19. januar 2018

Danskere har spidse albuer

Journalistelever sætter fokus på grønlandske studerende i Danmark

Danskerne taler i munden på hinanden, og det 
gør det svært at studere i Danmark,
 mener grønlandske studerende.
Danskere taler i munden på hinanden og har spidse albuer, så man aldrig får mulighed for at sige noget. Sådan oplever grønlandske studerende ofte starten på et studie i Danmark.

- I Grønland plejer vi at sige, at det er som at træde ind i en hønsegård, når man træder ind i et lokale med danskere. Danskere afbryder og taler i munden på hinanden, og man skal generelt have spidse albuer for at komme til. Derfor kan grønlandske studerende nemt blive set lidt som dumme, fordi de er mere stille, mener formanden for Aarhus-afdelingen af de grønlandske studerendes forening AVALAK, Mia Chemnitz.

Udtalelsen falder i en artikel skrevet af tre danske journalistelever, som har sat fokus på de grønlandske studerendes vilkår i Danmark. I artiklen ser de blandt andet på, hvordan danskere kan blive bedre til at tage imod de grønlandske studerende, og hvilke tiltag der kan gøre studietiden nemmere for grønlændere i Danmark.

Hvert år begynder cirka 200 grønlændere på en uddannelse i Danmark, men mange falder fra. Det er et stort problem, da der i Grønland er stor mangel på uddannet arbejdskraft. 60 procent af den grønlandske befolkning har kun en folkeskoleuddannelse, og i 2013 havde 12 procent af grønlandske kvinder gymnasiet som den højeste uddannelse, mens tallet lå på syv procent for mændene, viser rapporten Sitting On Gold, som Greenland Perspective lavede i 2016.

Artiklen af de tre journalistelever kan læses her.


Arktisk Råd indstillet til fredspris

En succeshistorie i internationalt samarbejde

Den finske professor Lassi Heininen indstiller
Arktisk Råd til Nobels Fredspris.
Arktisk Råd er en succeshistorie i internationalt samarbejde. Det mener en multinational gruppe akademikere med den finske professor Lassi Heininen i spidsen - og det er baggrunden for, at gruppen har indstillet Arktisk Råd til dette års Nobel-fredspris, skriver CBC.

- Den arktiske region har altid været et sted, hvor samarbejde både er ønskeligt og nødvendigt for at overleve. Den filosofi har fortsat betydning i det 21. århundrede, hvor klimaforandringer, globalisering, storskala-råstofprojekter og geopolitikken udfordrer regionen. Derfor er Arktisk Råd en rollemodel for broderskab mellem nationerne og fortjener derfor Alfreds Nobels Fredspris, hedder det i indstillingen, der er underskrevet af 60 videnskabsfolk fra 20 forskellige nationer.

Arktisk Råds arbejde flyver ofte under radaren, når det drejer sig om at bygge bro mellem øst og vest i en tid, hvor terrorisme, forholdet mellem Rusland og omverdenen, uroen på den koreanske halvø og krigene i Mellemøsten tager opmærksomheden, mener Lassi Heininen.

Nobels Fredspris uddeles af den norske regering, der hvert år modtager cirka 200 indstillinger til prisen. Det er derfor langt fra sikkert, at fredsprisen går til Arktisk Råd, men Heininen håber, at indstillingen vil øge kendskabet til rådet.

Formandsskabet i Arktisk Råd skifter hvert andet år mellem de otte medlemslande. Finland har formandsskabet i øjeblikket.


Glæde over stor ordre

Stor leverance på vindspærreplader til ny anstalt

Den nye anstalt, der bliver Grønlands første lukkede
anstalt, ligger smukt med udsigt til
 Sermitsiaq ved lufthavnen i Nuuk
.
På virksomheden Cembrit i Aalborg kan de næsten ikke få hænderne ned i begejstring, efter at fabrikken kort før jul fik ordren på en leverance på 6.400 kvadratmeter af firmaets mest hårdføre vindspærreplade til den ny lukkede anstalt i Nuuk.

Byggeriet handler nemlig ikke ikke kun om at holde de afsonende inde, men også vind og vejr ude.

- Ordren betyder meget for Cembrit, fortæller chefkonsulent Arne Vestbjerg, der er ansvarlig for salget i Grønland. Vestbjerg har tidligere blandet sig i debatten om det grønlandske byggeri og hævdet, at forholdene i byggeriet på verdens største ø minder om det vilde vesten.

Det er Permagreen, der har valgt Cembrit som partner på anstaltsbyggeriet.

 - Vores byggeproces er således, at bygningerne ofte står længe, inden facadebeklædning monteres, og derfor er det essentielt, at vindspærren kan holde til at stå uafdækket. Her har det været afgørende for os at benytte velafprøvede produkter med garanti fra en anerkendt producent, siger Bo Koldbro Yder fra Permagreen.

Arne Vestbjerg fortæller, at  Cembrit Windstopper Extreme kan stå uafdækket udendørs i helt op til 12 måneder, og produktet er derfor populært i Grønland. Flere grønlandske bygninger har gennem de senere år været plaget af fugtskader og udbrud af skimmelsvamp. Det har været medvirkende til, at Permagreen har valgt Cembrit, mener chefkonsulenten:

- I Grønland kan en snestorm pludselig standse byggeriet i en længere periode, og derfor skal vindspærren kunne klare en længere periode uden yderliggende klimaskærm. Det er Windstopper Extreme designet til at kunne. Derudover er den diffusionsåben og uorganisk, hvilket gør den modstandsdygtig over for skimmelsvamp, der i mange tilfælde plager grønlandske bygninger. Alt i alt passer produktet perfekt til byggerier i Grønland, hvorfra vi også gennem flere år har mærket stor efterspørgsel på vindspærrer i fibercement.

Den nye anstalt ved Nuuk bliver Grønlands første lukkede anstalt. Byggeriet er på i alt 8.500 kvadratmeter og omfatter to lukkede afsnit indenfor murene. Derudover er der to åbne afsnit udenfor murene. Byggeriet skal stå færdig i foråret 2019.

Arctic Business Network har taget initiativ til flere konferencer om Arktisk Byggeskik, hvor blandt andet problemerne med skimmelsvamp i byggeriet har været debatteret. Læs mere her og her.

16. januar 2018

Nye maskinister

Fire maskinister med grønlandske rødder

Nogle af de nye maskinister fra dimissionen på
 Martec i Frederikshavn. Foto: Martec
Det maritime uddannelsescenter Martec i Frederikshavn har netop dimitteret 15 nye maskinister, heriblandt fire med grønlandske rødder.

De nye maskinister blev fejret ved en uformel dimissionsion, hvor uddannelsesleder Jan Jacobsen glædede sig over de studerendes ildhu:

- Det er tydeligt, at det er ansvarsfulde og seriøse studerende vi har haft med at gøre. De har haft en klar plan for deres uddannelse, og det har været meget inspirerende at følge. Og så har de bare udvist et fantastisk humør og gåpåmod hele vejen igennem, sagde Jacobsen ved dimissionen.

Martec er den eneste uddannelsesinstitution, der tilbyder den et-årige uddannelse som maskinist. Undervisningen indeholder emner som automation, brandbekæmpelse, elektroteknik, hydraulik og pneumatik, kedellære, motorlære, maritimt engelsk, informationsteknologi, køleteknik, skibsteknik, sundhedslære, søsikkerhed, søret og skibsadministration og vagttjeneste. Dertil kommer perioder med søpraktik. Undervisningen er i høj grad praktisk og der bliver lagt meget vægt på det tekniske. Derudover er der fokus på det ledelsesmæssige aspekt, da skibsmaskinisten skal kunne fungere som leder og håndtere et stort ansvar.

Læs mere om maskinistuddannelsen på Martec.

Kurs mod Finland

Iværksætterkonkurrence

Nicolaj Kreutzmann og Jens-Christian Jakobsen
 præsenterer "paju.gl" ved Greenland Business'
pitching-konkurrence. Foto: Christian Sølbeck
Fem unge iværksættere rejser i næste uge til Finland med Greenland Business: Tre af dem skal dyste med iværksættere fra andre lande om Cool Youth Awards. De to sidste er med i en idékonkurrence om bæredygtige løsninger.

 De sidste tre år har Grønland været en del af RYE – Rural Youth Entrepreneurship – et projekt målrettet iværksættere mellem 16 og 30 år i tyndt befolkede områder: Over 500 unge har haft kontakt med RYE-projektet, og 15-20 stykker er blevet hjulpet med at starte eller videreudvikle deres egen virksomhed af Greenland Business, som står for projektet i Grønland.

I slutningen af 2017 holdt Greenland Business pitching-konkurrencer i hele Grønland, hvor de unge præsenterede deres virksomhedside. Blandt dem, som deltog, er der nu fundet tre, som går videre til finalen i Finland: Naasu Lund med hesteridning for turister i Sydgrønland (Narsaq), Aannguaq Jerimiassen med tursejlads og hundeslædekørsel for turister, forskere og til transport i Nordgrønland (Qasigiannguit) samt Jens-Christian Jakobsen med Paju": Online-bestilling af varer til døren (Nuuk)

I Cool Youth Awards-finalen 25. januar skal de præsentere deres respektive virksomheder i konkurrence med andre unge iværksættere fra Finland og Nordirland.

Uden for denne konkurrence deltager også David Petrussen og Biinia Chemnitz Frederiksen, som var med i de indledende konkurrencer i Grønland. De skal være med i Young Entrepreneurs Challenge, en idékonkurrence og workshop om ideer til bæredygtige løsninger.

Det store arrangement foregår i byen Levi lige nord for polarcirklen i Finland og markerer afslut­ningen på det tre år lange RYE-projekt mellem Grønland, Finland og Nordirland, støttet af EU’s Northern Periphery and Arctic Program.

12. januar 2018

Grønlandsk nytårskur i Danmark

Veloplagt Kielsen på talerstolen

Formand for Naalakkersuisoq gjorde
 status og citerede Augo Lynge.
Godt og vel et par hundrede gæster var forbi den grønlandske repræsentation i København, da Naalakkersuisut med landsstyreformanden Kim Kielsen i spidsen holdt den årlige nytårsreception.

Traditionen tro var receptionen delt i to dele. Først en officiel del med deltagelse af folketingsmedlemmer, ministre og ambassadører - og så en lidt mere uofficiel del for alle venner af Grønland, som det hedder.

Chefen for den grønlandske repræsentation Lida Skifte Lennert bød velkommen og fortalte, at nytårsreceptionen er en af hendes allerkæreste pligter.

- Det er her, vi får lejlighed til at hilse på alle vennerne og sige tak for det gode samarbejde, sagde Lennert.

Herefter tog en veloplagt Kim Kielsen talerstolen og videregav nogle af hovedpunkterne i årets nytårstale. Han glædede sig over udviklingen på råstofområdet, den faldende ledighed, det gode fiskeri og slog fast, at de omdiskuterede investeringer i den grønlandske infrastruktur er nødvendige:

- Ellers kan vi lige så godt give op, sagde Kim Kielsen.

Naalakkersuisut-formanden sluttede sin tale med at citere et digt af forfatteren og politikeren Augo Lynge, der døde i 1959 ved Hans Hedtoft-forliset. Digtet handler om ungdommen og er en ledesnor for vores politik, sagde Kielsen:

Lad os ikke blive nedslået, hvis de fejler en gang, 
Lad os ikke blive nedslået, hvis de fejler igen,
De skal ikke tabe! 
De skal vinde! 
For dem selv! 
Og for os! 
Vi medborgere skal forsvare dem. 
De skal vinde!
Nytårsreceptionen samlede et par hundrede deltagere.
Personalet på den grønlandske repræsentation ser altid frem til
nytårsreceptionen, fortalte repræsentationschef Lida Skifte Lennert.
Kim Kielsen hyggede sig med Grønlands vennekreds.
Underholdningen var lagt i hænderne på Avaat-koret.
Medlemmerne af Aavaat-koret gjorde reklame for den grønlandske
julemærkefond - og var glade for opbakning fra jægersoldaten
 og TV-manden B.S. Christiansen.
Skaberen af Parcafolket, Per Danker, udvekslede Grønlands-historier
 med Susan Frydendahl, informationsmedarbejder i den grønlandske
repræsentation i København.
Lektor Lill Rastad Bjørst fra Aalborg Universitet, direktør Lise-Lotte
Terp, Arctic Consensus og bestyrelsesformand Flemming Knudsen,
Hudson Greenland nød både selskabet og de grønlandske
specialiteter på canapeer.
Martin Gisler, tidligere direktør for GEUS, Vice President
Finn K. Mortensen, Greenland Ruby og direktør Hans Bak,
Up Front Communication glæder sig over, at der nu er
kommet gang i den grønlandske rubinproduktion.

Engelske nyheder

Erhvervsmagasin på engelsk

Det går godt i Grønland - og det kan man
læse mere om på engelsk i den
nye udgave af magasinet Greenland.
Så er den engelske udgave af magasinet "Greenland Business - investment and development in the Arctic Region" på gaden, fortæller udgiveren Hans Bak fra Up Front Communication. Bladet er en oversættelse af den danske udgave, der udkom november sidste år og giver et helikopterperspektiv på det grønlandske erhvervsliv.

Status er, at det går godt i Grønland i øjeblikket - og den engelske udgave af bladet er et godt redskab for alle virksomheder, der vil fortælle kunder og forretningsforbindelser mere om, hvad der sker i Grønland netop nu.

- Magasinet har fungeret som flymagasin på Air Greenlands flyvninger siden midten af december. Erhvervsmagasinet sendes også til de grønlandske repræsentationer i udlandet, de største hoteller i Grønland, ambassader og distribueres på konferencer, hvor Grønlands erhvervsliv er repræsenteret, siger Hans Bak.

Magasinet udgives årligt af forlaget Up Front Greenland i samarbejde med Grønlands Erhverv og kan også læses på nettet.

"Greenland Business - investment and development in the Arctic Region"


Kursus i kultur

Kultur og eksport i Sisimiut

Nu kan erhvervsfolk i Sisimiut lære om eksport.
Nu kan iværksættere og erhvervsfolk i Sisimiut få en gratis introduktion til kulturelle aspekter i forbindelse med international handel, meddelere Arctic Circle Business.

Kurset handler blandt andet om, hvordan kulturelle forhold i forskellige lande har indflydelse på international handel. Kursusdeltagerne skal lære at forstå, hvad kulturelle forskelle kan forårsage, og hvor vigtigt det er at opbygge personlige relationer i international handel, hvis man skal få succes med eksport.

Det drejer sig om at forstå kulturelle forskelle, når man skal sælge til turister fra andre lande, og hvordan man kan nemt selv kan researche emner som skostørrelsen i Canada, hvad drikker man i Kina til morgenmaden og hvilke betalingsmetoder er bedst online?

Kurset arrangeres i samarbejde med SIUA Innovation og den canadiske non-profit organisation Forum for International Trade Training (FITT).

Kurset foregår på Hotel Sisimiut 1. februar og er gratis. Læs mere på Arctic Circle Business' hjemmeside.

10. januar 2018

Penge til østgrønlandsk turisme

Bænke- og tidevandstrapper

Tidevandstrapper gør det nemmere for krydstogtsturister
at komme i land. Foto: Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervspulje til turistfremme i Østgrønland har uddelt 647.469,50 kroner til lokale projekter der skal skabe beskæftigelse indenfor turismen.

 Bedre adgang til bygderne er en forudsætning til at flere turister lægger vejen forbi, og det er af den grund at der er givet penge til anlæggelse af tidevandstrapper i både Tiilerilaaq og Kulusuk. Den nye tidevandstrappe i Tiilerilaaq er en del af et udviklingsprojekt som kommunen startede i 2016 sammen med Visit Greenland og Destination East Greenland.

 Der er også givet penge til opførelse af bænke, rundt omkring i Tasiilaq by. Terrænet i Tasiilaq – og for den sags skyld i resten af Østgrønland, er stejlt og det kan gøre det svært at komme rundt for turister. Med projektet opføres der ti bænke, der er udformet som de traditionelle østgrønlandske hundeslæder.

 Kommunen har også givet penge til Destination East Greenlands deltagelse i messerne Mid-Atlantic Tradeshow og Vest Nordens Travel Mart på Island.  Derudover har tre borgere i Tasiilaq fået betalt deres uddannelse til bådfører af puljen.

- Det er utroligt vigtigt, at vi får skabt nye arbejdsplader i Østgrønland, derfor glæder det mig meget at vi har kunne støtte disse initiativer, der helt sikkert vil skabe aktivitet indenfor turismeerhvervet, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz-Narup.

Tal fra Grønlands Statistik viser at, der indenfor de sidste ti år har været en langsom stigning i antallet af turister der kommer forbi Østgrønland. I 2017 var der 5.072 overnattende gæster i regionen Kommuneqarfik Sermersooq Øst.

Iværksætter-kursus

Tilbud til iværksættere i Nuuk

Maik Carreto vandt for et par år siden en
 iværksætterkonkurrence i Nuuk med sit isprojekt.
Sermersooq Business Council har netop søsat en kursuspakke, der skal hjælpe iværksættere godt i gang.

Kursuspakken består af en række seminarer, hvor lokale erhvervsfolk underviser i konkrete emner som bogføring og markedsføring.

Sermersooq Business Council fortæller, at man har udviklet kurset som en startpakke til alle, der vil realisere en virksomhedside.

Man kan læse mere om startpakken på Sermersooq Business Councils hjemmeside.