12. november 2018

Storbrand i Iqaluit

Fødevarer må flyves ind

Storbrand ødelagde Iqaluits vinterforsyninger.
Foto: Iqaluit Fire Department
Hovedstaden i Nunavut, Iqaluit, der er en lukketvandsby, blev torsdag ramt af en katastrofe, da en storbrand ramte North West Companys NorthMart, der står for over halvdelen af vareforsyningen til den 8.000 indbyggere store by.

Branden ødelagde både supermatkedet og det tilhørende pakhus, der netop var fyldt op for vinteren. Det har skabt frygt for især forsyningen af fødevarer og medicin til Iqaluit i de kommende måneder.

North West Company meddeler til Nunatsiaq News, at selskabet øjeblikkeligt er gået i gang med at finde nye midlertidige lokaler i tillæg til de fire mindre døgnkiosker, selskabet driver i byen. Desuden har man indledt et samarbejde med konkurrenten Arctic Ventures, der driver byens andet store supermarked.

NorthMarth er Iqaluits største butik, der sælger alt fra dagligvarer, elektronik, tøj og medicin. Branden udløste umiddelbart en hamstringsbølge i Arctic Ventures noget mindre butik.

Befolkningen i Iqaluit frygter, at branden vil føre til højere fødevarepriser, men chefen for NorthMart, Alex Yeo, siger til CBS News, at selskabet lover, at priserne ikke vil stige, selv om man bliver nødt til at flyve forsyninger ind til Iqaluit.

Iqaulit var torsdag ramt af i alt seks brande. Politiet har anholdt og sigtet en mindreårig pige i forbindelse med branden.

For to måneder siden blev NorthMarth's butik i Happy Valley - Goose Bay ramt af en brand. Butikken blev hastigt genopbygget og åbnede igen 1. november.


Sponsoraftale forlænget

Penge til sportstøj

Grønlands Idrætsforbund scorer penge til sportstøj.
Royal Unibrew og Grønlands Idrætsforbund har indgået en ny tre-årig sponsor- og samarbejdsaftale.

De primære elementer i aftalen er uddelingen af de traditionsrige årlige Faxe Kondi legater, som tildeles Årets træner, Årets leder og Årets idrætsperson. Derudover fortsætter Faxe Kondi Puljen, som får tilført flere penge i den nye aftale. Faxe Kondi Puljen åbner mulighed for klubberne til at ansøge om penge til indkøb af klub- og sportstøj tre gange årligt via Grønlands Idrætsforbund.

- Vi er glade for aftalen, fordi den giver flere penge direkte til klubberne. Faxe Kondi Puljen er en fantastisk mulighed for alle klubberne til at få sponsoreret sportstøj, siger GIF-formanden Nuka Kleemann.

Aftalen mellem Faxe Kondi og GIF løber i 2019, 2020 og 2021.

Island, Færøerne og Grønland udveksler erfaringer

Vandkraften skal benyttes mere

Stort potentiale i vandkraft.
I sidste uge holdt Nukissiorfiit et temamøde om vandkraft. På mødet blev der udvekslet viden og erfaringer med samarbejdspartnere og nabolande

Temamødet skal ses som et væsentligt bidrag til at optimere anvendelsen af vandkraft både nu og i fremtiden i Grønland, skriver Nukissiorfik på sin hjemmeside.

I de kommende år skal vandkraft benyttes endnu mere end i dag. På temamødet drøfter Nukissiorfiits medarbejdere med ansvar for vandkraft mulighederne for udvikling og udvidelse af vandkraftforsyningen med eksterne samarbejdspartnere og forsyningsselskaber fra Færøerne og Island.

 Nukissiorfiit undersøger mulighederne for øget brug af vandkraft på tre hovedområder: Nye større vandkraftværker til byer uden vandkraftforsyning, udvidelse af eksisterende vandkraftværker og nye mindre vandkraftværker til forsyning af bygder

EU forsinker grønlandske droneregler

Nye droneregler lader vente på sig
Grønland venter på Danmark, der venter på EU, før
 der kan indøres nye droneregler.
Allerede sidste år vedtog Inatsisartut en anordning om ikraftsættelse af forskellige ændringslove til luftfartsloven. Anordningen indebærer blandt andet indførelsen af de droneregler, der blev indført i Danmark ved en lov om ændring af luftfartsloven i 2016.

 Efter anordningen vil disse droneregler dog først træde i kraft i Grønland efter Transport-, Bygnings- og Boligministeren træffer bestemmelse herom. Dette kan først ske, når der er udarbejdet en bekendtgørelse om droneflyvning i Grønland med hjemmel i ændringsloven. Dette er endnu ikke sket. Det skyldes, at de danske droneregler snart kan forventes ændret, som følge af kommende EU-regler på området. Disse vil få forrang for de regler, der gælder i Danmark. EU-reglerne forventes i 2019.

 Dermed er det mest hensigtsmæssigt at indføre det kommende regelsæt i Grønland i 2019, frem for det nuværende danske regelsæt, som står for at skulle udskiftes. Dette betyder at BL 9-4 fortsat vil være gældende for Grønland, indtil de nye regler kan træde i kraft – forventeligt i 2019,skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

7. november 2018

Årsmøde

Pitch af nye projektideer

Arktiske forskere holder årsmøde.
AAU samler sine arktiske forskere en gang om året. Det sker i år den 16. november kl. 12.00-16.30 på Aalborg Universitet på Rendsburggade 14, niveau 3, lokale 3.429.

På AAU Arctic årsmødet mødes forskere inden for det arktiske og deler erfaringer. I år er fokus på et styrket samarbejde i det arktiske forskningsmiljø, samt pitch af nye projektideer.

Leder af AAU Arctic, Anne Merrild Hansen ser frem til dagen:

- Der sker så meget indenfor den arktiske forskning i disse år. Aalborg Universitet har meget at byde på, så også hos os er det et forskningsfelt i vækst. På AAU Arctic årsmødet samles forskerne på tværs af fakulteter, og der er en summen af snak og grin om forskningsprojekter og nye ideer.

Andre emner på årsmødet vil være muligheder inden for forskningen i Arktis i form af forskellige platforme og forskningsprojekter. Inden for samarbejder er der fokus på arktiske aktiviteter som Hindsgavl-mødet, ISAAFFIK, The Arctic Gateway, Arctic Circle Assembly og samarbejde med Arktisk Kommando.

Forud for årsmødet afholder AAU Arctic desuden et Ph.d. Forum med erfaringsudveksling og dialog fra kl. 10.30- 12.00.

AAU Arctic er Aalborg Universitets tværgående platform for Arktis-relateret forskning. AAU Arctic har i øjeblikket tilknyttet omkring 50 forskere, der alle arbejder med det arktiske område i deres forskning.

Se det fulde program her.

Nye købmænd

KNI har succes med intern uddannelse

KNI uddanner nye købmænd.
12 købmandselever på KNI A/S´ interne uddannelse Niuertunngorniarneq fiksøndag den 4. november bevis på, at de har gennemført købmandsuddannelsen.

Holdet er det fjerde, som gennemfører, siden uddannelsen blev startet i 2015. Således er der nu i alt 48 som har gennemført Niuertunngorniarneq, uden at nogen er stoppet og alle har bestået eksamen, noterer KNI med tilfredshed i en pressemeddelelse.

Afgangseleverne fik både ros og formanende ord med på vejen fra KNIs administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen:

- En moderne KNI – hvor kunden er sat i centrum – med dygtige og kompetente medarbejdere. Det er det, som vi ønsker at skabe. Det er jer, som skal være med til at realisere denne vision. Det er jer, med jeres gode lederskab som skal gå foran jeres medarbejdere og bl.a. udnytte deres kompetencer på den rigtige måde og derigennem opnå bedre resultater. Det er jer, som skal være med til at skabe lysere fremtid for KNI.

Tilbagegang i syd

Befolkningsforskydninger

Færre indbyggere i både Kommune Kujalleq
 og i hele Grønland, men fremgang i Kommune Qeqertalik
 og i Kommuneqarfik Sermersooq..
Kommune Kujalleq er nu landets mindste kommune, meddeler Grønlands Statistik.

I årets 3. kvartal faldt folketallet i Kommune Kujalleq med 107 personer til i alt 6.466. Da folketallet i Kommune Qeqertalik samtidig steg med 51 blev Kommune Kujalleq for første gang den af landets kommuner der har lavest folketal. I Kommune Qeqertalik bor der nu 6.573 mennesker.

Kommuneqarfik Sermersooq fortsætter væksten og kunne i oktober notere sig for 22.949 indbyggere og er således meget tæt på at runde de 23.000.

1. oktober 2018 boede der 55.894 personer i Grønland. Det er 17 flere end 1. januar i år, og 5 færre end for et år siden.

Samarbejde mellem forskere, fiskere og fangere

Flot pris til Grønland

Glæde over miljøpris. Foto; NM/Johannes Johnsson
Naturressourcerådet i Attu vandt mandag Nordisk Råds miljøpris, fordi fangere og fiskere i Attu igennem rådet har, dokumenteret deres observationer af naturen og aktivt spillet ind med deres omfattende lokalviden ved blandt andet at foreslå nye forvaltningstiltag og bidrage til en række forskningsprojekter.

I begrundelsen for prisen hedder det blandt andet:

Fangere og fiskere i Attu-området i Vestgrønland har i en årrække deltaget i det lokale Naturressourceråd på forbilledlig vis. De har dokumenteret deres observationer af naturen og aktivt spillet ind med deres omfattende lokalviden ved blandt andet at foreslå nye forvaltningstiltag og bidrage til en række forskningsprojekter. 

 Naturressourcerådet i Attu blev etableret i 2014 og er et af 5 lignende råd, som er mest aktive i Grønland. Rådene opererer under det offentlige PISUNA-program (PISUNA er forkortelse af det grønlandske navn Piniakkanik sumiiffinni nalunaarsuineq (dansk: dokumentation og forvaltning af de levende ressourcer)), som blev etableret i 2009. 

Programmet har til formål at styrke involvering af borgerne i dokumentation og forvaltning af miljøet og de levende ressourcer på en lettilgængelig og innovativ måde. Naturressourcerådenes observationer i PISUNA demonstrerer, hvordan demokratisk borgerinddragelse fremmer viden om havmiljøet, styrker forvaltningen og øger lokalbefolkningens ansvar og ejerforhold til miljø og natur. Naturressourcerådene skaber et socialt fællesskab, som fremmer dialog og samarbejde mellem borgere, videnskab og forvaltning. Initiativet har allerede inspireret lignende projekter i blandt andet Finland og Rusland og vil kunne udbredes til mange andre lande og brancher, til havs og på land, både i og uden for Arktis, til fordel for natur og miljø

Det er anden gang Grønland vinder Nordisk Råds Miljøpris og at det sker som et resultat af målrettet samarbejde mellem den lokale viden og videnskaben vækker glæde såvel i Attu som i Nuuk.

 - Der er fantastisk at se et så konstruktivt samarbejde mellem fiskere og fangere og biologer, og det gør mig stolt af mit land. Det viser at vi har mulighederne for at for at udvikle innovative initiativer, som hele verden kan lære af”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemniz Narup.



2. november 2018

Succesfyldt møde med Island

In Cod They Trust

Deltagerne i delegationsrejsen til sagaøen Island.
Foto: Arctic Consensus
- Torsk er et nøgleprodukt i det islandske erhvervsliv, og det er spændende at se, hvordan man arbejder med at udnytte hele fisken i produktionen.

Det fortæller Arctic Business Networks netværksleder Helle Rathke Andersen, efter at hun forrige uge besøgte Island sammen med nogle af netværkets medlemmer. Det skete på en delegationsrejse, som ABN var medarrangør af.

Iceland Ocean Cluster arbejder intenst med at udnytte
 torskeressourcen til sidste bid. Foto: Arctic Consensus
De 19 deltagere i turen besøgte blandt andre Iceland Ocean Cluster, der er et netværk af 52 virksomheder, der gennem forskning, iværksætterstørre og andre aktiviteter satser på at styrke udnyttelsen af torskeressourcen. Man er kommet langt og bruger i dag cirka 80 procent af torsken. Netværket arbejder også på andre områder om bedre udnyttelse af ressourcerne, blandt andet fremstiller man tasker af gamle sejl.

Torsk er også et nøgleprodukt for den forskning og vidensudvikling, der foregår i Matis - en vidensinstitution, der samler forskning, universitetsuddannelse og samarbejde med erhvervslivet.

Delegationen besøgte den danskejede virksomhed Orbicon Arctic, hvor direktør Michael Mørch fra Nuuk gav et godt indblik i, hvordan det er at drive virksomhed i Island, når man kommer udefra. Det blev fremhævet, at Island har en god lovgivning vedrørende udenlandsk arbejdskraft, og at den islandske arbejdskraft er både veluddannet og nem at rekruttere. Blandt udfordringerne er sproget og den kendsgerning, at det islandske marked er meget relationsbaseret.

Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune var
vært ved en netværksmiddag. Her byder borgmester
 Asii Chemnitz Narup velkommen. Foto: Arctic Consensus
Island spiller en stor rolle i den nordatlantiske logistik - og det blev derfor også til besøg på havnen i Reykjavik, der er kæmpestor og placeret på flere forskellige lokationer i den islandske hovedstads periferi, ligesom man besøgte Royal Arctic Lines tætte samarbejdspartner, Eimskip.

- Det har været en spændende og lærerig tur. Delegationsrejser er en rigtig god anledning til at networke - og det gav også denne tur anledning til. Derudover var rejsen et spændende møde med en økonomi i rivende udvikling og et samfund fuld af optimisme og tro på fremtiden, fortæller Helle Rathke Andersen.

Ny olieforskning i Grønland

Kinesisk interesse

Kinesisk interesse for grønlandsk olieefterforskning
på Disko og Nuussuaq. Foto: Wikipedia
Flere kinesiske olieselskaber er interesseret i at begynde olieefterforskning i Grønland. Det skriver Danmarks Radio, efter at naalakkersuisut for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen besøgte Kina i forrige uge. Turen var et erhvervsfremstød, som skal være med tit at åbne det kinesiske marked op for forskellige grønlandske erhvervssektorer.

- De kinesiske selskaber har efterfølgende bedt om  møder for at høre nærmere, blandt andet om konkrete licenser, som Grønland planlægger at udbyde i 2021, siger departementschef Jørn Skov Nielsen til DR.

De kinesiske olieselskaber er China National Petroleum Corp og China National Offshore Oil Corp, der begge er statsejede.

Den kinesiske interesse kommer, efter at de grønlandske oliedrømme har været på vågeblusset siden oliepriserne faldt for snart ti år siden. Det har hidtil været vurderingen, at offshore olieudvinding i Arktis kræver en pris på mindst 100 dollars tønden. Den kinesiske interesse er dog rettet mod olieefterforskning på land på Disko og Nuussuaq-halvøen, hvor der formentlig vil være en lavere omkostningtærskel. Priserne på olie er steget den seneste tid og ligger nu på omkring 70 dollar tønden.