22. december 2014

God jul

Julehilsen fra formanden

Poul Hededal,
Formand for Arctic Business Network
Interessen for Arktis har været støt stigende de seneste år, og 2014 blev ingen undtagelse. Snarere tværtimod for interessen er større end nogensinde før.

I Arctic Business Network mærker vi selvfølgelig også denne interesse. Blandt andet da vi i slutningen af november holdt netværksmøde i Aalborg og samlede over 100 tilhørere til et foredrag om Rigsfællesskabet med forfatteren og journalisten Martin Breum. Interessen blev hjulpet godt på vej af den grønlandske regeringskrise, der endte med valget til Inatsisartut i slutningen af november, og netop i disse dage er en ny grønlandsk regering tiltrådt.

Meget er forandret siden sidste år. Drømmen om det store råstofeventyr forsvandt med rapporten ”Til gavn for Grønland” – og i årets løb stod det klart, at den grønlandske økonomi står med store udfordringer de kommende år.

Det er mit håb, at den nye grønlandske regering tager problemerne alvorlige. De er ikke uløselige, hvis man satser på fortsat udvikling af erhvervssamarbejdet i Rigsfællesskabet. Her er der vilje til vækst og samarbejde – og der er også plads til nye iværksættere, der vil bidrage til at gøre den grønlandske økonomi bæredygtig.

Vi arbejder fortsat med at udvikle Arctic Business Network. I foråret holdt vi generalforsamling i Nuuk og kunne samtidig byde vort første canadiske medlem velkommen i fællesskabet. I sommerens løb styrkede vi ledelsen ved at samle netværkslederen og sekretariatet i skikkelse af Ellen Arnskjold, der nu er fuld gang med et strategiarbejde, der skal resultere i resultater og værdiskabelse for både medlemmer og samfund. Desuden har vi styrket kommunikationen med bloggen, hvor der hver dag er nyheder af interesse for medlemmerne – og som efterhånden også er blevet citeret i medierne en del gange.

I skrivende stund er vi ved at lægge sidste hånd på programmet for 2015. Her kan man se frem til møder i Nuuk, Aalborg og København, hvor vi vil byde på arrangementer inden for indsatsområder som råstoffer, fødevarer og arktisk byggeskik samt en række andre arrangementer med fokus på erhvervsinteresser i det arktiske område.

2015 bliver helt sikkert også et spændende år i det arktiske. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde.

Glædelig jul og godt nytår.

Poul Hededal
Formand for Arctic Business Network

Julehilsen fra Grønland

Juletræf i Biffen

Ikinngutigiits kor varmede op til
Julehilsen fra Grønland i Biffen i Aalborg.
Verdens største adventskrans i Sisimiut.
Julehilsen til og fra Grønland er en af årets helt store begivenheder inden for Rigsfællesskabet. Siden 30'erne har Danmarks Radio sørget for, at hilsnerne er føget tværs over Atlanten mellem Danmark og Grønland.

For de fleste er juletiden tæt kædet sammen med familien - og da mange grønlændere har familie i Danmark og vice versa, dækker Danmarks Radio et stort behov med denne juletradition, der de seneste mange år er sendt i TV.

Som noget nyt havde Danmarks Radio rykket teltpælene, kameraerne og studieværterne til Grønland, hvor programmet blev sendt fra Grønlands Kulturhus, Katuaq, i Nuuk med indslag fra kysten. Blandt andet fulgte de mange seere 2.000 sisimiumiut, der satte verdensrekord med verdens største adventskrans.

Endnu en gang var det den grønlandske sangsnespurv Julie Bertelsen, der var vært - og hun gav da også en enkelt prøve på sin sangkunst. Som medvært havde hun skuespilleren Mike F. Thomsen.

Også som noget nyt havde Danmarks Radio arrangeret komsammen i biografer, hvor grønlændere og grønlandsinteresserede kunne følge showet på storskærm.

I Aalborg foregik det i Biffen, der måtte tage to sale i brug til den store begivenhed. Efter showet samledes publikum fra begge sale og tog den grønlandske nationaljulesalme Guuterput en ekstra gang.

Ikke et øje var tørt.

Det er en tradition at vinke til kameraet,
når der er Julehilsen til Grønland.
Julestemning i Biffen i Aalborg.
Ramasjang-vært Kristian Gintberg bød velkommen til seerne i Aalborg.
Efter showet samledes deltagerne fra Biffens to sale
 til en ekstra Guuterput sammen med Ikinngutigiit-koret.

Årets julegave til snetosser

Turen går til Murmansk

Den lave rubelkurs gør Murmansk til et oplagt
feriemål for de arktisk interesserede. Foto: euron/flickr
Faldende oliepriser og Krim-krisen har sendt både den norske krone og den russiske rubel ud på en veritabel rutchetur.

Det er en oplagt chance for alle, der drømmer om nye arktiske oplevelser - for selv om den ultimative arktiske ferie naturligvis går til Grønland, er der også masser af oplevelser i andre dele af Arktis.

Netop nu er det billigere end nogensinde før at besøge Murmansk. Et af byens største hoteller, Meridian, har netop halveret værelsespriserne og byder på et almindeligt hotelværelse til kun 45 euro. En overnatning i en suite kan fås for 81 euro. Også byens øvrige hoteller har sænket priserne markant, skriver Barents Observer.

For tre år siden blev hotelpriserne i Murmansk opgjort til de højeste i Arktis, men nu er et ophold i Murmansk inden for manges rækkevidde.

Kendte danskere ønsker sæl til jul

Julegave til fangererhvervet

Kendiskokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg opfordrer
sammen med en stribe andre kendte danskere familien
 Danmark til at give sælskindsprodukter i julegave.

Foto: Inuit Sila
Det betrængte grønlanske sælfangererhverv får i juletiden en hjælpende hånd fra en række kendte danskere og folketingsmedlemmer.

Det er organisationen Inuit Sila, der har fået en stribe kendisser til at opfordre danskerne til at give sælskindsprodukter i julegave.

Blandt de medvirkende er kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg, der siger:

- Vi bærer med stolthed sælskindet fra Grønland og svigter derved heller ikke fangerne der har så hårdt brug for at kunne sælge skindene fra deres bæredygtige fangst. Faktisk er sælskind ofte mere naturvenligt end det meste andet tøj.

- Dertil kommer at sælskind er noget af det mest geniale på kroppen både i frost, kulde og storm. Sælskind fra Grønland indgår i en smuk helhed med naturen, hvor hele dyret bliver brugt, kød og spæk bliver spist og skindet syet til tøj. Kun ved at råbe højt nok kan vi få folk til at forstå at sælskind fra Grønland er bæredygtigt og fint at bære i det offentlige rum, siger de kendte kokke.

Man kan læse om andre kendte danskeres begejstring for sælskind på Inuit Silas Facebook-side.

Iværksætterpris til Maniitsoq El-Service

Grønlandsbanken sætter pris på energibesparelser

Maniitsoq El-service satser på LED-pærer
til den grønlandske julestjerne.
Grønlandsbankens Erhvervsfond uddelte torsdag fondens iværksætterpris til Maniitsoq El-service v/Jesper Jensen, Knud Ingemann Laursen og Jesper Christensen.

Virksomheden får prisen for sit arbejde med at energibesparende belysning:

- Erhvervsfondens bestyrelse har valgt at tildele Iværksætterprisen 2014 til Maniitsoq El-service, der via sit datterselskab LED Solar Greenland i Qaqortoq har lagt et stort arbejde i at udvikle og installere energibesparende solcelleanlæg, varmepumper, vindturbiner og LED belysning, siger fondens formand Kristian Lennert.

- Maniitsoq El-service har som privat virksomhed vist, at selskabet tør gå nye veje og har evnet at udvide sit forretningsområde fra traditionel el-installatør til også at beskæftige sig med alternative energikilder. Det er specielt en af selskabets ildsjæle - Jesper Christensen - der på kort tid har formået at tilegne sig en stor viden og faglig kompetence i vedvarende energiformer. De mange installationer, der i dag bidrager positivt til miljøet i form af reduceret CO2 udledning og samtidig giver en forbedret rentabilitet, kan findes i byerne Narsaq, Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq og Aasiaat.

Med prisen følger en pengegave på 25.000 kroner.

11. december 2014

Satser på Nordamerika

Visit Greenland målretter turiststrategien

Hundeslædeture er blot en lille del af Grønlands
 tilbud til turisterne, der i fremtiden blandt andet
 vil komme fra Nordamerika.
- Vi vil i fremtiden satse betydeligt på Nordamerika. Det sagde Visit Greenlands administrerende direktør Anders Stenbakken onsdag eftermiddag, da han præsenterede Grønlands turismestrategi 2015 - 2018. Det skete ved turistorganisationens årlige julearrangement i København.

Satsningen skyldes, at Visit Greenland har registreret en betydelig stigning i interessen for Grønland blandt Nordamerikanske internetsurfere.

- Vores hjemmeside er blevet en betydelig succes, og næste år runder vi garanteret en million unikke besøgende, hvilket er en firedobling siden starten i 2012. Væksten er især kommet fra Nordamerika - og hvor danskerne tidligere var den største gruppe, tegner Nordamerika sig med 27 procent for langt de fleste besøgende, siger Stenbakken.

- Det betyder, at vi i de kommende år vil satse på at opbygge et salgsnet på måske 10 eller 15 rejsebureauer fortrinsvis på den amerikanske østkyst. Rejsebureauerne har i forvejen et godt tag i en eventyrlysten kundegruppe - og de skal nu uddannes til at sælge rejser til Grønland.

Danmark er fortsat Visit Greenlands største marked, og det er planen at fortsætte den hidtidige indsats med udgangspunkt i kontoret i København.

Endelig vil Visit Greenland i de kommende tre år fokusere på Island. Ikke så meget islandske turister, men for at få en bid af de mange tusinder transitpassagerer, der årligt kommer igennem Keflavik på vej over Atlanten.

Her er Grønlands nye regering

Naalakkersuisut præsenteret

Det ny Naalakkersuisut. Foto: Tusagassiivik.
På et pressemøde sent onsdag eftermiddag præsenterede Kim Kielsen den nye grønlandske regering efter valget til Inatsisartut den 28. november. Regeringen er en koalition mellem Siumut, Atassut og Demokraterne.

Kim Kielsen bliver formand for Naalakkersuisut samt naalakkersuisoq for justits- og indenrigsanliggender. 

Demokraternes formand, Anda Uldum, får ansvaret for finanser og råstoffer.

Atassuts formand, Knud Kristiansen, bliver naalakkersuisoq for bolig, infrastruktur og trafik.

Martha Lund Olsen (S) bliver naalakkersuisoq for familie.

Nivi Olsen (D) bliver naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, ligestilling og kirke.

Mala Kuko Høy (A) får ansvaret for natur og miljø.

Doris Jakobsen (S) bliver naalakkersuisoq for sundhed.

Vittus Qujaukitsoq (S) får ansvaret for erhvervs- og udenrigsanliggender.

Karl-Kristian Kruse (S) bliver naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.

Traditonelt bevilges medlemmerne af Naalakkersuisut orlov fra Inatsisartut og det giver dermed plads til følgende suppleanter i Inatsisartut:

Atassut: Siverth K. Heilmann, Steen Lynge
Demokraterne: Michal Rosing, Tillie Martinussen
Siumut: Jess Svane, Vivian Motzfeldt, Jens-Erik Kirkegaard, Pitsi Høegh

Scener fra et ægteskab

Brudstykker af debatten

Hans Egede skuer fortsat udover Kolonihavnen i Nuuk.
I forbindelse med valget i forrige uge til Inatsisartut har der været en livlig debat i danske media om Grønland og Rigsfællesskabet.

Blandt andet sammenlignede den radikale grønlandsordfører Helle Løvgren Mølvig og specialkonsulent Sanne Fandrup i Jyllandsposten Rigsfællesskabet med et ægteskab, hvor ægtefællerne ikke snakker sammen og i øvrigt er ved at være godt trætte.

Poul Hededal, formand for Arctic Business Network.
Det affødte en kommentar i avisen fra formanden fra Arctic Business Network, Poul Hededal, der slog fast, at der både er gnist og tænding i forholdet mellem det grønlandske og det danske erhvervsliv. Han opfordrer politikerne til at bygge videre på de bestående samarbejder.

Sanne Fandrup, der i øvrigt til daglig arbejder i Naalakkersuisuts Danmarkskontor, når hun ikke er radikal politiker, sendte derfor en mail til Hededal, hvor hun præciserede den radikale position:

"Vores indlæg sigter mod at beskrive den lidt ligegyldige holdning til Rigsfællesskabet, som er udbredt i den helt almindelige danske offentlighed og befolkning. Den sigter bestemt ikke mod specifikke interesseorganisationer som Actic Business Network. Tværtimod er jeres samarbejde forbilledligt i forhold til at se de muligheder, som samarbejde kan rumme. Det er netop vigtigt at få sat ord på perspektiverne - som du også gør i dit indlæg.

 Det, vi gerne vil, er at sparke lidt liv i danskernes relation til de to øvrige parter i Rigsfællesskabet, og løfte blikket fra nogle meget kedelige klicheer om 'de andre' som desværre stadig fylder alt for meget."

Specialkonsulent Sanne Fandrup.
 Foto: Det Radikale Venstre, Ballerup
I sit svar til Sanne Fandrup konstaterer ABN-formanden, at parterne nok ikke er så langt fra hinanden og i virkeligheden er ude i samme ærinde. Hededal slår fast, at debattens til tider skingre tone skyldes en politisk italesætning af Rigsfællesskabet, der er problematiserende og båret af negative budskaber. Han har dette budskab til politikerne:

"- Måske skulle de politiske aktører lægge deres ører lidt nærmere til jorden og lytte efter, hvad der rent faktisk foregår herude
 - Måske skulle de politiske beslutningstagere rette deres fokus mod de gode historier og understøtte at udvikle på bestående styrker
  Måske skulle de politiske objektiver stille skarpt på mulighederne og ikke kun på problemerne
- Måske skulle man i højere grad søge efter det der gavner, og ikke blot det, der er opportunt
- Måske.."

Og så slutter Poul Hededal:

-Man har jo lov til at ønske. Det er snart jul.

Uddraget af Sanne Fandrups mail er bragt med hendes tilladelse.

10. december 2014

Arctic Economic Council danner danske arbejdsgrupper

Arbejdet i rådet tager form

Arbejdsgrupperne skal blandt andet
 arbejde med råstofudvinding
.
Siden Arctic Economic Council blev dannet lige efter sommerferien, har man arbejdet på at give rådets arbejde form og indhold.

I Danmark har Udenrigsministeriet udnævnt Dansk Industri som Danmarks medlem i rådet. I DI er det chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, der står med tovet i hånden. Han fortæller:

- På det seneste møde blev det besluttet at etablere et antal arbejdsgrupper, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan fremme arktiske erhvervsmuligheder indenfor nærmere afgrænsede emneområder.

Områderne er:

1. Stewardship in the Arctic, hvilket dækker over hvordan man sikrer en ansvarlig og bæredygtig erhvervsudvikling i Arktis under inddragelse af den oprindelige befolkning,
2. Maritim transport
3. Råstofudvinding
4. Hvordan man skaber bedre erhvervsmuligheder på tværs af Arktis
5. Erhvervsscenarier 2040
6. Vedvarende energi

Peter Bay Kirkegaard har netop opfordret blandt andet råstofklyngens medlemmer til at gå ind i arbejdet. Han siger:

- For at fremme danske, grønlandske og færøske virksomheders interesser i dette arbejde har vi behov for jeres deltagelse i en eller flere af disse arbejdsgrupper. Deltagelsen vil forudsætte et vist aktivitetsniveau forstået derhen, at man vil skulle deltage i et eller flere arbejdsgruppemøder samt løbende give input til arbejdet. Arbejdsgrupperne aftaler selv, hvor ofte man skal mødes og om dette sker virtuelt eller fysisk – man vil selv skulle dække eventuelle rejseudgifter. Det er dog min fornemmelse, at det meste af arbejdet vil kunne klares pr. e-mail/telefon.

Hvis man er interesseret i at deltage i arbejdet, kan Peter Bay Kirkegaard kontaktes på telefon (+45) 3377 4685.

Arktis i globaliseringens tid

Arktiske studier på Aalborg Universitet

De studerende ser på Arktis i et antropologisk perspektiv.
Aalborg Universitet har stor succes med sine arktiske studier.

I efterårssemesteret 2014 gennemførte det første hold studerende på 15 et arktisk semester-kursus med titlen “Cultures and histories of the peoples of the Circumpolar North”. Kurset havde fokus på kolonihistorie, selvstændighed og kulturel udveksling mellem de arktiske folk. De studerende kiggede primært på den arktiske region med et antropologisk og sociologisk perspektiv.

Også til foråret 2015 udbyder Aalborg Universitet et særligt arktisk kursus. Det får titlen “The Arctic in the Age of Globalization”.

 Man kan læse mere om kurset på Aalborg Universitets hjemmeside.

9. december 2014

Business på Arctic Frontiers

Ny dimension på stor konference

Arctic Frontiers samler hvert år hundreder
 af arktiske forskere og beslutningstagere.
Arctic Frontiers, der holdes hvert år i slutningen af januar i Tromsø, er et af de vigtigste mødesteder i den arktiske verden. Konferencen byder hvert år på et utal af talere inden for politik og videnskab - og sædvanligvis på et meget højt niveau. Adskillige ministre har gennem årene stået på talerstolen i det største auditorium på Norges Arktiske Universitet i Tromsø.

Som noget nyt byder Arctic Frontiers i 2015 også på en afdeling, der fokuserer på erhverv og forretningsmuligheder i Arktis.

Salve Dahle har i alle årene været den festlige og samlende
konferencier - altid med sælskindsbutterflyen kækt på sned.
Til daglig er Salve Dahle direktør i det norske
rådgivningsfirma AkvaPlan.
Temaerne for husiness-delen af konferencen vil være "Olie- og gasudvinding i Barentshavet" og "Råstofindustrien". Arctic Frontiers Business 2015 vil byde på en status og se nærmere på mulighederne for synergi i den industrielle udvikling af Arktis. Nøgleordene beskrives som "kompetencer, infrastruktur, teknologi og økonomi".

Arctic Frontiers havde i 2014 1.500 deltagere fra 31 forskellige lande. Blandt talerne var blandt andet den daværende grønlandske formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond.

Den foreløbige talerliste Arctic Frontiers Business 2015 ser sådan ud:

Tero Vauraste, Vice Chair Arctic Economic Council and CEO/President Arctia Shipping
Atsushi Sunami, Director Technology & Innovation, National Institute Policy Studies, Japan
Neel Strøbæk, Market Director Environment, Rambøll
Britt Aarhus, Project Manager, Gassco
Frode Nilsen, Managing Director, Leonard Nilsen & Sons
Øystein Rushfeldt, Managing Director, Nussir
Harry Sandström, Finland Green Mining and Finnish-Russian Arctic Mining Initiative
Ken Coates, Professor in Regional Innovation, University of Saskatchewan, Canada
Sigbjørn Daasvatn, Engineering Specialist, Subsea 7
Margrethe Snekkerbakken, Director of Regional Airports, AVINOR
Line Miriam Sandberg, Head of Business Division, Troms County Administration
Christin Kristoffersen, Mayor of Longyearbyen
Alis Helene Tefre, Vice President Strategy, Operations North, Statoil
Anne Grethe Ellingsen, GCE Node

Invitation og nærmere oplysninger om tilmelding kan ses her. På samme hjemmeside finder man også yderligere oplysninger om Arctic Frontiers 2015.

Thule-udbuddet ender i Folketinget

Folketingsmedlemmer utilfredse efter samråd med udenrigsministeren

Thule Air Base blev grundlagt under 2. verdenskrig,
men havde sin storhedstid under den kolde krig. Til højre
ses det berømte Dundas-fjeld, der er basens kendetegn.

Foto: Wikipedia
Fredag var udenrigsminister Martin Lidegård i samråd i Folketingets Grønlandsudvalg vedrørende servicekontrakten på Thule Air Base.

Tidligere på året meddelte det amerikanske luftvåben efter et udbud, at servicekontrakten skulle overgå til Exelis Services A/S, efter at kontrakten i mange år har ligget hos det dansk-grønlandske Greenland Contractors.

Udover Exelis Services og Greenland Contractors var der yderligere to selskaber, der bød på opgaven. De tre tabende selskaber har nu appelleret afgørelsen til de amerikanske myndigheder, fordi de mener, at Exelis Services reelt er et amerikansk firma og ikke på dansk-grønlandske hænder. Resultatet af klagesagen ventes at foreligge senest i februar.

Sagen har vakt bekymring, fordi man frygter at det grønlandske selvstyre vil miste skatteindtægter, og man frygter for de mange uddannelsespladser, der er på Thule Air Base.

Det fik de grønlanske folketingsmedlemmer Doris Jakobsen, Siumut, og Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, til at rejse sagen over for statsminister Helle Thorning-Schmidt i tirsdagens spørgetid.

Thule Air Base er en vigtig uddannelsesplads
 for den grønlandske ungdom - og politikerne frygter,
at lærepladserne vil gå tabt. Foto: Wikipedia
Statsministeren meddelte, at hun ikke vil gå ind i sagen, så længe der verserer en klagesag, men at hun i øvrigt er overbevist om, at amerikanerne vil efterleve aftalerne om Thule-basens servicering, der blandt andet fastslår, at de civile opgaver på basen i videst muligt omfang skal varetages af dansk-grønlandsk personel.

Det afventende holdning blev delt af udenrigsministeren på fredagens samråd i Grønlandsudvalget. Samrådet var indkaldt af Johan Lund Olsen, IA, Finn Sørensen, Enhedslisten og Anette Wilhelmsen, SF. I to timer måtte udenrigsminister Martin Lidegaard svare på spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne både fra højre og venstre side af Folketingssalen.

Både Søren Jespersen fra Dansk Folkeparti og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller fra de konservative var stærkt kritiske over for udenrigsministeriets håndtering af sagen.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller til møde
i Arktisk Råd i 2009. Ved hans side tidligere Naalakkersoq
og medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.
 - Regeringen har været for langsom og for sen til at opdage, hvor alvorlig denne sag er. Den skulle langt tidligere været taget op på regeringsniveau. Man burde se, at der var noget galt, således at det ikke var kommet så langt, at udbudet var gået til et amerikansk firma, som ikke har hovedsæde i Danmark eller Grønland, siger Per Stig Møller og henviste til tidligere forhandlinger med amerikanerne i hans tid som udenrigsminister.

Ud fra Martin Lidegaards redegørelser fremgik det, at regeringen ønsker udbuddet behandlet efter EU's udbudsregler, der forbyder favorisering af danske virksomheder. Holdningen vakte en del undren i udvalget, fordi hverken Grønland eller USA er medlem af EU.

Johan Lund Olsen vil nu rejse sagen i Folketinget. Efter samrådet sagde han:

-Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg ikke er helt tilfreds med det ellers interessante samråd med udenrigsministeren i dag. Jeg må konstatere, at samrådet blot rejste yderligere spørgsmål, som vi er nødsaget til at grave mere i. Især regeringens henvisning til EU-retten synes jeg er problematisk, når Grønland som bekendt ikke er medlem af EU. Et andet spørgsmål vedrører, hvorledes grønlandske arbejdspladser og praktik- og lærlingepladser fremadrettet sikres og garanteres Grønland. Ligesom jeg også gerne så nogle mere klare svar på, hvorledes Grønland fremadrettet får økonomisk gavn af at en amerikansk base rent faktisk og fysisk ligger på grønlandsk territorium. Jeg mener heller ikke at udvalget har fået overbevisende svar på, om forsvarsaftalen af 1951 og de efterfølgende aftaler følges. Jeg har derfor aftalt med Doris Jakobsen og de andre udvalgsmedlemmer, at undertegnede og Doris rejser en forespørgselsdebat medio januar 2015 med mulighed for en Folketingsvedtagelse.

Samrådet i Folketingets Grønlandsudvalg kan ses her.

5. december 2014

Ny regering i Grønland

Koalitionsaftale underskrevet

Regeringsaftalen underskrives.
Foto: Tusagassiivik
Formand for Siumut Kim Kielsen underskrev torsdag sammen med formand for Demokraterne Andreas Uldum og formand for Atassut Knud Kristiansen en koalitionsaftale for de næste fire år.

Hvem der skal være medlemmer af Naalakkersuisut, og hvordan ressortområderne skal fordeles er ikke på plads endnu, men Kim Kielsen sagde under pressemødet torsdag eftermiddag, at det samlede Naalakkersuisut vil stå klar til godkendelse i Inatsisartut, når Inatsisartut samles den 12. december 2014.

Siumut får fem medlemmer af Naalakkersuisut, mens Atassut og Demokraterne hver får to poster.

Bagefter var der tid til en rigtig mandfolkekrammer.
Foto: Tusagassiivik
Regeringsgrundlaget foreligger i skrivende stund på grønlandsk - og så vidt redaktøren kan se, er ønsket om stabilitet og den økonomiske situation et gennemgående tema. I følge KNR lægger aftalen op for begrænset uranudvinding efter Canadas og EU's regler.Når den officielle danske oversættelse foreligger, vender vi tilbage til sagen.

4. december 2014

Nordatlantisk fremtid til debat

NORA gennemfører digital konference

Digital Arctic skal skabe arbejdspladser og nyt liv i
 de små nordatlantiske samfund.
Den digitale fremtid byder på nye muligheder for små isolerede samfund i det nordatlantiske område, mener samarbejdsorganisationen NORA. Det er baggrunden for, at organisationen netop har søsat den virtuelle konference Digital Arctic.

Kort fortalt er det en konference, som foregår på internettet og fulgt op via de sociale netværk. Det gør konferencedeltagerne uafhængige af tid og sted. Ikke mindst de kolossale rejseudgifter, som regionen er kendt for, kan spares, når konferencedeltagerne sidder hjemme foran computeren.

Den virtuelle konference foregår på nettet.
NORA har oprettet et websted, hvor man har samlet en række ekspertoplæg på video. Oplæggene handler alle om, hvordan uddannelse og ny teknologi kan bruges, når man skal forhindre affolkning og armod i de små nordatlantiske samfund.

Det er så meningen, at konferencedeltagerne hjemmefra kan kommentere og diskutere oplæggene - og det vel at mærke på det tidspunkt, hvor det passer dem bedst. Konfencen løber nemlig fra den 1. december og frem til marts.

Blandt oplægsholderne er Rasmus Gjedsø Bertelsen, der både er tilknyttet Aalborg Universitet og Norges Arktiske Universitet i Tromsø.

Konferencen, der foregår på engelsk, har tre temaer: Society, Technology og Business. Det er gratis at deltage.

Rasmus Gjedsø Bertelsen fra AaU og Norges Arktiske
Universitet i Tromsø er blandt oplægsholderne.
NORA-regionen omfatter Færøerne, Grønland, Island og Kystnorge (de ni kystfylker i Norge, fra Finnmark i nord til Rogaland i syd). Regionen dækker et land- og havområde, som er større end det europæiske kontinent, men samtidig meget tyndt befolket. Afstandene mellem de fire lande er store og der er også store afstande mellem NORA-landene og resten af verden.

NORA-regionen består af kystsamfund, som i stor grad er afhængige af havet. Regionen har rige naturressourcer og enestående naturlandskaber. Disse og andre fællestræk indebærer, at landene har mange fælles udfordringer. NORA-regionen og dens naboer, særligt Canada og Skotland, har mange fællestræk. Dette inkluderer stor afhængighed af havet, en ressourcebaseret økonomi, et sårbart marint miljø, lange afstande, spredt bosætning, flytning fra udkantsområder til byer og ud af regionen, omkostningstunge offentlige serviceydelser, et smalt udvalg af eksportvarer og begrænset regional samhandel.

NORA kan støtte erhvervsprojekter med garantier op til en halv million kroner og yder desuden støtte til rejser i regionen. NORA har hovedkontor i Tórshavn på Færøerne.

3. december 2014

Et levende ægteskab

Frugtbart samarbejde mellem grønlandske og danske virksomheder


Af Poul Hededal, formand for Arctic Business Network

Poul Hededal, formand for Arctic Business Network
Forholdet mellem Grønland og Danmark er som et træt pligtægteskab, hvor interessen og engagementet kan ligge på et meget lille sted, skriver den radikale grønlandsordfører Helle Mølgren Løvvig og specialkonsulent Sanne Fandrup i et læserbrev i Jyllandsposten 28. november 2014.

Det er en beskrivelse, som jeg bestemt ikke kan genkende, og som ligger langt fra den virkelige verden uden for Christianborg. I Arctic Business Network er vi omkring 70 virksomheder, der hver eneste dag målrettet arbejder på at styrke og udvikle mulighederne i det grønlandske samfund og erhvervsliv.

Nogle af medlemmerne i Arctic Business Network er grønlandske, nogle er danske og nogle er noget helt tredje. Men fælles for dem alle er et mangeårigt engagement i det grønlandske samfund.

Vi skal bygge videre på det eksisterende 
erhvervsamarbejde, mener Poul Hededal.
Det er ikke noget, der er opstået, bare fordi der de seneste år har været fokus på råstofferne i Grønland. Mange af vore medlemsvirksomheder har arbejdet i Grønland i en menneskealder og er en levende del af den grønlandsk-danske dagligdag. Vi repræsenterer alle typer af firmaet– både dagligvareleverandører, byggebranchen, logistik, rådgivende virksomheder og selvfølgelig også virksomheder med interesse for råstoffer.

Gennem vores virksomheder kender vi hvert hjørne af Grønland, mange af vore ansatte er født i Grønland eller har boet der i mange år. Virksomhederne kender alle de udfordringer, der følger med, når man skal operere i fjerne egne med klimaet som både med- og modspiller.

For os er forholdet ikke et pligtægteskab, hvor parterne ikke længere taler sammen. Nej, der er gnist og tænding. Vi er måske ikke altid enige, men vi ved, at vi er bedre sammen end hver for sig – og tror på et langt og spændende liv sammen. Ikke mindst fordi den grønlandske tålmodighed og stædighed, som de to radikale politikere omtaler, er en væsentlig del af vort DNA.

Der eksisterer et godt og frugtbart samarbejde mellem grønlandske og danske virksomheder. Det er ikke noget, vi skal ud og opfinde. Det er noget, som vi skal og kan bygge videre på nu i en tid, hvor den grønlandske økonomi er trængt.

Jeg vil opfordre både de to radikale politikere og alle andre politikere til i den aktuelle situation at bygge videre på det bestående – og hvis der er nogen, der gerne vil vide mere om det grønlandsk-danske erhvervssamarbejde, giver jeg gerne en kop kaffe.

Poul Hededals kommentar blev bragt i Jyllandsposten 3. december 2014.

Færøerne ønsker frihandel i Nordatlanten

Grønland kan lære af færøske erfaringer

Her fra regeringshovedsædet på Tinganes, vil
Færøerne samarbejde med Grønland. Foto: Wikipedia
Færøerne har stor erfaring med økonomiske kriser, og de erfaringer kan grønlænderne lære af, mener den færøske lagmand Kaj Leo Johannesen fra partiet Sambandsflokkurin, som han er formand for.

Færøerne var i midten af 80'erne hårdt ramt af en økonomisk krise, og også den seneste internationale nedgang i økonomien ramte atlanterhavsøerne hårdt.

Den færøske lagmand Kaj Leo
 Holm Johannesen. Foto: Wikipedia
- Heldigvis kan man sige, at vi er kommet godt igennem den og har fået en vækst i vores økonomi på mellem fire og fem procent. Og vi har fået arbejdsløsheden ned på mellem 3,6 - 3,3 procent. Så i øjeblikket går det godt. Men på samme måde som i Grønland, kender vi op- og nedture i vores økonomi, så Færøerne og Grønland kan ikke kigge på de europæiske økonomier eller den danske økonomi, for den kan slet ikke sammenlignes med de økonomiske udfordringer, som Færøerne og Grønland står over for, siger Kaj Leo Holm Johannesen til KNR.

I stedet for Danmark eller Europa bør Grønland se nærmere på den frihandelsaftale, som Færøerne og Island allerede har indgået. Det kan være med til at styrke både eksporten og samarbejdet mellem landene i Nordatlanten, mener Kaj Leo Holm Johannesen.

- Vi har ønsket, at Grønland også - hvis de er interesseret - kunne være med, så vi kunne få et frimarked imellem landene, siger han.

2. december 2014

Bliv klogere på uran

Det Grønlandske Selskab sætter fokus på uran

Uranefterforskning på Kvanefjeldet. Foto: DGS
Uran og en mulig udvinding af det potente metal har været et af de mest omdiskuterede emner i grønlandsk politik den seneste tid.

Nu sætter Det Grønlanske Selskab fokus på uran og har inviteret chefkonsulent Per Kalvig og statsgeolog Karen Hanghøj, GEUS, til at holde foredrag om blandt andet forekomsten i Kvanefjeldet ved Narsaq.

"De globale bestræbelser på at udvikle CO2-reducerende energiforsyning har øget fokus på undersøge mulighederne for at udbygge elforsyningen fra kernekraftværker. Dette har givet fornyet interesse for at få viden om uran og om hele uranværdikæden og om de tekniske forhold som knytter sig til brug af uran. Denne interesse har også vist sig i Grønland, hvor der kendes uranholdige mineralforekomster.

- En af disse forekomster er Kvanefjeld ved Narsaq, som pt bliver undersøgt med henblik på en eventuel udnyttelse. Foredraget vil give en oversigt over uranværdikæden og beskrive nogle af de grønlandske uranforekomster og forklare om de tekniske forhold der skal tages i betragtning ved en eventuel udvinding fra Kvanefjeld. Desuden vil der blive orienteret om de myndighedsmæssige rammer som typisk er organiseret i relation til uranminedrift, som skal sikre at både sikkerhedsmæssige- og miljø- og sundhedsmæssige forhold er forsvarlige", hedder det i invitationen.

Foredraget foregår hos GEUS i København den 11. december 18.30 til 22.00. Tilmelding og yderligere oplysninger på hjemmesiden.

Mød Shell

Møde i Arctic Cluster of Raw Materials

ACRM inviterer til møde med Shell. Foto: WikiPedia
Shell er en af de helt store spillere i oliemarkedet - og selskabets interesse for olieefterforskning i Arktis har været et af de helt store emner i den arktiske debat.

Nu arrangerer Arctic Cluster of Raw Materials et møde, hvor man kan møde repræsentanter for det store olieselskab. På mødet vil Shell fortælle om aktiviteterne i Arktis og også fortælle om, hvordan man kan blive underleverandør til Shell i forbindelse med olieefterforskningen.

Mødet foregår mandag 8. december 9-11 hos Dansk Industri i København. Yderligere oplysninger kan findes på ACRM's hjemmeside.

Søkort suppleres

Havbunden opmåles, mens man sejler

Sådan ser Nuuk Havn ud, når den bliver
opmålt automatisk fra en af Søværnets gummibåde.
Foto: Arktisk Kommand
o
Kun cirka 20 procent af de grønlandske farvande er opmålt - og det giver de sejlende ved Grønland betydelige udfordringer.

Arktisk Kommando har taget udfordringen op og indfører nu et udstyr, hvor man populært sagt foretager søopmåling, mens man alligevel sejler.

Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen fik i sommeren 2014 installeret opmålingsudstyr på skibets gummibåd. Sonarudstyret, som bliver kaldt SAIS (Sonar and Automatic Identification System) kan opmåle og generere dybdekort over et område. Enhederne bliver dermed i stand til at indhente detaljerede oplysninger om dybder og bundforhold.

Udstyret er oprindeligt brugt af Marinehjemmeværnet i Danmark til brug ved eftersøgning af mennesker eller genstande på havbunden. I den kommende tid vil udstyret blive monteret på Søværnets enheder i Grønland - og det er også planen, at det skal monteres på gummibådene på politiets Sisak-kuttere.

- Dybdekortene kan ikke erstatte officielle søkort, men de kan udgøre et supplement til eksisterende søkort og efterretninger. Dybdekortene er frem for alt betydeligt bedre end ingenting, som lige nu er alternativet i de store dele af de grønlandske farvande, der endnu ikke er officielt opmålt. Alle, der har sejlet ved Grønland, ved da også, at man ofte udveksler og benytter sig af uautoriserede erfaringsdata i mangel af bedre, siger Arktisk Kommando i en pressemeddelelse.

Arktisk kommandos skibe kan indhente oplysningerne om havbunden fra en fælles database. Det er endnu ikke besluttet, hvornår eller hvordan dataene skal komme den civile søfart til gode.

1. december 2014

Så slemt er det heller ikke

Lyspunkter i Grønlands økonomi

Minik Rosing: Den overvejende del af den grønlandske
befolkning lever et godt og sundt liv.
Under valgkampen til Inarsisartut har der været massiv fokus på den grønlandske økonomi - og følger man medierne kan man let forledes til at tro, at Grønland er lige på fallittens rand med en voldsom social deroute til følge.

Så slemt er det ikke - og det fik fredag professor Minik Rosing til at skrive i Berlingske Tidende:

"Det er en udbredt opfattelse i dag - både i Grønland og i Danmark - at Grønlands nyere historie er ét langt katalog over sociale katastrofer, politiske skandaler, koloniale og postkoloniale overgreb og skuffelser af enhver art. Man glemmer, at den overvejende del af den grønlandske befolkning lever gode liv, er sunde og socialt velfungerende, bruger og nyder de muligheder, som natur og kultur tilbyder, og er glade for deres tilværelse i det hele taget. Nuan (dejligt) er nok det mest brugte ord i grønlandske Facebook-opdateringer.

Der er en udbredt forestilling i Grønland om, at Grønland har en lav levefod og en dårlig økonomi, og at årsagen er, at Danmark udplyndrer landet for dets rigdomme. Der er endda grønlandske politikere, som mener, at bloktilskuddet fra Danmark i virkeligheden er en indtægt for Danmark og en udgift for Grønland. Sandheden er, at Grønland har en relativt høj levefod og et velfungerende velfærdssystem, set med globale øjne. Ifølge en opgørelse fra FN ligger Grønlands bruttonationalprodukt per indbygger omtrent på niveau med Tysklands. Købekraften er dog lavere, da priserne er højere i Grønland end i Tyskland, men det ændrer dog ikke ved, at levestandarden i Grønland er høj."

Minik Rosings kronik er blandt andet blevet fulgt op af Videnskab.dk. Her kan man blandt andet læse følgende:

Turismeindustrien har en solid succes at bygge videre på.
"Man kan sagtens finde succeshistorier på Grønland. Der er dele af turismen og fiskeriet, hvor det går rigtig godt, men sådan har det været gennem længere tid. De skal bygge videre på de successer, der er,« siger Søren Bo Nielsen, der er professor ved Økonomisk Institut på CBS. Han har blandt andet været med til at udarbejde rapporten ’Til gavn for Grønland: Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer’.

Han nævner blandt andet, at turisterne efterspørger flere af de gode råvarer, som Grønland kan producere til lands og til vands. Desuden er prisen for eksempelvis rejer og fisk udviklet sig positivt gennem årene."

Søren Bo Nielsen synes også, at det er synd for Grønland, når medierne kun fokuserer på det negative:

Fiskepriserne udvikler sig positivt.
- Det er lidt unfair, at vi oftest hører om de negative ting, for der kommer også positive historier deroppe fra. Men lige nu, hvor der er dårlige nyheder om økonomien, så er det den form for historier, vi skal lægge øre til. Man skal bare ikke glemme, at der er muligheder i Grønland, for det er et fantastisk land, siger CBS-forskeren til Videnskab.dk.

Artiklen i Videnskab.dk blev over weekenden kommenteret på Facebook af erhvervskonsulent Kenneth Høegh fra Kommune Kujalleq:

- Ja, der er da meget positivt at glæde sig over... torsken er kommet retur til Sydgrønland... efter 25 år... og folk i Nanortalik, Alluitsup Paa & Qaqortoq er glade for arbejdet det skaber på fabrikkerne og fiskefartøjerne, lyder det optimistiske budskab fra Sydgrønland.

Nye vilkår for olie- og gaseftersøgning

Grønland strammer vilkårene


Af Peter Schriver, Nuna-Advokater og Helen Kibsgaard, Horten

Nuna Advokater, medlem i Arctic Business Network, og firmaets danske samarbejdspartner Horten Advokatpartnerselskab udgiver jævnligt et nyhedsbrev omkring juridiske aspekter inden for energiområdet og efterforskning/udvindig af mineraler i Grønland. Fremover vil nyhedsbrevet også blive bragt her på Arctic Business Networks blog.

Peter Schriver, Nuna Advokater
Nye tilladelser til efterforskning af olie og gas i Grønland er netop blevet udbudt. Der er dog en række ændringer i vilkår for udbuddene.

Ligesom i Danmark afholdes der også i Grønland udbudsrunder for nye olie-/gastilladelser, og for nyligt blev de kommende udbudsrunder og vilkårene herfor offentliggjort. Det sker som led i Grønlands olie- og mineralstrategi i perioden 2014-2018, som Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre) fastlagde tidligere på året.

Helen Kibsgaard, Horten Advokatpartnerskab
Det er målsætningen at tiltrække private investorer til at foretage efterforskning af kulbrinter i Grønland og at fastholde et højt aktivitetsniveau spredt over forskellige regioner. Ud fra geologiske vurderinger af hvilke områder, der findes særligt interessante, har Naalakkersuisut valgt, at de kommende udbudsrunder skal omfatte områder på Disko og Nuussuaq-halvøen (onshore) samt havområder i Baffin Bay og Davis Strait (offshore).

Herudover er der åbnet nye "open door"-runder for Jameson Land i Østgrønland (onshore) og Sydvestgrønland (offshore). Der er p.t. udstedt i alt 23 efterforskningstilladelser for licensblokke i offshoreområder i havområder ud for Nuuk, i Disko West, i Baffin Bay, i Sydgrønland og i Grønlandshavet.

Udbudsrunde i 2016 – Disko-øen og Nuussuaq-halvøen

Der er udbudt tilladelser for tre licensblokke i onshoreområder på Disko-øen og Nuussuaq-halvøen ved en udbudsrunde i 2016. Der er observeret udsivninger af kulbrinter i de vulkanske lag og horisonter af kul.

Området har siden 2003 været lukket for meddelelse af tilladelser, men efter det oplyste har små og mellemstore selskaber vist interesse. Visse områder er i øvrigt internationalt udpegede som "beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle" og omfattet af "Ramsar"-konventionen, ligesom andre nyder særlig naturbeskyttelse. Derfor gælder der begrænsninger for, hvor og på hvilken årstid der må gennemføres efterforskningsaktiviteter såsom fx seismic.

Udbudsrunderne i 2017 – Baffin Bay / 2018 – Davis Strait

Herudover er der udbudt efterforskningstilladelser for offshore i Baffin Bay ved en udbudsrunde i 2017 og Davis Strait (vest for Nuuk) ved en udbudsrunde i 2018.

Begge områder er kendetegnede ved, at der allerede findes licensblokke i områderne. Baffin Bay var også genstand for en udbudsrunde i 2010, hvor der i dag findes 7 licensblokke, ligesom der i forvejen er 2 licensblokke i Davis Strait.

Der skrives meget om klimaforandringer og om, hvordan de sandsynligvis vil gøre den fremtidige efterforskning lettere. En af de væsentligste operationelle fysiske udfordringer i relation til efterforskningen er dog fortsat havis og isbjerge. Ifølge det oplyste passerer der årligt 25.000 til 30.000 isbjerge gennem Baffin Bay. I det sydligere beliggende område i Davis Strait er volumen noget mindre, og isbjergene her stammer for størstedelens vedkommende fra Østgrønland, hvor de følger med strømmen ned om Kap Farvel og op langs vestkysten.

De nye licensblokke bliver væsentligt mindre end tidligere, idet der nu er sat en øvre grænse på 4.000 km2 pr. tilladelse. Nye tilladelsesvilkår For områder offshore vil tilladelserne som hidtil blive udstedt for en 10-årig periode.

Som noget nyt vil efterforskningstilladelserne for områder onshore derimod alene gælde for en periode på 2-4 år med adgang til ansøgning om forlængelse for yderligere 2-3 perioder op til i alt 10 år som udgangspunkt. Formålet er, at rettighedshaveren ikke fra starten vil være forpligtet til at fastlægge et arbejdsprogram for hele efterforskningsperioden.

Strukturen for Grønlands "government take" er også blevet ændret. Ligesom for tilladelserne på mineralområdet er der nu indført en omsætningsroyalty på 2,5 procent i tillæg til den eksisterende surplus royalty betaling (7,5 procent, 17,5 procent og 30 procent når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede omkostninger med 35 procent, 45 procent og 55 procent).

Samtidig er det nationale olieselskabs (Nunaoil) ejerandel reduceret fra tidligere 12,5 procent til 6,25 procent. Af andre nye vilkår skal nævnes nye ganske vidtrækkende krav, hvorefter en rettighedshaver underlægges pligt til at rapportere om skatteforhold til råstofmyndigheden, herunder at dokumentere skattebetalinger. Det gælder ikke bare for rettighedshaverens egne skatteforhold, men også skatteforholdene hos rettighedshaverens aftaleparter, herunder leverandører, underleverandører og serviceudbydere m.v.

I yderste konsekvens sanktioneres manglende opfyldelse fra råstofmyndighedens side med påbud om standsning af aktiviteter i henhold til tilladelsen. Sidstnævnte må forventes at give anledning til behov for en række overvejelser og diskussioner mellem aftaleparterne og ikke mindst krav om sikkerhedsstillelse.

Nyhedsbrevet har også været bragt i Energy Watch

29. november 2014

Vælgernes dom

Dødt løb i toppen

Kim Kielsen fejrede sejren med en svingom på
scenen i Godthåbshallen  til valgfesten med partisoldaterne.
Det grønlandske valg til Inatsisartut er slut. Ved 2-tiden grønlandsk tid forelå resultatet, der bød på fremgang for Demokraterne og ikke mindst Hans Enoksens nystartede Parti Inuit.

Siumut er fortsat det største parti - en hårsbredde foran Inuit Ataqatigiit. Det gør den nyvalgte Siumutformand Kim Kielsen til valgets vinder - og han vil stå i spidsen for forhandlingerne om et nyt Nalakkersuisut.

I partilederrunden på KNR-tv efter optællingen af stemmerne meddelte Kielsen, at han søger et bredt regeringsgrundlag, men ville ikke pege på kommende regeringspartnere.

Her er fordelingen af stemmer i procent med mandater i parantes:
1 Siumut 34,3 (11)
2 Inuit Ataqatigiit 33,2 (11)
3 Demokraterne 11,8 (4)
4 Partii Naleraq 11,6 (3)
5 Atassut 6,5 (2)
6 Partii Inuit 1,6 (0)

Topscorer på personlige stemmer blev IA's Sara Olsvig. Her er top-ti:

Sara Olsvig (IA) 5825
Kim Kielsen (S) 4604
Hans Enoksen (PN) 2425
Nivi Olsen (D) 1428
Anda Uldum (D) 1003
Aqqaluaq B. Egede (IA) 996
Naaja H. Nathanielsen (IA) 470
Karl-Kristian Kruse (S) 341
Knud Kristiansen (A) 311
Mala Høy Kuko (A) 303

Se den samlede fordeling af stemmer på partier og kandidater.

28. november 2014

Følg valget direkte

KNR streamer valgaften

Valgkampstemning i Nuuk fra før streamingens tid.
Selv om man ikke opholder sig i Grønland, er det alligevel muligt at følge det grønlandske valg på første parket.

Den grønlandske radio- og TV-station streamer nemlig valgaftenens program via nettet.

- Vore medarbejdere har arbejdet målrettet imod at kunne bruge valgudsendelsen som premiere til vores nye tv live-streaming-service.

- Vi synes selv, det er fantastisk godt, at de grønlandske borgere, som befinder sig i udlandet nu kan overvære årets vigtigste politiske begivenhed direkte. Det samme gælder naturligvis for alle andre med interesse for Grønland og for grønlandsk politik, siger KNR’s direktør, Søren Lennert Mortensen.

Valgaftenen kan følges fra kl. 20.00 grønlandsk tid (24.00 dansk tid) på KNR's hjemmeside.

Bofællesskab på Grønlandshavnen

Hyggelig reception

Der lyttes til talerne. Talere varTonny Thorup, Business
Aalborg, Thorkild Lauridsen, Arctic Consensus
og Mette Schmidt, Aalborg Havn.
Arctic Consensus og Business Aalborg, der i forvejen deler kontor i Aalborgs centrum, har i fællesskab åbnet et satellitkontor ved Grønlandshavnen.

Kontoret har til huse i Royal Greenlands tidligere administrationsbygning, hvor nu de nystartede Center for Logistik og Samarbejde er rykket ind. Centret har til formål at facilitere samarbejdet mellem erhvervslivet, det offentlige og universitetet med udgangspunkt i placeringen ved havnen.

Området er Nordjyllands kraftigst voksende erhvervsområde i disse år og er i følge direktør i Arctic Consensus Thorkild Lauridsen det helt rigtige sted at være.

- Vi vil være til stede, der hvor tingene sker - og havnen er et kraftcenter i forhold til Arktis. Både universitetet og en række af Arctic Business Networks virksomheder ligger i området.

Åbningen af kontoret samlede en god del af Nordjyllands erhvervsliv og repræsentanter fra universitetsverdenen til en hyggelig reception onsdag eftermiddag.

Aalborgs erhvervschef Tonny Thorup bød velkommen til de godt 100 fremmødte og understregede blandt andet, at Grønlandshavnen er et interessant område for hele landsdelen.

I Aalborg kommune ser vi porten til Grønland som en bærende søjle i erhvervsstrategien, fortalte Thorup.

Efter receptionen var der foredrag om Grønland med journalisten og forfatteren Martin Breum. Foredraget var arrangeret af Arctic Business Network i samarbejde med Aalborg Havn, Det Grønlandske Hus i Aalborg og Arctic Consensus.

Erhvervschef Tonny Thorup, Aalborg Business, bød
 velkommen til en hyggelig eftermiddag. 
Repræsentanterne fra forskningsverdenen benyttede
lejligheden til at networke med erhvervslivet.
Receptionen havde også gæster fra Island. Jón Haukur
Ingimundarson og Joan Nymand Larsen arbejder til daglig
 på Stefansson Arctic Institure i Akureyri, men er i øjeblikket
gæstelærere på Aalborg Universitet. Til højre
Lill Rastad Bjørst fra Circla.
Arctic Consensus-direktør Thorkild Lauridsen fik et
signeret eksemplar af Martin Breums nye bog med hjem.

Grønlænderne renser luften

Valget i dag


Af Jesper Hansen

Nu skal det være slut med, at politikerne
regerer efter bakspejlet.
I dag er der valg til Inatsisartut – det grønlandske parlament.

Valget blev udskrevet, da den farverige landsstyreformand Aleqa Hammond måtte trække sig på grund af nogle uregelmæssige rejseafregninger.

Hun er ikke den første og næppe heller den sidste politiker, som løb ind i problemer med rod i bilagene. Det kender vi også fra Danmark. Men når det nu gik så langt, at regeringen måtte kaste håndklædet i ringen, skyldtes de nok især Hammonds medietække, der bragte hende længere og længere ind i en medieskabt virkelighed fjernt fra den almindelige grønlænder – Benjamin og Sakæus, som er det grønlandske udtryk for Maren i Kæret.

Medierne elskede Hammond, der altid var god for en slagkraftig overskrift – især når hun snakkede om grønlandsk selvstændighed. Til gengæld kneb det på hjemmefronten, hvor den grønlandske økonomi sank i grus, mens Inatsisartut snakkede, diskuterede og skændtes, så det bragede – og det grønlandske samfund fremstod som voldsomt ustabilt. Politikerleden i Grønland er endnu større end i Danmark – og det siger dog noget.

Det er synd – for dybest set er det grønlandske samfund både stabilt og homogent. Derfor har valgkampen på mange måder været både befriende og luftrensende. Lederne af de største partier – regeringspartiet Siumuts Kim Kielsen og oppositionspartiets Inuit Ataqatigiits Sara Olsvig – har begge ført en forholdsvis afdæmpet valgkamp med stor vilje til dialog.

Det er mit store håb, at valget vil rense luften – både internt i Grønland, men også i forholdet til Danmark. Uanset om vi har rigsfællesskab eller ej, er Danmark og Grønland tæt forbundne kulturelt og mentalt. 300 års fælles historie kan ikke viskes væk med et pennestrøg.

I Danmark er der mindst 15.000 velintegrerede grønlændere og i Grønland lever der omkring 5.000 lige så velintegrerede borgere af dansk afstamning. Både grønlandsk og dansk radio spiller jævnligt Gustav Winkler og Kim Larsen – og i det hele taget er der tætte bånd mellem mange grønlændere og danske.

I debatten hævdes det ofte, at Grønland ikke kan klare sig uden Danmark, men jeg vil hævde, at det modsatte også gør sig gældende. Danmark kan ikke klare sig uden Grønland. Verdens største ø og kontrollen over en god del af Arktis giver Danmark international status og indflydelse – og hensynet til Grønland og Færøerne gør, at Danmark er stort set det eneste vestlige land, der har en afbalanceret og ædruelig holdning i miljøspørgsmål som hval- og sælfangst.

Vi kan i øvrigt lære meget af grønlænderne. For eksempel er en sygdom som anorexi fuldstændig ukendt i Grønland. Grønlandske kvinder står ved deres udseende – buttede eller ej – og ældes i øvrigt med ynde. Jeg er grønlandsk gift, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Her i huset har vi Rigsfællesskab, så det batter. Vi taler både dansk og grønlandsk indbyrdes, vi flager ved højtiderne med begge flag, pladesamlingen består af lige dele dansk og grønlandsk musik – og jeg ynder at omtale min søde kone, Dina, som hjemmestyret.

Jeg håber, at vi efter valget kan lægge den hårde retorik i skuffen og samarbejde om fremtidens Grønland. Det løser ingen problemer, når medierne omtaler Grønland som en bananrepublik, lige som den ensidige fokus på alkohol og børnemisbrug heller ikke løser problemerne.

Ikke at de ikke findes – men i stedet for blot at pege på problemerne, bør Danmark og danskerne gå ind i at løse dem. Med respekt for det grønlandske selvstyre, der er en følge af, at Danmark anerkender grønlænderne som et selvstændigt folk, bør vi gå ind i en dialog med Grønland om, hvordan vi sikrer danske statsborgere i hele Rigsfællesskabet ens og lige adgang til sygehusbehandling og tandlæger.

Det er simpelthen ikke i orden, at for eksempel de danske behandlingsgarantier på kræftområdet kun gælder danske statsborgere bosat i Danmark. Først når vi har ens standarder på sundhedsområdet og spørgsmålene om børns rettigheder giver det i virkeligheden mening at tale om et fællesskab.

Det kræver gensidig respekt og dialog – og at alle både danske og grønlandske politikere bider hovedet af al skam og fortidige positioner for at løse Grønlands økonomiske og strukturelle problemer. Valgkampen i Grønland har afsløret stor bevidsthed om landets problemer – og fordums drømme om milliarder fra undergrunden er begravet.

Jeg tror derfor, at det nyvalgte Inarsisartut og det danske Folketing fra i morgen har en historisk chance for at styrke Rigsfællesskabet mellem ligeværdige parter. Lad os glemme fortidens synder og mangel på gensidig respekt – og puste nyt liv til et 300 år gammelt slægtsskab, der betyder meget mere for os, end vi umiddelbart forestiller os.

Artiklen er redaktørens private tanker - og er bragt som klumme i Nordjyske Stiftstidende 28. november 2014.

27. november 2014

Netværket mødte Martin

Arktisk overblik før det grønlandske valg

En veloplagt Martin Breum fortalte om Arktis og Grønland.
Grønlandsk politik, Rigsfællesskabet, kampen om Nordpolen og den globale interesse for Arktis blev forklaret, så de fleste kunne følge med, da journalisten og forfatteren Martin Breum onsdag gæstede Arctic Business Network.

Breum underholdt med de seneste nyheder
fra den grønlandske valgkamp.
En veloplagt og meget talende Breum tog tilhørerne med på en hæsblæsende tour-de-force gennem den arktiske jungle og dens faldgruber. Martin Breum har mødt de fleste beslutningstagere på den arktiske scene, og som journalist gav han et overblik over fremtidens udfordringer - ikke mindst for Rigsfællesskabet.

- Rigsfællesskabet er et grundvilkår for virksomhederne i Arctic Business Network, sagde netværksleder Ellen Arnskjold under præsentationen - og understregede mødets aktualitet ved at minde om, at der fredag er valg til Inatsisartut - det grønlandske parlament.

Der var heller ingen tvivl om, at tilhørerne er glødende interesseret i de dansk-grønlandske forhold Under indledningen kunne man næppe høre en knappenål falde til jorden - og i den efterfølgende spørgerunde kom man meget langt omkring. Især spørgsmålene om den grønlandske økonomi og mulighederne for produktion og mineraludvinding på verdens største ø optog tilhørerne.

Breum blev spurgt om, hvordan valget fredag vil ende. Han benyttede lejligheden til at forklare om de grønlanske partier og partiledernes positioner op til valget - og så kan mødedeltagerne ellers selv gætte på resultatet.

Mødet samlede 130 interesserede tilhørere fra Arctic
 Business Network og det grønlandske miljø i Nordjylland.
Martin Breum modtog stort bifald, da han afsluttede mødet ved at ramme en pæl gennem fordommene om Grønland. Han fik forsamlingen til at sige i kor: - Danskerne drikker mere end grønlænderne i snit.

Mødet samlede cirka 130 tilhørere i Center for Logistik og Samarbejdes lokaler på Grønlandshavnen. Foredraget med Martin Breum var arrangereret af Arctic Business Network i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Consensus og Aalborg Havn.