30. august 2018

Food Festival i Aarhus

Grønlandske lækkerier

Grønlandske lækkerier på Food
Festival i Aarhus. Foto: DGHA
Den 7.-9. september byder Aarhus endnu engang på Food Festival i Tangkrogen. Igen i år deltager Royal Greenland sammen med Det Grønlandske Hus i Aarhus.

Food Festivalen er Nordens største madfestival, hvor madinteresserede børn og voksne kan få masser af spændende oplevelser. Festivalen foregår på den 45.000 m2 store plads ved Tangkrogen og byder på smagsprøver, workshops og foredrag.

Royal Greenland deltager for tredje år i træk sammen med Det Grønlandske Hus i Aarhus, der har samlet en række aktører med tæt tilknytning til Grønland - blandt andre Inuacare, Kvann Kompagniet og designeren Aviaja Ezekiassen.

Læs mere om Food Festival.

Gang i udviklingen

Nye virksomheder i Nuuk

Der er fart på erhvervslivet i Nuuk.
Der er gang i udviklingen i den grønlandske hovedstad, fortæller et nyhedsbrev fra Colourful Nuuk.

Nyhedsbrevet kan blandt andet berette om flere nye virksomheder:

Greenland Escape har startet en afdeling i Nuuk og lægger ud med en udlejnings-minibus, cykeludlejning og mulighed for overnatning i små lejligheder. Jesper Øraker, der er manden bag, har haft en lang karriere i Blue Water Shipping og kan derfor også hjælpe i cruise-branchen.

Qussuk Adventures, der udbyder fluefiskeri og buejagt, melder næsten fuldt booket i første sæson. Virksomheden tilbyder campingture ved flodbredden i Qussuk-området, der er kendt for at have de største fjeldørreder i fjorden.

Greenland Waterways er et forholdsvist nyt firma, som tilbyder sit-on-top kajakker, stand up paddleboard og en fjord-bus, hvor man kan købe billetter til på forhånd, blot hoppe af og blive hentet igen i fjordsystemet ved Nuuk.

Også nye restauranter er kommet til. Blandt andre Kalaaliaraq, der begyndte som en såkaldt pop-up gastro-pub med den tredobbelte vinder af titlen som Grønlands bedste kok Inunnguaq Hegelund i spidsen. Restauranten håndhæver de grønlandske traditioner og ingredienser tilføjet et moderne twist.

Qulaani, som betyder "ovenpå", er et moderne steak house med såvel traditionelle udskæringer som grønlandske kødtyper som for eksempel moskusokse og rensdyr. Det kan kombineres med street food-inspirerede forretter og desserter med et grønlandsk præg såsom en hotdog med krabbe og hellefisk-risotto.

Bestyrelse for entreprenørskab

Skal skabe mod og selvtillid

Den ny bestyrelse. Foto: Fonden for Entreprenørskab.
 Fonden for Entreprenørskab - Kalaallit Nunaat har holdt sit første bestyrelsesmøde.

- Bestyrelsesmedlemmerne er nøje udvalgt, og kommer fra det grønlandske erhvervsliv og uddannelsessektor, skriver CEO Christian Vintergaard fra Fonden for Entreprenørskab.

 - Der ligger nu en vigtig opgave i at sikre, at grønlandske børn og unge møder entreprenørskab og iværksætteri i det grønlandske uddannelsessystem, så de kan få modet og selvtilliden til at skabe deres egne virksomheder – til gavn for deres egen og hele Grønlands fremtid, fortsætter CEO'en, der også retter en tak til bestyrelsesmedlemmerne, som ønsker at bidrage til dette mål.

Bestyrelsen består af Brian Buus Pedersen, Anette Grønkjær Lings, Julia Pars, Thomas "Tyt" Mogensen, Mikael Thinghuus, Sarah Rødgaard, Christian Wennecke, Juliane Henningsen, Marie Fleischer, Jacob Nitter Sørensen (Formand), Birthe Møller Therkildsen, Gitte Adler Reimer (Næstformand) samt Christian Vintergaard

Høy i topledelsen

Forfremmelse

Peter Høy.
Peter Høy, som mange af ABN's medlemmer kender fra hans tid som direktør i Center for Logistik og Samarbejde, er netop blevet en del af topledelsen i satellit-virksomheden Gom Space.

Høy skiftede sidste sommer fra jobbet som direktør i Center for Logistik og Samarbejde til et job som Chief Produktion Officer i Gom Space - og nu med virkning fra 15. august er han altså blevet en del af topledelsen i det hurtigt voksende satellitfirma.

Gom Space er i arktisk sammenhæng blandt andet kendt for blandt andet at have produceret satelittten Ulloriaq, der den 2. februar i år blev opsendt fra Gobi-ørkenen i Kina. Satelitten ejes af det danske forsvar og er forsvarets første satellit. Med satelitten overvåger forsvaret de vidtstrakte områder ved Grønland.

Satellitten tjener dog kun civilrelaterede opgaver, oplyste forsvaret i forbindelse med opsendelsen.

Peter Høy har tidligere været ansat i blandt andre Martin-koncerne og Thrane & Thrane.

24. august 2018

Stor grønlandsk turistkonference

Skal styrke turisterhvervet

Visit Greenland og Air Greenland vil
samle de grønlandske turistaktører.
Visit Greenland og Air Greenland i samarbejde med Grønlands Rejsebureau og Greenland Business inviterer nu til en stor turistkonference i Nuuk den 5. til 8. november.

Konferencen har titlen Towards More Tourism og skal styrke den grønlandske turisme.

- Vi vil gerne have, at denne konference bliver et samlingspunkt for turismeaktører i Grønland, hvor de har mulighed for at komme med vigtige anbefalinger omkring udviklingen af turismen i vores land. Derfor håber vi, at alle deltagerne vil bidrage til de 10 pointer,som vi kan sende videre til vores politiske beslutningstagere. Vi tror på, at vi sammen kan gøre Grønland til en endnu stærkere turismedestination, siger Julia Pars, direktør i Visit Greenland.

Konferencen foregår på Hotel Hans Egede i Nuuks bymidte, men byder også på et velkomstarrangement den 5. november i Air Greenlands store hangar i Nuuk Lufthavn. Her bliver der taler - og så får gæsterne chancen for at se den legendariske S-61 helikopter, lover arrangørerne på konferencens hjemmeside.

Mærsk klar til Nordøstpassagen

Forsøgssejlads i Arktis

Mærsk er klar til at forsøge sig med
Nordøstpassagen. Foto: Per Lyngby
Mærsk sender for første gang et skib gennem Nordøstpassagen nord om Rusland på farten mellem Asien og Europa, oplyser rederiet til flere finans-medier.

Skibet, Venta Maersk, ligger i øjeblikket i havnen i Vladivostok, og skal sejle gennem Nordøstpassagen til Skt. Petersborg med en last bestående af blandt andet frossen fisk. Det forventes at ankomme til Skt. Petersborg omkring den 1. oktober.

Ruten via Nordøstpassagen er 40 procent kortere end den sædvanlige tur gennem Suez-kanalen, men stiller væsentligt højere krav til skib og mandskab. Derfor vurderer rederiet, at der ikke er kommerciel basis for at sejle nord om Rusland - og man betragter derfor turen som et forsøg.Formålet med sejladsen er at indsamle data og vurdere potentialet for at sejle gennem ruten på mere fast basis.

Turen bliver samtidig jomfrusejlads for Venta Maersk, der netop er leveret som et af syv ny skibe bygget i Kina til det store danske rederi. Skibene kan hver laste 3600 TEU, hvilket svarer til 1800 40-fods containere.

Sejladsen gennem Nordøstpassagen kan følges på Marinetraffic.com.

Fokus på iværksætterne

Grønlandske erhvervsdage

Nukiga sætter fokus på den grønlandske iværksætter.
Nu nærmer tiden sig for de grønlandske erhvervsdage i Aarhus, som finder sted den 12. og 13. september.

 - Vi åbner dørene for to højaktuelle erhvervsdage med fokus på grønlandsk iværksætteri og erhverv, og vi har inviteret en lang række iværksættere inden for bl.a hudpleje, fødevarer og design til at præsentere deres produkter og forretningsideer. Dette er en oplagt mulighed for danske virksomheder og investorer til at få et unikt indblik i, hvad Grønland har på hylderne – og gøre en god handel, siger Morten Larsen fra Nukiga, der står bag arrangementet.

 - Vi har inviteret en række kompetente oplægsholdere, der vil sætte spot på blandt andet. Grønlands erhvervspotentialer og investeringsmuligheder og debattere styrkelsen af iværksætteriet i Grønland som en af grundstenene for den grønlandske erhvervsudvikling.

Blandt oplægsholderne er direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus Petersen, Per Holm Nørgaard fra Blue Water Shipping og Mogens Andersen fra Vækstfonden. Konferencen ledes af Verner Kristiansen, der med en baggrund fra Udenrigsministeriet og DI har mange års erfaring med konferenceledelse.

Læs mere om de grønlandske erhvervsdage  Aarhus på Nukigas hjemmeside.

22. august 2018

25 år med vandkraft

En grønlandsk succeshistorie

Arctic Business Network på virksomhedsbesøg
 på Buksefjordværket i 2014.
I år er det 25 år siden, at vandkraftværket i Buksefjorden blev indviet. Buksefjordværket var i sin tid Grønlands første vandkraftværk, og med en anlægspris på godt en milliard er det fortsat det største anlægsprojekt i Grønland nogensinde.

Buksefjorden er et af få vandkraftværker, der er placeret inde i et fjeld: Selve turbineanlægget ligger 600 m inde i fjeldet, og i forbindelse med anlægsarbejdet blev der sprængt hele 14 km tunnel.

Buksefjordværket ligger 48 km syd for Nuuk - og i den forbindelse satte anlægsarbejdet en anden bemærkelsesværdig rekord, der står endnu i dag. Undervejs skulle forsyningskablet blandt andet krydse Ameralik-fjorden - og det sker i et frit spænd på hele 5376 meter. Det er et imponerende spænd, som kan få det til at gyse, når man sejler under et af de fire kun fire centimeter tykke kabler, der er spændt ud mellem to fjeldtoppe på hver side af fjorden. Kablet krydser i øvrigt også Kobbefjorden lige syd for Nuuk, men her er spændet kun på sølle 2543 meter.

Vandkraftværket bliver forsynet med vand fra Motzfeldt Sø - Kangerluarsunnguap Tasersua - der er stemmet op med en forholdsvis lille dæmning på femten meters højde. Søen ligger i 600 meters højde og har en længde på 25 km. Den rummer vand nok til at holde værket kørende i fem år - selv om det hverken skulle regne eller sne.

Oprindeligt havde værket to 15 megawatts turbiner, men i 2008 kom en tredje til, så den samlede kapacitet nu er 45 megawatt. I 2009 nåede den samlede produktion op på 230 GWH.

 Det er Naalakkersuisuts mål, at vedvarende energi i 2030 skal benyttes overalt, hvor det er muligt.

- Vi har i dag fem vandkraftværker, der forsyner seks byer – men vi er ikke i mål endnu. Nukissiorfiit vil frem mod 2030 investere i både vandkraft og andre vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, siger Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen.

Jubilæet markeres med en række arrangementer, nyheder og konkurrencer frem til selve jubilæumsdagen den 1. oktober 2018.  Læs mere om program og tilmelding på Nukissiorfiits hjemmeside, www.nukissiorfiit.gl.

Praktikelever på bootcamp

Praktikelever i Royal Greenland fik en ekstraordinær oplevelse

Glade RG-praktikanter i Kangerlussuaq. Foto: RG
I dagene 13.- 16.august 2018 holdt Royal Greenland Academy en bootcamp i Kangerlussuaq med deltagelse af 16 elever, der har praktik i Royal Greenland.

Eleverne, som er i gang med forskellige uddannelser som smed, økonomi, cater- og kantineassistent, kok, elektriker handel og markedsføring, kom fra byerne Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Qasigiannguit, Ilulissat, Upernavik og Svenstrup. Udover at eleverne fik indsigt i Royal Greenlands daglige drift og mulighederne for en karriere efter endt uddannelse var formålet med bootcampen at give eleverne redskaber til deres personlig udvikling.

Linda Larsen, psykolog og tidligere kaptajn i Flyvevåbenet og Henriette Berthelsen, psykoterapeut, fik udfordret eleverne, så der blev skabt tillid og tryghed.

Eleverne fik også drøftet identitet, kulturforskelle og værdier og vigtigheden af samarbejde med andre, og sætte sunde grænser. Eleverne fik afprøvet teknikker, som kan hjælpe i en stresset dagligdag eller i svære situationer, og de fik set på deres fysiske tilstand gennem fysisk træning. I slutningen af Bootcampen blev der sat fokus på fremtiden og det at sætte et mål, som de ønsker at opnå.

- Det var dejligt at se, at vores elever kunne lide indholdet af Bootcampen, hvilket også blev bekræftet i deres evaluering, siger Inga Dora Markussen, uddannelseschef i Royal Greenland.

- Vi rekrutterer elever, som var de vores kommende medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at de får en større indsigt i Royal Greenland, og ikke kun i deres enkelte fabrik, anlæg eller kontor. Vores elever kender nu virksomheden lidt bedre, og skulle gerne kunne formidle over for andre, hvad vi laver i denne virksomhed. Men det er ikke det vigtigste. De har fået mulighed for at udvikle sig på det personlige plan, og det er forhåbentligt med til, at de får et godt arbejdsliv, siger Inga Dora Markussen.

Lokal vejledning

Destination Arctic Circle vil udvikle vejledning for turister

Destination Arctic Circle vil sikre, at krydstogtbesøg bliver
til glæde for både turister og lokalsamfund.
Destination Arctic Circle og AECO, der er interesseorganisation for en række krydstogts-operatører i Arktis, vil sammen udvikle en såkaldt community guideline for turisterne i Qeqqata Kommunia-området.

AECO har efterhånden udarbejdet en lang række guidelines for krydstogtoperationer i Arktis, blandt andet på forurenings- og miljøområdet. Desuden laver man specifikke guidelines for de arktiske krydstogtsmål.

Mange områder i Arktis er karakterteriseret ved en stor diversitet blandt folk, kulturer og samfund. Hvis man følger nogle få vigtige regler, bliver turistens besøg til en behagelig og bæredygtig oplevelse for alle, hedder det på AECO's hjemmeside.

Longyearbyen på Svalbard er det første sted, hvor man har indført community guidelines. Her bliver turisterne blandt andet advaret mod områdets mange isbjørne.Turisterne rådes også til at spørge, inden de fotograferer mennesker, og så er det en god ide at gå på shopping i Longyearbyen, fordi der hverken er moms eller afgifter, hedder det.

Destination Arctic Circle har inviteret medlemmerne til workshop på Sømandshjemmet i Sisimiut den 11. september kl. 13.00 til 17.00, hvor man vil udvikle en community guideline for Qeqqata Kommunia.

16. august 2018

Future Greenland 2019

Ny konference i støbeskeen

Future Greenland 2019 finder sted i
 Katuaq den 14. og 15. maj 2019.
Direktør i Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen, har netop sendt invitationerne ud til næste års Future Greenland-konference.

Konferencens overordnede tema bliver "Økonomisk afhængighed - politisk selvstændighed - hvad kræver det?" Konferencen finder sted 14. – 15. maj 2019 i Katuaq i Nuuk.

Den 13. maj 2019 er Grønlands Erhverv desuden vært for en B-2-B-event på Hotel Hans Egede, hvor alle interesserede virksomheder inviteres til at deltage og knytte forbindelser til relevante netværk.

Et endeligt program for konferencen og B-2-B-event offentliggøres 15. november 2018 på www.futuregreenland.gl. Her finder man også dokumentation fra tidligere konferencer og B-2-B-events samt praktiske oplysninger.

Future Greenland 2019 er den 6. konference, som Grønlands Erhverv arrangerer for erhvervsfolk og beslutningstagere. Her mødes ca. 450 konferencedeltagere fra Grønland, Island, Canada og Danmark til oplæg og debat, workshops og networking.

Støtte til nordatlantisk samarbejde

Bæredygtig turisme, bioteknologi og maritim sikkerhed

NORA støtter også samarbejdsprojekter med Canada.
Den nordatlantiske samarbejdsorganisation NORA har netop meddelt, at man bevilger støtte til samarbejdsprojekter, som inddrager partnere fra mindst to af de fire NORA-lande (Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge).

Fælles for projekterne er, at de skal være relevante i forhold til organisationens overordnede målsætning: at skabe en stærk og dynamisk nordatlantisk region, som kendetegnes af stærke og bærekraftige økonomier. Det er muligt for alle – firmaer, offentlige institutioner, privatpersoner – at søge.

NORA har desuden fokus på at udvikle samarbejdet med Nordens naboer i vest. NORA ser derfor gerne projekter, som også inddrager partnere fra især Canada og Skotland.

NORA kan støtte både ét-årige projekter og op til tre-årige projekter med maksimalt 500.000 DKK om året, som svarer til maksimalt 1,5 mio. DKK over hele perioden. Støtten gives fortrinsvis til NORAs fokusområder, der blandt andet omfatter bioteknologi, bæredygtig turisme og den maritime sikkerhed.

Interesserede kan læse mere på NORA's hjemmeside.

Store grønlændere

Grønlandske børn er blevet større

Forbedrede levevilkår giver større børn.
En netop offentliggjort undersøgelse viser, at grønlandske børn i dag er cirka lige så store som danske børn.

Sådan har det ikke været tidligere, hvor undersøgelser har vist, at grønlandske mænd og kvinder i gennemsnit var henholdsvis fem og syv centimeter kortere sammenlignet med mænd og kvinder i Danmark.

Væksten skyldes især generelt forbedrede levevilkår, skriver videnskab.dk.Først og fremmest er levevilkårene i Grønland, ligesom i mange andre lande, gennem de seneste mange år blevet forbedrede, så børn får en tilstrækkelig sund og nærende kost. Også mødrenes forbedrede helbredstilstand spiller ind.

Tendensen til en højere befolkning er også kendt fra blandt andet Kina, Japan og Sydkoreo, hvor det blandt andet har tvunget luftfartsselskaberne til at ændre deres brændstofkalkuler, for jo højere passagererne er, jo tungere er de også.

Den højere befolkning vil også få betydning for blandt andet disponenterne i de grønlandske tøjbutikker, Tidligere kunne man altid finde de store størrelser, når der var udsalg i grønlandske butikker, men de tider ser altså ud til at være forbi.

14. august 2018

Ny sekretariatschef

Ny i spidsen for CSR Greenland

Ulla Lynge.
Ulla Lynge er ansat som CSR Greenlands nye sekretariatschef. Hun tiltrådte 1. august 2018.

- Ulla Lynge har med sin faglige baggrund, personlige profil og omfattende netværk de helt rigtige forudsætninger for at overtage ansvaret efter Lotte Frank Kirkegaard, siger Brian Buus Pedersen, formand for CSR Greenland og direktør for Grønlands Erhverv.

Ulla Lynge har gennem sin karriere beskæftiget sig med udviklingsrelaterede opgaver med særlig fokus på erhvervsudvikling, og hun har også i en årrække været ansat i Grønlands Hjemmestyre og i den kommunale administration.

 De seneste knap 10 år har Ulla Lynge haft ledelsesansvar, senest som direktør for Sermersooq Business Council, hvor hun har været ansvarlig for gennemførelsen af den årligt fastsatte erhvervsplan, med tilhørende porteføjle og indsatser indenfor iværksætteri, turisme, fiskeri, bostedsudvikling, erhvervsanalyse m .m . Før stillingen hos Sermersooq Business Council var Ulla Lynge direktør for Pensionskassen SISA.

Ulla Lynge er uddannet cand.scient.adm. fra Ilisimatusarfik og har senere suppleret uddannelsen med en MBA fra Henley Business School i London.

Succes med netbure

Behageligt fiskeri

Royal Greenland markedsfører netburfiskeriet
med denne tegning af Robert Holmene.
Torsken strømmer i øjeblikket i stort tal til Nordgrønland - og det giver gang i netbur-fiskeriet, der er et nyt fænomen ved Kangaatsiaq, fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

I begyndelsen af juli blev der leveret ti netbure til Kangaatsiaq området. Fiskeriet går så godt, at antallet af netbure nu er oppe på 47.

 - Det er virkelig behageligt at fiske og levere fisk til netburene. Fiskeriet er slet ikke anstrengende, og vores indtjening er steget meget, siger Pavia Siegstad, der er en af fiskerne fra Kangaatsiaq området, der leverer fisk til Royal Greenlands netbure.

 Torskene holdes levende i netburene og transporteres levende til Maniitsoq i løbet af cirka 48 timer afhængig af vejr og vind.

Torskenes vandring mod nord er årsag til, at fiskeriet med netbure ved Maniitsoq og Sisimiut ikke går som forventet.

Laksestramninger

Fiskere må ikke sælge laks til restauranter

Fremover kan grønlandske restauranter ikke
længere købe laks hos de grønlandske fiskere.
I fremtiden kan grønlandske erhvervsfiskere kun indhandle til indhandlingsanlæg eller salg på det lokale bræt. Det er dermed slut med at sælge laks direkte til blandt andet restauranter og institutioner.

Det meddeler Naalakkersuisut. De nye regler kommer efter et møde i den nordatlantiske lakseorganisation NASCO, hvor Grønland blev tildelt en årlig kvote på 30 tons laks. Kvoten er fordelt med 20 tons til erhvervsfiskere og 10 tons til fritidsfiskere, der kun må fiske til eget forbrug.

Derfor er det også besluttet, at fritidsfiskerne skal have en licens til at kunne fiske efter laks. Der indføres desuden en rapporteringspligt, så alle der har fået licens, skal sende en rapportering senest den 1. december. Hvis en erhvervs- eller fritidsfisker ikke har opfyldt sin rapporteringspligt, vil der ikke blive udstedt licens til næste fiskerisæson.

Erhvervs- og fritidsfiskerne må endvidere ikke anvende drivgarn i laksefiskeriet. Fritidsfiskere kan kun fiske til eget forbrug.

Laksefiskerisæsonen er fra den 15. august til 31. oktober.

I forvejen har den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK indgået en 12-årig aftale med Atlantic Salmon Federation (ASF) og North Atlantic Salmon Fund (NASF) der betyder, at vildlaks i grønlandske farvande er beskyttet mod kommerciel fangst. Til gengæld for laksestoppet giver ASF og NASF økonomisk støtte til økonomisk udvikling, forskning og uddannelse af beskyttelse af det marine miljø.

3. august 2018

Slut med plastik

Hurtigruten dropper plastik

Hurtigruten har hidtil brugt en million plast-sugerør årligt
 af den type, som hotelchef Kristian Skar her viser.
Foto: Ørjan Bertelsen, Hurtigruten
Det norske rederi Hurtigruten, der blandt andet sejler krydstogter i Grønland, har besluttet at droppe plastik-service om bord på alle rederiets skibe med virkning fra denne sommer. Målet er at blive verdens første plast-frie rederi.

Beslutningen er taget efter de seneste års debat om plastikforurening - især i verdenshavene - og rederiet har noteret sig, at denne debat er sket med et voldsomt engagement.

-  Vi mener det er på tide med handling. Ved at droppe engangsplast allerede nu håber vi at kunne vise andre, at det er muligt at gøre noget ved problemet, siger koncernchef Daniel Skjeldam

- Vi har fjernet alt unødvendigt engangsplast. Det betyder, at plastsugerør er skiftet ud med metal, og rørepinde er helt afskaffet. Det samme gælder plastglas pakket i plast, plastikbestik, plastikposer, plast-tandstikkere, plastforklæder og portionspakker med smør.

- Ingen kan vinde krigen mod plast alene.Derfor stiller vi nu også strengere krav til leverandørerne, siger Skjeldam.

Billigere satellit-internet

Kommer især det sydgrønlandske landbrug til gode

Tele-Post spreder glæde blandt fåreholderne i Sydgrønland.
Tele-Post har med virkning fra 1. august sat prisen ned på internetforbruget for ensomt beliggende landbrug, så 1 gigabyte nu koster 50 kroner i stedet for de nuværende 420 kroner per påbegyndt gigabyte. Hastigheden på forbindelsen sættes også væsentligt op, så der vil kunne opnås 1024/512Kbps eller højere imod de nuværende 512/256Kbps.

Denne forbedring er især til glæde for fåreholdere og landbrugere i Sydgrønland, hvoraf en del også supplerer indtægterne med turismevirksomhed.

- Fåreholdernes højere hastighed og lavere pris er er et skridt på vejen mod at levere bedre produkter til vores kunder i satellitområderne, siger administrerende direktør i Tele-Post, Kristian Reinert Davidsen.

- Det er meget vigtigt for mig, at vi hele tiden undersøger alle muligheder for at levere bedre og billigere internet til alle. Denne målsætning skal ikke kun gælde de 80 procent af befolkningen, som på nuværende tidspunkt har adgang til at købe hurtigt flatrate-internet, mener telechefen.