28. oktober 2016

Nye resultater

Resultatpapir fra Arktisk Byggeskik II

Nu præsenterer ABN resultaterne fra Arktisk Byggeskik II.
Arktisk Byggeskik II-konferencen i Nuuk i midten af september samlede hele den grønlandske byggebranche om at komme med bud på, hvordan fremtidens renoveringsopgaver i den offentlige boligsektor i Grønland skal tackles.

Konferencen bød på spændende konklusioner og bred enighed om, at det er nu, der skal handles. Det kan man læse meget mere om i resultatpapiret fra konferencen, der præsenteres for ABN-medlemmerne mandag på et møde i Arktisk Hus i Aalborg klokken 15 - 17.

På mødet vil lektor Tove Lading fra Artek/DTU Byg komme med et oplæg og præsentere resultatpapiret. Efter præsentationen vil der blive debat om det videre arbejde i den proces, som Arktisk Byggeskik-fokusgruppen har sat i gang med de to konferencer.

Interesserede, der ikke har mulighed for at være til stede ved mødet, kan eventuelt følge mødet via ABNs mødeservice på nettet. Adgang kræver et password, som kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

Fokusgruppe for genbrug præsenteret

Cirkulær økonomi på dagsordenen

Per Kalvig fra GEUS introducerede ABN-medlemmerne
 til den såkaldt cirkulære, økonomiske tankegang.
- Det, der ikke kan dyrkes, skal graves op - og det kan vi i princippet kun gøre en gang, fortalte Per Kalvig fra GEUS, da han onsdag holdt oplæg for Arctic Business Network på et møde i Aalborg, hvor Kalvig introducerede medlemmerne for den såkaldt cirkulære økonomiske tankegang.

Det handler om at udnytte ressourcer og mineralske råstoffer bedst muligt, fordi de i princippet kun kan bruges en gang. Genbrugsbranchen har store udfordringer med for eksempel at at skille legeringer ad, når først de er blandet - og selv om det lykkes, bliver resultatet aldrig så godt som de rene råstoffer.

Bent Pedersen fra H.J. Hansen fortalte om virksomhedens
engagement i genrbugsbranchen og forventningerne til
den nye fokusgruppe.
Oplægget var fyldt med eksempler på råvarens lange vej til forbrugerne og afslørede et ganske kompliceret billede af et globalt samfund.

Per Kalvigs oplæg var indledningen til et spændende møde, hvor arbejdet i Arctic Business Networks nye fokusgruppe for affald og genanvendelse blev præsenteret. Opgaven går foreløbig ud på at sikre så god affaldssortering som muligt ved kilden, som i denne sammenhæng er Grønland.

Claus Thingaard Larsen fra Stena Recycling tror på,
at den nye fokusgruppe kommer til at betyde en
forskel for Grønland.
Den nye fokusgruppe består af Claus Espersen, Reno Nord, der også er tovholder for gruppen. Desuden består gruppen af Claus Thingaard Larsen, Stena Recyckling, Jens Christian Juul, H. J. Hansen samt Bent Edal Pedersen, H. J. Hansen. På mødet fik de opbakning fra flere af mødedeltagerne til det videre arbejde.

Foruden Per Kalvig præsenterede Bent Edal Pedersen sin virksomhed, H. J. Hansen, der udover at beskæftige sig med genbrug også omfatter en vinhandel. Ligeledes fortalte Claus Thingaard Larsen om Stenas skrot-division.

Netværksleder Ellen Arnskjold var tilfreds efter mødet:

- Det var et rigtigt netværksmøde, hvor medlemmerne blev lidt klogere på et nyt problemfelt og samtidig havde lejlighed til at netværke og lære hinanden bedre at kende.
Der bliver netværket og skabt nye kontakter på onsdagens møde.
Mødet samlede en lille snes netværksmedlemmer.

ABN under luppen

Afhandling skal forsvares

Stine Bylin Bundgaard.
Nu skal Stine Bylin Bundgaard forsvare sin PhD-afhandling, hvor hun blandt andet har arbejdet med netværksrelationerne i Arctic Business Network.

Bundgaard har blandt andet interviewet en række medlemmer af ABN for at undersøge, hvordan netværksrelationer opstår, udvikles og vedligeholdes. Afhandlingen er tidligere blevet præsenteret på et medlemsmøde i ABN og her slog Stine Bylin Bundgaard fast, at jo mere medlemmerne investerer i netværket, jo mere får de tilbage af netværket.

Den nye hD-afhandling har titlen “Læring og videndeling i erhvervsnetværk på tværs af kulturelle forskelle” og skal forsvares torsdag den 3. november klokken 13:00. Forsvaret finder sted i konferencelokalet ved Center for Logistik og Samarbejde på Langerak 15, 9220 Aalborg Øst.

Arctic Business Networks medlemmer er velkomne til at overvære forsvaret. Efterfølgende er universitetet og Aalborg Havn vært ved en reception.

Ny grønlandsk regering

Ny koalition

Kim Kielsen danner ny regering.
Grønland fik torsdag - lidt overraskende måske - ny regering, da samarbejdet i den hidtidige regeringskoalition, som bestod af Siumut, Atassut og Demokraterne brød sammen.

Siumuts leder og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen har indgået en ny koalition, der består af Siumut, IA og den tidligere landsstyreformand Hans Enoksens Partii Naleraq. Den nye koalition blev dannet, efter at Kielsen angiveligt skulle have forsøgt at danne en samlingsregering med deltagelse af samtlige Inatsisartuts partier. Samlingsregeringen ville i givet fald have haft 30 af de 31 medlemmer af Inatsisartut bag sig. Nu må Kim Kielsen nøjes med et flertal på 24 medlemmer.

Her er den nye regering:

Siumut:
Formand for Naalakkersuisut: Kim Kielsen
Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender: Vittus Qujaukitsoq
Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Infrastruktur og Boliger: Martha Lund Olsen Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke: Doris Jakobsen
Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Miljø og Natur samt Landbrug: Suka K. Frederiksen

Inuit Ataqatigiit:
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter: Aqqaluaq B. Egede
Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen: Sara Olsvig
Naalakkersuisoq for Sundhed og Forebyggelse samt Nordisk Samarbejde: Agathe Fontain Naalakkersuisoq for Råstoffer: Muté Bourup Egede

Partii Naleraq:
Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri - Hans Enoksen

Koalitionsaftalen kan ses her.

25. oktober 2016

Lykkelig skilsmisse

Greenland Venture købt ud af Halibut Greenland

Johan Villadsen er formand for de 130
 anpartshavere i Halibut Greenland.
Greenland Venture og Halibut Greenland har netop afsluttet et vellykket samarbejde gennem otte år: De lokale stiftere og ejere køber Greenland Ventures andel i selskabet og får mulighed for at udvikle den grønlandske virksomheds succes yderligere. Ventureselskabet scorer til gengæld et flot afkast på sin investering.

 – Vi slutter en fælles rejse, der viser, at det er muligt at opbygge en selvstændig og økonomisk sund virksomhed i Grønland. Halibut Greenland skaber indtjening til ejerne og bidrager samtidigt til samfundet med stabile arbejdspladser, siger Halibut Greenlands formand Johan Villadsen og Greenland Ventures direktør Karsten Høy samstemmende.

Halibut Greenland, hvis hovedprodukter er hellefisk og torsk til eksportmarkederne, omsatte i 2015 for over 200 mio kroner og havde et overskud på 30 mio kr efter skat. Virksomhedens direktør siden 2011, Niels Thomsen, siger:

– Vores vigtigste formål er at skabe en forretning med retfærdig behandling af alle – ejere, samarbejdspartere og leverandører. Jeg er meget stolt over, at det gennem årene er lykkedes os at opbygge en virksomhed, der både gavner samfundet og sikrer konkurrencedygtige afregningspriser til fiskerne.

Investment Manager Karin Thorsen fra Greenland Venture har siddet som næstformand i selskabets bestyrelse. Hun siger at Greenland Venture er overordentligt tilfreds med udviklingen i Halibut Greenland. Hun fortæller, at Greenland Venture samlet har fået sin investering igen ikke mindre end 20 gange, når avancen på salgspris og de seneste års udbytte lægges sammen.

 – I Greenland Venture skal vi bruge de penge, vi har tjent på investeringen, til nye investeringer i grønlandske virksomheder. Pengene skal ud at arbejde igen, hvis man kan sige det på den måde. Derfor er den succesfulde investering i Halibut Greenland ikke bare en god nyhed for Greenland Venture, men for hele samfundet, slutter thorsen.

Ny havnedirektør i Nuuk

Skiftedag på den nye havn

Havnebyggeriet skrider fremad.
Onsdag den 20. oktober afløste John Rasmussen Pall Hermannsson som direktør i SIKUKI Nuuk Harbour.

Islandske Pall Hermannsson sagde farvel, og i stedet tiltræder John Rasmussen, der har en baggrund inden for shipping og grønlandsk havnedrift. Pall Hermannsson har stået for selskabets overtagelse af de eksisterende havnearealer i Nuuk, og for byggeriet af den nye terminal – et byggeri der afsluttes næste år.

I sidste uge begyndte monteringen af de store kraner.
 Arbejdet på havnen går fremad - og havnen har allerede fundet sin form. I sidste uge begyndt man blandt andet at montere de store kraner, der skal håndtere containerne til og fra Grønland.

Søndag var der åben havn, så befolkningen i Nuuk kunne få lejlighed til at se, hvor langt byggeriet er kommet. Netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network var blandt de besøgende, og hun tog billederne til artiklen.

Forsikringsmarkedet i Grønland ligner andre markeder

Forsikringsfolk elsker skader

Medlemsmødet foregik hos Rambøll i Nuuk. Nikolaj
Graversen (tv) holdt oplæg om forsikringer i Grønland.
- Grundlæggende er det grønlandske forsikringsmarked ikke anderledes end andre forsikringsmarkeder. Det mener Nicolaj Graversen fra Illit Forsikring i Nuuk.

Holdningerne til forsikring er de samme som i Danmark og Grønland. Folk mener, at forsikringer er dyre, og det sker ikke for mig. Det kan vi ikke lave om på, men vi prøver altid at hjælpe inden for de rammer, vi har - for hvis der ikke var skader, var der heller ikke forsikringsselskaber, så egentlig kan man godt sige, at vi elsker skader, forklarede Graversen, da Arctic Business Network torsdag holdt netværksmøde i Nuuk med forsikringer på dagsordenen.

- Det sker ikke for mig-holdningen møder vi ofte, men vi kan også se, at hver gang der sker noget, for eksempel en brand, så begynder folk at undersøge forsikringsmulighederne.

- Når det kommer til erhvervslivet oplever jeg heller ikke den store forskel mellem Danmark og Grønland. Grønlandske virksomheder har de forsikringer, som de skal have - både de lovpligtige og de frivillige, mener Nicolaj Graversen.

Efter Nicolaj Graversens oplæg var der  “en bordet rundt” debat om aktuelle erhvervsmæssige aktiviteter og dagsordner, som præger hverdagen hos medlemmerne.

Næste i Nuuk bliver i slutningen af januar, hvor temaet vil være turisme med oplæg fra blandt andre Ulla Lynge, Sermersooq Business Council og Mari Louise Nielsen fra Greenland Travel.

21. oktober 2016

Møde om arktisk affald og genanvendelse

Nyt fokusområde i Arctic Business Network

Affald er en stor ressource, som skaber
 nye muligheder i Grønland.
ABN sætter fokus på det arktiske affald og mulighederne for genanvendelse på et medlemsmøde i Aalborg onsdag den 26. oktober. Baggrunden for mødet er, at ABN har for nylig taget initiativ til at etablere en fokusgruppe omkring affald og genanvendelse.

På mødet vil der blive oplæg af Per Kalvig fra GEUS om affald som potentiel ressource og en introduktion til den såkaldte cirkulære økonomi.

Oplægget vil også berøre dansk forsyningsstrategi og regulering af affaldsområdet i Grønland. Noget affald kan recirkuleres – andet kan ikke, og deraf er det også relevant at se betingelser for genanvendelse. Oplægget vil berøre behovet for en oversigt over de eksisterende og kommende ressourcer, som skal indgå i kredsløbet: for eksempel hvor ligger de henne, hvad består de af, hvordan kan de indsamles, hvordan kan de processeres, og hvordan kan forretningsmodellen være? Afslutningsvis vil oplægget give perspektiver til grønlandske interesser i området.

 Efter oplægget vil den ABN's nye fokusgruppe for affald præsentere sig nærmere. Foreløbig består gruppen af H J Hansen, Stena Recyckling og RenoNord, som på mødet vil fortællere mere om deres forretningsområder og erfaring med grønlandske samarbejder.

Mødet foregår onsdag den 26. oktober klokken 15 - 17 i Arktisk Hus i Aalborg. Tilmelding til ABNs sekretariat.

Affaldsturne i Nuuk

Mobile affaldsstationer

Borgerne har taget godt imod det nye tilbud.
Som noget nyt har Sermersooq i denne uge introduceret mobile affaldsstationer, der frem til begyndelsen af november vil turnere rundt i Nuuk og hjælpe borgerne af med blandt andet storskrald. Ordningen skal ses som et supplement til byens store forårs- og efterårsrengøring.

Allerede mandag, som var første dag på turneen, benyttede mange borgere sig af kommunens nye tilbud om at komme af med affald tæt på bopælen og fik ryddet op i kældre og på lofter eller fjernet bunker af træ og andet, der har ligget og fyldt ved huset.

Ved Affaldsstationen blev borgerne mødt med kaffe og småkager og kyndig vejledning i korrekt sortering, fra de medarbejdere der i hele perioden, fra containerne blev åbnet kl. 15, til de blev hentet og kørt væk igen kl. 20, stod klar ved stationen. De borgere, der benyttede stationen, fik som tak for deres indsats for at passe godt på Grønland en refleks fra QUJANAQ-kampagnen, så de også kunne komme sikkert hjem igen i mørket.

Affaldsfolkene i Nuuk fortæller, at borgerne har taget rigtigt godt imod de mobile affaldsstationer. Mange har givet udtryk for, at de glæder sig over, at de kan sortere affaldet, så miljøbelastningen bliver mindre. Åbningstiden, der giver mulighed for, at man kan nå hjem fra arbejde og måske endda spise sin aftensmad, inden man afleverer affald, blev også rost fra flere sider.

20. oktober 2016

Kinesere til Grønland

Royal Greenland mangler arbejdskraft

Royal Greenland henter fabriksarbejdere i Kina.
Mangel på arbejdskraft får nu Royal Greenland til at hente nye medarbejdere i Kina til fabrikkerne i Maniitsoq, Uummannaq og Qasigiannguit, meddeler selskabet.

- I første omgang skal 30 nye medarbejdere fra Kina flytte til Grønland i løbet af foråret 2017. Vi er i tæt dialog med en medarbejder i Royal Greenlands salgsafdeling i Kina gået i gang med at søge efter 30 personer, der gerne vil flytte til Grønland og arbejde i nævnte fabrikker. Det er hensigten, at brugen af udenlandsk arbejdskraft fra Kina og eventuelt andre lande skal øges i løbet af sommeren 2017 - og i de kommende år, siger HR-koncernchef i Royal Greenland Søren Olsen Damgaard.

HR-koncernchefen forklarer, at koncernen nu tager skridtet for at få løst udfordringerne med mangel på arbejdskraft, fordi fabrikkerne især i højsæsonen ikke er i stand til at forædle de indhandlede fisk optimalt, selv om der er råvarer nok.

- Vi har mange stabile og gode medarbejdere på fabrikkerne, der gør en stor indsats for virksomheden, men vi har brug for endnu flere medarbejdere. For at løse udfordringer med mangel på arbejdskraft har vi i mange år benyttet arbejdskraft fra kysten delvist med succes, men desværre er manglen på arbejdskraft ikke blevet løst til fulde– men blot vokset år efter år. Da problemet med mangel på arbejdskraft i vore landbaserede fabrikker er et tilbagevendende problem, ser vi os nødsaget til at hente arbejdskraft udefra, siger Damgaard, der understreger, at de nye medarbejdere skal arbejde på lige vilkår med de hjemmehørende medarbejdere.

Royal Greenland skal sørge for det praktiske med hensyn til rejser og bolig til de kommende medarbejdere.

 - Vi vil lave lejeaftaler med diverse boligudlejere og måske også købe enkelte boliger selv, hvis det skulle blive nødvendigt i de byer og bygder hvor vore nye medarbejdere skal arbejde og bo. Lige i øjeblikket er vi ved at arrangere leje af de første lejligheder i Maniitsoq, siger Søren Olsen Damgaard.

18. oktober 2016

Genbrug hos Royal Greenland

Rejeaffald bliver til minkfoder

Denne lille fyr spiser gerne rejemadder.
Royal Greenland Seafood i Aalborg satser stærkt på genbrug og genbruger stort set alt fra produktionen af rejer, også pap og plast, oplyser fabrikschef på fabrikken Peter Korsbæk til Nordjyske Stiftstidende.

Det er en god forretning for Royal Greenland Seafood, der nu i stedet for at bruge penge på destruktion tjener penge på genbrug af rejeaffaldet.

- Så kan vi sælge vores affaldsstoffer, gør vi det, siger han til Nordjyske.

Tidligere blev rejeaffald sendt til destruktion på Reno Nords forbrændingsanlæg, hvilket kostede Royal Greenland omkring 430 kroner per ton. Men i dag bliver rejeaffaldet, der tidligere blev destrueret, blandet sammen med fiske-og slagteriaffald fra andre virksomheder, inden det bliver til minkfoder hos Fodercentralen Limfjorden i Støvring.

Rejeaffaldet samles på Royal Greenland Seafood A/S i Aalborg Øst, hvor det bliver stablet i blokke og frosset ned for at blive sendt til Fodercentralen mod en betaling af 50 øre per kilo. Det er en besparelse på cirka 60.000 kroner årligt for Royal Greenland Seafood A/S, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Skelet i container

DC-Supply leverer husly til 17 meter lang hval

Den strandede hval i sit nye herberg. Foto: DC Supply
Hvalen er allerede blevet en stor attraktion for
 Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Foto: DC Supply
I øjeblikket valfarter alle nordjyske børn til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Efterårsferiens helt store trækplaster er skelettet fra den 17 meter lange finhval, der tidligere på året strandede ved Blokhus.

Udstillingen giver et godt indblik i hvalens anatomi, der er ganske ukendt for danske børn, der aldrig har stiftet kendskab til hvalfangst og den kendte grønlandske delikatesse mattaq.

Hvalskelettet holder til i to spccialbyggede containere fra Nørresundby-virksomheden DC Supply, der i det arktiske blandt andet er kendt for at have bygget herberget og en række genhusningsboliger i Nuuk.

DC-Supplys hval-løsning sikrer, at udstillingen af skelettet er mobil. Skelettet kan deles på midten - og så er det ellers bare to containere, som kan fragtes fra Oceanariet til andre udstillingssteder - for eksempel til Blokhus, hvor finhvalen i sin tid kom fra.
Hvalen holder til i to containere, så den nemt kan
flyttes til andre udstillingspladser. Foto: DC Supply

Gode anmeldelser til Breum

TV-serie nu som undervisningsmateriale

Martin Breum har succes med nyt undervisningsmateriale.
- Hvis man har den mindste interesse for vor fælles historie, bør man se eller gense disse programmer; og hvis denne interesse mangler, bør man se disse programmer, så den kan blive vækket, for dette angår os alle.

Så uforbeholden er anmelderen Mikkel Nordvig på Folkeskolen.dk i omtalen af Martin Breums og Jacob Gottschaus TV-serie om Rigsfællesskabets historie. TV-serien er nu omdannet til undervisningsmateriale, der byder på opgaver af forskellig art og desuden perspektiverende tekster, som belyser særlige fagrelevante aspekter inden for eksempelvis religion og samfundsfag.

- Opgaverne er generelt gode – det er lige før, jeg vil hævde, at man med udgangspunkt i opgaverne til historie snildt kunne skrue et par projektopgaver eller lignende sammen. Der er nogle multiple choice-opgaver, en genre, jeg ikke selv er fan af, men i sig selv er de udmærkede, roser Nordvig videre.

Breum og Gottschaus undervisningsmateriale er primært rettet til de gymnasiale uddannelser, men er også egnet til brug i folkeskolens ældste klasser med visse tilrettelser, noterer Mikkel Nordvig i sin anmeldelse.

De seks programmer om Rigsfællesskabets historie er frit tilgængelige på nettet.

Drikkevandsproducent søger investorer

Bliv medejer via Facebook

Sådan kommer den ny
 emballage til at se ud.
Nogle går på Børsen, andre i banken, men Peder Pedersen går på Facebook for at skaffe vækstkapital.
Peder Pedersen er manden bag firmaet Arctic Ice Cap Water, der producerer drikkevand på flasker. Vandet er fremstillet af smeltet is fra strandede isfjelde i Diskobugten.

I øjeblikket efterlyser han på Facebook interesserede, som vil købe en andel af Arctic Ice Cap Water. Peder Pedersen har sat 1.000 anparter a 1.000 kroner til salg på det sociale medie. Til gengæld for investeringen lover Pedersen, at investorerne og deres familie vil få adgang til verdens reneste og mest naturlige drikkevand.

- Vore kunder i Kina og Italien ønsker Arctic Ice Cap Water leveret i glasflasker og af den grund skal der investeres i tapning på glasflasker. Hidtil har vi leveret drikkevandet i plastflasker til vore andre kunder, forklarer Peder Pedersen om baggrunden for det utraditionelle initiativ.

Interesserede i projektet kan henvende sig til Peder Pedersen via Arctic Ice Cap Waters Facebook-side.

14. oktober 2016

Nye alliancer i Arktis

Arctic Circle har udviklet sig vulkanagtigt

Konferencen i Reykjavik samlede 2.000 deltagere.
Arctic Circle i Reykjavik har udviklet sig som en islandsk vulkan siden starten i 2013. På kun fire år er konferencen blevet et af de vigtigste mødesteder i den arktiske verden og samlede sidste weekend 2.000 arktiske beslutningstagere i den islandske hovedstad.

- Det var første gang jeg deltog på Arctic Circle, og jeg var meget positivt overrasket, siger lektor Lill Rasted Bjørst fra AAU Arctic, der deltog på konferencen sammen med Henrik Halkier, der er dekan for det humanistiske falkultet ved AAU.

- Dagene bød på en masse spændende oplæg og møder. Vi fik mulighed for at tale med grønlandsk politikere og erhvervsfolk, danske og internationale forskerenheder, embedsmænd og ambassadører.

- Om lørdagen var jeg inviteret af The Arctic Institute og UK Science Innovation Network til at sidde i et panel med titlen ” Learning from the Past: Towards an Inclusive International Network of Arctic Science Research”. Vi havde her en frugtbar diskussion om tvær-disciplinær forskning. Mit indlæg omhandlede udfordringer med begrebsforståelse i tværfaglig arktisk forskning. At kunne arbejde og tænke tvær-disciplinært er et must i Arktisk forskning, fortæller Bjørst.

Arctic Circle-konferencen var præget af, at gamle mønstre brydes og nye alliancer opstår i Arktis i disse år, mener forfatteren og journalisten Martin Breum efter konferencen og peger blandt andet på den skotske premierminister Nicola Sturgeons deltagelse i Arctic Circle:

- Det var næsten som om gruppen af arktiske lande var ved at få et nyt medlem. Efter briternes beslutning om at melde sig ud af EU søger Skotlands Nicola Sturgeon nye alliancer og muligheder - blandt andet i Arktis.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon mødte også op og modtog som den første Arctic Circle-prisen, der fremover vil blive uddelt hvert år. I en stærkt personlig tale mindede Ban Ki-moon de forsamlede diplomater, politikere og forretningsfolk om den hast, hvormed klimaforandringerne udvikler sig – især i Arktis. Han beskrev Arktis som ”et sted, hvor vi ser både lovende muligheder og farer på samme tid”, og advarede de forsamlede mod at overlade kampen mod klimaforandringerne til politikerne: ”Don’t leave it to governments”, sagde han.

Martin Breums analyse af Arctic Circle-konferencen kan læses i denne uges trykte udgave af Sermitsiaq, der udkommer fredag. Link til avisen kan købes på Sermitsiaq.ag's hjemmeside.

12. oktober 2016

En vare med begrænset holdbarhed

Livlig debat om Rigsfællesskabet

Panelet bød på tre indgange til Rigsfællesskabet. Fra
 venstre Aaja Chemnitz Larsen, Ulrik Pram Gad
og Michael Keldsen
.
Rigsfællesskabet er en vare med begrænset holdbarhed, men vi kan forlænge levetiden, hvis vi løsner båndene, mener forsker ved AAU, Ulrik Pram Gad, der i sidste uge udgav bogen "National Identity Politics and Postcolonial Sovereignty Games",

I bogen undersøger Pram Rigsfællesskabets udvikling især i lyset af Danmarks medlemsskab af EU samtidig med, at hverken Færøerne eller Grønland er med i EU. Han hæfter sig især ved, at Danmark fylder meget i Grønland, mens Grønland ikke fylder meget i den danske debat, men peger på, at netop Grønlands og Færøernes selvstændighed i forhold til EU er en styrke i Rigsfællesskabet. For eksempel har det stor betydning, at Færøerne og Grønland har selvstændige repræsentationer i Bruxelles.

Ulrik Pram Gad.
Ulrik Pram Gad fortalte om sin nye bog ved et debatmøde tirsdag i Det Arktiske Hus i Aalborg. Mødet var arrangeret af Arctic Consensus i møderækken North Denmark Arctic Dialogue.

Mødet bød også på et stærkt personligt oplæg af folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz Larsen (IA), der fortalte om en opvækst med sprogdebatter og en stærk pragmatisk tilgang til arbejdet i Folketinget.

Aaja Chemnitz Larsen.
- Jeg går ind for selvstændighed, men er nok blevet mere nuanceret med årene, indrømmede Larsen, der tidligere har arbejdet i FN og der oplevet, at mange betragter Rigsfællesskabet som et forbillede på, hvordan man kan udvikle forholdet mellem kolonier og kolonimagter. Aaja Chemnitz Larsen mener, at hendes opfattelse af debatten og Rigsfællesskabet bliver delt af mange unge i den opvoksende generation.

Hun blev støttet af dagens tredje oplægsholder, advokat Michael Keldsen, der blandt andet fortalte om sine børnebørn, der bor i Grønland og opfatter sig som grønlændere, selv om de taler dansk.

- Man er altså grønlænder, når man bor i Grønland - uanset sprog og etnisk baggrund, slog Kjeldsen fast.

Efter de tre oplæg var der mulighed for spørgsmål og debat.

- Danskerne ved alt for lidt om Grønland, lød budskabet igen og igen, En af tilhørerne gik så vidt, at han mente, at tvungne ekskursioner til Grønland for alle danske sjetteklasser var vejen frem.

Talelysten var i øvrigt så stor, at ordstyrer Lise-Lotte Terp til sidst var nødt til at lukke talerlisten, så der også blev tid til den efterfølgende reception, hvor snakken livligt gik videre.
Stor interesse for Rigsfællesskabets fremtid.

7. oktober 2016

Usikkerhed om Aalborg

Udmeldinger skaber usikkerhed om Aalborgs fremtid som basishavn

Mary Arctica på vej ud af Aalborg Havn.
Royal Arctic Line har tirsdag den 4. oktober 2016 meddelt sine ansatte i Aalborg, at rederiet vil omlægge sit rutenet fra 2019, og at den nye rute ikke indbefatter Aalborg Havn. Det skriver Aalborg Havn i en pressemeddelelse, der er udsendt torsdag eftermiddag.

- Vi er meget overraskede over udmeldingen fra Royal Arctic Line, som vi har fået indirekte via medarbejdere i rederiet. Royal Arctic Line har været vores gode samarbejdspartner siden 1971 – et samarbejde, der senest er blevet kontraktligt forlænget i 2010, forklarer bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S, Thomas Kastrup-Larsen.

Overraskelsen forstærkes af det faktum, at ledelsen i Royal Arctic Line på tidligere møder har forsikret om, at man i respekt for det 45-årige samarbejde vil opfylde de indgåede aftaler, herunder at anvende Aalborg Havn som basishavn for Grønlandstrafikken indtil aftalens udløb ved udgangen af 2022. Senest er dette blevet understreget af bestyrelsesformand i Royal Arctic Line Kuno Fenger på et møde i Nuuk i september 2016 over for Thomas Kastrup-Larsen, hedder det i pressemeddelelsen, hvor Kastrup-Larsen forklarer:

 - For knap et år siden havde vi besøg af administrerende direktør fra Royal Arctic Line, Verner Hammeken og for ganske nylig havde jeg en samtale med bestyrelsesformanden for selskabet. Begge gav klart udtryk for, at de bakkede op om aftalen om Aalborg Havn som basishavn for Grønland indtil 2022. Den nye melding er overraskende og et brud på den aftale, vi har med hinanden, siger en meget forundret borgmester.

Bestyrelsen i Aalborg Havn har på et hasteindkaldt møde onsdag mellem adm. direktør Verner Hammeken fra Royal Arctic Line og adm. direktør Claus Holstein fra Aalborg Havn fået bekræftet udmeldingen. Aalborg Havn vurderer nu, hvilke konsekvenser udmeldingen skal have i forhold til de indgåede aftaler:

- Det er klart, at det her vil få betydelige konsekvenser. Vi har siden aftaleforlængelsen i 2010 foretaget investeringer i blandt andet nyt pakhus og udvidelse af containerterminalen for et trecifret millionbeløb, og nu er tilbagebetalingstiden for den investering pludselig blevet uretmæssigt forkortet med 3-4 år. Det kan vi selvsagt ikke acceptere stiltiende, slutter Thomas Kastrup-Larsen.

I pressemeddelelsen fra Aalborg Havn hedder det videre:

"Aalborg havn har i det gode samarbejdes ånd tilbudt en forhandling mellem formandskaberne om betingelser og muligheder. Blandt andet er Aalborg Havn åbne i forhold til en dialog om det eksisterende set-up og stiller sig villige til at investere yderligere i forbedringer og effektiviseringer i forbindelse med Grønlandshavnen på betingelse af, at Royal Arctic Line forlænger aftalen. Uanset udfaldet står kravet om, at Royal Arctic Line overholder basishavnaftalen frem til 2022, uændret."

Meddelelsen har givet anledning til betydelig debat i den grønlandske avis Sermitsiaq, hvor Royal Arctic Lines administrerende direktør, Verner Hammeken, bekræfter planerne om at sejle uden om Aalborg.

Sermitsiaqs artikel kan læses på avisens hjemmeside, hvor der også er et omfattende debatspor.

I fredagens udgave af Nordjyske Stiftstidende bliver historien imidlertid afvist af Royal Arctic Lines bestyrelsesformand Kuno Fencker under overskriften "Total forvirring om Royal Arctic Line":

- Vi er i gang med at lave nogle langsigtede strategier for, hvordan vi skal understøtte Grønlands infrastruktur, og vi har været i Aalborg for at informere om forskellige scenarier. Nogle af scenarierne indebærer, at Aalborg ikke er basishavn for Grønland. Men indtil videre har vi ikke taget nogen beslutning, og vi har ikke opsagt nogen aftaler, og det er der landet ligger lige nu, understreger Kuno Fencker over for den nordjyske avis.

5. oktober 2016

Plads til forskellighed

Statsministeren: Et unikt fællesskab

Et kig bag kulisserne fra morgenstunden
på Folketingets åbningsdag. Foto: Folketinget
Statsminister Lars Løkke Rasmussen betegnede Rigsfællesskabet som et unikt fællesskab i sin åbningstale, da Folketinget i går tirsdag tog hul på et nyt år efter fire måneders sommerferie. Det skete dog ikke som det første, for den lokale danske dagsorden fyldte som forventet det meste af talen.

- Danmark samarbejder i Europa og i verden. Men der er to lande, som vi er særligt knyttede til. Rigsfællesskabet er et unikt fællesskab. Et fællesskab, der bygger på respekt for, at vi er forskellige. Jeg respekterer ønsket om, at en egen forfatning kan udtrykke det færøske folks identitet, sagde statsministeren, der ønsker en dialog om forfatningen:

- Men det er klart, at en forfatning skal kunne rummes inden for rigsfællesskabets rammer, så længe Færøerne er en del af fællesskabet. Det vil vi gerne arbejde for gennem dialog om forfatningen. Vi skal være stolte af vores rigsfælleskab. Vi giver plads til forskellighed, men deler en fælles kerne. Det blev bekræftet på rigsmødet i Grønland i foråret. Vi har en tradition for sammen at finde løsninger, der løfter os alle op.

Lars Løkke Rasmussen kommenterede også den økonomiske situation på Færøerne og i Grønland:

- Vi deltager også gerne i en dialog om den økonomiske situation. Den er forskellig på Færøerne og i Grønland. Begge lande har lige nu gode konjunkturer. Men der er store udfordringer på lidt længere sigt.

Endelig lovede statsministeren at hjælpe Grønland med landets helt særlige udfordringer:

 Og vi lægger op til at understøtte selvstyrets arbejde for børn og unge i Grønland. Ligesom vi vil styrke indsatsen for udsatte grønlændere i Danmark.

Rigsfælleskabets fremtid

Møde med udgangspunkt i ny bog om Rigsfællesskabet

Ulrik Pram Gads nye bog.
Nu sætter Arctic Consensus fokus på Rigsfællesskabet på et arrangement i organisationens North Denmark Arctic Dialogue-møderække.

Her vil Ulrik Pram Gad, PhD, lektor på Aalborg Universitet, give et bud på, hvordan Rigsfælleskabets parter undgår at spænde ben for hinanden.

Prams bud stammer fra en ny bog, hvor lektoren analyserer de historier, Grønland og Danmark hver for sig fortæller om, hvad meningen med fællesskabet er. Læs mere om bogen "National Identity Politics and Postcolonial Sovereignty Games", der udkommer 7. oktober.

Ved Arctic Consensus-arrangementet bliver der også lejlighed til at høre Aaja Chemnitz Larsen, medlem af folketinget, IA, komme med et oplæg om "Rigsfællesskabet: modstridende eller fælles interesser?". Aaja Chemnitz Larsen indvier deltagerne i egne erfaringer og giver nogle bud på Rigsfællesskabets fremtidige konstruktion.

Endelig vil Michael Keldsen, advokat ved Kromann Reumert, der i mere end 35 år har arbejdet med grønlandske forhold og grønlandske virksomheder, i et indlæg berøre Rigsfællesskabets udfordringer - blandt andet på baggrund af erfaringer fra de Dansk-Vestindiske øer. Keldsen er især kendt for klummen "Fra Qallunaq'ens skivebord" i Sermitsiaq.

Arrangementet finder sted i Det Arktiske Hus i Aalborg den 11. oktober klokken 15 - 17. Man kan læse mere om arrangementet og tilmelde sig på Arctic Consensus' hjemmeside.

Interesserede i hovedstadsområdet får også mulighed for at møde Ulrik Pram Gad, når den nye bog om Rigsfællesskabet præsenteres på et møde på Arktisk Institut i København den 2. november. Læs mere om dette arrangement på AAU Arctics hjemmeside.

Rubinminen reddet

Håb om rubiner til foråret

Rubinminen ved Aappaluttoq er overtaget af
 LNS Greenland A/S. Foto: TNG
Naalakkersuisut har mandag den 3. oktober 2016 godkendt LNS Greenland Gems A/S’ overtagelse af True North Gems Greenland A/S’ udnyttelsestilladelse, en forundersøgelsestilladelse samt tre efterforskningstilladelser. Overtagelsen sker på baggrund af True North Gems Greenlands konkurs.

- Jeg er enormt tilfreds med, at LNS Greenland Gems A/S med så kort varsel har overtaget aktiverne fra True North Gems Greenland A/S, så rubinmineprojektet ved Aappaluttoq kan fortsætte”, siger Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer og fortsætter:

- Det er godt for alle de ansatte, der hidtil har været tilknyttet projektet, at de forhåbentligt kan få deres arbejde tilbage – og det er godt for samfundet, at dette fantastiske mineprojekt får mulighed for at fortsætte”.

Selskabet forventer at kunne færdiggøre anlægsaktiviteterne hurtigst muligt og forventer at starte produktion til foråret.