3. august 2018

Billigere satellit-internet

Kommer især det sydgrønlandske landbrug til gode

Tele-Post spreder glæde blandt fåreholderne i Sydgrønland.
Tele-Post har med virkning fra 1. august sat prisen ned på internetforbruget for ensomt beliggende landbrug, så 1 gigabyte nu koster 50 kroner i stedet for de nuværende 420 kroner per påbegyndt gigabyte. Hastigheden på forbindelsen sættes også væsentligt op, så der vil kunne opnås 1024/512Kbps eller højere imod de nuværende 512/256Kbps.

Denne forbedring er især til glæde for fåreholdere og landbrugere i Sydgrønland, hvoraf en del også supplerer indtægterne med turismevirksomhed.

- Fåreholdernes højere hastighed og lavere pris er er et skridt på vejen mod at levere bedre produkter til vores kunder i satellitområderne, siger administrerende direktør i Tele-Post, Kristian Reinert Davidsen.

- Det er meget vigtigt for mig, at vi hele tiden undersøger alle muligheder for at levere bedre og billigere internet til alle. Denne målsætning skal ikke kun gælde de 80 procent af befolkningen, som på nuværende tidspunkt har adgang til at købe hurtigt flatrate-internet, mener telechefen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar