22. juni 2017

Økonomisk udvikling i Arktis

Netværksmøde med fokus på udenrigspolitikken

Der var stor interesse blandt ABN-medlemmerne
for at møde den arktiske ambassadør.
Arktisk ambassadør Hanne Fugl Eskjær
fortalte om arbejdet i Arktisk Råd.
Udenrigsministeriet satser på økonomisk udvikling i Arktis og er stærkt interesseret i samarbejde med erhvervslivet.

Det var budskabet, da Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, talte ved Arctic Business Networks møde onsdag. Mødet foregik i Aalborg Zoo i forbindelse medhavens stort anlagte grønlandske nationaldags-arrangement.

Eskjær berettede om udenrigsministeriets arbejde i især Arktisk Råd, hvor Finland netop har overtaget formandsskabet. Finnerne prioriterer blandt andet områder som miljø, bedre internetforbindelser, uddannelse og meteorologi, og det skaber store muligheder for industrien.

- Det skaber store muligheder for industrien i Nordjylland, der blandt andet står stærkt på områder som droner og satellitter, pointerede den arktiske ambassadør.

Udenrigsministeriets arktiske indsats foregår primært gennem Arktisk Råd, men man ser også gerne Arktisk Økonomisk Råd styrket.

På mødet deltog også Lida Skifte Lennert, der er chef for den grønlandske repræsentation i Danmark.

Lida Skifte Lennert er dagligt i kontakt med
 udenlandske forretningsmuligheder.
Lida Skifte Lennert fortalte om repræsentations rolle, når det grønlandske erhvervsliv skal sælges til udlandet. Hun fremhævede, at især Kina og Polen er meget aktivt interesseret i det arktiske erhvervsliv.

Efter præsentationerne bød netværksmødet på en paneldebat, hvor man samlede op på erfaringerne fra dette års Future Greenland konference. Fokus var især på udviklingen af grønlandske kompetencer. Konklusionen var, at det går fremad, omend langsomt - og der ligger fortsat et langt sejt træk og venter. Alle parter er interesseret i at tage del i den udvikling, lød det fra panellisterne, der foruden de to gæster bestod af repræsentanter for AAU Arctic, Arctic Education Network, Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Consensus samt Arctic Business Network.

I netværksmødet deltog en større delegation fra Kommuneqarfik
 Sermersooq. Fra venstre Misu Biibi Benjaminsen, Emil Skjervedal,
Lars Møller Sørensen, Jacob Strøm og Brandur Franklin Karlsson.
Lars Jeppesen fra Aalborg Zoo og Mads Faaborg Siegenfeldt fra
 Det Grønlandske Hus har arbejdet med inklusion i køkkenet og
 præsenterede dagens traktement, som var lavet af de seks
unge grønlændere i projektet.
Netværksmødet bød også på smagsprøver på grønlandsk street food.
Inden netværksmødet besøgte Hanne Fugl Eskjær og Lida Skifte Lennert
ABN-kontoret i Arktisk Hus og hørte mere om det spændende
 kontorfællesskab. Fra venstre direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske
 Hus i Aalborg, netværksleder Ellen Arnskjold, ABN, dekan Henrik Halkier,
 og lektor Lill Rastad Bjørst, AAU Arctic, direktør Lise-Lotte Terp, Arctic
Consensus, Hanne Fugl Eskjær, Lone Vestergaard, Arctic Education Network,
 erhvervschef Tonny Thorup, Aalborg kommune, afdelingschef Tina
 Mogensen, Grønlands Rejsebureau og Lida Skifte Lennert.

1200 grønlændere festede i Aalborg

Nationaldag mellem isbjørne og rensdyr

Nationaldagskagen var kæmpestor - og ligesom det øvrige traktement
 ved festen frembragt af seks unge grønlændere fra Det Grønlandske 
Hus i Aalborg i samarbejde med Zoo-kokken Lars Jeppesen.
Isbjørnene brummede veltilfreds, rensdyrene tyggede drøv en ekstra gang, mens løverne og tigrene tog sig en morfar i skyggen, da 1200 grønlændere og venner af Grønland invaderede Aalborg Zoo på den grønlandske nationaldag.

Festen foregik i skyggen af naturkatastrofen ved Uummannaq og blev indledt med et minuts stilhed og Ikinngutigiit-koret sang Guutiga Illimmi.

Direktør Søren Stach Nielsen bød velkommen.
De mange gæster blev budt velkommen af direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach Nielsen, og husets formand ,Otte Albrechtsen, stod for nationaldagstalen:

- Selvmedlidenhed er en sygdom, som er vanskelig at kurere, men ved vilje og anstrengelser kan det lykkes, lød budskabet fra Albrechtsen, der opfordrede grønlændere i Danmark til at tage del i de mange foreninger og tilbud, der findes.

Otto Albrechtsen opfordrede grønlændere
 i Danmark til at tage del i foreningslivet.
- Jeg er selv som 68-årig begyndt at sejle kajak i den lokale klub.Det behandler mig med venlig og drilagtig humor, da jeg er grønlænder og allerede burde være en stor kajakmand, berettede Otto Albrechtsen.

Der blev også budt på både kage og grønlandske specialiteter. Det var Zoo's kok, Lars Jeppesen, der sammen med seks unge grønlændere havde tryllet i køkkenet og frembragt kage og grønlandsk street food til de 1200 deltagere. De grønlandske specialiteter var sponsoreret af Royal Greenland.Grønlands Rejsebureau havde sponsoreret den musikalske underholdning, der bød på optræden af Pele Møller og Ida Kleist.

Nationaldagsfesten i Nordjylland bliver arrangeret af Det Grønlandske Hus i Aalborg i tæt samarbejde med Aalborg Zoo. Det er anden gang, Aalborg Zoo lægger kulisse til den grønlandske fest, men alle er enig om, at det er en tradition, der er kommet for at blive.

- Samarbejdet om den grønlandske nationaldag falder fint i tråd med vores strategiske planer om at skabe et særligt grønlandsk univers i haven - og vi lægger stor vægt på et fortsat samarbejde med både det Grønlandske Hus, de grønlandske myndigheder og ikke mindst det arktiske erhvervsliv, fortæller Zoo's kommunikationschef Søren Sørensen.
Festen blev indledt med et minuts stilhed
efter naturkatastrofen i Nordgrønland.
Udover Guutiga Illimmi sang
 Ikinngutigiit-koret Erfalasorput og Nuna Asiilasooq.
Nationaldagskagen var populær - ikke mindst blandt de mindste.
Blandt gæsterne ved nationaldagsfesten i Aalborg var Kongeriget 
Danmarks arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær og chefen for
 Grønlands repræsentation i Danmark Lida Skifte Lennert.
Underholdningen var lagt i hænderne på Ida Kleist og Pele Møller.

21. juni 2017

Grønlands nationaldag

Nationaldag med flaget på halv stang

På halv stang i sympati med ofrene
for oversvømmelserne ved Uummannaq.
I dag er det Grønlands Nationaldag. Det er officiel flagdag i hele Kongeriget Danmark, og alle offentlige institutioner skal derfor flage med det grønlandske flag.

Men det bliver med flaget på halv stang. For i går aftes opfordrede formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen alle grønlændere til at flage på halv for at vise sympati med ofrene for oversvømmelsen ved Uummannaq.

Justitsministeriet har besluttet at følge trop og udsendte tirsdag aften denne meddelelse:

"På grund af naturkatastrofen i Grønland flages der i morgen den 21. juni 2017 på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Det er Grønlands nationaldag, og flagningen sker derfor med det grønlandske flag Erfalasorput."

20. juni 2017

Stor interesse for ny by

Siorarsiorfik trak fulde huse

Hortens Grønlandskonference samlede 120 deltagere,
 der hørte om planerne for en ny by og en ny
lufthavn ved Nuuk.
- Investorerne skal imponeres, så I skal kalde det en ny by - og ikke bare en bydel. Så kontant var rådet fra Claus S. Madsen, tidligere teknisk direktør i Frederikssund kommune, hvor man i øjeblikket er ved at bygge en hel ny by(del) i Vingeområdet.

Ordene faldt mandag formiddag i København på advokatfirmaet Hortens årlige Grønlandskonference, hvor overskriften var "Byudvikling og Infrastruktur i Grønland". Her kunne deltagerne få et godt indblik i planerne for udvikling af den grønlandske hovedstad og planerne for udbygning af lufthavnen i blandt andet Nuuk.

Det gode råd blev givet til borgmester Asii Chemnitz Narup fra Kommuneqarfik Sermersooq, der præsenterede planerne for en omfattende udvidelse af den grønlandske hovedstad. Den nye by hedder Siorarsiorfik og får plads til 1600 boliger, flere folkeskoler, børnehaver og meget mere. Siorarsiorfik kommer til at ligge syd for Nuuk-bydelen Qinngorput og vil blive forbundet med de øvrige bydele via en tunnel.

Det var fjerde gang, at Horten i samarbejde med Nuna Advokater i Nuuk gennemførte en Grønlandskonference. Interessen for konferencen var overvældende, og de 120 pladser blev revet væk.

- Vi var nødt til at lave venteliste, forklarede senioradvokat Helen Kibsgaard fra Horten, som stod for arrangementet i samarbejde med advokaterne Søren Hornbæk Svendsen, Horten og Peter Schriver, Nuna Advokater stod bag arrangementet.

- Vi ses helt sikkert igen til næste år, noterede Søren Hornbæk Svendsen, da han lukkede konferencen og takkede deltagerne for god ro og orden.

I forbindelse med konferencens åbning udtalte borgmester Asii Chemnitz Narup sin sympati med ofrene for oversvømmelseskatastrofen ved Uummanaq natten til søndag:

- Det er en forfærdelig naturkatastrofe, der har ramt Nuugaatsiaq. Mine tanker går til alle de mange mennesker, der er berørt af katastrofen i hele området. Jeg sender min dybeste medfølelse til de pårørende, der i øjeblikket savner familie eller venner. Mange mennesker har desuden mistet deres hjem og ejendele. Det rører mig at se, at så mange mennesker har lyst til at hjælpe i denne svære stund.
Borgmester Asii Chemnitz Narup åbnede konferencen med
at udtrykke sin sympati for ofrene for oversvømmelseskatastrofen ved
 Uummannaq. Det fik hun stor opbakning til.
Planchef Bilo Høegh Stigsen, Kommuneqarfik
Sermersooq, fortalte om planerne for Siorarsiorfik.
- Ungdommen er vort vigtigste råstof. Derfor skal der være de bedste
betingelser for børn og unge i Siorarsiorfik, mener Helene Broberg
Berthelsen, direktør for Børn, Familie og Skole
 i Kommuneqarfik Sermersooq.
- Vi er meget langt fremme i processen, men tidsplanen er endnu ikke
 på plads, fortalte bestyrelsesformand Jóhannus Egholm Hansen fra
Kalaallit Airports A/S om lufthavnsplanerne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Journalist og forfatter Martin Breum (tv) sikrede god ro
og orden på konferencen, der forløb planmæssigt.
Efter konferencen ønskede netværksleder Ellen Arnskjold, ABN,
Peter Schriver fra Nuna Advokater og Helen Kibsgaard fra Horten
 til lykke med det gode resultat.

16. juni 2017

Grønlandsk feste-mik

Netværksmøde på nationaldagen

Nationaldagen byder altid på grønlandske flag og
 nationaldragter. Her der det ABN.-medlemmet Majbrit
Didriksen Raal fra Greenland Consulting Services på
 sidste års nationaldag i Aalborg Zoo.
Nu er der mindre end en uge til den grønlandske nationaldag, onsdag den 21. juni.

Det bliver en festlig dag med arrangementer over hele landet arrangeret af de grønlandske huse. I lighed med sidste år vil det grønlandske flag præge bybilledet mange steder, da alle officielle bygninger flager med det grønlandske flag i dagens anledning.

Arctic Business Network markerer selvfølgelig også dagen. Det sker med et netværksmøde på Restaurant Skovbakken i Aalborg Zoo. På mødet får deltagerne lejlighed til at møde Kongerigets arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, der blandt andet vil fortælle om arbejdet i Arktisk Råd, men mon ikke også der falder et par ord om Arktis i forbindelse med regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

På mødet deltager også chefen for den grønlandske repræsentation i København, Lida Skifte Lennert, der vil fortælle om repræsentationens udfordringer og muligheder.

Mødet begynder kl 16.30 - en halv time efter åbningen af det nordjyske nationaldagsarrangement, der foregår i Aalborg Zoo.

Man kan læse mere om arrangementet på Arctic Business Networks hjemmeside. Tilmelding kan ske til Ellen Arnskjold.

Et fredeligt Arktis

Internationalt samarbejde og nye finansieringsmuligheder

Regeringen ønsker, at Arktis fortsat skal være
 et lavspændingsområde.
"Kongeriget Danmark har en fundamental interesse i et fredeligt og stabilt Arktis, der muliggør en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i regionen." Det fremgår af den danske regerings udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der blev fremlagt onsdag.

Strategien er præget af, at regeringen finder, at verden er blevet mere usikker. Men man håber og satser på, at Arktis fortsat vil være et lavspændingområde.

På erhvervsområdet ønsker regeringen et tættere samarbejde i Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk Råd. Desuden ønsker man at undersøge mulighederne for en særlig arktisk finansieringsfacilitet, som det hedder. Endelig vil man støtte Færøerne og Grønland med eksportfremstød, og man vil støtte markedsføringen af de to områder som turistdestinationer.

Udover samarbejdet i Arktisk Råd skal man hæfte sig ved, at regeringen også ønsker et tættere samarbejde mellem de fem kyststater, USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark, der i 2008 indgik den såkaldte Ilulissat-deklaration:

Her forpligtede de fem kyststater sig til fredeligt samarbejde og dialog, når det gælder den fremtidige udvikling i og omkring det Arktiske Ocean, samt til at løse uoverensstemmelser og overlappende territorialkrav gennem forhandlinger og på baggrund af international havret og folkeretten.

I den udenrigspolitiske strategi understreger man, at dette samarbejde er i både Ruslands og Kongeriget Danmarks interesse, og man vil derfor arbejde for, at 10-året for Ilulissat-erklæringen i 2018 benyttes af staterne til at markere disse forpligtelser:

På Christiansborg blev den udenrigspolitiske strategi godt modtaget af blandt andet Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen:

- Strategien ligger op til en styrket forsvarsindsats i Grønland. Dette er i god tråd med Inuit Ataqatigiits årelange ønske om flere ressourcer til Arktisk Kommando og en målrettet indsats for at involvere flere grønlændere i forsvarets opgaveløsning, både via uddannelse og frivillighed.

Larsen hæfter sig også ved, at regeringen ønsker en stærkere Arktisk forskningsprofil:

- IA ønsker, at international forskning kombineres med lokal forskning og grønlandske forskere. Målet er at forskningen i Grønland gavner landet med ny viden og arbejdspladser, hvilket etablering af en forskningshub i Grønland vil kunne understøtte.

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi kan læses her.

15. juni 2017

Samarbejde mellem bornholmsk og grønlandsk virksomhed

Royal Greenland sælger polsk fabrik 

- Aftalen frigør ressourcer til at fokusere på nordatlantiske
 forretning, siger RG-direktør Mikael Thinghuus
.
Det lignede næsten en tanke, at grønlandske Royal Greenland og den bornholmske fiskekoncern Espersen onsdag kunne offentlige en strategisk partnerskabssaftale, samtidig med at der var rigsmøde på Bornholm. Aftalen nytter tætte bånd mellem den grønlandske og den bornholmske virksomhed.

Partnerskabet består af to hovedelementer. For det første har Royal Greenland indgået en langsigtet aftale om, at Espersen skal producere fladfisk, hvidfisk og forædlede forbrugerprodukter til Royal Greenland. Fom det andet har Espersen købt Royal Greenland’s fabrik i Koszalin, Polen, der beskæftiger ca. 1000 medarbejdere.

 For Royal Greenland giver aftalen mulighed for yderligere fokus på og investering i selskabets fiskeri, produktion, salg og markedsføring af Nordatlantiske arter såsom koldvandsrejer, krabber, hellefisk og grønlandske torsk. For Espersen understøtter partnerskabet strategien om at kunne tilbyde et komplet seafood sortiment til selskabets internationale kunder.

- Vi tror på, at Espersen, som allerede er vores nabo i Koszalin, vil være i stand til at drive den kombinerede produktion bedre fremad, end vi havde kunnet på egen hånd - til gavn for både vores kunder og vores ansatte. Dertil kommer, at Royal Greenland får frigivet ressourcer til at fokusere yderligere på vores vertikalt integrerede Nordatlantiske forretninger, siger Mikael Thinghuus, administrerende direktør i Royal Greenland.

Aftalen og det nye ejerskab træder i kraft den 1. september 2017.

Nu skal der ryddes op

Staten rydder op i Grønland efter USA

Danmark afsætter 150 millioner til at
rydde op efter amerikanerne i Grønland.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde statens store tegnebog med til gårsdagens Rigsmøde på Christiansø, hvor regeringslederne fra Grønland, Færøerne og Danmark mødtes for at diskutere fælles anliggender.

Løkke og Kielsen underskrev en hensigtserklæring om,den danske stat afsætter i alt 150 millioner. kroner i de næste fem år til oprydning i de efterladte tidligere amerikanske militæranlæg i Grønland. I følge hensigtserklæringen skal der på et senere tidspunkt indgås egentlig politisk aftale.

Rigsmødet blev også brugt til at diskutere det grønlandske forfatningsarbejde. Statsminister Lars Løkke Rasmussen advarede mod en forfatning, der indebærer en de facto løsrivelse fra Danmark. Journalisten Martin Breum skriver i dag på Sermitsiaqs hjemmeside, at det tilsyneladende lykkedes Kielsen og Rasmussen at nå til en form for kompromis, hvor Kim Kielsen på den ene side understregede sit ønske om uafhængighed, men også fastslog, at endnu er intet afgjort.

Kim Kielsen opfordrede til, at den grønlandske forfatningskommission nu får arbejdsro. - Så må vi jo se, sagde formanden for Naalakkersuisut.

Læs Martin Breums analyse af Rigsmødet på Sermitsiaqs hjemmeside.

13. juni 2017

Nyt liv i gamle huse

Poul Egedes hus og butikken i Ilimanaq restaureret

Butikken i Ilimanaq har fået nyt liv som
formidlingscenter. Foto:Jan Knudsen
To fredede historiske huse i Ilimanaq nær Ilulissat kommer fremover til at spille en vigtig rolle i formidlingen af grønlandsk verdens- og kulturarv. De to huse fra 1700-tallet har netop gennemgået en omfattende restaurering og er blevet nyindrettet som formidlingscenter, restaurant og butik.

Interessen for den lille grønlandske bygd og ikke mindst to af bygdens træhuse, som udgør nogle af Grønlands ældst bevarede og fredede huse fra kolonitiden, startede for over ti år siden, da Realdania By & Byg indledte et samarbejde med Grønlands Nationalmuseum om mulighederne for at give nyt liv til den grønlandske kulturarv.

Samarbejdet førte til, at Realdania By & Byg i sommeren 2014 købte de to huse: missionæren og handelsmanden Poul Egedes hus og kolonialbutikken. Begge har stor historisk og kulturel betydning for Grønland, Diskobugten og bygden og for kulturarven som helhed.

Herefter startede arbejdet med at restaurere, bevare og omdanne de to huse til formidlingscenter, restaurant, konferencelokale og butik med indhandel af lokale fangster og jagtudbytter. Med restaureringen af de to huse er bevaringen af et stykke grønlandsk verdens- og kulturarv sikret og levendegjort, så kulturarven fremover kan formidles til så mange som muligt, skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Sideløbende med Realdania By & Bygs restaurering af de to huse har World of Greenland opført 15 moderne turisthytter i Ilimanaq. Det er ambitionen, at projektet via turisme kan skabe blivende arbejdspladser, udvikling og indtægter til lokalsamfundet.

Grønlands Rejsebureau arrangerer ture til Ilimanaq. Læs mere om Ilimanaq på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.

Rigsmødet til Christiansø

På den yderste ø mod nordøst

Christiansø besøges hver dag i sæsonen af hundredvis
af turister - og nu kommer også regeringscheferne
 fra Danmark, Færøerne og Grønland til det årlige
 Rigsmøde. Foto: Wikipedia
I dag og i morgen onsdag holder regeringslederne fra Danmark, Grønland og Færøerne det årlige Rigsmøde, der i år foregår i forbindelse med de kommende dages såkaldte folkemøde på Bornholm.

Mødet begynder i dag på Bornholm, og fortsætter i morgen på Christiansø, der er Kongerigets nordøstligste forpost i Østersøen.

Christiansø er en del af øgruppen Ertholmene, der ligger ti sømil nordøst for Bornholm. Der bor kun 76 mennesker på øgruppen - og der er dermed lagt en perfekt kulisse til at diskutere forholdene i Grønland og på Færøerne.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen har lagt op til, at der på Rigsmødet blandt andet skal diskuteres miljøproblemer:

- Oven på det gode samarbejde som der nu er iværksat mellem Naalakkersuisut og det Færøske Landsstyre om oprydning af gamle færøske fiskeristationer, er miljøoprydning i Grønland helt sikkert et emne, som jeg vil berøre på rigsmødet.


12. juni 2017

Diplomatisk netværksarbejde

Canadas ambassadør i Aalborg

ABN-netværkslederen Ellen Arnskjold og den
 canadiske ambassadør i København, Emi Furuya.
 
Alene den arktiske del af Canada er flere gange større end Grønland. Det gør Canada til en af væsentligste spillere i Arktis - og det var også baggrunden for, at den nyudnævnte canadiske ambassadør i Danmark, Emi Furuya, fredag eftermiddag besøgte Arktisk Hus i Aalborg.

- Der er mange områder, hvor det dansk-grønlandske erhvervsliv har fælles interesser med det canadiske, fortalte ABN's netværksleder Ellen Arnskjold, der blandt andet fremhævede ABN's tætte samarbejde med ACRM og de årlige besøg på den canadiske PDAC-messe i Toronto. Ambassadøren fik desuden en orientering om arbejdet i ABN's netværksgrupper.

- Canada og Kongeriget Danmark har en omfattende tradition for samarbejde bland andet gennem naboskabet mellem Grønland og Nunavut og medlemsskabet af NATO, sagde ambassadør Furuya i en orientering til medarbejdere fra Arctic Business Network, Grønlands Rejsebureau, Det Grønlandske Hus i Aalborg og Arctic Consensus. Canada prioriterer arbejdet i Arktisk Råd højt, og man har blandt andet en særlig afdeling på ambassaden i Oslo, som følger arbejdet i Arktisk Råds sekretariat nøje.
Gruppefotos er en væsentlig del af det diplomatiske arbejde. Her er det
fra venstre projektmedarbejder Elsa Maria Hansen fra Arctic
Consensus, handelsattache Adeline Grenier, netværksleder Ellen
Arnskjold, ABN, ambassadør Emi Furuya, direktør Lise-Lotte Terp,
Arctic Consensus, direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske Hus i
 Aalborg og afdelingschefTina Mogensen, Grønlands Rejsebureau.

9. juni 2017

Grønlandsk teknologi-løft på vej

TELE-POST fokuserer på udviklingen af det grønlandske internet 

- Med et geografisk stort og spredt land er det vigtigt,
 at teleinfrastrukturen fungerer, siger TELE-POST-
forkvinden Stine Bosse. Foto: TELE-POST
Fremtidens grønlandske internet var i fokus på den ordinære generalforsamling i den grønlandske TELE-POST-koncern. Generalforsamlingen fandt sted torsdag den 8. juni i Nuuk.

Selskabet vedtog i december 2016 en ny strategi for årene frem til 2020. Her handler det i høj grad om at investere i netværket for at forbedre de grønlandske internetforbindelser. Målet er et generelt teknologiløft for samfundet.

 - Vi har meget ambitiøse planer om, at 92% af befolkningen skal kunne opleve samme udbud af internetprodukter som i Nuuk. En stærkere teleinfrastruktur vil få en enorm positiv indflydelse på Grønlands fremtid – og på helt almindelige mennesker hverdag. Med et geografisk stort og spredt land er det meget vigtigt at teleinfrastrukturen fungerer, sagde bestyrelsesforkvinden Stine Bosse.

Tilhørerne fik ved generalforsamlingen mulighed for blandt andet at høre et indlæg af Poul Hededal, formand for Arctic Business Network, om den store betydning og indflydelse, digitaliseringen har for samfundet.

Administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen præsenterede  TELE-POSTs planer og status på de store projekter.

Bestyrelsen kunne i april præsentere et flot årsresultat på 122,2 millioner kroner før skat. Generalforsamlingen vedtog, at 82 millioner kroner heraf skal udbetales som udbytte til det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, som ejer TELE-POST.

- Med dette økonomiske udgangspunkt kan vi lave de store investeringer, som det kræver at udbygge og styrke netværkene, så kunderne i sidste ende kan få endnu større glæde af internettet, forklarede administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

På generalforsamlingen besluttede ejerne at udskifte et medlem af bestyrelsen. Det betød et farvel til Maliina Abelsen, der blev erstattet af Inaluk Brandt.Efter generalforsamlingen består bestyrelsen af Stine Bosse (forkvinde), bestyrelsesmedlemmerne Ulrik Blidorf, Kim Søgård Kristensen, Emil Kleemann, Pele Kleemann, Malene Broberg samt det nye medlem Inaluk Brandt.

ABN-formand Poul Hededal havde ikke mulighed for at deltage i generalforsamlingen, og hans indlæg blev derfor vist via YouTube - helt i digitaliseringens ånd. Poul Hededals indlæg kan ses her:

8. juni 2017

Nye muligheder for fåreholdere

Klimaændringerne er en fordel for grønlandsk landbrug

Den globale opvarmning giver grønlandsk
landbrug nye muligheder, viser rapport.
Fremtidens klima giver gode muligheder for det grønlandske landbrug. Det viser en ny rapport, som forskere fra Aarhus Universitet har udarbejdet for Naalakkersuisut.

Rapporten viser, at der kan forventes en længere og varmere vækstsæson, og at denne vil komme fåreavlere og landmænd i Sydgrønland til gode. Der kan dyrkes græs i en længere periode, hvilket er vigtigt for husdyrproduktionen. Jo mere græs, desto flere græssende husdyr er der plads til. Der kan også forventes flere perioder med tørke, hvorfor vandingssystemer samt alternative afgrøder til foder bør have fokus.

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen glæder sig over de nye muligheder, som rapporten afdækker:

- Klimaforandringer berører os alle. Derfor skal vi have kendskab til de udfordringer og muligheder, klimaforandringerne giver for samfundet. Nærværende klimatilpasningsredegørelse er den tredje i rækken og den har til formål at sikre, at landbrugserhvervet tilpasses fremtidens klima og at der drages nytte af de muligheder, klimaforandringerne giver, siger Kim Kielsen i en pressemeddelelse.

Redegørelsen er den tredje i rækken af klimatilpasningsredegørelser. Hver redegørelse fokuserer på en ny sektor. Den første udkom i 2012 og omhandlede fiskeri- og fangererhvervet, den anden udkom i 2015 og omhandlede skibsfart.

Den nye rapport kan downloades fra Naalakkersuisuts hjemmeside.

Krydderi på krydstogtet

Gratis helikoptertur over Vestgrønland

Poseidon Expedions bød passagererne på en
gratis helikopter-tur. Foto: Poseidon Espeditions
Godt 200 passagerer på krydstogtskibet MV Sea Spirit fik forleden en ekstra oplevelse på turen.

Skibet var den 31. maj på vej mod Kangerlussuq med 90 passagerer, da store mængder isskosser forhindrede sejladsen mod lufthavnen, hvor der ventede 114 gæster, der skulle ombord.

Sea Spirit valgte derfor at gå ind til den nedlagte bygd Sarqardlit i Ikertoq-fjorden øst for Sisimiut. Her havde rederiet allieret sig med Air Greenland, der oprettede en midlertidig heliport i den nedlagte bygd. Passagererne blev herefter fløjet i S-61 til Kangerlussuaq, og de ventende passagerer i lufthavnen den modsatte vej. Der er en halv times flyvning mellem Sarqardlit og Kangerlussaq over det flotte landskab, og turen blev derfor et ekstra krydderi på et spændende krydstogt.

Nikolaj Saveliev fra Poseidon Expeditions, der ejer Sea Spirit, fortæller, at helikopterløsningen var planlagt længe før som en plan B.

- Udfordringerne med det grønlandske vejr og programændringer er en del af charmen ved ekspeditions-krydstogter. Passagerne tog programændringen i stiv arm og betragtede det som en ekstra bonus til deres grønlandske eventyr, fortæller Saveliev.

Poseidon Expeditions har 15 års erfaringer med at arrangere ekspeditons-krydstogter i Grønland, hvor selskabet samarbejder med World of Greenland. Selskabet oplyser, at man er klar til igen at indsætte helikoptere i samarbejde med Air Greenland, hvis en tilsvarende situation opstår.

Nationaldag i Aarhus

Taler, oplæsning og musik

Inuit Feet med Kristian Mikkelsen
underholder på nationaldagen.
Det Grønlandske Hus i Aarhus har netop offentliggjort programmet for festlighederne i anledning af årets grønlandske nationaldag i Smilets By.

Huset er gået sammen med Nukiga-netværket og Via Universty College om en fest i Ceresbyen.

Programmet byder blandt andet på taler af Aarhus-borgmesteren Jacob Bundgaard,  IA-folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz og medlem af Inatsisartut Randi Vestergaard Evaldsen. Desuden vil forfatteren Naujy Lynge læse op fra sin roman Ivalus Color.

Den musikalske underholdning er blandt andet lagt i hænderne på Inuit Feet og Simon Lynge.

Programmet for festlighederne kan ses på Det Grønlandske Hus i Aarhus hjemmeside.

2. juni 2017

Netværksmøde på den grønlandske nationaldag

ABN er med, når Aalborg fejrer den grønlandske nationaldag

Fra sidste års nationaldag i Zoo. I baggrunden Restaurant
Skovbakken, hvor ABN i år holder netværksmøde på
nationaldagen.
Arctic Business Network bidrager til festlighederne, når grønlændere og nordjyder med interesse for Grønland fejrer den grønlandske nationaldag i Aalborg Zoo.

Traditionen med at fejre nationaldagen blev grundlagt sidste år, og i år er Arctic Business network blevet opfordret til at deltage.

- Aalborg Zoo og det grønlandske Hus skabte sidste år en dejlig tradition med at fejre den grønlandske nationaldag i den hyggelige have – og nu bliver der føjet et netværksmøde til traditionen. I ABN er vi glad for, at Aalborg Zoo og Det Grønlandske Hus også ønsker, at erhvervslivet deltager i nationaldagen – og vi har derfor besluttet, at vi fremover vil have netværksmøder på nationaldagen med aktuelle oplæg og debatter, siger Poul Hededal, formand for ABN.

På nationaldagens netværksmøde vil Hanne Fugl Eskjær, Arktisk Ambassadør og Lida Skifte Lennert, Grønlandsrepræsentationen i København holde oplæg omkring deres arbejde med arktiske og grønlandske forhold og interesser og fortælle om deres daglige arbejde både ved deltagelse i Arktisk Råd og ved den internationale repræsentation i forhold til andre landes interesser i de arktiske og grønlandske forhold.

Mødet finder sted i Restaurant Skovbakken i Zoo den 21. juni kl. 16.30 umiddelbart efter nationaldagsfestens officielle åbning kl. 16.00.

Det Grønlanske Hus i Aalborg har netop offentliggjort programmet for hele nationaldagsfesten. Det kan læse på Det Grønlandske Hus hjemmeside.

Arktisk gourmetkunst

Gode råd til en arktisk godbid

De arktiske restauranter lever højt på de fine råvarer.
Arktis markerer sig stærkt, når den fjerde udgave af den nordiske restaurant-guide, White Guide, udkommer den 26.juni.

Guiden, der en et nordisk og mere jordnært svar på Michelin-guiden, har fundet plads til to restauranter i Grønland, fem færøske og to på Svalbard. Desuden er der hele 16 islandske restauranter med i den nye guide.

I Grønland drejer det sig om restaurant Ulo på Hotel Arctic i Ilulissat og Sarfalik på Hotel Hans Egede i Nuuk. Begge restauranter er godt tilfreds med at beholde pladsen i White Guide og har i øvrigt ikke ambitioner om en plads i Michelin-guiden.

- Tænk på, at vi er et hotel, hvor køkkenet skal betjene et hav af forskellige typer gæster. Lige fra overnattende gæster, konferencegæster, morgenmad og roomservice, forklarer hoteldirektør Erik Bjerregaard fra Hotel Arctic tidligere på året til avisen Sermitsiaq i forbindelse med uddelingen af Michelin-stjernerne.

- Det er ikke realistisk. Vi spænder vidt i dag, og vil man være en Michelin-restaurant, skal man være 100 procent dedikeret den opgave, hvilket vi aldrig formår, uden det vil skade nogle af de gæster, vi også skal betjene, fortalte kollegaen fra Sarfalik, Jørgen Bay-Kastrup til Sermitsiaq ved samme lejlighed.

På Svalbard har White guide fundet plads til Funktionärsmässen og den navnkundige Huset, der i mange år har været blandt verdens førende restauranter. De fem færøske deltagere i White guide er Aarstova, Barbara, Fútàstova, KOKS og Ræst. Fútàstova i Kirkjubøur er ny i det fine selskab.

Se her en samlet oversigt over restauranterne i den kommende udgave af White Guide.

Nu med video

Martin Breum i Nuuk

Se indledningen til Martin Breums
 foredrag i videoen nedenfor.
Arctic Business Network arbejder bestandigt på at styrke medlemstilbuddene og kommunikationen til medlemmerne. Vi vil skabe værdi ved medlemskabet og sikre, at alle medlemmerne får del i de mange aktiviteter, som foregår spredt over hele det nordatlantiske område.

Netværket har senest produceret en lille video, der fortæller lidt om, hvad der skete, da Martin Breum fortalte på et medlemsmøde forud for generalforsamlingen i Nuuk den 8. maj.

- Vi eksperimenterer gerne - og falder videokommunikation og ikke mindst dokumentation i medlemmernes smag, så vil vi naturligvis fortsætte med det, siger netværksleder Ellen Arnskjold.

1. juni 2017

Ud med politikerne

Sermersooq dropper politikere i bestyrelser

Borgmester Narup er tilfreds med
 de professionelle bestyrelser.
Der kom nye boller på suppen, da der forleden var generalforsamling i Kommuneqarfik Sermersooqs to aktieselskaber, Nuup Bussii og boligselskabet Iserit.

Kommunalbestyrelsen har nemlig besluttet at bestyrelsesmedlemmerne i fremtiden skal udpeges på baggrund af deres kvalifikationer, og ikke nødvendigvis vælges blandt de kommunale politikere.

Begge aktieselskaber under Kommuneqarfik Sermersooq, har fået ny bestyrelsesformand.  I Nuup Bussii er det kommerciel direktør i Air Greenland, Maliina Abelsen, der sætter sig for bordenden, mens statsautoriseret revisor Peter Wistoft er den nye bestyrelsesformand i Iserit A/S.

Maliina Abelsen får følgeskab i Nuup Bussiis bestyrelse af Marie Fleischer, direktør, Mittarfeqarfiit Liisi Egede Hegelund, indehaver, Inuk Hostel, Christian Roslev, kommunaldirektør, Aalborg Kommune og tidligere direktør i DSB og Nordjyllands Trafikselskab samt Henning Kristensen, der er medarbejderrepræsentant.

Bestyrelsen i Iserit består foruden Peter Wistoft også af Peter Oluf Meyer, bygningskonstruktør (genvalg), Mike Høegh, ingeniør, direktør, dykkerfirmaet Masik (genvalg) samt medarbejderrepræsentanten Najánguak Johansen.

- Jeg fuldt ud tilfreds med sammensætningen af vores nye bestyrelser. Det er lykkes os at finde fagligt meget velkvalificerede medlemmer, samtidig med at vi har vægtet tilknytning til kommunen og ligestilling højt, siger Sermersooq-borgmesteren Asii Chemnitz Narup.

30. maj 2017

Farvel til helikopterne

Satelliter overtager isvarsling

Isskosser mellem Aappilattoq og Frederiksdal
set fra satellitten Sentinel 2. Foto: DMI
I flere end 50 år har DMI overvåget isen omkring Sydgrønland; først med fly og senere hen med helikopter - begge dele fra Narsarsuaq, men det er slut nu.

Fra 1. november 2017 gennemføres al varsling af isforhold for Grønland fra DMI’s operative vejrcenter i København. Arbejdet kan nemlig fremover baseres udelukkende på den nyeste satellitteknologi. Der er derfor ikke længere behov for flyvningerne fra Narsarsuaq.

- Det grønlandske samfund modtager fortsat en fuldt ud lige så god - og i mange tilfælde bedre - service end tidligere", lover meteorolog og souschef i DMI's operationsafdeling Søren Olufsen.

- Vi leverer stadig alle de samme produkter, som iscentralen i Narsarsuaq har gjort. Vi kan endda udsende en fuldt opdateret ismelding oftere end hidtil.

Satellitterne har en række åbenlyse fordele fremfor helikopterbaseret rekognoscering. For eksempel passerer satellitterne flere gange om ugen. Samtidig leverer de såkaldte radar-satellitter data uanset lysforhold og skydække.

Allerede i 2002 overgik DMI's udenskærs kortlægning af storisen til alene at være baseret på satellitdata. Nu 15 år senere følger indenskærs kortlægningen altså trop. Ismeldetjenesten blev i sin tid oprettet efter KGH-skibet Hans Hedtofts forlis i 1959. Skibet ramte et isfjeld og samtlige 95 ombordværende omkom.

Masser af turister til Sisimiut

Krydstogtsæsonen skudt i gang

Mv Seaspirit ved kajen i Sisimiut.
 Foto: Destination Arctic Circle
Onsdag den 24. maj tog Sisimiut hul på krydstogtssæsonen med anløbet af mv Sea Spirit. Om bord var godt hundrede turister, blev godt modtaget af folkene fra den lokale turistorganisation Destination Arctic Circle.

Mv Sea Spirit er et forholdsvist lille krydstogtskib, der er specielt designet til brug i Arktis og Antarktis. Sea Spirit er godt 90 meter langt og har plads til 116 passagerer og 72 besætningsmedlemmer.

Sisimiut kan se frem til en forrygende sæson på krydstogtsfronten. I år forventer Destination Arctic Circle vækst i forhold til sidste år med i alt 42 anløb i 2017. Med en sæsonen der varer fra 24.maj til 23.september betyder det sammenlagt 27.000 turister i de kommende måneder.

24. maj 2017

Byggeplaner på den ny havn

Store planer på Sikuki

ABN-medlemmerne besøgte Sikuki for to uger siden.
Sikuki - den nye havn i Nuuk - bliver et stort aktiv for Grønland. Det var deltagerne i ABN's besøg på havnen for et par uger siden enige om.

Havnen åbner sidst på sommeren, og allerede nu er der store byggeplaner på havnearealet. Det kan man læse på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside, hvor der netop er blevet lagt flere projektforslag til offentlig høring.

Det drejer sig om planer for at opføre blandt andet frysehuse og fabriksfaciliteter fordelt på flere projekter med en række bygherrer.

Projektplanerne kan ses på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside.

Høringsfristen udløber 12. juli 2017.

Støtte til både Rigsfællesskab og nye lufthavne

Folketinget diskuterede Rigsfælleskabet

Lars Løkke Rasmussen er tæt knyttet til
Rigsfællesskabet og besøgte sidste år rubinminen
 ved Aappaluttoq. Foto: Tusagassiivik
Statsminister Lars Løkke Rasmussen slog et slag for samarbejdet, da Folketinget tirsdag havde sin årlige debat om Rigsfællesskabet.

I en kronik i Jyllandsposten samme dag skrev Løkke blandt andet:

"Personligt er jeg tæt knyttet til både Færøerne og Grønland. Og det er mit ønske, at vores tre lande også fortsat vil være knyttet sammen i mange år fremover til gavn for vores befolkninger.

Vi vil gøre, hvad vi kan, for at styrke samarbejdet og understøtte en god udvikling baseret på et stærkt fællesskab med plads til forskellighed. Vores dør står altid åben. Vi er ikke modstandere – vi er medspillere. Også når det kommer til økonomisk udvikling både på Færøerne og i Grønland."

Statsministeren er åben for et samarbejde om udviklingen af den grønlandske infrastruktur og planerne om nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat:

"Både politikere og befolkningen i Grønland har fokus på investeringer i lufthavne. Tanken er blandt andet, at flere og bedre lufthavne kan øge turismen, som igen kan bidrage til vækst og nye arbejdspladser.

 Hvis man har rejst til Grønland, så har de fleste oplevet at skulle mellemlande i Kangerlussuaq. Det er et fantastisk sted. Men det ændrer ikke ved, at det fordyrer og forlænger rejsen, hvis man skal flyve over 300 km. sydpå igen til Nuuk, som de fleste besøgende skal.

Samlet set lægges der fra grønlandsk side op til meget store og komplekse investeringer i nye lufthavne en del steder i Grønland. Projekterings- og finansieringsplanerne er ved at blive udarbejdet, og der er derfor endnu ikke fuld klarhed over alle aspekter.

 Det fremgår af koalitionsaftalen, at Naalakkersuisut ønsker, at der oprettes en fælles dansk-grønlandsk udviklingsfond til investeringer i rentable anlægs- og infrastrukturprojekter i Grønland. Regeringen er naturligvis parat til at drøfte det spørgsmål, hvis Naalakkersuisut henvender sig."

Sermitsiaq oplyser onsdag, at debatten mundede ud i en bred opbakning fra Folketingets side til de grønlandske infrastrukturprojekter. Avisen citerer formanden for Grønlandsudvalget, venstremanden Marcus Knuth for:

- Det er vigtigt at komme i gang med for eksempel nye landingsbaner. Der er en kæmpe mulighed i turismeøkonomien, hvis bare vi kan åbne op.

Også Socialdemokratiet bakkede op om planerne, oplyser Sermitsiaq.

23. maj 2017

Overskud i Landskassen

Den nye anstalt og nye havn i Nuuk bidrager til sorte tal

Den nye anstalt ved Nuuk finansieres 100 procent
af den danske stat og bidrager derfor positivt
 til den grønlandske landskasse.
Naalakkersuisut har netop lagt sidste hånd på 2016-regnskabet, og det viser sorte tal.

Regnskabet viser, at landskassens Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat; det såkaldte DAU-resultat, for 2016 blev et overskud på 211 millioner kroner. Der var budgetteret med et underskud på 100 mio. kr. incl. tillægsbevillinger. Der er således tale om en positiv budgetafvigelse på 311 mio. kr.

Der er flere grunde til, at regnskabet viser et så positivt resultat. Særligt har et stærkere fiskeri end tidligere ventet haft en positiv virkning. Der har mængdemæssigt været tale om en betydelig fremgang for de fleste arters vedkommende, herunder de vigtigste: Rejer, hellefisk og torsk.

Dernæst har de store anlægsinvesteringer såsom anstalten og havnen i Nuuk haft en positiv betydning for landskassen. Disse positive tendenser understøttes af et fald i antallet af registrerede arbejdssøgende i 2016 med 550 til ca. 2.900.

Ifølge Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Mute B. Egede er det positive landskasseresultat ikke ensbetydende med, at Grønlands økonomiske udfordringer er løst, så umiddelbart er der ikke lagt op til at bruge flere penge.

 - De demografiske udfordringer, der på sigt vil føre til at vi der bliver flere pensionister end personer i den arbejdsaktive alder er stadigvæk de samme. Problemet med, at en alt for stor del af samfundets borgere reelt ikke har mulighed for at forsørge sig selv er det samme. Og der er stadigvæk store investeringsbehov til blandt andet anlæg af lufthavne, som endnu ikke er faldet på plads. Så det er alt for tidligt at slappe af. Men vi kan ånde lidt friere”, siger Egede.

Horten inviterer til Grønlands-konference

Advokater sætter store projekter på dagsordenen

Planerne om en udvidelse af lufthavnen i Nuuk er på
dagsordenen, når Horten holder Grønlands-konference.
Lufthavnsudvidelserne i Nuuk og Ilulissat og store planer om en helt ny bydel ved Nuuk er på dagsordenen, når advokatfirmaet Horten den 19. juni holder sin årlige konference med Grønland i fokus.

På konferencen fortæller Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Aasi Chemnitz Narup om "Siorarfiorfik – Nuuk City Development" , der omfatter udvikling og opførelse af cirka 2.500 nye boliger, to nye folkeskoler, 3 AKO'ere, 20.000 kvadratmeter nye erhvervslokaler, et kunstmuseum og et indendørs stadion.

Kalaallit Airports A/S har igangsat et projekt for lufthavnsudbygninger i Nuuk og Ilulissat samt i Sydgrønland ved Qaqortoq og vil fortælle om udbygningsprojektet. Offentlig-private samarbejder (OPPP/OPS) og lignende modeller kan bidrage til at realisere projekter i denne størrelsesorden. Valg af den rette struktur er afgørende for at tilvejebringe finansieringen.

Endelig byder advokatfirmaet på et indblik i nyhøstede erfaringer i de to spændende aktuelle danske byudviklingsprojekter, nemlig Vinge i Frederikssund og Carlsberg Byen.

Konferencen modereres af Martin Breum.

Læs mere om Hortens Grønlands-konference.

22. maj 2017

Nyt job til Niels

På vej til Toronto

Niels Tanderup Kristensen fotograferet sammen med
ABN-formand Poul Hededal, da de to underskrev en
 samarbejdsaftale mellem ABN og ACRM i Nuuk
 for to uger siden.
En god bekendt af mange af Arctic Business Networks medlemmer, direktør Niels Tanderup Kristensen, der blandt andet har stået i spidsen for Arctic Cluster of Raw Materials skifter job.

Den 1.maj tiltræder han stillingen som generalkonsul og leder af konsulatets handelsafdeling i Toronto, Canade. Det danske konsulat i Toronto har blandt andet gennem årene været kendt for at være medarrangør af de grønlandske delegationsrejser til PDAC-messen i Toronto.

Niels Tanderup Kristensen har arbejdet for DI siden 2012, og har tidligere blandt andet arbejdet for EU-kommisisonen og Air Greenland.

Ny krabbebåd til Grønland

Skal arbejde ved sydvestgrønland

Nybyggede Ajsi på vej mod Grønland. Foto: Vestværftet
Vestværftet i Hvide Sande har netop leveret en ny krabbebåd til Jens Peter Larsen i Nuuk. Båden med navnet Ajsi efter skippers far skal bruges til at fange krabber ved den grønlandske sydvestkyst.

Ajsi er 22,55 overalt og får en besætning på syv mand. Skibet er udstyret til krabbefiskeri og har blandt andet en krabbetank på 62 kubikmeter. Apteringen er udført af Vendelbo Wood Work i Hirtshals.

Fartøjet råder over 1100 krabbetejner, og når fangstsæson slutter, skal der rigges der om til langline- fiskeri med 16.000 kroge efter både hellefisk og torsk. Indimellem foregår torskefiskeriet også tæt på land på 10 til 12 favne med bundgarn.

Ajsi ventes at ankomme til Nuuk i den kommende uge efter et stop på Færøerne for optankning. Ajsis syv mand store besætning stammer alle fra Arsuk, skriver FiskerForum.

18. maj 2017

Seashow 2017 søsat

Erfaringsudveksling

Hanne Christensen fra Arctic Education Network og Karin
Nevschild og Micheal Blensner, bgge fra Aalborghus
Gymnasium, glæder sig til at komme til Grønland
og fortælle mulighederne for uddannelse i Danmark.
Arbejdet med Seashow 2017 skrider planmæssigt frem.

Onsdag eftermiddag var dette års deltagere samlet i Det Grønlandske Hus i Aalborg, der også er arrangør af Seashow.
Her fortalte nogle af deltagerne fra de tidligere Seashows om deres oplevelser og erfaringer, så de kommende deltager kan blive bedst muligt klædt på til turen i både billedlig og konkret forstand.

Der er foreløbig tilmeldt 30 deltagere fordelt på 20 skoler og organisationer. Seashow, der er en sejlende uddannelsesmesse i Grønland, besøger i år de sydgrønlandske byer og finder sted i dagene 11. - 16. september.

Nye observatører

Finland ny formand for Arktisk Råd

Ministerrådsmødet blev åbnet af høvding
Trimble Gilbert. Foto: ACS/Linnea Nordström
EU trak endnu en gang en nitte, da Arktisk Råd i forrige uge holdt sit ministermøde i Fairbanks, Alaska.

Ministermødet markerede afslutningen på USA's toårige formandsskab, og formandskasketten er nu givet videre til Finland.

Ministermødet er det øverste organ i Arktisk Råd, og det er blandt andet her, man tager stilling til eventuelle nye observatører - og den gik altså ikke for EU, der nu i en årrække har søgt om observatør i det arktiske samarbejdsorgan. Tidligere har det blandt andet været EU's sælpolitik, der har stødt de arktiske lande, men denne gang faldt ansøgningen på Ruslands modstand mod at indlemme EU i det gode selskab på grund af EU's stillingtagen i Krim-konflikten.

Der blev til gengæld plads til syv nye observatører, herunder Schweits, der blev godkendt sammen med Vestnordisk Råd og organisationerne The International Council for the Exploration of the Sea, Oceana, The National Geographic Society, The Oslo-Paris Commission og The World Meteorological Organization.

I ministermødet deltog udenrigsministrene fra de otte arktiske lande. Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen var sekunderet af naalakkersuisoq Suka Frederiksen fra Grønland og lagmand Poul Michelsen fra Færøerne.

15. maj 2017

Grønlandsk erhvervsliv på vej fremad

Siumut...*


Af Jesper Hansen

Future Greenland 2017.
I sidste uge samledes det grønlandske erhvervsliv, politikere, meningsdannere og mange udenlandske interesserede i Nuuk til konferencen Future Greenland, der arrangeres hvert andet år af den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv.

Også Nordjylland var repræsenteret ved konferencen med en god snes deltagere, der kom for at høre, hvad der rører sig på den politiske front og i det grønlandske erhvervsliv.

Den store nordjyske interesse for det grønlandske erhvervsliv er ikke af ny dato.  Faktisk kan interessen dateres helt tilbage til 1700-tallet.

Allerede i 1733 fik Sæby-købmanden Jacob Severin, der senere købte Dronninglund Slot, eneret på handelen på Grønland. I forvejen drev Severin storhandel på Island og Finnmarken i det nordligste Norge, og han drev også hvalfangst ved Svalbard.

Eneretten til handelen blev givet af Christian den sjette. Nu skal handel i den sammenhæng forståes i et mere bredt perspektiv, for også på Christian den sjettes tid fattedes riget penge og han havde dybest set slet ikke råd til at forsvare Grønland, der på den tid var genstand for stor hollandsk interesse og ikke mindst hvalfangst.

Også dengang var der plads til kreative privatiseringstanker - og forsvaret af Grønland blev derfor lagt i hænderne på Jacob Severin. Tre af hans skibe fik lov til at sejle under kongeligt flag og efter et besøg på det københavnske tøjhus i begyndelsen af 1739, hvor skibene blev forsynet med kanoner, stævnede man mod Grønland og Diskobugten, hvor der var særligt mange hollandske hvalfangere.
Det førte i maj til et veritabelt søslag i Diskobugten - det eneste søslag nogensinde i Grønlands historie - og Jacob Severins flåde erobrede flere hollandske fartøjer. Efter den episode dæmpedes den hollandske interesse for Grønland.

Jacob Severins skibe var hjemmehørende i Hals, hvor de også lastede og lodsede, og det er forklaringen på, at man gennem mange år har kunnet se to store hvalbarder tæt ved havnen. Hvalbarderne er væk i øjeblikket. Det er ved at blive restaureret og vil genopstå i glasfiber.

Den grønlandske by Ilulissat, der på dansk i mange år kaldtes for Jacobshavn, er i øvrigt opkaldt efter netop Jacob Severin. Ilulissat er disse år ved at udvikle sig til et internationalt turistcentrum på grund af den spektakulære isfjord, der har stor betydning som mål for klimaturister.

Nok om historien...

Future Greenland-konferencerne er et mødested for alt, hvad der kan krybe og gå med interesse for det grønlandske erhvervsliv, der i disse år er inde i en massiv udvikling. Der var 400 deltagere, og hvis det skaleres op til danske forhold, svarer det til en erhvervskonference med 40.000 deltagere.

Mange grønlandske virksomheder blev stiftet i den boomende grønlandske økonomi i halvfjerserne og firserne - og de virksomheder undergår netop nu en voldsom professionalisering og generationsskifter. Det giver nye muligheder, samtidig med at  der fra politisk side er stort fokus på erhvervslivet. Udover den spirende råstofindustri betyder det blandt andet et stort politisk fokus på iværksætteri og innovation.

Temaet for årets Future Greenland var "Capital, Competence & Capacity", og konferencen bød på 50 forskellige oplægsholdere inden for emner som planlægning af byggeri, folkeskolens fremtid, urbanisering og meget andet. Oplægsholderne var alle eksperter inden for deres felt og bød også på en toppolitiker som Margrethe Vestager. Desuden deltog flere medlemmer af den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Blandt de væsentligste oplægsholdere var formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, som tog den aktuelle temperatur på den grønlandske økonomi.
For det går godt i den grønlandske økonomi. Landet blev praktisk taget ikke ramt af den internationale finanskrise, og de seneste år har budt på gode fiskepriser. Landskassen er næsten gældfri, og de offentlige budgetter er stort set i balance set over en fireårig periode.

Men økonomiprofessoren - vismanden som den slags kaldes - noterede også, at det grønlandske BNP er 40 procent lavere end i Danmark, og cirka halvdelen af det offentlige forbrug kommer fra det danske bloktilskud. Sagt med andre ord: Der skal skabes mange private arbejdspladser, hvis Grønland skal være selvstændigt med en levestandard, der svarer til de øvrige nordiske lande.

Torben Andersen advarede om, at afhængigheden af fiskepriserne er en potentiel farlig situation, for et fald i fiskepriserne vil også betyde et voldsomt fald i det grønlandske bruttonationprodukt. Eksporten af fisk udgør i øjeblikket 90 procent af Grønlands samlede eksport. En anden trussel mod den grønlandske økonomi er det såkaldte "Dødens Gab". Det er økonomernes udtryk for den situation, at der bliver stadig flere ældre, der skal forsørges af et faldende folketal.

Andersen advarede også imod strukturproblemer på arbejdsmarkedet og understregede med hilsen til politikerne, at det er nødvendigt med stabilitet, hvis man vil tiltrække investorer til landets mange råstof- og infrastrukturprojekter.

Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed fylder meget i den politiske debat, og det grønlandske Landsting, Inatsisartut, har da også allerede nedsat en forfatningskommision. Undersøgelser viser også, at et stort flertal i den grønlandske befolkning går ind for selvstændighed, men altså først når man har råd til det - og befolkningen forestiller sig ikke, at en eventuel løsrivelse skal få indflydelse på velfærden, der også i Grønland er et centralt politisk spørgsmål.

Det blev på Future Greenland bakket op af oppositionslederen Randi Vestergaard Evaldsen fra det liberale parti Demokraterne. Hun understregede, at partiet absolut ikke er imod selvstændighed, men mener, at der er en række vidtrækkende opgaver, der skal løses, inden det kommer så vidt.

Et af de mere spændende oplæg på Future Greenland blev holdt af den dansk-grønlandske geologiprofessor Minik Rosing, der til dagligt arbejder på Københavns Universitet, men tillige er formand for det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik, i Nuuk.

Minik Rosing tog udgangspunkt i, at værdierne af den såkaldte intellektuelle kapital på verdensplan nu overstiger de samlede ejendomspriser, og det vil derfor være af stor økonomisk betydning for Grønland, hvis man kan tilskynde andre landes forskere til at forske i Grønland. Landet tiltrækker i øjeblikket mange udenlandske forskere især på grund af Grønlands position i klimaudviklingen, men der kan hentes mange flere penge til Grønland, hvis man etablerer et såkaldt internationalt forskningshub, der skal forankre og formidle den grønlandske forskning. Kort fortalt drejer det sig om, at den store internationale forskningsinteresse også bliver til gavn for Grønland i både økonomisk og intellektuel forstand.

- Future Greenland-konferencen var en meget positiv oplevelse, fortalte Aalborgs erhvervschef, Tonny Thorup efter konferencen.

- Der er optimisme og grøde overalt. Jeg hæfter mig ved, at der en voksende forståelse i det grønlandske samfund for erhvervslivets betydning. Der er taget mange initiativer for at sikre samarbejdet mellem politikere, myndigheder og erhvervsliv - og det er mit indtryk, at Grønland er inde i en positiv erhvervspolitisk udvikling, der også kan smitte af på os i Nordjylland, siger erhvervschefen.

Et af de mere underholdende elementer på Future Greenland-konferencerne er en såkaldt pitch-event. Det er en konkurrence, hvor grønlandske iværksættere kan præsentere deres ideer for erhvervslivet - og sikre sig både kapital, mentorer og kunder.

Årets konkurrence blev vundet af ægteparret Mette og Vilhelm Villumsen, der begge er inkarnerede vinterbadere. De drømmer om at etablere et helårscenter for vinterbadning med blandt andet saunaer og varmtvandsbassiner, hvor man kan nyde udsigten over Godthåbsfjorden.

- Nuuk er simpelthen vinterbadningens Formel 1, forklarede ægteparret. Og det synspunkt er der næppe nogen, der vil afvise overhovedet.

Artiklen er bragt som kronik i Nordjyske Stiftstidende 15. maj 2017.

* "Siumut" betyder fremad på grønlandsk.