6. juli 2017

Øget grønlansk selvforsyning

Fåreholderne skal være omstillingsparate

På forsøgsstationen Upernaviarsuk arbejder
man med nye grønlandske afgrøder.
Naalakkersuisut, Det Grønlandske Selvstyre, satser på en større grad af selvforsyning, blandt andet gennem landbrugserhvervet. Det sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen, da hun fredag deltog i generalforsamlingen i Fåreholdernes Sammenslutning i Qaqortoq.

- Fåreholderne, kvægejerne, rensdyrejerne samt afgrødeejerne, som har udviklet deres områder, er med til at forsyne vort land. Naalakkersuisoq arbejder på at styrke Landbrugsrådets virke for at forbedre samarbejdet i endnu højere grad, da det er vigtigt at have fælles fodslag for at opnå konkrete resultater.

- Der må ske ændringer, fordi det er vigtigt at tilpasse tilskudsordningen politisk og bane vejen, så der kan komme større udbytte af selvforsyning af kød. Ved sådanne tiltag kan man minimere import af kød og grøntsager, ligesom sunde dyr og bedre kødkvalitet er vigtig at opnå i fremtiden som dermed også kan bane vejen for eksport. Under indflydelse af klimaændringerne i Arktis og her i landet, er det meget vigtigt og én af de største opgaver, at fåreholderne er velforberedte og tilpasningsparate, også fordi problemet ikke vil blive mindre i fremtiden og at der derfor opfordres til større forsøgsordning. sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen.

Mulighederne for øget grønlansk selvforsyning og mulig eksport af landbrugsprodukter blev tidligere på året berørt, da Arctic Business Network var vært ved en større fødevarekonference på Ilisimatusarfik i Nuuk. Her udtalte formanden for ABN's fødevaregruppe Allan Frost blandt andet:

- Det er vigtigt, at vi får sat fødevareproduktionen ind i en iværksætterstrategi – og det er vigtigt, at vi får afdækket hindringerne for vækst i erhvervsstrukturen og ikke mindst lovgivningen.

Kujalleq fløjter op til kamp

Kunststofbaner i Sydgrønland

Grønne kunstofbaner til fodbold er det nye sort i Grønland.
Nu skal der for alvor fløjtes op til bold i Sydgrønland. Kommune Kujalleq realiserer en plan om kunststofbaner i kommunens tre byer, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.

Forleden var der licitation på de projektet, som blev vundet af entreprinørselskabet HEE Entreprise A/S, som forventer at gå i gang med arbejdet i starten af august i år. Den første fodboldbane, som forventes at være færdig i år, er Narsaq’s fodboldbane, men det forventes at alle tre baner når at blive færdige i år, inden vinteren kommer.

 Alle banerne bliver bygget på de eksisterende fodboldbaner og vil have en størrelse som lever op til kravene for en 11-mands fodboldbane. Dog bliver banen i Qaqortoq drejet og flyttet lidt, så banen ligger mere i læ, når byen rammes af den berygtede sydost ”Nigeq”.

Grønlansk arkitekt hædret

Afgangsprojekt om Siorarsiorfik

Området ved Kobbefjorden, hvor Sermersooq vil bygge
Siorarsiorfik. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Der var kolde kontanter til arkitekt Kimmernaq Lyberth, da hun i sidste uge dimitterede fra Arkitektskolen Aarhus. Sammen med arkitekt Bodil Hemgaard modtog Lyberth et såkaldt vola-legat på 15.000 kroner for deres afgangsprojekt, der indeholder forslag til, hvordan Kommuneqarfik Sermersooq skal designe den nye Siorarsiorfik-by på pynten ved Kobbefjorden. Kommunen planlægger at opføre 1600 boliger og adskillige skoler og institutioner i forbindelse med projektet.

Kimmernaq Lyberth.
Foto: Arkitektskolen Aarhus
"Legatmodtagerne viser med deres afgangsprojekt, at byer også kan ligge smukt i landskabet. Uden at opgive traditionelle byplanlægningsdyder foreslår legatmodtagerne et nyt byområde i Nuuk, som synes at være vokset ud af det helt særlige kystlandskab på Grønlands vestkyst. Den grønlandske natur, i form af smeltevand, vind, sollys og ikke mindst det allestedsnærværende kystterræn, er på overlegen vis indlejret i projektets DNA", hedder det i begrundelsen for legatet.

Selv fortæller Kimmernaq Lyberth, at projektet fokuserer på kultur, traditioner og topografi.

- Vi kritiserer fraværet af hierarki i byplanlægningen i Grønland, hvor al jord tilhører fællesskabet. Vi kommer med et anderledes forslag til, hvordan man kan skabe liv og følelser i det arktiske landskab, fortæller Kimmernaq Lyberh på arkitektskolens hjemmeside.

30. juni 2017

Nye småskala-områder

Minedrift i det små

Naalakkersuisut vurderer, at der er gode muligheder for
at finde guld i to områder i Sydgrønland. Foto: Wikipedia
Nu er der nye muligheder for grønlændere, der vil forsøge sig som guldgravere, fortæller det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut.

Naalakkersuisut har netop frigivet to nye områder til småskala-efterforskning. Det drejer sig om to områder, der tidligere har tilhørt Nuna Minerals, ligger i Sydgrønland i området omkring Uunartoq Fjord.

Områderne, der er på hver ti kvadratkilometer, vurderes at have en interessant geologi med gode muligheder for, at potentielle småskalarettighedshavere kan gøre interessante fund. Det er særligt de potentielle guldforekomster i områderne, som formentlig har en tilgængelighed og omfang, der kan være interessant for småskalaaktører, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Det grønlandske selvstyre er meget interesseret i at sætte gang i den grønlandske råstof- og mineralefterforskning. Det sker blandt andet gennem de såkaldte småskala-tilladelser, der er rettet mod enkeltpersoner, der har lyst og mod på at starte i den spændende branche.

Naalakkersuisut har udgivet en vejledning for alle, der er interesser i at komme i gang med småskala-efterforskning.

Grønlandsk hellefisk MSC-certificeret

Hellefisk-bestanden ved Grønland er sund og stabil

Røget hellefisk er populært på frokostbordet - og kan
nu fås med MSC-certifikat.
Udenskærs fiskeri efter hellefisk i Vestgrønland er netop blevet certificeret som bæredygtigt af den internationalt anerkendte organisation MSC.

Certificeringen skyldes en stor arbejdsindsats fra organisationen Sustainable Fisheries Greenland, som består af blandt andet grønlandske fiskere, fiskeproducenter og myndigheder. Arbejdet har resulteret i, at hellefisk fra udenskærs fiskeri i Grønland nu er MSC-certificeret. MSC vurderer, at bestanden er sund og stabil.

De nu MSC-certificerede hellefisk fanges primært ud for den vestgrønlandske kyst, nærmere bestemt i Baffinbugten og i Davisstrædet. Fiskerne skal føre logbog over fiskeriet og observere fangsten, og skal derudover fiske med net med store masker, så bifangsten af uønskede arter mindskes mest muligt. På den måde kan man sikre, at fiskeriet efter hellefisk fortsætter med at være bæredygtigt og miljørigtigt.

Det er Royal Greenland, der fortæller den glade nyhed på selskabets hjemmeside, hvor man bebuder, at man er klar med et helt nyt sortiment af MSC-certificerede hellefisk senere på året.

Hellefisk er blandt andet et populært alternativ til den røgede laks på frokostbordet, men er også en lækker middagsfisk. Royal Greenland tilbyder en lang række opskrifter på hjemmesiden.

Travlhed på White Mountain

Se billederne fra den nye grønlandske mine

Anlægsarbejdet giver travlhed i havnen ved den nye mine.
Foto: Hudson Resources.
Sprængningsarbejdet er færdigt til den kommende
 lagerhal, der bliver på 45 x 90 meter.
Foto: Hudson Resources.
Den grønlandske sommer giver travlhed i området ved det såkaldte White Mountain nær Kangerlussuaq, hvor der næste år starter en produktion af anorthosit til blandt andet glasfiberindustrien.

Bag minen står selskabet Hudson Resources, der er noteret på børsen i Toronto. Selskabet er ved at lægge sidste hånd på anlægsarbejderne og forventer, at den første udskibning vil finde sted til næste år.

Selskabet har gennemført sprængningsarbejder til blandt andet adgangsvejen til det åbne brud, olieanlæg, lagerhal og procesanlæg.

- Anlægsarbejdet skrider planmæssigt frem, men på grund af en forsinket leverance af transportbånd har vi revideret tidsplanen, så anlægget først bliver sat i drift næste år. I mellemtiden vil de potentielle kunder fortsætte med at teste vores anorthosit til blandt andet glasfiberindustrien, siger Hudsons canadiske formand, James Tuer.

Bestyrelsesformand i Hudson Greenland A/S er Flemming Knudsen, der også er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe. Greenland Venture investerede tidligere på året fire millioner canadiske dollars i Hudson Resources.

Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber og maling. Hudson har en 50-årig udvindingstilladelse til forekomsten ved Kangerlussuaq, der anslås at indeholde anorthosit til mindst 100 års produktion. Læs mere om udvindingsprojektet på Hudson Resources hjemmeside.
White Mountain-området nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson Resources.
Her bores de sidste huller inden udsprængning til
lagerhallen. Foto: Hudson Resources.
Her er der sprængt ud til det kommende olieanlæg.
 Foto: Hudson Resources.
Den grønlandske stenfisker Masik Sioraq fra Nuuk.
 Sioraq betyder sand på grønlandsk. Foto: Hudson Resources.

28. juni 2017

12-taller på stribe

Tre grønlændere fik topkarakterer

Nuunu-Mari Olsen er den første juridiske kandidat fra Aalborg
Universitets særlige North Atlantic Law Programme, der retter sig
specifikt til grønlandske og færøske studerende.
12-tallerne faldt på stribe, da de grønlandske studerende på North Atlantic Law Programme gik til eksamen på Aalborg Universitet forleden.

Nuunu-Mari Olsen forsvarede sin kandidatopgave til et 12-tal, og hun kan dermed kalde sig cand.jur. som den første, der er uddannet under North Atlantic Law Programme. Nuunu-Mari Olsen har allerede sikret sig et job og begynder efter sommerferien som advokatfuldmægtig i Advokatfirmaet Meinel i Nuuk. Hendes kandidatopgave handlede om familie- og arveret.

Ivana Knudsen fik sammen med Sika Lange 12 for
deres juridiske bachelor-projekt om forvaring i Grønland.
Det blev også til 12-taller til de to bachelorstuderende Sika Lange og Ivana Knudsen. De har skrevet projekt om forvaring i samarbejde med Retten i Grønland.

- Der er ikke ret meget litteratur om grønlandsk ret, og det er derfor de studerende, der ved at bruge den juridiske metode selv skal komme med en analyse af de retsafgørelser, de har fundet og konkludere, hvad der er gældende ret. Det er netop deres evne til at bruge juridisk metode, der er testet til bachelorprojekteksamen, fortæller lektor Louise Faber, der står i spidsen for det særlige dansk-grønlandske uddannelsesprojekt for jurister..

Sika Lange er i øjeblikket på
sommerjob hos Advokatfirmaet
Meinel i Nuuk. Privatfoto.
- Bachelorprojektet har været udfordrende, da det ikke var så nemt at finde retskilder, og emnet forvaring er ikke generelt berørt i litteraturen. Men vi fik lært en hel masse om den grønlandske ret, tilføjer Sika Lange.

På nuværende tidspunkt er der seks grønlandske studerende, der har afsluttet bachelorprojektet på jurauddannelsen i Aalborg. De grønlandske studerende klarer sig generelt meget bedre til denne eksamen, end de klarer sig til de andre eksaminer på den juridiske bacheloruddannelse.

- Det kan formentlig forklares med to forhold. For det første har de indhentet en del af de sprog-vanskeligheder, der prægede deres eksamener i de første år af uddannelsen. For det andet skal de skrive bachelorprojekt om grønlandsk ret, selvom der næsten ikke er nogen, der før dem har skrevet om det, mener Louise Faber.

North Atlantic Law Programmer en særlig studieordning ved Aalborg Universitet, der er rettet mod færøske og grønlandske studerende. Programmet giver de studerende mulighed for at gennemføre en del af studiet og skrive speciale i deres hjemlande. Aalborg Universitet har tidligere uddannet tre juridiske kandidater med grønlandsk baggrund efter de danske studieordninger.

Kineserne trives i Grønland

Fodbold og tovtrækning

Grønlandsk-kinesisk grillparty i Qasigiannguit.
Foto: Gert Lyberth
Det går forrygende, og kineserne stortrives både i og uden for fabrikken. Det er meldingen fra Royal Greenland, efter at virksomheden for godt en måneds tid siden hentede 38 kinesiske gæstearbejdere til fabrikkerne i Qasigiannguit, Uummannaq og Maniitsoq i et forsøg på at afbøde mangelen på lokal arbejdskraft.

Medarbejdere i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit arrangerede i lørdags en fodboldkamp samt en tovtrækningskonkurrence, hvor kampene blev spillet imellem grønlandske og kinesiske medarbejdere.

Udendørsaktiviteterne blandt Royal Greenlands medarbejdere i Qasigiannguit blev impulsivt arrangeret af flere medarbejdere på fabrikken, der fik fritidslederen i byen med på ideen.

- Alle vore elleve medarbejdere fra Kina og de ni medarbejdere der oprindeligt skal til Uummannaq, men opholder sig midlertidigt i Qasigiannguit samt medarbejdere fra byen deltog i udendørsaktiviteterne i lørdags, hvor der også blev grillet og spist 17,5 kilo pølser. Kommunen bidrog med læskedrikke til alle deltagerne under arrangementet, der førte os alle tættere til hinanden, siger produktionsleder i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit, Gert Lyberth.

. - Alle i byen er meget gæstfrie, venlige og hilser på os på kinesisk. Da vi også har fået venner i byen, og samtidig er glade for vore jobs på fabrikken, føler vi os hjemme her. Vi er så glade for at bo her, siger en repræsentant for arbejderne, Junfang Zhang.

22. juni 2017

Økonomisk udvikling i Arktis

Netværksmøde med fokus på udenrigspolitikken

Der var stor interesse blandt ABN-medlemmerne
for at møde den arktiske ambassadør.
Arktisk ambassadør Hanne Fugl Eskjær
fortalte om arbejdet i Arktisk Råd.
Udenrigsministeriet satser på økonomisk udvikling i Arktis og er stærkt interesseret i samarbejde med erhvervslivet.

Det var budskabet, da Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, talte ved Arctic Business Networks møde onsdag. Mødet foregik i Aalborg Zoo i forbindelse medhavens stort anlagte grønlandske nationaldags-arrangement.

Eskjær berettede om udenrigsministeriets arbejde i især Arktisk Råd, hvor Finland netop har overtaget formandsskabet. Finnerne prioriterer blandt andet områder som miljø, bedre internetforbindelser, uddannelse og meteorologi, og det skaber store muligheder for industrien.

- Det skaber store muligheder for industrien i Nordjylland, der blandt andet står stærkt på områder som droner og satellitter, pointerede den arktiske ambassadør.

Udenrigsministeriets arktiske indsats foregår primært gennem Arktisk Råd, men man ser også gerne Arktisk Økonomisk Råd styrket.

På mødet deltog også Lida Skifte Lennert, der er chef for den grønlandske repræsentation i Danmark.

Lida Skifte Lennert er dagligt i kontakt med
 udenlandske forretningsmuligheder.
Lida Skifte Lennert fortalte om repræsentations rolle, når det grønlandske erhvervsliv skal sælges til udlandet. Hun fremhævede, at især Kina og Polen er meget aktivt interesseret i det arktiske erhvervsliv.

Efter præsentationerne bød netværksmødet på en paneldebat, hvor man samlede op på erfaringerne fra dette års Future Greenland konference. Fokus var især på udviklingen af grønlandske kompetencer. Konklusionen var, at det går fremad, omend langsomt - og der ligger fortsat et langt sejt træk og venter. Alle parter er interesseret i at tage del i den udvikling, lød det fra panellisterne, der foruden de to gæster bestod af repræsentanter for AAU Arctic, Arctic Education Network, Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Consensus samt Arctic Business Network.

I netværksmødet deltog en større delegation fra Kommuneqarfik
 Sermersooq. Fra venstre Misu Biibi Benjaminsen, Emil Skjervedal,
Lars Møller Sørensen, Jacob Strøm og Brandur Franklin Karlsson.
Lars Jeppesen fra Aalborg Zoo og Mads Faaborg Siegenfeldt fra
 Det Grønlandske Hus har arbejdet med inklusion i køkkenet og
 præsenterede dagens traktement, som var lavet af de seks
unge grønlændere i projektet.
Netværksmødet bød også på smagsprøver på grønlandsk street food.
Inden netværksmødet besøgte Hanne Fugl Eskjær og Lida Skifte Lennert
ABN-kontoret i Arktisk Hus og hørte mere om det spændende
 kontorfællesskab. Fra venstre direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske
 Hus i Aalborg, netværksleder Ellen Arnskjold, ABN, dekan Henrik Halkier,
 og lektor Lill Rastad Bjørst, AAU Arctic, direktør Lise-Lotte Terp, Arctic
Consensus, Hanne Fugl Eskjær, Lone Vestergaard, Arctic Education Network,
 erhvervschef Tonny Thorup, Aalborg kommune, afdelingschef Tina
 Mogensen, Grønlands Rejsebureau og Lida Skifte Lennert.

1200 grønlændere festede i Aalborg

Nationaldag mellem isbjørne og rensdyr

Nationaldagskagen var kæmpestor - og ligesom det øvrige traktement
 ved festen frembragt af seks unge grønlændere fra Det Grønlandske 
Hus i Aalborg i samarbejde med Zoo-kokken Lars Jeppesen.
Isbjørnene brummede veltilfreds, rensdyrene tyggede drøv en ekstra gang, mens løverne og tigrene tog sig en morfar i skyggen, da 1200 grønlændere og venner af Grønland invaderede Aalborg Zoo på den grønlandske nationaldag.

Festen foregik i skyggen af naturkatastrofen ved Uummannaq og blev indledt med et minuts stilhed og Ikinngutigiit-koret sang Guutiga Illimmi.

Direktør Søren Stach Nielsen bød velkommen.
De mange gæster blev budt velkommen af direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach Nielsen, og husets formand ,Otte Albrechtsen, stod for nationaldagstalen:

- Selvmedlidenhed er en sygdom, som er vanskelig at kurere, men ved vilje og anstrengelser kan det lykkes, lød budskabet fra Albrechtsen, der opfordrede grønlændere i Danmark til at tage del i de mange foreninger og tilbud, der findes.

Otto Albrechtsen opfordrede grønlændere
 i Danmark til at tage del i foreningslivet.
- Jeg er selv som 68-årig begyndt at sejle kajak i den lokale klub.Det behandler mig med venlig og drilagtig humor, da jeg er grønlænder og allerede burde være en stor kajakmand, berettede Otto Albrechtsen.

Der blev også budt på både kage og grønlandske specialiteter. Det var Zoo's kok, Lars Jeppesen, der sammen med seks unge grønlændere havde tryllet i køkkenet og frembragt kage og grønlandsk street food til de 1200 deltagere. De grønlandske specialiteter var sponsoreret af Royal Greenland.Grønlands Rejsebureau havde sponsoreret den musikalske underholdning, der bød på optræden af Pele Møller og Ida Kleist.

Nationaldagsfesten i Nordjylland bliver arrangeret af Det Grønlandske Hus i Aalborg i tæt samarbejde med Aalborg Zoo. Det er anden gang, Aalborg Zoo lægger kulisse til den grønlandske fest, men alle er enig om, at det er en tradition, der er kommet for at blive.

- Samarbejdet om den grønlandske nationaldag falder fint i tråd med vores strategiske planer om at skabe et særligt grønlandsk univers i haven - og vi lægger stor vægt på et fortsat samarbejde med både det Grønlandske Hus, de grønlandske myndigheder og ikke mindst det arktiske erhvervsliv, fortæller Zoo's kommunikationschef Søren Sørensen.
Festen blev indledt med et minuts stilhed
efter naturkatastrofen i Nordgrønland.
Udover Guutiga Illimmi sang
 Ikinngutigiit-koret Erfalasorput og Nuna Asiilasooq.
Nationaldagskagen var populær - ikke mindst blandt de mindste.
Blandt gæsterne ved nationaldagsfesten i Aalborg var Kongeriget 
Danmarks arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær og chefen for
 Grønlands repræsentation i Danmark Lida Skifte Lennert.
Underholdningen var lagt i hænderne på Ida Kleist og Pele Møller.