Forsøgssejlads i Arktis
Mærsk er klar til at forsøge sig med Nordøstpassagen. Foto: Per Lyngby |
Skibet, Venta Maersk, ligger i øjeblikket i havnen i Vladivostok, og skal sejle gennem Nordøstpassagen til Skt. Petersborg med en last bestående af blandt andet frossen fisk. Det forventes at ankomme til Skt. Petersborg omkring den 1. oktober.
Ruten via Nordøstpassagen er 40 procent kortere end den sædvanlige tur gennem Suez-kanalen, men stiller væsentligt højere krav til skib og mandskab. Derfor vurderer rederiet, at der ikke er kommerciel basis for at sejle nord om Rusland - og man betragter derfor turen som et forsøg.Formålet med sejladsen er at indsamle data og vurdere potentialet for at sejle gennem ruten på mere fast basis.
Turen bliver samtidig jomfrusejlads for Venta Maersk, der netop er leveret som et af syv ny skibe bygget i Kina til det store danske rederi. Skibene kan hver laste 3600 TEU, hvilket svarer til 1800 40-fods containere.
Sejladsen gennem Nordøstpassagen kan følges på Marinetraffic.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar