28. april 2017

Nationaldag og netværksmøde

Mød kongerigets arktiske ambassadør på den grønlandske nationaldag

Traditionen med at fejre den grønlandske nationaldag
 i Aalborg Zoo blev grundlagt sidste år. I år
 deltager Arctic Business Network aktivt i arrangementet.
Arctic Business Network vil i år være med i festlighederne, når Det Grønlandske Hus i Aalborg og Aalborg Zoo den 21. juni fejrer den grønlandske nationaldag.

I forbindelse med festlighederne holder ABN et medlemsmøde i Zoo, hvor medlemmerne kan få lejlighed til møde Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, og chefen for Grønlands repræsentation i Danmark, Lida Skifte Lennert.

På medlemsmødet vil de to give medlemmerne af Arctic Business Network en eksklusiv briefing fra det storpolitiske maskinrum om forholdet mellem rigsdelene og ikke mindst Kongeriget Danmarks rolle i den internationale arktiske politik, så det er en god ide allerede nu at sætte kryds i kalenderen for den 21. juni.

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg og Aalborg Zoo.

I Det Grønlandske Hus er direktør Søren Stach Nielsen tilfreds med samarbejdet:

- Nu er det anden gang, vi holder nationaldag i Zoo. Vi er glade for, at det tætte samarbejde med  Arctic Business Network betyder, at vi også kan inddrage erhvervslivet i festlighederne - og mødet med den arktiske ambassadør og repræsentationschefen er helt sikkert et stort aktiv for nationaldagsfesten her i det nordjyske.

Traditionen med at fejre nationaldagen i Zoo blev indledt sidste år i forbindelse med, at den store nordjyske turistattraktion blev medlem i Arctic Business Network.

- Samarbejdet om den grønlandske nationaldag falder fint i tråd med vores strategiske planer om at skabe et særligt grønlandsk univers i haven - og vi lægger stor vægt på et fortsat samarbejde med både det Grønlandske Hus, de grønlandske myndigheder og ikke mindst det arktiske erhvervsliv, fortæller kommunikationschef Søren Sørensen fra Aalborg Zoo.

27. april 2017

Et stærkt træk for ungdommen

Skakstormester tilbyder at flytte til Grønland

Henrik Danielsen: - Gennem skak kan børn
 lære koncentration, fordybelse og disciplin.
Skak er svaret på den grønlandske folkeskoles udfordringer. Det mener den dansk-islandske stormester i skak, Henrik Danielsen.

Han har derfor skrevet et brev til grønlandske borgmestre, hvor han tilbyder at flytte til Grønland sammen med sin kone og skabe et grønlandsk skakmiljø i skolerne sammen med interesserede lærere.

"De økonomiske rammer bliver overkommelige, hvis flere kommuner samarbejder, så vi hurtigt kan komme i gang. Grønlandske børns udvikling ligger os meget på sinde, og vi vil gerne være meget mere end blot badegæster, der besøger landet i ny og næ. Til gengæld får Grønland en stormester i skak og et levende skakmiljø, der ikke alene er til gavn for børnene, men også sætter Grønland på verdenskortet og støtter en udvikling til gavn for turisme og erhvervsliv", hedder det i Henrik Danielsens henvendelse til de grønlandske borgmestre.

Det er Danielsens erfaring, at man gennem skak kan udvikle færdigheder, som mange grønlandske børn mangler. Men indsatsen i de grønlandske skoler kræver mere end blot en skakturnering i ny og næ. Mange børn har brug for en solid voksen-kontakt, der er vedvarende.

Henrik Danielsen er stormester i skak og professionel skakspiller. I 2006 tog han orlov fra et arbejde i psykiatrien i Danmark og flyttede til Island, hvor han fik statsborgerskab og  bevilget stormesterløn fra det islandske kulturministerium. Danielsen har erfaringer med skak som pædagogisk redskab fra blandt andet Danmark, Grønland og Namibia.

Forandringer skaber muligheder

Ny bog om forandringerne i Arktis

Forskerne Lill Rastad Bjørst og Robert C. Thomsen fra AAU Arctic er redaktørerne på en ny bog, der sætter fokus på forandringerne i Arktis.

Bogen, der bærer titlen "Heritage and Change in the Arctic" er resultatet af en konference med samme titel, som det nordjyske universitet arrangerede i samarbejde med det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik.

Konferencen havde til formål at flytte fokus på forandringerne i Arktis fra klimaforandringer og isbjørne til et større perspektiv, hvor forskningsfeltet er mennesker og kultur. Hovedsynspunktet er, at forandringerne skaber udfordringer, men også muligheder for de arktiske folk.

Bogen handler hovedsageligt om Grønland, men der er bidrag fra forskere fra hele den arktiske verden.

Man kan læse mere om bogen på Aalborg Universitetsforlags hjemmeside.

26. april 2017

Grønlandsk hundemad

Neqi producerer hundefoder

Grønlandske slædehunde kan nu sætte
tænderne i lækkerier fra lammeslagteriet i Narsaq.
Siden 1950'erne er slagteriaffaldet fra slagteriet Neqi i Narsaq bortskaffet ved nedgravning, men den procedure har Kommune Kujalleq nu sat en stopper for.

Neqi A/S indgik i den forbindelse en aftale med kommunen om et forsøg med produktion af biprodukter. Der blev i forsøgsperioden 2015 og 2016 produceret omkring 40 tons biprodukter årligt, og Neqi A/S fik i april tilladelse til at sælge biprodukter som hundefoder.

- Der har efterfølgende været sendt i alt 800 kg hunderfoder til slædehundeejere i Ilulissat og Sisimiut, der har haft tilbudt at afprøve produkter. Tilbagemeldingen har været særdeles positiv fra begge steder. Etableringen af denne produktion har bidraget positivt til miljøet, skabt nogle nye arbejdspladser samt tilvejebragt muligheden for at tilføre et nyt proteinrigt hundefoder produkt på markedet, fortæller Neqi's direktør Per Jensen.

Det grønlanske hundefoder kan idag købes via Neqi´s egen fabrik i Narsaq eller købes online i pisisa.gl.

Nu kommer kineserne

Royal Greenland tilkalder kinesisk arbejdskraft

Kinesisk morgengymnastik bliver nu hverdag
 i Maniitsoq, Qasigiannguit og Uummannaq.
38 kinesere kommer til Grønland og bliver ansat som fabriksarbejdere i midten af maj og i midten af juni i Royal Greenlands tre fabrikker. Royal Greenland får dermed mulighed for at afbøde manglen på arbejdskraften i år og kan forbedre produktionen på fabrikkerne.

De 38 tilkaldte kinesere skal fordeles og ansættes i tre byer, hvoraf 19 ansættes i Maniitsoq, ti i Qasigiannguit og ni i Uummannaq.

- Vi er forhåbningsfulde og tror på, at de vil udføre det arbejde, de bliver ansat til, så produktionen på fabrikkerne kan blive vedvarende, og fiskerne kan indhandle deres fangst mærkbart hurtigere og uden synderlig ventetid, siger koncern HR chef Søren Olsen Damgaard.

Royal Greenland tilkalder i forvejen en del sæsonarbejdere fra andre dele af Grønland. Og i lighed med sidste år vil virksomheden igen i år tilkalde unge Nordjobbere.

 - Vores behov for tilkaldt arbejdskraft viser bare, at der er rigtig meget arbejde at tage fat på ude på fabrikkerne. Vi har brug for langt flere sæsonarbejdere, men har begrænset os for de knap 40 kinesere, da vi jo er nødt til at starte et sted, og fordi vi mener, at det ikke kan forsvares at tilkalde alt for mange folk. Når sæsonen er slut, vil vi vurdere, hvilke yderligere skridt, vi skal tage, siger Søren Olsen Damgaard.

 De 38 kommende kinesiske fabriksarbejdere, der skal ansættes og som skal bo i Royal Greenlands indkvarteringsboliger, skal hvert år have fornyet deres opholds- og arbejdstilladelser hos Udlændingestyrelsen.

Nye grønlandske konsulenter

Katalysator for vækst

Sådan præsenterer de tre konsulenter sig på den
 nystartede virksomheds hjemmeside: Foto:Visiobox
Michael Binzer, Christian Kjeldsen og Inaluk Brandt har netop søsat et nyt grønlandsk konsulentfirma, Visiobox Consulting.

De tre iværksættere, der tilsammen råder over mange års erfaring i konsulentbranchen satser på at hjælpe grønlandske virksomheder, organisationer og forvaltninger med at realisere deres potentialer gennem smartere ledelse. Virksomheden vil være katalysator for vækst og udvikling i organisationer, der har behov for et nyt drive, hedder det på virksomhedens hjemmeside.

- Efter at have samarbejdet i en længere periode og delt kontorfællesskab i hvert vores regi, har vi valgt at gå sammen i et styrket fællesskab. Vi tror på, at samarbejdet skaber synergi for os og vores kunder, siger de tre iværksættere.


24. april 2017

Peter Freisleben slipper tøjlerne

Arctic Group skal have ny direktør

Peter Freiesleben går i gang med sin tredje karriere.
Arctic Groups administrerende direktør Peter Freiesleben har netop opsagt sin stilling for at kunne koncentrere sig om at planlægge og indlede en tredje karriere, meddeler selskabets bestyrelsesformand Stig Bøgh Karlsen.

Peter Freiesleben har været selskabets administrerende direktør siden 2008 og har været ansvarlig for en betydelig udvikling i selskabets aktiviteter både i Nordatlanten og med nye aktiviteter i Østafrika og Kina. Peter Freisleben har også været en markant profil i Arctic Business Network, hvor han har deltaget i en lang række arrangementer og projekter.

Arctic Group er gået i gang med at finde en ny direktør, men fortsætter samarbejdet med Peter Freiesleben om nogle konkrete projekter over de kommende måneder, hvor Peter Freiesleben vil stå til rådighed for selskabet.

I en overgangsfase vil Stig Bøgh Karlsen virke som arbejdende bestyrelsesformand i Arctic Group ligesom selskabets to ejere, Poul Jørgen Nielsen og Ole Nielsen, vil påtage sig konkrete opgaver i den overordnede ledelse.

Ny i råd

Tillidspost til Rebekka Bisgaard

Advokat Rebekka Bisgaards erhvervskarriere
begyndte i Arctic Business Network.
Advokat Rebekka Bisgaard, Nuna Law i Nuuk er udpeget af Justitsministeriet som som nyt medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen som repræsentant for Advokatrådet. Udnævnelsen sker med virkning fra 1. maj 2017.

Rådet for Grønlands Retsvæsen varetager koordinationen mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne om kriminal- og retsplejelovgivningen. Rådet består af 14 medlemmer.

Rebekka Bisgaard er et velkendt ansigt i Arctic Business Network. Hun begyndte sin erhvervskarriere med et studenterjob i netværket, mens hun endnu læste på Aalborg Universitet.

Også senere har netværket trukket på Rebekka Bisgaards arbejdskraft, og hun var blandt andet dirigent, da ABN holdt generalforsamling i Nuuk i 2014.Rebekka Bisgaard er født i Nuuk og voksede op i den grønlandske hovedstad. Hun blev uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet i 2012 - oven i købet som universitetets første juridiske kandidat. Advokatbestallingen kom i hus sidste år.

21. april 2017

Forskere bygger iglo med en ballon

Professor opfinder ny metode til at bygge i sne

Her er ballonen på plads i et hul på indlandsisen.
Så dækker man den med sne, lukker luften ud og har
 så en maskinhal bygget på under en uge. Foto: Presenco
Danske iskerneforskere fra Niels Bohr-instituttet har opfundet en helt ny metode til at bygge de kømpemæssige ishaller, som beskytter personel og udstyr midt på indlandsisen, når boringerne finder sted.

Hidtil har man bygget ishallerne med et træskelet, og efterfølgende dækket med sne. Ishaller fremstillet på den metode er imidlertid ikke særligt holdbare, og må forlades efter få år på grund af trykket fra de store snemængder på indlandsisen.

Nu har forskerne fra Niels Bohr-instituttet fundet på at bygge ishallerne ved hjælp af en ballon.

- Jeg oplevede, hvordan vi måtte forlade enorme tømmermængder i sneen, fordi bjælkerne i loftet brækkede under trykket. Det fik mig til at tænke på, om man ikke kunne konstruere hulerne på en mere miljøvenlig måde med naturens egne materialer, fortæller professor Jørgen Peder Steffensen til Videnskab.dk.

- Jeg vidste, at når sneen lander efter at have været igennem en sneblæser, så bliver den stenhård efter et par timer – nærmest som beton. I sneblæseren bliver sneen så at sige makuleret, så snekrystallerne bliver slået i stykker og pakker sig helt tæt.

Det gav professoren ideen til at konstruere en ballon, der kan holde på sneen, mens den hærder. Efter et par dage lukker man så luften ud - og der står så midt på indlandsisen en hal på størrelse med ballonen.

Virksomheden Presenco i Kolding, der normalt fremstiller presenninger og hoppeborge, var med på ideen og lavede en ballon af forstærket PVC som en hoppeborg, bare formet som en cylinder med en halvkugle i hver ende.

- Så lægger sneen sig som en romersk rundbue, der kan tåle et stort tryk. Ballonen var ideel, fordi den gav et stillads med en fuldstændig jævn overflade. Så fordeles bæreevnen helt jævnt, siger Jørgen Peder Steffensen.

- Jeg har også foreslået Grønlands selvstyre at bruge metoden. Man kunne bygge et oplevelsescenter i indlandsisen for relativt få penge. Så kunne turister betale for at overnatte i en snehule. Det er alt for dyrt at opføre bygninger på indlandsisen, men snehuler kan bygges billigt med balloner, lyder forslaget fra Steffensen.

Ballon-snehulerne har vakt international opsigt: Hos Presenco i Kolding oplyser CEO Claus Poulsen, at man er i gang med at et tilsvarende projekt for italienske forskere på Antarktis.

Læs mere og se mange flere fotos på East Grips hjemmeside.

Grønlandsk DJ til Alaska

Fest og ministermøde

Arktisk Råd holder ministermøde den 11. maj i
Fairbanks, Alaska. Det bliver en begivenhed, der
kan mærkes i hele den amerikanske stat. Foto: Wikipedia
Når Arktisk Råd holder ministermøde den 11. maj i Fairbanks i det nordlige Alaska, bliver det en begivenhed, der kan mærkes i hele den amerikanske stat.

Man har stiftet en host committee, der står for en lang række kulturelle begivenheder med arktisk tilsnit i dagene omkring ministermødet. Blandt begivenhederne er et stort dance-party, der finder sted den 12. og 13. maj og har deltagelse af DJ's fra hele den arktiske verden.

Grønland er repræsenteret af DJ'en Uyarakq alias Aqqalu Engell, der er et kendt navn i den grønlandske musikverden, hvor han arbejder i grænselandet mellem hiphop og elektronisk musik - og blandt andet laver lydspor til rap. Lu, som han også kaldes, har udgivet flere albums. Uyarakq optræder i Alaskas største by, Anchorage, lørdag den 13. maj. Koncerten foregår på taget af et parkeringshus på 5th avenue.

Man kan få en smagsprøve på Uyarakqs musik, der bestemt ikke er uden humor, på SoundCloud.

Stor grønlandsk eksportfremgang

Store prisstigninger på rejer og hellefisk

De grønlandske rejer skæpper godt i kassen.
Foto: Wikipedia
Det går godt for den grønlandske handelsbalance i øjeblikket, afslører Grønlands Statistik i en opgørelse af handelstallene for 2016. Det er især stigende fiskepriser og faldende oliepriser, der kaster glans over handelsbalancen.

Eksporten steg med hele 35,7 procent i 2016. Indtægterne fra eksporten af varer var på 3.718 millioner kroner. Det er en stigning på 979 millioner kroner i forhold til 2015, svarende til 35,7 procent. Fremgangen kan især henføres til rejer og hellefisk, hvor eksporten af disse varer er steget med henholdsvis 404 millioner kroner og 318 millioner kroner.

Udgifterne til import udgjorde 4.192 millioner kroner i 2016. Det er et fald på 295 millioner kroner i forhold til 2015, svarende til -6,6 procent. Der har primært været et fald i importen af Mineral, Brændsels- og smørestoffer, som er faldet fra 699 millioner kroner i 2015 til 399 millioner kroner i 2016. Det svarer til et fald på 300 millioner kroner eller 42,9 procent.

Underskuddet på handelsbalancen var dermed 475 millioner kroner i 2016, hvilket er en forbedring af handelsbalancen på 1.274 millioner kroner i forhold til året før, meddeler Grønlands Statistik.

12. april 2017

Nyt job til Tyt

BankNordik ansætter ny erhvervsdirektør i Grønland

ABN-medlemmerne har senest oplevet Thomas Tyt
 Mogensen på Post-PDAC-møderne i Nuuk,
København og Aalborg.
En god kending af Arctic Business Networks medlemmer, konsulent i Grønlands Erhverv Thomas Tyt Mogensen, har fået nyt job.

Den 1. juni sætter han sig i stolen som ny erhvervsdirektør i Bank Nordiks afdeling i Grønland. i en pressemeddelelse fortæller banken, at han skal stå i spidsen for at videreudvikle det store vækstpotentiale, som banken ser på erhvervskundeområdet i Grønland.

Mogensen afløser Jón Brekku, som siden 2014 har stået i spidsen for BankNordik på det grønlandske marked. Brekku har besluttet at flytte tilbage til Færøerne, hvor han fortsætter i en ny stilling i bankens hovedsæde.

BankNordiks nye erhvervsdirektør kommer fra en konsulentstilling i Grønlands Erhverv og har gennem sin karriere opnået en solid indsigt i det grønlandske erhvervsliv.

- Vi er meget tilfredse med at have ansat Thomas Tyt Mogensen som ny erhvervsdirektør i Nuuk. Han har den helt rigtige profil til at sikre videreudviklingen af vores strategiske planer for det grønlandske marked. Med Thomas Tyt Mogensen har vi fundet den rette person til at føre vores ambitioner om at udnytte det store vækstpotentiale samt at erobre markedsandele ud i livet, siger Árni Ellefsen, administrerende direktør i Bank Nordik, som også glæder sig over, at banken nu får en lokalt forankret erhvervsdirektør, der kan være med til at sikre kontinuitet og en tættere tilknytning til lokalsamfundet.

11. april 2017

Flydende lakseslagteri

Lakseslagteri i containere

Slagteriet sejles ud til laksen - i stedet for
at sejle laksen til slagteriet. Foto: DC Supply
DC Supply i Nørresundby har udviklet et flydende lakseslagteri til den færøske virksomhed HiddenFjord

Ved at fragte det mobile lakseslagteri ud til fiskene i havbruget i fjorden fremfor at fange og fragte fisken fra fjorden ind til slagteriet på land opnår HiddenFjord både den maksimale kvalitet og holdbarhed for fisken, idet laksens stresstærskel minimeres i videst muligt omfang

Containerløsningen er baseret på 40” HC containere, der er monteret med fuld installation i el, vaskbare vægge og gulve (veterinærmæssig standard), gulvafløb samt teknikrum til kompressor med mere.

HiddenFjord laks opdrættes i havbrug uden brug af hormoner eller antibiotika. I 2003 var HiddenFjord den bærende drivkraft i implementeringen af en af de mest omfattende og stringente reguleringsordninger for akvakultur i verden (Faroese Veterinarian Act on Aquaculture). Med det nye mobile lakseslagteri fra DC-Supply understøttes det stress-fri lakseopdrætsmiljø yderligere, og HiddenFjord går endnu engang forrest for den færøske fiskeindustri i produktion og levering af ultra høj kvalitets laks fra Færøerne, skriver DC Supply på sin hjemmeside.

Fabrik i Uummannaq mangler arbejdskraft

Igen gang i i fabrikken i Uummannaq

Nu er der igen gang i fiskeproduktioen
 i Uummannaq. Foto: Wikipedia
Royal Greenlands fabrik i Uummannaq har igen åbnet for indhandling og startede igen med produktionen den 28. marts 2017. Fabrikken åbnede efter ni måneders lukkeperiode på grund af en gennemgribende renovering, udvidelse og installation af nyt teknisk udstyr.

Fiskerne er glade for igen at indhandle til Royal Greenlands fabrik, men fabrikken mangler arbejdskraft.

 - Det betyder rigtig meget for mig, at Royal Greenlands fabrik igen åbner for indhandling, fordi jeg nu kan indhandle flere fisk og dermed tjene flere penge, siger fisker i Uummannaq, 42 årige Hans Kristian Mørch, der indhandlede 3,3 tons hellefisk søndag den 2. april til Royal Greenlands fabrik. 

Hans Kristian Mørch har fanget sin fangst på to et halvt døgn på isen ud for Uummannaq. Han fisker både med garn og langline og transportere sin fangst i kar på sin snescooter.

 - De 1600 kilo har jeg fanget med garn og de 1700 kilo med line. Jeg har en medhjælper der hjælper mig med mit fiskeri, siger Hans Kristian Mørch. Hans Kristian Mørch skal som alle andre fiskere i Uummannaq bestille en tid, når han skal indhandle til Royal Greenlands fabrik, fordi fabrikken indhandler efter landingsplaner, for at tilpasse indhandling og produktion.

Selv om den nye fabrik har større fryse- og produktionskapacitet, må indhandlingen planlægges, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft i Uummannaq.

- Vi har siden vi åbnede haft udfordringer med mangel på arbejdskraft. Vi startede med at producere hale-og hovedkappede hellefisk, men siden søndag har vi produceret hele hellefisk som vi indfryser. Vi har forsøgt at løse mangelen på arbejdskraft ved blandt andet ved at hente tre medarbejdere fra én af bygderne, og ved at aflyse et kursus for nogle af vore medarbejdere. Så indtil videre har vi til dels løst problemet med mangel på arbejdskraft og starter med at producere hale – og hovedkappede fisk igen onsdag i denne uge. Men, vi har brug for flere folk på fabrikken, så vi kan starte med at producere fileter, siger fabriksleder i Royal Greenlands fabrik i Uummannaq, Kirsten Nielsen Jensen.

7. april 2017

Spændende medlemsmøder

ABN-medlemmerne hørte om PDAC og permafrost

Stor interesse i Aalborg for at høre om PDAC.
Der var ny viden om permafrosten og øjenvidneberetning fra det netop overståede PDAC i Toronto, da Artic Business Network i den forløbne uge holdt medlemsmøder i København og Aalborg.

Møderne var arrangeret i samarbejde med Grønlands Erhverv og Arctic Cluster of Raw Matrials og bød begge steder på indlæg fra Thomas Tyt Mogensen fra Grønlands Erhverv, ligesom deltagerne på de to møder havde lejlighed til at møde Mads Quist Christensen, der er nyansat i DI med Grønland og ACRM som særlige arbejdsområder.

I København kunne man blandt andet møde Henrik
 Lassen og Sebastian Ravn Rasmussen fra Polog
.
- Grønland kan levere logistik på et højt niveau - både med hensyn til fly og helikoptere, skibstransport og ikke mindst på telekommunikationsområdet. Det er en god historie, som ikke er så kendt, og som vi med stor succes markedsførte på PDAC, fortalte Thomas Tyt Mogensen, der generelt var godt tilfreds med en international råstofmesse, hvor optimismen blomstede blandt deltagerne.

- Råstofpriserne er på vej op, og det er nu, der skal investeres i efterforskningen, fastslog han.
På mødet i København hørte mødedeltagerne også om Orbicons og Polags erfaringer fra den store rstofmesse. Desuden præsenterede Bo Møller Steensgård fra EIT Raw Materials EU's store forskningsprogram på råstofområdet.

Udover råstofområdet var der på medlemsmødet i Aalborg ny viden om permafrosten og dens betydning for byggebranchen, da Lektor ved DTU Byg/ARTEK Thomas Ingemann-Madsen fortalte om de mange udfordringer, som følger af at bygge på permafrost. Foredraget var rigt illustreret med fotos, der ganske fornøjeligt fortalte om de enorme kræfter, der er i spil, når permafrosten smelter.

Læs også den samlede rapport med indtrykkene fra dette års PDAC.
Thomas Mogensen fra GE var tilfreds med årets grønlandske
delegationsrejse til PDAC. - Der er optimisme overalt, sagde han.
Thomas Ingemann-Madsen fra DTU Byg/ARTEK forsker i
permafrost og afslørede mange overraskende kendsgerninger
om isens hærgen i undergrunden.
Henrik Stendal fra det grønlandske råstofdirektorat
redegjorde for den aktuelle situarion på råstoffronten.
Flemming Knudsen er formand for ABN's råstofgruppe og i øvrigt
også formand for bestyrelsen i Hudson Resources Greenland.
Han kunne fortælle, at arbejdet med anorthosit-udgravningen ved
Kangerlussuaq skrider planmæssigt frem - og regner med, at
der kommer gang i udvindingen allerede i år.
Jørgen Højgaard fra Malik Supply fortalte, at virksomheden
 følger udviklingen i den grønlandske mineindustri tæt
 - og har en naturlig interesse i at deltage i PDAC
.
Kenneth Pedersen fra Blue Water: - Vi har blandt andet
medvirket i både rubinminen og anorthositprojektet. Vi er med
alle steder, hvor der sker noget.

5. april 2017

Fremgang for IA

Siumut gik tilbage

Asii Chemnitz Narup kan se frem til endnu en
borgmesterperiode i den grønlandske hovedstadskommune.
Tirsdagens kommunalvalg i Grønland blev en bet for for Grønlands største parti, regeringspartiet Siumut, der gik seks procent tilbage i forhold til kommunalvalget i 2013.

Til gengæld oplevede Inuit Ataqatigiit stor fremgang og tilslutning - ikke mindst til den siddende borgmester Asii Chemnitz Narup i hovedstadskommunen Sermersooq kommuneqarfik, der fik i alt 2259 personlige stemmer og nu kan tage hul på sin tredje borgmesterperiode. Valgkampen i Sermersooq har været hård, og resultatet kan tolkes som massiv tilslutning til de kommunale planer om en helt ny forstad til Nuuk, Siorarsiorfik.

I alt gik IA 4, 6 procent frem på landsplan i forhold til kommunalvalget i 2013. Partiet fik også borgmesterposten i den kommende Qaasuitsoq Kujalleq kommune, hvor spidskandidaten Ane Hansen fra Aasiaat fik i alt 350 stemmer.

I de øvrige grønlandske kommuner ser det i skrivende stund ud til, at Siumut bevarer borgmesterposterne.

Samlet var der også fremgang til Demokraterne, som gik 1,8 procent frem, mens Atassut blev reduceret med 1,1 procent. Partii Naleraq stillede for første gang op til et kommunalvalg og fik 4,6 procent af stemmerne på landsplan.

4. april 2017

Nyt samarbejdsorgan for erhvervslivet i Arktis

Inuit Business Council på vej

Mødedeltagerne hørte blandt andet om flyselskabet
 First Air, der er ejet af Inuit i Nunavik og Quebec.
Foto: Wikipedia
Inuit Circumpolar Council har besluttet at nedsætte en såkaldt task force, der skal tage initiativ til at danne et "International Inuit Business Council". Det besluttede organisationen på sit Circumpolar Inuit Business Development Summit i Anchorage i sidste uge.

- Baggrunden er den stigende internationale interesse for Arktis. Det er på tide, at vi står sammen og ser nærmere på, hvordan inuitvirksomhederne kan arbejde sammen på tværs af landegrænserne, siger Jim Stotts, præsident for ICC-Alaska, der var vært for konferencen.

På konferencen gav virksomheder og organisationer, som opererer i det arktiske område, deres bud på udviklingspotentialer og samarbejdsmuligheder.

Blandt virksomhederne kan nævnes et af de dominerende olieselskaber i Alaska – ConocoPhilips - som gennemgik selskabets aktiviteter i det arktiske område. Andre præsentationer kom fra First Air og the Mining Association of Canada. Alle med temaet: hvordan kan samarbejde styrke økonomisk vækst og jobskabelse I regionen.

Royal Arctic Line præsenterede sin nye virksomhedsstrategi, som blandt andet bygger på et omfattende samarbejde med det Islandske rederi Eimskip. Direktør Verner Hammeken, Royal Arctic Line sagde blandt andet:

 - Når Arktis forandrer sig, vil Arktis forandre verden.

På mødet præsenterede repræsentanter fra Grønland, Canada og Alaska de erhvervsaktiviteter og vækstinitiativer der er iværksat i de enkelte regioner. Grønland var blandt andet repræsenteret af Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq, der efter mødet siger:

- Det var opløftende at høre de mange konstruktive input fra arktiske virksomheder og organisationer, som alle peger på vækstmuligheder knyttet til et tættere samarbejde mellem de arktiske virksomheder. Det er med interesse, jeg noterer mig, at man på mødet blev enige om, at undersøge muligheden for at etablere et International Inuit Business Council, som i givet kunne være platform for et styrket samarbejde og netværksdannelse på virksomhedsniveau.

31. marts 2017

Dommedagslager på Svalbard

Alverdens data lagres i kulmine

Frøhvælvet på Svalbard rummer arvemasse
 fra alle verdens planter. Foto: NordGen
De gamle kulminer på Svalbard kommer i disse år til ære og værdighed igen. Det begyndte for nogle år siden med Frøhvælvet, hvor frø fra alle verdens planter ligger lagret og kan findes frem igen, efter en naturkatastofe eller krig.

Nu byder organisationen World Arctic Archive sig til med oplagningskapacitet til analoge medier som film og papir i den tidligere grube tre. Allerede nu har blandt andre nationalarkiverne i Mexico og Brasilien meldt sig som brugere, ligesom en række norske kommuner og et firma, der arbejder på at sikre verdens filmarkiver.

Firmaet, Piql, arbejder med lagring af analoge og digitale data på film. De foreløbige tests viser, at film kan overleve mindst 500 år i de kolde minegange.

Det er de specielle klimatiske forhold med permafrost, der gør de gamle minegange på Svalbard velegnede til arkivbrug, ligesom det naturligvis også har betydning, at der i princippet ikke er militær tilstedeværelse på de fjerne øer i polarhavet.

Svalbard er under norsk overhøjhed, men adgangen til øerne reguleres gennem en international konvention, der fastslår området som demilitariseret zone.

Seashow til Sydgrønland

Årets Seashow-program tager form

Seashow skaber en effektiv kontakt til
kommende uddannelsessøgende i Grønland.
- Så er det ved at være tid for tilmeldinger til årets Seashow, fortæller Det Grønlandske Hus i Aalborg, som er arrangøren bag den sejlende uddannelsesmesse,

I år går turen fra Grønlands hovedstad, Nuuk, til Sydgrønland med skibet Sarfaq Ittuk. Konceptet er det samme som tidligere år. De deltagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner overnatter ombord på kystskibet Sarfak Ittuk, der sejler mellem en række grønlandske byer. Når skibet lægger til kaj i byerne, vil der være åbent skib, hvor indbyggere i den pågældende by får mulighed for at komme ombord.

Turen foregår i perioden 11. til 17. september og byder på anløb i de sydgrønlandske byer, inden turen slutter i Narsarsuaq.

Det er fjerde gang, at Seashow gennemføres. Turen er kendt for at være en effektiv måde at komme i kontakt med kommende uddannelsessøgende i Grønland. DGH Aalborg tilføjer på sin hjemmeside, at tilbuddet er en uge med fokus på netværk og samarbejde mellem uddannelses- og erhvervsliv i Grønland og Danmark.

Tilmeldingsfristen er senest 15. juni. Læs mere om Seashow, priser og praktisk information på Det Grønlandske Hus i Aalborgs hjemmeside.

Arctic Consensus-kontor i Nuuk

Satser på samarbejde

Lise-Lotte Terp glæder sig til flere muligheder for
samarbejde. Fotoet er fra åbningen af Arktisk Hus i Aalborg
sidste år. Til venstre Poul Hededal, formand for
Arctic Business Network.
Arctic Consensus har netop åbnet kontor i Nuuk.

Med åbningen håber Arctic Consensus at komme tættere på samarbejdspartner i den grønlandske hovedstad, fortæller direktør Lise-Lotte Terp:

-Vi glæder os til at være endnu mere til stede i det daglige samarbejde med vores samarbejdspartnere i Nuuk, og vi ser frem til endnu flere muligheder for at arbejde endnu tættere sammen.

Terp oplyser, at kontoret løbende skal bemandes med organisationens medarbejdere. Første på vagten i Nuuk er kommunikationsmedarbejder Matilde Kjær Christiansen, der i øvrigt er opvokset i Nuuk.

Hun glæder sig til at få besøg på kontoret, der ligger på Tuapannguit 66:

- Jeg byder på en kop kaffe og en snak, lover Matilde.

Det ny kontor kan kontaktes via e-mail gl@arctic-consensus.com.

28. marts 2017

GE blev 50

Erhvervslivet skal forberede sig på en ny dagsorden

GE har blandt andet fejret jubilæet med bogen
Pionerer i Nord, skrevet af Finn Jørn Jakobsen
og Erik Holmsgaard.
Der var både feststemning og skarpe hug til politikerne, da Grønlands Erhverv i weekenden holdt sit 50 års jubilæums-delegeretmøde.

Organisationens direktør Brian Buus Pedersen anslog de poetiske toner, da han uddrog essensen af GE's jubilæumsbog. En eventyrer er ikke nødvendigvis en opdagelsesrejsende, hed det, og Pedersen fortsatte:

- Det kan også være en person, der ernærer sig ved at opbygge en virksomhed eller et erhverv, der ikke har været tradition for i en del af verden, som stiller særlige krav til overlevelsesinstinkt og fantasi. Sådan et sted er Grønland.

Forinden havde Brian Buus Pedersen skoset de grønlanske politikere for at mangle fokus, politisk lederskab og beslutsomhed.

- Inatsisartut har lettere ved at øge de offentlige udgifter og finde nye skatter end at ingangsætte virkningsfulde reformer, lød det fra direktøren.

Delegeretmødet bød på genvalg på formandsposten til Henrik Leth, der blandt andet med henvisning til ABN's fødevarekonference i sidste uge sagde:

- Erhvervslivet skal forebrede sig på en ny dagsorden. Ud over de traditionelle erhverv er nye aktiviteter som for eksempel minedrift og fødevareforædling i fremmarch, og i denne uge har der været en konference om, hvordan mindre fødevarevirksomeheder kan udvikle sig til sunde eksportvirksomeheder. Dertil kommer digitaliseringen, som de fleste virksomheder allerede har inde på livet i større eller mindre grad.

Grønlandske politikere på universitetet

AAU fortæller om forvaltning af fisk

Grønlandske politikere besøgte AAU for at få inspiration
 til forvaltningen af fiskerettigheder. Foto: RG
Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv, og fiskeripolitikken fylder meget i den politiske debat. Debatten drejer sig blandt andet om ejerskabet og fordelingen af kvoter, ligesom der er en løbende diskussion af fordele og ulemper ved at privatisere Grønlands største virksomhed, Royal Greenland.

Det var baggrunden for, at Inatsisartuts udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug netop har besøgt Aalborg Universitets forskningscenter for fiskeri, IFM (Innovative Fisheries Management). Udvalget besøgte IFM for at høre mere om IFM’s forskning i, hvordan lokalsamfundet kan tage en aktiv del i forvaltningen af fiskeriet og fiskeressourcerne, fortæller AAU på sin hjemmeside.

IFM præsenterede centrets forskning og brugte eksempler fra Danmark, Japan, Cambodia og Alaska, hvor fiskeriet også spiller en stor rolle for landets og borgernes økonomi. IFM kunne desuden præsentere sit seneste studie af den grønlandske befolknings holdninger til fiskeriets samfundsmæssige bidrag. Udover fiskeriet fik det grønlandske udvalg også mulighed for at høre mere om aktiviteterne i AAU Arctic, der er universitets nye center for arktisk forskning.

27. marts 2017

Fødevarekonference med udfordringer

Øget fokus på den grønlandske fødevareproduktion

Konferencedeltagerne fik også lejlighed til at smage
 på de gode sager. Her soyamarinerede kammuslinger
 med peberrods-mayo og selleri.
Onsdag i sidste uge var Arctic Business Network initiativtager til og medarrangør bag en storstilet fødevarekonference, der skulle lægge sporet for den fremtidige udvikling i den grønlandske fødevaresektor. Konferencen havde 40 deltagere.

Konferencen var stærkt udfordret af det grønlandske klima med kraftig snestorm i Nuuk i dagen op til konferencen - og der var både afbud og forfald blandt oplægsholderne.

Ikke desto mindre var konferencen en succes, lyder det fra ABN's netværksleder Ellen Arnskjold:

- Opmærksomheden på de grønlandske fødevarer er vokset markant gennem de seneste syv år, og der er et stærkt politisk ønske om, at området skal prioriteres.

Den politiske interesse blev blandt andet fastslået af Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Hans Enoksen, der var blandt de talere, som blev forhindret i at deltage. Men som et plaster på såret blev den planlagte tale omdelt til deltagerne i konferencen.

- Foreløbigt kan vi fastslå, at interessen for konferencen var stor - og at der også er interesse for et opfølgende arbejde, lyder det fra Ellen Arnskjold.

Interessen samler sig blandt andet om de lovgivningsmæssige forhold, der kan hindre en udvikling af branchen, etablering af et såkaldt Inno-Lab og eventuelt etablering af en klynge for fødevarevirksomhederne.

- Nu skal vi lige have analyseret resultaterne af konferencen og have skrevet et resultatpapir - og så vil vi vende tilbage med et bud på, hvordan konferencearbejdet skal fortsættes, siger Arnskjold.

Konferencen var arrangeret af ABN's branchenetværksgruppe for fødevarer, der består af Arctic Import, Brugseni, Royal Greenland og Sermersooq Business Council.

Læs også KNR's omtale af Arctic Business Networks fødevarekonference.
Konferencen samlede 40 engagerede deltagere
fra den grønlandske fødevaresektor.
Undervejs var der flere spændende workshops.
ABN's fødevarekonference fandt sted på det
grønlandske universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik.

Ny toppost til Kuupik

Kuupik Kleist ny brancheudvalgsformand for råstoffer og entreprenører

Ny brancheudvalgsformand med solid erfaring i bagagen.
Kuupik Vandersee Kleist er blevet valgt til formand for GE’s brancheudvalg for råstoffer og entreprenører. Som brancheudvalgsformand indtræder han samtidig i bestyrelsen for Grønlands Erhverv.

Kuupik Vandersee Kleist er til daglig konsulent i mineselskabet Tanbreez Mining Greenland og medlem af Nordvandskommissionen under ICC. I perioden 2001 – 2007 var han medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, og i perioden 2009 – 2013 var han formand for Naalakkersuisut.

Kleist afløser Martin Sandy Shalmi som formand for brancheudvalget. Shalmi fortsætter som medlem af brancheudvalget.

Forskning i hjerneflugt

Storstilet samarbejde bag nyt ph.d.-projekt

Verena Huppert præsenterede sidste sommer sit
afgangsprojekt om hjerneflugt fra Nuuk - og flytter
 nu til Nuuk for at fortsætte forskningen i form af et
ph.d-projekt.
Grønlands Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, Aalborg Universitet og Arctic Consensus er gået sammen om et ph.d.-projekt, hvor Verena Gisela Huppert, tidligere projektkoordinator ved Arctic Consensus, skal undersøge det grønlandske kompetencegab.

Projektet er en videreførelse af Hupperts kandidat-opgave, hvor hun endersøgte, hvad man kan gøre for at forhindre den såkaldte hjerneflugt fra den grønlandske hovedstad, Nuuk.

- Specialet klargjorde, at der findes så mange flere aspekter af denne samfundsmæssige udfordring, som specialets mindre størrelse ikke kunne udfolde yderligere, men som er yderst vigtige at få belyst, forklarer Verena Huppert.

Ph.d-opgaven får titlen “The skills gap in Greenland. An investigation of solutions and possible obstacles in addressing the challenge.”

Som en del af det 3-årige forskningsprojekt bosætter Verena Huppert sig fra sommeren 2017 i Nuuk.

- Det er min overbevisning, at hvis man skal forske i grønlandske sammenhænge, bliver man også nødt til at være til stede – det er nødvendigt for at generere valide og konkrete forskningsresultater, som kan bruges i daglig praksis – det var også min erfaring fra mit speciale, hvor jeg både havde bosat mig i Grønland og Canada i en længere periode, for at forstå de lokale sammenhænge.

Verena Huppert giver gerne yderligere oplysning om sit projekt. Hun kan kontaktes på vh@arctic-consensus.com.

Grøde i råstofbranchen

Men finanskrisen er ikke glemt

Der var stor interesse for at høre nyt fra PDAC.
Der er grøde i råstofbranchen og optimisme mange steder. Det er det overordnede indtryk efter årets PDAC, som fandt sted for et par uger siden i Toronto. Men investorerne har ikke glemt finanskrisen - og der er derfor særlig interesse for projekter med højt afkast, gode ledelse i projektet og veldokumenteret forekomst.

Det kom frem, da Arctic Business Network tirsdag holdt medlemsmøde i Nuuk. Mødet fandt sted hos Grønlands Erhverv.

- Der var stor tilfredshed med at Naalakkersuisoq, departementet og selvstyrets råstofudvalg var med på PDAC i år. Det er et godt signal om fælles fodslag i det grønlandske samfund, fortæller ABN's netværksleder efter mødet.

- Grønland har meget at tilbyde mineindustrien, selv om infrastrukturen er meget anderledes end i andre lande. Mange projekter ligger lige ud til fjorde med dybt vand, og der er stor ekspertise med at transportere udstyr og mandskab til projekter med helikopter. Det er eksempler på de faktorer, som gør det lettere for projekter at have aktivitet. Og det er nogle af de elementer, som vejer tungt i mineprojekterne,  og som investorer vil have fokus på ved vurdering af projektøkonomi og mulig finansiering.

Arctic Business Network holder også post-PDAC-møder i København den 4. april og i Aalborg den 5. april.

24. marts 2017

Greenland Venture investerer i anorthosit-mine

Grønlandsk medejerskab

Greenland Venture bliver medejer af
 den kommende anorthositmine ved Kangerlussuaq.
For 4 mio. canadiske dollars har Greenland Venture sikret grønlandsk medejerskab af anorthosit-minen, der snart åbner sydvest for Kangerlussuaq.

De fire millioner canadiske dollars svarende til cirka 20 millioner danske kroner er brugt til at købe aktier i moderselskabet, Hudson Resources, der skal udnytte anorthositforekomsten gennem sit datterselskab Hudson Greenland A/S.

- Vi valgte at investere i moderselskabet, der er noteret på den canadiske venturebørs i Toronto, hvor mange mineselskaber i forvejen findes. Det giver os en løbende værdisætning og mere fleksibilitet. Det er en stor fordel, især når vi på et tidspunkt skal realisere vores investering igen, siger Per Buhl Olsen fra Greenland Venture. Han fortsætter:

- Vi ser det som en sund investering, der har mulighed for at udvikle sig til noget meget tilfredsstillende. Greenland Ventures ledelse og bestyrelse har gennemgået forudsætningerne meget detaljeret og finder at de lever op til de krav, vi stiller som ventureselskab, slutter han.

I forbindelse med aktiekøbet er det aftalt, at Peter Buhl Olsen indtræder i bestyrelsen for Hudson Greenland A/S.

– Vores deltagelse i bestyrelsesarbejdet for selskabet, der står for udvindingen, skal ses som et signal om aktiv deltagelse i ejerskabet, siger Peter Buhl Olsen.

Bestyrelsesformand i Hudson Greenland A/S er Flemming Knudsen, der også er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe. Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber og maling.

Vagtskifte på Ilisimatusarfik

Ny rektor

Tine Pars sammen med konstitueret
 rektor ved Ilisimatusarfik, Suzanne Møller
.
Efter otte år på posten har Tine Pars kvittet jobbet som rektor ved det grønlandske universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik. Tine Pars skal fremover være dapartementschef i det grønlandske departement for sundhed.

Prorektor Suzanne Møller er konstitueret som rektor, indtil posten endeligt besættes.
I forbindelse med Arctic Business Networks fødevarekonference onsdag på Ilisimatusarfik havde netværksleder Ellen Arnskjold et møde med den afgående og den konstituerede rektor.

- Det blev understreget, at Arctic Business Network er en vigtig samarbejdspartner for Ilisimatusarfik. Koblingen mellem forskning og erhvervsliv er vigtig for begge parter, så det frugtbare samarbejde fortsætter naturligvis under den nye ledelse, fortæller Ellen Arnskjold.

Suzanne Møller er tidligere inspektør ved den grønlandske sygeplejeuddannelse og er leder af Ilisimatusarfiks Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab.

Tine Pars blev uddannet som eksperimentel biolog med speciale i human ernæring fra Odense Universitet (nu SDU) i 1992. Hun har været rektor for Ilisimatusarfik siden 2009.

21. marts 2017

Gratis læsestof om Arktis

Polarfronten sætter fokus på klimaet

Så er der et nyt nummer af Polarfronten på gaden. I denne omgang med et temanummer om klimaforandringernes status i Grønland og Færøerne. Bladet er på over 80 sider med populær videnskabsformidling og masser af illustrationer om et varmt emne.

Bladet byder blandt andet på artikler om makrellens indtog i de arktiske farvande og rejser også spørgsmålet om klimadebatten er et politisk luksusproblem.

Polarfronten udkom for år tilbage som et trykt magasin fire gange om året, men er de seneste år udkommet mere uregelmæssigt som E-magasin. Dette nummer er blevet muligt på grund af en bevilling fra Energistyrelsens Arktiske Program (DANCEA), men redaktionen arbejder fortsat på at finde en løsning, så bladet kan udkomme regelmæssigt. I den forbindelse opfordrer redaktionen alle til at tegne et gratis abonnement på bladet.

- Du får magasinet gratis, men det koster selvfølgelig penge at producere et e-magasin. Derfor er det vigtigt, at vi får så mange registrerede abonnenter som muligt. Det kan skaffe annonceindtægter og de sponsorer, som på længere sigt kan give en bæredygtig økonomi bag magasinet, lyder opfordringen fra Polarfronten.

Man kan læse meget mere og downloade magasinet på Polarfrontens hjemmeside.

Arktisk kandidatstudium

Mulighed for arktisk fordybelse

De kandidatstuderende på Aalborg Universitets
arktiske studier kan blandt andet fordybe sig i
forholdet mellem små arktiske bygder og globaliseringen.
Så er det ved at være deadline for at søge optagelse på Aalborg Universitets særlige linje for Arktiske Studier, fortæller lektor Lill Rastad Bjørst fra det nordjyske universitet. Der er deadline for ansøgninger om optagelse 1. april 2017.

Der er tale om en to-årig kandidatuddannelse for bachelorer i for eksempel et fag inden for humaniora. På studiet beskæftiger man sig med de arktiske samfund i lyset af globaliseringen og den tekniske og økonomiske udvikling i verden.

Et godt eksempel på studiets indhold og problemfelter er for eksempel den specialestuderende Janus Drejer, der i øjeblikket skriver om, hvordan den stigende globalisering har influeret iværksætteri i henholdsvis Grønland og Norge, med fokus på byerne Nuuk og Tromsø. I forbindelse med studiet er Janus nu tilknyttet Arctic Consensus i Aalborg og har tidligere været tilknyttet Greenland Business, fortæller Lill Rastad Bjørst.

Aalborg Universitet har lavet en brochure, hvor man læse mere om de arktiske studier. Brochuren kan downloades fra universitetets hjemmeside.

20. marts 2017

Vækst i grønlandske fødevarer

Konference skal sætte gang i udviklingen i den grønlandske fødevaresektor

Grønlandske fødevarer er meget andet end rejer.
Det spirer og gror over alt i den grønlandske fødevarebranche – både blandt iværksættere og etablerede virksomheder. Samtidig står den grønlandske fødevaresektor med en historisk mulighed, fordi hele verden tørster efter produkter med en god historie og som er fremstillet under bæredygtige og etisk forsvarlige forhold.

Det er baggrunden for, at Arctic Business Network har taget initiativ til konferencen ”The Greenland Label – Quality Food from the Arctic”, som foregår på Grønlands Universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik, onsdag den 22. marts 2017.

Konferencen samler en række repræsentanter for den grønlandske fødevarebrancher og specialister fra både forskningsverdenen og erhvervslivet og byder på en stribe oplæg samt workshops, der alt sammen har til formål at inspirere til en øget satsning på de grønlandske fødevarer – både på hjemmemarkedet og til eksport.

Konferencen er blevet til i et samarbejde mellem Brugseni, Royal Greenland, Sermersooq Business Council og Arctic Import, der tilsammen udgør ABN’s fødevaregruppe.

Allan Frost.
Formanden for fødevaregruppen, direktør Allan Frost, Arctic Import, skrev i fredags i en kronik i den grønlandske avis Sermitsiaq blandt andet:

”Det er vores ambition, at konferencen bliver endnu et trin i en udvikling, der skaber grobunden for vækst – og måske fører til et grønlandske fødevaremanifest – i stil med Det nye Nordiske Køkkenmanifest, der i 2004 blev et pejlemærke for mange kokke og fødevareproducenter, der sidenhen har redet på en succesbølge med både Michelin-stjerner og andre anerkendelser til følge – og som ikke mindst har styrket den nordiske fødevareproduktion både på havet, i markerne, på fabrikkerne og i restauranterne.

Men konferencen går dybere end bare markedsføring. Det er vigtigt, at vi får sat fødevareproduktionen ind i en iværksætterstrategi – og det er vigtigt, at vi får afdækket hindringerne for vækst i erhvervsstrukturen og ikke mindst lovgivningen. Især kan de strenge regler for import til EU og altså også Danmark være en stor barriere for mange iværksættere.

Det er også vigtigt, at vi får sat nogle målbare og realistiske pejlemærker for udviklingen af de grønlandske fødevarer. Hvad er det, vi vil – og hvornår er det en succes? Det er nemlig ikke nødvendigvis verdensmarkedet, der er sagen for alle grønlandske producenter. Mindre kan gøre det, og selv få flere arbejdspladser har enorm betydning for den grønlandske økonomi.”

Fødevareproduktion er Grønlands største og vigtigste erhverv. 90 procent af landets eksport er fiskeprodukter, og grønlandske rejer er kendt verden over for den høje kvalitet. Det er et kvalitetsstempel, som andre grønlandske produkter kan leve højt på og åbner døre på eksportmarkederne.


Arctic Business Network er et erhvervsnetværk for virksomheder, organisationer og institutioner  i Arktis, herunder særligt Grønland og det nordatlantiske område. Netværket har næsten 100 medlemmer i Grønland og Danmark.

15. marts 2017

Grønland er noget helt særligt

Island er måske ikke forbilledet

Carina Ren lagde op til debat om
det grønlandske turismelandskab.
De seneste års massive fremgang i den islandske turisme er ofte nævnt i den grønlandske turismedebat som et eksempel på, at der med få midler kan skabes en kæmpemæssig turistindustri i Grønland - og det islandske eksempel var også til debat, da turismeforskeren og lektor Carina Ren fra Aalborg Universitet i samarbejde med Center for Logistik og Samarbejde under Aalborg Havn tirsdag havde inviteret til et symposium om den grønlandske turisme.

- Det er måske bedre at sammenligne Grønland med Nordnorge frem for Island, lød det i debatten på symposiet, hvor det samtidig blev understreget, at Grønland er en helt særlig kombination af kultur og natur på trods af lighederne med andre destinationer.

Debatten blev styret af Rebekka Knudsen fra Greenland
Perspective (th).Til venstre Ilja Leo Bang fra AECO og
Frederik Lennert fra Icefjord i Ilulissat.
Carina Ren mener, at Grønland står med tre muligheder. Den skalerbare masseturisme, hvor pris og volumen er et afgørende parameter, nicheturismen der satser på eksklusive oplevelser for få, men velbeslåede turister og endelig en lokalbaseret turisme.

Debatten kom vidt omkring - og der blev blandt andet efterlyst gammeldags turistkontorer, som kan sikre lokalt samarbejde, så turisterne ved, hvor de skal henvende sig, når de er i Grønland.

I øvrigt blev det fremhævet med klar adresse til de grønlandske politikere, at hvis der skal ske udvikling på turismeområdet, er det i lighed med råstofområdet nødvendigt med en forudsigelig og langsigtet politik, hvor rammebetingelserne ikke ændres med kort varsel. Turistfolkene mener blandt andet, at debatten om de grønlandske lufthavnes fremtid er med til at skabe usikkerhed om investeringsgrundlaget.

Symposiet var en afrapporterering af et for-projekt om det grønlandske turismelandskab, hvor Ren og hendes medarbejder Daniela Chimirri har talt med en række centrale spillere i den grønlandske turismebranche. Symposiet havde samlet 30 deltagere fra både turisme- og forskningsverdenen.

Hæder til Martin Sandy Shalmi

"Martin giver aldrig op"

En rørt og overrasket Martin Sandy Shalmi
modtog en særlig pris for sin indsats på råstofområdet.
Til venstre naalakkersuisoq Mûte B. Egede.
Det var en glad, rørt og overrasket Martin Sandy Shalmi, CEO i Xploration Services Greenland, der i forrige uge modtog en særlig pris for sin indsats på råstofområdet. Det skete i forbindelse med den traditionsrige Greenland Day på råstofmessen PDAC i Toronto.

– Der er tradition for, at vi ved denne lejlighed uddeler en pris som Prospector and Developer of the Year til et firma, der foretager efterforskning i Grønland. I år har vi valgt at gøre det anderledes og give en pris til en af de personer, der står ’bag scenen’, når efterforskningsaktiviteterne sker, forklarede Naalakkersuisoq for Råstoffer, Múte B. Egede, og fortsatte:

 – Vi er alle klar over, at mineindustrien er en hård business: Det er hårdt, det tager tid, og hvis det ikke lykkes første gang, må man prøve igen. Men man må aldrig give op. For at markere det har vi valgt at give en pris til en person, hvis mangeårige indsats har stor værdi, både for samfundet og for de selskaber, der arbejder i Grønland, nemlig Martin Sandy Shalmi.

- Martin er en person, der ikke kender ordet "give op",  Han kan tænke nyt, finde nye måder at gøre tingene på og lægger alle sine kræfter i det. Det nyder mange godt af, især efterforskningsselskaberne, der får hjælp i felten fra medarbejderne i Xploration Services Greenland.

 – Derfor fortjener du anerkendelse, og det er mig en glæde at overrække dig årets særlige pris, der gives for innovation, initiativ og beslutsomhed, sagde Egede til Martin Sandy Shalmi, der som det synlige tegn på prisen modtog et maleri af kunstneren Iiggiti Møller fra Nuuk.

– Jeg er meget glad for den anerkendelse af mit arbejde, prisen er udtryk for, siger Martin Sandy Shalmi. Jeg vil dele æren med mine partnere og medarbejdere, for det er indsatsen fra os alle sammen, der har ført os frem til den plads, som Xploration Services Greenland har i dag: Vi har skabt en grønlandsk virksomhed, der er internationalt konkurrencedygtig på sit felt – ikke bare her i landet, men også i Skandinavien, hvor vi også udfører opgaver. Det er jeg rigtig, rigtig stolt af, slutter han.

Tele Greenland-ordre til nordjysk firma

Nyt system finder fejl i netværk

Kontrakten blev indgået på mobil-messen i Barcelona.
Det aalborg-baserede selskab 2operate og Tele Greenland A/S har natop underskrevet en kontrakt om et Operations Support System (OSS), som skal forenkle driften af de grønlandske telenetværk.

2operate forklarer i en pressemeddelelse, at firmaets hjælper teleselskaber med at etablere effektive arbejdsprocesser i kundeservice og netværksovervågning. Virksomhedens systemer automatiserer fejlfinding og øger derved produktiviteten i netværksdriften.

Selve underskrivelsen af aftalen fandt sted på Mobile World Congress i Barcelona den 28. februar.

2operate og Tele Greenland A/S har tidligere samarbejdet og afsluttede i 2016 et fælles projekt for det Europæiske Rumagentur, ESA, hvor man udnytter af koncepter fra jordbaseret telekommunikation inden for satellit-kommunikation.

2operate er en nordjysk software-virksomhed, der laver systemer til overvågning af tele- og satellit-netværk.

- Vi har udviklet en Operations Support System (OSS)-løsning, herunder en “kunstig hjerne” til automatiseret diagnosticering, der er inspireret af metoder fra det medicinske område. Ved hjælp af 2solve er teleselskaber i stand til at øge produktiviteten ved at tillade personale i både kundeservice og netværksdrift at forstå netværket bedre og hurtigere, siger Christian Ingerslev Sørensen, administrerende direktør for 2operate.

10. marts 2017

Gør drømme til virkelighed

Stort iværksættertema i AG

- Jeg tror, det kræver et særligt drive at være iværksætter i Grønland. Der er så mange udfordringer med vejret og vores infrastruktur. Det er hårdt arbejde, men jeg er vild med det. Det mener stifteren og ejeren af Inuk Hostel i Nuuk, Liisi Egede Hegelund.

Man kan læse Hegelunds og en lang række andre grønlandske iværksætteres erfaringer i et tillæg til AG, som udkom forleden.

Temanummeret sætter fokus på grønlandsk iværksætteri og indeholder foruden interviews med iværksættere gode råd, vejledning og staldtips til grønlændere, der drømmer om en fremtid som iværksætter.

I lederartiklen i tillægget understreger AG's chefredaktør Christian Schultz-Lorentzen også det hårde arbejde som iværksætter. Men han påpeger også et væsentligt perspektiv ved iværksætteriet: Man kan skabe en bedre fremtid ikke alene for den enkelte iværksætter, men også for alle andre.

Iværksættertemaet er blevet til i samarbejde mellem AG,  Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, Greenland Business og Destination South Greenland.

Læs AG's iværksættertema.

Succes på PDAC

Tilfredshed med den grønlandske indsats

Der var stor interesse for de grønlandske stande på PDAC.
PDAC er slut for denne gang. På vej hjem fra Toronto fortæller ABN's netværksleder, Ellen Arnskjold, at hun er meget tilfreds med årets konference:

- Verdensmarkedspriserne har stabiliseret sig og er endda for visse produkters vedkommende stigende.. Det giver optimisme og håb for fremtiden - og det kunne vi tydeligt mærke på PDAC, for vi regner naturligvis også med, at den optimisme kommer Grønland til gode, fortæller Arnskjold.

Stor optimisme på PDAC, fortæller Ellen Arnskjold.
Hun glæder sig især over mange besøgende ved de grønlandske stande på udstillingen. Med et fastlagt vagtskema var alle deltagende virksomheder med til at repræsentere Grønland og fik samtidig mulighed for at eksponere sig selv sammen med et samlet erhvervsliv i Grønland.

Ellen Arnskjold fremhæver også tirsdagens eftermiddagsprogram, som bød på et fælles arktisk og nordisk seminar om "sustainable practises" i mineindustrien. Det handlede blandt andet om, at lokal accept er en vigtig succesparameter i alle udviklingsprojekter, og så skal virksomhederne opføre sig bæredygtigt på en lang række områder som uddannelse, arbejdskraft, underleverandører  og miljø.

PDAC er verdens største messe for
 råstoffer og mineindustri
.
Ellen Arnskjold mener, at især en lang række canadiske erfaringer kan være god inspiration for grønlandske projekter i den forbindelse, så der bliver banet vej for mere uddannelse og dermed et løftet kompetenceniveau.

Arctic Business Network vil i den kommende tid behandle erfaringerne og lærdommen fra årets PDAC på en række medlemsmøder. Det sker den 21. marts i Nuuk, 4. april i København og 5. april i Aalborg.

Læs mere på Arctic Business Networks hjemmeside.