25. juni 2018

Ny centerleder

Centerleder skal udvikle grønlandsk universitetscenter

Susanne Andersen i spidsen for
Arctic DTU. Foto: Henrik Skourup.
Den 1. august tiltræder Susanne Hanson stillingen som centerleder for Arctic DTU. Hun kommer fra en ledende stilling hos Teknologisk Institut og har mange års erfaring med arktisk forskning.

- Forståelse for de fysiske, klimatiske og samfundsmæssige rammer er afgørende, når vi arbejder med forskning og teknologiudvikling målrettet arktiske egne. Susanne Hanson kombinerer faglig viden om arktiske forhold med en strategisk forståelse, der giver DTU et godt udgangspunkt for at styrke og udvide vores aktiviteter i såvel Grønland som resten af Arktis,  forklarer DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen.

 En af Arctic DTU’s opgaver bliver at videreføre planen om at udvide DTU’s aktiviteter i Sisimiut, så der kommer et decidereret universitetscenter i byen. Denne plan er kendt som Vision 125 og bliver udviklet i løbende samarbejde med Naalakkersuisut.

Susanne Hanson har erfaring med forskning i geofysik i såvel Arktis som Antarktis. Hun kommer også med erfaring fra flere internationale forskningsinstitutioner,

Affald centraliseres

Penge til affald

Det skal undersøges, om der kan
 etableres en central affaldshåndtering i Grønland.
De grønlandske kommuner er i stigende grad gået over til at pakke og transportere affald fra flere og flere bosteder i stedet for at opbevare og nedbryde affaldet på den lokale dump. Naalakkersuisut ønsker at støtte denne udvikling og støtter derfor kommunerne i 2018. Kommunerne får især støtte til projekter, hvor affald fra flere og flere byer og bygder fragtes til en miljømæssig bedre håndtering på godkendte forbrændingsanlæg i de større byer.

Selvstyret støtter i år blandt andet affaldstransport fra Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Aasiaat, Uummannaq, Upernavik, Kulusuk, Kuumiut og bygder i Kommune Kujalleq.

Derudover modtager Kommuneqarfik Sermersooq støtte til at lave et forsøgsanlæg til behandling af olieforurenet jord, og Qeqqata Kommunia får støtte til forbedringer af modtageplads og projektering af kontrolleret deponi i Sisimiut.

 Naalakkersuisut har ud af de 13,5 mio. kroner reserveret en pulje på 4,5 mio. kroner til nye fælleskommunale løsninger på affaldsområdet. Disse midler kan blandt andet bruges til at undersøge, om det er muligt at etablere et eller flere centrale affaldshåndteringsanlæg.

22. juni 2018

Great Greenland fortsætter ny strategi

Ny bestyrelsesformand

Direktør i ACR og bestyrelsesformand i Great Greenland,
Juliane Henningsen, til nationaldagsfest i Sisimiut.
Direktøren for Arctic Circle Business, Juliane Henningsen, sætter sig i formandsstolen i den gamle grønlandske skindproducent, Great Greenland i Qaqortoq.

Henningsen blev valgt til formandsposten på det konstituerende møde i bestyrelsen den 20. juni, hvor hun erstatter Bruno Olesen, der er udtrådt af bestyrelsen. Juliane Henningsen blev fornyligt nyvalgt til bestyrelsen sammen med direktør Niels Eli Boassen.

Den øvrige bestyrelse i Great Greenland består af næstformand Tommy Ege Kristensen, Anette Grønkjær Lings og Erik Sivertsen.

Great Greenland, der blev stiftet i 1985, er Grønlands eneste garveri - og virksomheden er især kendt verden over for sælskindsprodukter i luksusklassen. Selskabet meddeler, at den nye bestyrelse vil fortsætte arbejdet med den handlingsplan, som blev påbegyndt i det nye år. Her vil fokus blandt andet være på øget indhandling langs hele kysten. Indhandlingen af skind har været faldende, selv om der er øget efterspørgsel.

Billeder af en nationaldag

Fest for den grønlandske kultur

Den grønlandske nationaldag begynder altid
med flaghejsning i både byer og bygder.
Den 21. juni, sommersolhverv, er Grønlands nationaldag - og den dag bliver fejret overalt i Grønland - og mange steder i Danmark også.

Det er en dag med store traditioner, selv om dagen som tradition kun har 35 år på bagen. Grønlands nationaldag blev indført i 1983 fire år efter at Grønland havde fået det såkaldte hjemmestyre - den selvstyreordning, der i 2009 blev udvidet til et egentligt selvstyre.

Traditionerne indbefatter flag - masser af flag - taler, gudstjenester, kaffemikker, konkurrencer i sælflænsning, kajakopvisninger og masser af sang og musik.

Det grønlandske flag på en af Aalborgs bybusser.
Nationaldagen er også flagdag, og siden 2016 har alle statslige bygninger i Kongeriget Danmark flaget med det grønlandske flag  på dagen. Skikken har bredt sig, og i Aalborg kunne man blandt andet også se det grønlandske flag på bybusserne.

Blogredaktøren opholder sig i øjeblikket i Sisimiut - og vi bringer et par fotos fra Grønlands næststørste by sammen med et par fotos fra Aalborg, hvor dagen blev fejret både i Det Grønlandske Hus og til en stor folkefest i Aalborg Zoo.
I de fleste grønlandske byer er gudstjenester
 en del af nationaldagsprogrammet.
Man møder naturligvis til nationaldagen i sit stiveste puds.
Ingen nationaldag uden kaffemik.
Nationaldagsfesten i Aalborg Zoo er en af de største
 markeringer af den grønlandske nationaldag i Danmark.

20. juni 2018

Ny i mediebestyrelse

Bestyrelsesrokade

Til februar indtræder Ulla Lynge
i Mediehuset Sermitsiaq AG's bestyrelse.
Der er lagt op til udskiftninger, når Mediehuset Sermitsiaq AG holder generalforsamling til februar. tidligere direktør i Sermersooq Business Council, Ulla Lynge, indtræder i bestyrelsen i stedet for Jørgen Ejbøl, oplyser mediehuset.

På generalforsamlingen fratræder Jørgen Ejbøl som formand for mediehusets bestyrelse. Det sker på grund af aldersgrænsen på 70 år. Ny bestyrelsesformand bliver 65-årige Jens Bruun, der kom ind i bestyrelsen i 2017. En erfaren mediemand med godt 25 år på Jyllands-Posten og 10 år i direktionen i JP/Politikens Hus, herunder flere år som koncerndirektør.

Ulla Lynge er i dag medlem af blandt andet bestyrelsen for Nuuk City Development og næstformand i Grønlands Økonomiske Råd. til august tiltræder hun i øvrigt som sekretariatschef i CSR Greenland.

Udover Lynge og Bruun vil bestyrelsen bestå af de hidtidige medlemmer, Klaus Nygaard, direktør i Naturinstituttet samt medarbejderrepræsentant Jette Andersen.

19. juni 2018

Stor feltaktivitet i Grønland

Sommerprogrammet fra Geocenter Danmark

Forskerne søger til den grønlandske sommer.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark. Undersøgelser af mineraler, energi, klima og miljø er på arbejdsprogrammet.

Sommerprogrammet byder på ikke mindre end 24 forskellige projekter. Mest opmærksomhed er der nok om en undersøgelse af Camp Century, hvor forskerne vil fortsætte det overvågningsarbejde, der blev sat i gang sidste år - og som skal holde øje med blandt andet radioaktiviteten og affald efter nogle amerikanske forsøg i området i 50'erne og 60'erne.

Et andet spændende forskningsprojekt handler om at kortlægge udbredelsen af gletschermel i en stor sø, Tasersuaq, i Nuuk-området, samt indsamle prøver af sedimentet. Leder af dette projekt er Minik Rosing, der tidligere har spået, at gletsjermel til jordforbedring vil blive en stor grønlandsk ressource i fremtiden.

Geocenter Danmark er et samarbejde mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Hele det grønlandske sommerprogram for Geocenter Danmark kan ses her.


Ny bestyrelsesformand

Lufthavnschef lander midt i lufthavnsdebat

Fra Billund til Grønland.
Air Greenland fik mandag ny bestyrelsesformand. Det blev den 59-årige Kjeld Zacho Jørgensen, der indtil foråret var direktør i Billund Lufthavn.

Zacho Jørgensen kommer med otte års erfaring fra luftfartbranchen og i øvrigt erfaring fra adskillige ledelsesjob, når han sætter sig for bordenden i Air Greenland, hvor han netop er kommet i bestyrelsen som repræsentant for Grønlands Selvstyre.

På det konstituerende møde mandag blev Claus Holstein i øvrigt genvalgt som næstformand for bestyrelsen. Air Greenlands bestyrelse ser efter en ekstraordinær generalforsamling fredag sådan ud:

– Kjeld Zacho Jørgensen, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre, formand
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre
– Claus Holstein, udpeget af Den Danske Stat, næstformand
– Bjarne Eklund, udpeget af Den Danske Stat
 – Leif Rasmussen, udpeget af SAS
– John Dueholm, udpeget af SAS
– Henrik Steinbacher, medarbejderrepræsentant
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Arktisk ingeniør nummer 100

Stigende interesse for ingeniører med arktisk viden

Emil Bøggild og Jens-Christian Dangkel, der
 i fællesskab blev arktisk ingeniør nummer 100.
 Foto: Joachim Rode
Arktisk ingeniør nummer 100 er netop blevet udklækket fra uddannelsen, der er centreret om DTU's arktiske afdeling, Artek i Sisimiut.

Siden 2001 har DTU uddannet diplomingeniører i Arktisk Teknologi i samarbejde med Grønlands Selvstyre. I 2014 blev kandidat nummer 50 uddannet, og her fire år efter er tallet fordoblet. Den stejle kurve afspejler det behov, der er for ingeniører med speciale i arktiske forhold. Ikke mindst i Grønland. Tre ud af fire færdiguddannede arktiske ingeniører finder arbejde i Grønland. Og de finder det hurtigt.

- Tallene viser, at 97 % af de arktiske ingeniører er i arbejde tre måneder efter endt uddannelse. Og langt de fleste af dem, tre ud af fire, finder arbejde i Grønland, fortæller Pernille Erland Jensen, studieleder for Arktisk Teknologi.

Den 13. juni forsvarede to Arktisk Teknologi-studerende Jens-Christian Dangkel og Emil Bøggild deres fælles afgangsprojekt, der fokuserer på ventilationsinstallationer på Thule Air Base. Projektet blev skrevet i samarbejde med MT Højgaard. Efter et veloverstået forsvar, som begge studerende gik fra med topkarakter, kunne de feste som nummer 100 i rækken af arktiske ingeniører.

- Diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi er en ganske særlig uddannelse. Det er nemlig ikke kun DTU’s uddannelse. Uddannelsen er et fællesskab, vi har med Grønlands Selvstyre. Det drejer sig om at gøre en forskel for samfundet, og i det her tilfælde det grønlandske samfund, og vi fortsætter det solide samarbejde om at uddanne arktiske ingeniører, lød det i festtalen fra Martin Vigild, som er dekan for bacheloruddannelserne på DTU.

Arktisk Teknologi er en diplomingeniøruddannelse på DTU. Uddannelsen tager 4 år og er rettet mod arbejdet som bygningsingeniør under ekstreme klimatiske forhold, hvilket kræver helt særlige teknologiske løsninger og hensyn. De studerende tager en del af uddannelsen i Sisimiut, Grønland.

15. juni 2018

Grønland på Folkemødet

Selvstyreselskaberne viser flaget

Grønlandsk  deltagelse i bornholmsk folkemøde.
 Foto: Wikipedia.
Debatten om Grønland går ofte højt – både herhjemme og i Danmark. Derfor har Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tele-Post og Air Greenland besluttet at nuancere billedet og invitere til debat på Folkemødet 2018.

Det årlige Folkemøde på Bornholm er rigets største demokrati-festival, hvor flere end 100.000 besøgende kommer for at møde politikere, meningsdannere, erhvervsliv, interesseorganisationer og hinanden. det er her, man skal holde sig til, hvis man søger indflydelse på udviklingen - og det er da også baggrunden for de fire selskabers deltagelse i Folkemødet:

- Air Greenland har mange samarbejdspartnere i Danmark, både myndigheder og virksomheder, og vi møder jævnligt forskellige antagelser om vores selskab og Grønland generelt. Vi har interesse i at tiltrække investorer til landet, især til turistbranchen, derfor er det vigtigt at kendskabet og tilliden til Grønland er stærkt, og at viden er faktuelt korrekt. Folkemødet er én mulighed for at sikre dette, siger Air Greenland-direktør Jacob Nitter Sørensen, der også har taget initiativ til deltagelsen.

I Royal Greenland siger direktør Jens K. Lyberth:

- Royal Greenland er en stor eksportvirksomhed, og vores kunder søger størst mulig transparens omkring vores forretning. Vi oplever, at der fokuseres mere og mere på samfund og miljø - social ansvarlighed står højt på vores kunders dagsorden. De vil have sikkerhed for, at vi har gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, og at vores fisk og produkter behandles ordentligt og lever op til internationale standarder. Skandinavien er et stort og vigtigt marked for os, og dette her er en mulighed for at øge transparensen.

14. juni 2018

Danmark vil måske hjælpe

Danske penge i grønlandske lufthavne undersøges

Visualisering af den måske kommende lufthavn i Nuuk.
Danmark vil måske bidrage økonomisk til finansieringen af de ny grønlandske lufthavne. Muligheden blev luftet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen mødtes onsdag for at diskutere de grønlandske planer om udbygge den grønlandske infrastruktur.

Den danske regering har været bekymret over udsigten til, at den kommende lufthavnspakke måske skal finansieres og gennemføres med hjælp fra Kina.Det er regeringens vurdering, at det aktuelle samlede lufthavnsprojekt har en sådan størrelsesorden, at det – afhængigt af finansiering og valg af eksterne samarbejdspartnere – kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, både i og uden for Grønland, ligesom det i en årrække vil lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi.

På mødet onsdag enedes man derfor om at afdække, om og i givet fald hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne. Arbejdet med udredningen skal gennemføres hurtigt og inden, at Inatsisartut skal tage stilling til lufthavnspakken i efteråret 2018.

Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut er endvidere blevet enige om at bede erhvervsministeren og naalakkersuisoq for Erhverv og Energi om at komme med forslag til en udvidelse af samarbejdet om at fremme danske erhvervsvirksomheders og pensionskassers kendskab til og muligheder for at investere i Grønland. Mulighederne for og perspektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond vil blive vurderet i den forbindelse.