30. oktober 2018

Nye forretningsmuligheder

ABN hørte om droner

Netværksleder Anders Læsøe fortalte om
forretningsmuligheder i drone-teknologien. Foto: Asiaq
- Droner er meget mere end legetøj. Det er en forretningsmulighed.

Det fastslog Arctic Business Networks netværksleder Anders Læsøe, da netværket i torsdags havde inviteret til netværksmøde i Nuuk.

Læsøe forklarede, at droneteknologien har udviklet sig hurtigt gennem de seneste år. Dronerne er gået fra at være teknologisk nørderi til et strategisk værktøj, som brugt rigtigt og kundeorienteret giver virksomhederne helt nye forretningsmuligheder.

Anders Læsøe, der også arbejder i Asiaq, Grønlands Forundersøgelser,gennemgik en traditionel business case, hvor Asiaq analyserer tre alternativer op mod hinanden: klassisk GPS til fods, normal fotoflyvning og drone fotoflyvning. Det var en omfattende analyse af målsætninger, fordele og ulemper, økonomi, følsomhedsanalyser, risici og graden af målopfyldelse.

Til sidst på mødet præsenterede Anders Læsøe de konkrete forretningsudviklingsmuligheder, som han ser på grønlandske marked netop nu.

Efter oplægget var der en livlig diskussion, hvor man debatterede emner som markedspotentialet og de regulatoriske rammer for forretningsmulighederne.

Det er planen, at Arctic Business Network på et senere tidspunkt vil invitere til et drone.erfamøde for alle interesserede.
Der var stor tilslutning til ABN-mødet om droneteknologien. Foto: Asiaq

Iværksætteruge

Hel uge med iværksætter-aktiviteter

Det kan betale sig at være god til at pitche. Her er det 
ægteparret Mette og Vilhelm Willumsen, der vandt året
s pitch-event ved Future Greenland 2017. 
Uge 46 - 12. til 18. november - er international iværksætteruge. Derfor inviterer Sermersooq Business Council til en hel række aktiviteter, der skal give iværksættere modet til at springe ud i det.

Arrangementet, der foregår i Nuuk, byder på en stribe workshops og foredrag, der alle vil give iværksætterne nye værktøjer. Blandt overskrifterne er "Robotter, innovation og iværksætteri", "Markedsfør din virksomhed" og "Innovation for unge".

En af dagene er viet til "Kunsten at pitche" - altså at præsentere sin virksomhedside på et par minutter, sådan som det for eksempel sker i TV-programmet "I løvens hule".

Det er gratis at deltage, og der er intet krav om tilmelding.

Læs programmet for Iværksætterugen i Nuuk.

Årets lufthavn

Alle tager en tørn

Årets grønlandske lufthavn i Sisimiut.
Mittarfeqarfiit - det grønlandske lufthavnsvæsen - kårer hvert år en af de grønlandske lufthavne som årets lufthavn. I år gik prisen til lufthavnen i Sisimiut.

Det skyldes blandt andet en helt ekstraordinær holdning til service, hvor også lufthavnschefen tager sin tørn ved bagagebåndet, forklarer direktør Marie Fleischer fra Mittarfeqarfiit.

 - Alle på lufthavnen tager aktivt del i lufthavnsdriften – også lufthavnschefen - hvad enten det er når der skal bæres kufferter, opretholde lufthavnsberedskabet eller når der skal ryddes op i terminalen efter vores kunder.

- Sisimiut Lufthavn udviser ekstraordinært økonomisk ansvarlighed, hvor ledelsen viser mod og handling – også selvom det ikke er populært. Som begrundelse er også, at Sisimiut Lufthavn er kendt for altid at hjælpe andre lufthavne, når der er behov, tilføjer Marie Fleischer.

29. oktober 2018

Løkke besøger Sirius

På patrulje

Lars Løkke Rasmussen besøger Daneborg
 og Sirius-patruljen. Foto: Statsministeriet
Sirius-patruljen i Nordøstgrønland har i weekenden haft besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Lørdag drog statsministeren på et døgns patruljetur på hundeslæde i Daneborgs nærområde sammen med to af Sirius-fupperne. De overnattede i telt ved kanten af indlandsisen.

Besøget givet indblik i patruljens hverdag og leveforhold, siger Lars Løkke.

- Deres helt særlige livsbetingelser sikrer, at vi i København og Nuuk ved, hvad der sker i Arktis. De er langt væk fra deres familier og venner, og deres omgivelser er barske. Det er ikke for slapsvanse, siger han.

Direktør blev budt velkommen

Reception for ny direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Bestyrelsesforkvinde Anna Lynge og
den nye direktør Bo Albrechtsen.
Fredag eftermiddag var der reception i Det Grønlandske Hus i Aalborg for Bo Albrectsen, husets nye direktør.

Albrechtsen blev budt velkommen af bestyrelsesforkvind Anna Lynge, og han kvitterede for modtagelsen med en tale på flydende grønlandsk.

Bo Albrectsen har boet tyve år i Grønland og er uddannet eskimolog, så selv om han der født i Danmark, taler han altså også grønlandsk.

Receptionen samlede mange af husets brugere og forretningsforbindelser, der blev trakteret med grønlandske specialiteter fra Arctic Street Food.

Bo Albrechtsen kommer fra en stilling som souschef i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Han afløser på direktørposten Søren Stach Nielsen, der er vendt tilbage til Grønland.

26. oktober 2018

Seniorkursus om Grønland

Bliv klogere på Grønland

Seniorerne skal blandt andet se Erik Ballings
Grønlandsfilm Qivitoq, der i 1956 var nomineret
til en Oscar som bedste udenlandske film.
Foto: Nordisk Film. (Pigen til venstre er i øvrigt
blog-redaktørens hustru).
Rude Strand Højskole, der betegner sig som en "seniorhøjskole", har sat Grønland på skoleskemaet.

Det sker i dagene 28. januar til 2. februar 2019, hvor der holdes kursus med overskriften "Med nordlys i øjnene".

Kurset byder på foredrag med blandt andre Karsten Hønge, MF, Aaja Chemitz Larsen, MF, Nauja Lynge, forfatter, Else Lidegaard, journalist og forfatter, Martin Breum, journalist og forfatter samt  Aviaaja Ezekiassen, arkitekt og designer.

Der bliver også underholdning med blandt andre Rasmus Lyberth, og endelig bliver der mulighed for at se eller gense Erik Ballings grønlandsfilm fra 1956, Qivitoq.

Kursusledere er Jørn Holbech fra Det Grønlandske Hus i Aarhus samt skolens forstanderpar.

Program for "Med Nordlys i Øjnene".

Ny arbejdsgruppe

Fortsat debat om Kangerlussuaq

Kangerlussuaq er et grønlandsk trafikknudepunkt
 - i hvert fald indtil videre. Endnu er der ikke taget
 stilling til lufthavnens fremtid.
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Simon Simonsen har netop besøgt Kangerlussuaq for at mødes med bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq, Qeqqata kommunes borgmester Malik Berthelsen, og beboerne i Kangerlussuaq for at drøfte, hvordan der i fællesskab kan skabes en bæredygtig fremtid for bygden.

Baggrunden for besøget er alvorlig. Hvis lufthavnspakken bliver vedtaget i Inatsisartut, vil det betyde store ændringer i Kangerlussuaqs nuværende status, som den eneste Atlantlufthavn, der året rundt transporterer passagerer til og fra Grønland.

- Jeg tror, at der er gode muligheder for at udvikle turismen i Kangerlussuaq-området, ikke mindst efter at en del af området er blevet udpeget til et verdensarvsområde af Unesco, forklarede Simon Simonsen.

- Vi blev enige om, at det er nødvendigt at samle alle input i en arbejdsgruppe, der skal kikke på alle de muligheder, der er, og hvordan forslagene kan realiseres, så de bliver økonomisk bæredygtige, foræller Simon Simonsen.

Borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia, er tilfreds med besøget:

- For det første er jeg glad for, at Simon Simonsen har formået at tage til Kangerlussuaq for at se med egne øjne, hvilke muligheder, der findes i Kangerlussuaq og fordi han tror på, at der er gode muligheder for udvikling af bygden og desuden er jeg tilfreds med, at Naalakkersuisut ønsker at bibeholde landingsbanen på minimum 1500 meter, i stedet for at omdanne landingsbanen til en heliport, men jeg skal gøre opmærksom på, at vi selv ønsker, at landingsbanen fortsat skal være på 2810 meter.

Grønlandsk repræsentation i Island

Åbningsreception i Reykjavik

Islands udenrigsminister Guðlaugur Þór Þórðarson 
og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 
Ane Lone Bagger. Foto: Tusagasiivik/Marc Jacobsen 
Lørdag den 20. oktober blev Grønlands Repræsentation i Reykjavik officielt åbnet.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger åbnede repræsentationen og holdt en velkomsttale, hvor de tætte forhold og bånd mellem Grønland og Island blev fremhævet.

Over 150 gæster deltog ved åbningen. Blandt andet kunne man møde deltagerne i den delegationsrejse til Island, som ABN var medarrangør af og en række politikere som for eksempel Islands udenrigsminister Guðlaugur Þór Þórðarson , senator fra Alaska Lisa Murkowski samt Islands tidligere Præsident Vigdis Finnbogadottir.

Derudover deltog en lang række højtstående embedsmænd, herunder Islands konsul i Grønland Skafti Jonsson; de nordiske ambassadører, heriblandt Danmarks ambassadør Eva Egesborg Hansen; Færøernes repræsentationschef Pétur Petersen; EU’s ambassadør Michael Mann, den franske arktiske ambassadør Segolène Royal, den tyske ambassadør Herbert Beck, den amerikanske charge d’affaires Jill Esposito, den indiske ambassadør T. Armstrong Changsan og den kinesiske ambassadør Jin Zhijian m.fl.

23. oktober 2018

Verdensmål i INI

INI har taget FN's verdensmål til sig

INI arbejder efter verdensmål.
FN's verdensmål fylder mere og mere i dagligdagen i de arktiske virksomheder - også i det grønlandske boligselskab INI A/S.

- INI arbejder for ligelig kønsfordeling i direktion og ledelse, og vi arbejder desuden med sundhed og trivsel i hverdagen med hjælp fra vores sundhedsambassadører, forklarer Melissa Geisler Krogsgaard fra Ini.

-Vi ser det som vores ansvar at deltage i fora, som forsørger at finde løsninger på restanceproblematikken og understøtte beboerdemokratiet. Vi kan ikke løse samfundsproblematikkerne alene, men vi kan tilbyde os som en troværdig samarbejdspartner for kommunerne og Naalakkersuisut. Vi er en central part i et pilotprojekt med økonomisk rådgivning i Kommune Kujalleq. Vi er opmærksomme på, hvordan vi kan udvikle beboerdemokratiet og er interesseret i at tænke nye muligheder, der skal udvikle beboernes ansvar for boligområdet. Vi har i år haft fokus på beboerdemokratiet, for eksempel er der kommet tre nye beboerfora i Ilulissat, og igennem TV spot informerer vi om beboerdemokrati og opfordrer lejere til at blive en del af en afdelingsbestyrelse.

- Vi er bevidste om vores ansvar ved køb af ydelser og varer. Hvis det hænger økonomisk sammen, er vores foretrukne leverandør grønlandsk. Vores køb af ydelser og varer skal bidrage til vækst og jobs i Grønland, derfor stiller vi krav til vores leverandører igennem prækvalifikation, hvor vores tekniske leverandører bl.a. skal dokumentere at de skaber elevpladser og ikke har gæld til det offentlige.

FN’s Verdensmål, som blev vedtaget i 2015, rummer 17 forskellige mål, som man kan læse mere om på CSR Greenlands hjemmeside.

Julen stærkt på vej

Logistikken skal være i orden

Chris Bjerregaard, Lone Bundgaard og Nicolai Rask Larsen
 fra Arctic Import lægger låget på den sidste container
 med Royal Greenlands personalejulegaver.
Det er med at have styr på planlægningen og logistikken, når der skal deles julegaver ud i julemandens hjemland.

Det ved de alt om på Arctic Imports lager på Grønlandshavnen i Aalborg. I sidste uge pakkede de i alt 3694 julesække for Royal Greenland, der bruger dem som julegaver til personalet. Sækkene skal nu til Grønland og fordeles  til 40 forskellige byer og bygder i Grønland.

Det er nødvendigt at pakke julesækkene allerede nu, så de kan nå at være fremme inden jul. Logistik og planlægning er altid meget vigtig ved forsendelser på denne årstid på grund af isforholdene i de grønlandske farvande, oplyser Arctic Import.

Dansk-kinesisk forskningsworkshop

DMI samarbejder med Kina

DMI har indledt nyt forskningssamarbejde med Kina.
DMI og Styrelsen for Forskning og Uddannelse var forleden vært for en ny type videnskabelig workshop. Emnet var Arktis og gæsterne er forskere fra Kina. Formålet med begivenheden er at skabe forbindelse mellem danske og kinesiske forskere og på den måde tage første skridt hen mod fremtidige forskningssamarbejder på tværs af de to lande.

Der deltog 25  forskere fra Kina og tilsvarende fra Danmark. Workshoppen er en del af et politisk ønske om at øge samarbejdet mellem Danmark og Kina, og i dette tilfælde er det Arktis, som er samlingspunktet.

Forskningschef ved DMI, Ulrik Korsholm, uddyber vigtigheden af et internationalt perspektiv vedrørende Arktis:

-Et internationalt samarbejde er nødvendigt for at løse de udfordringer, som vi står overfor i Arktis. De muligheder, der opstår på grund af klimaforandringerne i Arktis, kan vi udnytte på en bæredygtig måde, hvis vi samarbejder internationalt omkring det.

I forbindelse med workshoppen blev der diskuteret emner som iskapper, havniveaustigninger og fremskrivninger under emnerne ’Arctic Sea Ice, observation, modelling and prediction’, ’Greenland Ice Sheet and sea level rise’ og ’Arctic Oceanography and Biology’.

19. oktober 2018

Dronerne ud af drengeværelset

ABN medlemsmøde i Nuuk

Dronerne giver helt nye muligheder for at
 indsamle data - og udvikle forretningen.
Dronerne er forlængst kommet ud af drengeværelserne og ind i bestyrelseslokalerne som et strategisk værktøj.

Det er baggrunden for ABN's næste netværksmøde i Nuuk. Her vil netværksleder Anders Læsøe fortælle om, hvordan droner giver nye forretningsmuligheder og kan bruges til at udvikle forretningen.

Oplægget handler om teknologiens muligheder og ikke om teknik, som for eksempel om man skal vælge den ene eller anden dronetype, eller hvordan man får en dronelicens. Fokus ligger på, hvordan dronerne har skabt et teknologi-spring og kan generere nye data og løsninger, så virksomheden bliver bedre til det, man er god til og måske kan appellere til nye kundegrupper.

Mødet finder sted i Byorkestersalen i Katuaq torsdag den 25. oktober kl. 13 - 15. Mødet gennemføres i samarbejde med Asiaq, der efter mødet er vært ved en pindemad og et glas vin i anledning af virksomhedens 25 års jubilæum.

Mødet er åbent for alle interesserede erhvervsfolk.

Ud af Naalakkersuisut

Doris stopper

Doris Jakobsen Jensen har smidt
 tøjlerne i Naalakkersuisut.
Ressortansvaret for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet overgår indtil videre og med virkning fra dags dato til Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Erik Jensen, meddeler Naalakkersuisut.

Det sker, efter at Doris Jakobsen Jensen onsdag aften meddelte, at hun ønskede at træde tilbage efter de seneste dages uro om hendes person i forbindelse med en sag om et kreditkort, som angiveligt er misbrugt af en person fra hendes husstand.

Ændringen i den grønlanske regering kommer mindre en to uger efter, at at et nyt Naalakkersuisut tiltrådte i begyndelsen af oktober efter lang tids regeringskrise.

Ny rorgænger

Formandsskifte i RAL

Ny mand på broen i RAL.
Under en generalforsamling torsdag den 18. oktober 2018 har Naalakkersuisut besluttet at gennemføre en ændring i Royal Arctic Lines bestyrelse. Naalakkersuisut har udpeget Ulrik Blidorf som ny formand for bestyrelsen i Royal Arctic Line A/S. Samtidig udtræder Kuno Fencker af bestyrelsen, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Kuno Fencker har været formand for bestyrelsen for Royal Arctic Line A/S siden maj 2014. Den ny formand Ulrik Blidorf er advokat i Nuuk.

- Jeg har fulgt Royal Arctic Line i de senere år, og selskabet er i en meget spændende udvikling, som jeg er sikker på vil være til gavn for kunderne i hele Grønland. Det nye åbne sejladssystem vil skabe mange muligheder, både for kunder og medarbejdere. Jeg ser frem til, sammen med den øvrige bestyrelse og direktionen, at sikre en god implementering af de forandringer, der står foran Royal Arctic Line, siger den nye formand.

17. oktober 2018

Unge hjælper unge

Operation Dagsværk hjælper Grønlands ungdom

Unge arbejder til fordel for andre
 unge. Foto: Operation Dagsværk
Nu får danske og grønlandske virksomheder en helt særlig mulighed for at styrke CSR-profilen, styrke unge grønlænderes tro på sig selv og kickstarte deres indre handlekraft og ikke mindst styrke den fremtidige rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i Grønland.

Det er organisationen Operation Dagsværk, der sammen med blandt andre Kalaallit Røde Korsiat har søsat et projekt særligt rettet mod Grønlands unge. På den såkaldte dagsværksdag - den 7. november -kan virksomheder og offentlige institutioner hyre en ung fra ungdomsuddannelserne i Danmark og Grønland til at løse en konkret opgave.

Arbejdet kan være alt imellem himmel og jord. Det kan være rengøring, bilvask, eller hvad med et ungt kreativt indspark til en virksomhed? Det kan være nye sjove ideer til din arbejdsplads, friske ideer til de sociale medier. Det kan være havearbejde, arkivering og meget mere. Lønnen er minimum 350 kr. for 5 timers arbejde. En arbejdsgiver må naturligvis gerne betale mere. Eleven donerer altid hele betalingen til årets projekt.

Baggrunden for det stort anlagte projekt er ganske alvorlig. 70 % af grønlandske unge består ikke et eller flere fag i folkeskolen og 75% ville ønske, at de havde mere respekt for sig selv. Det skader virksomhedernes rekruttering af fremtidens arbejdskraft – og fokus i årets Operation Dagsværk er derfor et velkomment initiativ.

Indtægterne fra Operation Dagsværk 2018 skal ubeskåret bruges til at starte en masteruddannelse af 100 sociale entreprenører og ung-til-ung træning i socialt entreprenørskab og forandring i lokalsamfundet for 1000 unge i folkeskolens afgangsklasser og andre uddannelsesinstitutioner.

Arctic Business Network opfordrer alle netværkets medlemmer til at deltage i Operation Dagsværk. Det er hjælp til selvhjælp – for de unge og for virksomhederne.

Du kan læse mere om projektet her: https://od.dk/gr%C3%B8nland
Og det rent praktiske her: https://od.dk/side/47/jobbanken

Ny økonomidirektør

En gang Grønland, altid Grønland

En gammel kending... Foto: INI
INI A/S skal have ny økonomidirektør efter Brian Pedersen, der er flyttet til Danmark. Ny mand på posten bliver Peter Fich, der tiltræder pr. 1. januar 2019.

Peter Fich kender Grønland godt og omvendt, ikke mindst fra sin tid som direktør i Grønlandsfly fra 1997-2000. Derudover har han tidligere været økonomidirektør hos Post Danmark og SAS. De sidste 17 år, har Peter Fich været direktør i Transmedica.

Peter Fich glæder sig meget til at komme tilbage til Grønland:

- Økonomi er mit speciale og Grønland fylder utrolig meget i mit hjerte, så jeg glæder mig til at kombinere de to ting igen.

Også direktør Henrik Rafn glæder sig:
- Med Peters to kandidatgrader i økonomi og jura, er jeg sikker på, at fagligheden er på plads. Men det betyder meget mere for mig, at Peter er helt ned på jorden og har den rette indstilling til forandringer og udfordringer. Fordi så ved jeg, at Peter er den rette økonomidirektør for INI

Peter Fich flytter sammen med sin kone Inge-Lise til Sisimiut. Hermed kommer INIs direktion til at bestå af Henrik Rafn som administrerende direktør, Peter Fich som økonomidirektør, Minannguaq Zeeb som kundedirektør og Anita Hoffer som stabsdirektør.

Hudson klar til produktion

Stort mineanlæg næsten klar til produktion

Den kæmpemæssige lagerhal kan rumme
 30.000 tons anorthosit. Foto: Hudson Resources
Hudson er tæt på at være færdig med at anlægge anorthosit-minen ved white Mountain nær Kangerlussuaq - og budgettet holder. Selskabet regner med at kunne tage anlægget i brug i løbet af de kommende uger, fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

Det store anlægsarbejde er nu 95 procent færdigt. Blandt andet er man færdig med selve produktionsapparatet, der dels er en slags fabrik, der knuser råvaren og et transportbånd, der bringer den færdige råvare til en kæmpemæssig lagerhal på havnen, hvor anorthositten så skal afvente udskibning.

- Hele anlægget er strengt logistisk konstrueret, så råvaren først bliver knust i fabrikken, hvorefter materialet kører videre på transportbånd igennem lagerhallen. Undervejs bliver materialet sorteret efter størrelse. Lagerhallen kan rumme 30.000 tons materiale, fortæller Flemming Knudsen, der er bestyrelsesformand i Hudson. Knudsen er også formand for Arctic Business Networks råstofgruppe.

Hudson oplyser, at man endnu mangler cirka 500 meter af vejen fra bruddet til havnen, inden anlægsarbejdet er færdigt. Der er i øjeblikket 34 mand beskæftiget med anlægsarbejdet.

Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber og maling. Hudson har en 50-årig udvindingstilladelse til forekomsten ved Kangerlussuaq, der anslås at indeholde anorthosit til mindst 100 års produktion.

10. oktober 2018

Rejsen til tidernes morgen

Geologi og erindringer


Af Jesper Hansen


Minik Rosing fortæller i "Rejsen til tidernes morgen"
blandt andet om den tidlige opvækst i Itinnera nær Nuuk.
"Rejsen til tidernes morgen" er en sjov, rammende og dobbeltydig titel på Minik Rosings nye bog, fordi den på ene side handler om netop livets opståen på jorden og på den anden side handler om Rosings opvækst i Grønland.

Det gør også bogen ganske speciel, fordi den både er en erindringsbog og også en indføring i grundlæggende geologi og den forskning, der har gjort Minik Rosing verdensberømt inden for sit felt.

Rejsen til tidernes morgen begynder med Minik Rosings allertidligste barndom som søn af kunstneren Jens Rosing på rensdyrstationen Itinnera nær Kapisillit i Godthåbsfjorden. Det er spændende læsning, når man har boet i Nuuk i en årrække, som denne anmelder har gjort og i  øvrigt også har været i Itinnera, der er det tætteste, man kan komme udtrykket "to huse med fælles lokum".

Herlig bog om det gamle Grønland,
ungdomsoprøret, geologi og
 livets opståen - blandt andet.
Siden følger de unge år i Danmark med en opvækst i tresserne og de tidligere halvfjersere, hvor alting var under forandring. Minik kommer da også forbi Thy-lejren, hvor han blandt andet ernærer sig som ostehandler.

Det var dog ikke ost, men flere ture til Grønland, der vækker interessen for geologi og besegler Minik Rosings skæbne. Det sker i Isua i bunden af Godthåbsfjorden. En stenprøve derfra viser spor af fotosyntese, og Rosing bliver med et slag verdensberømt, da han i 1999 i en artikel i tidsskriftet Science flytter tidspunktet for livets opståen tilbage, så det i dag er almindeligt accepteret, at livet opstod for 3,6 milliarder år siden. Et svimlende tal, men også en opdagelse, der gjorde os i Nuuk stolte - for det betød jo, at livet var opstået netop i nærheden af vores dejlige by.

Undervejs i bogen kommer Minik Rosing også ind på den noget følsomme fortælling om forholdet mellem Danmark og Grønland, og der er kontant afregning ved kasse 1:

"Jeg opfatter 1970'ernes konstruktion og markedsføring af fortællingen om den undertrykte og udnyttede grønlænder som det måske mest skadelige danske overgreb på den grønlandske befolkning nogensinde."

Minik Rosing er en gudsbenådet fortæller, og man fornemmer gennem hele bogen, hvordan humoren syder og bobler lige nedenunder de tørre og teoretisk fremstillinger af geologiske problemstillinger. Ikke mindst i et afsnit hvor Rosing fortæller om, hvordan han udviklede verdens første økologiske landmine - og selv nær var blevet offer for den.

Heldigvis overlevede Minik Rosing, så han kunne berige verden med denne herlige, letlæste bog om det gamle Grønland, ungdomsoprøret, geologi og livets opståen på jord - sådan i al almindelighed.

Det er en god bog, som jeg bestemt kan anbefale alle, der interesserer sig for Grønland - og såmænd også alle andre...

Minik Rosing: Rejsen til tidernes morgen, 288 sider, vejledende pris kr. 249,95, Gyldendal.

5. oktober 2018

Mærsk rundede Nordøstpassagen

Dansk storrederi sejler nord om Rusland

Venta Maersk i Nordøstpassagen. Foto: Maersk
Fredag den 26. september nåede Venta Maersk havnen i Skt. Petersborg efter at have sejlet gennem nordøstpassagen nord om Rusland. Skibet forlod Vladivostok tilbage i august med en last af bestående af blandt andet frossen fisk.

Den 6. september sejlede Venta Maersk gennem Beringstrædet mellem Rusland og Canada. Strædet er opkaldt efter den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering, der i 1728 - for nøjagtig 290 år siden - som den første sejlede gennem strædet for at undersøge om Sibirien og Nordamerika var et sammenhængende kontinent. Det viste sig ikke at være tilfældet, og derfor er den danske opdagelsesrejsende en stor helt i Rusland.

- Vi er meget glade for at byde besætningen og skibet tilbage efter denne enestående rejse, siger Palle Laursen, teknisk direktør i Mærsk i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at Maersk Line har sendt et containerskib gennem Nordøstpassagen, hvor isen ellers ligger tæt det meste af året.

- Rejsen har givet os meget erfaring, vi har testet skibets systemer, besætningens evner, og hvordan støtten fra land har fungeret, forklarer Palle Laursen.

Venta Maersk fik på turen flere gange assistance fra russiske isbrydere. Maersk Venta har under hele turen haft en lods fra Northern Sea Route-administrationen, som er en særlig russiske myndighed, der er søsat for at hjælpe skibe med at sejle sikkert nord om Rusland.

Ruten via Nordøstpassagen er 40 procent kortere end den sædvanlige tur gennem Suez-kanalen, men stiller væsentligt højere krav til skib og mandskab. Derfor vurderer rederiet, at der ikke er kommerciel basis for at sejle nord om Rusland - og man betragter derfor turen som et forsøg.Formålet med sejladsen var at indsamle data og vurdere potentialet for at sejle gennem ruten på mere fast basis.

Historisk fiskeriaftale

Arktisk aftale underskrevet i Grønland

Erik Jensen er tilfreds med historisk fiskeriaftale i Arktis.
Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen var onsdag vært ved en ceremoni for underskrivelse af en international fiskeriaftale i det centrale arktiske ocean.

Ceremonien fandt sted på Hotel Arctic i Ilulissat, med deltagelse af ministre, ambassadører og regeringsrepræsentanter for de 10 stater aftalen omfatter. Aftalens parter er Canada, USA, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland, Island, EU, Sydkorea, Japan og Kina.

- For Grønland har det været essentielt, at beslutninger om fiskeri i det centrale arktiske ocean ikke bliver truffet uden kystlandendes enighed. Det er vigtig at have en rolle i beslutningsprocesser om fremtidig fiskeriforvaltning til et havområde, der grænser direkte op til os.

- Jeg er virkelig tilfreds med inddragelsen af oprindelige folk i aftalen. Denne aftale udtrykker tydeligt betydningen af at inddrage oprindelige og lokale folks viden og betydningen af vores rolle i Arktis. At sikre lokal og traditionel viden som nøglefaktor sammen med videnskabelig viden, ser jeg som en af de store succeser i aftalen, sagde Erik Jensen i forbindelse med underskrivningsceremonien.

Aftalens hovedtræk er følgende:

- Intet fiskeri i det centrale arktiske ocean, før der er enighed om oprette en regional fiskeriforvaltningsorganisation, der fastsætter videnskabsbaserede fiskekvoter og regler for fiskeriet;

- Styrke forskningssamarbejde i en langsigtet indsats, der vil kunne give viden om ændringer i økosystemer og fiskebestande i det centrale arktiske ocean;

- Anerkende arktiske oprindelige folks interesser, værdien af oprindelige og lokale folks viden i beslutningsprocesser og sikre oprindelige og lokale folks deltagelse i den videre proces;

- Overholde bestemmelser om forsøgsfiskeri som udelukkende kan udføres i henhold til bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som parterne fastsætter;

- Alle parter skal være enige i beslutningsprocesser;

- Aftalen træder i kraft, når alle lande har ratificeret.

Ny regeringskoaliton

Regeringsrokade

Kim Kielsen fortsat i spidsen for den grønlandske regering.
(Opdateret 6. oktober med en komplet oversigt over medlemmer af Naalakkersuisut)
Efter længere tids uro om den grønlandske regering annoncerede formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen i sidste uge, at Siumut har indgået en ny koalitionsaftale med Atassut og og Nunatta Qitornai. Der er tale om en mindretalskoalition, men koalitionen støttes af Demokraterne.

Den grønlandske regeringskrise indtrådte efter at Kim Kielsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen indgik aftale om dansk støtte til de kommende grønlandske storlufthavne. I den forbindelse udtrådte Partii Naleraq og dermed også finansminister Pele Broberg. Ny grønlandsk finansminister er Vittus Qujaukitsoq.

Onsdag blev Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) valgt som Formand for Inatsisartut. I forbindelse hermed udtræder Vivian Motzfeldt af Naalakkersuisut.

 Som følge af det, bliver ressortansvaret for uddannelse, kultur og kirke med virkning fra i dag overgår til naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Erik Jensen, Siumut.

- Ressortansvaret for udenrigsanliggender overgår med virkning fra dags dato til naalakkersuisoq for erhverv og energi Aqqalu Jerimiassen, Atassut, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Her er medlemmerne af Grønlands nye regering:

Kim Kielsen Siumut, formand,  Siverth K. Heilmann, Atassut, naalakkersuisoq for miljø, natur og videnskab, Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai, naalakkersuisoq for finanser og nordiske anliggender, Doris J. Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for sundhed, social- og justitsområdet, Simon Simonsen, Siumut, naalakkersuisoq for bolig og infrastruktur, Ane Lone Bagger, Siumut, naalakkersuisuoq for uddannelse, kultur og kirke samt udenrigsanliggender, Nikkulaat Jeremiassen, Siumut, naalakkersuisoiq for fiskeri, fangst og landbrug, Erik Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for råstofområdet og arbejdsmarkedet, Aqqalu Jerimiassen, Atassut, naalakkersuisut for erhverv og energi

Den ny koalitionsaftale kan ses her.

Grønlandsk is til danske ganer

Iværksætter søger forhandlere i Danmark

Sådan annoncerer KNB for
Maik Carretos indlandsis
.
Nuuk-iværksætteren Maik Carreto, der gennem de seneste år har haft stor lokal succes med is lavet på vand fra den grønlandske indlandsis, drømmer om at eksportere is til Danmark.

Det afslører han i et opslag på Linkedin, som han har illustreret med en annonce fra de grønlandske brugser. Her skriver Maik Carreto, at han drømmer om at se en tilsvarende annonce i danske aviser.

-Vi mangler en dansk modtager, er det jeres butik? Eller kender du en i detailhandel der vil forhandle? Kontakt søges, skriver den driftige ismand i sit opslag.

Maik Carreto vandt i 2015 førstepræmien i en konkurrence arrangeret af Sermersooq Business Council og Greenland Business om det bedste grønlandske eksportprojekt - og det er altså det projekt, som Carreto nu vil sætte i søen.

Men kan læse mere om Greenland Ice på virksomhedens hjemmeside.