TV-serie nu som undervisningsmateriale
Martin Breum har succes med nyt undervisningsmateriale. |
Så uforbeholden er anmelderen Mikkel Nordvig på Folkeskolen.dk i omtalen af Martin Breums og Jacob Gottschaus TV-serie om Rigsfællesskabets historie. TV-serien er nu omdannet til undervisningsmateriale, der byder på opgaver af forskellig art og desuden perspektiverende tekster, som belyser særlige fagrelevante aspekter inden for eksempelvis religion og samfundsfag.
- Opgaverne er generelt gode – det er lige før, jeg vil hævde, at man med udgangspunkt i opgaverne til historie snildt kunne skrue et par projektopgaver eller lignende sammen. Der er nogle multiple choice-opgaver, en genre, jeg ikke selv er fan af, men i sig selv er de udmærkede, roser Nordvig videre.
Breum og Gottschaus undervisningsmateriale er primært rettet til de gymnasiale uddannelser, men er også egnet til brug i folkeskolens ældste klasser med visse tilrettelser, noterer Mikkel Nordvig i sin anmeldelse.
De seks programmer om Rigsfællesskabets historie er frit tilgængelige på nettet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar