17. juli 2018

Lukrativ trofæjagt

Et erhverv i fremgang

Landskassen scorer kassen på trofæjagt.
 Foto: Qeqqata Kommunia
Betalingsjagt på rensdyr og moskusokse er et erhverv i fremgang, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Der blev i 2017 nedlagt 354 moskusokser og 138 rensdyr ved betalingsjagt. Dette er en stigning i forhold til 2016, hvor der kun blev nedlagt 236 moskusokser og 79 rensdyr. Det gav en indtægt i 2107 til Landskassen på 548.000 kroner for moskusokserne og 138.000 kroner for rensdyrene.

Det er opfattelsen, at trofæjagten kan vokse yderligere med de rette rammebetingelser, hedder det videre i pressemeddelelsen, hvor man fortsætter:

Betalingsjagt kan i Grønland kan udelukkende arrangeres af autoriserede arrangører, som har fast bopæl og er fuldt skattepligtige i Grønland. Kunderne er typisk europæiske eller amerikanske jægere, som især er interesseret i de store, gamle tyre, hvis trofæer skal bringes hjem fra Grønland.

Udenlandske jægere er villige til at bruge op til 50.000 kroner. på at gå på trofæjagt efter moskusokser og rensdyr i Grønland. Dette kommer samfundet til gode i form af solgte flybilletter, overnatninger, løn til trofæarrangører og deres hjælpere, afgift til Selvstyret, skatteindtægter til kommuner og Selvstyret osv. Kødkvaliteten på de gamle tyre er knap så god som på yngre dyr og derfor er de ikke så populære ved almindelig kødjagt. Dyrene bliver heller ikke ved med at vokse og er efterhånden udtjente som kilde til arvemateriale i bestanden. Trofæjagt på disse gamle tyre er således godt både for den grønlandske økonomi, for vildtbestanden og for vegetationen. Kødet fra trofæjagt overtages af betalingsjagtarrangøren.

For de fleste trofæjagtkunder er det af væsentlig betydning, at de kan foretage jagtture uforstyrret af andre jægere. De værdsætter højt følelsen af eksklusivitet under jagten. Derfor er det vigtigt, at kunne tilbyde jagtture på tidspunkter, hvor de ikke risikerer at blive forstyrret af erhvervs- eller fritidsfangere. På grund af sit relativt begrænsede omfang, er der derfor i flere områder, tilrettelagt relativt lange jagtperioder. I perioder, hvor der foregår erhvervs- og fritidsjagt samtidigt med betalingsjagt, er det op til betalingsjagtarrangøren at finde områder, eller jagtdage hvor deres kunder ikke oplever anden jagt som problematisk.

AAU vært for polarforskerdagen

AAU Arctic inviterer til København

Sidst AAU var vært for Polarforskerdagen, samlede man
 godt 100 deltagere til en todages konference i Aalborg.
AAU skal være vært for polarforskerdagen 2018, skriver AAU Arctic i en  pressemeddelelse.

- Temaet for konferencen bliver "Fremtidens polarforskning", der blandt andet vil byde på oplæg af Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. Det endelige program og informationer om tilmelding udsendes efter sommerferien, siger Anne Merrild Hansen, der er leder af AAU Arctic.

Årets polarforskerdag finder sted torsdag den 6. december på Aalborg Universitets lokaler i København på A.C. Meyers Vænge i Sydhavnen.

Sidst Aalborg Universitet var vært for Polarforskerdagen var i 2015, hvor universitetet samlede godt 100 deltagere til en todages konference i Aalborg med oplæg fra både forskere, erhvervslivet og politikere. Temaet dengang var "Bæredygtighed i grønlandsk erhvervsudvikling."

Turisme i Sarfannguit

Verdensarvlisten sikrer bygdelivet

Borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia, og
bygdebestyrelsesformand Parnannguaq Jonathansen,
 Sarfannguit, fejrer optagelsen på verdensarvlisten.
Foto: Qeqqata Kommunia
Beboerne i bygden Sarfannguit nær Sisimiut ser lyst på fremtiden som turistmål, efter at området Aasivissuit Nipisat er blevet optaget på Unescos verdensarvsliste.

Bygdebestyrelsesformand Parnannguaq Jonathansen ser ingen modsætning mellem det traditionelle grønlandske bygdeliv og og det at være et turistmål, tværtimod:

- Vi er utroligt glade for, at vor bygd er kommet med på UNESCOs Verdensarvsliste. Det betyder, at vor bygd og vor fisker- og fangerkultur, som vi har i dag, sikres og bevares for fremtiden, siger Paarnannguaq Jonathansen til Sermitsiaq.

Arctic Circle Business står parat i kulissen til at hjælpe bygdebeboerne med at udvikle bygden som turistmål. Det midtgrønlandske erhvervsråd satser på at smede, mens jernet er varmt og har derfor mindre end en måned efter optagelsen på verdensarvlisten indkaldt til turistmøde i Sarfannguit. Mødet foregår torsdag den 19. juli klokken 1930 på skolen i Sarfannguit.

Hans Christian Sværd, der er stabschef i Qeqqata Kommunia, fortæller til Sermitsiaq, at der er planer om at opføre et shelter ved Sarfannguit, ligesom man overvejer, hvordan vandreturisterne kan komme frem til bygden, der ligger på en ø.

12. juli 2018

Se billeder fra Grønlands nye mine

Anorthosit inden årets udgang

Det store anlæg nær Kangerlussuaq er et
 imponerende syn. Foto Hudson Resources
Arbejdet med at etablere Grønlands nye mine ved Kangerlussuaq, hvor der skal udvindes anorthosit nær det såkaldte "White Mountain", skrider frem, meddeler Hudson Resources inc.

Anlægssæsonen begyndte i april, hvor man blandt andet har færdiggjort beboelsesfaciliteterne og et auto-værksted. Netop nu arbejder man på de store stålkonstruktioner, der skal bruges i forbindelse med udvindingen af det grus-agtige materiale. Det er planen, at udvindingen skal gå i gang inden årets udgang.

Der er i øjeblikket 38 mand i gang med anlægsarbejderne - og Hudson forventer, at arbejdet vil toppe i august med i alt 44 mand ansat på sitet.

Det store udvindingsanlæg er næste på plads.
 Foto: Hudson resources
Arbejdet med stålkonstruktionerne er lagt i hænderne på Ironclad Metals Inc. of British Columbia , der er en af Nordamerikas førende virksomheder inden for anlæg af miner.

El-entreprisen er gået til Lillegården El, der har hovedkontor i Hobro, og afdelinger i Århus og Klejtrup. Lillegården El beskæftiger cirka 70 medarbejdere, der arbejder med mange former for el-installationer, inden for bolig, erhverv, industri, landbrug og service. Lillegården El ejes og drives af Jens Bjørn, Jan Justesen og Henrik Vraa Andersen. Lillegården El er grundlagt i 1981.

Hudson Resources har oprettet et galleri på virksomhedens hjemmeside med fotos fra anlægsarbejdet. Hele galleriet kan ses her - og vi bringer et par af de spændende fotos her på siden.

Anlægssæsonen på White Mountain begyndte i april.
Foto: Hudson Resources.
Et dronefoto viser det store og nyanlagte havneanlæg ved
White Mountain. Foto: Hudson Resources

Stålkonstruktionerne udføres af Ironclad, der er en af Nordamerikas
 førende virksomheder inden for minekonstruktion. El-entreprisen gik til
 Lillegården El fra Hobro. Foto: Hudson Resources.

Ny netværks-formand

Arctic Education Network har valgt ny bestyrelse

Den nye formand deltog sidste år i et fællesmøde mellem
Arctic Business Network og Arctic Education Network
i forbindelse med Seashow 2017, hvor hun fortalte
om de grønlandske handelsuddannelser.
Christel Lund Bøjler, forstander ved Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk, er netop blevet valgt som formand for Arctic Education Network. Det skete på den seneste generalforsamling, hvor der samtidig var udskiftning i de øvrige bestyrelsesposter.

Bøjler ser frem til at arbejde som bestyrelsesformand:

- Jeg har været glad for at deltage som medlem i netværket og er nu spændt på de opgaver, der ligger som formand for bestyrelsen i uddannelsesnetværket. For mig er det en mærkesag at sikre den studerendes vej gennem uddannelsessystemet med fokus på den enkelte studerendes gennemførsel af den rette uddannelse med den rette vejledning. Med AEN er det netop muligt at skabe mulighederne for dette, hvor koblingen mellem studerende og erhvervslivet en vigtig faktor for at sikre, at den studerende får de rette kompetencer til at imødekomme det grønlandske erhvervsliv efter uddannelse. Jeg ser frem til det kommende arbejde i netværket med fokus på vidensdeling og samarbejde på tværs af Atlanten., fortæller den nyvalgte formand.

De øvrige bestyrelsesposter er besat af Stine Bylin Bundgaard, Aalborg Universitet, næstformand, Bodil Roed Abrahamsen, VUC & HF Nordjylland, Hanne Christensen, Efterskoleforeningen, Maria Paninnguaq Rafaelsen, Det grønlandske Hus, Aalborg og direktør Lise-Lotte Terp, Arctic Consensus.

Den nye bestyrelse holdt i sidste uge sit første bestyrelsesmøde, hvor planen for de fremtidige aktiviteter og udvikling af netværket blev lagt.

Grønland kort fortalt

Ny udgave af "Greenland in figures" på gaden

Greenland in figures henvender sig
 især til udenlandske gæster i Grønland.
Grønlands Statistiks populære engelsksprogede folder om grønlandske samfundsforhold er netop udkommet  i 15. reviderede udgave.

Greenland in Figures er en overskuelig introduktion til det Grønlandske samfund. I år udgives folderen i et større format på 40 sider med opdateret og nyttig information om en lang række områder som for eksempel sundhedsforhold, udenrigshandel, turisme og sociale ydelser.

Folderen henvender sig blandt andet til de mange turister, der hvert år besøger Grønland samt til grønlændere, der har udenlandske gæster og kontakter og brug for at formidle viden om landet. I den situation er Greenland in Figures, der giver et nuanceret og sagligt billede af dagens Grønland, nyttig at have ved hånden, oplyser Grønlands Statistik i en pressemeddelelse.

Grønlands Statistik oplyser, at folderen mod betaling af porto via e-mail til stat@stat.gl eller pr. telefon på +299 34 57 70 med oplysninger om leveringsadresse og antal. Folderen kan også hentes som pdf fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl.

Ny direktør i Aalborg

Eskimolog i spidsen for DGH-Aalborg

Bo Albrechtsen bliver ny direktør i Aalborg.
 Foto: DGH-Aalborg
Bo Albrechtsen er med virkning fra 1. september ansat som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Bo Albrechtsen kommer fra en stilling i Nuuk som souschef på NKA Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Han er uddannet eskimolog fra Københavns Universitet og har arbejdet inden for turisme, undervisning, forskning og kulturformidling.

Albrechtsen er 49 år, er født og opvokset i Danmark, men har boet og arbejdet i Grønland de seneste 23 år..

Den ny direktør flytter til Aalborg med sin familie i løbet af sommeren, og ser frem til at sætte sig ind i alle de opgaver og funktioner, der knytter sig til Det Grønlandske Hus i Aalborg, meddeler huset.

Bo Albrechtsen afløser på posten Søren Stach Nielsen, der efter en årrække på posten i foråret valgte at flytte tilbage til Grønland.

5. juli 2018

Invester i fremtidens Grønland

Grønlandske erhvervsdage i Aarhus

Livlig debat under sidste års grønlandske
erhvervsdage i Aarhus. Foto: Nukiga
Det grønlandske iværksættermiljø er i spirende vækst, og produkter og design fra Grønland finder i stigende grad vej til de internationale markeder. Grønlandske produkter er garanti for god kvalitet og autentisk storytelling, hvad angår både råvarer og design.

Det er baggrunden for, at Nukiga i Aarhus nu for andet år i træk arrangerer de såkaldte Grønlandske Erhvervsdage i Smilets by.

- Vi åbner dørene for to højaktuelle erhvervsdage med fokus på grønlandsk iværksætteri og erhverv, og vi har inviteret en lang række iværksættere inden for bl.a hudpleje, fødevarer og design til at præsentere deres produkter og forretningsideer. Dette er en oplagt mulighed for danske virksomheder og investorer til at få et unikt indblik i, hvad Grønland har på hylderne – og gøre en god handel, siger Morten Larsen fra Nukiga.

- Vi har inviteret en række kompetente oplægsholdere, der vil sætte spot på blandt andet. Grønlands erhvervspotentialer og investeringsmuligheder og debattere styrkelsen af iværksætteriet i Grønland som en af grundstenene for den grønlandske erhvervsudvikling.

Blandt oplægsholderne er direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus Petersen, Per Holm Nørgaard fra Blue Water Shipping og Mogens Andersen fra Vækstfonden.

De grønlandske erhversdage i Aarhus finder sted den 12. og 13. spetember.

Læs mere om erhvervsdagene på Nukigas hjemmeside.

Kunden har aldrig ret

Turister overraskes nord for polarcirklen

Turisterne bliver skuffet, når de opdager, at
der ikke er nordlys om sommeren.
Arktis er ved at udvikle sig til et stort turistmål, men det er ikke altid forventningerne bliver opfyldt. Derfor har Kirkeness Snehotel indførst sloganet "Kunden har aldrig ret", fortæller NRK.

- Det er enkelt at tilbyde turisterne varme og tykt tøj, når det er koldt, Mere vanskeligt er det, når turisterne spørger efter nordlys om sommeren, fortæller direktøren for snehotellet,  Øyvind Sollie, der i øvrigt også døjer med turister, der om vinteren ønsker mere varme på værelserne i snehotellet.

- Turisterne bliver i øvrigt overrasket, når de opdager, at der slet ikke er noget snehotel om sommeren, siger direktøren.

Midnatssolen er også en udfordring for de nordnorske turistfolk:

- Mange turister bliver irriteret over, at midnatssolen ikke er en anden sol, end den man ser om dagen. De spørger efter, hvor den anden sol er, fortæller Henriette Bismo Eilertsen fra North Adventures i Alta.

Ny verdensarv

Store forventninger til turismen i Sarfannguit

Det storslåede landskab mellem Vestkysten og
Kangerlussuaq er nu på Unescos verdensarvliste.
Unesco har netop godkendt det såkaldte jagtområde Aasivissuit-Nipisat mellem Kangerlussuaq og Vestkysten nord for Sisimiut som verdensarv-område. Det vækker begejstring hos chefen for Arctic Circle Business, der står for turistudviklingen i Qeqqata Kommunia.

- Vi fra Arctic Circle Business, ser meget frem til at have UNESCO som en del af vores hverdag. I området kan man opleve Aasivissuit – Nipisat og the Big Arctic Five på samme område (mennesker, nordlys, is, hundeslæde og hvaler) hvilket vil udøve en meget stærk tiltrækningskraft til regionen, siger direktør Juliane Henningsen fra ACB.

- Området vil give adventureturismen et boost og en forstærket vinkel på det historiske, og vi vil derfor arbejde med at skulle få kurser og seminarer om hvordan vi fortæller historierne, og skabe nye produkter, som vil fremme turismen. Sarfannguit, Kangerlussuaq og Sisimiut vil få stor gavn af at vi nu er optaget.

- Sisimiut og Kangerlussuaqs krydstogtsturister vil se frem til nye og spændende UNESCO-ture, specielt med ture til øen Nipisat, som er fyldt med arkæologiske minder, og UNESCO-bygden Sarfannguit.

- Sarfannguit vil blive det ultimative sted at møde the pioneering people, det er her man stadig lever af Aasivissuit-Nipisat områderne, og har derfor nu fået et stort potentiale, da Sarfannguit vil blive en kulturel oplevelse som vil kunne være banebrydende for turistens oplevelse, da der i Sarfannguit vil være muligt at vise over 4000 års fangstmetoder og områder, som stadig bruges den dag i dag.

Det var i det hele taget en stor dag for indbyggerne i Qeqqata Kommunia, da meddelelsen om optagelse på verdensarvlisten blev modtaget i fredags.

- Her mellem Davisstrædet og indlandsisen på den grønlandske vestkyst har vi i årtusinder benyttet qajaq, hundeslæder og boet i telte for at overleve i Arktis. At denne kultur med dens usædvanligt velbevarede bopladser, teltringe, grave, varder, depoter og stier nu har fået det fornemmeste af alle kulturstempler, nemlig UNESCO-verdensarv, er vigtig for vores egen selvforståelse og for omverdenen at forstå, sagde borgmester Malik Berthelsen i forbindelse med optagelsen.

Qeqqata Kommunia fejrer Unesco-optagelsen med kaffemik i ankomsthalen i Kangerlussuaq i dag torsdag 5. juli fra klokken 12.