28. juni 2017

12-taller på stribe

Tre grønlændere fik topkarakterer

Nuunu-Mari Olsen er den første juridiske kandidat fra Aalborg
Universitets særlige North Atlantic Law Programme, der retter sig
specifikt til grønlandske og færøske studerende.
12-tallerne faldt på stribe, da de grønlandske studerende på North Atlantic Law Programme gik til eksamen på Aalborg Universitet forleden.

Nuunu-Mari Olsen forsvarede sin kandidatopgave til et 12-tal, og hun kan dermed kalde sig cand.jur. som den første, der er uddannet under North Atlantic Law Programme. Nuunu-Mari Olsen har allerede sikret sig et job og begynder efter sommerferien som advokatfuldmægtig i Advokatfirmaet Meinel i Nuuk. Hendes kandidatopgave handlede om familie- og arveret.

Ivana Knudsen fik sammen med Sika Lange 12 for
deres juridiske bachelor-projekt om forvaring i Grønland.
Det blev også til 12-taller til de to bachelorstuderende Sika Lange og Ivana Knudsen. De har skrevet projekt om forvaring i samarbejde med Retten i Grønland.

- Der er ikke ret meget litteratur om grønlandsk ret, og det er derfor de studerende, der ved at bruge den juridiske metode selv skal komme med en analyse af de retsafgørelser, de har fundet og konkludere, hvad der er gældende ret. Det er netop deres evne til at bruge juridisk metode, der er testet til bachelorprojekteksamen, fortæller lektor Louise Faber, der står i spidsen for det særlige dansk-grønlandske uddannelsesprojekt for jurister..

Sika Lange er i øjeblikket på
sommerjob hos Advokatfirmaet
Meinel i Nuuk. Privatfoto.
- Bachelorprojektet har været udfordrende, da det ikke var så nemt at finde retskilder, og emnet forvaring er ikke generelt berørt i litteraturen. Men vi fik lært en hel masse om den grønlandske ret, tilføjer Sika Lange.

På nuværende tidspunkt er der seks grønlandske studerende, der har afsluttet bachelorprojektet på jurauddannelsen i Aalborg. De grønlandske studerende klarer sig generelt meget bedre til denne eksamen, end de klarer sig til de andre eksaminer på den juridiske bacheloruddannelse.

- Det kan formentlig forklares med to forhold. For det første har de indhentet en del af de sprog-vanskeligheder, der prægede deres eksamener i de første år af uddannelsen. For det andet skal de skrive bachelorprojekt om grønlandsk ret, selvom der næsten ikke er nogen, der før dem har skrevet om det, mener Louise Faber.

North Atlantic Law Programmer en særlig studieordning ved Aalborg Universitet, der er rettet mod færøske og grønlandske studerende. Programmet giver de studerende mulighed for at gennemføre en del af studiet og skrive speciale i deres hjemlande. Aalborg Universitet har tidligere uddannet tre juridiske kandidater med grønlandsk baggrund efter de danske studieordninger.

Kineserne trives i Grønland

Fodbold og tovtrækning

Grønlandsk-kinesisk grillparty i Qasigiannguit.
Foto: Gert Lyberth
Det går forrygende, og kineserne stortrives både i og uden for fabrikken. Det er meldingen fra Royal Greenland, efter at virksomheden for godt en måneds tid siden hentede 38 kinesiske gæstearbejdere til fabrikkerne i Qasigiannguit, Uummannaq og Maniitsoq i et forsøg på at afbøde mangelen på lokal arbejdskraft.

Medarbejdere i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit arrangerede i lørdags en fodboldkamp samt en tovtrækningskonkurrence, hvor kampene blev spillet imellem grønlandske og kinesiske medarbejdere.

Udendørsaktiviteterne blandt Royal Greenlands medarbejdere i Qasigiannguit blev impulsivt arrangeret af flere medarbejdere på fabrikken, der fik fritidslederen i byen med på ideen.

- Alle vore elleve medarbejdere fra Kina og de ni medarbejdere der oprindeligt skal til Uummannaq, men opholder sig midlertidigt i Qasigiannguit samt medarbejdere fra byen deltog i udendørsaktiviteterne i lørdags, hvor der også blev grillet og spist 17,5 kilo pølser. Kommunen bidrog med læskedrikke til alle deltagerne under arrangementet, der førte os alle tættere til hinanden, siger produktionsleder i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit, Gert Lyberth.

. - Alle i byen er meget gæstfrie, venlige og hilser på os på kinesisk. Da vi også har fået venner i byen, og samtidig er glade for vore jobs på fabrikken, føler vi os hjemme her. Vi er så glade for at bo her, siger en repræsentant for arbejderne, Junfang Zhang.

22. juni 2017

Økonomisk udvikling i Arktis

Netværksmøde med fokus på udenrigspolitikken

Der var stor interesse blandt ABN-medlemmerne
for at møde den arktiske ambassadør.
Arktisk ambassadør Hanne Fugl Eskjær
fortalte om arbejdet i Arktisk Råd.
Udenrigsministeriet satser på økonomisk udvikling i Arktis og er stærkt interesseret i samarbejde med erhvervslivet.

Det var budskabet, da Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, talte ved Arctic Business Networks møde onsdag. Mødet foregik i Aalborg Zoo i forbindelse medhavens stort anlagte grønlandske nationaldags-arrangement.

Eskjær berettede om udenrigsministeriets arbejde i især Arktisk Råd, hvor Finland netop har overtaget formandsskabet. Finnerne prioriterer blandt andet områder som miljø, bedre internetforbindelser, uddannelse og meteorologi, og det skaber store muligheder for industrien.

- Det skaber store muligheder for industrien i Nordjylland, der blandt andet står stærkt på områder som droner og satellitter, pointerede den arktiske ambassadør.

Udenrigsministeriets arktiske indsats foregår primært gennem Arktisk Råd, men man ser også gerne Arktisk Økonomisk Råd styrket.

På mødet deltog også Lida Skifte Lennert, der er chef for den grønlandske repræsentation i Danmark.

Lida Skifte Lennert er dagligt i kontakt med
 udenlandske forretningsmuligheder.
Lida Skifte Lennert fortalte om repræsentations rolle, når det grønlandske erhvervsliv skal sælges til udlandet. Hun fremhævede, at især Kina og Polen er meget aktivt interesseret i det arktiske erhvervsliv.

Efter præsentationerne bød netværksmødet på en paneldebat, hvor man samlede op på erfaringerne fra dette års Future Greenland konference. Fokus var især på udviklingen af grønlandske kompetencer. Konklusionen var, at det går fremad, omend langsomt - og der ligger fortsat et langt sejt træk og venter. Alle parter er interesseret i at tage del i den udvikling, lød det fra panellisterne, der foruden de to gæster bestod af repræsentanter for AAU Arctic, Arctic Education Network, Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Consensus samt Arctic Business Network.

I netværksmødet deltog en større delegation fra Kommuneqarfik
 Sermersooq. Fra venstre Misu Biibi Benjaminsen, Emil Skjervedal,
Lars Møller Sørensen, Jacob Strøm og Brandur Franklin Karlsson.
Lars Jeppesen fra Aalborg Zoo og Mads Faaborg Siegenfeldt fra
 Det Grønlandske Hus har arbejdet med inklusion i køkkenet og
 præsenterede dagens traktement, som var lavet af de seks
unge grønlændere i projektet.
Netværksmødet bød også på smagsprøver på grønlandsk street food.
Inden netværksmødet besøgte Hanne Fugl Eskjær og Lida Skifte Lennert
ABN-kontoret i Arktisk Hus og hørte mere om det spændende
 kontorfællesskab. Fra venstre direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske
 Hus i Aalborg, netværksleder Ellen Arnskjold, ABN, dekan Henrik Halkier,
 og lektor Lill Rastad Bjørst, AAU Arctic, direktør Lise-Lotte Terp, Arctic
Consensus, Hanne Fugl Eskjær, Lone Vestergaard, Arctic Education Network,
 erhvervschef Tonny Thorup, Aalborg kommune, afdelingschef Tina
 Mogensen, Grønlands Rejsebureau og Lida Skifte Lennert.

1200 grønlændere festede i Aalborg

Nationaldag mellem isbjørne og rensdyr

Nationaldagskagen var kæmpestor - og ligesom det øvrige traktement
 ved festen frembragt af seks unge grønlændere fra Det Grønlandske 
Hus i Aalborg i samarbejde med Zoo-kokken Lars Jeppesen.
Isbjørnene brummede veltilfreds, rensdyrene tyggede drøv en ekstra gang, mens løverne og tigrene tog sig en morfar i skyggen, da 1200 grønlændere og venner af Grønland invaderede Aalborg Zoo på den grønlandske nationaldag.

Festen foregik i skyggen af naturkatastrofen ved Uummannaq og blev indledt med et minuts stilhed og Ikinngutigiit-koret sang Guutiga Illimmi.

Direktør Søren Stach Nielsen bød velkommen.
De mange gæster blev budt velkommen af direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach Nielsen, og husets formand ,Otte Albrechtsen, stod for nationaldagstalen:

- Selvmedlidenhed er en sygdom, som er vanskelig at kurere, men ved vilje og anstrengelser kan det lykkes, lød budskabet fra Albrechtsen, der opfordrede grønlændere i Danmark til at tage del i de mange foreninger og tilbud, der findes.

Otto Albrechtsen opfordrede grønlændere
 i Danmark til at tage del i foreningslivet.
- Jeg er selv som 68-årig begyndt at sejle kajak i den lokale klub.Det behandler mig med venlig og drilagtig humor, da jeg er grønlænder og allerede burde være en stor kajakmand, berettede Otto Albrechtsen.

Der blev også budt på både kage og grønlandske specialiteter. Det var Zoo's kok, Lars Jeppesen, der sammen med seks unge grønlændere havde tryllet i køkkenet og frembragt kage og grønlandsk street food til de 1200 deltagere. De grønlandske specialiteter var sponsoreret af Royal Greenland.Grønlands Rejsebureau havde sponsoreret den musikalske underholdning, der bød på optræden af Pele Møller og Ida Kleist.

Nationaldagsfesten i Nordjylland bliver arrangeret af Det Grønlandske Hus i Aalborg i tæt samarbejde med Aalborg Zoo. Det er anden gang, Aalborg Zoo lægger kulisse til den grønlandske fest, men alle er enig om, at det er en tradition, der er kommet for at blive.

- Samarbejdet om den grønlandske nationaldag falder fint i tråd med vores strategiske planer om at skabe et særligt grønlandsk univers i haven - og vi lægger stor vægt på et fortsat samarbejde med både det Grønlandske Hus, de grønlandske myndigheder og ikke mindst det arktiske erhvervsliv, fortæller Zoo's kommunikationschef Søren Sørensen.
Festen blev indledt med et minuts stilhed
efter naturkatastrofen i Nordgrønland.
Udover Guutiga Illimmi sang
 Ikinngutigiit-koret Erfalasorput og Nuna Asiilasooq.
Nationaldagskagen var populær - ikke mindst blandt de mindste.
Blandt gæsterne ved nationaldagsfesten i Aalborg var Kongeriget 
Danmarks arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær og chefen for
 Grønlands repræsentation i Danmark Lida Skifte Lennert.
Underholdningen var lagt i hænderne på Ida Kleist og Pele Møller.

21. juni 2017

Grønlands nationaldag

Nationaldag med flaget på halv stang

På halv stang i sympati med ofrene
for oversvømmelserne ved Uummannaq.
I dag er det Grønlands Nationaldag. Det er officiel flagdag i hele Kongeriget Danmark, og alle offentlige institutioner skal derfor flage med det grønlandske flag.

Men det bliver med flaget på halv stang. For i går aftes opfordrede formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen alle grønlændere til at flage på halv for at vise sympati med ofrene for oversvømmelsen ved Uummannaq.

Justitsministeriet har besluttet at følge trop og udsendte tirsdag aften denne meddelelse:

"På grund af naturkatastrofen i Grønland flages der i morgen den 21. juni 2017 på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Det er Grønlands nationaldag, og flagningen sker derfor med det grønlandske flag Erfalasorput."

20. juni 2017

Stor interesse for ny by

Siorarsiorfik trak fulde huse

Hortens Grønlandskonference samlede 120 deltagere,
 der hørte om planerne for en ny by og en ny
lufthavn ved Nuuk.
- Investorerne skal imponeres, så I skal kalde det en ny by - og ikke bare en bydel. Så kontant var rådet fra Claus S. Madsen, tidligere teknisk direktør i Frederikssund kommune, hvor man i øjeblikket er ved at bygge en hel ny by(del) i Vingeområdet.

Ordene faldt mandag formiddag i København på advokatfirmaet Hortens årlige Grønlandskonference, hvor overskriften var "Byudvikling og Infrastruktur i Grønland". Her kunne deltagerne få et godt indblik i planerne for udvikling af den grønlandske hovedstad og planerne for udbygning af lufthavnen i blandt andet Nuuk.

Det gode råd blev givet til borgmester Asii Chemnitz Narup fra Kommuneqarfik Sermersooq, der præsenterede planerne for en omfattende udvidelse af den grønlandske hovedstad. Den nye by hedder Siorarsiorfik og får plads til 1600 boliger, flere folkeskoler, børnehaver og meget mere. Siorarsiorfik kommer til at ligge syd for Nuuk-bydelen Qinngorput og vil blive forbundet med de øvrige bydele via en tunnel.

Det var fjerde gang, at Horten i samarbejde med Nuna Advokater i Nuuk gennemførte en Grønlandskonference. Interessen for konferencen var overvældende, og de 120 pladser blev revet væk.

- Vi var nødt til at lave venteliste, forklarede senioradvokat Helen Kibsgaard fra Horten, som stod for arrangementet i samarbejde med advokaterne Søren Hornbæk Svendsen, Horten og Peter Schriver, Nuna Advokater stod bag arrangementet.

- Vi ses helt sikkert igen til næste år, noterede Søren Hornbæk Svendsen, da han lukkede konferencen og takkede deltagerne for god ro og orden.

I forbindelse med konferencens åbning udtalte borgmester Asii Chemnitz Narup sin sympati med ofrene for oversvømmelseskatastrofen ved Uummanaq natten til søndag:

- Det er en forfærdelig naturkatastrofe, der har ramt Nuugaatsiaq. Mine tanker går til alle de mange mennesker, der er berørt af katastrofen i hele området. Jeg sender min dybeste medfølelse til de pårørende, der i øjeblikket savner familie eller venner. Mange mennesker har desuden mistet deres hjem og ejendele. Det rører mig at se, at så mange mennesker har lyst til at hjælpe i denne svære stund.
Borgmester Asii Chemnitz Narup åbnede konferencen med
at udtrykke sin sympati for ofrene for oversvømmelseskatastrofen ved
 Uummannaq. Det fik hun stor opbakning til.
Planchef Bilo Høegh Stigsen, Kommuneqarfik
Sermersooq, fortalte om planerne for Siorarsiorfik.
- Ungdommen er vort vigtigste råstof. Derfor skal der være de bedste
betingelser for børn og unge i Siorarsiorfik, mener Helene Broberg
Berthelsen, direktør for Børn, Familie og Skole
 i Kommuneqarfik Sermersooq.
- Vi er meget langt fremme i processen, men tidsplanen er endnu ikke
 på plads, fortalte bestyrelsesformand Jóhannus Egholm Hansen fra
Kalaallit Airports A/S om lufthavnsplanerne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Journalist og forfatter Martin Breum (tv) sikrede god ro
og orden på konferencen, der forløb planmæssigt.
Efter konferencen ønskede netværksleder Ellen Arnskjold, ABN,
Peter Schriver fra Nuna Advokater og Helen Kibsgaard fra Horten
 til lykke med det gode resultat.

16. juni 2017

Grønlandsk feste-mik

Netværksmøde på nationaldagen

Nationaldagen byder altid på grønlandske flag og
 nationaldragter. Her der det ABN.-medlemmet Majbrit
Didriksen Raal fra Greenland Consulting Services på
 sidste års nationaldag i Aalborg Zoo.
Nu er der mindre end en uge til den grønlandske nationaldag, onsdag den 21. juni.

Det bliver en festlig dag med arrangementer over hele landet arrangeret af de grønlandske huse. I lighed med sidste år vil det grønlandske flag præge bybilledet mange steder, da alle officielle bygninger flager med det grønlandske flag i dagens anledning.

Arctic Business Network markerer selvfølgelig også dagen. Det sker med et netværksmøde på Restaurant Skovbakken i Aalborg Zoo. På mødet får deltagerne lejlighed til at møde Kongerigets arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, der blandt andet vil fortælle om arbejdet i Arktisk Råd, men mon ikke også der falder et par ord om Arktis i forbindelse med regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

På mødet deltager også chefen for den grønlandske repræsentation i København, Lida Skifte Lennert, der vil fortælle om repræsentationens udfordringer og muligheder.

Mødet begynder kl 16.30 - en halv time efter åbningen af det nordjyske nationaldagsarrangement, der foregår i Aalborg Zoo.

Man kan læse mere om arrangementet på Arctic Business Networks hjemmeside. Tilmelding kan ske til Ellen Arnskjold.

Et fredeligt Arktis

Internationalt samarbejde og nye finansieringsmuligheder

Regeringen ønsker, at Arktis fortsat skal være
 et lavspændingsområde.
"Kongeriget Danmark har en fundamental interesse i et fredeligt og stabilt Arktis, der muliggør en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i regionen." Det fremgår af den danske regerings udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der blev fremlagt onsdag.

Strategien er præget af, at regeringen finder, at verden er blevet mere usikker. Men man håber og satser på, at Arktis fortsat vil være et lavspændingområde.

På erhvervsområdet ønsker regeringen et tættere samarbejde i Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk Råd. Desuden ønsker man at undersøge mulighederne for en særlig arktisk finansieringsfacilitet, som det hedder. Endelig vil man støtte Færøerne og Grønland med eksportfremstød, og man vil støtte markedsføringen af de to områder som turistdestinationer.

Udover samarbejdet i Arktisk Råd skal man hæfte sig ved, at regeringen også ønsker et tættere samarbejde mellem de fem kyststater, USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark, der i 2008 indgik den såkaldte Ilulissat-deklaration:

Her forpligtede de fem kyststater sig til fredeligt samarbejde og dialog, når det gælder den fremtidige udvikling i og omkring det Arktiske Ocean, samt til at løse uoverensstemmelser og overlappende territorialkrav gennem forhandlinger og på baggrund af international havret og folkeretten.

I den udenrigspolitiske strategi understreger man, at dette samarbejde er i både Ruslands og Kongeriget Danmarks interesse, og man vil derfor arbejde for, at 10-året for Ilulissat-erklæringen i 2018 benyttes af staterne til at markere disse forpligtelser:

På Christiansborg blev den udenrigspolitiske strategi godt modtaget af blandt andet Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen:

- Strategien ligger op til en styrket forsvarsindsats i Grønland. Dette er i god tråd med Inuit Ataqatigiits årelange ønske om flere ressourcer til Arktisk Kommando og en målrettet indsats for at involvere flere grønlændere i forsvarets opgaveløsning, både via uddannelse og frivillighed.

Larsen hæfter sig også ved, at regeringen ønsker en stærkere Arktisk forskningsprofil:

- IA ønsker, at international forskning kombineres med lokal forskning og grønlandske forskere. Målet er at forskningen i Grønland gavner landet med ny viden og arbejdspladser, hvilket etablering af en forskningshub i Grønland vil kunne understøtte.

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi kan læses her.

15. juni 2017

Samarbejde mellem bornholmsk og grønlandsk virksomhed

Royal Greenland sælger polsk fabrik 

- Aftalen frigør ressourcer til at fokusere på nordatlantiske
 forretning, siger RG-direktør Mikael Thinghuus
.
Det lignede næsten en tanke, at grønlandske Royal Greenland og den bornholmske fiskekoncern Espersen onsdag kunne offentlige en strategisk partnerskabssaftale, samtidig med at der var rigsmøde på Bornholm. Aftalen nytter tætte bånd mellem den grønlandske og den bornholmske virksomhed.

Partnerskabet består af to hovedelementer. For det første har Royal Greenland indgået en langsigtet aftale om, at Espersen skal producere fladfisk, hvidfisk og forædlede forbrugerprodukter til Royal Greenland. Fom det andet har Espersen købt Royal Greenland’s fabrik i Koszalin, Polen, der beskæftiger ca. 1000 medarbejdere.

 For Royal Greenland giver aftalen mulighed for yderligere fokus på og investering i selskabets fiskeri, produktion, salg og markedsføring af Nordatlantiske arter såsom koldvandsrejer, krabber, hellefisk og grønlandske torsk. For Espersen understøtter partnerskabet strategien om at kunne tilbyde et komplet seafood sortiment til selskabets internationale kunder.

- Vi tror på, at Espersen, som allerede er vores nabo i Koszalin, vil være i stand til at drive den kombinerede produktion bedre fremad, end vi havde kunnet på egen hånd - til gavn for både vores kunder og vores ansatte. Dertil kommer, at Royal Greenland får frigivet ressourcer til at fokusere yderligere på vores vertikalt integrerede Nordatlantiske forretninger, siger Mikael Thinghuus, administrerende direktør i Royal Greenland.

Aftalen og det nye ejerskab træder i kraft den 1. september 2017.

Nu skal der ryddes op

Staten rydder op i Grønland efter USA

Danmark afsætter 150 millioner til at
rydde op efter amerikanerne i Grønland.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde statens store tegnebog med til gårsdagens Rigsmøde på Christiansø, hvor regeringslederne fra Grønland, Færøerne og Danmark mødtes for at diskutere fælles anliggender.

Løkke og Kielsen underskrev en hensigtserklæring om,den danske stat afsætter i alt 150 millioner. kroner i de næste fem år til oprydning i de efterladte tidligere amerikanske militæranlæg i Grønland. I følge hensigtserklæringen skal der på et senere tidspunkt indgås egentlig politisk aftale.

Rigsmødet blev også brugt til at diskutere det grønlandske forfatningsarbejde. Statsminister Lars Løkke Rasmussen advarede mod en forfatning, der indebærer en de facto løsrivelse fra Danmark. Journalisten Martin Breum skriver i dag på Sermitsiaqs hjemmeside, at det tilsyneladende lykkedes Kielsen og Rasmussen at nå til en form for kompromis, hvor Kim Kielsen på den ene side understregede sit ønske om uafhængighed, men også fastslog, at endnu er intet afgjort.

Kim Kielsen opfordrede til, at den grønlandske forfatningskommission nu får arbejdsro. - Så må vi jo se, sagde formanden for Naalakkersuisut.

Læs Martin Breums analyse af Rigsmødet på Sermitsiaqs hjemmeside.