22. december 2016

Glædelig jul

Årets julehilsen fra ABN's formand og bestyrelse

Poul Hededal, formand for Arctic Business Network.
I 2017 fylder Arctic Business Network 10 år – og organisationen har for længst vist sin berettigelse som et netværk, der forener arktiske erhvervsinteresser i konstruktivt samarbejde.

Et godt eksempel er konferencen Arktisk Byggeskik, som fandt sted i begyndelsen af det år, vi nu snart forlader. Konferencen, der samlede en lang række aktører med tilknytning til den grønlandske byggesektor, satte fokus på udviklingen af den offentlige boligmasse i Grønland. Det blev en så stor succes, at vi allerede i september kunne gennemføre en opfølger,  Arktisk Byggeskik II, i Nuuk og i øjeblikket arbejder vi så på den tredje sten i et udviklingsforløb, der har vist sig både konstruktivt, bæredygtigt og som skaber stor værdi for medlemmerne i Arctic Business Network og de omliggende samfund.

Arktisk Byggeskik har vist, at vi i ABN har fundet en god arbejdsmodel, hvor en række fokusgrupper inden for forskellige brancher og sektorer driver udviklingen. Vi har blandt andet en fokusgruppe for fødevarer, der barsler med en konference i Nuuk til marts, og vi har netop startet en fokusgruppe for affald og genbrug, som vil skærpe netværkets indsats i den cirkulære økonomi som en naturlig forlængelse af de eksisterende værdikæder. Også fokusgruppen for råstoffer har arbejdet aktivt og gennem en række møder sørget for, at medlemmerne er opdateret på udviklingen i både den grønlandske og den internationale råstofindustri.

Hertil kommer, at vi i 2017 vil sætte skærpet fokus på kompentenceudvikling på begge sider af Atlanten. Formålet bliver at bistå udveksling af personer under uddannelse, dels ved praktikpladser samt udveksling af personer, som allerede har fuldført deres uddannelser, men som kan have glæde af at arbejde sammen med erfarne kollegaer.

ABN har stor fokus på rammebetingelserne for den transatlantiske handel, som undergår store forandringer, når Nuuk næste år kan indvie sin nye storhavn. Udviklingen på transportområdet har i høj grad haft mediernes bevågenhed – især omkring Grønlandshavnens rolle. Vi følger den udvikling nøje og noterer os, at der finder konstruktive drøftelser sted mellem parterne. Det glæder os, dels fordi samtale og gensidig respekt og forståelse er alfa og omega i enhver god forretning, men i særdeleshed fordi tillid til stabile og langsigtede rammevilkår er en afgørende forudsætning for virksomheders lyst til at investere og skabe nye arbejdspladser. Det har vi en fælles interesse i.

ABN fylder som sagt 10 år i det kommende år. Det sker på et tidspunkt, hvor netværket er i en markant udvikling og vækst.  Vi har haft en historisk medlemsfremgang i 2016 på 23 medlemmer, som jeg alle vil byde velkommen i kredsen.

Også aktivitetsniveauet har været højt. Det skyldes ikke mindst vore aktive medlemmer, der ser en stor værdi i netværket. Vi kan notere, at vi har haft 450 deltagere i årets møder mod 370 året før. Det understreger pointen i den ph.d.-afhandling, Stine Mylin Bundgaard forsvarede for et par måneder siden, og som viste, at jo mere man investerer i et netværksarbejde, jo mere får man ud af det.

I det forløbne år har ABN fået kontorfaciliteter i det nye Arktisk Hus i Aalborg. Det er en spændende nyskabelse, som er et samlingssted for en lang række interessenter, der er fokuseret på arbejdet med Grønland og Arktis. Huset styrker fokus på de arktiske områder – og vi ser frem til at være en aktiv og levende del af et arktiske miljø, der forener forretning og forskning, social- og uddannelsesmæssig  udvikling. Alt sammen områder der ligger os meget på sinde.

Med disse ord vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne,

Poul Hededal, formand

20. december 2016

Luksusferie i udkants-Grønland

Rejsebureau skaber nyt liv i bygd

Stort anlagt turistprojekt sikrer Ilimanaqs beboere
beskæftigelse og dermed bygdens overlevelse.
Foto: World of Greenland.
Som noget helt nyt tilbyder Grønlands Rejsebureau nu kunderne et ophold i bygden Ilimanaq i Diskobugten. Opholdet foregår i splinternye luksushytter med både el, bad og træk-og-slip. Sidstnævnte facilitet er ellers noget af en sjældenhed i grønlandske bygder.

Luksushytterne indgår i en hytteby, der er opført i løbet af sommeren 2016. Samtidig er bygdens to fredede bygninger, bestyrerboligen og købmandsbygningen, blevet restaureret, så de kan fungere som reception og restaurant, og også som museum og konferenceramme.

Fra terrassen kan man nyde midnatssolen og
Diskobugtens mange hvaler. Foto: World of Greenland
Byggeriet er foregået i et samarbejde mellem Realdania By og Byg, Qaasuitsup Kommune og udflugtskontoret World of Greenland, der er delvist ejet af Grønlands Rejsebureau.

Der er tale om et meget bæredygtigt projekt, fortæller direktør i Grønlands Rejsebureau Peter Bastrup:

- Hytterne opvarmes ved hjælp af solceller på tagene, og restauranten køber kød og fisk af de lokale jægere og fiskere. Andre kan få jobs med at servere, gøre rent og så videre. Der er kun 40 indbyggere i bygden, og ved at skabe arbejdspladser gør vi det muligt for dem at blive boende her i stedet for at flytte til byen. Vi gør meget for at involvere lokalbefolkningen,hvor det er muligt, så det ikke bare er os ’fremmede’, der kommer og tager over. Hele formålet med projektet er at bevare kulturarven og samtidig bruge den til at udvikle turismeerhvervet i området. Det er et vitaminindskud til bygden på mange måder.

Hytterne er indrettet i rustikt,
nordisk look. Foto: World of Greenland.
De 15 hytter ligger på klipperne helt ud til vandet. Gavlene har glasfacader med udsigt fra både stuen og soveværelset. Hver hytte er på lidt over 40 kvadratmeter, og de rummer bad, toilet og moderne møbler i et rustikt, nordisk look.

Læs mere om Ilimanaq på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.



Kommunal opbakning

10 millioner kroner til zoologisk Grønlands-projekt

Isbjørnene er en stor attraktion i Aalborg Zoo.
Aalborg kommune vil støtte Aalborg Zoos store Grønlandsprojekt med 10 millioner kroner, meddeler Nordjyske Stiftstidende.

Aalborg Zoo havde bedt om 30 millioner kroner til projektet i forbindelse med kommunens budgetforhandling, men så meget blev det altså ikke til i denne omgang.

Støtten gives i form af en såkaldt "sindetskrivelse", som den zoologiske have kan bruge i forbindelse med fund-raisingen til det store projekt. Det er vigtigt for mange bidragsydere at vide, at et projekt nyder kommunal opbakning - og det er altså tilfældet.

Zoo's store projekt omfatter et stor tematiseret Grønlands-område, der kommer til udgøre godt 25% af havens areal. Aalborg Zoos gæster kommer her på "Ekspedition Sikumiut", hvor de tages på en rejse henover Grønlands mange forskelligartede habitater. Undervejs kommer man til at møde alle otte landlevende grønlandske pattedyr, men også sæler og søpapegøjer samt en virtuel fremstilling af de store havdyr og livet under havoverfladen.

Projektet blev lanceret kort før sommerferien - blandt andet på et medlemsmøde i Arctic Business Network. Zoo er meget engageret i det grønlandske miljø i Aalborg og lægger blandt andet have til den lokale fejring af den grønlandske nationaldag.

Udnyttelsestilladelse til Ironbark

Resultatet af mange års arbejde

Citronen Fjord ligger i det
allernordøstligste Grønland. Foto: Naalakkersuisut
Fredag i sidste uge kom det stort anlagte zink-mineprojekt ved Citronen Fjord i det allernordøstligste og fjerne hjørne af Grønland et skridt nærmere, da selskabet bag, Ironbark A/S, fik en udnyttelsestilladelse til et 120 kvadratmeter stort areal i området.

Udnyttelsestilladelsen kommer, efter at Naalakkersuisut torsdag godkendte selskabets VVM-redegørelse.

Udnyttelsestilladelsen giver Ironbark A/S eneret til udnyttelse af sphalerite (zink-åre mineral) og galena (bly-åre mineral) ved Tarsarneq i Nordgrønland og sikrer Ironbark A/S en eneret til udnyttelse i tilladelsesområdet i 30 år. Tilladelsen kan forlænges til 50 år.

Næste skridt i processen bliver en udnyttelses- og nedlukningsplan samt aktivitetsplaner. Disse planer skal udarbejdes i et samarbejde mellem selskabet og Naalakkersuisut. Selskabet har en frist på et år til at opnå Naalakkersuisuts godkendelse af udnyttelses- og nedlukningsplanen, som vil indeholde de mere detaljerede krav til blandt andet sikkerheds- og miljømæssige spørgsmål.

Godkendelsen af selskabets VVM afslutter et forløb, der har varet i mange år. De første miljøundersøgelser startede i 1994. Ironbark A/S har i forløbet været i dialog med borgere og interesseorganisationer gennem høringsmøder og skriftlige høringssvar. Det har ført til den endelige VVM-redegørelse og hvidbog. Her fortæller selskabet hvordan de forholder sig til miljøpåvirkninger og hvordan de vil forhindre skadelige virkninger på miljøet i forbindelse med projektet.

Læs Ironbarks udnyttelsestilladelse til Citronen Fjord.

Tilladelsen blev underskrevet den 16. december 2016 - næsten på årsdagen for den grønlandske slædekører og ekspeditionsmand Jørgen Brønlunds fødsel 139 år tidligere og 109 år efter hans formodede dødsdag i november eller december 1907. Jørgen Brønlund var journalfører på Danmarks-ekspeditionen og døde sammen med Mylius-Erichsen og Høeg Hagen i 79-fjorden nær Citronen Fjord.

16. december 2016

Atter grønlandsk deltagelse i PDAC

Forberedelserne til  verdens største minemesse er i fuld gang

PDAC samler mellem 30.000 og 40.000 repræsentanter
fra råstofindustrien til branchens vigtigste
sammenkomst. GE og ARCM arrangerer delegationsrejse
 for de grønlandske deltagere.
I disse dage er forberedelserne til verdens største råstofmesse og konferencen, PDAC iToronto, i fuld gang - og 2017-messen får i lighed med tidligere år grønlandsk deltagelse, fortæller Thomas Tyt Mogensen fra Grønlands Erhverv.

Grønlands Erhverv har sammen med Arctic Cluster of Raw Materials og i samarbejde med det danske konsulat i Toronto de seneste år haft stor succes med at arrangere delegationsrejser til PDAC.

PDAC konferencen finder i 2017 sted fra søndag den 5. marts til onsdag den 8. marts. I gennemsnit er der mellem 30.000 og 40.000 deltagere i konferencen, der betegnes som et af de vigtigste mødesteder i råstofbranchen. PDAC er blandt andet rammen for den spændende Greenland Day, hvor aktører fra hele verden kan møde den grønlandske mineindustri.

- I 2016 var en relativ stor delegation i Toronto, selv om konferencen fandt sted samtidig med Arctic Winter Games. Vi forventer derfor en stor deltagelse i år. Greenland Day bliver spændende, fordi vi for første gang, siden Olivinminen lukkede, kan fortælle om en aktiv mine i drift og endnu en, som er under opbygning, fortæller Thomas Tyt Mogensen.

I lighed med tidligere år vil Arctic Business Networks råstofgruppe arrangere medlemsmøder efter PDAC, hvor netværkets medlemmer kan høre de seneste nyheder fra en en spændende branche med store muligheder i Arktis.

- Mødedatoerne og aftalerne er endnu ikke helt på plads, men det vil blive annonceret på hjemmesiden efter nytår Ellen Arnskjold.

Hvis man er interesseret i at deltage i PDAC, kan man kontakte Thomas Tyt Mogensen i Grønlands Erhverv eller læse mere på Grønlands Erhvervs hjemmeside, hvor der fra forsiden er link til program og yderligere information.

Det foreløbige program for konferencen og messen kan ses på PDAC's hjemmeside.

14. december 2016

Arktisk erhvervsamarbejde med Sydkorea

Arctic Economic Forum goes global

Tero Vauraste takkede ja til
samarbejde med Sydkorea.
Foto: Korea Maritime Institute.
Arktisk Økonomisk Råd skal have et bredere perspektiv og lancerer nu en global strategi, der blandt andet medfører samarbejde med Sydkorea.

Interessen for Arktis er stor i Sydkorea, der i en årrække har haft observatørstatus i Arktisk Råd. Sydkorea bejler nu til et tættere samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd, der stiller sig positivt til et tættere samarbejde.

Det blev afsløret, da næstformanden i Arktisk Økonomisk Råd (AEC), Tero Vauraste, deltog i Arctic Partnership Week i den sydkoreanske havneby Busan, hvor han desuden talte ved det femte Arctic Shipping Seminar.

De sydkoreanske følere kom allerede frem tidligere på året på Arctic Circle i Reykjavik, hvor Sydkoreas arktiske ambassadør foreslog et samarbejde med AEC. Samrbejdet skal indebære, at AEC bliver mere synligt i Sydkorea blandt andet i form af en messe med fokus på arktiske forretningsmuligheder.

Tero Vauraste fortalte i Busan, at forslaget har været diskuteret i AEC's bestyrelse. Vauraste pointerede, at værdikæderne i Arktis er internationale, og det vil derfor være naturligt at udvikle AEC fra at være et rent arktisk forum til et mere globalt forum.

Kielsen undsiger Qujaukitsoq

Vi skal værne om samarbejdet, lyder det fra Kim Kielsen

Kim Kielsen lægger afstand til Qijaukitsoqs udtalelser.
- Generelt er det min opfattelse, at vi skal værne om og udbygge samarbejdsrelationerne mellem Naalakkersuisut og den danske regering, til fordel for begge parter og til gavn for Grønlands udvikling. På samme måde bør vi værne om og gøre brug af vores internationale samarbejdsrelationer, for eksempel det internationale fiskerisamarbejde, på råstofområdet og i Arktisk Råd.

Sådan lyder det fra formanden for det grønlandske landstyre Naalakkersuisut, Kim Kielsen, efter at det tirsdag vakte betydeligt opsigt, da Vittus Qijaukitsoq, der er landstyremedlem for udenrigsanliggender kom med nogle markante udtalelser, hvor han blandt andet truer både med at smide USA ud af Thule og med en grønlandsk udmeldelse af Rigsfællesskabet.

Kim Kielsen undsiger i en pressemeddelelse udsendt tirsdag eftermiddag Qijaukitsoq og skriver, at det hverken har været drøftet eller vedtaget i Naalakkersuisut, at USA skulle smides ud af Thule eller at Grønland skal melde sig ud af Rigsfællesskabet.

- I almindelighed værdsætter vi i Grønland vores demokrati og det fællesskab og samarbejde, vi deler med både Danmark og Færøerne. Grundloven er vores fælles demokratiske fundament inden for Rigsfællesskabet; sammen med Selvstyreloven er den grundlaget for vores samarbejdem skriver Kielsen, der ikke ser nogen modsætning til de grønlandske forfatningsplaner og det fortsatte samarbejde i Rigsfællesskabet:

- Inatsisartut har tilsluttet sig Naalakkersuisuts forslag om, at en bredt sammensat kommission skal se på de muligheder, der kan være for en særlig grønlandsk forfatning. Det ser jeg i høj grad som et tiltag, der skal bidrage til en videre udvikling af den grønlandske selvbestemmelse i forlængelse af selvstyreordningen. Der er derimod ikke truffet beslutninger, som ændrer ved Grønlands status som en del af rigsfællesskabet. Denne status består fortsat i god overensstemmelse med den brede folkelige tilslutning til den gældende selvstyreordning.

13. december 2016

Alaska holder fest

Et godt tilbud til arktiske DJ's, filmskabere, kunsthåndværkere og fødevareproducenter

DJ's skal præsentere kultur fra de forskellige arktiske
stater, når Arktisk Råd holder udenrigsministermøde i
 Alaska til maj.
Alaska er godt i gang med at forberede sig på fest i gaden, når Arktisk Råd til maj holder udenrigsministermøde i Fairbanks.

Den arktiske amerikanske stat har dannet en "Host Committee", der står for arrangementerne i forbindelse med udenrigsministermødet, der markerer afslutningen på det amerikanske formandsskab i Arktisk Råd. The Alaska Arctic Council Host Committee ønsker at byde delegationerne velkommen med masser af aktiviteter i især Fairbanks og Anchorage, men også andre steder i staten.

Festen er ikke bare forbeholdt de lokale, for man ønsker deltagelse fra hele den arktiske verden. I øjeblikket efterlyser arrangørerne blandt andet arktiske DJ's, der skal medvirke i arrangementer rundt i Anchorage. Blandt de interesserede vil værtskomiteen holde en afstemning på nettet - og en deltager fra hver af de arktiske stater vil blive inviteret til at deltage i festlighederne med musik fra sin egen region.

Den 12 maj bliver der arktisk kortfilmsfestival i en af Anchorages mange parker. I den forbindelse er arrangørerne interesserede i kontakt med arktiske filmskabere.

Den alaskanske værtskomite vil også gennemføre en stor messe - en såkaldt Expo - hvor kunstnere, kunsthåndværkere og små og mellemstore virksomheder kan sælge deres produkter. I den forbindelse fortæller arrangørerne, at man er specielt interesserede i blandt andet fødevareproducenter og bryggerier, der kan medvirke i et særligt innovationsarangement den 13. maj.

Hvis man er interesseret i at deltage i nogle af de mange arrangementer i dagene omkring udenrigsministermødet i Fairbanks 11. maj, kan man kontakte Niels Andreasen på Institute of the North.

Læs også mere på The Alaska Arctic Council Host Committees hjemmeside.

12. december 2016

Arktisk forsvar på plads

Grønlandsk hjemmeværn og genåbning af Grønnedal

Grønnedal skal genåbnes og fungere som såkaldt
logistisk støttepunkt, har et flertal i Folketinget
netop aftalt. Foto: Grønlands Kommando
De danske regeringspartier Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik torsdag en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftale om det danske forsvars fortsatte opgaveløsning i og omkring Grønland.

Aftalen bygger på rapporten "Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis", som udkom tidligere på året. Det er målet, at aftalen skal styrke overvågning, kommando, kontrol og kommunikation og operative indsatsenheder til støtte for  suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljø og støtte til det civile samfund. Aftalen holder sig inden for den tidligere afsatte beløbsramme på 120 millioner kroner årligt.

Partierne fremhæver at Rigsfællesskabet indgår i flere forskellige internationale aftaler på redningsområdet, herunder aftale om samarbejde om flyveredning og søredning i Arktis i regi af Arktisk Råd, og forudsætter, at regeringen også fremadrettet vil arbejde for sikker sejlads for blandt andet krydstogtskibe i Arktis, som det også er tilfældet med IMO’s Polarkode, der træder i kraft 1. januar 2017.

Konkret peger aftalen blandt andet på, at der skal laves et forsøg en frivillig beredskabsorganisation i Grønland baseret på erfaringer fra det danske beredskab og Hjemmeværnet.

Aftalen indebærer også en genåbning af forsvarets base i Kangillinguit, der ellers blev lukket i forbindelse med etableringen af Arktisk Kommando i Nuuk.I forligsaftalen hedder det, at basen skal fungere som et strategisk, logistisk støttepunkt, som kan anvendes dels til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøbekæmpelsesmateriel, dels til øvelses- og uddannelsesformål. Derudover kan Grønnedal stilles til rådighed for øvrige myndigheders opgaveløsning i det arktiske område.

Lukningen af Kangillinguit/Grønnedal i 2009 har efterfølgende været meget omdiskuteret. Det skyldes dels, at lukningen frygtes at medføre store udgifter til miljøoprydning, og at de mange bygninger af mange betragtes som bevaringsværdige af både kulturhistoriske og turistmæssige årsager.

Med forliget skulle man tro, at der dermed var lagt låg på debatten om Kangillinguit, men Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug Suka K. Frederiksen, udsendte fredag en pressemeddelelse, hvor hun forlanger, at der skal gennemføres en grundig miljøoprydning – uanset om Forsvaret genetablerer sin tilstedeværelse eller ej.

- Jeg vil som Naalakkersuisoq for Miljø fortsat holde Danmark op på, at Grønland ikke kan acceptere, hvis en genåbning af Grønnedal handler om, at Danmark løber fra sit ansvar for at rydde op, siger Frederiksen.

Læs aftalen om forsvaret i Arktis.

Aftalen bygger på rapporten "Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis".

9. december 2016

Netværk skaber værdi

Ny medlemsvirksomhed tror på forretningsudvikling over Atlanten

Micheal Binzer mener, at netværk og
 samarbejde skaber værdi. Foto: Mentorix
- Mentorix deler værdier med Arctic Business Network. Vi arbejder ligesom netværket med forretningsudvikling tværs over Atlanten. Det forklarer Michael Binzer fra Mentorix.gl om baggrunden for, at den grønlandsk virksomhed for nylig meldte sig sig ind i Arctic Business Network.

- Vi tror på, at netværk og samarbejde skaber værdi for vore kunder, og så skal vi selvfølgelig også tage vores egen medicin, forklarer Binzer, der især lægger vægt på den mangeårige tradition for samarbejde mellem grønlandske og danske virksomheder.

- Dette samarbejde er en del af kulturen i mange virksomheder og er med til at udvikle kompetencerne i de grønlandske virksomheder, forklarer Michael Binzer, der tog initiativ til at starte Mentorix.gl i 2015. Virksomheden arbejder især med strategi, kurser, organisations- og kompetenceudvikling samt projektledelse.

- Vi er meget praksisorienterede og sætter en ære i at få ting til at fungere godt hos kunderne. Det at skabe værdi handler om at skabe varige resultater og ikke bare en smart model, som forsvinder med konsulenten. Vi kalder det gummistøvleledelse, forklarer Michael Binzer i en artikel på Mentorix.gl's hjemmeside.

Mentorix.gl's kundekreds tæller så forskellige virksomheder som Brugseni, Tele-Post, Nuuk TV og Kommuneqarfik Sermersooq.

Se Mentorix.gl's hjemmeside.

Qaanaaq ramt af orkan

Vandrørene sprang, og fastisen brød op

Orkanen brød fastisen i bugten syd for Qaanaq op, og der
er nu åbent vand. Det er et stort problem for
fangerne i Qaanaq. Grafik: DMI/Jens Jacobsen
Qaanaaq blev onsdag ramt af den værste orkan i mange år. Middelvind af orkanstyrke og vindstød helt op til 50 m/s sammen med 22 graders frost ødelagde mange vandrør, lukkede skolen og børnehaven, væltede containere og fik havisen til at bryde op.

- Vi har aldrig set noget lignende, fortæller meteorolog Erik Hansen fra DMI, der forklarer, at uvejret skyldes, at Qaanaaq ligger på sydsiden af et fjeld, og når det blæser med dyb koldluft fra nord, så kanaliseres vinden ned på bagsiden af fjeldet, så byen nærmest kommer til at ligge i et koldt vandfald af tung luft.

- Det vil sige, at når man bevæger sig ud – og bare rolig, det er der ikke nogen, som gør – så føles kulden jævnfør chillfaktoren som noget nær 60 graders frost, siger Erik Hansen til DMI's hjemmeside.

Det er et iskoldt lavtryk, som siden onsdag er væltet ned over det nordvestlige Grønland, og det giver ekstreme vejrforhold i området. Lavtrykket er en afsnøring af den arktiske kuldehvirvel , som normal ligger og bølger omkring Nordpolen.

- Den massive nordøstenvind, som siden onsdag har væltet ned over Qaanaaq og Inglefields Bredning, har brudt den ellers fastfrosne havis i fjorden op. Til gengæld ser det ud til, at fastisen umiddelbart vest for Qaanaaq holder, siger isrådgiver Jens Jakobsen.

8. december 2016

Business Opportunities in Greenland

Ny rapport tager temperaturen på forretningsmulighederne i Grønland

Ny rapport afdækker forretningsmulighederne
 i den grønlandske råstofindustri.
Selv om der i dag bliver skrevet mindre i pressen om de grønlandske råstofprojekter end for en halv snes år siden, er der stadig mange forretningsmuligheder i Grønland. Det skriver Niels Tanderup, direktør i Arctic Cluster of Raw Materials, i organisationens nyeste rapport, Business Opportunities i Greenland, der udkom i slutningen af november.

Rapporten henvender sig både til virksomheder i råstof- og mineindustrien og virksomheder, der er interesseret i blandt andet de store grønlandske infrastruktur-projekter.

Rapporten er en fyldig gennemgang af de mange grønlandske råstofprojekter og gennemgår også de forretningsmuligheder, der ligger i blandt andet planerne om at udbygge nogle af de grønlandske lufthavne. Desuden byder rapporten på en basal indføring i de grønlandske forhold med statistiske oplysninger og oversigter. Et særligt afsnit er viet til nordpolen og det arktiske hav, hvor der kan forventes øget aktivitetet i de kommende år.

Rapporten kan downloades fra ACRM's hjemmeside.


Stort vandprojekt i Paamiut

Planer om Grønlands største bygning

Martin Ben Shalmi på scenen torsdag aften i
Paamiut. Foto: Sermersooq
Interessen for at eksportere grønlandsk drikkevand er stor - og et nyt projekt kan måske skabe nye arbejdspladser i Paamiut.

Det var i hvert fald perspektivet, da Martin Ben Shalmi, administrerende direktør og medejer af Frederikshåb Betoncentral,på et borgermøde i Paamiut fortalte om et nyt projekt, som han kalder "Paamiut Nordhavn", meddeler Kommuneqarfik Sermersooq.

Shalmi oplyste, at den canadiske velgørenhedsorganisation ”On Guard for Humanity” er klar til at investere en halv milliard kroner i projektet.

Velgørenhedsorganisationen har kontrakt med FN om at levere vand til flygtningelejre rundt omkring i verden. Lejrene mangler vand, og i Paamiut strømmer masser af rent vand hver dag direkte ud i fjorden. Det vand kan i stedet blive en gevinst for byen ved at tappe det på flaske og eksportere det.

- Hvis vi kan få projektet på benene som skitseret, giver det nye arbejdspladser, nyt liv og nye mennesker i byen. Det er alle ting, som byen i den grad har brug for. Forhåbentligt kan vi få familier til at vende tilbage, få flere børn i byen og starte en positiv spiral. Jeg vil garantere, at projektet minimum vil generere 70 nye arbejdspladser i byen, siger Martin Ben Shalmi.

I følge planerne vil den canadiske velgørenhedsorganisation og Frederikshåb Betoncentral bygge Grønlands største bygning på i alt 15.000 kvadratmeter. Bygningen skal rumme et tapperi, hvor vandet bliver filtreret og kommer på flaske. Folkene bag projektet tror på 30 ansatte i produktionen og en eksport på rundt regnet 30.000 containere med 600.000 liter vand årligt i år 2024.

- Paamiut kan blive et knudepunkt for søfart omkring år 2024, siger Martin Ben Shalmi til de fremmødte borgere og fremhæver de gode eksportmuligheder i kraft af et stort produktionsområde med adgang til havnen. Endvidere muliggør en isfri havn eksport året rundt.

Ado Holm (IA), udvalgsformand for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, smiler ved tanken om et kommende vandprojekt i byen:

- Det er et rigtigt spændende projekt for mange mennesker i Paamiut, og det kan få kæmpestor betydning for udviklingen af byen på længere sigt.

Projektet skal nu i høring, inden kommunalbestyrelsen godkender den endelige arealreservation til projektejeren i marts 2017.

6. december 2016

SAR og olieforurening på dagsordenen

Arktisk Råd-arbejdsgruppe mødes i København

EPPR arbejder blandt andet med
Arktisk Råds SAR-aftale. Foto: Arktisk Kommando
Arktisk Råds udenrigsministermøde i Nuuk i maj 2011, mens Rigsfællesskabet havde formandsskabet i rådet, er omtalt som det nok vigtigste møde i rådets historie. På mødet vedtog ministrene en aftale om eftersøgning og redning i Arktis (SAR), der er den første juridisk bindende aftale indgået i regi af Arktisk Råd. Siden er kommet en tilsvarende aftale om bekæmpelse af olieforurening.

Begge aftaler sorterer under EPPR-arbejdsgruppen i Arktisk Råd, der arbejder med forebyggelse og håndtering af katastrofer i de vidtstrakte arktiske områder.

EPPR holder i København i denne uge det andet af arbejdsgruppens to årlige møder. Møderne i Arktisk Råds arbejdsgrupper består normalt af en gennemgang af arbejdsgruppens aktiviter, som i EPPR's tilfælde ud over SAR-aftalen og olieforureningsaftalen også omfatter projekter om blandt andet isovervågning.

Et andet væsentligt punkt på dagsordenen er forberedelserne til det næste ministerrådsmøde i Arktisk Råd, der finder sted i Fairbanks, Alaska, den 11. maj. På mødet vil formandsskabet i Arktisk Råd skifte fra USA til Finland. Forberedelserne til formandsskiftet er godt i gang, og EPPR vil blandt andet blive orienteret om de finske planer for formandsskabet de kommende to år.

EPPR's nuværende formand er amerikanske Amy Merten. Desuden består formandsskabet af to viceformænd fra Norge og Danmark. EPPR har sekretariat i Tromsø i Norge.

Læs mere om EPPR.

Ny arktisk helikopter

Kan flyve 1300 km i 40 graders kulde uden optankning 

Ny russisk helikopter er specielt udviklet til
Arktis. Foto: Russian Helicopters
Russian Helicopters har netop leveret det første eksemplar af en arktisk udgave af firmaets storsælger MI-8 til det russiske forsvar, fortæller The Independent Barents Observer.

Den nye helikopter, der bærer den officielle betegnelse MI-8AMTS-VA, er specielt udviklet til brug i Arktis og kan operere i temperaturer ned til -40 grader. Helikopteren kan flyve 1300 km på en optankning. Til sammenligning har Air Greenlands S-61N en rækkevidde på 600 km.

- MI-8AMTS-VA kan operere i ekstreme vejrforhold, i vanskeligt terræn og i den arktiske mørke uden satellitforbindelser og med ustabile radioforhold og fungerer fint i enorme vådområder med langt mellem baserne, fremhæver Russian Helicopters. Virksomheden oplyser, at der også har været stor interesse for den nye helikopter fra blandt andet det russiske politi.

Desuden planlægger virksomheden en civil udgave af den ny helikopter, der vil kunne bidrage til en forbedret infrastruktur i Ruslands vidtstrakte arktiske territorium. Firmaet betragter også den russiske olieindustri som en potentiel kunde til en civil udgave af den ny arktiske helikopter.

MI-8 blev lanceret helt tilbage i 1967 og regnes sammen med Bells 204/205/212-serie at være verdens mest solgte helikoptermodel. MI-8 bruges i flere end 50 lande. Russian Helicopters tegner sig for cirka 10 procent af verdens samlede helikopterproduktion.

4. december 2016

Julehilsen fra Aalborg

Historisk TV-program byder på stjernedrys, grønlandsk øl og masser af underholdning

Danmarks Radio havde skabt en rigtig julekulisse i Musikkens
Hus, hvor Ikinngutigiit-koret var på plads lige under orglet.
Så er årets "Julehilsen til Grønland" i hus - eller rettere i "Musikkens Hus". For det var Aalborgs nye musikhus, der var kulissen, da Danmarks Radio lørdag aften indspillede det traditionsrige program, der i år bliver sendt for 85. gang.

Musikkens Hus havde rullet den røde løber
ud til ære for det grønlandske publikum.
- Aalborg er den by i Danmark, hvor der bor flest grønlændere i forhold til det samlede indbyggertal. Det skyldes ikke mindst Grønlandshavnen, så byen er et naturligt valg, forklarer programmets vært Timm Vladimir, der i Julehilsen til Grønland sammen med medværten Maria Motzfeldt er på en helt særlig mission til verdens største ø for at finde julemanden.

Årets program byder på underholdning af blandt andre det nordjyske grønlandske kor Ikinngutigiit, Small Time Giants og Julie Berthelsen. Alle 1200 pladser i Musikkens Hus var udsolgt, og mange har været på venteliste for at overvære begivenheden. Blandt tilskuerne var mange grønlændere bosat i Nordjylland, mange nordjyske venner af Grønland og hele to rådmænd fra Aalborg kommune.

Danmarks Radio har skabt et stort show, der blandt
andet byder på konfetti-snestorm,
mens Small Time Giants spiller.
Optagelserne forløb gnidningfrit. Kun en enkelt scene måtte tages om. Adskillige af tilhørerne fik også en spændende TV-debut foran kameraet, så de kunne sende en hilsen hjem til Grønland.

Aftenen bød bogstavelig talt på stjernedrys. Musikkens Hus var udsmykket med hundreder af grønlandske julestjerner, og alle fik en stjerne med hjem efter optagelserne, ligesom Danmarks Radio bød på klejner.

Der var også grønlandsk øl på programmet. I dagens anledning solgte baren i det nordjyske musikhus øl fra Godthaab Bryghus. Publikum kunne vælge mellem den traditionelle Baaja og så den nye champagneøl Pullartat.

Seerne i Grønland og Danmark må væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Julehilsen til Grønland sendes af KNR og Danmarks Radio den 18. december. De seneste fem år har Julehilsen til Grønland i gennemsnit haft godt en halv million seere til førstegangsudsendelsen, oplyser Danmarks Radio.
Det vakte begejstring, da tilhørerne fik lov til at tage
de grønlandske julestjerner med hjem. Stjernerne var en del
 af den flotte kulisse til årets Julehilsen til Grønland.
Kirsten Ørgaard fra Mælkebøttecentret i Nuuk morede sig sammen
med rådmand Mai-Britt Iversen (S) og rådmand Mads Duedahl (V)
fra Aalborg kommune.
Line fra baren i Musikkens Hus byder på øl fra Godthaab Bryghus.
Julen er børnenes fest, så Nukappi havde medbragt en glad junior.