28. februar 2017

Fortsat fokus på byggeriet

Permafrost en stor udfordring

ABN's netværksgruppe for Arktisk Byggeri har travlt.
Arctic Business Network havde sidste år stor succes med de to Arktisk Byggeskik-konferencer i henholdsvis Aalborg og i Nuuk, men netværksgruppen for Arktisk Byggeri ligger ikke på den lade side af den grund.

Gruppen planlægger et arrangement i Aalborg den 5. april og yderligere et arrangement i Nuuk til september. På mødet i Aalborg bliver temaet permafrost. Her vil Thomas Ingeman-Nielsen, lektor ARTEK, DTU Byg,fortælle om permafrost og fordelingen i Grønland, samtidig med vil han også tage fat på nogle aktuelle problemstillinger i forbindelse med den generelle opvarmning og de særlige udfordringer, det giver lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat og Qaanaq.

Herudover arbejder netværksgruppen med emner som boligfinansiering, nye samarbejdsformer, skimmelsvamp og planlægning af byggeriet.

Netværksgruppen gør også opmærksom på et par arrangementer i forbindelse med Future Greenland 2017. Det drejer sig om to workshops den 10. maj, hvor overskrifterne er "Værdiskabelse i bygge- og anlægssektoren – de største udfordringer lige nu" og "Planlægning af byggeriet i Grønland – Byggekonferencens anbefalinger og implementering". Læs mere på Future Greenlands hjemmeside.

Arctic Business Network holder generalforsamling i forbindelse med Future Greenland, og der er planlagt et spændende program i dagene op til. Det kan man læse mere om på Arctic Business Networks hjemmeside.

Se også resultatpapir fra Arktisk Byggeskik I og Arktisk Byggeskik II.

Dyrere end benzin

80 pund for en flaske Svalbard-vand

Svalbardi sælger gletsjervand til næsten
 1.000 kroner pr. liter. Foto: Svalbardi
Stormagasinet Harrods i London har netop introduceret gletsjervand fra Svalbard til en pris af 80 pund flasken med 750 ml af de klare dråber, fortæller Daily Mail.

Det er selskabet Svalbardi, der står bag produktionen af gletsjervandet fra Svalbard. Selskabet producerer i øjeblikket 26.000 flasker om året. Isen indsamles fra isfjelde i farvandet ved Svalbard og smeltes derefter og hældes på flasker. Svalbardi har den amerikanske skuespiller Matt Damon som ambassadør. Damon skulle angiveligt være blevet en stor fan af svalbard-vandet efter et besøg på øgruppen sidste år.

Prisen i Harrods svarer til knap 1.000 kroner literen og gør vandet fra Svalbard næsten lige så dyrt som printerblæk, men vandet kan også købes til en lidt lavere pris fra Svalbardis hjemmeside - og det endda med fri luftfragt fra Svalbard.

Svalbardi er stiftet af den norsk-amerikanske forretningsmand Jamal Qureshi.

Også i Grønland arbejdes der med at fremstille gletsjervand, der spås store muligheder på verdensmarkedet. De seneste par år har især selskabet Arctic Ice Cap Water været aktiv på markedet. Arctic Ice Cap Water har licens fra Naalakkersuisut og samler strandede isfjelde i området ved Ilulissat isfjord.

24. februar 2017

Satellitter afløser fotoflyvninger

Grønlandske landkort opdateres med satellitdata

Kortlægning med satellit giver bedre
landkort. Foto:DHI Gras/Airbus DS
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har sammen med Naalakkersuisut undersøgt og testet, at satellitdata nu kan bruges til digital kortproduktion i storskala, og samtidig højne kvalitet og præcision i data. Det er sket i et pilotprojekt om ny digital kortlægning i Grønland, skriver Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i en pressemeddelelse.

Anvendelsen af satellitdata er et gennembrud i forhold til den traditionelle fotoflyvning fra 1930'erne og 1980'erne, der både var dyrere og besværlige på grund af de store afstande og det ekstreme vejr i Grønland. De nye digitale landkort skal blandt andet kunne bruges i den offentlige forvaltning, i beredskabet i forbindelse med ”search and rescue”, i GPS, turismeudvikling og overvågning af klimaforandringer.

De nuværende kort er for upræcise Der er sket store ændringer i landskabet og derfor er homogenitet, fuldstændighed og detaljering af de eksisterende kort af meget varierende kvalitet. Kortene er i lille målestoksforhold og unøjagtige både med hensyn til højder, afstande og positioner, så de ikke kan bruges sammen med GPS.

De nye satellitbilleder danner grundlaget for landkortlægningen i pilotprojektet. De rå satellitdata er indsamlet for de fire geografiske områder – Zackenberg, Tasiilaq, Narsaq samt Disko. Samtidig er den digitale højdemodel samt luftfotos over de samme områder færdigproduceret. De nye kortdata bliver frie data og forventes at være tilgængelige inden udgangen af 2017.

Pilotprojektet finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

23. februar 2017

Frisk luft til isbjørneungerne

Ny nuttet arktisk attraktion i Aalborg Zoo

Aalborg Zoos nye isbjørneunger scorer højt
på nuttetheds-faktor. Foto: Aalborg Zoo
Jublen ville ingen ende tage, da Aalborg Zoos isbjørnehun Malik i slutningen af november fødte tre isbjørneunger.

Desværre døde en af dem, men de to øvrige lever og har det godt. De er nu så store, at de onsdag for første gang kom uden for isbjørnehulen for at snuse til verden - og det har altså givet haven en ny attraktion.

De små isbjørneunger er en stor attraktion.
Foto: Aalborg Zoo.
De to små isbjørne er endnu nuttede at se på og langt fra så truende som en voksen isbjørn.

- Ungerne har udviklet sig fint og er meget nysgerrige, fortæller dyrepasser Katrine Christensen til Nordjyske.

Aalborg Zoo har planer om at omdanne et større område til et grønlandsk temaområde, men i forvejen har Aalborg Zoo Danmarks mest naturtro isbjørneanlæg, så de små isbjørneunger er rigtig god reklame for haven, fortalte Aalborg Zoos direktør Henrik Johansen i november.

ABN arrangerer stor fødevarekonfence

Alt godt fra Grønland

Den grønlandske fødevareproduktion
rummer et stort vækstpotentiale.
90 procent af den grønlandske eksport er fiskeprodukter, men ikke desto mindre har den grønlandske fødevareproduktion et stort vækstpotentiale både på eksportsiden og på hjemmemarkedet.

Det er baggrunden for, at Arctic Business Network har taget initiativ til konferencen ”The Greenland Label – Quality Food from the Arctic”. Her tager netværket temperaturen på den voksende underskov af virksomheder, der netop i disse år lokalt eksperimenterer med at udvikle den grønlandske fødevareindustri med nye, sunde og velsmagende produkter.

Desuden skal man diskutere, hvordan man kan øge produktionen i den nuværende industri og konferencen byder derfor på offentliggørelsen af en ny rapport, som beskriver værditilførslen ved at udnytte "hele fisken" fremfor dele af fisken.

Konferencen vil også se nærmere på det store paradoks, der er i, at samtidig med, at Grønland er rig på gode fødevarer, importerer man masser af fødevarer fra blandt andet Danmark. En række pionervirksomheder fortæller om deres erfaringer – og samtidig vil en række eksperter fra både forsknings- og rådgivningsverdenen komme med et bud på, hvad der skal til. Desuden vil konferencen fokusere på grænserne for vækst, tekniske og økonomiske grænsehindringer, finansieringsmuligheder og hvordan man sikrer, at der er god overensstemmelse mellem ambitioner og kompetencer.

Konferencen løber af stabelen onsdag den 22. marts på Ilisimatusarfik i Nuuk. Tilmelding kan ske til ABN's sekretariat.

Læs mere om konferencen ”The Greenland Label – Quality Food from the Arctic” på Arctic Business Networks hjemmeside.

Senere på foråret vil der være opsamlende netværksmøder både i Nuuk og Aalborg, hvor konferencens resultatpapir præsenteres, og næste skridt i arbejdet med de arktiske fødevarer vil blive drøftet.

Overblik over den grønlandske turisme

Ny forskningsrapport lytter til den grønlandske turistbranche

- Vi skal ikke komme og fortælle, hvad turistaktørerne
 skal gøre, mener Carina Ren fra AaU Arctic.
Sammen med fiskeri og minedrift nævnes turisme ofte som fremtidens vigtigste erhverv i Grønland. Det er baggrunden for et forskningsprojekt, hvor turismeforsker og lektor Carina Ren fra Aalborg Universitet i samarbejde med Center for Logistik og Samarbejde under Aalborg Havn har arbejdet med den grønlandske turismeudvikling.

AaU Arctic og Center for Logistik og Samarbejde inviterer nu til et afslutningssymposium, hvor resultaterne og forskningsrapporten vil blive fremlagt og diskuteret. Det foregår på Center for Logistik og Samarbejde tirsdag den 14. marts klokken 9 - 14. Yderligere oplysninger kan fås hos Daniela Chimirri, Aalborg Universitet.

- I første omgang er der tale om et kort for-projekt, hvor vi vil forsøge at danne os et overblik over turismelandskabet i Grønland. Der er mange gode ideer i forhold til turismeudvikling, men jeg oplever, at der mangler en afdækning af, hvilke aktiviteter og virksomheder der allerede er, hvordan turismen er organiseret, og hvorledes man samarbejder og videndeler på området, siger Carina Ren.

- Det handler ikke om, at vi skal komme og fortælle, hvordan de lokale turistaktører skal gøre. Vi forskere bliver nogle gange fanget af vores idéer og glemmer at stikke en finger i jorden, men i dette projekt lytter vi til de lokale aktører. Så må vi se, hvor de peger os hen.

Det er målet, at forprojektet skal munde ud i yderligere forskning omkring organisering og samarbejde inden for grønlandsk turisme, så politikere og turismeorganisationer har et grundlag at vurdere ud fra, når de skal anbefale, hvordan udviklingen af den grønlandske turisme skal ske, og hvordan investeringer på området bedst foretages.

Ny containerterminal

Aalborg Havn vil vokse

Sådan kommer den nye terminal til at se ud. I baggrunden
den nuværende Grønlandshavn. Foto: Aalborg Havn
Aalborg Havn tror på, at havnen fortsat vil spille en rolle i den nordatlantiske trafik, også efter at den eksisterende aftale om Grønlands-trafikken udløber i 2022. De nordjyske godsmængder er nemlig støt stigende. Det er baggrunden for, at havnen netop har offentliggjort planerne for en ny containerterminal i Aalborg.

Aalborg Havn forventer, at containertrafikken i Aalborg vil vokse i takt med, at oceanskibene bliver større, fordi de dermed bliver endnu mere afhængige af et fleksibelt og regionalt udbredt net af feederhavne.

- Fremtiden for danske containerhavne bliver netop styret af udviklingen af feederforbindelser til og fra hovedhavnene Hamburg, Bremerhaven, Antwerpen, Rotterdam og Amsterdam. Desuden vil Aalborg Havn forsøge at fastholde og udvikle transitgods primært til og fra Nordatlanten og sekundært til og fra Østersøen. Det vil kun give mening at sejle mellem de store kontinentalhavne med de gigantiske oceangående skibe og lade feedertrafikken stå for findistributionen, siger Claus Holstein, adm. direktør i Aalborg Havn A/S.

Den nye terminal skal efter planen placeres i det 180.000 kvadratmeter store område øst for det nuværende bassin, hvor den eksisterende containerterminal ligger. Vanddybden langs den 500 meter lange kaj og krandækning vil opfylde de krav, som feedermax-skibe stiller. Terminalen vil indeholde alle funktionaliteter, eksempelvis materialegård, 24 timers afstillerplads, faciliteter til SKAT og veterinærer med mere.

 Bestyrelsen i Aalborg Havn A/S ønsker, at Aalborg Havn efter 2030 er en endnu mere robust havn, som ikke er afhængig af enkelte kunder eller enkelte aktiviteter. Det betyder, at Aalborg Havn skal vokse så hurtigt, at ingen kunde udgør mere end maksimalt 15 % af den samlede omsætning.

- Dermed understøttes behovet for en større terminal af vores strategi om risikospredning. Det er meget sårbart at bygge sin forretning på enkelte, store kunder, så vi skal fortsætte det gode arbejde med at tiltrække nye kunder. Herunder skal vi også i fremtiden have flere konkurrencedygtige koncepter, der får de nordjyske import- og eksportkunder til at bruge Aalborg Havn med de fordele og den nærhed, der er i forbindelse med en moderne, regional havn, siger Claus Holstein.

Der er ikke truffet endelig beslutning om starttidspunkt, men det forventes at en ny terminal vil kunne tages i brug i løbet af cirka to år fra igangsætning.

22. februar 2017

Hallo Norden

Udsyn og indsigt

Nordisk Ministerråd satser på et grænseløst Norden.
Foto: Johannes Jansson/norden.org
For grønlandske unge kan det ofte synes temmelig uoverskueligt at vælge en uddannelse i andre nordiske lande, selv om der blandt andet er en lille koloni af grønlandske studerende ved Universitetet i Tromsø, lige som Færøernes, Grønlands, Islands samt Norges universiteter har et samarbejde om en ny international og tværfaglig kandidatuddannelse kaldet West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management.

Men der er hjælp at hente for grønlændere med nordisk udlængsel hos informationstjenesten Hallo Norden, der er Nordisk Ministerråds praktiske redskab til at gennemføre rådets vision om et grænseløst Norden.Hallo Nordens opgave er at forenkle privatpersoners muligheder for at bevæge sig frit rundt i Norden ved at informere om de gældende nordiske regler i forbindelse med flytning, pendling og andet.

Alt det kan man læse meget mere om i en indstiksavis i denne uges udgave af AG. Indstiksavisen er også tilgængelig på nettet og kan læses her.

Hallo Norden har kontor i Nuuk på adressen Imaneq 21 og har telefon +299 36 36 64.

20. februar 2017

To nye trawlere til RG

Trawlerne er designet i Norge og bygges i Spanien

Sådan kommer de nye trawlere til at se ud.
Foto: Skipsteknisk A/S
Royal Greenland sætter snart to nye kombinationstrawlere til 700 millioner kroner på bedding i Spanien, som skal leveres med seks måneders mellemrum i 2019. Trawlerne, der skal erstatte to eksisterende trawlere, får mærkbart større lasteevne og kan komme på længere fiskeri, fortæller Royal Greenland i den seneste udgave af personalebladet Navigatio.

Trawleren til erstatning for trawleren Sisimiut skal være en kombinationstrawler til torske- og hellefiskefiskeri og skal derudover producere fiskemel og fiskeolie. Trawleren til erstatning for trawleren Qaqqatsiaq vil være en anelse større end den anden og skal være en kombinationstrawler til reje- og hellefiskefiskeri.

- Vi har valgt at bygge kombinationstrawlere, fordi det passer godt til vores fiskerimønster, og de giver os den nødvendige fleksibilitet i forhold til den fremtidige kvoteudvikling. Trawlerne kan have mere i lasten, før de skal losse, de kan tage på længere ture, og vi får bedre forhold for besætningen, siger koncernproduktionsdirektør Lars Nielsen.

De to trawlere, der har været på tegnebrættet i det seneste års tid, er designet i samarbejde med designerne fra Skipsteknisk AS i Aalesund i Norge, der har stor erfaring i design af trawlere, også til fiskeri i arktisk hav. I alt ni skibsværfter er blevet bedt om at komme med tilbud om skibsbyggeri, og det spanske skibsværft Astilleros de Murueta i Bilbao blev valgt til at bygge skibene, der skal leveres i starten og i midten af 2019.

Der vil normalt gå fem år mellem større reparationer for de nye trawlere mod tre år i dag, hvilket også vil indebære økonomiske besparelser.

- Et værftsophold koster typisk mellem 10 og 25 millioner kroner, så der er store besparelser ved færre værftsophold, både direkte gennem sparede omkostninger, men også via mere fisketid, forklarer Lars Nielsen. Trawlerne, som vil være tidssvarende, skal på længere fisketure ved Svalbard, Rusland og Nordvestgrønland. Olietankene vil tilsvarende være store, og palletering vil blive foretaget om bord, hvilket betyder kortere afskibningstid og hurtigere salg af produkter.

Trawlerne Sisimiut og Qaqqatsiaq, der skal afhændes, blev bygget i henholdsvis 1992 og 2002.

Da kulturen kom til Nuuk

Katuaq ændrede livet i Nuuk


Af Jesper Hansen

Jim Milne og Ida Heinrich på scenen i
Katuaq, da huset fejrede sin 10 års fødselsdag.
Sidste uges 20-års-jubilæum i Grønlands Kulturhus Katuaq sendte redaktøren af denne blog ned ad Memory Lane. Åbningsfesten i 1997 var nemlig en af de største begivenheder i de mange år, jeg var informationschef i Nuup Kommunea.

Kulturhuset var en gave fra Nordisk Ministerråd og forud for beslutningen om at bygge og også under selve byggeprocessen gik der mange diskussioner om, hvorvidt det nu var en fornuftig diskussion. Kulturhuset var med sit tydelige arkitektpræg og dyre materialevalg en torn i øjet på mange - og selv om selve huset var en gave, ville byggeriet medfører driftsomkostninger, der skulle dækkes af den daværende Nuup Kommunea og det daværende Hjemmestyre.

Men det er også værd at notere, at debatten forstummede i samme sekund, Katuaq åbnede. For med bygningen fik Nuuk et mødested i en helt anden klasse end forsamlingshuset. Kulturhuset havde noget helt særligt at møde på i den henseende - og især om formiddagen var der fyldt med barnevogne uden for Cafetuaq, som cafeen i kulturhuset med stor lune blev døbt. Cafeen blev nemlig hurtigt et uforpligtende barsels-mødested.

Tidligere borgmester i Nuuk, nu afdøde Agnethe
Davidsen, var en glødende forkæmper for Katuaq. Her
ses hun på Katuaqs imposante og meget massive
talerstol, der angiveligt forestiller en konebåd.
Livet i Nuuk blev også ændret, fordi biografen i Katuaq opnåede premierestatus, og man her kunne se de samme film, som man talte om i Danmark. Det var stort og nyt og bragte på mange måder Grønland tættere på resten af verden. I 1997 var Grønland nemlig stadig en fjern afkrog i verden, hvor det ikke var muligt at se satellit-TV, og hvor samtidigheds-TV, som det kaldtes, først var blevet rigtig muligt i begyndelsen af halvfemserne, hvor det danske fodboldlandshold fejrede store triumfer - også på de grønlandske TV-skærme.

En god del af skylden for Katuaqs succes lå hos den første direktør, norske Jan Kløvstad, der så med en vis dødsforagt på budgetter og lignende bagateller. Det gik selvfølgelig galt, og skeptikerne rystede på hovedet, mens de følte sig bekræftet i den nagende tvivl. Men sidenhen er der kommet styr på forretningen, og man slår ikke længere større brød op, end der er råd til.

I dag er debatten forstummet, og der er næppe nogen, der længere stiller spørgsmål ved eksistensen af Katuaq. For på trods af de arkitektegnede rammer er det i høj grad blevet folkets hus.

Forud for åbningen for tyve år siden var alle sejl sat til, og det foregik med pomp og pragt. Den islandske stats gave til åbningen var et besøg af det islandske symfoniorkester til begivenheden, og det satte sit præg på åbningsfesten.

Første nummer på programmet var den grønlandske nationalsang Nunarput - Vort Land - der blev fremført af symfoniorkestret sammen med et til lejligheden sammensat grønlandsk kor med godt 100 sangere fra hele landet. Det var overvældende og pressede tårerne frem i øjenkrogen. Det inviterede publikum sad simpelthen med åben mund og polypper.

"Kaaa - sådan har vi aldrig hørt den før..." Folk var tydeligt imponerede og glemte rent at rejse sig i bar forbløffelse, selv om det var nationalsangen, og vi var langt henne i første vers, før publikum kom i tanke om forglemmelsen.

Programmet, der strakte sig over det meste af eftermiddagen, gik i øvrigt over al forventning. Alle var glade og bagefter gik det livligt til på Hotel Godthåb. Det var der nu ikke noget nyt i, for dengang var Hotel Godthåb simpelthen stedet, hvor man lørdag aften mødtes - høj som lav - i Nuuk, og specielt denne aften, hvor der jo var masser at snakke om.

Siden er Hotel Godthåbs rolle i Nuuks natteliv blevet mindre dominerende. Måske fordi man ikke længere har det samme behov for at mødes om lørdagen - og det er måske Katuaqs skyld. Katuaq er helt sikkert en institution, der er kommet for at blive - og nu er nyskabelsen altså blevet tyve år. Voksen og følsom, som man siger...