13. september 2019

Tilfredse iværksættere

Iværksætterne fik resultater med hjem

Nukiga Erhvervsdage 2019 samlede 100 grønlandske
iværksætter, garvede erhvervsfolk, politikere og eksperter.
Mandag og tirsdag arrangerede Nukiga i Aarhus en konference rettet mod de grønlandske iværksættere. Konferencen havde særligt fokus på iværksætternes rolle i en bæredygtig udvikling.

Arrangementet bød på en lang række pitches, indlæg fra scenen og workshops. Konferencen havde godt 100 deltagere, der talte både iværksættere, garvede erhvervsfolk, politikere og eksperter. Da regnskabet blev gjort op efter de to dage var deltagerne tilfredse:

- Det har været to spændende dage, hvor jeg virkelig har lært meget. Jeg har fået en mentor, som jeg skal holde møde med, inden jeg vender tilbage til Grønland. Så jeg synes, at det er fantastisk, at vi på den måde kan samarbejde tværs over Nordatlanten, mener tegneren og grafikeren Maria Kreutzmann.

 Netop samarbejde var et tilbagevendende tema på konferencen. Både fra indlægsholderne og fra gulvet blev det igen og igen fremhævet, at man som iværksætter skal turde give lidt af sig selv til andre i samme situation – lige som investorer og erhvervsråd skal samarbejde for at hjælpe iværksætterne bedst muligt.

Det budskab har direktør Juliane Henningsen fra Arctic Circle Business taget til sig:

- Jeg tager hjem til Sisimiut med en konkret aftale med Íverksetarahúsid i Klaksvig om, at vi kan bruge deres platform til crowdfunding-projekter. Vi skal også samarbejde med færingerne om kompetenceudvikling – og så vil vi fortsætte samarbejdet med Nukiga om at etablere et virtuelt væksthus og et fablab (et laboratorium til produktudvikling), siger Juliane Henningsen.

- Jeg har fået et stort netværk. Jeg er kommet i kontakt med flere samarbejdspartnere til fødevareklyngen Nerisa i Nuuk – og jeg har også fået kontakt til flere, der ønsker at bruge vores nye Foodlab i Nuuk, fortæller Anne Nivika Grødem, projektleder i fødevareklyngen Nerisa under Sermersooq Business Council.

Direktør i Nukiga Morten Larsen, sammenfatter de to dages konference:

- Det har været fantastisk at opleve, hvordan snakken er gået og alle har fået et større netværk. Det giver ny viden og også konkrete afsætningsmuligheder for iværksætterne. Vi har fået bevist, at iværksætterne er et vigtigt bidrag til at fremme FNs verdensmål nr. 17, der netop handler om at etablere partnerskaber på tværs af kulturer og landegrænser, siger Morten Larsen.

Nyt erhvervsudviklingsselskab i syd

Kommune Kujalleq skal udvikles

Viceborgmester Simon Simonsen, Kommune Kujalleq,
glæder sig over samarbejdet med erhvervslivet.
Et nyt selskab, Innovation South Greenland A/S, skal skabe erhvervsudvikling i Kommune Kujalleq.

Udover at rådgive kommunen og erhvervslivet skal selskabet også rådgive iværksættere i Sydgrønland. Her kan flere forventede mineprojekter give attraktive arbejdspladser med gode indtjeningsmuligheder, og så er det kommunens ambition at udvikle turismen sammen med de lokale aktører og Visit Greenland.

 Også fiskeriet skal styrkes til gavn for de lokale fabrikker og fiskere, ligesom lufthavnen i Qaqortoq vil skabe lettere tilgængelighed til Sydgrønland, mener Kommune Kujalleq.

- Det glæder mig, at der er skabt et konstruktivt samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen. Dette vil bane vejen for, at vi kan få gavn af de fremtidige aktiviteter og projekter, hvor det er afgørende at vi i fællesskab samarbejder, siger Simon Simonsen, 1. viceborgmester og formand for kommunens erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg.

- Ud over et konstruktivt samarbejde og dialog mellem erhvervslivet og kommunen, er det afgørende at have en solid planlægning, der skaber grundlaget for erhvervsudvikling i Sydgrønland, og som imødekommer de behov, erhvervslivet har for at opnå den ønskede udvikling, siger bestyrelsesformand Rasmus Christian Rasmussen.

Bestyrelsen i Innovation South Greenland er sammensat af erhvervsfolk fra Nanortalik, Narsaq, Narsarsuaq, Qaqortoq og 1. viceborgmester Simon Simonsen.

Ny arktisk ambassadør

Rokade i Udenrigsministeriet

Thomas Winkler er ny Arktisk
Ambassadør. Foto: Wikipedia
Kongeriget Danmark har fået ny arktisk ambassadør. Efter en rokade i udenrigsministeriet har den hidtidige arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, byttet job med den danske ambassadør i Canada, Thomas Winkler.

Thomas Winkler er 55 år og ju­rist fra Københavns Universitet i 1988. Han har tidligere været ambassadør i Rusland, inden han i 2018 flyttede Canada.

Han har betydelig arktisk erfaring og har blandt andet arbejdet med sagen om Hans Ø mellem Grønland og Canada. Han arbejdede i sin tid i Udenrigsministeriets juridiske tjeneste, da Rusland i 2007 plantede et flag på havbunden over Nordpolen - og han var derfor også en af bagmændene bag Ilulissat-deklarationen i 2008.

Danmarks arktisk ambassør har til opgave at repræsentere Grønland, Færøerne og Danmarks interesser i Arktis over for resten af verden.

Flot grønlandsk placering

Værdifulde virksomheder

Grønlandsk fiskeindustri står stærkt i Nordjylland.
To grønlandske virksomheder fik en fornem placering, da Nordjyske Stiftstidende forleden offentliggjorde en liste over landsdelens mest værdifulde virksomheder.

Det er Polar Seafood, der kommer ind på en 14. plads med en anslået værdi af 1,6 milliarder kroner. Polar Seafood er skarpt forfulgt af Royal Greenland på 15. pladsen med en anslået værdi på 1,5 milliarder kroner.

Nordjyskes liste domineres af pengeinstitutter, men også en del virksomheder med tilknytning til fiskeindustrien - herunder altså to grønlandske virksomheder - opnår fine placering.

Nordjyskes liste er lavet med offentligt tilgændelige regnskabstal fra alle selskaber med hjemsted i Region Nordjylland, der i det seneste årsregnskab havde en bogført egenkapital på mindst 150 mio. kr., og som har været aktive i mindst 3 regnskabsår op til 2018.  Avisen understreger, at det har været nødvendigt at lave en skønsmæssig opgørelse. Offentligt ejede selskab med Royal Greenland som en undtagelse optræder ikke på listen, ligesom børsnoterede selskaber heller ikke er med, da ejerskabet her er spredt ud på et stort antal ejere.

6. september 2019

Arktisk energi

Bæredygtige energiløsninger i Arktis

Carsten Dahl fra Siemens gjorde ABN-medlemmerne
 meget klogere på fremtidens energiløsninger i Arktis.
Torsdag eftermiddag var Arctic Business Network på besøg på Siemens-Gamesas store fabrik i Brande for at høre mere om Siemens og virksomhedens arbejde med at udvikle bæredygtige energi-løsninger i blandt andet Grønland.

Vært var Siemens' North Atlantic Global Account Manager, direktør Carsten Dahl, der har ansvaret for den store koncerns aktiviteter i Nordatlanten. Dahl gav et solidt overblik over de mange muligheder og udfordringer, nye energiformer giver i Grønland.

Det spændende oplæg fangede ABN-medlemmerne.
Det til tider barske og ustabile klima er en stor udfordring, fordi hverken sol eller vind kan skabe stabile forsyninger. Blandt andet kom Dahl ind på et studie, hvor man havde undersøgt mulighederne ved Citronen Fjord. Her blæser det simpelthen alt for lidt til, at man kan udnytte vindenergi ved en eventuelt kommende mine.

Det er også en stor udfordring, at de grønlandske byer ikke er forbundet med et el-net, som gør det svært at komme af med overskudsproduktion. Noget nemmere er det på Færøerne, hvor der er en effektiv infrastruktur.

I lighed med de grønlandske myndigheder ser Carsten Dahl det største grønlandske potentiale i vandkraften, og han kunne da også fortælle, at Siemens har leveret udstyr til styring af alle de grønlandske vandkraftværker.

Mødet var velbesøgt med knap 20 medlemmer, der fik en spændende eftermiddag. Inden selve mødet bød Siemens også på en rundvisning på den store vindmøllefabrik, der har omkring 4.000 ansatte - og hvor man vægter sikkerheden højt. Derfor blev ABN-medlemmerne ekviperet med headset, sikkerhedssko, kulørte veste, sikkerhedsbriller og hjelme under rundvisningen.
Så er ABN klar til rundvisning på den
 store Siemens-Gamesa fabrik i Brande.

Foodlab åbnet i Nuuk

Madkultur

Borgmester Ludvigsen ser på lækkerierne, da Nuuks
 nye Foodlab åbnede. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq åbnede onsdag et såkaldt "Foodlab", der er et nyt center for madkultur, og en del af kommunens iværksætter- og erhvervsstrategi.

- Vores madkultur er en stor del af vores identitet, og det er vigtigt at vi politikere støtter op omkring innovation og iværksætteri, også indenfor madkulturen, sagde borgmester Charlotte Ludvigsen i sin tale ved åbningen.

Via et bredt udvalg af køkkenfaciliteter kan Foodlab sænke driftsomkostningerne for små virksomheder og gøre det mere rentabelt for små iværksættere at igangsætte produktion af nicheprodukter til hjemmemarkedet og turistindustrien.

Foodlab er både for de helt små eksperimenterende nybegyndere, men også for etablerede virksomheder, med et mål om at få flere til eksperimenterer med grønlandske råvarer, og med tiden skabe in­novation og iværksætteri.

Tanbreez vil udnytte handelskrig

IBA-forhandlinger genoptaget

Tanbreez har arbejdet ved Kringlerne i mange år.
Billedet er fra 2010. Foto: Tanbreez
Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked samt repræsentanter fra Tanbreez Mining A/S og fra Kommune Kujalleq har aftalt at genoptage forhandlingerne om samarbejdsaftalen (Impact Benefit Agreement - IBA) for projektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne), meddeler Naalakkersuisut.

Forhandlingerne er blevet genoptaget blandt andet som konsekvens af, at Tanbreez har indsendt det senest opdaterede udkast af redegørelsen for projektets samfundsmæssig bæredygtighed (VSB-redegørelsen).

Greg Barnes fra Tanbreez er glad for, at forhandlinger er kommet i gang igen. Det vil give selskabet en stratergisk mulighed for at udnytte handelskrigen mellem USA og Kina

- Tanbreez er taknemmelig for den markante hjælp som Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen, og som borgmesteren for Kommune Kujalleq har ydet for at skabe fremdrift for Tanbreez’ projekt. Tanbreez erkender, at uden denne hjælp vil der ikke være mulighed for at drage fordel af den nuværende handelskrig mellem USA og Kina, der har skabt store muligheder for Tanbreez’ projekt, siger Tanbreezejeren, der blev årets grønlandske prospektor i 2016.

Glæde i Qeqqata Kommunia

Borgmesteren klippede minestrimlen

Berthelsen og Knudsen klipper minestrimlen og
erklærer Qaqortorsuaq-minen for åben. Foto: Hudson
Nu er Anorthosit-minen i Qaqortorsuaq ved Kangerlussuaq officielt åbnet. Det skete i sidste uge, hvor bestyrelsesformanden for Hudson Greenland A/S, Flemming Knudsen og borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia klippede en symbolsk minestrimmel over.

Det var en glad borgmester Berthelsen, der kunne indvie Qaqqata Kommunias første mine. Borgmesteren understregede da også, at han betragter Hudson Greenland som et lokalt selskab:

- Jeg vil gerne sige tak til Hudson Greenland, der ikke længere er et udefrakommende selskab, men et lokalt selskab, for den utrættelige kamp, I har taget til gavn for hele Grønland.

Flemming Knudsen takkede for velkomsten og kvitterede med et løfte om både beskæftigelse og skatter:

- Vi ser frem til den dag, hvor vi udover at sikre grønlandsk beskæftigelse kan bidrage med skat og royalty. Det betyder, at vi tjener penge. Noget også vores aktionærer vil sætte pris på.

Anorthosit er et mineral, der minder om hvidt sand, som har givet navn til lokaliteten Qaqortorsuaq – på engelsk White Mountain. Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber, maling og CO2-fri hvid cement. Hudson har en 50-årig udvindingstilladelse til forekomsten ved Kangerlussuaq, der anslås at indeholde anorthosit til mindst 100 års produktion.

En arktisk hovedstad

Byudvikling i Nuuk

Stort anlagt konference sætter fokus
 på investeringerne i byudvikling i Nuuk.
Der skal investeres milliarder i byudviklingen i Nuuk de kommende år. Det er baggrunden for årets ACRM-konference i Industriens Hus den 2. oktober.

Konferencen giver et grundigt indblik i de visioner og realiteter, der ligger bag byudviklingen i Nuuk, og som skal realiseres af Kommuneqarfik Sermersooq og det kommunalt ejede byudviklingsselskab Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S. Målet er at skabe en moderne arktisk hovedstad frem mod år 2030.

På konferencen bliver deltagerne præsenteret for byggeprogrammer og tidslinjer. Blandt andet for den kommende internationale lufthavn, hvor Munck-gruppen fra Nyborg netop har vundet licitationen. Projektet er en del af den grønlandske lufthavnspakke, der er muliggjort med støtte fra den danske stat,hvor anlægsfasen beløber sig til 3,8 miliarder kroner. Blandt andet vil Air Greenlands direktør Jacob Nitter uddybe, hvordan en direkte forbindelse til Nuuk skaber nye muligheder for både person- og godstrafik.

Yderligere vil deltagere få indblik i, hvordan udviklingen af Nuuks nye moderne havn har øget kapaciteten, og hvilke fremtidige planer der er. Der vil også være mulighed for at opleve, hvordan investeringer fra blandt andet Vækstfonden har muliggjort udviklingen af et nyt erhvervsområde, når Arnannguaq Gerstrøm fra Usisaat fortæller om virksomhedens 100 millioner kroners investering i et nyt erhvervsområde i Nuuk.

Programmet for konferencen i Industriens Hus den 2. oktober kan ses på DI's hjemmeside, hvor der også er link til tilmelding.

28. august 2019

Forsøg med tang

Gode takter i spændende forsøg

Nikoline Zilmer fra Royal Greenland dyrker
 tang med stor succes. Foto: Privat
- Jeg tabte kæben, da jeg så at der var fyldt med sukkertang, fortæller business development manager i Royal Greenland, Nikoline Ziemer, der siden efteråret 2018 har dyrket tang som forsøgsbasis ved Maniitsoq.

Nikoline Ziemer begyndte at se på mulighederne for dyrkning og høst af tang i 2015. Efter flere års undersøgelse af flere projekter af høst og dyrkning af tang under rejser i Norden valgte hun at gennemføre et projekt med dyrkning af tang. Hun valgte ikke høst af vildtvoksende tang, fordi dyrket tang har en renere kvalitet, og fordi høst af tang, der vokser vildt i havet, ødelægger havbunden og kræver stor bearbejdning efter høst.

Dyrkning af tang er en proces der tager lang tid, og i første omgang starter man med en kontrolleret proces i fabrikken. En proces, hvor planterne befrugtes i baljer, før de sættes ud i havet.

Også en proces som Nikoline Ziemer i første omgang ikke troede ville lykkes 100 procent, da hun i starten forventede en dårlig høst.

 - Der var både groet sukkertang og vingetang i store mængder og de lå flot på rad og række i linerne. Helgivis var de groet alligevel, da jeg har brugt mange timer på at høste dem.

 - Det overordnede mål er at dyrke tang med henblik på at sælge det til udlandet. På sigt satser jeg på at kunne dyrke 40 tons, men gerne 100 tons tang om året. Men nu får vi se, hvordan min forsøgsperiode frem til 2020 går, siger Nikoline Ziemer. Nikoline Ziemer forbereder nu den næste sæson, hvor hun har planer om at plante endnu mere tang.

Skrot sendes til Danmark

Fælleskommunalt affaldssamarbejde i Grønland

Affaldsskibet North Wiking skal efter sejle
 affald fra Grønland til Danmark.
Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Nuuk har haft besøg af affaldsskibet North Wiking, der i fremtiden er tiltænkt en central rolle i det grønlandske fælleskommunale affaldssystem, Esani.

Efter losning af affald fra Tasiilaq er North Viking nu på vej mod Grenå i Danmark, tungt lastet med 1.106 tons metal- og jernskrot, som skal til genanvendelse hos Stena Recycling. Herefter skal skibet tilbage til til Østkysten og Nordgrønland, hvor det skal hente affald og mere metalskrot.

Affaldet som nu og fremover indsamles fra Grønlands øvrige byer og bygder, skal efter planen oplagres i et såkaldt affaldshotel i Nuuk, og brændes i det eksisterende forbrændingsanlæg, indtil de nye anlæg står klar.

Også i Sisimiut skal der bygges et affaldshotel, og det er planlagt at affaldshotellerne i Nuuk og Sisimiut skal stå klar i løbet af efteråret 2019 og foråret 2020. I Sisimiut vil det emballerede affald herefter blive oplagret i affaldshotellet, til det kan brændes i det nye forbrændingsanlæg.

Den gode historie

Praktik og integration

Ny video fortæller om Aalborg kommunes arbejde
 med at introducere grønlændere til det
danske arbejdsmarked.
Arctic Consensus har i samarbejde med Job- og Integrationshuset i Aalborg Kommune produceret filmen "Den Gode Historie". Filmen fokuserer på de mange gode historier om grønlandske borgeres introduktion til det danske arbejdsmarked.

I filmen kan man opleve, hvordan Job- og Integrationshuset i Aalborg Kommune introducerer grønlandske borgere, med problemer udover ledighed, til det danske arbejdsmarked. Blandt de medvirkende virksomheder er AP Møbelpolstring, Sushimania og Bates Cargo-Pak.

Grønlandske Poul Sandgreen fortæller i filmen om sin praktik hos Bates Cargo-Pak:

- Jeg følte mig velkommen og godt taget imod af kollegerne fra den første dag. Jeg er virkelig glad for, at jeg har fået mulighed for at færdiggøre min uddannelse.

- Poul viste, at han brændte for det - og virkelig ville vise, at han nok skulle klare den. Jeg er ikke i tvivl om, at Poul nok skal klare sig i fremtiden. Det har jeg ikke fortrudt, siger lagerchef for Bates Cargo-Pak Jan Bjerg.

Den gode historie kan ses på Arctic Consensus' hjemmeside.

Styrket beredskab i Grønland

Værnepligt og målrettet uddannelse

Forsvarsministeren vil styrke samarbejdet
med de grønlandske myndigheder.
Forsvarsminister Trine Bramsen og Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger vil styrke forsvars- og beredskabssamarbejdet med flere øvelser, kurser og mere uddannelse.

Forsvaret og beredskabet skal i endnu højere grad bidrage til tryghed og sikkerhed i hele Rigsfællesskabet, mener de to politikere, der derfor har aftalt en regelmæssig dialog om spørgsmålet.

Forsvarsministeren vil undersøge, hvordan man i højere grad kan tilgodese grønlandske borgeres mulighed for at aftjene værnepligt og gøre karriere i Forsvaret og beredskabet. Endvidere har hun bedt Beredskabsstyrelsen om i samarbejde med de grønlandske myndigheder, at undersøge muligheden for at udvikle og udbyde nye kurser for grønlandske brandfolk, så de ikke længere nødvendigvis skal tage til Danmark og deltage i kurser, som ikke er målrettet grønlandske forhold.

- Der er behov for at målrette uddannelserne. De grønlændere, der deltager i beredskabsuddannelser i Danmark, har ikke brug for at lære om at håndtere togulykker, i stedet skal de trænes mere i at håndtere brand, redning, oversvømmelser og hjælp ved skibsulykker, siger Ane Lone Bagger,


Krydstogtsucces

Positiv effekt af guidelines

Destination Arctic Circle oplever
succes med krydstogtturismen.
Destination Arctic Circle kan notere stor fremgang i krydstogtturismen. I alt 4.500 flere gæster bliver det til. Successen skyldes blandt andet flere anløb til bygderne:

- Det har været mest mærkbart, at der kommer flere anløb til vores bygder end sidste år samt World Heritage bygden, Sarfannguit, der ikke har fået anløb i de seneste år, fortæller destination manager Jesper Scrøder.

- Destination Arctic Circle har været med til at lave en settlement package i samarbejde med de lokale, for at sikre at både de lokale og turisterne får den bedste mulige oplevelse af hinanden. Maniitsoq får det samme antal som sidste år, men dog med større skibe hvilket bringer i alt 1.000 flere gæster til Maniitsoq.


- Vi er rigtig glade for at se at der ikke bare er vækst i et sted, men at vi oplever vækst hos alle der modtager anløb. Dertil er vi i samarbejde med turoperatører i gang med at udvikle nye oplevelser målrettet krydstogtsturister. Det er vigtigt for os at vi begynder at få anløb til mindre steder, for at gøre det mere bæredygtigt og ikke belaste enkelte destinationer for alle vores bosteder har noget unikt at vise.” siger Jesper Schrøder og glæder sig over, at de nye guidelines for turister har været en succes.

- Denne sommer har vi i samarbejde med AECO introduceret Sisimiut community specific guidelines overfor krydstogtsgæsterne, og det har haft en positiv effekt, som vi tror kun vil blive større, som årene går. Sisimiut er den andenstørste by i Grønland og en populær turistdestination, som er midtpunkt for adventure turisme. Byens nye retningslinjer for turister henvender sig til folk, der besøger lokalsamfundet. Retningslinjerne indeholder tricks til at få det bedste ud af besøget, samt gode råd om, hvordan man er en hensynsfuld turist.

Lukning af miner

Nye regler på vej

Den nu nedlagte kryolitmine i Ivittut.
Naalakkersuisut har holdt seminar med blandt andet mineselskaber og rådgivende ingeniører om lukning af miner. Det skete onsdag den 21. august på Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik.

Pudsigt nok er det vigtigt med en plan for lukningen af en mine, allerede inden minen anlægges. Formålet med minenedlukningsseminaret var at informere, udveksle ideer og erfaringer, både med selskaberne som har tilladelser og med Råstofmyndigheden og rådgivende ingeniørfirmaer, så der i fremtiden kan skabes bedre forståelse og samarbejde mellem aktørerne vedrørende nedlukning af miner.

På seminaret blev erfaringer med minenedlukning i Grønland, Saskatchewan og Australien fremlagt og debatteret. Input fra deltagerne vil blive brugt til revurdering af de eksisterende regler og procedurer og til forberedelse af nye regler for nedlukning af miner. Planen er at de nye regler skal være på plads inden sommeren 2020.

På seminaret var der deltagere fra blandt andet Danmark, Canada, Australien, England og Tjekkiet.

Bedre brandgrej

Naturbrande

Naturbranden ved Sisimiut styrker det grønlandske
 beredskab. Foto: Qaqqata Kommunia
Når de kommunale beredskaber i Grønland fremover skal slukke naturbrande, bliver det med hjælp fra nyt udstyr – nemlig såkaldte mosespyd. Spyddene spillede en vigtig rolle under slukningsarbejdet af naturbranden ved Kangerluarsuak Tulleq.

Departementet for Natur og Miljø køber de 50 mosespyd, som Beredskabsstyrelsen fik specialfremstillet til slukning af naturbranden ved Kangerluarsuak Tulleq. Mosespyddene vil fremover indgå i de kommunale beredskabers indsats med at slukke naturbrande. 

Mosespyddene viste sig at være særdeles effektive i forhold til at få vand dybt ned i terrænet. Spyddene kan sammen med de rette pumper gennemvæde jorden i dybden. Det er afgørende i forhold til at få lavet standsningslinjer og minimere en naturbrands udbredelse.

Departementet for Natur og Miljø planlægger desuden at afholde et seminar om naturbrande i samarbejde med de kommunale beredskaber. Det forventes, at specialister fra Beredskabsstyrelsen vil deltage i seminariet. Herudover vil Departementet for Natur og Miljø se på, om der er brug for nye nationale tiltag eller regler i forhold til at kunne begrænse risikoen for, at naturbrande opstår.

23. august 2019

Kærlighed til Grønland

Masterclass

Søren Gericke lærer fra sig på Aarhus Food Festival.
Mesterkokken Søren Gericke har gennem hele karrieren arbejdet med det grønlandske køkken. Det har givet ham stor kærlighed til landet, kulturen og maden.

Det vil han fortælle om på en workshop på den kommende Food Festival i Aarhus, hvor Kokkescenen "på bedste vis omdannes til en kaffemik med grønlandsk stemning med alt, hvad det indebærer", som arrangørerne udtrykker det i invitationen.

På workshoppen, der varer en time, får deltagerne lov til at tilberede tre grønlandske fiskeretter med alt godt fra havet bestående af dansende rejecocktail, suaasat af hellefisk og rejer og fangernes fiskesuppe. Arrangementet finder sted lørdag den 7. september kl. 12 til 13 i Tangkrogen i Aarhus - kun et kast med en fiskestang fra Det Grønlandske Hus i Aarhus.

 Tilmelding og flere oplysning på Food Festivals hjemmeside.

Iværksætterbog

Gode råd

Viljen til at tænke stort er afgørende, siger
Louise Lynge Berthelsen om iværksætteri.
Grønlands mest kendte iværksætter er nok Louise Lynge Berthelsen, der blandt andet har medvirket i DR-TV’s Løvens Hule med sin design-virksomhed Nuuk Couture, er i gang med at skrive en bog om sine erfaringer som iværksætter.

- Der er jo ingen grund til, at alle begår de samme fejl som mig, siger hun med et smil - og råder alle iværksættere til at smide beskedenheden og tænke stort fra begyndelsen.

- Man skal man tænke stort og have viljen til at være med. Viljen er altafgørende. Det mener jeg selv, at jeg er et godt bevis på.

I følge Louise Lynge Berthelsen betyder det blandt andet, at man skal overveje virksomhedsnavn og hjemmeside-adresse meget nøje, når man starter. For hvis man har ambitioner, er det ikke tilstrækkeligt at virksomhedsnavnet funger på gaden i Nuuk. Så skal det også kunne bruges på mange sprog, forklarer iværksætteren, der endnu ikke kan sige, hvornår bogen udkommer.



Nye amerikanske baser

Sisimiut og Nuuk i spil

Havnen i Sisimiut kan blive amerikansk flådebase.
Det amerikanske forsvar mangler havne i Arktis. Det kan blive en stor mulighed for havnene i Nuuk og Sisimiut, mener pensioneret kommandørkaptajn Per Starklint, der nu er maritim rådgiver i Naval Team Denmark.

 Starklint vurderer i en artikel på altinget.dk, at havnene i byerne Sisimiut og Nuuk samt Polar Oil-havnen syd for Nuuk kan leve op til de amerikanske ønsker og krav. Sisimiut er isfri omkring 9-10 måneder om året, mens Nuuk og oliehavnen kan besejles året rundt.

Starklint mener, at det kan tale for en placering i Sisimiut, hvis vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut realiseres på grund af den høje regularitet i Kangerlussuaq.

Det amerikanske senat gav i juli det amerikanske forsvar 180 dage til at udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvor en eller flere ”strategiske arktiske havne” til brug for det amerikanske søværn og kystvagt kan placeres. Herefter har den amerikanske forsvarsminister 90 dage til at beslutte, hvor de nye flådebaser skal etableres.

Det betyder, at der allerede næste år kan ligge en beslutning om, hvorvidt det amerikanske forsvar vil bruge havnene i Sisimiut eller Nuuk.

Grønlandsk øl i danske butikker

Øl fra Narsaq

Copenhagen Beer Import satser på det grønlandske øl.
Grønlandsk øl er blevet et hit i de københavnske fadølshaner – og nu skal øl fra Qajaq Brewery i Narsaq også ud i i den danske detailhandel. Det fortæller Brian Ekstrøm fra Copenhagen Beer Import, der har indgået en samarbejdsaftale med det grønlandske mikrobryggeri Qajaq Brewery.

- Vi har testet det grønlandske øl i fadølshanerne på fire barer i København – og det er gået over al forventning, så nu er vi også klar til at få øllet ud i specialbutikkerne.

- Det grønlandske øl bliver brygget på blødt kalkfrit gletsjer-vand. Det giver en helt fantastisk smag, der sammen med en god historie skaber et eksklusivt produkt. - Greenland Brewery er et meget ambitiøst bryghus, der foreløbigt har udviklet otte typer øl. Øllet er meget efterspurgt på det grønlandske hjemmemarked, så jeg ser frem til at introducere det på det danske marked.

- Vi har allerede aftaler med flere vinhandlere og private købmænd i Københavnsområdet, men der er plads til flere, så vi kan dække det danske marked. I første omgang handler det om at konsolidere Qajaq Brewery i Danmark, men godt øl kan sælges alle steder, så på sigt skal det også prøves af i vores nabolande, Sverige, Norge og Tyskland, siger Brian Ekstrøm.

Iværksætteren Brian Ekstrøm stiftede Copenhagen Beer Import i 2018, da han vendte tilbage til Danmark efter at have været butikskonsulent i Grønland for Arctic Import.

Dyre forsikringer

USA er et farligt marked

GE ser ikke de store samhandelsmuligheder med USA.
- Man skal se sig godt for og overveje det grundigt, hvis man vil eksportere til USA, advarer formanden for brancheudvalget for fiskeri, levnedsmiddelproduktion og eksporterhverv i Grønlands Erhverv, Søren Brandt.

Han fortæller til KNR, at man skal forsikre sig ganske alvorligt, fordi amerikanerne har det med alvorlige erstatningssager, hvis der er nogen, der får en reje galt i halsen.

Brandt tvivler derfor på behovet for den rute til USA, som Royal Arctic Line annoncerede i begyndelsen af ugen.

Ifølge Grønlands Statistik har Grønland ikke eksporteret noget til USA i sidste år, og importen havde en værdi på sølle 4 millioner kroner.

20. august 2019

Nye muligheder i Den Sorte Engel

Råstofstyrelsen ønsker efterforskningsansøgninger

Den sorte engel ses tydeligt på fjeldsiden nær Uummannaq.
Den grønlandske Råstofstyrelse har åbnet for nye efterforskningsansøgninger i den historiske Black Angel bly- og zinkmine.

Den historiske udnyttelsestilladelse 2008-29, som tidligere tilhørte Black Angel Mining A/S, er kun åben for ansøgninger for efterforskning. Området er forhåndsdefineret, uden mulighed for indskrænkelse eller udvidelse, skriver styrelsen.

Black Angel minen var i produktion i perioden 1973-90, og producerede 11.2 tons malm med 12.4 % zink og 4.2 % bly. Omkring 2.4 millioner tons malm forblev i søjlerne i den gamle mine. Forskellige selskaber foretog efterforskningsaktiviteter i området efter produktionen ophørte. Black Angel Mining A/S var rettighedshaver til udnyttelsestilladelsen i perioden 2008-2019.

Interesserede kan læse mere om ansøgningsproceduren til Den Sorte Engel her.

RAL-rute til USA

Mette Frederiksen på kajen sammen med
Kim Kielsen (tv) og Verner Hammeken. Foto: RAL
I kølvandet på virakken om Trumps ønsker om at købe Grønland, meddeler Royal Arctic Line, at selskabet planlægger at åbne en rute til USA inden for nogle få måneder.

Meddelelsen kom, da Danmarks statsminister Mette Frederiksen mandag var på virksomhedsbesøg hos rederiet, som led i Frederiksens første besøg i Nuuk som statsminister.

- Jeg tror, Mette Fredriksen fik et klart indtryk af RAL som både vital infrastruktur, men også som en virksomhed, der fremadrettet vil spille en rolle i styrkelsen af de handelsmæssige relationer. Dette vil også være et signal til USA om at Royal Arctic Line også ønsker at gøre det let at handle med USA, siger Verner Hammeken.

- Vi er glade og stolte over, at der blev afset tid til at besøge Royal Arctic Line. Jeg er især glad for, at statsministeren tog sig tid til at hilse på vores medarbejdere under rundvisningen. Jeg fornemmer, at vi kom igennem med vores budskaber om, hvad der ligger til grund for vores vision om at gøre det let at handle med Grønland. Der var god spørgelyst fra Mette Frederiksen og andre i følget, og vi oplevede en god stemning omkring hele arrangementet, siger Verner Hammeken.

Efter Verner Hammekens oplæg blev der tid til at besøge container-kajen, hvor Mette Fredriksen fik mulighed for at se et af RAL’s bygdeskibe. Der var ligeledes anledning til at hilse på en række medarbejdere, der stod klar til at hilse på Mette Fredriksen, inden hun gik ombord på bygdeskibet Ivalo Arctica.

Hurtig brandslukning

Det rigtige grej

Nu kan brandfolkene slappe af. Foto: Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen meddelte søndag, at den store fjeldbrand ved Sisimiut er slukket. Slukningsarbejdet er gået betydeligt hurtigere en forventet, da 38 danske brandfolk ankom til området natten til onsdag i sidste uge.

- Vi indsatte med en stor styrke allerede fra ankomsten. Vi tog mosespyd i brug, så vi kunne pumpe vand ned i tørvelagene. Det har vist sig meget effektivt til at begrænse branden. Derfor kan vi allerede nu se en ende på indsatsen, siger brigadechef i Beredskabsstyrelsen Stig Hammerhøj.

- Da vi kom, var der rigtig meget røg. Og det var stort område - omkring ti kvadratkilometer - der var brændt ud, og der er stadig nogle steder med brand, siger Stig Hammerhøj.

Men det ser ud til, at den danske assistance har fundet den rigtige kur mod branden.

- De lokale har været i gang i fem uger, og så kan man spørge, hvorfor har de ikke kunnet slukke den, når vi har gjort det på få dage?

- Det er simpelthen fordi, vi har flere pumper med, og vi kan bringe meget mere vand derop, siger Stig Hammerhøj.

- Man skal passe på, at vi ikke nedgøre det, de har lavet i Grønland, fordi de har arbejdet rigtig hårdt, men vores fordel er, at vi havde meget mere materiel med, slutter brigadechefen.

Nu skal de danske brandfolk rydde op og se lidt nærmere på Sisimiut, inden turen går hjemover lørdag med forsvarets Hercules-fly.

Hyrekonsulent blev gudmor

Teknisk vidunder

Gudmor Anja Evaldsen svinger champagneflasken.
 Foto: RG
Hyrekonsulent i Royal Greenland, Anja Evaldsen, kan nu kalde sig gudmor, efter at hun onsdag døbte Royal Greenlands nyeste trawler Sisimiut.

Den nye Sisimiut, der er det tredje Royal Greenland trawler, der bærer navnet Sisimiut, har et rumfang på over 5000 bruttotons, og dermed dobbelt så stor som den sidste Sisimiut, der nu er solgt.

Royal Greenlands administrerende direktørMikael Thinghuus, fortalte under sin tale til gæsterne med en vis stolthed i stemmen, at trawlerens højere kapacitet og hastighed ikke gav større brændstofforbrug, og at skibets tekniske egenskaber medfører mulighed for fuld udnyttelse af fangster.

 - Den nye Sisimiut er i det hele taget designet med meget stor hensyntagen til bæredygtig ressource-anvendelse og miljø. Den nye Sisimiut kommer til at udnytte fisken hundrede procent, fordi vi har egen mel- og oliefabrik ombord. Der vil simpelthen ikke længere være noget udsmid, sagde Mikael Thinghuus.

Efter navngivningen var der åbent skib for alle nuummiut.


Grønland er ikke til salg

Trump løb med opmærksomheden

Præsident Trump er interesseret i Grønland.
 Foto: Wikipedia
Statsminister Mette Frederiksen besøgte søndag og mandag Grønland, hvor hun blandt andet besøgte bygden Kapisillit sammen med landsstyreformand Kim Kielsen. Desuden besøgte statsministeren blandt andet Arktisk Kommando, Royal Arctic Line og Grønlandsbanken.

På møderne med Kielsen blev blandt andet diskuteret samarbejdet i Rigsfællesskabet og også forholdene for de grønlandske børn - og så var mødet en forberedelse til den amerikanske præsident Trumps besøg i Danmark i begyndelsen af september.

Samme Trump løb i øvrigt med opmærksomheden i forbindelse med statsministerbesøget, da han søndag bekræftede, at  han er interesseret i Grønland, hvilket er blevet tolket som et ønske om, at USA skal købe Grønland. Det skete efter at Wall Street Journal fredag havde viderebragt anonyme rygter om interessen.

- I virkeligheden drejer det sig bare om en stor ejendomshandel, sagde den amerikanske præsident.

Det fik det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, til at rykke ud med en meddelelse om, at Grønland ikke er til salg. "Vi har et godt samarbejde med USA, og vi ser det som et udtryk for generel større interesse i at investere i vores land og det muligheder vi tilbyder," skrev Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk. Jeg håber vedholdende at det ikke er noget, der er alvorligt ment, sagde statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med sit møde med Kim Kielsen søndag.


16. august 2019

Hjælp til brandfolk

CSR i praksis

Royal Greenland praktiserer CSR i 
forbindelse med den store fjeldbrand ved Sisimiut. 
Foto: Finn Lynge Frederiksen & Aagga Storch 
Royal Greenlands ledelse i Nuuk samt medarbejderne på Royal Greenlands fabrik i Sisimiut er i disse dage med til at organisere levering af mad til frivillige medhjælpere samt sejlads af frivillige medhjælpere til naturbrandområdet i Sisimiut.

Det er 59-årige Aagga Storch, der arbejder på fabrikken i Sisimiut, der har taget initiativ til indsatsen:

- Først kontaktede jeg brandstationen i Sisimiut og tilbød min hjælp. Siden tog jeg igennem facebook et initiativ til at samle mad ind. Jeg kontaktede i den forbindelse Royal Greenlands ledelse i Nuuk, der venligt tog imod min henvendelse, og tilbød levering af sandwich af pillede rejer, siger Aagga Storch, der er taknemlig over at kunne hjælpe de hårdtarbejdende brandfolk.

Også fire medarbejdere i Royal Greenland Sisimiut har frivilligt valgt at fragte mad og drikkelse til brandmænd og frivillige i naturbrandområdet.

 - I går sejlede vi, i alt ti frivillige brandfolk og køkkenhjælpere til naturbrandområdet, med Royal Greenlands båd ”Aqqaluk”. Under to sejladser fragtede vi også Royal Greenlands sponsorater i form af sandwich, sodavand, vand, chokolade samt småkager til de hårdtarbejdende brandfolk og frivillige, fortalte key-user i Royal Greenlands fabrik i Sisimiut, Finn Lynge Frederiksen onsdag.

Efter at 38 danske brandfolk fra Beredskabsstyrelsen natten til onsdag ankom til brandstedet, har beredskabschef Ole Kreutzmann fra Qeqqata Kommunia besluttet at sende de frivillige brandfolk hjem, men man fortsætter "madmor-ordningen", som det kaldes.

- De frivillige har formået at stoppe branden, inden den nåede hytterne i området, og det skal de have en stor tak for. Tak er et fattigt ord. Nu er beredskabet fra Danmark kommet, og vi er begyndt at sige nej tak til at få flere frivillige, siger Ole Kreutzmann til KNR.

Borgmesterløb

Morgenfrisk topmøde

To morgenfriske borgmestre på løbetur. Foto: Privat
Nuuk er i øjeblikket vært for AalborgDage i Nuuk med mange arrangementer - både på det formelle og uformelle plan.

Torsdag morgen benyttede Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen lejligheden til en frisk morgentur og rundvisning  i Nuuks gader sammen med fungerende Sermersooq-borgmester Ujo Petersen.

- Vi i Kommuneqarfik Semersooq sætter stor pris på vort samarbejde med Aalborg Kommune. Det er mere end en fragtforbindelse der forbinder vore to kommuner, siger Uju Petersen.

- Samarbejdet har gavnet både borgerne og erhvervslivet i begge kommuner, samt de politiske organisationer såvel som kulturlivet.

Aalborg-dage afholdes hvert andet år, hvor Nuuk og Aalborg skiftes til at være vært. Dette års stort anlagte program byder blandt andet på en erhvervskonference med temaerne arbejdskraft, rekruttering, opkvalificering og uddannelse. Dernæst er der virksomhedsbesøg og en politisk workshop på programmet.

Lørdag aften den 17 august er der venskabskoncert i Katuaq med Aalborg symfoniorkester, Josef Lund Josefsen, Nina Kreutzman og Arnannguaq Gerstrøm, hvor Arnannguaq Gerstrøm har komponeret et værk specielt til lejligheden. Billetter fåes i Katuaq, og der er gratis entré.

Lufthavnskontrakt indgået

Nu fanger bordet

Kontrakten omfatter ikke nye lufthavnsbygninger.
Der bliver licitation på bygningerne næste år, oplyser KAIR.
Kalaallit Airports International A/S og Munck Gruppen A/S har indgået hovedentreprisekontrakterne om anlæggelse af nye landingsbaner i Nuuk og Ilulissat, skriver lufthavnsselskabet i en pressemeddelelse.

Begge landingsbaner vil være på 2.200 meter, og vil blandt andet være udstyret med ILS, som er præcisionslandingsudstyr, der muliggør landinger ved nedsat sigtbarhed, og som således vil forbedre lufthavnenes regularitet.

Der er fortsat politisk uro om aftalen i Grønland. Underskrifterne blev sat i København, selv om det ellers var planen, at det skulle være sket ved en offentlig ceremoni i Nuuk. Sikkert derfor understreger Kalaallit Airports International også i pressemeddelelsen, at entreprisekontrakterne er indgået i henhold til og inden for rammerne af den af Inatsisartut i 2018 vedtagne anlægslov.

Munck Gruppen A/S igangsatte allerede straks efter, at der var opnået enighed om kontrakterne i juli måned, mobiliseringen af de to lufthavnsprojekter, og de egentlige anlægsarbejder starter efter planen senest 1. oktober 2019. Begge lufthavne skal efter planen stå færdige i slutningen af 2023.

Lufthavnsbygningerne i begge lufthavne udbydes efter planen i 2020, og vil omfatte tidssvarende og moderne lufthavnsterminaler, nye kontroltårn, og nye servicebygninger. Også disse skal efter planen stå færdige i slutningen af 2023.

13. august 2019

Storbrand ved Sisimiut

38 danske brandfolk til Sisimiut

Beredskabsstyrelsen har offentliggjort dette
satellitfoto af brandstedet. Sisimiut ligger cirka
10 km vest for området. Foto: Sentinel2
Beredskabsstyrelsen sender tirsdag eftermiddag 38 brandfolk til Sisimiut for at assistere ved en storbrand i fjeldene nær Sisimiut. Assistancen kommer, efter at Beredskabskommissionen for Grønland i weekenden bad om hjælp til slukningsarbejdet.

Branden har stået på siden begyndelsen af juli - og i første omgang troede det lokale beredskab, at det var lykkedes at slukke ilden. Men ilden har gravet sig ned - og nu er branden blusset op i så voldsomt omfang, at røgen har bredt sig de godt ti km fra brandstedet i bunden af Kangerluarsuk Tulleq til Sisimiut.

Det lokale beredskab arbejder på at undgå, at branden breder sig til mange hytter i området, men mandag måtte man se i øjnene, at flammerne havde taget to hytter, der var under opførelse.

Branden foregår højt oppe i fjeldet.
 Foto: Basse Vængtoft, Beredskabsstyrelsen
- Slukning af branden er vanskeliggjort af, at det ikke er kun overfladen, der brænder, men også underlaget.Derfor er det svært at bekæmpe branden, da brandens placering er højt oppe i fjeldet og er svær at nå med vand. Brug af helikopter slukker ikke branden i underlaget, oplyser indsatsleder Poul Olsen fra Qeqqata Kommunia.

I øjeblikket deltager 15 brandfolk fra Qeqqata Kommunia, 10 fra Avannaata og yderligere op imod 20 frivillige fra Sisimiut i slukningsarbejdet. Den danske beredskabsstyrelse sendte i weekenden to eksperter til området.

Røgen ligger tæt omkring Sisimiut.
Foto: Qeqqata Kommunia
Og nu følger altså yderligere 38 brandfolk, der tager af sted fra Flyvestation Karup tirsdag eftermiddag. De 38 brandfolk er værnepligtige, frivillige og ansatte fra alle Beredskabsstyrelsens beredskabscentre samt to frivillige fra kommunale redningsberedskaber. De indsættes i regi af Arktisk Beredskabsstyrke og vil være selvforsynende med materiel og indlogering. Forsvaret og Arktisk Kommando yder støtte i form af blandt andet transport til indsatsstedet.

Indsatsen ventes at vare to uger og finansieres af Forsvarsministeriet.

Efter at røgen i weekenden nåede ud til kysten og Sisimiut har den grønlandske landslæge udsendt følgende meddelelse:

Røgen fra naturbranden er ikke giftig, men den kan påvirke personer med astma og andre lungesygdomme. Kommer der større mængder røg ind over et beboet område anbefales det at søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse eventuel ventilation i bygningen.

Bæredygtig erhvervsudvikling

Fokus på de grønlandske iværksættere

Iværksætterne skal pitche deres projekter
 ved Nukiga Erhvervsdage 2019. 
Direktør Morten Larsen fra Nukiga er netop i gang med at lægge sidste hånd på programmet til Nukiga Erhvervsdage 2019, der finder sted i Aarhus i 9. og 10. september. Temaet for erhvervskonferencen er ”Bæredygtighed gennem dialog” og målet er at styrke det grønlandske iværksætteri.

Konferencen byder på oplæg af blandt andre Juliane Henningsen (direktør i Arctic Circle Business), folketingsmedlem for IA Aaja Chemnitz Larsen , Jacob Nitter Sørensen (direktør i Air Greenland), Michael Binzer (direktør i VisioBox), Martin Breum (Journalist og forfatter) og Lill Rastad Bjørst (lektor Ph.D. ved Aalborg Universitet).

NUKIGA arbejder for at styrke iværksætteri og startups i Grønland ved at sætte fokus på samarbejde, videndeling og nye partnerskaber.

- Vi satser blandt andet på et tæt samarbejde med andre initiativer i den grønlandske iværksætterverden, så vi ved fælles hjælp kan skabe størst mulig værdi for iværksætterne. Det er erhvervsdagene et godt eksempel på, fortæller Morten Larsen.

- Derfor er iværksætterne også en vigtig del af konferencen. Sidste år deltog en lille snes grønlandske iværksættere i konferencen, hvor de fik lejlighed til at præsentere deres forretningside for investorer og rådgivere.

Den ide gentager Nukiga i år. Foreløbigt er der truffet aftale med moskusuld-producenten Qiviut fra Sisimiut, Tasermiut Camp South Greenland fra Nanortalik, South Greenland Boat Charter ligeledes fra Nanortalik og Inua Care fra Qaqortoq.

Se hele programmet her.

Sermersooq sparer penge

Kommune følger loven

Kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen: Sermersooq
sparer penge ved at bruge den nye grønlandske udbudslov.
Kommuneqarfik Sermersooq følger den nye grønlandske udbudslov, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Nu er det næppe en stor nyhed, at en kommune følger lovgivningen, men kommunen har også sparet penge på at følge loven:

- Gennem de seneste fire år har Kommuneqarfik Sermersooq arbejdet med en klar indkøbspolitik, hvor alle vareindkøb og tjenesteydelser har været i offentligt udbud. Det har skabt væsentlige besparelser i kommunekassen, siger kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq, Lars Møller-Sørensen.

 Målet med loven er skabe konkurrence, så alle leverandører kan byde på opgaverne, og at sikre, at handler med det offentlige foregår på baggrund af saglige kriterier.

I EU har lignende lovgivning betydet stor interesse for at deltage i offentlige udbud. Den øgede konkurrence sparer den offentlige sektor for millioner af kroner, som så kan bruges til at øge kvaliteten af andre velfærdsområder, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq.

Og at der er kontante besparelser at hente, kan facilitychef i Kommuneqarfik Sermersooq Gerth Jakobsen stå inde for:

- Gennem de seneste 4 år, har vores indkøbspolitik skabt en årlig besparelse på 16 millioner kroner. Det har også resulteret i færre leverandører, færre men bedre sortimenter og en e-handelsløsning. Hvad der er mindst lige så vigtigt, har det også betydet, at vores institutioner bruger mindre tid på indkøb og mere tid på deres kærneopgaver.

AalborgDage i Nuuk

Politik, erhverv og kultur

Aalborg Symfoniorkester har taget turen til
 den grønlandske hovedstad for at
deltage i AalborgDage i Nuuk. Foto: ASO
Onsdag og ugen ud vil stå i Aalborgs tegn i Nuuk, når AalborgDage i Nuuk løber af stabelen.

Årets program indeholder politiske aktiviteter, erhvervsarrangementer herunder en erhvervskonference, virksomhedsbesøg og muligheder for B2B møder. Den kulturelle del af AalborgDagene byder på noget ganske særligt, blandt andet ved deltagelse af Aalborg Symfoniorkester.

AalborgDage i Nuuk er en begivenhed venskabskommunerne Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune organiserer hvert andet år. Begivenheden skifter mellem Aalborg og Nuuk.

Formålet med dagene er at sætte fokus på fremtidige muligheder i et fortsat samarbejde på tværs af sektorer, landegrænser og organisationer. Programmet for dette års AalborgDage i Nuuk er tredelt med et politisk-, et erhvervsmæssigt-, og et kulturelt spor.

Se hele programmet her.

8. august 2019

Stor interesse for vandprojekter

16 ansøgninger

Stor interesse for at udvinde grønlandsk vand.
Naalakkersuisut har ved ansøgningsfristens udløb den 1.august modtaget i alt 16 ansøgninger fra syv forskellige selskaber til koncessioner til udvinding af vand og is i Vestgrønland.

Udbudsrunden udspringer af Strategien for eksport af is og vand fra 2018. Strategien indeholder 21 anbefalinger og er bygget op omkring tre hovedspor. Et centralt hovespor i strategien har været kortlægning af egnede og relevante vandforekomster fra smeltende gletsjere.

Derfor er fem  områder udvalgt blandt andet på baggrund af undersøgelser foretaget af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) på vegne af Departementet for Erhverv, Energi og Forskning. Lokaliteterne er udvalgt, da der her løber rent vand ud i store mængder, og da områderne er let tilgængelige. Et udvindingsområde ligger ved Paamiut, to andre nær Nuuk og yderligere to ved Maniitsoq.

Departementet for Erhverv, Energi og Forskning vil nu sammen med relevante myndigheder gennemgå de mange ansøgninger, inden Naalakkersuisut giver de endelige tilladelser.

Silende regn i Tivoli

Grønland i Tivoli

Grønland i Tivoli 2019 vil blive
husket for de mange regnbyger.
Den 31. juli og 1. august løb blev Grønland i Tivoli gennemført for 43. gang.

Arrangementet var som altid en succes - også selv om begivenheden var betydeligt udfordret af regn. Ved arrangementets afslutning anslog koordinator Jakob Søvndahl Skovaa, at der havde været mindst 10.000 besøgende i de to dage.

Grønland i Tivoli bød på et omfattende underholdsningsprogram med grønlandske kunstnere - og så var der masser af salgsboder med grønlandske produkter. Særligt de grønlandske designere havde god omsætning, men også KNI, der solgte grønlandske retroprodukter, skibskiks og ikke mindst Araba - Kalaallit Nunatta Kaffia - noterede en fin omsætning.
Tivolis maskot - Rasmus Klump - havde grønlandsk anorak.
For 12. år i træk var Carsten Siegstad konferencier
ved det store Tivoli-arrangement.


KNI havde stor succes med salget af grønlandske retro-produkter.

Fortsat kulmine på Svalbard

Historiske kulminer afvikles

Kulminedrift var tidligere hovederhvervet på Svalbard.
 Nu er det turisme og forskning. Foto: Wikipedia
Det norske Storting besluttede i 2017 at afvikle det statsejede selskab Store Norskes kulminer på Svalbard. Beslutningen blev taget i lyset af faldende kulpriser og miljøhensyn.

Selskabet havde tre miner i drift - og afviklingen og oprydningen i de to af minerne, Svea og Lunckefjell, er nu i gang.

Den tredje mine, Gruve 7, vil fortsat være i drift i yderligere tyve år, da den leverer kul til energifremstillingen på Svalbard. Minen er skilt ud i sit eget selskab, Store Norske Gruveselskab, med 50 ansatte. Dette selskab beskæftiger sig også med udlejning af personale og mineudstyr til andre selskaber. Det forventes, at Gruve 7 er endelig tømt om 20 år - og dermed er det slut med kuludvindingen på øerne i Polarhavet, skriver den norske erhvervsavis E24.

Store Norske Spitsbergen Grubekompani hadde i 2017 et underskud på 2,5 milliarder norske kroner. I 2018 endte årsresultatet på 26,9 millioner kroner.

Tele-Post prøver igen

Søkabel repareres

Det private internet i blandt andet
 Qaqortoq lukkes i 18-20 dage.
Et brud på søkabelet til Sydgrønland har i lange perioder plaget det grønlandske selskab Tele-Post, der står for kommunikations-infrastrukturen i Grønland.

Selskabet har adskillige gange det seneste halve år forsøgt at reparere skaden, men har måtte sande, at is og dårligt vejr bestemmer i Grønland.

Nu forsøger man så igen. I weekenden ankom reparationsskibet til skadesstedet.

Når reparationen går i gang, vil forbindelsen til alle privatkundernes internet i Sydgrønland fra Paamiut til og med Narsaq Kujalleq blive slukket, meddeler Tele-Post.

Al telefoni, herunder fastnettelefoni, mobilnetværk, SMS, TV og radio vil fortsat fungere. De ramte kunder i Sydgrønland bør dog forvente ringere kvalitet end normalt. Reparationen vil vare cirka 15 til 20 dage.

Reparationen vil afhænge af vejr- og vindforhold ude på åbent hav, så der kan ske ændringer, men kunderne vil løbende blive informeret via SMS og pressen. Der er meget begrænset kapacitet på den radiokæde, der skal fungere som backup, imens søkablet bliver repareret, hvilket er årsagen til at disse restriktioner bliver indført. Den begrænsede kapacitet, der er til rådighed, vil blive brugt til at sikre at samfundsvigtige institutioner og erhvervsvirksomheder fortsat kan opretholde deres aktiviteter.

30. juli 2019

Spor efter minedrift

Arktisk råstofkonference i historiske omgivelser

Den tidligere kobbermine i Falun, der nu
har verdensarvstatus. Foto: Wikipedia
GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser - er arrangør, når det europæiske institut for innovation og teknologi (EIT) inviterer til konference om råstofudvinding og mineefterladenskaber 1. og 2. oktober 2019.

Konferencen handler om råstofudvinding i et historisk perspektiv, hvor man blandt andet vil se nærmere på bæredygtig råstofudving og de ressourcer, der kan være i minernes efterladenskaber.

Sporene efter minedrift har i vore dage høj prioritet, når mineprojekter skal vurderes - især i Arktis. Sådan var det ikke tidligere, og over hele Europa kan man finde spor af fortidens minedrift - blandt andet i form af slaggebjerge og tungmetal-forurening.

Konferencen foregår derfor meget passende i den nu nedlagte kobbermine i Falun nord for Stockholm. Her er der i tusinde år udvundet store mængder kobber. Kobberminen lukkede i 1992 og er nu museum for minedrift. Området omkring minen opnåede i 2001 status som UNESCO-verdensarv.

Konferencen er den femte under ArcHub, der er initieret af det europæiske institut for innovation og teknologi (EIT) for at bringe alle parter i den arktiske råstofindustri sammen i et netværk, der skal fokusere på udfordringerne i en bæredygtig efterforskning og udvinding af råstoffer i Arktis.

Program for konferencen og yderligere oplysninger samt tilmelding kan se hos Kisser Thorsøe, GEUS i Grønland (kit(at)geus.dk)

Ny trawler til Royal Greenland

Ligesom at få en ny bil

Den nye trawler ved kajen i Nuuk. Foto: RG
I midten af juli ankom Royal Greenlands nyeste trawler, M/Tr Sisimiut, til Nuuk.
forinden ankomsten til den grønlandske hovedstad havde trawleren fisket efter hellefisk i både øst- og vestgrønland.

Der er plads til 42 besætningsmedlemmer på trawleren, men indtil videre er der 34 besætningsmedlemmer ombord. Blandt andre Kâpe Lange, der nu har gjort tjeneste på alle tre af Royal Greenlands Sisimiut trawlere i løbet af 39 år.

- Der er store ændringer på dækket ombord på denne nye og topmoderne trawler. Det hele kører hurtigere og nemmere. Vi kan klare det samme arbejde på det halve tid i forhold til trawleren før, fortæller Kâpe Lange, og han fortsætter:

- I 1980 kom jeg med på den første Sisimiut Trawler og i 1997 skiftede jeg så til den næste og der arbejdede jeg i 22 år. Nu er jeg på den tredje, fortæller trawler-veteranen Kâpe Lange.

Kaptain på den nye Sisimiut, Ivan Olsen, har arbejdet hos Royal Greenland siden 1988. Han var også kaptajn i den forrige Sisimiut.

- Det er større og det er nyt. Det dufter nyt. Det er lidt ligesom når man køber en ny bil, det er en dejlig fornemmelse, fortæller den glade kaptajn.

Den nye trawler er bredere, større og der er en større fabrik med større kapacitet.

- Skibet er stort, men den er nem at manøvre. Det er blevet nemmere på alle felter, fortæller kaptajn Ivan Olsen.

Ledige ingeniørpladser i Sisimiut

Uddannelsen i Fiskeriteknologi kommer nu i gang

Nu begynder den grønlandske ingeniøruddannelse
i fiskreriteknologi i Sisimiut.
Nu er første runde af optaget til de videregående uddannelser overstået - og resultatet viser, at der indtil videre er optaget otte studerende ved ingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi på DTU-afdelingen i Sisimiut.

Der er desuden optaget fire studerende på den ny ingeniøruddannelse i Arktisk Fiskeriteknologi - og det betyder, at uddannelsen kommer i gang i år.

- Vi fik først den endelige godkendelse af uddannelsen i maj måned, så vi har ikke haft så lang tid til at rekruttere studerende, hvilket ansøgertallene også har vist. Så vi starter, men nok med en lidt lille første årgang. Men sådan er det nu normalt med nye uddannelser, og det vigtigste er, at vi kommer i gang, siger Nina Qvistgaard.

Det er stadig muligt at søge ledige studiepladser på uddannelserne i Sisimiut. Det kan ske via dtu.dk. Der er ansøgningsfrist den 8. august, og man får besked om optagelse den 15. august.

Læs mere om uddannelsen i Arktisk Fiskeriteknologi på DTU's hjemmeside.

Madkultur skaber vækst

Workshop for unge

Den grønlandske madkultur skal omsættes til
 bæredygtige oplevelser for unge.
Foto: Sermersooq Business Council
.
Sermersooq Business Council og Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat går sammen om stort nordatlantisk projekt med fokus på unge, innovation og bæredygtige madoplevelser.

Parterne har tilrettelagt en innovations-workshop for unge med fokus på at omsætte den grønlandske madkultur til bæredygtige madoplevelser. Projektet vil benytte samarbejde på tværs af Nordatlanten til at forløse potentialet for udvikling af gastroturisme i Grønland. Takket være fondsmidler fra bl.a. NORA, NATA og NAPA, kan unge fra både Island, Færøerne, Grønland og Norge se frem til at deltage i et spændende og udviklende program.

Formanden for Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat, Air Greenland-direktør Jacob Nitter Sørensen er godt tilfreds med det nye initiativ:

- Det er supergodt, at vores unge fra Nordatlanten får mulighed for at møde både hinanden, og erfarne innovative rollemodeller fra Nordatlanten. Det er vigtigt, at vi som virksomheder støtter og bidrager til at træne vores unges hjerner, og de lærer at udtænke innovative løsninger, som skal bære os ind i fremtiden.

Projektet kulminerer med et storslået event d. 12. oktober, når de unge - i mødet med offentligheden, erhvervslivet og et nordatlantisk dommerpanel - præsenterer deres innovative forretningsideer.

Kinesisk succes

Kinesiske medarbejdere er velkomne

Kineserne er klar til at tage fat. Foto: Royal Greenland.
12 nye kinesiske fabriksarbejdere er ankommet til Uummannaq for at arbejde i Royal Greenlands fabrik. De skal afløse de kinesiske ansatte som har arbejdet på fabrikken i Uummannaq siden 2017, fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

 Projektleder og tolk Xiaoqing Cheng, fortæller at de nye medarbejder er blevet godt modtaget i Uummannaq.

- De nye kollegaer fik en varm og venlig velkomst fra de lokale – og der er højsæson for fiskeproduktionen, så de er allerede godt i gang, siger Xiaoqing Cheng.

- De nye kollegaer er mere end velkomne og de bliver en uundværlig del af produktionen i Uummannaq. Vores erfaringer med kinesiske kollegaer har været gode siden vi startede op med dette for to år siden, siger senior HR-konsulent Søren Olsen Damgaard.

De nye medarbejdere bliver nu oplært og introduceret til jobbet af de lokale ledere. Tre kinesiske medarbejdere, som har været ansat i fabrikken i de sidste to år og nu arbejder som gruppeledere, hjælper til med oplæringen i både fabrikken og i dagligdagen.

 Det er nu to år siden de første kinesiske medarbejdere ankom til Uummannaq og Xiaoqing Cheng kan godt mærke, at det er blevet nemmere at modtage ny-ankomne kollegaer til fabrikken:

- Vi ved meget mere om proceduren nu, så det hele kører hurtigere og bedre. For to år siden var der meget vi skulle gøre for første gang og der var meget vi skulle lære fra bunden.

Der bor nu 15 kinesiske medarbejdere i Uummannaq.

Lufthavnbyggerier går i gang

Underskrift til august

Munck-Gruppens domicil i Nyborg. Foto: Munck-Gruppen
- Efter tre års forberedelsesarbejde sættes lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat i gang,  efter at Kalaallit Airports International A/S’ bestyrelse har besluttet at tildele opgaven med at anlægge landingsbanerne med tilhørende vejarbejder i Ilulissat og Nuuk til det danske selskab, Munck Gruppen A/S, fortalte administrerende direktør i Kair International A/S, Peter Wistoft i en pressemeddelelse 18. juli.

- Detaljerne i kontrakterne skal forhandles på plads i løbet af juli 2019 med henblik på underskrivelse af kontrakterne i Nuuk i august 2019. Munck Gruppen A/S går dog allerede nu i gang med de nødvendige indledende arbejder, såsom udarbejdelse af miljøplan, detaljeret tidsplan, og planlægning af mobiliseringen, og til efteråret 2019 påbegyndes de egentlige anlægsarbejder i begge lufthavne. For at optimere kapaciteten og mobiliseringen mest muligt, bliver omfanget af arbejdet i første omgang mest intenst i Nuuk, og i løbet af foråret 2020 optrappes anlægsarbejderne tilsvarende i Ilulissat, oplyser Peter Wistoft.

Munck Gruppen a/s har hovedkontor i Nyborg på Fyn.

- De sidste 25 år er vi blevet til, hvad vi er i dag - og den tendens, vil vi gerne accelerere som en naturlig del af vores virksomhedsstrategi. Senest har vi netop færdiggjort et to-årigt renoveringsprojekt af den internationale lufthavn i Dhaka, Bangladesh (2012-2014). Projektet blev afsluttet tre måneder før tid og har beskæftiget godt 200 medarbejdere i projektperioden. Netop nu (2017) er vi i gang med at renovere Thule Air Base, Grønland. Disse større og komplekse projekter ligger i tråd med den udvikling vi ønsker fremadrettet, oplyser Munck-gruppen på sin hjemmeside.