Historisk TV-program byder på stjernedrys, grønlandsk øl og masser af underholdning
Danmarks Radio havde skabt en rigtig julekulisse i Musikkens Hus, hvor Ikinngutigiit-koret var på plads lige under orglet. |
Musikkens Hus havde rullet den røde løber ud til ære for det grønlandske publikum. |
Årets program byder på underholdning af blandt andre det nordjyske grønlandske kor Ikinngutigiit, Small Time Giants og Julie Berthelsen. Alle 1200 pladser i Musikkens Hus var udsolgt, og mange har været på venteliste for at overvære begivenheden. Blandt tilskuerne var mange grønlændere bosat i Nordjylland, mange nordjyske venner af Grønland og hele to rådmænd fra Aalborg kommune.
Danmarks Radio har skabt et stort show, der blandt andet byder på konfetti-snestorm, mens Small Time Giants spiller. |
Aftenen bød bogstavelig talt på stjernedrys. Musikkens Hus var udsmykket med hundreder af grønlandske julestjerner, og alle fik en stjerne med hjem efter optagelserne, ligesom Danmarks Radio bød på klejner.
Der var også grønlandsk øl på programmet. I dagens anledning solgte baren i det nordjyske musikhus øl fra Godthaab Bryghus. Publikum kunne vælge mellem den traditionelle Baaja og så den nye champagneøl Pullartat.
Seerne i Grønland og Danmark må væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Julehilsen til Grønland sendes af KNR og Danmarks Radio den 18. december. De seneste fem år har Julehilsen til Grønland i gennemsnit haft godt en halv million seere til førstegangsudsendelsen, oplyser Danmarks Radio.
Det vakte begejstring, da tilhørerne fik lov til at tage de grønlandske julestjerner med hjem. Stjernerne var en del af den flotte kulisse til årets Julehilsen til Grønland. |
Kirsten Ørgaard fra Mælkebøttecentret i Nuuk morede sig sammen med rådmand Mai-Britt Iversen (S) og rådmand Mads Duedahl (V) fra Aalborg kommune. |
Line fra baren i Musikkens Hus byder på øl fra Godthaab Bryghus. |
Julen er børnenes fest, så Nukappi havde medbragt en glad junior. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar