Destination Arctic Circle vil udvikle vejledning for turister
Destination Arctic Circle vil sikre, at krydstogtbesøg bliver til glæde for både turister og lokalsamfund. |
AECO har efterhånden udarbejdet en lang række guidelines for krydstogtoperationer i Arktis, blandt andet på forurenings- og miljøområdet. Desuden laver man specifikke guidelines for de arktiske krydstogtsmål.
Mange områder i Arktis er karakterteriseret ved en stor diversitet blandt folk, kulturer og samfund. Hvis man følger nogle få vigtige regler, bliver turistens besøg til en behagelig og bæredygtig oplevelse for alle, hedder det på AECO's hjemmeside.
Longyearbyen på Svalbard er det første sted, hvor man har indført community guidelines. Her bliver turisterne blandt andet advaret mod områdets mange isbjørne.Turisterne rådes også til at spørge, inden de fotograferer mennesker, og så er det en god ide at gå på shopping i Longyearbyen, fordi der hverken er moms eller afgifter, hedder det.
Destination Arctic Circle har inviteret medlemmerne til workshop på Sømandshjemmet i Sisimiut den 11. september kl. 13.00 til 17.00, hvor man vil udvikle en community guideline for Qeqqata Kommunia.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar