Rejsebureau skaber nyt liv i bygd
Stort anlagt turistprojekt sikrer Ilimanaqs beboere beskæftigelse og dermed bygdens overlevelse. Foto: World of Greenland. |
Luksushytterne indgår i en hytteby, der er opført i løbet af sommeren 2016. Samtidig er bygdens to fredede bygninger, bestyrerboligen og købmandsbygningen, blevet restaureret, så de kan fungere som reception og restaurant, og også som museum og konferenceramme.
Fra terrassen kan man nyde midnatssolen og Diskobugtens mange hvaler. Foto: World of Greenland |
Der er tale om et meget bæredygtigt projekt, fortæller direktør i Grønlands Rejsebureau Peter Bastrup:
- Hytterne opvarmes ved hjælp af solceller på tagene, og restauranten køber kød og fisk af de lokale jægere og fiskere. Andre kan få jobs med at servere, gøre rent og så videre. Der er kun 40 indbyggere i bygden, og ved at skabe arbejdspladser gør vi det muligt for dem at blive boende her i stedet for at flytte til byen. Vi gør meget for at involvere lokalbefolkningen,hvor det er muligt, så det ikke bare er os ’fremmede’, der kommer og tager over. Hele formålet med projektet er at bevare kulturarven og samtidig bruge den til at udvikle turismeerhvervet i området. Det er et vitaminindskud til bygden på mange måder.
Hytterne er indrettet i rustikt, nordisk look. Foto: World of Greenland. |
Læs mere om Ilimanaq på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar