21. september 2018

Afstande og messestande

Netværksmøde med fokus på distanceledelse og logistikudfordringer

Else Herfort fra Aalborg Kongres- og Kulturcenter har
været med til at arrangere Polar Fish syv gange. Foto: AKKC
Torsdag den 27. september inviterer Arctic Business Network til medlemsmøde, hvor deltagerne kan møde Else Herfort fra AKKC og høre om de helt særlige udfordringer ved at arrangere messe tværs over Atlanten.

Logistikudfordringer og distanceledelse er nogle af Arctic Business Network-medlemmerne spidskompetencer og det, som er med til at definere ABN. ”If you can do it in the Arctic, you can do it everywhere”, som netværkets motto lyder.

En af de mest erfarne i det game er Else Herfort fra Aalborg Kongres– og Kulturcenter. Hun er i disse dage i Sisimiut for at arrangere Polar Fish for syvende gang på fjorten år - og hun ved virkelig, hvad logistik-bøvl og distanceledelse vil sige - og det vil hun fortæller meget mere om på netværksmødet den 27. september kl. 16 - 18 i Bondestuen på AKKC's førstesal.

Tilmelding seneste 26. september til jesp@dovregubben.dk.

Læs mere om arrangementet her.


Sisimiut i fiskens tegn

Stort program

Polar Fish er et kæmpearrangement, der sætter
sit præg på Sisimiut. Foto: Verena Huppert
Fredag og weekenden over står Sisimiut i fiskens tegn, når byen for syvende gang er hjemsted for Polar Fish-messen.

Messen, der er Nordatlantens største inden for sit felt,er stedet hvor nye tendenser, metoder og nyt materiel til fiskerierhvervet bliver præsenteret - selvfølgelig med et stærkt fokus på netop det arktiske fiskeris særlige behov.

Ud over virksomheder og produkter, som tager rent afsæt i fiskeriet, vil man på Polar Fish 2018 også kunne finde virksomheder og produkter, som både anvendes i fiskeriet og på landbaserede forsyningsanlæg. Polar Fish messen vil således fortsat have fokus på fiskeriet, men retter sig også mod andre erhverv.

 I forbindelse med Polar Fish 2018 arrangeres en række aktuelle og fagrelevante seminarer og workshops. Formålet med disse seminarer er at give deltagerne mulighed for at komme i dialog med specialister og eksperter, opnå ny og brugbar viden og blive ført ajour med udviklingstendenser i fiskeriet på Grønland. der bliver blandt andet arrangeret seminarer med blandt andre DTU, Søfartsstyrelsen og Vækstfonden.

Desuden byder arrangørerne på et stort todages seminar, hvor en lang række eksperter sætter fokus på udnyttelsen af hvidfiske-ressourcen. Dette seminar arrangeres i samarbejde med AG-Fisk under Nordisk Ministerråd.

Polar Fish har godt 50 udstillere og samarbejdspartnere - herunder ABN-medlemmerne Vækstfonden, Blue Water og Royal Greenland.

Læs mere om Polar Fish 2018.

Selvstændighed markeres i Aalborg

Island diskuteres på vikingemuseum

Island fandt vejen til selvstændighed for 100 år siden.
100-året for Íslands selvstændighed og suverænitet i personalunion (fælles konge) med Danmark er en god anledning til at komme med bud på de fremtidige relationer inden for Rigsfællesskabet. 1918 forbundsloven mellem Danmark og Island ses af forskere som en mulig køreplan for det fremtidige forhold mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Det kan man høre meget mere om, når Folkeuniversitetet i Aalborg markerer 100-året for den islandske selvstændighed ved et heldagsarrangement. Det sker i passende historiske omgivelser på vikingemuseet på Lindholm Høje den 29. september.

- Vi skal denne dag fokusere på 1918-loven og de forskellige årsager, som ledte frem til republikken. Vi ser nærmere på kongen af Island og de efterfølgende præsidenter. Til sidst hører vi om den islandske falk. I 1903-1919 prydede den Islands våbenskjold. I 1921 blev den islandske falkeorden stiftet af Christian X som tegn på Islands selvstændige status fra 1918. Islands præsident er den islandske falkeordens stormester, skriver Folkeuniversitetet i Aalborg på sin hjemmeside.

Man kan læse mere om arrangementet og tilmelde sig her.

Hellefiske-succes

Fordobling i Kullorsuaq

Det går godt i Kullorsuaq. Foto: Alvkalv/Wikipedia
Indhandlingen af hellefisk i Kullorsuaq er fordoblet i år.

Det skyldes ti nye 40 fods frysecontainere, nye fiskeområder og indhandling i sommermånederne til Arctic Fish Greenland A/S fabrik, skriver Royal Greenland på sin hjemmeside.

Der blev i vinterens løb opsat ti 40 fods containere i Kullorsuaq, og i næste uge bliver endnu fire frysecontainere sat i brug, så der nu er i alt 20 40 fods containere i Kullorsuaq. Cirka 60 jollefiskere indhandler til Arctic Fish Greenland A/S fabrik i Kullorsuaq der i sommermånederne har beskæftiget cirka ti medarbejdere, imens mellem 15 og 20 er beskæftigede i vintermånederne.

- I næste uge bliver endnu fire 40 fods containere sat i brug i bygden, så jeg er meget forventningsfuld for fremtiden. Selv om vi indimellem gennemgår forhindringer som pladefrysere der ikke kan følge indhandlingen, venten på reservedele til vore fiskeredskaber, samt afskibningsproblemer med Royal Arctic Lines skibe, så sker der fortsat fremskridt i fiskeriet og produktionen på fabrikken. Og det kan mærkes, fordi de øgede indtægter fra fiskeriet har medført bedre levevilkår for bygdens befolkning, siger formand for fanger-og fiskerforeningen APPK i Kullorsuaq og medejer hos Arctic Fish Greenland A/S, Themothæus Petersen fra Kullorsuaq.

Fabrikken i Kullorsuaq der ikke tidligere indhandlede i sommermånederne, har i år indhandlet fiskernes fangster i hele sommerperioden, hvilket har medført at fiskerne i bygden har haft mulighed for at fortsætte fiskeriet og indhandle til fabrikken, efter afskibning af fyldte containere da vinterfiskeriet var slut.

Kullorsuaq er Grønlands største bygd, og havde per 1. juli 2018 en befolkning på 439 personer.

Penge i turisme

Kangerlussuaq vigtig for Qeqqata Kommunia

Borgmester Malik Berthelsen drømmer om, at
Kangerlussuaq kan blive Grønlands svar på La Santa Sport.
Turismebranchen i Qeqqata Kommunia omsætter for 136 millioner kroner og beskæftiger, hvad der svarer til 246 helårsstillinger.

Det kom frem, da Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi Aqqalu Jeremiassen holdt erhvervs- og turismeseminar i weekenden, og Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastuktur Simon Simonsen holdt infrastrukturseminar i mandags i den midtgrønlandske kommune.

Tal fra Visit Greenland og Grønlands Statistik viser, at ca. 75% af regionens turisme kommer fra Kangerlussuaq. Turisterhvervet i lufthavnsbyen omsætter  for flere end 100 mio.kr. og skaber 180 arbejdspladser.

- Det nu blevet endnu mere tydeligt for alle, hvor stor betydning turismen har for hele Qeqqata Kommunia og hele Grønland, siger Malik Berthelsen.

Deltagerne i seminarerne kom med mange forslag på at få skabt endnu bedre sammenhæng mellem turismen i Kangerlussuaq og resten af kommunen. Her havde mange fokus på den nylige UNESCO-optagelse og den kommende naturvej fra Kangerlussuaq via Sarfannguit til Sisimiut. Et kommende hvalmuseum i Maniitsoq var et andet centralt emne, som deltagerne gav Aqqalu Jeremiassen med hjem til Naalakkersuisuts kommende turismeplan.

På begge seminarer understregede Qeqqata Kommunias sportsglade borgmester, at ”Kangerlussuaq med sine mange veje og gode adgang til naturen samt mange adventuretilbud kan blive til Grønlands ”Club La Santa”.

17. september 2018

En tradition er født

Se billeder fra Nukiga Erhvervsdage 2018

Deltagerne i de Grønlandske Erhvervsdage kunne blandt
andet høre om en budcykel specielt udviklet til de grønlandske forhold.
Den er udviklet af tømreren Mikkel Bentsen, der tidligere
har arbejdet i Nuuk.
- Grønlandske erhvervsdage i Aarhus er ved at blive en tradition, og vi fortsætter næste år, sagde Aarhus-borgmester Jacob Bundgaard, da han onsdag eftermiddag var på talerstolen i forbindelse med begivenheden.

Christian Wenniecke fra Greenland Business
kommenterede ivrigt de mange iværksætter-projekter.
Det er andet år i træk, at Det Grønlandske Hus i Aarhus gennem Nukiga-initiativet står bag en grønlandsk erhvervskonference, hvor hovedvægten ligger på de grønlandske iværksættere og deres behov. De Grønlandske Erhvervsdage foregik onsdag og torsdag i Centralværkstedet i Aarhus.

På erhvervsdagene fik en række grønlandske iværksættere mulighed for at pitche deres produkter og få kommentarer med på vejen fra en lang række eksperter, blandt andre GE-direktøren Brian Buus Pedersen og Polar Seafood-formanden Henrik Leth. Dagen bød også oplæg om emner af relevans for iværksætterne, blandt andet crowdfunding og story-telling.
Iværksætterne fik em minutter til at pitche deres
 projekter og efterfølgende svare på spørgsmål.
Et panel bestående af GE-direktør Buus Pedersen, økonomiprofessor
Lise Lyck og bestyrelsesformand i Polar Seafood Henrik Leth fortalte
om rammebetingelserne for det grønlandske erhvervsliv
 - og der er mange udfordringer, lød det.
Nicolai Jacobsen fra blandt andet Heca A/s og
Godthåb Bryghus er grønlandsk serie-iværksætter.
Josefine Petrussen fra Petrussen Art viste grønlandsk glaskunst.
Ulf Fleischer stod for den musikalske underholdning i kaffepausen.
Stemningen var fin på de grønlandske erhvervsdage i Aarhus.
Konferencen blev styret af Verner Kristiansen, der har en fortid
 i blandt andet Dansk Industri og Udenrigsministeriet.
Borgmester Jacob Bundgaard slog fast, at de grønlandske
 erhvervsdage i Aarhus er kommet for at blive.
Pipaluk Silassen fra Inuacare i Qaqortoq havde mistet stemmen,
 men det forhindrede hende ikke i at sælge sine populære hudplejeprodukter
 - blandt andet til Asta Stefansdottir fra Nordatlantens Brygge.
Stor interesse for designertøj fra Nuuk Coiture.
Kristine Pontoppidan fra NinjaConsult fortalte om mulighederne
 for at crowdfunde iværksætterprojektet. Det er en vej, som skal
gennemtænkes seriøst, inden man kaster sig ud i det,
 lød det advarende fra eksperten.

11. september 2018

Arktisk samarbejde med Korea

Mange muligheder i Sydkorea

Martin Rune Hoxer fortalte om
 det koreanske engagement i Arktis.
Sydkorea har gennem de seneste år engageret sig voldsomt i Arktis og satser alvorligt på både indflydelse og udvikling i de polare områder.

Det kunne medlemmerne af Arctic Business Network høre mere om på et netværksmøde mandag, hvor direktør Martin Rune Hoxer fra det danske inovationscenter ved ambassaden i Seoul fortalte om tendenser i koreansk politik - og ikke mindst de mange muligheder, der er for at handle og opbygge netværk med det koreanske erhvervsliv.

Korea er især interessant for virksomheder inden for grøn teknologi, telekommunikation og medicin, men i kraft af det store arktiske engagement ser Hoxer også store muligheder for samarbejde med vægt på den arktiske udvikling.

Det kan for eksempel ske i den maritime sektor, hvor Sydkora står stærkt blandt andet ved at undersøge mulighederne for sejlads mellem Asien og Europa via Nordøstpassagen - en tur, der er cirka 40 procent kortere end gennem Suez-kanalen.

Der foregår allerede nu et betydeligt forskningssamarbejde mellem koreanske institutioner og blandt andet UArctic. Senere på året vil Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør Hanne Eskjær deltage i den årlige Arctic Partnership Week-konference i Busan i Sydkorea.

Sydkorea opnåede allerede for 10 år siden observatørstatus i Arktisk Råd og råder udover et isbryderbaseret forskningsskib over flere forskningsstationer i både Arktis og Antarktis.

Hjemmeside på grønlandsk

Containerløsninger til Grønland

DC-Supply styrker den grønlandske markedsføring.
Nørresundby-virksomheden DC-Supply har i en årrække leveret containerløsninger til Grønland - blandt andet den nye krydstogtterminal i Nuuks nye havneområde på Admiralitetsøerne.

DC-Supply har nu taget konsekvensen af det store grønlandske engagement og lanceret en ny hjemmeside på grønlandsk og engelsk, der fortæller om de mange grønlandske projekter og ikke mindst om de muligheder, containerløsninger giver i et land som Grønland.

Den ny hjemmeside har adressen www.dc-supply.gl. For yderligere at tilgodese det grønlandske marked har man endvidere oprettet et grønlandsk telefonnummer, +299 56 43 00.

DC-Supply er medlem af Arctic Business Network, og teksterne til den grønlandske hjemmeside er oversat af et andet af netværkets medlemmer, Greenland Consulting Services i Vestbjerg.

Byudvikling i Nuuk

Konference om Siorarsiorfik

Kommuneqarfik Sermersooq-borgmester Aasi Chemnitz
Narup vil fortælle om byudvikling i Nuuk.
Der er store planer om at udvikle den grønlandske hovedstad Nuuk med endnu en bydel i området mellem Qinngorput og Kobbefjorden - Siorarsiorfik.

Siorarsiorfik bliver Grønlands største byudviklingsprojekt med blandt andet veje, en tunnel, nye boligområder, skoler, et stadion, sociale byrum osv. Siorarsiorfiks ambition er at styrke grønlandske myndigheders samarbejde med private investorer om byudvikling i Nuuk gennem offentlig-privat investering. Projektet forventes at skabe et helt nyt byområde for omkring 5.000 mennesker inden for seks til otte år. Hele projektet forventes at koster 4-5 milliarder kroner.

Byudviklingen i den grønlandske hovedstad er temaet, når ABN's samarbejdspartner Arctic Cluster of Raw Materials indbyder til konference i Industriens Hus i København den 27. september kl. 9 - 12.

Konferencen byder blandt andet på oplæg af Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Aasi Chemnitz Narup, Senior Vice President i Hurtigruten Thomas Vestergaard, Tele-Post-direktøren Kristian Davidsen samt Kalaallit Airports-direktør Steffen Ulrich-Lynge.

Programmet kan ses her. Sidste tilmeldíngsfrist er 21. september.

Penge til vækst

200 ekstra millioner til Greenland Venture og Vækstfonden

Staten bliver medejer af de nye grønlandske lufthavne.
Der var ikke alene penge til nye lufthavne, men også til vækst i erhvervslivet, da Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Landsstyreformand Kim Kielsen mandag mødtes i Nuuk for at lave en aftale om dansk medfinansiering af de nye grønlandske lufthavne.

Aftalen indeholder også initiativer til at styrke erhvervssamarbejdet mellem Grønland og Danmark. Selvstyret og staten indskyder i alt 200 millioner kroner i Greenland Venture og Vækstfonden til fælles investeringer i Grønland. Herudover etableres en fælles erhvervspulje på 20 millioner kroner, så Greenland Venture og Vækstfonden kan styrke arbejdet med at modne erhvervsprojekter i Grønland.

På mødet mellem de to toppolitikere mandag blev det aftalt, at staten som medejer indskyder 700 millioner kroner. til anlæggelse af de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Herudover søges der en låneramme i Den Nordiske Investeringsbank på 450 millioner kroner, som staten stiller garanti for. Og endelig yder staten lån på op til 450 millioner kroner ligeledes til anlæggelse af de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat.

Aftalen nævner ikke noget om finansieringen af den planlagte lufthavn ved Qaqortoq, ligesom aftalen heller ikke forholder til fremtiden for lufthavnen i Kangerlussuaq.

Foreløbig er der kun tale om en aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut. Inden den endelig træder i kraft, skal den godkendes i både Folketinget og Inatsisartut.

Hele aftaleteksten kan læses her.