Projekt til milliarder

Mange udviklingsprojekter i Nuuk

Konferencen i Industriens Hus havde 80 deltagere,
der hørte om fremtidsplaner til milliarder i Nuuk.

Den grønlandske hovedstad Nuuk stiler mod at nå 30.000 indbyggere i år 2030. Inden da er der masser af projekter, der skal realiseres - blandt andet en ny bydel og ikke mindst den kommende Atlantlufthavn.

Kommunaldirektør Lars Møller Sørensen,
Kommuneqarfik Sermersooq, kan glæde sig over, at det
bliver nemt at finansiere Nuuks udvikling frem mod 2030.

- Renten over hele verden er lav, så vi har ingen udfordringer med at finansiere udviklingen af den grønlandske hovedstad, men der er udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

Det konkluderede kommunaldirektør Lars Møller Sørensen, Kommuneqarfik Sermersooq, da Dansk Industri i samarbejde med den grønlandske hovedstadskommune onsdag satte fokus på udviklingen af Nuuk. Det skete ved en konference med titlen "Nuuk Byudvikling - et projekt til milliarder".

Direktør Jens B. Frederiksen fra byudviklingsselskabet
 Siorarsiorfik (NCD) har mange projekter på vej.

Konferencen, der havde 80 deltagere, bød blandt andet på et oplæg fra direktør for Siorarsiorfik - Nuuk City Development,Jens B. Frederiksen, der fortalte om nogle af de mange byggeprojekter, som udviklingsselskabet er i gang med at udvikle.

Det drejer blandt andet om en ny byskole i Nuuk med plads til 1200 elever, en fordobling af kapaciteten på Hans Lynge-skolen i Qinngorput samt skole og daginstitutioner i den helt nye bydel Siorarsiorfik. Der skal også laves en vej eller tunnel til Siorarsiorfik. Siorarsiorfik er desuden involveret i en udvidelse af Nuuk Center, mange byggemodningsprojekter samt byggeri af flere boliger i samarbejde med det kommunale boligselskab Iserit.

Direktør Jacob Nitter Sørensen lover flere og billigere
afgange fra Nuuk til Danmark, når den nye lufthavn
står færdig.

Flere af konferencens oplæg koncentrerede sig om udviklingsmulighederne i forbindelse med Nuuks kommende storlufthavn, som af bestyrelsesformand Johannus Egholm Hansen fra KAIR blev betegnet som en gamechanger.

- Fremtiden vil byde på billigere flybilletter og flere afgange til Danmark, lovede direktøren for Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen.

Direktør Arnannuaq Gerstrøm fortalte om
generationsskiftet  i Usisaat med støtte fra blandt
 andet Vækstfonden og Greenland Business.

Endelig bød konferencen på et meget personligt oplæg fra Arnannguaq Gerstrøm fra transport-virksomheden Usisaat, der med hjælp fra blandt andre Vækstfonden og Greenland Business både er i gang med et generationsskifte og byggeriet af et helt nyt domicil.

Konferencen samlede deltagere fra byggebranchen, turistsektoren, politikere og embedsmænd samt investorrepræsentanter, så der var også rig mulighed for netværke og skabe nye kontakter.

Der blev også netværket på konferencen. Her er det direktør
John Rasmussen, Sikuki, sammen med MF Aaja Chemnitz Larsen, IA
 samt direktør Hans Bak, Upfront Communication.

Lars Møller Sørensen fik sig en snak om fremtidsplanerne
med direktør Thomas Hjort, Arctic Group.

Kampagne for bedre folkeskole

Børn skal lære noget

Grønlands Erhverv vil styrke den
 grønlandske folkeskole. Foto: GE

Grønlands Erhverv er netop gået i spidsen for en kampagne for en bedre grønlandsk folkeskole.

- Vores børn fortjener en bedre fremtid. Forudsætningen er, at de lærer noget i skolen, så de kan få en uddannelse, mener den grønlandske arbejdsgiverforening.

- I dag ruster folkeskolen ikke vores børn til fremtiden. Derfor henstiller vi til politikerne, at der igangsættes konkrete initiativer, som kan løfte niveauet i folkeskolen. Initiativer, vi ved er nødvendige, for at de kommende generationer får kompetencer til at varetage de job, der bliver skabt. Det sikrer udviklingen af samfundet, så Grønland bliver økonomisk selvbærende, og børnene får en god fremtid, skriver GE i en pressemeddelelse.

Det hedder videre i kampagneoplægget, at uddannelse er en afgørende faktor for at sikre Grønlands fremtidige arbejdsstyrke, vækst og dermed muligheden for at blive økonomisk selvbærende. Hvis børn og unge i Grønland ikke tager en uddannelse, kan de ikke besætte de arbejdspladser, der bliver skabt i lokalsamfundet gennem lokale, nationale og internationale investeringer.

- Derfor er det nødvendigt og altafgørende for Grønlands fremtid, at vi sætter ind for at forbedre folkeskolen, og derfor stiller Grønlands Erhverv sig i spidsen for kampen for vores børn fremtid. Hvis vores børn og unge tager en uddannelse, får de bedre mulighed for at skabe fundamentet for et godt liv og en bedre fremtid, skriver GE.

GE's kampagne kan følges på Facebook.

Grønlandsk-dansk samarbejde om børn

Penge fra Folketinget

Staten og Naalakkersuisut satser på bedre
 forhold for børnene i Østgrønland.

Folketinget afsatte i sidste uge 5,3 millioner kroner for resten af 2019. Pengene skal blandt andet bruges til et akutteam af socialrådgivere, psykologer og familiebehandlere, der kan bistå med sagsbehandling og behandlingsindsatser over for udsatte børn og unge i Tasiilaq samt en styrket behandlingsindsats til børn og unge i hele Grønland, som er ofre for seksuelle overgreb, oplyser Naalakkersuisut.

- Hjælpen fra Danmark, indsatserne fra Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold og de mange indsatser, som de frivillige organisationer har igangsat, supplerer hinanden meget fint. Det er mit håb, at mange børn vil opleve, at vi arbejder for at forbedre deres forhold, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen, og fortsætter;

- Jeg ved, at udfordringerne er store, men er overbevist om, at vi er på rette vej. Jeg bemærker ligeledes, at de igangsatte initiativerne svarer til de anbefalinger, som politiet netop er kommet med i deres rapport om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.

Læs mere her.

Samsejling forsinkes

Samarbejde i hård sø

Et af de tre skibe, der nu forsinkes, er
 Tukuma Arctica, der her er fotograferet på
det kinesiske værft. Foto: Royal Arctic Line

Den planlagte samsejling mellem Royal Arctic Line og islandske Eimskip er ramt af problemer. Premieren er derfor udskudt til andet kvartal næste år, meddeler Royal Arctic Line.

Royal Arctic Line og det islandske rederi Eimskip fik i april måned en officiel godkendelse om et Vessel Sharing Agreement fra den islandske konkurrencestyrelse til at etablere et vestnordisk samarbejde, der blandt andet omfatter samsejling mellem Grønland og Island.

 I forbindelse med samarbejdet har Royal Arctic Line og Eimskip købt tre nye atlantskibe i fællesskab – Royal Arctic Line ejer et af skibene, mens Eimskip ejer to, skibene bliver bygget i Guangzhou i Kina.

Under klargøring og prøvesejladser med det første af nye skibe har der været tekniske udfordringer med akselgenerator på Eimskips skib nummer 1. Det betyder forsinkelse af skibene til brug for samarbejdet. Der arbejdes på at sikre opstart tidligt i 2. kvartal 2020 i stedet for 1. kvartal som tidligere annonceret.

Glæde i Qeqqata

Afklaring i Kangerlussuaq

Kangerlussuaq fortsætter som civil og militær lufthavn.

- Endelig! Endelig bliv der nævnt hvad planerne er for Kangerlussuaq. Jeg er selvfølgelig glad for at vi er med under turismeudviklingen. Jeg er også meget tilfreds med at Staten har dokumenteret og stemplet, hvor vigtigt Kangerlussuaq er for vores land.

sådan lyder det fra en glad borgmester Malik Berthelsen i Qeqqata Kommunia efter at Naalakkersuisut og den danske stat har indgået en aftale om at bevare Kangerlussuaq lufthavn af hensyn til det danske forsvars aktiviteter i Grønland. Det bliver sandsynligvis forsvaret, der skal stå for den tiltrængte renovering af landingsbanen, men selve aftalen mangler fortsat detaljerne. Men det står klart, at Kangerlussuaq fortsætter som både militær og civil flyveplads.

- Med beslutningen om at fastholde den 2810 meter lange landingsbane i Kangerlussuaq kan borgerne, turistoperatører, mineoperatørerne, klimaforskerne og de mange andre erhvervsaktører i Kangerlussuaq nu igen begynde at investere i Kangerlussuaq vel vidende, at landets sikreste lufthavn fortsat kan anvendes af alverdens fly, lyder det fra borgmester Berthelsen.

- Jeg forudser en markant stigende investeringslyst i de kommende år fra især turismeerhvervet. De store dyre hoteller som skyder op overalt i Grønland og resten af verdenen har ingen turde investere i ved Kangerlussuaq, fordi der siden basens lukning i 1992 har været usikkerhed om Kangerlussuaqs fremtid.

Qeqqata Kommunia har i kommuneplanen udlagt arealer til hotel- og hytter langs Indlandsisvejen og til lodges i trofæjagtskoncessionsområder omkring Kangerlussuaq. Desuden har kommunen store planer om en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, ligesom kommunen nu har rykket for en afklaring om byggeri af en ny havn i Kangerlussuaq. Havnen har i en årrække været øverst på Naalakkersuisuts investeringsplaner på havneområdet.

Deltagerrekord

Netværksmøde midt i en ombygning

Der var stor interesse blandt ABN's medlemmer i
 Nuuk for at høre mere om XPloration Services.

Arctic Business Network kunne onsdag notere en lille rekord, da 17 medlemmer af netværket i Nuuk var på virksomhedsbesøg hos XPloration Services.

- Det er det bedste fremmøde i flere år, fortæller netværksleder Anders Læsøe, der havde arrangeret mødet.

Netværksmødet foregik i virksomhedens nye lokaler, der endnu fremstår lidt rustikke - og mødet blev på den måde nærmest et byggemøde med sodavandskasser på gulvet.

I de kommende kontorlokaler forklarede direktør Bent Olsvig Jensen om baggrunden for investeringen i bygningen og de forventninger, XPloration Services har til de nye muligheder.

Olsvig gav også en præsentation af sin virksomheds produktportefølje. Successen skyldes virksomhedens one-stop-shopping koncept, som de internationale junior exploration selskaber er begejstret for. Som råstofefterforsker i Grønland behøver udelukkende at entrere med XPloration Services, så er alle praktiske logistiske udfordringer løst – alternativet er at entrere med flere forskelle underleverandører.

- XPloration Services strategiske indsatser – hvoraf den nye bygning er en af – udspringer af ønsket om at imødegå explorationbranchens volatile natur. Aktiviteten stiger hurtigt og falder igen hurtigt, hvilket giver praktiske udfordringer med for eksempel at fastholde og udvikle kompetencer og kapaciteten af medarbejderne. Vi forsøger derfor at finde områder, der kan udligne de store udsving i exploration-aktiviteterne – og dermed opnå en mere udjævnet og mere forudsigelig drift, forklarede direktør Bent Olsvig Jensen.

Grønlandsk kørekort: Nye regler i Danmark

Kørekort på to timer

Avgo Sørensen fra Horsens blev den første til at
erhverve køreret på grønlandsk kørekort i Danmark
 efter de nye regler. Foto: Privat

Det er blevet nemmere at bruge det grønlandske kørekort i Danmark. Fra 1. september skal fastboende grønlændere i Danmark ikke længere til køreprøve, hvis de vil køre bil i landet.

Tidligere skulle man til køreprøve for at få et dansk kørekort efter tre måneders ophold i Danmark, men nu skal man bare have to køretimer. Og så er det ellers bare ud på landevejene med det grønlandske kørekort i handskerummet sammen med en attest fra kørelæreren.

- Den nye bekendtgørelse siger, at de to timer med en kørelærer skal sikre, at de grønlandske bilister får prøvet at køre både i tæt bytrafik, på landeveje og på motorveje, fortæller kørelærer John Møller fra køreskolen 1.Drive i Horsens, der allerede efter to uger med de nye regler har sikret, at tre grønlændere nu kan bruge det grønlandske kørekort i Danmark.

Efter de to køretimer skal kørelæreren underskrive en blanket, som de grønlandske bilister skal medbringe sammen med kørekortet.

De nye regler gælder kun, hvis man vil bruge sit grønlandske kørekort. Hvis man ønsker kørekortet byttet til et dansk kørekort, skal man fortsat til en køreprøve.

Paskontrol på Station Nord

Service for forskere og råstoffolk

Nu er Station Nord også grænseovergang.
 Foto: Forsvaret.dk

Hvis man rejser til Nordøstgrønland fra Svalbard, kan det nu ske i overensstemmelse med Schengen-reglerne, fortæller Forsvarskommandoen.

Station Nord i Nordøstgrønland er nu blevet godkendt til at være grænseovergangssted i Schengen. På grund af de ekstraordinære forhold i Nordøstgrønland, både geografisk og befolkningsmæssigt, er politimyndigheden uddelegeret til Forsvaret, som er til stede i nationalparken. Det vil derfor også være Forsvaret, der gennemfører grænsekontrollen i overensstemmelse med gældende regler.

Forsvarets medarbejdere på Station Nord er nu uddannet og klar til at kunne gennemføre grænsekontrol. Grænsekontrollen udføres indledningsvis af Grønlands Politi, der laver en administrativ kontrol af de indrejsende i relevante registre, hvorefter Forsvaret udfører paskontrol ved ankomst til Station Nord.

Siden godkendelsen har Forsvaret, Rigspolitiet og Grønlands Politi udarbejdet retningslinjer og uddannet de personer, der skal stå for grænsekontrollen. I det daglige bliver det Arktisk Kommandos medarbejdere på Station Nord, der kommer til at udføre den praktiske del af opgaven i koordination med Rigspolitiet og i samarbejde med Grønlands Politi.

Jobskifte

Aarhus Havn skal have ny direktør

Jakob Flyvbjerg Christensen forlader Aarhus
 Havn efter seks år på direktørposten.

Direktør Jakob Flyvbjerg Christensen på Aarhus Havn har meddelt, at han fra årsskiftet tiltræder som administrerende direktør i energiselskabet Verdo, som har hovedkontor i Randers.

Flyvbjerg har de seneste seks år ledet Aarhus Havn - blandt andet i de forhandlinger, som har ført til, at Royal Arctic Line fremover også vil bruge denne havn.

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer, men selvfølgelig er det samtidig vemodigt at skulle sige farvel til de medarbejdere og samarbejdspartnere, jeg har haft stor glæde af at arbejde sammen med i de seneste år,  siger Jakob Flyvbjerg Christensen i forbindelse med jobskiftet.

-
Samtidig er jeg stolt over at aflevere Aarhus Havn som en mere agil, mere kommerciel og mere overskudsgivende virksomhed. Aarhus Havn har en plan - vi har vedtaget en ny strategi, der løber frem til 2024, og vi er i gang med flere havneudvidelser, der rækker mange år ud i fremtiden,

Designtalent

Pris til grønlandsk designer

Aviaaja Ezekiassen forener dansk og
 grønlandsk design-tradition.

Aviaaja Ezekiassen, arkitekt og designer, som er opvokset i Nuuk, har netop modtaget Design Awards Talentpris 2019.

Det skete for hendes arbejde med at udvikle og bygge stolen Paarluni Qajartorluni - Paddle Oar - der er inspireret af formen på en grønlandsk qajaq-åre. Aaviaja Ezekiassen forklarer designet på sin stol som et symbol på den moderne grønlænder: - Før sad vi i kajakker; nu sidder vi i stole.

I begrundelsen for den fine pris hedder det:"Dansk/grønlandske Aviaaja arbejder på tværs af brancher med både møbeldesign, arkitektur og kunst. Hun har arbejdet meget med den grønlandske kultur og designarv og måder at retænke, hvordan vi opfatter den. Missionen er overordnet at forene dansk og grønlandsk design-tradition."

- Det er vildt! Jeg er glad, stolt, beæret og ydmyg, skriver Aviaaja Ezekiassen på Facebook i en kommentar til prisen.