16. august 2019

Hjælp til brandfolk

CSR i praksis

Royal Greenland praktiserer CSR i 
forbindelse med den store fjeldbrand ved Sisimiut. 
Foto: Finn Lynge Frederiksen & Aagga Storch 
Royal Greenlands ledelse i Nuuk samt medarbejderne på Royal Greenlands fabrik i Sisimiut er i disse dage med til at organisere levering af mad til frivillige medhjælpere samt sejlads af frivillige medhjælpere til naturbrandområdet i Sisimiut.

Det er 59-årige Aagga Storch, der arbejder på fabrikken i Sisimiut, der har taget initiativ til indsatsen:

- Først kontaktede jeg brandstationen i Sisimiut og tilbød min hjælp. Siden tog jeg igennem facebook et initiativ til at samle mad ind. Jeg kontaktede i den forbindelse Royal Greenlands ledelse i Nuuk, der venligt tog imod min henvendelse, og tilbød levering af sandwich af pillede rejer, siger Aagga Storch, der er taknemlig over at kunne hjælpe de hårdtarbejdende brandfolk.

Også fire medarbejdere i Royal Greenland Sisimiut har frivilligt valgt at fragte mad og drikkelse til brandmænd og frivillige i naturbrandområdet.

 - I går sejlede vi, i alt ti frivillige brandfolk og køkkenhjælpere til naturbrandområdet, med Royal Greenlands båd ”Aqqaluk”. Under to sejladser fragtede vi også Royal Greenlands sponsorater i form af sandwich, sodavand, vand, chokolade samt småkager til de hårdtarbejdende brandfolk og frivillige, fortalte key-user i Royal Greenlands fabrik i Sisimiut, Finn Lynge Frederiksen onsdag.

Efter at 38 danske brandfolk fra Beredskabsstyrelsen natten til onsdag ankom til brandstedet, har beredskabschef Ole Kreutzmann fra Qeqqata Kommunia besluttet at sende de frivillige brandfolk hjem, men man fortsætter "madmor-ordningen", som det kaldes.

- De frivillige har formået at stoppe branden, inden den nåede hytterne i området, og det skal de have en stor tak for. Tak er et fattigt ord. Nu er beredskabet fra Danmark kommet, og vi er begyndt at sige nej tak til at få flere frivillige, siger Ole Kreutzmann til KNR.

Borgmesterløb

Morgenfrisk topmøde

To morgenfriske borgmestre på løbetur. Foto: Privat
Nuuk er i øjeblikket vært for AalborgDage i Nuuk med mange arrangementer - både på det formelle og uformelle plan.

Torsdag morgen benyttede Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen lejligheden til en frisk morgentur og rundvisning  i Nuuks gader sammen med fungerende Sermersooq-borgmester Ujo Petersen.

- Vi i Kommuneqarfik Semersooq sætter stor pris på vort samarbejde med Aalborg Kommune. Det er mere end en fragtforbindelse der forbinder vore to kommuner, siger Uju Petersen.

- Samarbejdet har gavnet både borgerne og erhvervslivet i begge kommuner, samt de politiske organisationer såvel som kulturlivet.

Aalborg-dage afholdes hvert andet år, hvor Nuuk og Aalborg skiftes til at være vært. Dette års stort anlagte program byder blandt andet på en erhvervskonference med temaerne arbejdskraft, rekruttering, opkvalificering og uddannelse. Dernæst er der virksomhedsbesøg og en politisk workshop på programmet.

Lørdag aften den 17 august er der venskabskoncert i Katuaq med Aalborg symfoniorkester, Josef Lund Josefsen, Nina Kreutzman og Arnannguaq Gerstrøm, hvor Arnannguaq Gerstrøm har komponeret et værk specielt til lejligheden. Billetter fåes i Katuaq, og der er gratis entré.

Lufthavnskontrakt indgået

Nu fanger bordet

Kontrakten omfatter ikke nye lufthavnsbygninger.
Der bliver licitation på bygningerne næste år, oplyser KAIR.
Kalaallit Airports International A/S og Munck Gruppen A/S har indgået hovedentreprisekontrakterne om anlæggelse af nye landingsbaner i Nuuk og Ilulissat, skriver lufthavnsselskabet i en pressemeddelelse.

Begge landingsbaner vil være på 2.200 meter, og vil blandt andet være udstyret med ILS, som er præcisionslandingsudstyr, der muliggør landinger ved nedsat sigtbarhed, og som således vil forbedre lufthavnenes regularitet.

Der er fortsat politisk uro om aftalen i Grønland. Underskrifterne blev sat i København, selv om det ellers var planen, at det skulle være sket ved en offentlig ceremoni i Nuuk. Sikkert derfor understreger Kalaallit Airports International også i pressemeddelelsen, at entreprisekontrakterne er indgået i henhold til og inden for rammerne af den af Inatsisartut i 2018 vedtagne anlægslov.

Munck Gruppen A/S igangsatte allerede straks efter, at der var opnået enighed om kontrakterne i juli måned, mobiliseringen af de to lufthavnsprojekter, og de egentlige anlægsarbejder starter efter planen senest 1. oktober 2019. Begge lufthavne skal efter planen stå færdige i slutningen af 2023.

Lufthavnsbygningerne i begge lufthavne udbydes efter planen i 2020, og vil omfatte tidssvarende og moderne lufthavnsterminaler, nye kontroltårn, og nye servicebygninger. Også disse skal efter planen stå færdige i slutningen af 2023.

13. august 2019

Storbrand ved Sisimiut

38 danske brandfolk til Sisimiut

Beredskabsstyrelsen har offentliggjort dette
satellitfoto af brandstedet. Sisimiut ligger cirka
10 km vest for området. Foto: Sentinel2
Beredskabsstyrelsen sender tirsdag eftermiddag 38 brandfolk til Sisimiut for at assistere ved en storbrand i fjeldene nær Sisimiut. Assistancen kommer, efter at Beredskabskommissionen for Grønland i weekenden bad om hjælp til slukningsarbejdet.

Branden har stået på siden begyndelsen af juli - og i første omgang troede det lokale beredskab, at det var lykkedes at slukke ilden. Men ilden har gravet sig ned - og nu er branden blusset op i så voldsomt omfang, at røgen har bredt sig de godt ti km fra brandstedet i bunden af Kangerluarsuk Tulleq til Sisimiut.

Det lokale beredskab arbejder på at undgå, at branden breder sig til mange hytter i området, men mandag måtte man se i øjnene, at flammerne havde taget to hytter, der var under opførelse.

Branden foregår højt oppe i fjeldet.
 Foto: Basse Vængtoft, Beredskabsstyrelsen
- Slukning af branden er vanskeliggjort af, at det ikke er kun overfladen, der brænder, men også underlaget.Derfor er det svært at bekæmpe branden, da brandens placering er højt oppe i fjeldet og er svær at nå med vand. Brug af helikopter slukker ikke branden i underlaget, oplyser indsatsleder Poul Olsen fra Qeqqata Kommunia.

I øjeblikket deltager 15 brandfolk fra Qeqqata Kommunia, 10 fra Avannaata og yderligere op imod 20 frivillige fra Sisimiut i slukningsarbejdet. Den danske beredskabsstyrelse sendte i weekenden to eksperter til området.

Røgen ligger tæt omkring Sisimiut.
Foto: Qeqqata Kommunia
Og nu følger altså yderligere 38 brandfolk, der tager af sted fra Flyvestation Karup tirsdag eftermiddag. De 38 brandfolk er værnepligtige, frivillige og ansatte fra alle Beredskabsstyrelsens beredskabscentre samt to frivillige fra kommunale redningsberedskaber. De indsættes i regi af Arktisk Beredskabsstyrke og vil være selvforsynende med materiel og indlogering. Forsvaret og Arktisk Kommando yder støtte i form af blandt andet transport til indsatsstedet.

Indsatsen ventes at vare to uger og finansieres af Forsvarsministeriet.

Efter at røgen i weekenden nåede ud til kysten og Sisimiut har den grønlandske landslæge udsendt følgende meddelelse:

Røgen fra naturbranden er ikke giftig, men den kan påvirke personer med astma og andre lungesygdomme. Kommer der større mængder røg ind over et beboet område anbefales det at søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse eventuel ventilation i bygningen.

Bæredygtig erhvervsudvikling

Fokus på de grønlandske iværksættere

Iværksætterne skal pitche deres projekter
 ved Nukiga Erhvervsdage 2019. 
Direktør Morten Larsen fra Nukiga er netop i gang med at lægge sidste hånd på programmet til Nukiga Erhvervsdage 2019, der finder sted i Aarhus i 9. og 10. september. Temaet for erhvervskonferencen er ”Bæredygtighed gennem dialog” og målet er at styrke det grønlandske iværksætteri.

Konferencen byder på oplæg af blandt andre Juliane Henningsen (direktør i Arctic Circle Business), folketingsmedlem for IA Aaja Chemnitz Larsen , Jacob Nitter Sørensen (direktør i Air Greenland), Michael Binzer (direktør i VisioBox), Martin Breum (Journalist og forfatter) og Lill Rastad Bjørst (lektor Ph.D. ved Aalborg Universitet).

NUKIGA arbejder for at styrke iværksætteri og startups i Grønland ved at sætte fokus på samarbejde, videndeling og nye partnerskaber.

- Vi satser blandt andet på et tæt samarbejde med andre initiativer i den grønlandske iværksætterverden, så vi ved fælles hjælp kan skabe størst mulig værdi for iværksætterne. Det er erhvervsdagene et godt eksempel på, fortæller Morten Larsen.

- Derfor er iværksætterne også en vigtig del af konferencen. Sidste år deltog en lille snes grønlandske iværksættere i konferencen, hvor de fik lejlighed til at præsentere deres forretningside for investorer og rådgivere.

Den ide gentager Nukiga i år. Foreløbigt er der truffet aftale med moskusuld-producenten Qiviut fra Sisimiut, Tasermiut Camp South Greenland fra Nanortalik, South Greenland Boat Charter ligeledes fra Nanortalik og Inua Care fra Qaqortoq.

Se hele programmet her.

Sermersooq sparer penge

Kommune følger loven

Kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen: Sermersooq
sparer penge ved at bruge den nye grønlandske udbudslov.
Kommuneqarfik Sermersooq følger den nye grønlandske udbudslov, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Nu er det næppe en stor nyhed, at en kommune følger lovgivningen, men kommunen har også sparet penge på at følge loven:

- Gennem de seneste fire år har Kommuneqarfik Sermersooq arbejdet med en klar indkøbspolitik, hvor alle vareindkøb og tjenesteydelser har været i offentligt udbud. Det har skabt væsentlige besparelser i kommunekassen, siger kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq, Lars Møller-Sørensen.

 Målet med loven er skabe konkurrence, så alle leverandører kan byde på opgaverne, og at sikre, at handler med det offentlige foregår på baggrund af saglige kriterier.

I EU har lignende lovgivning betydet stor interesse for at deltage i offentlige udbud. Den øgede konkurrence sparer den offentlige sektor for millioner af kroner, som så kan bruges til at øge kvaliteten af andre velfærdsområder, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq.

Og at der er kontante besparelser at hente, kan facilitychef i Kommuneqarfik Sermersooq Gerth Jakobsen stå inde for:

- Gennem de seneste 4 år, har vores indkøbspolitik skabt en årlig besparelse på 16 millioner kroner. Det har også resulteret i færre leverandører, færre men bedre sortimenter og en e-handelsløsning. Hvad der er mindst lige så vigtigt, har det også betydet, at vores institutioner bruger mindre tid på indkøb og mere tid på deres kærneopgaver.

AalborgDage i Nuuk

Politik, erhverv og kultur

Aalborg Symfoniorkester har taget turen til
 den grønlandske hovedstad for at
deltage i AalborgDage i Nuuk. Foto: ASO
Onsdag og ugen ud vil stå i Aalborgs tegn i Nuuk, når AalborgDage i Nuuk løber af stabelen.

Årets program indeholder politiske aktiviteter, erhvervsarrangementer herunder en erhvervskonference, virksomhedsbesøg og muligheder for B2B møder. Den kulturelle del af AalborgDagene byder på noget ganske særligt, blandt andet ved deltagelse af Aalborg Symfoniorkester.

AalborgDage i Nuuk er en begivenhed venskabskommunerne Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune organiserer hvert andet år. Begivenheden skifter mellem Aalborg og Nuuk.

Formålet med dagene er at sætte fokus på fremtidige muligheder i et fortsat samarbejde på tværs af sektorer, landegrænser og organisationer. Programmet for dette års AalborgDage i Nuuk er tredelt med et politisk-, et erhvervsmæssigt-, og et kulturelt spor.

Se hele programmet her.

8. august 2019

Stor interesse for vandprojekter

16 ansøgninger

Stor interesse for at udvinde grønlandsk vand.
Naalakkersuisut har ved ansøgningsfristens udløb den 1.august modtaget i alt 16 ansøgninger fra syv forskellige selskaber til koncessioner til udvinding af vand og is i Vestgrønland.

Udbudsrunden udspringer af Strategien for eksport af is og vand fra 2018. Strategien indeholder 21 anbefalinger og er bygget op omkring tre hovedspor. Et centralt hovespor i strategien har været kortlægning af egnede og relevante vandforekomster fra smeltende gletsjere.

Derfor er fem  områder udvalgt blandt andet på baggrund af undersøgelser foretaget af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) på vegne af Departementet for Erhverv, Energi og Forskning. Lokaliteterne er udvalgt, da der her løber rent vand ud i store mængder, og da områderne er let tilgængelige. Et udvindingsområde ligger ved Paamiut, to andre nær Nuuk og yderligere to ved Maniitsoq.

Departementet for Erhverv, Energi og Forskning vil nu sammen med relevante myndigheder gennemgå de mange ansøgninger, inden Naalakkersuisut giver de endelige tilladelser.

Silende regn i Tivoli

Grønland i Tivoli

Grønland i Tivoli 2019 vil blive
husket for de mange regnbyger.
Den 31. juli og 1. august løb blev Grønland i Tivoli gennemført for 43. gang.

Arrangementet var som altid en succes - også selv om begivenheden var betydeligt udfordret af regn. Ved arrangementets afslutning anslog koordinator Jakob Søvndahl Skovaa, at der havde været mindst 10.000 besøgende i de to dage.

Grønland i Tivoli bød på et omfattende underholdsningsprogram med grønlandske kunstnere - og så var der masser af salgsboder med grønlandske produkter. Særligt de grønlandske designere havde god omsætning, men også KNI, der solgte grønlandske retroprodukter, skibskiks og ikke mindst Araba - Kalaallit Nunatta Kaffia - noterede en fin omsætning.
Tivolis maskot - Rasmus Klump - havde grønlandsk anorak.
For 12. år i træk var Carsten Siegstad konferencier
ved det store Tivoli-arrangement.


KNI havde stor succes med salget af grønlandske retro-produkter.

Fortsat kulmine på Svalbard

Historiske kulminer afvikles

Kulminedrift var tidligere hovederhvervet på Svalbard.
 Nu er det turisme og forskning. Foto: Wikipedia
Det norske Storting besluttede i 2017 at afvikle det statsejede selskab Store Norskes kulminer på Svalbard. Beslutningen blev taget i lyset af faldende kulpriser og miljøhensyn.

Selskabet havde tre miner i drift - og afviklingen og oprydningen i de to af minerne, Svea og Lunckefjell, er nu i gang.

Den tredje mine, Gruve 7, vil fortsat være i drift i yderligere tyve år, da den leverer kul til energifremstillingen på Svalbard. Minen er skilt ud i sit eget selskab, Store Norske Gruveselskab, med 50 ansatte. Dette selskab beskæftiger sig også med udlejning af personale og mineudstyr til andre selskaber. Det forventes, at Gruve 7 er endelig tømt om 20 år - og dermed er det slut med kuludvindingen på øerne i Polarhavet, skriver den norske erhvervsavis E24.

Store Norske Spitsbergen Grubekompani hadde i 2017 et underskud på 2,5 milliarder norske kroner. I 2018 endte årsresultatet på 26,9 millioner kroner.