16. august 2018

Future Greenland 2019

Ny konference i støbeskeen

Future Greenland 2019 finder sted i
 Katuaq den 14. og 15. maj 2019.
Direktør i Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen, har netop sendt invitationerne ud til næste års Future Greenland-konference.

Konferencens overordnede tema bliver "Økonomisk afhængighed - politisk selvstændighed - hvad kræver det?" Konferencen finder sted 14. – 15. maj 2019 i Katuaq i Nuuk.

Den 13. maj 2019 er Grønlands Erhverv desuden vært for en B-2-B-event på Hotel Hans Egede, hvor alle interesserede virksomheder inviteres til at deltage og knytte forbindelser til relevante netværk.

Et endeligt program for konferencen og B-2-B-event offentliggøres 15. november 2018 på www.futuregreenland.gl. Her finder man også dokumentation fra tidligere konferencer og B-2-B-events samt praktiske oplysninger.

Future Greenland 2019 er den 6. konference, som Grønlands Erhverv arrangerer for erhvervsfolk og beslutningstagere. Her mødes ca. 450 konferencedeltagere fra Grønland, Island, Canada og Danmark til oplæg og debat, workshops og networking.

Støtte til nordatlantisk samarbejde

Bæredygtig turisme, bioteknologi og maritim sikkerhed

NORA støtter også samarbejdsprojekter med Canada.
Den nordatlantiske samarbejdsorganisation NORA har netop meddelt, at man bevilger støtte til samarbejdsprojekter, som inddrager partnere fra mindst to af de fire NORA-lande (Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge).

Fælles for projekterne er, at de skal være relevante i forhold til organisationens overordnede målsætning: at skabe en stærk og dynamisk nordatlantisk region, som kendetegnes af stærke og bærekraftige økonomier. Det er muligt for alle – firmaer, offentlige institutioner, privatpersoner – at søge.

NORA har desuden fokus på at udvikle samarbejdet med Nordens naboer i vest. NORA ser derfor gerne projekter, som også inddrager partnere fra især Canada og Skotland.

NORA kan støtte både ét-årige projekter og op til tre-årige projekter med maksimalt 500.000 DKK om året, som svarer til maksimalt 1,5 mio. DKK over hele perioden. Støtten gives fortrinsvis til NORAs fokusområder, der blandt andet omfatter bioteknologi, bæredygtig turisme og den maritime sikkerhed.

Interesserede kan læse mere på NORA's hjemmeside.

Store grønlændere

Grønlandske børn er blevet større

Forbedrede levevilkår giver større børn.
En netop offentliggjort undersøgelse viser, at grønlandske børn i dag er cirka lige så store som danske børn.

Sådan har det ikke været tidligere, hvor undersøgelser har vist, at grønlandske mænd og kvinder i gennemsnit var henholdsvis fem og syv centimeter kortere sammenlignet med mænd og kvinder i Danmark.

Væksten skyldes især generelt forbedrede levevilkår, skriver videnskab.dk.Først og fremmest er levevilkårene i Grønland, ligesom i mange andre lande, gennem de seneste mange år blevet forbedrede, så børn får en tilstrækkelig sund og nærende kost. Også mødrenes forbedrede helbredstilstand spiller ind.

Tendensen til en højere befolkning er også kendt fra blandt andet Kina, Japan og Sydkoreo, hvor det blandt andet har tvunget luftfartsselskaberne til at ændre deres brændstofkalkuler, for jo højere passagererne er, jo tungere er de også.

Den højere befolkning vil også få betydning for blandt andet disponenterne i de grønlandske tøjbutikker, Tidligere kunne man altid finde de store størrelser, når der var udsalg i grønlandske butikker, men de tider ser altså ud til at være forbi.

14. august 2018

Ny sekretariatschef

Ny i spidsen for CSR Greenland

Ulla Lynge.
Ulla Lynge er ansat som CSR Greenlands nye sekretariatschef. Hun tiltrådte 1. august 2018.

- Ulla Lynge har med sin faglige baggrund, personlige profil og omfattende netværk de helt rigtige forudsætninger for at overtage ansvaret efter Lotte Frank Kirkegaard, siger Brian Buus Pedersen, formand for CSR Greenland og direktør for Grønlands Erhverv.

Ulla Lynge har gennem sin karriere beskæftiget sig med udviklingsrelaterede opgaver med særlig fokus på erhvervsudvikling, og hun har også i en årrække været ansat i Grønlands Hjemmestyre og i den kommunale administration.

 De seneste knap 10 år har Ulla Lynge haft ledelsesansvar, senest som direktør for Sermersooq Business Council, hvor hun har været ansvarlig for gennemførelsen af den årligt fastsatte erhvervsplan, med tilhørende porteføjle og indsatser indenfor iværksætteri, turisme, fiskeri, bostedsudvikling, erhvervsanalyse m .m . Før stillingen hos Sermersooq Business Council var Ulla Lynge direktør for Pensionskassen SISA.

Ulla Lynge er uddannet cand.scient.adm. fra Ilisimatusarfik og har senere suppleret uddannelsen med en MBA fra Henley Business School i London.

Succes med netbure

Behageligt fiskeri

Royal Greenland markedsfører netburfiskeriet
med denne tegning af Robert Holmene.
Torsken strømmer i øjeblikket i stort tal til Nordgrønland - og det giver gang i netbur-fiskeriet, der er et nyt fænomen ved Kangaatsiaq, fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

I begyndelsen af juli blev der leveret ti netbure til Kangaatsiaq området. Fiskeriet går så godt, at antallet af netbure nu er oppe på 47.

 - Det er virkelig behageligt at fiske og levere fisk til netburene. Fiskeriet er slet ikke anstrengende, og vores indtjening er steget meget, siger Pavia Siegstad, der er en af fiskerne fra Kangaatsiaq området, der leverer fisk til Royal Greenlands netbure.

 Torskene holdes levende i netburene og transporteres levende til Maniitsoq i løbet af cirka 48 timer afhængig af vejr og vind.

Torskenes vandring mod nord er årsag til, at fiskeriet med netbure ved Maniitsoq og Sisimiut ikke går som forventet.

Laksestramninger

Fiskere må ikke sælge laks til restauranter

Fremover kan grønlandske restauranter ikke
længere købe laks hos de grønlandske fiskere.
I fremtiden kan grønlandske erhvervsfiskere kun indhandle til indhandlingsanlæg eller salg på det lokale bræt. Det er dermed slut med at sælge laks direkte til blandt andet restauranter og institutioner.

Det meddeler Naalakkersuisut. De nye regler kommer efter et møde i den nordatlantiske lakseorganisation NASCO, hvor Grønland blev tildelt en årlig kvote på 30 tons laks. Kvoten er fordelt med 20 tons til erhvervsfiskere og 10 tons til fritidsfiskere, der kun må fiske til eget forbrug.

Derfor er det også besluttet, at fritidsfiskerne skal have en licens til at kunne fiske efter laks. Der indføres desuden en rapporteringspligt, så alle der har fået licens, skal sende en rapportering senest den 1. december. Hvis en erhvervs- eller fritidsfisker ikke har opfyldt sin rapporteringspligt, vil der ikke blive udstedt licens til næste fiskerisæson.

Erhvervs- og fritidsfiskerne må endvidere ikke anvende drivgarn i laksefiskeriet. Fritidsfiskere kan kun fiske til eget forbrug.

Laksefiskerisæsonen er fra den 15. august til 31. oktober.

I forvejen har den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK indgået en 12-årig aftale med Atlantic Salmon Federation (ASF) og North Atlantic Salmon Fund (NASF) der betyder, at vildlaks i grønlandske farvande er beskyttet mod kommerciel fangst. Til gengæld for laksestoppet giver ASF og NASF økonomisk støtte til økonomisk udvikling, forskning og uddannelse af beskyttelse af det marine miljø.

3. august 2018

Slut med plastik

Hurtigruten dropper plastik

Hurtigruten har hidtil brugt en million plast-sugerør årligt
 af den type, som hotelchef Kristian Skar her viser.
Foto: Ørjan Bertelsen, Hurtigruten
Det norske rederi Hurtigruten, der blandt andet sejler krydstogter i Grønland, har besluttet at droppe plastik-service om bord på alle rederiets skibe med virkning fra denne sommer. Målet er at blive verdens første plast-frie rederi.

Beslutningen er taget efter de seneste års debat om plastikforurening - især i verdenshavene - og rederiet har noteret sig, at denne debat er sket med et voldsomt engagement.

-  Vi mener det er på tide med handling. Ved at droppe engangsplast allerede nu håber vi at kunne vise andre, at det er muligt at gøre noget ved problemet, siger koncernchef Daniel Skjeldam

- Vi har fjernet alt unødvendigt engangsplast. Det betyder, at plastsugerør er skiftet ud med metal, og rørepinde er helt afskaffet. Det samme gælder plastglas pakket i plast, plastikbestik, plastikposer, plast-tandstikkere, plastforklæder og portionspakker med smør.

- Ingen kan vinde krigen mod plast alene.Derfor stiller vi nu også strengere krav til leverandørerne, siger Skjeldam.

Billigere satellit-internet

Kommer især det sydgrønlandske landbrug til gode

Tele-Post spreder glæde blandt fåreholderne i Sydgrønland.
Tele-Post har med virkning fra 1. august sat prisen ned på internetforbruget for ensomt beliggende landbrug, så 1 gigabyte nu koster 50 kroner i stedet for de nuværende 420 kroner per påbegyndt gigabyte. Hastigheden på forbindelsen sættes også væsentligt op, så der vil kunne opnås 1024/512Kbps eller højere imod de nuværende 512/256Kbps.

Denne forbedring er især til glæde for fåreholdere og landbrugere i Sydgrønland, hvoraf en del også supplerer indtægterne med turismevirksomhed.

- Fåreholdernes højere hastighed og lavere pris er er et skridt på vejen mod at levere bedre produkter til vores kunder i satellitområderne, siger administrerende direktør i Tele-Post, Kristian Reinert Davidsen.

- Det er meget vigtigt for mig, at vi hele tiden undersøger alle muligheder for at levere bedre og billigere internet til alle. Denne målsætning skal ikke kun gælde de 80 procent af befolkningen, som på nuværende tidspunkt har adgang til at købe hurtigt flatrate-internet, mener telechefen.