18. januar 2017

Agpa bliver sælfanger

Tidligere inspektionskutter solgt til Norge

Agpa var en af de tre næsten identiske inspektionskuttere
 i Agdlek-klassen. Her ses Tulugaq, der fortsat er i
brug som inspektionskutter i havnen i Narsarsuaq
 i forbindelse med et krydstogtanløb.
Rederiet Nordane Shipping solgte kort før jul den tidligere inspektionskutter Agpa til rederiet Norse Marin AS i Tromsø, skriver netavisen Søfart.

Inspektionskutteren, der gjorde tjeneste ved Grønland i perioden fra 1974 til 2008, vender efter salget tilbage til sine gamle jagtmarker, fortæller direktør Niels Højlund Hansen fra Nordane Shipping.

- Aktuelt er den ved at blive ombygget af sine nye norske ejere hos selskabet Norse Marin i Tromsø. Og den skal derefter retur til Grønland, hvor den skal bruges til sælfangst langs østkysten, efter hvad vi har hørt. Der er åbenbart behov for at regulere bestanden i et vist omfang ud over hvad de lokale fangstmænd kan overkomme. Så der skulle være en kvote på 3 - 500 sæler årligt at tage sig af, siger Niels Højlund Hansen til Søfart.

Norge har i mange år drevet sælfangst i farvandet nord for Island mellem Grønland og Jan Mayen. Efter en pause blev fangsten genoptaget sidste år, da Stortinget bevilgede to millioner norske kroner i støtte til de norske sælfangere. Fangstkvoten i Vestisen, som området mellem Grønland og Jan Mayen også kaldes, er på 28.270 sæler i alt, heraf 7.000 sæler yngre end et år. Den norske sælfangst har i lighed med den grønlandske været stærkt kritiseret af miljøorganisationer.

Nordane Shipping overtog i 2009 Agpa fra det danske søværn for 1,4 millioner kroner. Dengang fortalte Niels Højlund til Kamikposten, at man ikke havde konkrete planer for, hvad skibet skulle bruges til. Og nu er det altså videresolgt til sælfangst.

16. januar 2017

Nye muligheder i grønlandsk turisme

Medlemsmøde i Nuuk

Fokus på turismen i Grønland.
Efter alle nytårsfestlighederne er Arctic Business Network klar til et nyt spændende år, og allerede torsdag den 19. januar går det løs med årets første medlemsmøde i Nuuk.

ABN har inviteret Mari-Louise Nissen fra Grønlands Rejsebureau (Greenland Travel) til fortælle lidt mere om virksomhedens arbejde i både Grønland og Danmark. Desuden stiller Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council op for at fortælle om, hvordan erhvervsrådet i den grønlandske hovedstadskommune bidrager til at udvikle kommunen som turistmål - blandt andet gennem initiativet Colourful Nuuk. Hun vil også komme ind på indsatserne i 2017, hvor der sættes fokus på serviceområder med relation til turisterhvervet.

Det grønlandske samfund har store forventninger til turistindustrien i fremtiden - og mødet giver mulighed for at høre mere om, hvordan Grønland kan udnytte den voksende rejselyst.

Tilmelding til mødet den 19. april kan ske til netværksleder Ellen Arnskjold. Hvis man ikke har mulighed for at være til stede i Nuuk, er der også mulighed for at følge mødet online.

Glæde over gode resultater

Nytårsreception på Aalborg Havn

Arctic Business Network og netværkets medlemmer var rigt
 repræsenteret ved receptionen. Her netværksleder Ellen Arnskjold,
Jan Bager fra DC-supply og Poul Hededal, formand for ABN.

Bestyrelsesformanden glædede sig over gode resultater.
Aalborg Havns nytårsreception er traditionelt et af de faste mødesteder i det grønlandsk-danske erhvervsmiljø - og en god del af Arctic Business Networks medlemmer var da også repræsenteret, da receptionen løb af stabelen fredag eftermiddag.

I talerne glædede både bestyrelsesformanden, Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen, og havnens direktør Claus Holstein sig over 2016, der havde været et godt år for havnen.

Havnedirektør Claus Holstein vil hjælpe med at effektivisere
 godstransporten mellem Danmark og Grønland.
Begge talerne kom også ind på havnens rolle som bindeled mellem Danmark og Grønland. Claus Holstein sagde blandt andet:

- Vi er ikke bange for konkurrence. Vi har stor respekt for Royal Arctic Lines bestræbelser på at effektivisere godstransporten til og fra Grønland. Derfor har vi også i samtalerne med det grønlandske rederi tilbudt at finde besparelser på 10 millioner kroner årligt som en hjælpende hånd. Og det mener vi er den rigtige måde at gøre tingene på mellem venner.

13. januar 2017

Nytårsreception på den grønlandske repræsentation

God og afslappet stemning

Kim Kielsen talte ved nytårsreceptionen.
Torsdag eftermiddag var Naalakkersuisut vært ved årets nytårsreception på den grønlandske repræsentation i København.

Nytårskuren er traditionelt et samlingssted for alle venner af Grønland, og netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network var selvfølgelig også til stede. Hun fortæller, at nytårskuren forløb i en god og afslappet stemning:

 - Det var en synlig glad og tilfreds Kim Kielsen, der med et stort smil bød velkommen. Kielsen understregede, at man er klar over, at der er mange steder, hvor man samles og taler de grønlandske interesser og om grønlandske forhold med en klar adresse til blandt andet de grønlandske huse og netværk som Arctic Business Netvork.

 Kim Kielsen noterede i sin tale, at efter nogle års stilstand tyder meget på, at de internationale mineselskaber igen er begyndt at interessere sig for den grønlandske undergrund. Landsstyreformanden var også tilfreds med, at det er lykkedes at komme i gang med nogle af de store infrastrukturprojekter.

Kim Kielsen kom også ind på de grønlandske børns vilkår: - Året 2016 var udnævnt til børnenes år – vi er ikke blevet færdige med det arbejde, men vi vil gerne nå længere, så 2017 er også børnenes år så vi kan fortsætte arbejdet.

Formanden for Naalakkersuisut kom også ind på det debatten om den grønlandske selvstændighed: - Grønland er på vej mod selvstændighed, og det som foregår nu handler om at fjerne de sten, der ligger på vejen for, at det kan realiseres. Men det er nok først vores børn og børnebørn, som kommer til at gå på vejen.

Se iøvrigt omtalen på Naalakkersuisuts hjemmeside.

12. januar 2017

Et mangfoldigt billede af Arktis

Velbesøgt møde

Dagens panel: Lise-Lotte Terp, Jesper Stig Andersen,
 Stine Bylin Bundgaard og Rasmus Gjedssø Bertelsen.
Alle taler om Arktis - men hvad er Arktis egentlig? Dette vigtige spørgsmål satte Arctic Consensus fokus på i onsdagens udgave af møderækken North Denmark Arctic Dialoque.

Forskeren Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Norges Arktiske Universitet i Tromsø og diplomaten, specialkonsulent i udenrigsministeriet Jesper Stig Andersen, kom med nogle bud på, hvordan man definerer det vældige og meget omtalte område allernordligst på kloden.

Arktis er ikke bare et geografisk område defineret af klima, men er også en kulturel zone, et sprogområde, en eller flere økonomiske zoner, men også for eksempel medlemslandene i Arktisk Råd eller medlemmerne at The Arctic Five: Kongeriget Danmark, Norge, Rusland, USA og Canada.

Mødet var velbesøgt. Det er tydeligt, at spørgsmålet optager mange - både videnskabsfolk, politikere, journalister og ikke mindst erhvervfolk.

Mødet blev indledt af en veloplagt Arctic Consensus-direktør Lise-Lotte Terp, der fortalte om Arktisk Hus i Aalborg, som er resultatet af mange års tæt samarbejde mellem en lang række nordjyske aktører og Grønland. Desuden fortalte PhD Stine Bylin Bundgaard om værdien af netværkssamarbejde i et arktisk perspektiv.

Lise-Lotte Terp konstaterede ved dagens opsamling og afslutning, at det var lykkedes at skabe en spændende dialog, som bidrager til at skabe et mere nuanceret og mangfoldigt billede af den måde, man kan trække streger på et kort alt efter politiske interesser, naturens beskaffenhed, indgåede alliancer mellem nationer, historie og geografi, 

11. januar 2017

Fremtidsperspektiver i Arktis

Nordregio præsenterer ny rapport

Nordregio under Nordisk Ministerråd har et
bud på en bæredygtig udvikling i Arktis.
Nordregio, som er et forskningssamarbejde under Nordisk Ministerråd, barsler nu med rapporten "Arctic Future Perspectives", hvor man forsøger at forudsige udviklingen i Arktis med særlig vægt på ungdommens muligheder og en bæredygtig udvikling.

Rapporten bliver præsenteret den 30. januar på et møde i Nordisk Ministerråds lokaler i København.

Blandt oplægsholderne er en række repræsentanter fra den arktiske ungdom og erfarne politikere og embedsmænd som den tidligere islandske præsiden Ólafur Ragnar Grímsson, rektor for Norges Arktiske Universitet i Tromsø Anne Husebekk samt Inga Dora Markussen, der er sekretariatsleder i Vestnordisk Råd og tidligere har været både lokal- og landspolitiker i Grønland. Mødet bliver ledet af Martin Breum.

Læs mere om Artic Future Perspectives. Rapporten vil efter lancering blive tilgængelig her.

Fokus på oprindelige kompetencer

Oprindelige folks viden fra miljøvurderinger til iværksætteri

Inuit-viden rummer nøglen til overlevelse i Arktis.
- Oprindelige folks viden er en ofte overset kilde til udvikling af det grønlandske samfund. Selv om man ikke har et eksamensbevis, er man ikke nødvendigvis uvidende, fremhævede professor Minik Rosing for et halvt års siden i rapporten "Sidder på en guldmine".

Nu tager erhvervsinitiativet Nukiga i Aarhus tråden op. Det sker på et møde den 25. januar, hvor Parnuna Petrina Egede, PhD.-stipendiat, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet vil fortælle om oprindelige folks viden.

- Inuit har som oprindeligt folk kunnet overleve og trives i Arktis fordi de konstant har lært, videreudviklet og tilpasset deres viden om hvordan man overlever (og lever) i det barske miljø. Det oprindelige folks viden er et holistisk og dynamisk system, som indbefatter kultur, traditioner og værdier – en livsstil, fortæller Parnuna Petrina Egede.

Desuden vil Anders Frederiksen, Professor og Maja Due Kadenic, Ph.d.-studerende Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet fortælle om den grønlandske økonomi og lægge op til en debat om, hvad Grønland skal leve af i fremtiden.

Læs mere om mødet.

Tid til nytårsreceptioner

Nytårsglæde i Aarhus

Jakob Flyvbjerg Christensen havde inviteret
til nytårsreception på Aarhus Havn.
- Vi er både glade for og stolte over, at Royal Artic Line har fået øje på flere forretningsmæssige muligheder i Aarhus. Det grønlandske rederi ser forretningsmæssige muligheder i at sejle med større skibe end tilfældet er i dag – nøjagtigt som så mange andre rederier har erkendt, at udviklingen går den vej. Skibene bliver større og større. Det kræver vanddybde. Og den har vi i Aarhus.

Det sagde administrerende direktør Jakob Flyvbjerg Christensen, da Aarhus Havn mandag havde inviteret til nytårsreception, hvor godt hundrede deltagere hørte administrerende direktør Jakob Flyvbjerg fortælle om det forgangne år og planerne for fremtiden.

Jakob Flybjerg Christensen understregede, at der endnu ikke er truffet afgørelser i spørgsmålet om Grønlandstrafikken.

Christensen kunne også fortælle, at Aarhus havn har fået nyt logo. Han viste en lille video, der fortalte om processen bag det nye symbol. Videoen kan ses her.

6. januar 2017

Politisk slingrekurs

Grønlands Erhverv opfordrer til opgør med offerrolle og fjendebilleder

Grønlands Erhverv glæder sig over, at
der er gang i det grønlandske byggeri.
2016 har generelt været et godt år for erhvervslivet i Grønland. Højkonjunkturen i fiskeriet og bygge- og anlægssektoren har stabiliseret mange virksomheders økonomi, skabt øget beskæftigelse og forbedret finansieringsgrundlaget for de offentlige aktiviteter, skriver formand Henrik Leth og direktør Brian Buus Pedersen i en nytårsudtalelse fra Grønlands Erhverv. Men ikke alt er idyl, mener erhvervsorganisationen:

- 2016 vil blive husket for politisk slingrekurs og en ny koalition, som har valgt at sætte Grønlands selvstændighed højt på dagsordenen, inden de nødvendige forudsætninger er på plads, skriver de to direktører om den grønlandske ambition om selvstændighed og advarer om, at dette mål kræver økonomisk selvbårenhed.

- I det lys er det bekymrende, at koalitionsaftalen mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq savner fokus og prioritering. Koalitionsaftalen giver på én gang løfter om lavere skatter, mere udgiftskrævende velfærd og en offentlig økonomi i balance. Men efter vedtagelsen af underskuds-finansloven for 2017 er det svært at se, hvordan Naalakkersuisut vil få de mange løse ender til at mødes, hedder det i nytårsudtalelsen, der slutter med en opfordring til at tage ansvar:

- Vi må kigge indad, gøre op med tabuerne og mange års fejlagtig politik, og vi må fjerne os fra den bekvemme offerrolle, fjendebillederne og tilbøjeligheden til at give andre skylden for vores problemer. De seneste ugers debat om Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet har tydeliggjort, at grønlandsk politiks dybereliggende problem ikke er magtesløshed over for vores omverden, men manglende vilje til selv at tage ans2016 har generelt har været et godt år for erhvervslivet i Grønland. Højkonjunkturen i fiskeriet og bygge- og anlægssektoren har stabiliseret mange virksomheders økonomi, skabt øget beskæftigelse og forbedret finansieringsgrundlaget for de offentlige aktiviteter.var. Og til i virkeligheden at have hele befolkningens opbakning til kursen, slutter nytårsudtalelsen fra Grønlands Erhverv.

Nytårsudtalelsen kan læses i sin helhed på Grønlands Erhvervs Hjemmeside.

Containere til hjemløse

26 hjemløse får bolig

Sermersooq genbruger containere fra
havnebyggeriet. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq har besluttet at købe 30 containere til at løse byens hjemløses boligbehov. De 30 containere stammer fra den grønlandske hovedstads store havnebyggeri, der snart står færdigt.

Af de 30 containere skal de 26 bruges som individuelle containerboliger, mens fire containere indeholder toiletfaciliteter, badefaciliteter og fællesrum.

Kommuneqarfik Sermersooq har allerede et samarbejde med byens NGO’er omkring arbejdet med hjemløshed i Nuuk. I kraft af det samarbejde er kommunen blevet opmærksom på projektet med boligcontainerne, som fremover skal være med til at forbedre boligforholdene og øge livskvaliteten for 26 hjemløse.

Kommuneqarfik Sermersooq betaler 2 millioner kroner for de 30 containere. Derudover kommer en engangsudgift til at flytte containerne til en på nuværende tidspunkt ikke angivet anden placering.