavere brændstofpriser i Grønland. Foto: Polaroil
Det grønlandske olieforsyningsselskab, Polaroil, sænker priserne fra den 10. marts på gasolie, petroleum og benzin med 45 øre pr. liter, så den grønlandske detailpris på benzin vil falde fra 4.95 kr. til 4.50 kr. pr. liter.

Desuden sænkes prisen på Jet A-1 (flybrændstof) også med 45 øre pr. liter fra 5,58 kr. til 5,13 kr. pr. liter.

Sænkning af brændstofpriserne svarer til en samlet årlig besparelse på ca. 58 mio. kr. for forbru-gerne. Prisnedsættelsen er den sjette i rækken siden september 2014, hvor verdensmarkedspriserne begyndte at falde. Det betyder at brændstofpriserne nu er faldet med 1,55 kr. pr. liter siden sommeren 2014, oplyser Polaroil i en pressemeddelelse.

Prisændringen skyldes hovedsageligt en billigere sikring af brændstofpriserne for 2018 i DKK og dermed lavere indkøbspriser på brændstof i forhold til 2017. Denne ændring består af en prisreduktion på indkøbspriserne i USD, samt et fald i USD/DKK kursen, forklarer olieforsyningsselskabet.

Fisk, fly og forfatning

Hvad handler det grønlandske valg om?

Kim Kielsen ønsker nyvalg til Inatsisartut.
Naalakkersuisut-formanden, Kim Kielsen, meddelte mandag, at han vil anmode Inatsisartut om at udskrive nyvalg til parlamentet til april. Valgdatoen bliver fastlagt på et møde den 13. marts. I den forbindelse har blog-redaktøren skrevet en analyse forud for valget til Nordjyske Stiftstidende den 12. marts. Vi bringer her artiklen i sin helhed.

Af Jesper Hansen

Den grønlandske selvstyre-formand Kim Kielsen er på sin egen stille og beskedne måde vokset betydeligt med opgaven, siden han tiltrådte i 2014. Samtidig er han styret fri af de mange skandalesager, der tidligere har sat sit præg på grønlandsk politik.

Sidste år trådte han alvorligt i karakter som landsfader, da tsunami-katastrofen ramte bygderne i Uummannaq-området, og det giver også respekt, at han sidste mandag valgte at udskrive nyvalg til det grønlandske landsting - Inatsisartut. Under alle omstændigheder skulle der være valg senest til november, så Kielsen forudså, at resten af året ville blive en lang valgkamp. Så er det bedre at få det overstået, mener Kielsen.

Selve valgdatoen afgøres først af Inatsisartut tirsdag, men med valgudskrivelsen bortfaldt to store lovforslag. Et forslag om ny fiskerilov og et forslag om at anlægge to nye storlufthavne i Ilulissat og Nuuk til erstatning for den hidtidige atlantlufthavn i Kangerlussuaq.

De to love bliver sikkert også de væsentligste temaer i valgkampen. Fiskerilovens intentioner er en spredning af kvoterne for at undgå det, man i Danmark kalder kvotekonger. Lovforslaget har affødt mange protester. Rederne mener, at det har karakter af ekspropriation - og senest har tidligere landstyreformand Lars Emil Johansen advaret mod loven, som han frygter vil give landskassen færre indtægter og flere udgifter.

Nye atlantlufthavne har længe stået højt på mange grønlænderes ønskeseddel. Det er Grønlands svar på Storebæltsbroen og har været diskuteret gennem flere årtier. Problemet er finansieringen, som det kniber med at få til at hænge sammen. Samtidig har både økonomer og erhvervsliv advaret mod byggerierne efter den foreliggende plan, som man frygter kan føre til en overophedning af økonomien. I forvejen har den grønlandske anlægssektor svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Det kan næppe heller undgås, at forholdet til Danmark og Rigsfællesskabet bliver et stort tema i valgkampen. I øjeblikket arbejder en kommission med et udkast til en grønlandsk forfatning. Samtidig barsler det tidligere grønlandske landstyremedlem for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, med et nyt parti, Partii Nunatta Qitornai, med et stærkt nationalistisk program, blandt andet løsrivelse fra Danmark. Qujaukitsoq mangler i skrivende stund endnu 200 underskrifter, før det nye parti er opstillingsberettiget.

Udover fiskeriet, lufthavnene og forholdet til Danmark kan det også forventes, at valgkampen vil handle om fattigdomsproblemerne, det store behov for boligrenovering og en udflytning af institutioner fra Nuuk til byerne ude på kysten.

Valgkampen vil foregå mellem de to store partier i den nuværende regeringskoalition, det socialdemokratiske Siumut med 13 ud af Inatsisartuts 31 pladser og det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit med 11 pladser i parlamentet. Regeringskoalitionen består desuden af det lille Partii Naleraq, der er stiftet af tidligere Siumut-landsstyreformand Hans Enoksen. Alle iagttagere er enig om, at posten som formand for Naalakkersuisut enten vil forblive hos Kim Kielsen eller gå til formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig.

Oppositionen udgøres af det socialliberale parti Demokraterne, der står forholdsvis stærkt i Nuuk-området samt det traditionelt danskvenlige, liberale parti, Atassut, der siden valget i 2014 har mistet alle sine pladser i Inatsisartut. Herudover kæmper så Vittus Qujaukitsoq for at nå at samle underskrifter inden valget. Det samme gælder de to tidligere medlemmer af Demokraterne, Michael Rosing og Tillie Martinussen, der samler underskrifter til et nyt liberalt parti, Samarbejdspartiet.

De grønlandske partier har endnu ikke offentliggjort kandidatlisterne til det kommende valg, men Siumut satser blandt andet på borgmester-effekten. Den tidligere borgmester i Grønlands næststørste by, Sisimiut, har meddelt, at han stiller op for Siumut. Han er kendt som modstander af lufthavnsplanerne. I nord i Ilulissat overvejer tidligere borgmester Ole Dorph stadig sit kandidatur, hvorimod i syd den tidligere Qaqortoq-borgmester Jørgen Wæver Johansen opfordrer vælgerne til at støtte hans kone, Siumut-politikeren Vivian Motzfeldt, der er formand for den grønlandske forfatningskommission.

Grønlandsk politik er ofte ganske uforudsigelig. På nuværende tidspunkt er det svært at spå om resultatet, men en ting er sikkert. Debatten bliver benhård og bramfri. Heldigvis besidder de grønlandske vælgere også tilgivelsens nådegave, så selv alvorlige fodfejl bliver tilgivet. Det er det, der gør grønlandsk politik så spændende.

5. marts 2018

Grønlandsk byggeskik under lup

Storstilet forskningsprojekt skal kortlægge det grønlandske byggeri

Hvert årti har haft sin byggestil i Grønland. Her er
det Store Slette i Nuuk fra halvfjerserne, som er et
af de byggerier, der nu skal under forskernes lup.
 Foto: Tove Lading
Større viden om arktisk byggeri er nødvendig, hvis vi skal blive bedre til at bygge boliger under ekstreme forhold. Derfor går DTU Byg nu i gang med at undersøge og evaluere udvalgte boligtyper i Grønland i et fireårigt forskningsprojekt. Forskningsprojektet skal give en bedre forståelse af sammenhængen mellem det arktiske klima og grønlandsk byggeskik.

- Vi kan godt måle os frem til resultater, men et andet relevant spørgsmål er, hvad folk synes om at bo i husene. Vi er meget interesserede i at få en bedre forståelse af, hvordan byggeri i bred forstand påvirkes af de ekstreme forhold i Arktis. Det gælder klimaet, men også kulturen og det, vi kalder ødrift – at de små samfund reelt fungerer som øer. Det viser sig blandt andet i vanskelige logistiske forhold, men dækker meget mere end det, siger Tove Lading, som er lektor på DTU Byg og leder af projektet.

Projektet har et bredt fokus, fra bygningskonstruktion, energi og indeklima over byggeproces og bæredygtighed til arkitektur og brugertilfredshed. Den nye viden, der bliver opsamlet gennem projektet, vil også være relevant andre steder på kloden med ekstremt klima og ødrift. Derudover vil resultaterne kunne bidrage til bedre og mere sikre byggetekniske løsninger i dansk byggeri.

Historisk set er den grønlandske boligmasse meget ny. Hvor en stor andel af den danske boligmasse er mere end 100 år gammel, er der i Grønland stort set ingen boliger, der er bygget før 1950. Samtidig er næsten alle boliger i Grønland typehuse og standardprojekter; der er kun meget få individuelt designede boliger. Derfor er grønlandske boliger velegnede som forskningsobjekt.

Byggeskikken og byggeteknikken er i konstant udvikling. Hvert årti har budt på sine bygningstyper og sine konstruktionsprincipper – og dermed også på sine fejl og erfaringer, som man sjældent har nået at opsamle og evaluere, før byggeriet har bevæget sig i en ny retning.

- Der er i Grønland en stor viden om byggeri under arktiske forhold, men en del af den er forankret hos enkeltpersoner, og den er ikke systematisk opsamlet og valideret. Derfor kan det være svært at få den eksisterende viden gjort tilgængelig for byggebranchen i Grønland, og det skal projektet råde bod på gennem en systematisk undersøgelse af de typiske boliger, forklarer Tove Lading.

Det er en viden, der også skal bruges i uddannelsen af de arktiske ingeniører. Ekstremt klima stiller særlige krav til byggeri Klimaet er en byggeteknisk udfordring, som ikke er til at komme uden om i Arktis. Det er dog ikke kulden i sig selv, der er det vanskeligste. Det er derimod kombinationen af stærk vind, nedbør og store udsving i temperaturer ved skift mellem frost og tø, som ofte giver problemer. Ophobning af is på tagene og sne omkring bygningerne giver risiko for skader og gør adgangen til og omkring bygningerne vanskelig. Dertil kommer dårligt indeklima, som er et udbredt problem i Grønland.

Byggeri i arktiske egne kræver grundig og detaljeret planlægning. Materialer, komponenter og mennesker skal bringes ind med skib eller fly, og specialkompetencer og rådgivning kan være langt væk.

DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen, ser projektet som en naturlig del af DTU’s arktiske satsning. Hun fremhæver, at projektet kan få stor betydning, ikke kun for Grønland og Arktis, men også for andre områder i verden med ekstreme klimatiske og logistiske udfordringer.

- Den arktiske forskning får stor betydning i årene fremover, ikke mindst i balancen mellem bæredygtighed og den stigende fokus på mulighederne for at udnytte de rige ressourcer i Arktis. Det er et følsomt miljø med ekstreme udfordringer, og derfor er det vigtigt, at vi forstår forholdene optimalt og tilpasser løsningerne. Det kræver forskning. I takt med klimaforandringerne bliver behovet for denne særlige viden stadigt større, både i Arktis og andre steder på kloden med ekstremt klima. På DTU vil vi yde vores bidrag til at kortlægge denne viden og finde de tekniske løsninger, siger Katrine Krogh Andersen.

DTU Byg har indtil videre rejst 12,2 mio. kroner til forskningsprojektet om arktisk byggeri. Heraf kommer 6,5 mio. kroner i egenfinansiering fra DTU, mens 3,4 mio. kroner kommer fra grønlandske kommuner og Selvstyret. Derudover støtter Knud Højgaards Fond projektet med 1,5 mio. kroner og A.P. Møller Fonden med 0,8 mio. kroner. Projektet gennemføres i samarbejde med Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Kunstakademiets Arkitektskole og Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og i dialog med byggebranchen og myndighederne i Grønland.

Hvid cement uden CO2

Stor miljøgevinst

Hudson Resources planlægger at begynde udvindingen
 af grønlandsk anorthosit i år. Det vil ske i et åbent
brud nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson Resources
Hudson Resources har netop offentliggjort, at det er lykkedes at fremstille CO2-fri hvidt cement ved hjælp af anorthosit af den type, som selskabet planlægger at begynde produktionen af i år ved Kangerlussuaq.

Selskabet har arbejdet i flere år på at udvikle den CO2-fri cement, der betragtes som et miljømæssigt stort fremskridt. I dag står cementindustrien for fem procent af den totale mængde af menneskeskabt CO2, oplyser Hudson Resources på selskabets hjemmeside.

På et møde for nylig for de studerende på Artek og KTI's råstofskole i Sisimiut fortalte Jim Cambon, Executive VP, Hudson Resources Inc om de mange fordele ved hvidt cement fremstillet af anorthosit fra Kangerlussuaq.

Blandt andet bliver den hvide cement stærkere ved opvarmning og er samtidig ikke varmeledende. Det er en af grundene til, at NASA har kontaktet Hudson Resources i forbindelse med, at det amerikanske rumagentur skal bygge en ny affyringsrampe. En affyringsrampes overflade skal kunne modstå raketudstødnings-varme på 2760 graders Celcius, overfladen skal forblive intakt i mindst 10 minutter, og skal kunne varmeisolere så affyringsrampens stålkonstruktioner ikke opvarmes over 65.5 grader.

Udover at indgå i produktionen af hvid cement bliver anorthosit også brugt som komponent i glasfiber og maling, hvor det erstatter kaolin og i aluminium, hvor det erstatter bauxit.

Hammerslag

Grønlandske rubiner solgt på Bruun Rasmussen

For 85.000 kroner grønlandske rubiner.
Foto: Bruun Rasmussen
Hammerslaget lød på 85.000 kroner, da det kendte auktionsfirma Bruun Rasmussen i sidste uge solgte et smykkesæt med grønlandske rubiner. Det var første gang, auktionsfirmaet solgte grønlandske rubiner.

Rubinerne er udvundet fra minen Aappaluttoq syd for Nuuk og indgår i det imponerende smykkesæt ”La Nina”. Rubinerne i ”La Nina”-smykkesættet stammer fra den første prøveboring i Aappaluttoq syd for Qeqertarsuatsiaat og er blevet indfattet hos en juveler i Vancouver.

Smykkesættet består af en halskæde og et par ørestikker, der er prydet med talrige facetslebne rubiner og safirer i røde og pink nuancer. Ædelstenene i Aappaluttoq blev oprindeligt opdaget tilbage i 1960’erne af GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland), hvor man anslog, at rubinerne var blandt verdens ældste.

Vurderingsprisen var sat til mellem 75.000 og 100.000 kroner - og hammerslaget levede dermed op til vurderingen af de smukke grønlandske smykkesten.