25. september 2017

Vagtskifte

Nyt bestyrelsesmedlem og ny direktør i Arctic Group

Thomas Hjort og Allan Frost.
Arctic Group har fået ny direktør, Thomas Hjort, og samtidig har salgsdirektør i Arctic Import, Allan Frost, sagt ja til en bestyrelsespost i selskabet og stopper derfor i jobbet som salgsdirektør.

Det blev markeret ved en festlig og velbesøgt reception fredag, hvor Arctic Groups bestyrelsesformand Stig Bøgh Karlsen bød velkommen til den nye direktør og det nye bestyrelsesmedlem.

Det blev en morsom rejse krydret med adskillige anekdoter fra Allan Frosts karriere, hvor han ofte har brudt isen og landet adskillige store kontrakter til virksomheden.

- Det er ikke for ingenting, at Allan en gang blev kaldt "Kongen af Grønland", noterede Karlsen.

Allan Frost vil i fremtiden udover bestyrelsesposten i Arctic Grop hellige sig familievirksomheden Mums i Aalborg-forstaden Gug. Han fortsætter desuden som bestyrelsesmedlem i Arctic Business Network.

Ny direktør på vej

Sermersooq Business Council skal have ny direktør

Ulla Lynge giver stafetten videre.
Efter fire år på posten har Ulla Lynge besluttet at forlade posten som direktør for Sermersooq Business Council, og derfor skal bestyrelsesformand Martin Sandy Shalmi i gang med at finde en ny direktør.

- Jeg har haft 4 gode år i SBC og nu føles det rigtigt at give stafetten videre. Det vigtigste i denne situation er at lave en god overgang med den kommende direktør, sådan at man hurtigt kan komme i gang med at videreudvikle SBC, fortæller Ulla Lynge.

-Vi har været meget tilfredse med Ullas præstationer, hvor hun har formået at udvikle SBC til en driftig og aktiv medspiller til kommunens erhvervsliv. Brandet Colourful Nuuk, iværksætterrådgivning og det at være katalysator for erhvervsudviklingsinitiativer har blomstret i Ullas ledelsesperiode. Bestyrelsen ønsker Ulla god vind fremover og ser frem til en spændende proces med at rekruttere den nye direktør til SBC, siger bestyrelsesformand Martin Sandy Shalmi.

Sermersooq Business Council er erhvervsrådet i Kommuneqarfik Sermersooq, som har til opgave at fremme vækst og økonomisk fremgang i kommunen ved at understøtte og udvikle kommunens erhvervsliv. Posten som direktør i erhvervsrådet forventes besat til årsskiftet.

Se stillingsopslaget.

21. september 2017

Skoleelever møder erhvervslivet

Samarbejde mellem virksomheder og skoler 

Forstander Cristel Lund Bøjler fortalte
om de grønlandske handelsuddannelser.
- Mange grønlandske virksomheder har uanset størrelse et tæt samarbejde med folkeskolerne. Det fortalte sekretariatschef Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland på et netværksmøde i Arctic Business Network i forbindelse med starten på Seashow 2017.

 - CSR Greenland ønsker at medvirke til, at flere grønlandske unge får en uddannelse - og i den forbindelse er det vigtigt, at de unge møder arbejdspladserne i gulvhøjde, sagde Lotte Frank Kirkegaard og fortalte om et projekt i Aasiaat, hvor stort set alle arbejdspladser havde deltaget.

- Projektet er en succes, der har givet de unge mod på arbejdsmarkedet, og mange unge ringer nu af sig selv for at få et fritidsjob. Det skete ikke tidligere.

 På mødet talte også Cristel Lund Bøjler fra Niuernermik Ilinniarfik, handelsskolen i Nuuk. Hun kunne fortælle om udfordringerne i det daglige, men også om en række uddannelser, der har en høj gennemførelsesprocent.

 Arrangementet foregik om bord på Sarfaq Itttuk og var blevet til i et samarbejde mellem Arctic Education Network og Arctic Business Network. Mødet samlede knap 50 deltagere fra både erhvervslivet og uddannelsessektoren.

Fremgang i Royal Greenland

Røde rejer giver sorte tal i halvårsregnskabet

Royal Greenlands fabrikschef i Paamiut, Ilannguaq
Abrahamsen, med en kasse af  de snekrabber,
 der bidrager til successen.
Det går fortsat godt i Royal Greenland. Der er fremgang i omsætning og overskud, og trods udfordringer inden for logistikken og en uheldig udvikling i den engelske pund som følge af Brexit går det godt med afsætningen af kerneprodukterne, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

 Royal Greenland's omsætning voksede med 9 % i første halvår af 2017 fra 2,4 milliarder kroner i 2016 til 2,6 milliarder kroner i 2017.

Resultatet før skat blev forbedret fra et tab på 7 millioner kroner i første halvår 2016 til et resultat på 32 millioner kroner i indeværende år. Nettoresultatet i de første seks måneder beløber sig til 1 million kroner mod et tab på 12 millioner kroner i samme periode sidste år.

Den rentebærende gæld er nedbragt med 23 millioner kroner og er på samme niveau som sidste år. De to første rater af investeringen i de to nye trawlere er betalt. Egenkapitalen udgør 1,3 milliarder kroner med en soliditet på 31,8 %.

Den positive resultatudvikling bæres især af kerneaktiviteterne skalrejer og snekrabber, men også lagerejer, stenbiderrogn og røgvarer er i fremgang. Især meget stærke markeder i Asien og Nordamerika samt en høj afsætning til Skandinavien har haft positiv indvirkning på resultatudviklingen.

 Til trods for at de landbaserede hellefiskeprodukter på fabrikkerne har været udfordret blandt andet som følge af driftsmæssige problemer hos Royal Arctic Line, følger hellefisken udviklingen fra sidste år, idet de trawlerproducerede produkter har haft større betydning i år.

 Også kerneforretningen kogte og pillede rejer har været udfordret af faldende salgspriser specielt på de små størrelser. De seneste måneders fald i den engelske pundkurs som følge af Brexit har ligeledes påvirket halvårsresultatet negativt med 18 millioner kroner. Salg af hvidfisk, der primært består af grønlandsk torsk, og som i lighed med hellefisken har lidt af forsinket afskibning, er gået ned med 5 % i forhold til sidste år.

Resultatet før skat for hele året forventes på niveau med 12-måneders regnskabet fra sidste år, også selvom flere af de væsentligste valutaer, som Royal Greenland sælger i – herunder GBP, JPY og USD – er faldet markant i forhold til DKK/EUR.

Skibet er ladet med drømme

Seashow 2017 blev en succes

De grønlandske unge havde forberedt sig godt, og
resultaterne blev flittigt sammenlignet og diskuteret.
1500 besøgende unge fik svar på mange af de spørgsmål, der rejser sig, når man skal vælge uddannelse og karriere, da den sejlende uddannelses- og karrieremesse Seashow 2017 i sidste uge gæstede byerne på den grønlandske sydvestkyst.

Om bord på Sarfaq Ittuk var repræsentanter for en lang række grønlandske og danske uddannelsesinstitutioner samt de fleste af de store grønlandske virksomheder. Seashow 2017 besøgte Nuuk, Paamiut, Qaqortoq samt Nanortalik.

Undervejs talte vi med en håndfuld unge for at høre om, hvad de drømmer om - og om Seashow har bragt dem tættere på drømmen.
Gabel Kleist, 15 år, Kangillinguit-skolen i Nuussuaq: 
- Jeg drømmer om at blive læge. Jeg har fået nogle brochurer og hørt om blandt andet GU i Nuuk, som er det første skridt mod fremtiden. Jeg har ikke set eller hørt noget her på messen, som afskrækker mig fra at gå efter en karriere som læge, så det mål holder jeg fast i.

 Lise Nyborg, 14 år, Nuuk Internationale Friskole:
- Jeg elsker at tegne og drømmer om at blive arkitekt eller møbeldesigner. Det har været spændende at snakke med vejlederne om mine muligheder, men først og fremmest er min plan at købe nogle bøger og læse på nettet, inden jeg endelig beslutter mig til, hvordan jeg skal realisere mine drømme. Jeg tror, det er godt at fordybe sig i tingene - og her gør messen ikke den store forskel.

 Aqissiaq Alaufesen, 13 år, Nuussuaq-skolen:
- Jeg kan godt tænke mig at blive soldat og være med, hvor der sker noget. Det var spændende at snakke med et par rigtige soldater på messen, og de havde mange gode tips til mig. Jeg tror ikke, jeg ændrer min plan - og Seashow har ikke givet mig ideer til andre uddannelser.


Linda Albrechtsen, 21 år, Majoriaq i Paamiut:
- Jeg vil gerne være stevardesse, så jeg fik en god snak med folkene fra Air Greenland. Jeg fik en rigtig god vejledning om, hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke snakket med andre end Air Greenland, for jobbet som stevardesse er min eneste drøm.

Thomas Albrechtsen, 15 år, Piorsaavik i Paamiut:
Jeg er fast besluttet på, at jeg vil være købmand. Jeg fik en brochure og snakkede med Nivernermik Ilinniarfik om TNI-uddannelsen, som er den bedste uddannelse for mig, når jeg lige bliver et par år ældre. Inden da vil jeg på efterskole i Danmark, så det var også fint, at man kan møde efterskolerne på Seashow.

11. september 2017

Noma køber grønlandsk

Honning fra Narsarsuaq til den verdenskendte restaurant

Ole Guldager er Grønlands eneste biavler.
Biavler Ole Guldager havde en god dag, da han forleden havde besøg af en flok kokke fra den københavnske Michelin-restaurant Noma.

Det endte nemlig i en kulinarisk blåstempling og en ordre på honning fra Narsarsuaq.
- Mængdemæssigt kan vi ikke tale om de helt store sager, for bisæsonen har været temmelig dårlig i år, men det er vores første eksportordre, og det er vi glade for, fortæller Ole Guldager.

Ole Guldager har i en årrække produceret honning i Narsarsuaq. Det er både et eksklusivt og meget efterspurgt produkt blandt turister i Grønland - og nu kommer det altså også på bordet på Noma.

I øvrigt skal deltagerne i årets Seashow, der starter i dag mandag, besøge Ole Guldager og hans bigård, når turen slutter i Narsarsuaq på lørdag.

Sermersooq laver byudviklingssselskab

Opgiver en samlet løsning

Nyt byudviklingsselskab i Nuuk.
Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har opgivet at gennemføre udviklingen af hovedstadens nye bydel, Siorarsiorfik, som en samlet løsning og opretter i stedet for et byudviklingsselskab, der skal gennemføre den store plan i små bidder.

Planen indebærer op mod 1600 ny boliger (heraf 400 kommunale), op til tre nye skoler, op til tre nye skolefritidsordninger (AKO’er), op til 10 integrerede børneinstitutioner, en vejforbindelse mellem Qinngorput og Siorarsiorfik, udvikling af øvrig infrastruktur, erhvervsarealer, erhvervslokaler samt muligheden for et overdækket stadion.

 Oprindeligt var byudviklingsprojektet tænkt som et samlet projekt, som skulle tiltrække udførende konsortier bestående af institutionelle investorer og entreprenørvirksomheder. Nu bliver byudviklingsprojektet i stedet opdelt i både store som mindre udbud.

- Der er en risiko for, at en stor samlet pakke med et sammenhængende udbud vil komplicere og fordyre byudviklingen. Med den nye model kan vi høste gevinsten ved i højere grad at få mindre og store lokale entreprenører til at byde på udbuddene og gerne i konsortier med andre, siger Lars Møller-Sørensen, kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Med et kommunalt byudviklingsselskab bliver processen mere dynamisk og mindre låst. Vokser elevantallet på Nuuks skoler for eksempel ikke i det tempo, vi regner med nu og her, kan vi tilpasse efter det og både skalere op og ned. Med et samlet udbud er der en risiko for at binde sig for en meget stor sum penge i meget lang tid. Mens politikerne udstikker de langsigtede mål og udviklingsplaner, er byudviklingsselskabet helt tæt på og udfører løbende de praktiske og konkrete opgaver, siger Lars Møller-Sørensen.

 Kommuneqarfik Sermersooq indskyder 5 millioner kroner i aktiekapital i det nye selskab og 20 millioner kroner i ansvarlig lånekapital. Derudover får selskabet overført ejerskabet af fire af kommunens boligafdelinger, der er vurderet til 1,3 milliarder kroner.

Kommunens byudviklingsselskab får navnet ”Siorarsiorfik – Nuuk City Development”.

Ny kommunaldirektør

Toppost besat

Lars Møller Sørensen.
Lars Møller-Sørensen, der siden 2014 har været kommunens direktør for Økonomi og Personaleservice og fungerende kommunaldirektør siden december, er blevet udnævnt til kommunaldirektør af kommunalbestyrelsen i Kommunqarfik Sermersooq.

- I kommunalbestyrelsen har vi lært Lars Møller Sørensen at kende som en effektiv og afholdt leder, der har skabt store resultater inden for sine områder, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Lars Møller-Sørensen kom til Grønland i 1995 og har siden da været personalechef i Mittarfeqarfiit i 5 år og personale- og økonomidirektør i KNI i 12 år.

7. september 2017

Kritik af grønlandsk erhvervsfremme

Tandhjulene passer ikke sammen

Anita Høegh fra Sisimiut-virksomheden Qiviut
advarede mod at søge iværksætterstøtte. Konfrencen
havde Martin Breum (tv) som ordstyrer.
Anders Günzel-Jensen fra Aarhus-initiativet Nukiga måtte i sidste øjeblik slæbe ekstra borde og stole ind, da Nukiga onsdag holdt grønlandsk erhvervskonference på Centralværkstedet i Aarhus.

Der var en overvældende interesse for konferencen, der satte fokus på forholdene for de grønlandske iværksættere.

De godt 100 tilhørere blev vidner til en konference, hvor der bestemt ikke blev lagt fingre i mellem, når grønlandske iværksættere fortalte om deres hverdag.

- Det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, og iværksætterne er som to tandhjul, der ikke passer sammen, mente tangproducenten fra Sisimiut, Ulrik Lyberth, der er manden bag en af de seneste års mest omtalte nye grønlandske virksomheder, Maki Seaweed.

Lyberth fik opbakning fra Anita Høegh, der ejer moskusuld-virksomheden Qiviut, der kritiserede Naalakkersuisut for at være et tungt system, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Hun advarede direkte mod at søge støtte:

- De fleste virksomheder, der har modtaget erhvervsstøtte fra Naalakkersuisut, er gået nedenom og hjem, advarede hun.

De to iværksættere blev også bakket op af erhvervschef Palle Frederiksen, Kommune Kujalleq, der mente, at Naalakkersuisuts erhvervsfremme mest af alt har karakter af forebyggelse.

På trods af den skarpe tone foregik konferencen i god ro og orden, og fra scenen var der også optimistiske toner i flere af oplæggene. Der er mange støttemuligheder fra både Naalakkersuisut og kommunerne, og også en institution som Vækstfonden er parat til at hjælpe, lød det under konferencen. Heller ikke alle tilhørerne var enig i den skarpe kritik.

Særlig opmærksomhed vakte Jesper Overgaard Lehmann fra Aarhus Universitets agro-økologiske institut, der ser store udviklingsmuligheder i det grønlandske landbrug.

- De dyrkede arealer kan uden problemer fordobles, mener forskeren, der især ser muligheder i kartoffelavl og øget kvægdrift i Sydgrønland.

Konferencen samlede godt 100 deltagere. I forbindelse med konferencen blev der også holdt en messe, hvor man kunne møde et bredt udsnit af både iværksættere og etablerede virksomheder i det grønlandsske erhvervsliv. der var fri adgang til messen, og mange aarhusianere benyttede lejligheden til at lære mere om Grønland. Interessen for Grønland er stor i Smilets By, efter at Royal Arctic Line har annonceret, at man i fremtiden vil bruge Aarhus som basishavn.

5. september 2017

Tak til Lars Kok

Kok søger nye havne

Lars Jeppesen præsenterer grønlandske specialiteter
ved et ABN-arrangement på den grønlandske
nationaldag i år.
Lars Kok Jeppesen, der i en årrække har været kok i Aalborg Zoo og en engageret formidler af grønlanske råvarer, har netop forladt den zoologiske have.

Jeppesen er blandt andet kendt for det store arbejde i forbindelse med den grønlandske nationaldag, der de seneste to år er blevet fejret i Zoo i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg. Kokken har også flere gange været i Grønland for at undervise blandt andet de unge i Sisimiut i forbindelse med Polar Fish-messen i den vestgrønlandske havneby.

Lars Jeppesen vil endnu ikke afsløre, hvad fremtiden bygger på, men han har netop erhvervet et større skib: - Hvis man bliver i samme havn, oplever man ikke livet og verden. Mere om fremtiden senere, fortæller han på Facebook.

- Vi siger Lars mange tak for hans store indsats i Zoo og glæder os over, at vi fortsat vil kunne gøre brug af hans kreative evner i forbindelse med særarrangementer, siger Zoo-direktør Henrik Johansen og åbner dermed op for, at Lars Jeppesen fortsat er en del af havens mange Grønlands-relaterede arrangementer.

Vagar slår Aarhus

Kraftig passagervækst på Vagar

Efter baneforlængelsen oplever Vagar et stigende
 passagertal. Foto: Vága Floghavn
På Færøerne kan de næsten ikke få armene ned i jubel over, at den færøske lufthavn i Vagar nu har slået Aarhus Lufthavn i passagertal og dermed er kongerigets fjerdestørste lufthavn.

Det er lykkedes Vagar Lufthavn i årets otte første måneder af 2017 at tiltrække 242.162 passagerer til øens eneste lufthavn, mens der til sammenligning er rejst 236.046 passagerer igennem Aarhus Lufthavn.

I en pressemeddelse skriver direktør for Vagar Lufthavn, Jâkup Sverri Kass:

- Siden baneforlængelsen fra 1.250 meter til 1.799 meter i 2012, samt andre investeringer i lufthavnen, og godt arbejde fra Visit Faroe Faroe Islands og den færøske turisme-industri, er antallet af rejsende igennem Vagar Lufthavn gradvis vokset de senere år. Konkurrence på ruten imellem Færøerne og København, har yderligere forstærket væksten, og resultatet af det hele ser vi nu.

Med under 200.000 passagerer om året i Grønlands største lufthavn, Kangerlussuaq, er der et godt stykke vej endnu, før de grønlandske lufthavne kan blande sig i giganternes kamp.

GEUS vil forudse tsunamier

Bygger 3D-model af fjeld

Det var dette fjeldskred, der forårsagede den
90 meter høje tsunami. Foto: Arktisk Kommando
Da en tsunami efter et fjeldskred i juni drog hærgende gennem fjordene ved Uummannaq og blandt andet lagde bygden Nuugatsiaq øde, skete det midt i et område, hvor GEUS gennem flere år har været i gang med en kortlægning af undergrunden.

Det har gjort forskningsinstitutionen i stand stil hurtigt at bygge en 3D-model af området, så man bedre kan forudsige fjeldskred i fremtiden, skriver videnskab.dk.

GEUS-forskeren Stefan Bernstein, som leder Afdeling for Petrologi og Malmgeologi, og hans kollegaer har lavet undersøgelser af området i 2015 og 2016, hvor de har taget omkring 36.000 højopløsningsbilleder.

- Jordskredet skete simpelthen lige i midten af vores forskningsområde, så vi har gode billeder af bjerget før og efter, siger Stefan Bernstein.

- Når vi har kalibreret og behandlet de seneste fotos, så kan vi lave et præcist estimat af, hvordan jordskredet forløb, identificere de geologiske strukturer, der havde en indvirkning, og finde ud af, hvor meget sten, der blev løsnet og faldt ned i fjorden.

Modellen kan bruges til at reducere usikkerheden og øge kendskabet til den fremtidige risiko for jordskred, fortæller vicedirektør i GEUS, Flemming Christiansen:

- Hovedspørgsmålet lige nu er: 'Hvad er risikoen for nye jordskred, når der er de her kritiske forhold på det samme bjerg?' Mange af dem, som arbejder med jordskred, er enige i, at der er et højrisikoområde, og at det vil falde ned – spørgsmålet er bare, om det falder ned i et stykke eller mange små, og det er svært at spå om, siger Flemming Christiansen.

Ny chef for oprindelige folk

Seretariatslederen er vepser

Anna Degteva tilhører det vepsiske folk i Karelen.
Sekretariatet for oprindelige folk, der er en del af Arktisk Råds sekretariat i Tromsø, har fået ny leder. Det er vepseren Anna Degteva, der med uddannelser fra Norge og Rusland i bagagen, fremover skal hjælpe de seks permanente repræsentanter for de oprindelige folk i Arktisk Råd.

Sekretariatet for oprindelige folk, der tidligere lå i København, støtter organisationernes arbejde i Arktisk Råds. Anna Degteva har godt ti års erfaring fra forskellige projekter, der også har involveret Arktisk Råds arbejdsgrupper og observatører som UArctic og rensdyravlernes organisation.

Anna Degteva kommer selv fra et oprindeligt folk, vepserne. der lever på den karalske halvø. Vepserne har været i kraftig tilbagegang på grund af assimilation i sovjet under den kolde krig, og det lille folk tæller i dag kun 8.700 mennesker. Sproget er vepsisk, der er beslægtet med finsk. Vepserne har traditionelt ernæret sig som agerbrugere.

1. september 2017

Øget frihandel i Vestnorden

Stærkt ønske om vestnordisk frihandelsaftale

Vestnordisk Råds møde blev holdt i Islands smukke
landstingssal. På talerstolen byder parlaments-
formanden Unnur Brá Konradsdottir velkommen.
 Foto: Vestnordisk Råd
Vestnordisk Råd har netop holdt årsmøde. Mødet blev indledt torsdag med et møde med udenrigsministeren fra Island, Guðlaugur Þór Þórðarson, Poul Michelsen, Færøernes minister for erhvervs og udenrigsanliggender og stedfortræder for Grønlands minister for udenrigsanliggender Naalakkersuisoq Erik Jensen, der desuden har Kommuner, Yderdistrikter, Bygder, Infrastruktur og Boliger som resort.

På mødet lagde ministrene særlig vægt på at øge frihandelen mellem landene, herunder at undersøge muligheden for Vestnordisk frihandelsaftale og Vestnordisk handelsråd.

På et møde samme dag underskrev regeringsrepræsentanterne fra de tre lande en samarbejdsaftale mellem landene. I den har de aftalt at etablere en særlig arbejdsgruppe som får til opgave at identificere mulighederne for øget samarbejde. Det er planen, at udenrigsministrene mødes årligt for at diskutere og evaluere samarbejdet.

 Vestnordisk Råd bifalder ministrenes samarbejdsaftale, som er i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2012-2015, som kalder på et større samarbejde mellem landene om arktiske spørgsmål, frihandel, transport og infrastruktur.

Læs mere om Vestnordisk Råd.

Grønlandsk erhvervsmesse i Aarhus

Fokus på grønlandske iværksættere

På erhvervsmessen i Aarhus kan man blandt andet
 møde den grønlandske tangproducent Ulrik Lyberth.
Der er store forventninger til tangproduktionen i
Grønland, fortæller arrangøren af erhvervsmessen.
Foto: Amalie Jessen
Aarhus holder i den kommende uge for første gang i byens historie en grønlandsk erhvervsmesse, hvor det bliver muligt at møde en række erhvervsfolk med indsigt i grønlandske forhold.

- Grønland har mange nye produkter at byde verden på, men der er mere fokus på sikkerhedspolitik og klimaændringer end hvilke nye erhvervsmuligheder, der kan udvikles for grønlandske og danske virksomheder. Det mener Anders Günzel-Jensen, fra projektet NUKIGA under Det Grønlandske Hus i Aarhus, som står bag messen.

En af deltagere på årets messe er Ulrik Lyberth fra Maki Seaweed Greenland:

- Jeg vil gerne deltage i messen, da det er ukendt i Danmark og resten af Europa, at vi har udviklet produkter af tang, som er vokset op i verdens reneste farvande og tørret i en af verdens reneste luft. Derudover vil vi gerne udbrede, at Grønland er et land med masser af muligheder for at udvikle tangproduktion. Så jeg håber, at jeg kan få nye kontakter og skabe et større netværk - med den rette indstilling til udvikling af tangerhvervet i Grønland,” siger Ulrik Lyberth.

- Messen giver os mulighed for at følge erhvervsudviklingen tæt i Grønland. Vi glæder os til at udvikle vores kontakter og relationer med både eksisterende og potentielle kunder og udbrede kendskabet til vore produkter indenfor sø- og luftfragt,” siger Jan Dam Poulsen, direktør Blue Water Shipping, Aarhus.

Anders Günzel-Jensen står bag Den Grønlandske Erhvervsmesse på vegne af Det Grønlandske hus i Aarhus og glæder sig til at se, hvad det kan føre med sig. Messen byder også på en erhvervskonference med  panel-debat og workshops med 4 temaer: Markedsføring i Grønland, Corporate Entrepreneurship, Iværksætteriundervisning og erhvervsmuligheder indenfor bio-materiale, som tang og kartofler.

Konferencen ledes af journalisten og forfatteren Martin Breum, der er et velkendt medlem af Arctic Business Network, og som ABN-medlemmerne mødte tidligere på året på et netværksmøde forud for generalforsamlingen i Nuuk.

19 virksomheder udstiller på messen, der holdes på Centralværkstedet den 6.-7. september 2017.

Messen er åben for alle og deltagelse er gratis. Læs mere om den grønlandske erhvervsmesse.

Aftale om søkort

Også aftale om kystradioen

Enighed om søsikkerhed i Grønland.
For nylig kom det frem, at produktionen af grønlandske søkort var blevet indstillet på grund af mangel på personale i forbindelse med flytningen af Geodatastyrelsen fra København til Aalborg.

Nu er Naalakkersuisut og den danske regering imidlertidig blevet enig om at fortsætte søkortprojektet og har lavet en troværdig produktionsplan, fortæller Naalakkersuisoq Erik Jensen i en pressemeddelelse.

Naalakkersuisoq og den danske minister Lars Christian Lilleholt konstaterer desuden med tilfredshed, at Tele-Post og Energistyrelsen er ved at komme frem til en ti-årig aftale, som vil sikre en langsigtet og bæredygtig drifts- og investeringsramme for opretholdelsen af den maritime nød-, il- og sikkerhedsradio i Grønland. En aftale, som understøtter en fortsat sikker drift af tjenesten, og som sikrer fastholdelse af hjemmehørende arbejdspladser i Grønland.

Ministeren og Naalakkersuisoq ser frem til et fortsat, produktivt samarbejde:

- Det glæder mig, at vi nu har indgået en aftale om produktion af søkort. Naalakkersuisoq og jeg benyttede lejligheden til at drøfte, hvordan vi sammen kan øge sikkerheden til søs, og her drøftede vi også den maritime nød-, il- og sikkerhedsradio i Grønland, som også er et prioriteret område for mig, siger energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

- Såvel problemerne i forhold til produktionen af søkort som usikkerheden omkring den maritime nød-, il og sikkerhedsradio har bragt os i en dybt beklagelig situation, som Naalakkersuisut ikke har været tilfreds med. Efter mit møde med ministeren har jeg nu større tiltro til at sagerne er kommet ind i faste rammer. Jeg ser derfor frem til, at der nu vil ske løbende forbedringer af sikkerheden til søs i Grønland, forventer Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger Erik Jensen.

30. august 2017

Fokus på Grønlands ungdom

Et nyt tilbud til ABN-medlemmerne

Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk er den ene
af to grønlandske handelsskoler.
I forbindelse med Seashow 2017, der i år går til Sydgrønland, inviterer Arctic Business Network sammen med Arctic Education Network til et medlemsmøde den 11. september om bord på Sarfaq Ittuk.

På mødet får medlemmerne lejlighed til møde forstander Cristel Lund Bøjler fra Niuernermik Ilinniarfik, der vil fortælle om de muligheder og udfordringer, de grønlandske handelsskole møder. Desuden medvirker Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland, der vil fortælle om organisationens skolevirksomheds-projekt, hvor man siden 2015 har medvirket til at motivere den grønlandske ungdom til at tage en uddannelse.

Mødet foregår om bord på Sarfaq Ittuk i Nuuk Havn mandag den 11. september 2017 klokken 18.00 til 19.30. Seashow 2017 er vært ved en sandwich i forbindelse med mødet. Tilmelding skal ske senest fredag den 8. september kl. 12.00 på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Arrangementet gennemføres i et samarbejde med Arctic Education Network.

Overrasket kunstner

Nomineret til kvindepris

Kunstneren Malene Guldager gør en forskel for socialt
udsatte grønlændere i Aarhus. Det er hun nu nomineret til
en pris for.
Den grønlandske kunstner Malene Guldager, der udover sit kunstneriske virke også er en engageret medarbejder ved Kofoeds Skole i Aarhus, fik sig noget af en overraskelse,da telefonen ringede forleden.

I røret var der nemlig en journalist fra den aarhusianske afdeling af organisationen "She Shapes the City", der kunne fortælle, at Malene Guldager er nomineret til en særlig pris for kvinder, der gør en forskel i deres nærmiljø.

Prisen uddeles lørdag den 2. september i forbindelse med Aarhus Festuge.

- Jeg er blevet valgt ud blandt flere hundrede kvinder og sammen med fem andre nomineret til prisen for mit arbejde blandt socialt udsatte grønlændere på Kofoeds skole. I forbindelse med festugen har She Shapes the City en stand, hvor man kan høre og læse interviews med de nominerede, fortæller Malene Guldager.

- Jeg blev i den grad taget med bukserne nede, jeg vidste ikke engang, at foreningen  eksisterede, før jeg blev kontaktet og troede, at det var en hacker. Det tog den stakkels journalist over en halv time at overbevise mig ... det har vi grint meget af efterfølgende, siger Malene Guldager, der også er blevet fotograferet til plakater i forbindelse med nomineringen.

Malene Guldager ved ikke, hvem der har nomineret hende til den flotte pris.

"She Shapes the City" er stiftet i Nairobi og har altså en lokalafdeling i Aarhus, der står for arrangementet i forbindelse med festugen.

Rejer på festival

Royal Greenland på Tangkrogen

Royal Greenland præsenterer kutterrejer fra Disko
 på årets Food Festival på Tangkrogen i Aarhus. 

Foto: Wikipedia
Fra den 1.-3. september byder Aarhus endnu engang på Food Festival i Tangkrogen, og igen i år deltager Royal Greenland sammen med Det Grønlandske Hus i Aarhus, fortæller firmaet på sin hjemmeside.

Food Festival er en madfestival, der har som ambition at skabe et sansefyldt folkeevent med fokus på den gastronomiske, nordiske madkultur. Royal Greenland deltager for andet år i træk sammen med Det Grønlandske Hus, der har samlet en række aktører med tæt tilknytning til Grønland.

På festivalen vil Royal Greenland blandt andet præsentere Disko Bay Kutter-Rejer, der er store rejer fra Unesco-verdensarv-området ved Ilulissat. Det kolde vand her gør, at rejerne vokser ekstremt langsomt og derfor typisk er 6-7 år gamle, inden de er fuldt udvoksede. Smag og tekstur får dermed god tid til at udvikle sig. Det resulterer i rejer med moderat fasthed og en markant sødlig smag, kombineret med en frisk og delikat skaldyrssmag, skriver Royal Greenland på hjemmesiden.

Disko Bay Kutter-Rejer fanges af lokale fiskere, der gennem generationer har leveret den fineste kvalitet rejer til vores landingssteder omkring Diskobugten.

29. august 2017

Efterforskningsprojekt imponerer

60 medarbejdere beskæftiget i stort efterforskningsprojekt ved Maniitsoq

North American Nickels store camp
NØ for Maniitsoq. Foto: NAN
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og Naalakkersuisoq for Råstoffer Múte Borup Egede var søndag på besøg på North American Nickles efterforskningsprojekt sydøst for Maniitsoq.
De to Naalakkersuisut var meget imponerede over projektet, der er et kæmpemæssigt efterforskningsprojekt, der i år har givet beskæftigelse til 60 medarbejdere.

North American Nickel igangsatte årets aktiviteter i juni måned og de forventer at årets feltsæson slutter i oktober måned. Planen for årets arbejde er at udføre prøveindsamling, kortlægning og indsamling af data. Dette udføres ved hjælp af helikopter samt en omfattende borekampagne på op til 11.000 meter borekerner.

North American Nickel arbejder tæt sammen med Departementet for Råstoffer, der har flere geologer stationeret i campen. Derfra gennemføres flere helikopter-operationer, hvor geologerne afdækker området omkring Maniitsoq.

- Når man er ved feltlejren fornemmer man tydeligt, at det er et seriøst og målrettet projekt. Alene årets omfattende boreprogram vidner om, at det er et projekt i fremdrift. Vi ser derfor frem til at følge projektet i de kommende år.Det er en vigtig forudsætning for at udvikle råstofsektoren, at der hele tiden indhentes ny geologisk viden. Den geologiske kortlægning af Maniitsoq område er derfor et vigtigt bidrag til denne målsætning. Det er er resultatet af et godt samarbejde og en positiv indstilling, at North American Nickel igen i år understøtter geologerne arbejde med at afdække områderne omkring Maniitsoq, lyder det i en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut.

- Vi er derfor meget positive over, at North American Nickel fortsætter deres aktiviteter igen i år. North American Nickel og andre aktive selskaber er med til skabe ny viden, vækst og beskæftigelse, som kommer os alle sammen til gode, siger Kielsen og Egede samstemmende.

25. august 2017

Ellen Arnskjold stopper i ABN

Nyt job til Ellen Arnskjold

Ellen Arnskjold ved sin tiltrædelse for tre år siden.
ABN’s netværksleder siden september 2014, Ellen Arnskjold, tiltræder den 1. september 2017 i jobbet som udviklingschef i Grønlandsbanken og stopper derfor i Arctic Business Network ved udgangen af august.

- I bestyrelsen beklager vi naturligvis Ellen Arnskjolds valg. Hun har gjort et stort arbejde for netværket, som vi gerne vil sige tak for, samtidig med at vi ønsker Ellen held og lykke i det nye job, siger Poul Hededal, formand for Arctic Business Networks bestyrelse.

- Bestyrelsen forventer at have en ny sekretariatsleder på plads i løbet af september, så vi fortsat har et højt aktivitetsniveau, der skaber værdi for medlemmerne og bidrager til en positiv udvikling i det arktiske og nordatlantiske erhvervsmiljø, fortæller Hededal.

Indtil videre varetages sekretariatsfunktionen af ABN’s informationsmedarbejder Jesper Hansen, som kan kontaktes via e-mail på netværkets normale adresse contact@arcticbusinessnetwork.com. På telefon + 45 98 13 02 01 eller +45 29 39 03 65.

Fra direktionen til bestyrelsen

Allan Frost stopper som salgsdirektør i Arctic Import

Allan Frost skal fremover arbejde med sin hobby.
Medlem af Arctic Business Networks bestyrelse Allan Frost fratræder med udgangen af august sin stilling som salgsdirektør for Arctic Import og indtræder samtidig i bestyrelsen for Arctic Group A/S. Det sker efter 23 års ansættelse i virksomheden.

- God mad og råvarer er min helt store passion, så jeg glæder mig til at arbejde med min hobby hver dag, siger Allan Frost, der ud over bestyrelsesposterne fremover vil hellige sig familiens egen delikatesse-virksomhed.

- Virksomheden, som min kone driver, har udviklet sig særdeles positivt. Vi har derfor valgt, at jeg i fremtiden skal bruge mine ressourcer i vores familievirksomhed.

- Jeg har haft rigtig mange spændende år i Arctic Import, hvor jeg sammen med engagerede kolleger gennem årene har medvirket til en ekspansiv udvikling af virksomhedens aktiviteter i Nordatlanten. Jeg er beæret over, at skulle indtræde i Arctic Group A/S's bestyrelse og der igennem få mulighed for fortsat at medvirke til at støtte virksomheden i den fremtidige udvikling samt få vores nye CEO, Thomas Hjort, introduceret til Arctic Imports forretning i Nordatlanten, siger Allan Frost.

- Vi har gennem nogle måneder haft en konstruktiv dialog med Allan i forbindelse med hans spændende planer om at støtte aktivt med sin store erfaring i familiens virksomhed. Det er med stor taknemmelighed, vi i Arctic Group A/S ser tilbage på den store og mangeårige indsats, Allan har ydet i virksomheden. Vi er på samme måde yderst taknemmelige for, at vi kan bevare Allans store viden i virksomheden gennem et fremtidigt bestyrelsesarbejde, siger bestyrelsesformanden i Arctic Group, Stig Bøgh Karlsen.

Tidligere politiker bliver direktør

Juliane Henningsen ny direktør for Arctic Circle Business

Juliane Henningsen bliver direktør.. Foto: Inuit Ataqatigiit
Arctic Circle Business, der er turist- og erhvervsorganisationen i Qeqqeta Kommunia, har netop ansat Juliane Henningsen som ny direktør. Henningsen kommer fra en stilling som direktionssekretær i Halibut Greenland.

Den 33-årige Juliane Henningsen er bachelor i samfundsvidenskab fra Ilisimatusarfik og tidligere medlem af Folketinget og Inatsisartut.

Allerede som 14 årig skrev hun sit første læserbrev til Grønlandsposten og fulgte med i nyhederne. Efter i 2001 at have afsluttet folkeskolen i Ilulissat tog hun som 17-årig til Ågård Efterskole ved Egtved, hvor hun det følgende år tog 10. klasses afgangseksamen. De følgende tre år tog hun studentereksamen i Aasiaat, hvor hun som hovedopgave skrev om grønlandsk selvstyre og selvstændighed.

Henningsen blev medlem af det grønlandske landsting, der i dag hedder Inatsisartut, i 2005 som repræsentant for Inuit Ataqatigiit. Ved folketingsvalget den 13. november 2007 blev hun som en af de yngste valgt ind i Folketinget med 5.168 personlige stemmer. Hun var i Folketinget medlem af Den Nordatlantiske Gruppe.

Store anlægsarbejder i Sisimiut

Svømmehal og nyt stadion på vej

Sisimiut får svømmehal og nyt stadion.
Qeqqata Kommunia har netop taget hul på det store arbejde med den kommende svømmehal i Sisimiut.

Baggrunden for det store projekt er en donation på 50 millioner kroner fra A.P.Møllers Fond til en svømmehal, der som noget helt enestående i Grønland efter planen skal bygges inde i et fjeld. Svømmehallen skal opføres i et område syd for Spejdersøen nær Sisimiuts centrum.

Nu er forundersøgelserne gået i gang, Størrelse, udformning og placering i fjeldet er afhængigt af resultatet af forundersøgelserne, herunder fjeldets kvalitet og revner. Disse undersøgelser udføres af firma GEO i perioden 14.-28. august. 2017. Rådgivningsfirmaet Verkis (tidl. Spangenberg og Madsen) udfører projektering for udbud til totalentreprise. Efter sommerens undersøgelser kan der opstilles et nærmere anlægsbudget for svømmehallen.

Samtidig er Qeqqata Kommunia gået i gang med at bygge et nyt stadion på den gamle grusbane i Sisimiut. Stadion får en kunstgræsbanen, der bliver på 68m x 105m, som skal opmærkes en 11-mands bane efter FIFA-regler. Omkring banen etableres et hegn.

Unisport er leverandør på selve kunstgræsset, og Permagreen er entreprenør på opbygning af underbund og hegn. Ved banens nordlige side forbedres parkeringspladser med en ny indkørsel.

Arbejdet med det nye stadion skal være færdigt, så der kan spilles på banen efter den 8. juli 2018.

Læs mere om svømmehallen.

Borgmester-besøg

Grønlandsk delegation hørte om samarbejde

Asii Chemnitz og Randi Vestergaard besøgte Arktisk Hus.
En grønlandsk delegation med Sermersooq-borgmesteren Asii Chemnitz Narup og lederen af det grønlandske parti Demokraatit Randi Vestergaard Evaldsen i spidsen har netop besøgt Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Det skete i forbindelse med de grønlandske dage, som holdes hvert andet år i den nordjyske hovedstad.

Direktør Sørens Stach Nielsen, Det Grønlandske Hus i Aalborg, fortalte om husets udvikling siden flytningen fra Umanakvej til Aalborgs centrum.

- Det har haft stor positiv betydning for vores arbejde, at vi nu er under samme tag som for eksempel Arctic Business Network, sagde direktøren med henvisning til, at man i forbindelse med flytningen har lejet en etage i huset ud til Arktisk Hus, der samler en række organisationer og virksomheder med tilknytning til det arktiske miljø, herunder blandt andre ABN som har sekretariat i huset.

- Flytningen til midtbyen har medført en stor åbning af det grønlandske miljø i forhold til resten af byen, fortalte Søren Stach Nielsen, der også fortalte den grønlandske delegation om det store sociale arbejde, som Det Grønlandske Hus udfører.

- Det arbejde er også blevet styrket af den tættere kontakt til erhvervslivet, mente direktøren.

23. august 2017

Mød Torben M. Andersen

Bliv opdateret på den grønlandske økonomi

Nu kan medlemmerne af ABN møde formand for
 Økonomisk Råd i Grønland og blive opdateret på
den grønlandske økonomi.
De seneste år er der kommet flere rapporter om den grønlandske økonomi. Samstemmende har rapporterne berettet om en økonomi i voldsom vækst, men også om en økonomi der balancerer på en knivsæg. Befolkningssammensætningen ændrer sig, så der bliver relativt flere ældre og dermed færre skatteydere. Samtidig er væksten truet af både svingende fiskepriser og ikke mindst betydelige udfordringer på uddannelses- og kompetencefronten.

Derfor er det særdeles spændende, når Økonomisk Råd i Grønland den 13. september offentliggør sin årlige rapport. Temaet for årets rapport er netop fiskeri- og uddannelsespolitikken – og der er næppe tvivl om, at rådet anbefaler reformer på begge områder.

Medlemmerne af Arctic Business Network kan høre alt om den nye rapport, når netværket holder medlemsmøde i Aalborg den 18. september. Her bliver den nye rapport gennemgået af formanden for Økonomiske Råd, økonomiprofessor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet.

Kom og vær med og hør det sidste nye om den grønlandske økonomi. Mødet foregår i Arktisk Hus, Vesterbro 79 i Aalborg mandag den 18. september kl. 15.00 til 17.30. Tilmelding på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Til kajs i Sikuki

Ny havn taget i brug

De to første skibe ved Sikukis kaj. Foto: Sikuki
Så er de første skibe anløbet Sikuki, den nye storhavn i Nuuk, meddeler havnen på sin hjemmeside.
De første to skibe anløb i weekenden. Det drejede sig om containerskibene Ice Moon og Irena Arctica.

Ice Moon er indchartret af Royal Arctic Line.

Penge til affald

Naalakkersuisut støtter nye affaldsinitiativer

Naalakkersuisut støtter den kommunale indsats
på affaldsområdet med 6,5 millioner kroner.
- Affald der ikke håndteres korrekt ser grimt ud, forurener miljøet og kan gå ud over vores sundhed. Det mener de grønlandske politikere i Naalakkersuisut i følge en pressemeddelelse, og det er baggrunden for, at den grønlandske regering har bevilget 6,5 millioner kroner til at støtte de grønlandske kommuners indsats på affalds- og genbrugsområdet.

En del af pengene skal anvendes til etablering af et renovations- og genbrugscenter i Nanortalik. Centeret vil gøre det muligt at pakke og transportere affald fra Nanortalik til forsvarlig håndtering på godkendte anlæg.

Naalakkersuisut støtter også forbedringer ved Sisimiut forbrændingsanlæg, hvor ønsket er at indrette en plads, så affald kan opbevares korrekt inden det forbrændes. I Itilleq er det planlagt, at der skal opstilles beholdere til sortering af glas og metal.

Yderligere har Qeqqata Kommunia udviklet en ny type spildolietank, til brug i bygderne Kangaamiut, Atammik og Napasoq. De nye spildolietanke skal sikre, at spildolie opbevares og transporteres forsvarligt fra bygderne.

Desuden støtter Naalakkersuisut et projekt, der handler om røggasrensning på forbrændingsanlægget i Nuuk. Udover økonomiske støtte fra Selvstyret finansierer kommunerne også selv en del af projekterne.

Naalakkersuisut har tidligere besluttet at støtte et nyt stort affaldsinitiativ med 15,5 millioner kroner, der fokuserer på øget tranport af affald fra mindre bosteder, samt øget renholdelse omkring beboelse, institutioner og virksomheder i byer og bygder.

21. august 2017

Grønlandske dage

Aalborg fejrer grønlandsk venskabsby-samarbejde

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen og borgmester Asii
Chemnitz Narup fejrer venskabsbysamarbejde
t mellem Aalborg kommune og Kommuneqarfik
Sermersooq. Foto: Sermersooq
Siden 2008 har ”Grønlandske Dage i Aalborg” og ”Aalborg Dage i Nuuk” været en tilbagevendende begivenhed på skift hvert andet år.

I de kommende dage går det atter løs i Limfjordsbyen. Den 24. august begynder dagenes politiske arrangementer, der blandt andet omfatter et program for en delegation fra Kommuneqarfik Sermersooq med borgmester Asii Chemnitz Narup i spidsen, samt den aalborgensiske delegation med borgmester Thomas Kastrup-Larsen i spidsen.

 Fredag 25. august byder på en heldags erhvervskonference.

 - Omdrejningspunktet for konferencen er, at Nuuk og Aalborg har meget til fælles. Vækst og beskæftigelse er der på begge steder. En indsats der består af strategier, rammer, samarbejder, nye tilgange og udvikling af nye tiltag samt meget mere, fortæller Matilde Kjær Christiansen fra Arctic Consensus.

De to dages arrangementer er lukkede for offentligheden, men lørdag den 26. august åbnes dørene i Musikkens Hus, hvor publikum blandt andet kan se opvisninger med særlige arktiske idrætsgrene, de såkaldte Inuit Games

Der bliver også musikalske indslag, og indendørs er der fernisering på en udstilling af kunstværker lavet i et tæt samarbejde mellem den grønlandske kunstner Aka Høegh og den nordjyske kunstner Per Max-Jacobsen. Om aftenen byder Aalborg på en storslået venskabsbykoncert i Musikkens Hus, hvor Aalborg Symfoniorkester spiller sammen med de grønlandske kunstnere Nina Kreautzmann, Frederik Elsner og  Josef Lund Josefsen.

Læs mere om arrangementerne på Arctic Consensus hjemmeside.

17. august 2017

Fællesskab forpligter

Nystiftet forening vil samle penge til tsunami-ofre

Skolen i Nuugatsiaq. Foto: Beredskabsstyrelsen
"Fællesskab forpligter" er navnet på en nystiftet forening, der vil samle ind til ofrene for den grønlandske tsunamikatastrofe.

Foreningen er kommet stærkt fra start og har modtaget en sang fra komponisten Philip Thornhill med tekst af Thea Munk. Sangen hedder ”Fællesskab Forpligter – en sang til Ammi, Jaaku, Karl Peter og alle de andre fra bygden, Nuugaatsiaq”.

Philip Thornhill, der blandt andet var forsanger på det danske bidrag til Melodi Grand Prix i Østrig, har indsunget sangen sammen med sin søster Molly Thornhill, som man vil huske fra fodboldkvindelandsholdets kampsang ”Røde Strømper”.

Foreningen Fællesskab forpligter får alle indtægter fra sangen, så man kan for eksempel støtte indsamlingen ganske enkelt ved at spille den via YouTube eller ønske den i radioernes ønskeprogrammer.

Bag foreningen står en række mennesker med stort kendskab til Grønland: Nauja Lynge, Hans Ole Nielsen, Lars Karlsen, Rasmus Lohse, Finn Jakobsen og Torben Ørting Jørgensen. De understreger, at den nye forening, som kun skal eksistere i tre år, er fuldstændigt upolitisk.

- Initiativet tager afsæt i den for os indlysende kendsgerning, at Kongeriget består af tre dele, og at vi naturligvis hjælper hinanden – borger til borger – når der som her opstår behov for hjælp. hedder det på foreningens hjemmeside.

Dansk formand for EPPR

Ny formand med omfattende kendskab til sejlads i Arktis

EPPR-formandens arktiske karriere startede
 om bord på inspektionskutteren Agdleq.
I forbindelse med forårets ministermøde i Arktisk Råd overtog Finland formandsskabet, men også på rådets øvrige formandsposter har der været skiftedag.

I arbejdsgruppen EPPR (1), der arbejder med det arktiske beredskab og SAR, er det nu den danske orlogskaptajn Jens Peter Holst-Andersen, der står på broen. Holst-Andersen er til daglig ansat i Forsvarsministeriet.

Den nye formand har solid arktisk erfaring og har i løbet af karrieren sejlet med en række af søværnets skibe i Grønland  og Nordatlanten. Desuden har Holst-Andersen arbejdet med EPPR siden 2013, fra 2015 og frem til nu som næstformand.

Jens Peter Holst-Andersen.
Jens Peter Holst-Andersen ser frem til arbejdet som formand i arbejdsgruppen:

- Arbejdet i EPPR handler grundlæggende om at redde liv og beskytte miljøet. Det må virke inspirerende for alle, mener han.

Holst-Andersen er dybt fascineret af både de arktiske folk og den arktiske natur.

- Jeg har oplevet alle sider af Arktis: Både det smukke, vilde og farlige. Det indbefatter de mest ekstreme storme ved Kap Farvel, fisketure i herligt sommervejr og mødet ansigt til ansigt med både isbjørne og hundehvalpe, siger den nye formand i et interview på Arktisk Råds hjemmeside.

- Mit hidtidige arbejde i EPPR og Arktisk Råd har vist mig, at det er muligt at gøre en forskel. EPPR skaber fokus for et konstruktivt samarbejde mellem folk, stater og organisationer, mener Jens Peter Holst-Andersen.

1) EPPR: Emergency Prevention, Preparedeness and Response

Regeringen vil støtte genhusning

Søger Folketinget om i alt 40 millioner kroner efter tsunamien

Regeringen søger om 30 millioner kroner
til genhusning af ofrene for tsunamikatastrofen.
Foto: Arktisk Kommando/Rasmus Graver
Grønland står nu over for betydelige udgifter til genhusning af de berørte borgere. Regeringen har derfor besluttet at søge Folketingets tilslutning til at støtte selvstyret med 30 millioner kroner. til nye boliger og til at hjælpe de ramte med at skabe en ny tilværelse.

Samtidig har selvstyret et ønske om, at risikoen for alvorlige fjeldskred undersøges nærmere. Regeringen har besluttet at afsætte 10 millioner kroner til undersøgelsen. GEUS vil lede arbejdet og inddrage nationale og internationale samarbejdspartnere. Energi-, forsynings- og klimaministeren besøger Grønland senere i august måned og vil her drøfte undersøgelsen med Naalakkersuisut.

Selvstændighed kræver udgiftsdisciplin

Økonomi og selvstændighed er svært at forene

Nationalbanken advarer mod overophedning
 af den grønlandske byggesektor.
- Selvstændighed kræver stor udgiftsdisciplin og behov for øgede indtægter. Sådan lyder advarslen fra Nationalbanken til Grønland i en netop udgivet analyse af den grønlandske økonomi.

Analysen noterer ellers, at det går godt i Grønland i disse år.

Nationalbanken hæfter sig ved, at der er en stærk økonomisk vækst i 2016 og 2017, men gør også opmærksom på, at væksten i høj grad skyldes udviklingen i fiskeriet, hvor der mængdemæssigt har været fremgang for de fleste arter, herunder de vigtige: rejer, hellefisk og torsk. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer har også været med til at løfte væksten i Grønlands økonomi.

Vækst alene gør det dog ikke.Som udgangspunkt er den grønlandske finanspolitik ikke holdbar. Der er udsigt til færre personer i den erhvervsdygtige alder og flere ældre og dermed højere offentlige udgifter. Der er behov for flere indtægter og gerne fra andre erhverv end fiskeriet. Et løft i uddannelsesniveauet er nødvendigt, mener konsulent Anders Møller Christensen fra Nationalbanken, der er forfatteren bag rapporten og stiller sig hermed på linje med blandt andre Grønlands Erhverv og Grønlands Økonomiske Råd, der tidligere er kommet med de samme advarsler.

Den ny rapport advarer også mod overfiskeri i det indenskærs fiskeri, ligesom det bekymrer Nationalbanken, hvis man igangsætter udbygningen af Nuuk og byggeriet af en ny lufthavn i hovedstaden på samme tid.

"Hvis både lufthavne og byudviklingsprojektet føres ud i livet samtidigt, vil det uundgåeligt føre til flaskehalse og øgede omkostninger, da aktiviteten på bygge- og anlægsområdet også er høj i bl.a. Danmark og Island. De store anlægsprojekter betyder, at der er en risiko, direkte eller indirekte, for Selvstyrets finanser, primært via risikoen for øgede udgifter, hvis økonomien i projekterne ikke hænger sammen", hedder det advarende.

Nationalbankens rapport kan downloades på bankens hjemmeside.

Arctic Business Network vil sætte fokus på den grønlandske økonomi, når Grønlands Økonomiske Råd udgiver sin rapport senere på året. Det vil ske på et medlemsmøde i Aalborg den 18. september kl. 15.

16. august 2017

Ny direktør i Arctic Group

Ny på toppost

Thomas Hjort bliver ny administrerende
 direktør i Arctic Group.
Thomas Hjort tiltræder som administrerende direktør for Arctic Group A/S den 17. august 2017, meddeler bestyrelsesformand Stig Bøgh Karlsen. Hjort afløser Peter Freiesleben, der i april opsagde sin stilling.

Thomas Hjort har siden 2015 været administrerende direktør for Universal Transport i Vejle og kommer med en bred erhvervsbaggrund til sin nye stilling.

Thomas Hjort startede sin erhvervskarriere i revisionsvirksomheden KPMG og blev med sin økonomiske uddannelse Business Controller og sektionschef i Telenor fra 2001. Efter fem år i Telenor blev han økonomichef i Aalborg virksomheden Vermund Larsen i 2006 og tiltrådte i 2007 en stilling som økonomichef og senere økonomidirektør I RIKKI TIKKI Company, hvor han i 2009 blev administrerende direktør med opgaven at gennemføre en rekonstruktion af virksomheden. Thomas Hjort gennemførte efterfølgende en vækststrategi for selskabet blandt andet med opbygning af eksport og e-commerce og var ansvarlig for en meget positiv udvikling af RIKKI TIKKI Company frem til 2015.

Thomas Hjort er HD i Regnskab og HD i Organisation fra Aalborg Universitet og har gennemført Executive Management Programme ved INSEAD.

Arctic Group AS er en privatejet koncern med over 200 medarbejdere. Koncernen er specialiseret samhandelspartner for offentlige og private virksomheder i vore primære markeder Grønland, Island, Færøerne, Østafrika, Kina og Danmark. Gennem salgsselskabet Arctic Import A/S leverer Arctic Group kolonialvarer til købmænd, restauranter og skibe samt et bredt sortiment af dagligvarer og udvalgsvarer til offentlige og private virksomheder i Grønland, Island og på Færøerne. I Østafrika og Kina gennem selskabet Global Supply and Trading EA A/S. I Grønland driver Arctic Group egne dagligvareforretninger.

15. august 2017

Sikuki klar til brug

Nu begynder de nye tid på havnen i Nuuk

Havnedirektør John Rasmussen glæder sig
 over, at byggeriet nu er slut.
Byggeriet af den nye containerterminal i Nuuks nye havn, Sikuki, er færdigmeldt af entreprenøren, Per Aarsleff Grønland ApS, som mandag afleverede byggeriet til bygherren.

Havneudvidelsen på Qeqertat, der er et af de største anlægsprojekter i Grønland, omfatter en moderne containerterminal på 47.000 m2, kraner, pakhus, kontorer og værksted som Sikuki udlejer til Royal Arctic Line. Sikuki får også en stor oplagsplads på Fyrø, samt den gamle containerterminal i Skibshavnen, klar til udlejning i løbet af efteråret.

- Terminalen og det udstyr, som er her, giver nye muligheder for logistikken i hele Grønland, og derfor bliver det et vigtigt knudepunkt for hele landet, siger direktør John Rasmussen, Sikuki.

Anlæggelsen af den nye terminal har ikke været uden udfordringer for entreprenøren, og byggeriet har været forsinket i flere måneder. Det får nu et efterspil, siger John Rasmussen:

- I henhold til kontraktens bestemmelser, bliver det en Voldgift der må afgøre de økonomiske konsekvenser af forsinkelsen. Foreløbig glæder vi os over, at terminalen er klar, og at Royal Arctic Line endelig kan flytte deres aktiviteter til den nye terminal.

Den officielle indvielse af havnen finder sted i løbet af efteråret.

Læs mere om Sikuki.

Solcelleanlæg indviet

Nye tider i Igaliku

Solcelleanlægget er det første af sin art i Grønland.
Det var en stor dag i  Igaliku, da det grønlandske energiselskab Nukissiorfiit 27. juli indviede et stort solcelleanlæg i den sydgrønlandske bygd, der især er kendt for de mange nordboruiner, men også som stedet, hvor den grønlandske fåreavl blev grundlagt.

Anlægget består af består af 620 m2 solcellepaneler opsat på et 1.400 m2 stort areal. Oven på solcellepanelerne er der blevet monteret 67 stk. vandrette vindturbiner.

Solcelleanlægget, der er det første af sin art i Grønland, skal teste, om en kombination af solpaneler, vindkraft, en batteribank og en dieselgenerator kan fungere tilfredsstillende i en grønlandsk sammenhæng og sikre en stabil og økonomisk attraktiv elforsyning i bygde-Grønland.

Bygdeidyl anno 2017.
Planen er, at Igaliku om sommeren hovedsagelig skal forsynes med el fra solpaneler og vindkraft. Sol og vindkraft er ikke stabile, så en batteribank skal sikre en jævn forsyning over døgnet. Den eksisterende dieselgenerator vil samtidig fungere som back-up til solen og vinden, men håbet er, at dieselgeneratoren vil stå stille i sommermånederne.

 I vinterperioden har solen ikke kraft nok, men vinden vil stadig kunne udnyttes, og sammen med dieselgeneratoren sikre Igalikus elforsyning. Batteribanken vil også sikre en optimal drift af dieselgeneratoren, således batterier oplades i løbet af dagen, hvorefter bygden forsynes fra batteribanken om natten. Det vil spare dieselolie, og samtidig forlænge levetiden for generatoranlægget.

Energidirektør Michael Pedersen er stolt af det nye anlæg. Ved indvielsen sagde han blandt andet:

- Det er et konkret eksempel på, hvordan Nukissiorfiit gør Grønland grønnere på nye måder. Når projektet er fuldt implementeret er det ambitionen, at vi kan skære betydeligt ned på brugen af dieselolie og i stedet bringe lokale og bæredygtige energiressourcer – nemlig sol og vind – i spil. Til gavn for såvel det lokale klima som det globale klima.

Nukissiorfiit forventer spares omkring 36.000 liter dieselolie pr. år – svarende til ca. 200.000 kroner. Projektet skal evalueres om et år.

Det ny solcelleanlæg er bygget af firmaet LED Solar Greenland i Qaqortoq, der er et datterselskab af Maniitsoq el-service.

Læs mere om LED Solar Greenland.

14. august 2017

Grønlandske lækkerier i Aarhus

Smag på Grønland

Der er mulighed for at sætte tænderne i grønlandske
lækkerier, når aarhusianerne inviterer til Danmarks
største middagsselskab.
Bølgen af ny nordisk mad er nået til Grønland, fortæller Aarhus-initiativet Nukiga, der er med, når aarhusianerne markerer kulminationen på Europæisk Gastronomiregion 2017 med en kæmpemæssig fællesspisning på Tangkrogen. Det sker som et led i den traditionelle Food Festival, der foregår på Tangkrogen 1. - 3. september.

Nukiga mener, at de unge, spirende og progressive grønlandske kokke holder historien intakt med respekt for egen kultur. Det er kokke, som for alvor dyrker lokale råvarer samtidig med at have den gode smag på kornet. Grønland er kendt for dybe have, kolde vintre og rent vand, som har skænket mennesket smagsfulde råvarer.

Arrangementet kaldes "Det gode bord" og betegnes på forhånd som Danmarks største middagsselskab, som løber af stabelen 1. og 2. september om aftenen. I den grønlandske del af arrangementet vil menuen bestå af det bedste fra havet, landet og hvad der vokser i Grønlands rene natur. Kir på grønlandske blåbær serveres som velkomstdrink.

Læs mere om den grønlandske del af "Det gode bord".

Edderkop med bid i

Nyt fra spindesiden

Giftig edderkop på spil i Aasiaat.
Det lignede ærlig talt en vits eller måske endda et tilfælde af fake news, da den grønlandske radio KNR torsdag meddelte, at en medarbejder ved kystradiostationen Aasiaat Radioa var blevet bidt af en giftig columbiansk edderkop, som var kommet til Grønland med et parti økologiske bananer.

Men den var god nok med billeder fra sygesengen af den kvæstede kantinedame ved kystradiostationen. Blogredaktørens skepsis over for historien skyldes især, at Aasiaat betyder edderkopper på grønlandsk.

Dobbeltheden fremgår tydeligt af historiens grønlandske overskrift: "Aasiaap toqunartullip arnaq Aasianni napparsimavimmut unitsikkaa" (Giftig edderkop sender kvinde på hospitalet i Aasiaat). I øvrigt appellerer historien voldsomt til den grønlandske offentlighed, da mange grønlændere døjer med voldsom araknofobi på trods af, at Grønland faktisk er hjemsted for ikke mindre end 52 edderkoppearter, selv om ingen af disse er giftige.

 Kystradiostationen Aasiaat Radioa er et vigtigt led i sikkerheden til søs i Grønland. Stationen drives af TELE-POST på vegne af den danske stat. Aasiaat Radio udsender med faste mellemrum trafiklister på deres normale arbejdsfrekvenser- og kanaler. Trafiklister er et internationalt begreb, som bliver brugt, hvor skibe ikke nødvendigvis forventer opkald. Alle skibe på 20 bruttoregistertons og derover og fiskeskibe på rejse mellem grønlandske havne og anløbspladser skal give Aasiaat Radio melding om: Skibsnavn, afgangssted og tidspunkt, rute. forventet ankomststed og tidspunkt samt antallet af personer ombord. Varer rejsen over et døgn, melder skibet mindst en gang i døgnet med sin position. Når man når frem til det planlagte ankomststed, melder man dette til Aasiaat Radio. Udebliver en aftalt melding, bliver redningsmyndighederne underrettet.

Statoil med i AEC

Ny partner i det arktiske erhvervssamarbejde

AECs styrekomite består af Tara Sweeney, Robert
Gudfinnson, Tara Vauraste og Erling Kvadsheim. Foto: AEC
Det statsejede norske oliesselskab, Statoil, er netop blevet partner i Arctic Økonomisk Råd, AEC.

Det økonomiske råd består af de otte medlemsstater samt de seks organisationer for oprindelige folk, der også udgør den stemmeberettigede del af Arktisk Råd, men det nye råd for arktisk økonomis statutter åbner også op for såkaldte partners, der kan deltage i rådets møder.

Her er Statoil den første partner i det nordiske område, der deltager. Tidligere er også det inuit-ejede alaskanske selskab Arctic Slope Regional Corporation optaget.

Arctic Economic Council har potentialet til at blive et vigtigt forum for samarbejde og fælles forståelse i arbejdet med de særlige udfordringer og muligheder i Arktis. Det er vigtigt for Statoil at bidage med vores viden og erfaringer til dette forum, så vi kan lytte, lære og blive en del af den arktiske debat, fortæller Toril Inga Røe Utvik, som er chef for Statoils arktiske aktiviteter.

Arctic Economic Council blev dannet i 2015 på initiativ af Arktisk Råd og skal i sit arbejde fokusere på den økonomiske udvikling i de arktiske områder.

Se også AEC's hjemmeside.

10. august 2017

Egede tror på Citronen Fjord

Ironbark søger investorer til zinkmine

Her i Nordøstgrønland - fjernt fra stort set alt - satser det
 australske firma Ironbark på at åbne en zinkmine.
Foto: Tusagassiivik
- Der vil gå mellem to og fire år, inden bly- og zinkminen ved Citronen Fjord kommer i gang. Det mener Naalakkersuisoq for Råstoffer, Múte B. Egede, efter at han i sidste uge besøgte området i Nordøstgrønland.

Naalakkersuisoq var med, da repræsentanter for Ironbark A/S skulle inspicere området sammen med den kinesiske samarbejdspartner China Nonferrous (China Nonferrous Metal Industry’s Foreign Engineering and Construction Co., Ltd). China Nonferrous skal blandt andet hjælpe Ironbark med at skaffe investeringer fra det kinesiske marked.

- Der er store udfordringer i vente, men med de rette samarbejdspartnere skal det nok lykkes at få planerne udført, mener Mute B.Egede med det lille forbehold, at det kræver, at zinkpriserne internationalt fortsat vil ligge på et relativt højt niveau.

Udnyttelsestilladelsen til den kommende mine blev givet i december 2016. Ironbark A/S er nu i gang med at skaffe investorer til projektet.

Skibskiks til København

Grønlandsk proviant

Skibskiks og Araba-kaffe er en del af det sortiment,
der med et lidt gammeldags ord benævnes Grønlandsk
Proviant.
Det grønlandske miljø i København har været i en mindre krise, siden Tranhuset stoppede importen af grønlandske skibskiks - en velkendt grønlandsk delikatesse med mange minder om den store ø.

Nu kommer Det Grønlandske Hus i København imidlertid grønlænderne til hjælp.

- Da Tranhuset også var vores leverandør af skibskiks, så har vi været nødsaget til at finde en ny løsning. Den er netop ankommet i form af en hel palle (!) skibskiks. Så kom bare ind og køb en pakke – vi løber ikke tør lige foreløbig, skriver huset på sin Facebook-profil, der i øvrigt også gør opmærksom på, at man i modsætning til landets øvrige grønlandske huse ikke tilbyder andre grønlandske fødevarer.