4. oktober 2019

Projekt til milliarder

Mange udviklingsprojekter i Nuuk

Konferencen i Industriens Hus havde 80 deltagere,
der hørte om fremtidsplaner til milliarder i Nuuk.
Den grønlandske hovedstad Nuuk stiler mod at nå 30.000 indbyggere i år 2030. Inden da er der masser af projekter, der skal realiseres - blandt andet en ny bydel og ikke mindst den kommende Atlantlufthavn.

Kommunaldirektør Lars Møller Sørensen,
Kommuneqarfik Sermersooq, kan glæde sig over, at det
bliver nemt at finansiere Nuuks udvikling frem mod 2030.
- Renten over hele verden er lav, så vi har ingen udfordringer med at finansiere udviklingen af den grønlandske hovedstad, men der er udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

Det konkluderede kommunaldirektør Lars Møller Sørensen, Kommuneqarfik Sermersooq, da Dansk Industri i samarbejde med den grønlandske hovedstadskommune onsdag satte fokus på udviklingen af Nuuk. Det skete ved en konference med titlen "Nuuk Byudvikling - et projekt til milliarder".

Direktør Jens B. Frederiksen fra byudviklingsselskabet
 Siorarsiorfik (NCD) har mange projekter på vej.
Konferencen, der havde 80 deltagere, bød blandt andet på et oplæg fra direktør for Siorarsiorfik - Nuuk City Development,Jens B. Frederiksen, der fortalte om nogle af de mange byggeprojekter, som udviklingsselskabet er i gang med at udvikle.

Det drejer blandt andet om en ny byskole i Nuuk med plads til 1200 elever, en fordobling af kapaciteten på Hans Lynge-skolen i Qinngorput samt skole og daginstitutioner i den helt nye bydel Siorarsiorfik. Der skal også laves en vej eller tunnel til Siorarsiorfik. Siorarsiorfik er desuden involveret i en udvidelse af Nuuk Center, mange byggemodningsprojekter samt byggeri af flere boliger i samarbejde med det kommunale boligselskab Iserit.

Direktør Jacob Nitter Sørensen lover flere og billigere
afgange fra Nuuk til Danmark, når den nye lufthavn
står færdig.
Flere af konferencens oplæg koncentrerede sig om udviklingsmulighederne i forbindelse med Nuuks kommende storlufthavn, som af bestyrelsesformand Johannus Egholm Hansen fra KAIR blev betegnet som en gamechanger.

- Fremtiden vil byde på billigere flybilletter og flere afgange til Danmark, lovede direktøren for Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen.

Direktør Arnannuaq Gerstrøm fortalte om
generationsskiftet  i Usisaat med støtte fra blandt
 andet Vækstfonden og Greenland Business.
Endelig bød konferencen på et meget personligt oplæg fra Arnannguaq Gerstrøm fra transport-virksomheden Usisaat, der med hjælp fra blandt andre Vækstfonden og Greenland Business både er i gang med et generationsskifte og byggeriet af et helt nyt domicil.

Konferencen samlede deltagere fra byggebranchen, turistsektoren, politikere og embedsmænd samt investorrepræsentanter, så der var også rig mulighed for netværke og skabe nye kontakter.

Der blev også netværket på konferencen. Her er det direktør
John Rasmussen, Sikuki, sammen med MF Aaja Chemnitz Larsen, IA
 samt direktør Hans Bak, Upfront Communication.
Lars Møller Sørensen fik sig en snak om fremtidsplanerne
med direktør Thomas Hjort, Arctic Group.

30. september 2019

Kampagne for bedre folkeskole

Børn skal lære noget

Grønlands Erhverv vil styrke den
 grønlandske folkeskole. Foto: GE
Grønlands Erhverv er netop gået i spidsen for en kampagne for en bedre grønlandsk folkeskole.

- Vores børn fortjener en bedre fremtid. Forudsætningen er, at de lærer noget i skolen, så de kan få en uddannelse, mener den grønlandske arbejdsgiverforening.

- I dag ruster folkeskolen ikke vores børn til fremtiden. Derfor henstiller vi til politikerne, at der igangsættes konkrete initiativer, som kan løfte niveauet i folkeskolen. Initiativer, vi ved er nødvendige, for at de kommende generationer får kompetencer til at varetage de job, der bliver skabt. Det sikrer udviklingen af samfundet, så Grønland bliver økonomisk selvbærende, og børnene får en god fremtid, skriver GE i en pressemeddelelse.

Det hedder videre i kampagneoplægget, at uddannelse er en afgørende faktor for at sikre Grønlands fremtidige arbejdsstyrke, vækst og dermed muligheden for at blive økonomisk selvbærende. Hvis børn og unge i Grønland ikke tager en uddannelse, kan de ikke besætte de arbejdspladser, der bliver skabt i lokalsamfundet gennem lokale, nationale og internationale investeringer.

- Derfor er det nødvendigt og altafgørende for Grønlands fremtid, at vi sætter ind for at forbedre folkeskolen, og derfor stiller Grønlands Erhverv sig i spidsen for kampen for vores børn fremtid. Hvis vores børn og unge tager en uddannelse, får de bedre mulighed for at skabe fundamentet for et godt liv og en bedre fremtid, skriver GE.

GE's kampagne kan følges på Facebook.

Grønlandsk-dansk samarbejde om børn

Penge fra Folketinget

Staten og Naalakkersuisut satser på bedre
 forhold for børnene i Østgrønland.
Folketinget afsatte i sidste uge 5,3 millioner kroner for resten af 2019. Pengene skal blandt andet bruges til et akutteam af socialrådgivere, psykologer og familiebehandlere, der kan bistå med sagsbehandling og behandlingsindsatser over for udsatte børn og unge i Tasiilaq samt en styrket behandlingsindsats til børn og unge i hele Grønland, som er ofre for seksuelle overgreb, oplyser Naalakkersuisut.

- Hjælpen fra Danmark, indsatserne fra Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold og de mange indsatser, som de frivillige organisationer har igangsat, supplerer hinanden meget fint. Det er mit håb, at mange børn vil opleve, at vi arbejder for at forbedre deres forhold, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen, og fortsætter;

- Jeg ved, at udfordringerne er store, men er overbevist om, at vi er på rette vej. Jeg bemærker ligeledes, at de igangsatte initiativerne svarer til de anbefalinger, som politiet netop er kommet med i deres rapport om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.

Læs mere her.

Samsejling forsinkes

Samarbejde i hård sø

Et af de tre skibe, der nu forsinkes, er
 Tukuma Arctica, der her er fotograferet på
det kinesiske værft. Foto: Royal Arctic Line
Den planlagte samsejling mellem Royal Arctic Line og islandske Eimskip er ramt af problemer. Premieren er derfor udskudt til andet kvartal næste år, meddeler Royal Arctic Line.

Royal Arctic Line og det islandske rederi Eimskip fik i april måned en officiel godkendelse om et Vessel Sharing Agreement fra den islandske konkurrencestyrelse til at etablere et vestnordisk samarbejde, der blandt andet omfatter samsejling mellem Grønland og Island.

 I forbindelse med samarbejdet har Royal Arctic Line og Eimskip købt tre nye atlantskibe i fællesskab – Royal Arctic Line ejer et af skibene, mens Eimskip ejer to, skibene bliver bygget i Guangzhou i Kina.

Under klargøring og prøvesejladser med det første af nye skibe har der været tekniske udfordringer med akselgenerator på Eimskips skib nummer 1. Det betyder forsinkelse af skibene til brug for samarbejdet. Der arbejdes på at sikre opstart tidligt i 2. kvartal 2020 i stedet for 1. kvartal som tidligere annonceret.

Glæde i Qeqqata

Afklaring i Kangerlussuaq

Kangerlussuaq fortsætter som civil og militær lufthavn.
- Endelig! Endelig bliv der nævnt hvad planerne er for Kangerlussuaq. Jeg er selvfølgelig glad for at vi er med under turismeudviklingen. Jeg er også meget tilfreds med at Staten har dokumenteret og stemplet, hvor vigtigt Kangerlussuaq er for vores land.

sådan lyder det fra en glad borgmester Malik Berthelsen i Qeqqata Kommunia efter at Naalakkersuisut og den danske stat har indgået en aftale om at bevare Kangerlussuaq lufthavn af hensyn til det danske forsvars aktiviteter i Grønland. Det bliver sandsynligvis forsvaret, der skal stå for den tiltrængte renovering af landingsbanen, men selve aftalen mangler fortsat detaljerne. Men det står klart, at Kangerlussuaq fortsætter som både militær og civil flyveplads.

- Med beslutningen om at fastholde den 2810 meter lange landingsbane i Kangerlussuaq kan borgerne, turistoperatører, mineoperatørerne, klimaforskerne og de mange andre erhvervsaktører i Kangerlussuaq nu igen begynde at investere i Kangerlussuaq vel vidende, at landets sikreste lufthavn fortsat kan anvendes af alverdens fly, lyder det fra borgmester Berthelsen.

- Jeg forudser en markant stigende investeringslyst i de kommende år fra især turismeerhvervet. De store dyre hoteller som skyder op overalt i Grønland og resten af verdenen har ingen turde investere i ved Kangerlussuaq, fordi der siden basens lukning i 1992 har været usikkerhed om Kangerlussuaqs fremtid.

Qeqqata Kommunia har i kommuneplanen udlagt arealer til hotel- og hytter langs Indlandsisvejen og til lodges i trofæjagtskoncessionsområder omkring Kangerlussuaq. Desuden har kommunen store planer om en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, ligesom kommunen nu har rykket for en afklaring om byggeri af en ny havn i Kangerlussuaq. Havnen har i en årrække været øverst på Naalakkersuisuts investeringsplaner på havneområdet.

27. september 2019

Deltagerrekord

Netværksmøde midt i en ombygning

Der var stor interesse blandt ABN's medlemmer i
 Nuuk for at høre mere om XPloration Services.
Arctic Business Network kunne onsdag notere en lille rekord, da 17 medlemmer af netværket i Nuuk var på virksomhedsbesøg hos XPloration Services.

- Det er det bedste fremmøde i flere år, fortæller netværksleder Anders Læsøe, der havde arrangeret mødet.

Netværksmødet foregik i virksomhedens nye lokaler, der endnu fremstår lidt rustikke - og mødet blev på den måde nærmest et byggemøde med sodavandskasser på gulvet.

I de kommende kontorlokaler forklarede direktør Bent Olsvig Jensen om baggrunden for investeringen i bygningen og de forventninger, XPloration Services har til de nye muligheder.

Olsvig gav også en præsentation af sin virksomheds produktportefølje. Successen skyldes virksomhedens one-stop-shopping koncept, som de internationale junior exploration selskaber er begejstret for. Som råstofefterforsker i Grønland behøver udelukkende at entrere med XPloration Services, så er alle praktiske logistiske udfordringer løst – alternativet er at entrere med flere forskelle underleverandører.

- XPloration Services strategiske indsatser – hvoraf den nye bygning er en af – udspringer af ønsket om at imødegå explorationbranchens volatile natur. Aktiviteten stiger hurtigt og falder igen hurtigt, hvilket giver praktiske udfordringer med for eksempel at fastholde og udvikle kompetencer og kapaciteten af medarbejderne. Vi forsøger derfor at finde områder, der kan udligne de store udsving i exploration-aktiviteterne – og dermed opnå en mere udjævnet og mere forudsigelig drift, forklarede direktør Bent Olsvig Jensen.

Grønlandsk kørekort: Nye regler i Danmark

Kørekort på to timer

Avgo Sørensen fra Horsens blev den første til at
erhverve køreret på grønlandsk kørekort i Danmark
 efter de nye regler. Foto: Privat
Det er blevet nemmere at bruge det grønlandske kørekort i Danmark. Fra 1. september skal fastboende grønlændere i Danmark ikke længere til køreprøve, hvis de vil køre bil i landet.

Tidligere skulle man til køreprøve for at få et dansk kørekort efter tre måneders ophold i Danmark, men nu skal man bare have to køretimer. Og så er det ellers bare ud på landevejene med det grønlandske kørekort i handskerummet sammen med en attest fra kørelæreren.

- Den nye bekendtgørelse siger, at de to timer med en kørelærer skal sikre, at de grønlandske bilister får prøvet at køre både i tæt bytrafik, på landeveje og på motorveje, fortæller kørelærer John Møller fra køreskolen 1.Drive i Horsens, der allerede efter to uger med de nye regler har sikret, at tre grønlændere nu kan bruge det grønlandske kørekort i Danmark.

Efter de to køretimer skal kørelæreren underskrive en blanket, som de grønlandske bilister skal medbringe sammen med kørekortet.

De nye regler gælder kun, hvis man vil bruge sit grønlandske kørekort. Hvis man ønsker kørekortet byttet til et dansk kørekort, skal man fortsat til en køreprøve.

Paskontrol på Station Nord

Service for forskere og råstoffolk

Nu er Station Nord også grænseovergang.
 Foto: Forsvaret.dk
Hvis man rejser til Nordøstgrønland fra Svalbard, kan det nu ske i overensstemmelse med Schengen-reglerne, fortæller Forsvarskommandoen.

Station Nord i Nordøstgrønland er nu blevet godkendt til at være grænseovergangssted i Schengen. På grund af de ekstraordinære forhold i Nordøstgrønland, både geografisk og befolkningsmæssigt, er politimyndigheden uddelegeret til Forsvaret, som er til stede i nationalparken. Det vil derfor også være Forsvaret, der gennemfører grænsekontrollen i overensstemmelse med gældende regler.

Forsvarets medarbejdere på Station Nord er nu uddannet og klar til at kunne gennemføre grænsekontrol. Grænsekontrollen udføres indledningsvis af Grønlands Politi, der laver en administrativ kontrol af de indrejsende i relevante registre, hvorefter Forsvaret udfører paskontrol ved ankomst til Station Nord.

Siden godkendelsen har Forsvaret, Rigspolitiet og Grønlands Politi udarbejdet retningslinjer og uddannet de personer, der skal stå for grænsekontrollen. I det daglige bliver det Arktisk Kommandos medarbejdere på Station Nord, der kommer til at udføre den praktiske del af opgaven i koordination med Rigspolitiet og i samarbejde med Grønlands Politi.

Jobskifte

Aarhus Havn skal have ny direktør

Jakob Flyvbjerg Christensen forlader Aarhus
 Havn efter seks år på direktørposten.
Direktør Jakob Flyvbjerg Christensen på Aarhus Havn har meddelt, at han fra årsskiftet tiltræder som administrerende direktør i energiselskabet Verdo, som har hovedkontor i Randers.

Flyvbjerg har de seneste seks år ledet Aarhus Havn - blandt andet i de forhandlinger, som har ført til, at Royal Arctic Line fremover også vil bruge denne havn.

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer, men selvfølgelig er det samtidig vemodigt at skulle sige farvel til de medarbejdere og samarbejdspartnere, jeg har haft stor glæde af at arbejde sammen med i de seneste år,  siger Jakob Flyvbjerg Christensen i forbindelse med jobskiftet.

-
Samtidig er jeg stolt over at aflevere Aarhus Havn som en mere agil, mere kommerciel og mere overskudsgivende virksomhed. Aarhus Havn har en plan - vi har vedtaget en ny strategi, der løber frem til 2024, og vi er i gang med flere havneudvidelser, der rækker mange år ud i fremtiden,

18. september 2019

Designtalent

Pris til grønlandsk designer

Aviaaja Ezekiassen forener dansk og
 grønlandsk design-tradition.
Aviaaja Ezekiassen, arkitekt og designer, som er opvokset i Nuuk, har netop modtaget Design Awards Talentpris 2019.

Det skete for hendes arbejde med at udvikle og bygge stolen Paarluni Qajartorluni - Paddle Oar - der er inspireret af formen på en grønlandsk qajaq-åre. Aaviaja Ezekiassen forklarer designet på sin stol som et symbol på den moderne grønlænder: - Før sad vi i kajakker; nu sidder vi i stole.

I begrundelsen for den fine pris hedder det:"Dansk/grønlandske Aviaaja arbejder på tværs af brancher med både møbeldesign, arkitektur og kunst. Hun har arbejdet meget med den grønlandske kultur og designarv og måder at retænke, hvordan vi opfatter den. Missionen er overordnet at forene dansk og grønlandsk design-tradition."

- Det er vildt! Jeg er glad, stolt, beæret og ydmyg, skriver Aviaaja Ezekiassen på Facebook i en kommentar til prisen.

Grønlandsk rekruttering

Sikrer indtægter og skat til Grønland

Martin Sandy Shalmi er manden bag det ny
rekrutteringsselskab til den grønlandske
 bygge- og mineindustri.
Grønlandske Xploration Services og islandske Handafl har slået tøjlerne sammen og etableret et nyt rekrutteringsselskab, der skal hjælpe bygge- og mineindustrien.

Det nye selskab bygger på Xploartion Services store erfaring med Grønland og det islandske selskabs erfaringer med international rekruttering.

Selskabet er resultatet af de stigende pres på det grønlanske arbejdsmarked. Det nye selskab skal rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Selskabet får navnet Arctic Works.

Men samtidig med at man rekrutterer arbejdskraft fra udlandet, vil man samtidig overvåge det grønlandske arbejdsmarked - og der vil ikke blive ansat udefra kommende arbejdskraft, hvis der er kvalificeret lokal arbejdskraft, lover det nye selskab.

Rent lavpraktisk vil det nye selskab fungere som et vikarbureau, hvor arbejdsgiverne afregner med selskabet, der så udbetaler løn til de ansatte. På den måde mener selskabet, at man kan sikre de ansatte en længerevarende tilknytning til det grønlandske arbejdsmarked.

- Som et grønlandsk selskab er det i vores interesse at have så mange aktiviteter og indtægter i Grønland som muligt. Ved at bruge Arctic Works frem for udenlandske rekrutteringsfirmaer, kan man altså sikre indtægts- og skattegrundlaget i Grønland, siger Bent Olsvig Jensen, administrerende direktør i Xploration Services og fungerende direktør i det nye selskab.

- Det er det første store skridt i den vækststrategi, som vi søsatte i 2018. Med udgangspunkt i vores kernekompetencer vil vi skabe en stor international virksomhed, der skaber vækst og indtægter til Grønland, siger Martin Sandy Shalmi, der er grundlægger af Xploration Services og bestyrelsesformand.

Læs mere om Arctic Works.

Hybridskib gennem Nordvestpassagen

Milepæl for Hurtigruten

MS Roald Amundsen på vej gennem Nordvestpassagen.
Foto: Karsten Bidstrup, Hurtigruten
Hurtigrutens nye ekspeditionsskib MS Roald Amundsen har skrevet historie som det første hybriddrevne skib, der har sejlet gennem Nordvestpassagen.

MS Roald Amundsen ankom til Nome i Alaska onsdag nat efter tre uges sejlads gennem passagen, der spås stor betydning i fremtiden som sejlrute mellem Europa og den amerikanske vestkyst.

Det er ikke tilfældigt, at Hurtigruten valgte netop MS Roald Amundsen til færden. Den norske polarforsker var i sin tid tre år om at passere Nordvestpassagen, og ekspeditionsskibet har gjort det på tre uger, noterer Hurtigruten i en pressemeddelelse.

- For bare få år siden var et cruiseskib med batteripakker nærmest utænkeligt. Nu hædrer MS Roald Amundsen Norges store polarhelt ved at følge i hans kølvand gennem Nordvestpassagen med batteripakker og hybridmotorer, siger koncernchef i Hurtigruten, Daniel Skjeldam.

Utilgængelige mineraler nær Grønland

Sulfider på havbunden

Dette område mellem Grønland og Norge er rigt på
sulfider, der kan få betydning for
mobil- og vindmølleindustrien. Foto: Oljedirektoratet
Det norske Oljedirektoratet meddeler, at man har fundet store sulfidforekomster på Mohnryggen - et højderygsområde på havbunden mellem Grønland og Norge.

Sulfiderne indeholder metaller og mineraler, der blandt andet er vigtige i batterier, mobiltelefoner og vindmøller.

Mohnryggen skiller to kontinentalplader - og sulfiderne udfældes når udsivende varm lava kommer i kontakt med det iskolde vand på havbunden.

Fundene er sket ved hjælp af undervandsrobotter og autonome undervandsbåde fra forskningsskibet Seabed Constructor.

Det er endnu for tidligt at sige noget om de kommercielle muligheder i fundene. Nu skal fundene analyseres, oplyser Oljedirektoratet.

Læs mere om sulfidfundet.

Øjenåbner

Det er dyrt i Grønland

Man skal have den store tegnebog med i Grønland.
Blandt trækplastrene i det grønlandske telt på dette års Food Festival i Aarhus var en lille grønlandsk købmandsbutik.

Her kunne de danske besøgende stifte bekendtskab med prisniveauet i Grønland. Det er som bekendt temmelig højt, så det var lidt af en øjenåbner for de mange besøgende.24,95 for 2 kg hvedemel er hård kost for forbrugere, der normalt giver en rund tier for den vare.

Blandt gæsterne kom der mange forslag til at løse prisproblemet. Nogle ville have tilskud fra staten til fødevarer til Grønland, andre var interesseret i om man kunne dyrke grøntsager i Grønland, mange er bekymret for børnenes kost – og endelig mente andre at vide, at der er masser af vitaminer i sælmaver.

Det var Arctic Street Food i Aalborg, der fik ideen og havde stillet den lille grønlandske købmandbutik op.

- Vi vil jo gerne gøre danskerne klogere på Grønland, og her har vi ramt plet, fortæller Lisbeth Døssing fra Det Grønlandske Hus i Aalborg, som har hjulpet Arctic Street Food med udstillingen.

- Vi rammer jo de besøgende i en almindelig hverdagssituation- og er der noget, danskerne har forstand på, er det priserne på dagligvarer. Det er et godt udgangspunkt for at fortælle mere om hverdagen i Grønland, så vi er svært tilfredse med reaktionerne, siger Lisbeth Døssing.

Food Festival, der er Nordens største af sin art, fandt sted i Aarhus 6. - 8. september.

13. september 2019

Tilfredse iværksættere

Iværksætterne fik resultater med hjem

Nukiga Erhvervsdage 2019 samlede 100 grønlandske
iværksætter, garvede erhvervsfolk, politikere og eksperter.
Mandag og tirsdag arrangerede Nukiga i Aarhus en konference rettet mod de grønlandske iværksættere. Konferencen havde særligt fokus på iværksætternes rolle i en bæredygtig udvikling.

Arrangementet bød på en lang række pitches, indlæg fra scenen og workshops. Konferencen havde godt 100 deltagere, der talte både iværksættere, garvede erhvervsfolk, politikere og eksperter. Da regnskabet blev gjort op efter de to dage var deltagerne tilfredse:

- Det har været to spændende dage, hvor jeg virkelig har lært meget. Jeg har fået en mentor, som jeg skal holde møde med, inden jeg vender tilbage til Grønland. Så jeg synes, at det er fantastisk, at vi på den måde kan samarbejde tværs over Nordatlanten, mener tegneren og grafikeren Maria Kreutzmann.

 Netop samarbejde var et tilbagevendende tema på konferencen. Både fra indlægsholderne og fra gulvet blev det igen og igen fremhævet, at man som iværksætter skal turde give lidt af sig selv til andre i samme situation – lige som investorer og erhvervsråd skal samarbejde for at hjælpe iværksætterne bedst muligt.

Det budskab har direktør Juliane Henningsen fra Arctic Circle Business taget til sig:

- Jeg tager hjem til Sisimiut med en konkret aftale med Íverksetarahúsid i Klaksvig om, at vi kan bruge deres platform til crowdfunding-projekter. Vi skal også samarbejde med færingerne om kompetenceudvikling – og så vil vi fortsætte samarbejdet med Nukiga om at etablere et virtuelt væksthus og et fablab (et laboratorium til produktudvikling), siger Juliane Henningsen.

- Jeg har fået et stort netværk. Jeg er kommet i kontakt med flere samarbejdspartnere til fødevareklyngen Nerisa i Nuuk – og jeg har også fået kontakt til flere, der ønsker at bruge vores nye Foodlab i Nuuk, fortæller Anne Nivika Grødem, projektleder i fødevareklyngen Nerisa under Sermersooq Business Council.

Direktør i Nukiga Morten Larsen, sammenfatter de to dages konference:

- Det har været fantastisk at opleve, hvordan snakken er gået og alle har fået et større netværk. Det giver ny viden og også konkrete afsætningsmuligheder for iværksætterne. Vi har fået bevist, at iværksætterne er et vigtigt bidrag til at fremme FNs verdensmål nr. 17, der netop handler om at etablere partnerskaber på tværs af kulturer og landegrænser, siger Morten Larsen.

Nyt erhvervsudviklingsselskab i syd

Kommune Kujalleq skal udvikles

Viceborgmester Simon Simonsen, Kommune Kujalleq,
glæder sig over samarbejdet med erhvervslivet.
Et nyt selskab, Innovation South Greenland A/S, skal skabe erhvervsudvikling i Kommune Kujalleq.

Udover at rådgive kommunen og erhvervslivet skal selskabet også rådgive iværksættere i Sydgrønland. Her kan flere forventede mineprojekter give attraktive arbejdspladser med gode indtjeningsmuligheder, og så er det kommunens ambition at udvikle turismen sammen med de lokale aktører og Visit Greenland.

 Også fiskeriet skal styrkes til gavn for de lokale fabrikker og fiskere, ligesom lufthavnen i Qaqortoq vil skabe lettere tilgængelighed til Sydgrønland, mener Kommune Kujalleq.

- Det glæder mig, at der er skabt et konstruktivt samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen. Dette vil bane vejen for, at vi kan få gavn af de fremtidige aktiviteter og projekter, hvor det er afgørende at vi i fællesskab samarbejder, siger Simon Simonsen, 1. viceborgmester og formand for kommunens erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg.

- Ud over et konstruktivt samarbejde og dialog mellem erhvervslivet og kommunen, er det afgørende at have en solid planlægning, der skaber grundlaget for erhvervsudvikling i Sydgrønland, og som imødekommer de behov, erhvervslivet har for at opnå den ønskede udvikling, siger bestyrelsesformand Rasmus Christian Rasmussen.

Bestyrelsen i Innovation South Greenland er sammensat af erhvervsfolk fra Nanortalik, Narsaq, Narsarsuaq, Qaqortoq og 1. viceborgmester Simon Simonsen.

Ny arktisk ambassadør

Rokade i Udenrigsministeriet

Thomas Winkler er ny Arktisk
Ambassadør. Foto: Wikipedia
Kongeriget Danmark har fået ny arktisk ambassadør. Efter en rokade i udenrigsministeriet har den hidtidige arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, byttet job med den danske ambassadør i Canada, Thomas Winkler.

Thomas Winkler er 55 år og ju­rist fra Københavns Universitet i 1988. Han har tidligere været ambassadør i Rusland, inden han i 2018 flyttede Canada.

Han har betydelig arktisk erfaring og har blandt andet arbejdet med sagen om Hans Ø mellem Grønland og Canada. Han arbejdede i sin tid i Udenrigsministeriets juridiske tjeneste, da Rusland i 2007 plantede et flag på havbunden over Nordpolen - og han var derfor også en af bagmændene bag Ilulissat-deklarationen i 2008.

Danmarks arktisk ambassør har til opgave at repræsentere Grønland, Færøerne og Danmarks interesser i Arktis over for resten af verden.

Flot grønlandsk placering

Værdifulde virksomheder

Grønlandsk fiskeindustri står stærkt i Nordjylland.
To grønlandske virksomheder fik en fornem placering, da Nordjyske Stiftstidende forleden offentliggjorde en liste over landsdelens mest værdifulde virksomheder.

Det er Polar Seafood, der kommer ind på en 14. plads med en anslået værdi af 1,6 milliarder kroner. Polar Seafood er skarpt forfulgt af Royal Greenland på 15. pladsen med en anslået værdi på 1,5 milliarder kroner.

Nordjyskes liste domineres af pengeinstitutter, men også en del virksomheder med tilknytning til fiskeindustrien - herunder altså to grønlandske virksomheder - opnår fine placering.

Nordjyskes liste er lavet med offentligt tilgændelige regnskabstal fra alle selskaber med hjemsted i Region Nordjylland, der i det seneste årsregnskab havde en bogført egenkapital på mindst 150 mio. kr., og som har været aktive i mindst 3 regnskabsår op til 2018.  Avisen understreger, at det har været nødvendigt at lave en skønsmæssig opgørelse. Offentligt ejede selskab med Royal Greenland som en undtagelse optræder ikke på listen, ligesom børsnoterede selskaber heller ikke er med, da ejerskabet her er spredt ud på et stort antal ejere.

6. september 2019

Arktisk energi

Bæredygtige energiløsninger i Arktis

Carsten Dahl fra Siemens gjorde ABN-medlemmerne
 meget klogere på fremtidens energiløsninger i Arktis.
Torsdag eftermiddag var Arctic Business Network på besøg på Siemens-Gamesas store fabrik i Brande for at høre mere om Siemens og virksomhedens arbejde med at udvikle bæredygtige energi-løsninger i blandt andet Grønland.

Vært var Siemens' North Atlantic Global Account Manager, direktør Carsten Dahl, der har ansvaret for den store koncerns aktiviteter i Nordatlanten. Dahl gav et solidt overblik over de mange muligheder og udfordringer, nye energiformer giver i Grønland.

Det spændende oplæg fangede ABN-medlemmerne.
Det til tider barske og ustabile klima er en stor udfordring, fordi hverken sol eller vind kan skabe stabile forsyninger. Blandt andet kom Dahl ind på et studie, hvor man havde undersøgt mulighederne ved Citronen Fjord. Her blæser det simpelthen alt for lidt til, at man kan udnytte vindenergi ved en eventuelt kommende mine.

Det er også en stor udfordring, at de grønlandske byer ikke er forbundet med et el-net, som gør det svært at komme af med overskudsproduktion. Noget nemmere er det på Færøerne, hvor der er en effektiv infrastruktur.

I lighed med de grønlandske myndigheder ser Carsten Dahl det største grønlandske potentiale i vandkraften, og han kunne da også fortælle, at Siemens har leveret udstyr til styring af alle de grønlandske vandkraftværker.

Mødet var velbesøgt med knap 20 medlemmer, der fik en spændende eftermiddag. Inden selve mødet bød Siemens også på en rundvisning på den store vindmøllefabrik, der har omkring 4.000 ansatte - og hvor man vægter sikkerheden højt. Derfor blev ABN-medlemmerne ekviperet med headset, sikkerhedssko, kulørte veste, sikkerhedsbriller og hjelme under rundvisningen.
Så er ABN klar til rundvisning på den
 store Siemens-Gamesa fabrik i Brande.

Foodlab åbnet i Nuuk

Madkultur

Borgmester Ludvigsen ser på lækkerierne, da Nuuks
 nye Foodlab åbnede. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq åbnede onsdag et såkaldt "Foodlab", der er et nyt center for madkultur, og en del af kommunens iværksætter- og erhvervsstrategi.

- Vores madkultur er en stor del af vores identitet, og det er vigtigt at vi politikere støtter op omkring innovation og iværksætteri, også indenfor madkulturen, sagde borgmester Charlotte Ludvigsen i sin tale ved åbningen.

Via et bredt udvalg af køkkenfaciliteter kan Foodlab sænke driftsomkostningerne for små virksomheder og gøre det mere rentabelt for små iværksættere at igangsætte produktion af nicheprodukter til hjemmemarkedet og turistindustrien.

Foodlab er både for de helt små eksperimenterende nybegyndere, men også for etablerede virksomheder, med et mål om at få flere til eksperimenterer med grønlandske råvarer, og med tiden skabe in­novation og iværksætteri.

Tanbreez vil udnytte handelskrig

IBA-forhandlinger genoptaget

Tanbreez har arbejdet ved Kringlerne i mange år.
Billedet er fra 2010. Foto: Tanbreez
Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked samt repræsentanter fra Tanbreez Mining A/S og fra Kommune Kujalleq har aftalt at genoptage forhandlingerne om samarbejdsaftalen (Impact Benefit Agreement - IBA) for projektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne), meddeler Naalakkersuisut.

Forhandlingerne er blevet genoptaget blandt andet som konsekvens af, at Tanbreez har indsendt det senest opdaterede udkast af redegørelsen for projektets samfundsmæssig bæredygtighed (VSB-redegørelsen).

Greg Barnes fra Tanbreez er glad for, at forhandlinger er kommet i gang igen. Det vil give selskabet en stratergisk mulighed for at udnytte handelskrigen mellem USA og Kina

- Tanbreez er taknemmelig for den markante hjælp som Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen, og som borgmesteren for Kommune Kujalleq har ydet for at skabe fremdrift for Tanbreez’ projekt. Tanbreez erkender, at uden denne hjælp vil der ikke være mulighed for at drage fordel af den nuværende handelskrig mellem USA og Kina, der har skabt store muligheder for Tanbreez’ projekt, siger Tanbreezejeren, der blev årets grønlandske prospektor i 2016.

Glæde i Qeqqata Kommunia

Borgmesteren klippede minestrimlen

Berthelsen og Knudsen klipper minestrimlen og
erklærer Qaqortorsuaq-minen for åben. Foto: Hudson
Nu er Anorthosit-minen i Qaqortorsuaq ved Kangerlussuaq officielt åbnet. Det skete i sidste uge, hvor bestyrelsesformanden for Hudson Greenland A/S, Flemming Knudsen og borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia klippede en symbolsk minestrimmel over.

Det var en glad borgmester Berthelsen, der kunne indvie Qaqqata Kommunias første mine. Borgmesteren understregede da også, at han betragter Hudson Greenland som et lokalt selskab:

- Jeg vil gerne sige tak til Hudson Greenland, der ikke længere er et udefrakommende selskab, men et lokalt selskab, for den utrættelige kamp, I har taget til gavn for hele Grønland.

Flemming Knudsen takkede for velkomsten og kvitterede med et løfte om både beskæftigelse og skatter:

- Vi ser frem til den dag, hvor vi udover at sikre grønlandsk beskæftigelse kan bidrage med skat og royalty. Det betyder, at vi tjener penge. Noget også vores aktionærer vil sætte pris på.

Anorthosit er et mineral, der minder om hvidt sand, som har givet navn til lokaliteten Qaqortorsuaq – på engelsk White Mountain. Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber, maling og CO2-fri hvid cement. Hudson har en 50-årig udvindingstilladelse til forekomsten ved Kangerlussuaq, der anslås at indeholde anorthosit til mindst 100 års produktion.

En arktisk hovedstad

Byudvikling i Nuuk

Stort anlagt konference sætter fokus
 på investeringerne i byudvikling i Nuuk.
Der skal investeres milliarder i byudviklingen i Nuuk de kommende år. Det er baggrunden for årets ACRM-konference i Industriens Hus den 2. oktober.

Konferencen giver et grundigt indblik i de visioner og realiteter, der ligger bag byudviklingen i Nuuk, og som skal realiseres af Kommuneqarfik Sermersooq og det kommunalt ejede byudviklingsselskab Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S. Målet er at skabe en moderne arktisk hovedstad frem mod år 2030.

På konferencen bliver deltagerne præsenteret for byggeprogrammer og tidslinjer. Blandt andet for den kommende internationale lufthavn, hvor Munck-gruppen fra Nyborg netop har vundet licitationen. Projektet er en del af den grønlandske lufthavnspakke, der er muliggjort med støtte fra den danske stat,hvor anlægsfasen beløber sig til 3,8 miliarder kroner. Blandt andet vil Air Greenlands direktør Jacob Nitter uddybe, hvordan en direkte forbindelse til Nuuk skaber nye muligheder for både person- og godstrafik.

Yderligere vil deltagere få indblik i, hvordan udviklingen af Nuuks nye moderne havn har øget kapaciteten, og hvilke fremtidige planer der er. Der vil også være mulighed for at opleve, hvordan investeringer fra blandt andet Vækstfonden har muliggjort udviklingen af et nyt erhvervsområde, når Arnannguaq Gerstrøm fra Usisaat fortæller om virksomhedens 100 millioner kroners investering i et nyt erhvervsområde i Nuuk.

Programmet for konferencen i Industriens Hus den 2. oktober kan ses på DI's hjemmeside, hvor der også er link til tilmelding.

28. august 2019

Forsøg med tang

Gode takter i spændende forsøg

Nikoline Zilmer fra Royal Greenland dyrker
 tang med stor succes. Foto: Privat
- Jeg tabte kæben, da jeg så at der var fyldt med sukkertang, fortæller business development manager i Royal Greenland, Nikoline Ziemer, der siden efteråret 2018 har dyrket tang som forsøgsbasis ved Maniitsoq.

Nikoline Ziemer begyndte at se på mulighederne for dyrkning og høst af tang i 2015. Efter flere års undersøgelse af flere projekter af høst og dyrkning af tang under rejser i Norden valgte hun at gennemføre et projekt med dyrkning af tang. Hun valgte ikke høst af vildtvoksende tang, fordi dyrket tang har en renere kvalitet, og fordi høst af tang, der vokser vildt i havet, ødelægger havbunden og kræver stor bearbejdning efter høst.

Dyrkning af tang er en proces der tager lang tid, og i første omgang starter man med en kontrolleret proces i fabrikken. En proces, hvor planterne befrugtes i baljer, før de sættes ud i havet.

Også en proces som Nikoline Ziemer i første omgang ikke troede ville lykkes 100 procent, da hun i starten forventede en dårlig høst.

 - Der var både groet sukkertang og vingetang i store mængder og de lå flot på rad og række i linerne. Helgivis var de groet alligevel, da jeg har brugt mange timer på at høste dem.

 - Det overordnede mål er at dyrke tang med henblik på at sælge det til udlandet. På sigt satser jeg på at kunne dyrke 40 tons, men gerne 100 tons tang om året. Men nu får vi se, hvordan min forsøgsperiode frem til 2020 går, siger Nikoline Ziemer. Nikoline Ziemer forbereder nu den næste sæson, hvor hun har planer om at plante endnu mere tang.

Skrot sendes til Danmark

Fælleskommunalt affaldssamarbejde i Grønland

Affaldsskibet North Wiking skal efter sejle
 affald fra Grønland til Danmark.
Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Nuuk har haft besøg af affaldsskibet North Wiking, der i fremtiden er tiltænkt en central rolle i det grønlandske fælleskommunale affaldssystem, Esani.

Efter losning af affald fra Tasiilaq er North Viking nu på vej mod Grenå i Danmark, tungt lastet med 1.106 tons metal- og jernskrot, som skal til genanvendelse hos Stena Recycling. Herefter skal skibet tilbage til til Østkysten og Nordgrønland, hvor det skal hente affald og mere metalskrot.

Affaldet som nu og fremover indsamles fra Grønlands øvrige byer og bygder, skal efter planen oplagres i et såkaldt affaldshotel i Nuuk, og brændes i det eksisterende forbrændingsanlæg, indtil de nye anlæg står klar.

Også i Sisimiut skal der bygges et affaldshotel, og det er planlagt at affaldshotellerne i Nuuk og Sisimiut skal stå klar i løbet af efteråret 2019 og foråret 2020. I Sisimiut vil det emballerede affald herefter blive oplagret i affaldshotellet, til det kan brændes i det nye forbrændingsanlæg.

Den gode historie

Praktik og integration

Ny video fortæller om Aalborg kommunes arbejde
 med at introducere grønlændere til det
danske arbejdsmarked.
Arctic Consensus har i samarbejde med Job- og Integrationshuset i Aalborg Kommune produceret filmen "Den Gode Historie". Filmen fokuserer på de mange gode historier om grønlandske borgeres introduktion til det danske arbejdsmarked.

I filmen kan man opleve, hvordan Job- og Integrationshuset i Aalborg Kommune introducerer grønlandske borgere, med problemer udover ledighed, til det danske arbejdsmarked. Blandt de medvirkende virksomheder er AP Møbelpolstring, Sushimania og Bates Cargo-Pak.

Grønlandske Poul Sandgreen fortæller i filmen om sin praktik hos Bates Cargo-Pak:

- Jeg følte mig velkommen og godt taget imod af kollegerne fra den første dag. Jeg er virkelig glad for, at jeg har fået mulighed for at færdiggøre min uddannelse.

- Poul viste, at han brændte for det - og virkelig ville vise, at han nok skulle klare den. Jeg er ikke i tvivl om, at Poul nok skal klare sig i fremtiden. Det har jeg ikke fortrudt, siger lagerchef for Bates Cargo-Pak Jan Bjerg.

Den gode historie kan ses på Arctic Consensus' hjemmeside.

Styrket beredskab i Grønland

Værnepligt og målrettet uddannelse

Forsvarsministeren vil styrke samarbejdet
med de grønlandske myndigheder.
Forsvarsminister Trine Bramsen og Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger vil styrke forsvars- og beredskabssamarbejdet med flere øvelser, kurser og mere uddannelse.

Forsvaret og beredskabet skal i endnu højere grad bidrage til tryghed og sikkerhed i hele Rigsfællesskabet, mener de to politikere, der derfor har aftalt en regelmæssig dialog om spørgsmålet.

Forsvarsministeren vil undersøge, hvordan man i højere grad kan tilgodese grønlandske borgeres mulighed for at aftjene værnepligt og gøre karriere i Forsvaret og beredskabet. Endvidere har hun bedt Beredskabsstyrelsen om i samarbejde med de grønlandske myndigheder, at undersøge muligheden for at udvikle og udbyde nye kurser for grønlandske brandfolk, så de ikke længere nødvendigvis skal tage til Danmark og deltage i kurser, som ikke er målrettet grønlandske forhold.

- Der er behov for at målrette uddannelserne. De grønlændere, der deltager i beredskabsuddannelser i Danmark, har ikke brug for at lære om at håndtere togulykker, i stedet skal de trænes mere i at håndtere brand, redning, oversvømmelser og hjælp ved skibsulykker, siger Ane Lone Bagger,


Krydstogtsucces

Positiv effekt af guidelines

Destination Arctic Circle oplever
succes med krydstogtturismen.
Destination Arctic Circle kan notere stor fremgang i krydstogtturismen. I alt 4.500 flere gæster bliver det til. Successen skyldes blandt andet flere anløb til bygderne:

- Det har været mest mærkbart, at der kommer flere anløb til vores bygder end sidste år samt World Heritage bygden, Sarfannguit, der ikke har fået anløb i de seneste år, fortæller destination manager Jesper Scrøder.

- Destination Arctic Circle har været med til at lave en settlement package i samarbejde med de lokale, for at sikre at både de lokale og turisterne får den bedste mulige oplevelse af hinanden. Maniitsoq får det samme antal som sidste år, men dog med større skibe hvilket bringer i alt 1.000 flere gæster til Maniitsoq.


- Vi er rigtig glade for at se at der ikke bare er vækst i et sted, men at vi oplever vækst hos alle der modtager anløb. Dertil er vi i samarbejde med turoperatører i gang med at udvikle nye oplevelser målrettet krydstogtsturister. Det er vigtigt for os at vi begynder at få anløb til mindre steder, for at gøre det mere bæredygtigt og ikke belaste enkelte destinationer for alle vores bosteder har noget unikt at vise.” siger Jesper Schrøder og glæder sig over, at de nye guidelines for turister har været en succes.

- Denne sommer har vi i samarbejde med AECO introduceret Sisimiut community specific guidelines overfor krydstogtsgæsterne, og det har haft en positiv effekt, som vi tror kun vil blive større, som årene går. Sisimiut er den andenstørste by i Grønland og en populær turistdestination, som er midtpunkt for adventure turisme. Byens nye retningslinjer for turister henvender sig til folk, der besøger lokalsamfundet. Retningslinjerne indeholder tricks til at få det bedste ud af besøget, samt gode råd om, hvordan man er en hensynsfuld turist.

Lukning af miner

Nye regler på vej

Den nu nedlagte kryolitmine i Ivittut.
Naalakkersuisut har holdt seminar med blandt andet mineselskaber og rådgivende ingeniører om lukning af miner. Det skete onsdag den 21. august på Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik.

Pudsigt nok er det vigtigt med en plan for lukningen af en mine, allerede inden minen anlægges. Formålet med minenedlukningsseminaret var at informere, udveksle ideer og erfaringer, både med selskaberne som har tilladelser og med Råstofmyndigheden og rådgivende ingeniørfirmaer, så der i fremtiden kan skabes bedre forståelse og samarbejde mellem aktørerne vedrørende nedlukning af miner.

På seminaret blev erfaringer med minenedlukning i Grønland, Saskatchewan og Australien fremlagt og debatteret. Input fra deltagerne vil blive brugt til revurdering af de eksisterende regler og procedurer og til forberedelse af nye regler for nedlukning af miner. Planen er at de nye regler skal være på plads inden sommeren 2020.

På seminaret var der deltagere fra blandt andet Danmark, Canada, Australien, England og Tjekkiet.

Bedre brandgrej

Naturbrande

Naturbranden ved Sisimiut styrker det grønlandske
 beredskab. Foto: Qaqqata Kommunia
Når de kommunale beredskaber i Grønland fremover skal slukke naturbrande, bliver det med hjælp fra nyt udstyr – nemlig såkaldte mosespyd. Spyddene spillede en vigtig rolle under slukningsarbejdet af naturbranden ved Kangerluarsuak Tulleq.

Departementet for Natur og Miljø køber de 50 mosespyd, som Beredskabsstyrelsen fik specialfremstillet til slukning af naturbranden ved Kangerluarsuak Tulleq. Mosespyddene vil fremover indgå i de kommunale beredskabers indsats med at slukke naturbrande. 

Mosespyddene viste sig at være særdeles effektive i forhold til at få vand dybt ned i terrænet. Spyddene kan sammen med de rette pumper gennemvæde jorden i dybden. Det er afgørende i forhold til at få lavet standsningslinjer og minimere en naturbrands udbredelse.

Departementet for Natur og Miljø planlægger desuden at afholde et seminar om naturbrande i samarbejde med de kommunale beredskaber. Det forventes, at specialister fra Beredskabsstyrelsen vil deltage i seminariet. Herudover vil Departementet for Natur og Miljø se på, om der er brug for nye nationale tiltag eller regler i forhold til at kunne begrænse risikoen for, at naturbrande opstår.

23. august 2019

Kærlighed til Grønland

Masterclass

Søren Gericke lærer fra sig på Aarhus Food Festival.
Mesterkokken Søren Gericke har gennem hele karrieren arbejdet med det grønlandske køkken. Det har givet ham stor kærlighed til landet, kulturen og maden.

Det vil han fortælle om på en workshop på den kommende Food Festival i Aarhus, hvor Kokkescenen "på bedste vis omdannes til en kaffemik med grønlandsk stemning med alt, hvad det indebærer", som arrangørerne udtrykker det i invitationen.

På workshoppen, der varer en time, får deltagerne lov til at tilberede tre grønlandske fiskeretter med alt godt fra havet bestående af dansende rejecocktail, suaasat af hellefisk og rejer og fangernes fiskesuppe. Arrangementet finder sted lørdag den 7. september kl. 12 til 13 i Tangkrogen i Aarhus - kun et kast med en fiskestang fra Det Grønlandske Hus i Aarhus.

 Tilmelding og flere oplysning på Food Festivals hjemmeside.

Iværksætterbog

Gode råd

Viljen til at tænke stort er afgørende, siger
Louise Lynge Berthelsen om iværksætteri.
Grønlands mest kendte iværksætter er nok Louise Lynge Berthelsen, der blandt andet har medvirket i DR-TV’s Løvens Hule med sin design-virksomhed Nuuk Couture, er i gang med at skrive en bog om sine erfaringer som iværksætter.

- Der er jo ingen grund til, at alle begår de samme fejl som mig, siger hun med et smil - og råder alle iværksættere til at smide beskedenheden og tænke stort fra begyndelsen.

- Man skal man tænke stort og have viljen til at være med. Viljen er altafgørende. Det mener jeg selv, at jeg er et godt bevis på.

I følge Louise Lynge Berthelsen betyder det blandt andet, at man skal overveje virksomhedsnavn og hjemmeside-adresse meget nøje, når man starter. For hvis man har ambitioner, er det ikke tilstrækkeligt at virksomhedsnavnet funger på gaden i Nuuk. Så skal det også kunne bruges på mange sprog, forklarer iværksætteren, der endnu ikke kan sige, hvornår bogen udkommer.



Nye amerikanske baser

Sisimiut og Nuuk i spil

Havnen i Sisimiut kan blive amerikansk flådebase.
Det amerikanske forsvar mangler havne i Arktis. Det kan blive en stor mulighed for havnene i Nuuk og Sisimiut, mener pensioneret kommandørkaptajn Per Starklint, der nu er maritim rådgiver i Naval Team Denmark.

 Starklint vurderer i en artikel på altinget.dk, at havnene i byerne Sisimiut og Nuuk samt Polar Oil-havnen syd for Nuuk kan leve op til de amerikanske ønsker og krav. Sisimiut er isfri omkring 9-10 måneder om året, mens Nuuk og oliehavnen kan besejles året rundt.

Starklint mener, at det kan tale for en placering i Sisimiut, hvis vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut realiseres på grund af den høje regularitet i Kangerlussuaq.

Det amerikanske senat gav i juli det amerikanske forsvar 180 dage til at udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvor en eller flere ”strategiske arktiske havne” til brug for det amerikanske søværn og kystvagt kan placeres. Herefter har den amerikanske forsvarsminister 90 dage til at beslutte, hvor de nye flådebaser skal etableres.

Det betyder, at der allerede næste år kan ligge en beslutning om, hvorvidt det amerikanske forsvar vil bruge havnene i Sisimiut eller Nuuk.

Grønlandsk øl i danske butikker

Øl fra Narsaq

Copenhagen Beer Import satser på det grønlandske øl.
Grønlandsk øl er blevet et hit i de københavnske fadølshaner – og nu skal øl fra Qajaq Brewery i Narsaq også ud i i den danske detailhandel. Det fortæller Brian Ekstrøm fra Copenhagen Beer Import, der har indgået en samarbejdsaftale med det grønlandske mikrobryggeri Qajaq Brewery.

- Vi har testet det grønlandske øl i fadølshanerne på fire barer i København – og det er gået over al forventning, så nu er vi også klar til at få øllet ud i specialbutikkerne.

- Det grønlandske øl bliver brygget på blødt kalkfrit gletsjer-vand. Det giver en helt fantastisk smag, der sammen med en god historie skaber et eksklusivt produkt. - Greenland Brewery er et meget ambitiøst bryghus, der foreløbigt har udviklet otte typer øl. Øllet er meget efterspurgt på det grønlandske hjemmemarked, så jeg ser frem til at introducere det på det danske marked.

- Vi har allerede aftaler med flere vinhandlere og private købmænd i Københavnsområdet, men der er plads til flere, så vi kan dække det danske marked. I første omgang handler det om at konsolidere Qajaq Brewery i Danmark, men godt øl kan sælges alle steder, så på sigt skal det også prøves af i vores nabolande, Sverige, Norge og Tyskland, siger Brian Ekstrøm.

Iværksætteren Brian Ekstrøm stiftede Copenhagen Beer Import i 2018, da han vendte tilbage til Danmark efter at have været butikskonsulent i Grønland for Arctic Import.

Dyre forsikringer

USA er et farligt marked

GE ser ikke de store samhandelsmuligheder med USA.
- Man skal se sig godt for og overveje det grundigt, hvis man vil eksportere til USA, advarer formanden for brancheudvalget for fiskeri, levnedsmiddelproduktion og eksporterhverv i Grønlands Erhverv, Søren Brandt.

Han fortæller til KNR, at man skal forsikre sig ganske alvorligt, fordi amerikanerne har det med alvorlige erstatningssager, hvis der er nogen, der får en reje galt i halsen.

Brandt tvivler derfor på behovet for den rute til USA, som Royal Arctic Line annoncerede i begyndelsen af ugen.

Ifølge Grønlands Statistik har Grønland ikke eksporteret noget til USA i sidste år, og importen havde en værdi på sølle 4 millioner kroner.

20. august 2019

Nye muligheder i Den Sorte Engel

Råstofstyrelsen ønsker efterforskningsansøgninger

Den sorte engel ses tydeligt på fjeldsiden nær Uummannaq.
Den grønlandske Råstofstyrelse har åbnet for nye efterforskningsansøgninger i den historiske Black Angel bly- og zinkmine.

Den historiske udnyttelsestilladelse 2008-29, som tidligere tilhørte Black Angel Mining A/S, er kun åben for ansøgninger for efterforskning. Området er forhåndsdefineret, uden mulighed for indskrænkelse eller udvidelse, skriver styrelsen.

Black Angel minen var i produktion i perioden 1973-90, og producerede 11.2 tons malm med 12.4 % zink og 4.2 % bly. Omkring 2.4 millioner tons malm forblev i søjlerne i den gamle mine. Forskellige selskaber foretog efterforskningsaktiviteter i området efter produktionen ophørte. Black Angel Mining A/S var rettighedshaver til udnyttelsestilladelsen i perioden 2008-2019.

Interesserede kan læse mere om ansøgningsproceduren til Den Sorte Engel her.

RAL-rute til USA

Mette Frederiksen på kajen sammen med
Kim Kielsen (tv) og Verner Hammeken. Foto: RAL
I kølvandet på virakken om Trumps ønsker om at købe Grønland, meddeler Royal Arctic Line, at selskabet planlægger at åbne en rute til USA inden for nogle få måneder.

Meddelelsen kom, da Danmarks statsminister Mette Frederiksen mandag var på virksomhedsbesøg hos rederiet, som led i Frederiksens første besøg i Nuuk som statsminister.

- Jeg tror, Mette Fredriksen fik et klart indtryk af RAL som både vital infrastruktur, men også som en virksomhed, der fremadrettet vil spille en rolle i styrkelsen af de handelsmæssige relationer. Dette vil også være et signal til USA om at Royal Arctic Line også ønsker at gøre det let at handle med USA, siger Verner Hammeken.

- Vi er glade og stolte over, at der blev afset tid til at besøge Royal Arctic Line. Jeg er især glad for, at statsministeren tog sig tid til at hilse på vores medarbejdere under rundvisningen. Jeg fornemmer, at vi kom igennem med vores budskaber om, hvad der ligger til grund for vores vision om at gøre det let at handle med Grønland. Der var god spørgelyst fra Mette Frederiksen og andre i følget, og vi oplevede en god stemning omkring hele arrangementet, siger Verner Hammeken.

Efter Verner Hammekens oplæg blev der tid til at besøge container-kajen, hvor Mette Fredriksen fik mulighed for at se et af RAL’s bygdeskibe. Der var ligeledes anledning til at hilse på en række medarbejdere, der stod klar til at hilse på Mette Fredriksen, inden hun gik ombord på bygdeskibet Ivalo Arctica.

Hurtig brandslukning

Det rigtige grej

Nu kan brandfolkene slappe af. Foto: Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen meddelte søndag, at den store fjeldbrand ved Sisimiut er slukket. Slukningsarbejdet er gået betydeligt hurtigere en forventet, da 38 danske brandfolk ankom til området natten til onsdag i sidste uge.

- Vi indsatte med en stor styrke allerede fra ankomsten. Vi tog mosespyd i brug, så vi kunne pumpe vand ned i tørvelagene. Det har vist sig meget effektivt til at begrænse branden. Derfor kan vi allerede nu se en ende på indsatsen, siger brigadechef i Beredskabsstyrelsen Stig Hammerhøj.

- Da vi kom, var der rigtig meget røg. Og det var stort område - omkring ti kvadratkilometer - der var brændt ud, og der er stadig nogle steder med brand, siger Stig Hammerhøj.

Men det ser ud til, at den danske assistance har fundet den rigtige kur mod branden.

- De lokale har været i gang i fem uger, og så kan man spørge, hvorfor har de ikke kunnet slukke den, når vi har gjort det på få dage?

- Det er simpelthen fordi, vi har flere pumper med, og vi kan bringe meget mere vand derop, siger Stig Hammerhøj.

- Man skal passe på, at vi ikke nedgøre det, de har lavet i Grønland, fordi de har arbejdet rigtig hårdt, men vores fordel er, at vi havde meget mere materiel med, slutter brigadechefen.

Nu skal de danske brandfolk rydde op og se lidt nærmere på Sisimiut, inden turen går hjemover lørdag med forsvarets Hercules-fly.

Hyrekonsulent blev gudmor

Teknisk vidunder

Gudmor Anja Evaldsen svinger champagneflasken.
 Foto: RG
Hyrekonsulent i Royal Greenland, Anja Evaldsen, kan nu kalde sig gudmor, efter at hun onsdag døbte Royal Greenlands nyeste trawler Sisimiut.

Den nye Sisimiut, der er det tredje Royal Greenland trawler, der bærer navnet Sisimiut, har et rumfang på over 5000 bruttotons, og dermed dobbelt så stor som den sidste Sisimiut, der nu er solgt.

Royal Greenlands administrerende direktørMikael Thinghuus, fortalte under sin tale til gæsterne med en vis stolthed i stemmen, at trawlerens højere kapacitet og hastighed ikke gav større brændstofforbrug, og at skibets tekniske egenskaber medfører mulighed for fuld udnyttelse af fangster.

 - Den nye Sisimiut er i det hele taget designet med meget stor hensyntagen til bæredygtig ressource-anvendelse og miljø. Den nye Sisimiut kommer til at udnytte fisken hundrede procent, fordi vi har egen mel- og oliefabrik ombord. Der vil simpelthen ikke længere være noget udsmid, sagde Mikael Thinghuus.

Efter navngivningen var der åbent skib for alle nuummiut.