13. september 2019

Tilfredse iværksættere

Iværksætterne fik resultater med hjem

Nukiga Erhvervsdage 2019 samlede 100 grønlandske
iværksætter, garvede erhvervsfolk, politikere og eksperter.
Mandag og tirsdag arrangerede Nukiga i Aarhus en konference rettet mod de grønlandske iværksættere. Konferencen havde særligt fokus på iværksætternes rolle i en bæredygtig udvikling.

Arrangementet bød på en lang række pitches, indlæg fra scenen og workshops. Konferencen havde godt 100 deltagere, der talte både iværksættere, garvede erhvervsfolk, politikere og eksperter. Da regnskabet blev gjort op efter de to dage var deltagerne tilfredse:

- Det har været to spændende dage, hvor jeg virkelig har lært meget. Jeg har fået en mentor, som jeg skal holde møde med, inden jeg vender tilbage til Grønland. Så jeg synes, at det er fantastisk, at vi på den måde kan samarbejde tværs over Nordatlanten, mener tegneren og grafikeren Maria Kreutzmann.

 Netop samarbejde var et tilbagevendende tema på konferencen. Både fra indlægsholderne og fra gulvet blev det igen og igen fremhævet, at man som iværksætter skal turde give lidt af sig selv til andre i samme situation – lige som investorer og erhvervsråd skal samarbejde for at hjælpe iværksætterne bedst muligt.

Det budskab har direktør Juliane Henningsen fra Arctic Circle Business taget til sig:

- Jeg tager hjem til Sisimiut med en konkret aftale med Íverksetarahúsid i Klaksvig om, at vi kan bruge deres platform til crowdfunding-projekter. Vi skal også samarbejde med færingerne om kompetenceudvikling – og så vil vi fortsætte samarbejdet med Nukiga om at etablere et virtuelt væksthus og et fablab (et laboratorium til produktudvikling), siger Juliane Henningsen.

- Jeg har fået et stort netværk. Jeg er kommet i kontakt med flere samarbejdspartnere til fødevareklyngen Nerisa i Nuuk – og jeg har også fået kontakt til flere, der ønsker at bruge vores nye Foodlab i Nuuk, fortæller Anne Nivika Grødem, projektleder i fødevareklyngen Nerisa under Sermersooq Business Council.

Direktør i Nukiga Morten Larsen, sammenfatter de to dages konference:

- Det har været fantastisk at opleve, hvordan snakken er gået og alle har fået et større netværk. Det giver ny viden og også konkrete afsætningsmuligheder for iværksætterne. Vi har fået bevist, at iværksætterne er et vigtigt bidrag til at fremme FNs verdensmål nr. 17, der netop handler om at etablere partnerskaber på tværs af kulturer og landegrænser, siger Morten Larsen.

Nyt erhvervsudviklingsselskab i syd

Kommune Kujalleq skal udvikles

Viceborgmester Simon Simonsen, Kommune Kujalleq,
glæder sig over samarbejdet med erhvervslivet.
Et nyt selskab, Innovation South Greenland A/S, skal skabe erhvervsudvikling i Kommune Kujalleq.

Udover at rådgive kommunen og erhvervslivet skal selskabet også rådgive iværksættere i Sydgrønland. Her kan flere forventede mineprojekter give attraktive arbejdspladser med gode indtjeningsmuligheder, og så er det kommunens ambition at udvikle turismen sammen med de lokale aktører og Visit Greenland.

 Også fiskeriet skal styrkes til gavn for de lokale fabrikker og fiskere, ligesom lufthavnen i Qaqortoq vil skabe lettere tilgængelighed til Sydgrønland, mener Kommune Kujalleq.

- Det glæder mig, at der er skabt et konstruktivt samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen. Dette vil bane vejen for, at vi kan få gavn af de fremtidige aktiviteter og projekter, hvor det er afgørende at vi i fællesskab samarbejder, siger Simon Simonsen, 1. viceborgmester og formand for kommunens erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg.

- Ud over et konstruktivt samarbejde og dialog mellem erhvervslivet og kommunen, er det afgørende at have en solid planlægning, der skaber grundlaget for erhvervsudvikling i Sydgrønland, og som imødekommer de behov, erhvervslivet har for at opnå den ønskede udvikling, siger bestyrelsesformand Rasmus Christian Rasmussen.

Bestyrelsen i Innovation South Greenland er sammensat af erhvervsfolk fra Nanortalik, Narsaq, Narsarsuaq, Qaqortoq og 1. viceborgmester Simon Simonsen.

Ny arktisk ambassadør

Rokade i Udenrigsministeriet

Thomas Winkler er ny Arktisk
Ambassadør. Foto: Wikipedia
Kongeriget Danmark har fået ny arktisk ambassadør. Efter en rokade i udenrigsministeriet har den hidtidige arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, byttet job med den danske ambassadør i Canada, Thomas Winkler.

Thomas Winkler er 55 år og ju­rist fra Københavns Universitet i 1988. Han har tidligere været ambassadør i Rusland, inden han i 2018 flyttede Canada.

Han har betydelig arktisk erfaring og har blandt andet arbejdet med sagen om Hans Ø mellem Grønland og Canada. Han arbejdede i sin tid i Udenrigsministeriets juridiske tjeneste, da Rusland i 2007 plantede et flag på havbunden over Nordpolen - og han var derfor også en af bagmændene bag Ilulissat-deklarationen i 2008.

Danmarks arktisk ambassør har til opgave at repræsentere Grønland, Færøerne og Danmarks interesser i Arktis over for resten af verden.

Flot grønlandsk placering

Værdifulde virksomheder

Grønlandsk fiskeindustri står stærkt i Nordjylland.
To grønlandske virksomheder fik en fornem placering, da Nordjyske Stiftstidende forleden offentliggjorde en liste over landsdelens mest værdifulde virksomheder.

Det er Polar Seafood, der kommer ind på en 14. plads med en anslået værdi af 1,6 milliarder kroner. Polar Seafood er skarpt forfulgt af Royal Greenland på 15. pladsen med en anslået værdi på 1,5 milliarder kroner.

Nordjyskes liste domineres af pengeinstitutter, men også en del virksomheder med tilknytning til fiskeindustrien - herunder altså to grønlandske virksomheder - opnår fine placering.

Nordjyskes liste er lavet med offentligt tilgændelige regnskabstal fra alle selskaber med hjemsted i Region Nordjylland, der i det seneste årsregnskab havde en bogført egenkapital på mindst 150 mio. kr., og som har været aktive i mindst 3 regnskabsår op til 2018.  Avisen understreger, at det har været nødvendigt at lave en skønsmæssig opgørelse. Offentligt ejede selskab med Royal Greenland som en undtagelse optræder ikke på listen, ligesom børsnoterede selskaber heller ikke er med, da ejerskabet her er spredt ud på et stort antal ejere.

6. september 2019

Arktisk energi

Bæredygtige energiløsninger i Arktis

Carsten Dahl fra Siemens gjorde ABN-medlemmerne
 meget klogere på fremtidens energiløsninger i Arktis.
Torsdag eftermiddag var Arctic Business Network på besøg på Siemens-Gamesas store fabrik i Brande for at høre mere om Siemens og virksomhedens arbejde med at udvikle bæredygtige energi-løsninger i blandt andet Grønland.

Vært var Siemens' North Atlantic Global Account Manager, direktør Carsten Dahl, der har ansvaret for den store koncerns aktiviteter i Nordatlanten. Dahl gav et solidt overblik over de mange muligheder og udfordringer, nye energiformer giver i Grønland.

Det spændende oplæg fangede ABN-medlemmerne.
Det til tider barske og ustabile klima er en stor udfordring, fordi hverken sol eller vind kan skabe stabile forsyninger. Blandt andet kom Dahl ind på et studie, hvor man havde undersøgt mulighederne ved Citronen Fjord. Her blæser det simpelthen alt for lidt til, at man kan udnytte vindenergi ved en eventuelt kommende mine.

Det er også en stor udfordring, at de grønlandske byer ikke er forbundet med et el-net, som gør det svært at komme af med overskudsproduktion. Noget nemmere er det på Færøerne, hvor der er en effektiv infrastruktur.

I lighed med de grønlandske myndigheder ser Carsten Dahl det største grønlandske potentiale i vandkraften, og han kunne da også fortælle, at Siemens har leveret udstyr til styring af alle de grønlandske vandkraftværker.

Mødet var velbesøgt med knap 20 medlemmer, der fik en spændende eftermiddag. Inden selve mødet bød Siemens også på en rundvisning på den store vindmøllefabrik, der har omkring 4.000 ansatte - og hvor man vægter sikkerheden højt. Derfor blev ABN-medlemmerne ekviperet med headset, sikkerhedssko, kulørte veste, sikkerhedsbriller og hjelme under rundvisningen.
Så er ABN klar til rundvisning på den
 store Siemens-Gamesa fabrik i Brande.

Foodlab åbnet i Nuuk

Madkultur

Borgmester Ludvigsen ser på lækkerierne, da Nuuks
 nye Foodlab åbnede. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq åbnede onsdag et såkaldt "Foodlab", der er et nyt center for madkultur, og en del af kommunens iværksætter- og erhvervsstrategi.

- Vores madkultur er en stor del af vores identitet, og det er vigtigt at vi politikere støtter op omkring innovation og iværksætteri, også indenfor madkulturen, sagde borgmester Charlotte Ludvigsen i sin tale ved åbningen.

Via et bredt udvalg af køkkenfaciliteter kan Foodlab sænke driftsomkostningerne for små virksomheder og gøre det mere rentabelt for små iværksættere at igangsætte produktion af nicheprodukter til hjemmemarkedet og turistindustrien.

Foodlab er både for de helt små eksperimenterende nybegyndere, men også for etablerede virksomheder, med et mål om at få flere til eksperimenterer med grønlandske råvarer, og med tiden skabe in­novation og iværksætteri.

Tanbreez vil udnytte handelskrig

IBA-forhandlinger genoptaget

Tanbreez har arbejdet ved Kringlerne i mange år.
Billedet er fra 2010. Foto: Tanbreez
Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked samt repræsentanter fra Tanbreez Mining A/S og fra Kommune Kujalleq har aftalt at genoptage forhandlingerne om samarbejdsaftalen (Impact Benefit Agreement - IBA) for projektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne), meddeler Naalakkersuisut.

Forhandlingerne er blevet genoptaget blandt andet som konsekvens af, at Tanbreez har indsendt det senest opdaterede udkast af redegørelsen for projektets samfundsmæssig bæredygtighed (VSB-redegørelsen).

Greg Barnes fra Tanbreez er glad for, at forhandlinger er kommet i gang igen. Det vil give selskabet en stratergisk mulighed for at udnytte handelskrigen mellem USA og Kina

- Tanbreez er taknemmelig for den markante hjælp som Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen, og som borgmesteren for Kommune Kujalleq har ydet for at skabe fremdrift for Tanbreez’ projekt. Tanbreez erkender, at uden denne hjælp vil der ikke være mulighed for at drage fordel af den nuværende handelskrig mellem USA og Kina, der har skabt store muligheder for Tanbreez’ projekt, siger Tanbreezejeren, der blev årets grønlandske prospektor i 2016.

Glæde i Qeqqata Kommunia

Borgmesteren klippede minestrimlen

Berthelsen og Knudsen klipper minestrimlen og
erklærer Qaqortorsuaq-minen for åben. Foto: Hudson
Nu er Anorthosit-minen i Qaqortorsuaq ved Kangerlussuaq officielt åbnet. Det skete i sidste uge, hvor bestyrelsesformanden for Hudson Greenland A/S, Flemming Knudsen og borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia klippede en symbolsk minestrimmel over.

Det var en glad borgmester Berthelsen, der kunne indvie Qaqqata Kommunias første mine. Borgmesteren understregede da også, at han betragter Hudson Greenland som et lokalt selskab:

- Jeg vil gerne sige tak til Hudson Greenland, der ikke længere er et udefrakommende selskab, men et lokalt selskab, for den utrættelige kamp, I har taget til gavn for hele Grønland.

Flemming Knudsen takkede for velkomsten og kvitterede med et løfte om både beskæftigelse og skatter:

- Vi ser frem til den dag, hvor vi udover at sikre grønlandsk beskæftigelse kan bidrage med skat og royalty. Det betyder, at vi tjener penge. Noget også vores aktionærer vil sætte pris på.

Anorthosit er et mineral, der minder om hvidt sand, som har givet navn til lokaliteten Qaqortorsuaq – på engelsk White Mountain. Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber, maling og CO2-fri hvid cement. Hudson har en 50-årig udvindingstilladelse til forekomsten ved Kangerlussuaq, der anslås at indeholde anorthosit til mindst 100 års produktion.

En arktisk hovedstad

Byudvikling i Nuuk

Stort anlagt konference sætter fokus
 på investeringerne i byudvikling i Nuuk.
Der skal investeres milliarder i byudviklingen i Nuuk de kommende år. Det er baggrunden for årets ACRM-konference i Industriens Hus den 2. oktober.

Konferencen giver et grundigt indblik i de visioner og realiteter, der ligger bag byudviklingen i Nuuk, og som skal realiseres af Kommuneqarfik Sermersooq og det kommunalt ejede byudviklingsselskab Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S. Målet er at skabe en moderne arktisk hovedstad frem mod år 2030.

På konferencen bliver deltagerne præsenteret for byggeprogrammer og tidslinjer. Blandt andet for den kommende internationale lufthavn, hvor Munck-gruppen fra Nyborg netop har vundet licitationen. Projektet er en del af den grønlandske lufthavnspakke, der er muliggjort med støtte fra den danske stat,hvor anlægsfasen beløber sig til 3,8 miliarder kroner. Blandt andet vil Air Greenlands direktør Jacob Nitter uddybe, hvordan en direkte forbindelse til Nuuk skaber nye muligheder for både person- og godstrafik.

Yderligere vil deltagere få indblik i, hvordan udviklingen af Nuuks nye moderne havn har øget kapaciteten, og hvilke fremtidige planer der er. Der vil også være mulighed for at opleve, hvordan investeringer fra blandt andet Vækstfonden har muliggjort udviklingen af et nyt erhvervsområde, når Arnannguaq Gerstrøm fra Usisaat fortæller om virksomhedens 100 millioner kroners investering i et nyt erhvervsområde i Nuuk.

Programmet for konferencen i Industriens Hus den 2. oktober kan ses på DI's hjemmeside, hvor der også er link til tilmelding.