20. juni 2018

Ny i mediebestyrelse

Bestyrelsesrokade

Til februar indtræder Ulla Lynge
i Mediehuset Sermitsiaq AG's bestyrelse.
Der er lagt op til udskiftninger, når Mediehuset Sermitsiaq AG holder generalforsamling til februar. tidligere direktør i Sermersooq Business Council, Ulla Lynge, indtræder i bestyrelsen i stedet for Jørgen Ejbøl, oplyser mediehuset.

På generalforsamlingen fratræder Jørgen Ejbøl som formand for mediehusets bestyrelse. Det sker på grund af aldersgrænsen på 70 år. Ny bestyrelsesformand bliver 65-årige Jens Bruun, der kom ind i bestyrelsen i 2017. En erfaren mediemand med godt 25 år på Jyllands-Posten og 10 år i direktionen i JP/Politikens Hus, herunder flere år som koncerndirektør.

Ulla Lynge er i dag medlem af blandt andet bestyrelsen for Nuuk City Development og næstformand i Grønlands Økonomiske Råd. til august tiltræder hun i øvrigt som sekretariatschef i CSR Greenland.

Udover Lynge og Bruun vil bestyrelsen bestå af de hidtidige medlemmer, Klaus Nygaard, direktør i Naturinstituttet samt medarbejderrepræsentant Jette Andersen.

19. juni 2018

Stor feltaktivitet i Grønland

Sommerprogrammet fra Geocenter Danmark

Forskerne søger til den grønlandske sommer.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark. Undersøgelser af mineraler, energi, klima og miljø er på arbejdsprogrammet.

Sommerprogrammet byder på ikke mindre end 24 forskellige projekter. Mest opmærksomhed er der nok om en undersøgelse af Camp Century, hvor forskerne vil fortsætte det overvågningsarbejde, der blev sat i gang sidste år - og som skal holde øje med blandt andet radioaktiviteten og affald efter nogle amerikanske forsøg i området i 50'erne og 60'erne.

Et andet spændende forskningsprojekt handler om at kortlægge udbredelsen af gletschermel i en stor sø, Tasersuaq, i Nuuk-området, samt indsamle prøver af sedimentet. Leder af dette projekt er Minik Rosing, der tidligere har spået, at gletsjermel til jordforbedring vil blive en stor grønlandsk ressource i fremtiden.

Geocenter Danmark er et samarbejde mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Hele det grønlandske sommerprogram for Geocenter Danmark kan ses her.


Ny bestyrelsesformand

Lufthavnschef lander midt i lufthavnsdebat

Fra Billund til Grønland.
Air Greenland fik mandag ny bestyrelsesformand. Det blev den 59-årige Kjeld Zacho Jørgensen, der indtil foråret var direktør i Billund Lufthavn.

Zacho Jørgensen kommer med otte års erfaring fra luftfartbranchen og i øvrigt erfaring fra adskillige ledelsesjob, når han sætter sig for bordenden i Air Greenland, hvor han netop er kommet i bestyrelsen som repræsentant for Grønlands Selvstyre.

På det konstituerende møde mandag blev Claus Holstein i øvrigt genvalgt som næstformand for bestyrelsen. Air Greenlands bestyrelse ser efter en ekstraordinær generalforsamling fredag sådan ud:

– Kjeld Zacho Jørgensen, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre, formand
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre
– Claus Holstein, udpeget af Den Danske Stat, næstformand
– Bjarne Eklund, udpeget af Den Danske Stat
 – Leif Rasmussen, udpeget af SAS
– John Dueholm, udpeget af SAS
– Henrik Steinbacher, medarbejderrepræsentant
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Arktisk ingeniør nummer 100

Stigende interesse for ingeniører med arktisk viden

Emil Bøggild og Jens-Christian Dangkel, der
 i fællesskab blev arktisk ingeniør nummer 100.
 Foto: Joachim Rode
Arktisk ingeniør nummer 100 er netop blevet udklækket fra uddannelsen, der er centreret om DTU's arktiske afdeling, Artek i Sisimiut.

Siden 2001 har DTU uddannet diplomingeniører i Arktisk Teknologi i samarbejde med Grønlands Selvstyre. I 2014 blev kandidat nummer 50 uddannet, og her fire år efter er tallet fordoblet. Den stejle kurve afspejler det behov, der er for ingeniører med speciale i arktiske forhold. Ikke mindst i Grønland. Tre ud af fire færdiguddannede arktiske ingeniører finder arbejde i Grønland. Og de finder det hurtigt.

- Tallene viser, at 97 % af de arktiske ingeniører er i arbejde tre måneder efter endt uddannelse. Og langt de fleste af dem, tre ud af fire, finder arbejde i Grønland, fortæller Pernille Erland Jensen, studieleder for Arktisk Teknologi.

Den 13. juni forsvarede to Arktisk Teknologi-studerende Jens-Christian Dangkel og Emil Bøggild deres fælles afgangsprojekt, der fokuserer på ventilationsinstallationer på Thule Air Base. Projektet blev skrevet i samarbejde med MT Højgaard. Efter et veloverstået forsvar, som begge studerende gik fra med topkarakter, kunne de feste som nummer 100 i rækken af arktiske ingeniører.

- Diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi er en ganske særlig uddannelse. Det er nemlig ikke kun DTU’s uddannelse. Uddannelsen er et fællesskab, vi har med Grønlands Selvstyre. Det drejer sig om at gøre en forskel for samfundet, og i det her tilfælde det grønlandske samfund, og vi fortsætter det solide samarbejde om at uddanne arktiske ingeniører, lød det i festtalen fra Martin Vigild, som er dekan for bacheloruddannelserne på DTU.

Arktisk Teknologi er en diplomingeniøruddannelse på DTU. Uddannelsen tager 4 år og er rettet mod arbejdet som bygningsingeniør under ekstreme klimatiske forhold, hvilket kræver helt særlige teknologiske løsninger og hensyn. De studerende tager en del af uddannelsen i Sisimiut, Grønland.

15. juni 2018

Grønland på Folkemødet

Selvstyreselskaberne viser flaget

Grønlandsk  deltagelse i bornholmsk folkemøde.
 Foto: Wikipedia.
Debatten om Grønland går ofte højt – både herhjemme og i Danmark. Derfor har Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tele-Post og Air Greenland besluttet at nuancere billedet og invitere til debat på Folkemødet 2018.

Det årlige Folkemøde på Bornholm er rigets største demokrati-festival, hvor flere end 100.000 besøgende kommer for at møde politikere, meningsdannere, erhvervsliv, interesseorganisationer og hinanden. det er her, man skal holde sig til, hvis man søger indflydelse på udviklingen - og det er da også baggrunden for de fire selskabers deltagelse i Folkemødet:

- Air Greenland har mange samarbejdspartnere i Danmark, både myndigheder og virksomheder, og vi møder jævnligt forskellige antagelser om vores selskab og Grønland generelt. Vi har interesse i at tiltrække investorer til landet, især til turistbranchen, derfor er det vigtigt at kendskabet og tilliden til Grønland er stærkt, og at viden er faktuelt korrekt. Folkemødet er én mulighed for at sikre dette, siger Air Greenland-direktør Jacob Nitter Sørensen, der også har taget initiativ til deltagelsen.

I Royal Greenland siger direktør Jens K. Lyberth:

- Royal Greenland er en stor eksportvirksomhed, og vores kunder søger størst mulig transparens omkring vores forretning. Vi oplever, at der fokuseres mere og mere på samfund og miljø - social ansvarlighed står højt på vores kunders dagsorden. De vil have sikkerhed for, at vi har gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, og at vores fisk og produkter behandles ordentligt og lever op til internationale standarder. Skandinavien er et stort og vigtigt marked for os, og dette her er en mulighed for at øge transparensen.

14. juni 2018

Danmark vil måske hjælpe

Danske penge i grønlandske lufthavne undersøges

Visualisering af den måske kommende lufthavn i Nuuk.
Danmark vil måske bidrage økonomisk til finansieringen af de ny grønlandske lufthavne. Muligheden blev luftet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen mødtes onsdag for at diskutere de grønlandske planer om udbygge den grønlandske infrastruktur.

Den danske regering har været bekymret over udsigten til, at den kommende lufthavnspakke måske skal finansieres og gennemføres med hjælp fra Kina.Det er regeringens vurdering, at det aktuelle samlede lufthavnsprojekt har en sådan størrelsesorden, at det – afhængigt af finansiering og valg af eksterne samarbejdspartnere – kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, både i og uden for Grønland, ligesom det i en årrække vil lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi.

På mødet onsdag enedes man derfor om at afdække, om og i givet fald hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne. Arbejdet med udredningen skal gennemføres hurtigt og inden, at Inatsisartut skal tage stilling til lufthavnspakken i efteråret 2018.

Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut er endvidere blevet enige om at bede erhvervsministeren og naalakkersuisoq for Erhverv og Energi om at komme med forslag til en udvidelse af samarbejdet om at fremme danske erhvervsvirksomheders og pensionskassers kendskab til og muligheder for at investere i Grønland. Mulighederne for og perspektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond vil blive vurderet i den forbindelse.

Grønlandske erhvervsdage

Platform for grønlandske iværksættere

Grønlandske erhvervsdage i Aarhus sidste år bød
 blandt andet på et oplæg fra den grønalandske
 iværksætter Anita Høegh fra Sisimiut. 
Igen i år arrangerer organisationen Nukiga Grønlandske Erhvervsdage i Aarhus. Det sker i dagene 12. og 13. september.

Målet med erhvervsdagene er at give grønlandske iværksættere mulighed for at møde etablerede virksomheder i Danmark og Grønland, få faglig sparring og derigennem kvalificere deres produkter og forretningsudvikling. Erhvervsdagene tilbyder grønlandske iværksættere en platform, hvorfra de kan præsentere deres produkter og komme i dialog med mulige aftagere lokalt og internationalt.

- Vi vil styrke grønlandske iværksætteres mulighed for eksport af produkter til Danmark, Skandinavien, Europa og resten af verden gennem praksisorienteret sparring med etablerede virksomheder, lyder det fra projektleder Morten Larsen, Nukiga.

Nukiga er et initiativ startet af Det Grønlandske Hus i Aarhus, og det blev initieret af husets direktør Jørn Holbech i 2016. Nukiga betyder min styrke, og formålet er gennem en lang række kulturelle og erhvervsfokuserede aktiviteter at fortælle de gode og nødvendige historier fra og om Grønland for at skabe forudsætningerne for dialog og samarbejde mellem Grønland, Danmark og internationale aktører.

Læs mere om de grønlandske erhvervsdage i Aarhus på Nukigas hjemmeside.

13. juni 2018

Rigsmøde på Færøerne

EU og Nordisk Ministerråd på dagsordenen

Det årlige rigsmøde fandt sted på Færøerne. Foto: Wikipedia
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, den færøske Lagmand Aksel V. Johannesen og Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen holdt 11. og 12. juni det årlige rigsmøde, som i år foregik på Færøerne.

På mødet diskuterede man blandt andet det fremtidige samarbejde i forhold til EU efter Brexit og desuden mulighederne for at Færøerne og Grønland kan tale deres egen sag i internationale sammenhænge. Det er i dag sådan, at udenrigspolitiske spørgsmål varetages af Danmark på hele Rigsfællesskabets vegne, og det kan give store udfordringer blandt andet i forhold til EU, hvor hverken Færøerne eller Grønland er medlemmer - og hvor der ofte er store værdier på spil for netop de to nordatlantiske rigsdele.

Man kom også ind på problemet i forbindelse med det kommende danske formandsskab i Nordisk Ministerråd. Færøerne har længe ønsket at blive selvstændigt medlem her, men det kommer næppe på tale i en overskuelig fremtid.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde efter mødet, at man havde aftalt at finde en model til formandsskabet, der giver de to nordatlantiske rigsdele indflydelse på, hvad der kommer på dagsordenen i Nordisk Råd.

Efter rigsmødet holder Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen onsdag særskilte drøftelser i København med henblik på at sikre finansieringen af de grønlandske infrastruktur-projekter. Her skal især forholdet til mulige kinesiske investorer drøftes.

Trofæjagt i Kangerlussuaq

Planer om hyttebyggeri i jagtområdet

Trofæer fra Kangerlussuaq. Foto: Qeqqata Kommunia
Naalakkersuisut har uddelt ti koncessioner til trofæjagt i området ved Kangerlussuaq.

Koncessionerne er alle gået til lokale operatører, der med koncessionerne har fået mulighed for langsigtet planlægning og investeringer. Koncessionshaverne vil nu gå i gang med at bygge hytter i tilknytning til jagtområdet. På nuværende tidspunkt drejer det sig om seks nye hytter/lodges, og samtidig har en af koncessionshaverne planer om at udvide en eksisterende hytte.

 - Turismen er et bærende element i Qeqqata Kommunias erhvervsstrategi, og her har det stor betydning, at vi nu kan tilbyde trofæjægere en oplevelse for livet i de smukke arktiske omgivelser ved Kangerlussuaq. Med koncessionsprincippet giver vi lokale fangere og jægere mulighed for at blive turistoperatører – og dermed sikrer vi et erhvervsliv, der er stærkt lokalt forankret, siger borgmester Malik Berthelsen fra Qeqqata Kommunia.

Uddelingen skete efter en offentlig udbudsrunde, hvorefter et bedømmelsesudvalg bestående af Qeqqata Kommunia, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Departementet for Erhverv og Energi har foretaget en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Vurderingen er foretaget på baggrund af vurderingskriterierne: Aktivitetsplan, sagkundskab og erfaring, finansieringsplan og grønlandsk forankring.

12. juni 2018

Sanering i Grønnedal

Lupiner skal udryddes

På billedet skimtes vejen til kryolitminen
i Ivigtut. Foto: Forsvaret.dk
Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarets Bygningstjeneste indgik mandag en aftale om at sanere en del af bygningsmassen på flådestation Grønnedal, Kangilinnguit.

Aftalen omfatter Forsvarets og kommunens bygninger i området ”Halv Tolv”, og er blevet til efter en aftale sidste år mellem formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, fortæller Forsvaret.dk.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hen over efteråret og vinteren fjernet en stor mængde ikke-farligt affald. I år skal bygningeri Kangilinnguits sydlige ende fjernes, da Forsvaret og kommunen ikke længere anvender dem. Bygningerne blev ryddet, da Grønlands Kommando blev nedlagt i 2012.

Arbejdet tilrettelægges og gennemføres af Kommuneqarfik Sermersooq i sammenhæng med kommunens øvrige oprydningsopgaver i bygder langs kysten. Kommunen vil samtidig indsamle jernskrot i Ivigtut.

Parallelt med bygningssaneringen vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse igangsætte et pilotprojekt vedrørende bekæmpelse af Arktisk Lupin, som er en invasiv art, der har bredt sig i store områder i Kangilinnguit.

Når Værnsfælles Forsvarskommando og Arktisk Kommando senere på året har fået klarhed over, hvilke bygninger i hele Kangilinnguit, der ikke længere skal anvendes, vil der blive lagt en plan for den resterende del af bygningssaneringen.

Grønnedals historie går tilbage til 1942, hvor basen blev anlagt af USA for at beskytte den nærligge kryolitmine i Ivigtut. Basen blev sidenhen overtaget af Danmark, hvor den var aktiv i perioden 1951 - 2012. Kangilinnguit tjener i dag som såkaldt operativt støttepunkt og er til daglig bemandet med tre mand.