22. november 2017

Danske virksomheder er ikke dygtige nok

Greenland Conference havde international bevågenhed

Greenland Conference, der blev gennemført tirsdag
 i København, bød på flere paneldebatter. Foto: ACRM
Interessen er stor for de kommende nye grønlandske lufthavne. Det kom tydeligt frem, da ABN's samarbejdsnetværk, Arctic Cluster of Raw Materials, tirsdag  holdt den årlige Greenland Conference, der byder på nyt inden for både råstofudvinding og store anlægsprojekter i Grønland.

En afstemning blandt deltagerne viste, at lufthavnene, Siorarsiorfik og udbygning af Grønlands digitale infrastruktur er de områder, som Grønland bør prioritere højest - efter konferencedeltagernes mening.

- Men selv om fokus især var på infrastrukturen, blev der nu også budt på interessante oplæg om råstofferne, fortæller Helle Rathke Andersen, der repræsenterede Arctic Business Network.

- Departementschef Jørgen Hammeken Holm mener, at danske virksomheder hverken er hurtige eller dygtige nok, så de selv er ude om, at Naalakkersuisut har vendt sig mod Kina, Canada og Australien.

Jørgen Hammeken Holm opfordrede derfor danske virksomheder til at indgå partnerskaber med erfarne virksomheder fra lande med minedriftserfaring. Departementschefen understregede også, at Grønland er betydeligt bedre end sit rygte:

- Vi har blandt andet skåret sagsbehandlingstiderne væsentligt ned, og vi har har mindsket kapitalkravene, fortalte Hammeken Holm.

Jørgen Hammeken Holm fik opbakning fra blandt andre direktør Hans Jensen fra Dundas Titanium, der opfordrede til,  at alle bestræber sig på at ændre opfattelsen af Grønland som for hårdt, for koldt og med manglende infrastruktur.

- For det passer ikke. Især skal politikerne være forsigtige med deres udmeldinger, rygter skaber usikkerhed og det skræmmer investorer væk, pointerede Jensen.

- Det var en spændende og velgennemført konference, siger Helle Rathke Andersen, der især hæfter sig ved den internationale interesse for Greenland Conference:

- Der var repræsentanter fra 20 forskellige landes ambassader blandt de cirka 180 deltagere.

Fotos, video og præsentationer kan ses på Arctic Cluster of Raw Materials hjemmeside.

Helikopterperspektiv

Overblik over det grønlandske erhvervslandskab

Ny udgave af erhvervsmagasin giver et solidt
overblik over grønlandske erhvervsforhold.
Det går godt, og der er gang i det grønlandske erhvervsliv.

Det kan man læse meget mere om i dette års udgave af magasinet Grønland: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region", der udgives af forlaget Up Front Greenland i samarbejde med Grønlands Erhverv.

Magasinet giver et helikopterview hen over det grønlandske hvervslandskab lige fra den mindste iværksætter til de store selvstyre-selskaber og er derfor en god introduktion til det grønlandske erhvervsliv og grønlandske erhvervsforhold.

Her kan man blandt andet også læse om planerne for byudvikling i den grønlandske hovedstad og den nye havn i Nuuk, ligesom magasinet byder på en status på den grønlandske mineralefterforskning.

Magasinet er gratis og kan læses via dette link: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region"

Mindre bureaukrati

Grønlandske virksomheder i CVR

GER lukker og slukker til nytår.
Til nytår lukker det særlige grønlandske virksomhedsregister GER. Samtidig bliver det danske Centrale Virksomhedsregister (CVR) udvidet med oplysninger om grønlandske virksomheder og grønlandske offentlige myndigheder.

Efter 1. januar 2018 vil samtlige grønlandske produktionsenheder, virksomhedsdeltagere med videre være registreret i CVR på på linje med tilsvarende danske virksomheder. Det bliver samtidigt muligt at finde virksomhedsoplysninger på grønlandsk på samme måde, som CVR i dag kan bruges på engelsk.  De grønlandske virksomheder vil få deres egen grønlandsk-sprogede selvbetjeningsløsning på virk.dk, hvor der kan registreres enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, partsrederier, fonde og foreninger.

De grønlandske kapitalselskaber er allerede i dag - udover at være registreret i GER - også registeret i CVR med et såkaldt registreringsnummer. Selskaberne vil fra januar 2018 få et CVR-nummer, som vil blive offentliggjort i CVR på Virk, men herudover vil offentliggørelsen af grønlandske kapitalselskaber ikke ændre sig.

Baggrunden for sammenlægningen af de to registre findes i rapporten ”Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark” fra 2015. En af rapportens 12 anbefalinger gik på, at Danmark og Grønland i højere grad bør samarbejde om virksomhedsregistrering med det formål at give grønlandske virksomheder mulighed for at indberette og kommunikere digitalt.

GER indeholder i dag ca. 6000 aktive juridiske enheder, hvoraf godt halvdelen er enkeltmandsvirksomheder, og ca. 1000 er kapitalselskaber. De resterende er registreret med en række andre virksomhedsformer – fra interessentskaber, kommanditselskaber og fonde til hjemmestyreenheder. Enhederne er registreret i GER med et GER-nummer, og det er disse, der nu skal have et CVR-nummer.

CVR bliver udvidet med enkelte nye virksomhedsformer, som er særegne for Grønland, blandt andet virksomhedsformen ”Hjemmestyreenhed.” Der bliver ikke foretaget ændringer i registreringsløsningerne for danske virksomheder og selskaber.

Se også ABN-formand Poul Hededals kommentar til erhvervsrapporten fra 2015.

21. november 2017

Ny grønlandsk alkohollov

Politikerne strammer grebet om alkoholen

Fremover vil en udstilling som denne i Alsace
 ikke være tilladt i Grønland.
Mandag vedtog Inatsisartut en ny og strammere spirituslovgivning i Grønland. Her er hovedpunkterne i den ny lov:

- Alkoholholdige drikke over 2,25 % skal være afskærmet fra andre varer i butikken.

- Markedsføring af alkoholholdige drikke er ikke længere tilladt. Dog må virksomheders firmanavn og logo vises ved sponsorering.

- Salg af alkoholholdige drikke må finde sted: Mandag til fredag fra kl. 09.00-18.00. Lørdag fra kl. 10.00-14.00. Salg af alkoholholdige drikke må ikke finde sted søn- og helligdage.

- Udskænkning af alkoholholdige drikke må finde sted: Mandag til torsdag fra kl. 12.00-24.00. Fredag og lørdag fra kl. 12.00-03.00. På søn- og helligdage fra kl. 12.00-24.00. Herudover vil der være lukket for udskænkning juleaften og 1. juledag, og åbent fra kl. 12.00-03.00 nytårsaften og 2. juledag.

- Det vil fortsat ikke være tilladt at sælge eller udskænke alkohol til synligt berusede personer eller personer under 18 år. Personer under 18 år, undtaget butikselever og elever i tjenerfaget, må som ansatte ikke sælge eller udskænke alkohol. Unge under 18 år må fortsat ikke være på udskænkningssteder efter kl. 20.00 uden en myndig person, der har et særligt ansvar for den unge.

- Ansatte som sælger eller udskænker alkohol skal have deltaget i et kursus i ansvarligt salg og udskænkning af alkohol som Naalakkersuisut tilbyder. Der er krav om, at alle offentlige og private institutioner skal udarbejde en alkoholpolitik. Alle som søger om en alkoholbevilling skal udarbejde en alkoholpolitik for deres salgs- eller udskænkningssted.

- Det vil ikke længere være muligt at købe alkoholholdige drikke i forbindelse med mad ud af huset. 

- Alt salg og udskænkning kræver fortsat en alkoholbevilling. Man skal fortsat ansøge kommunalbestyrelsen om en alkoholbevilling. Kommunalbestyrelsen kan udstede alkoholbevillinger efter høring fra politiet bygdebestyrelsen, kommunalforvaltningen indenfor børn og unge samt kommunalforvaltningen indenfor sundhed og forebyggelse. Alkoholbevillinger udstedes for et tidsrum af 3 år.

- Ved lejlighedsbevillinger, som er en alkoholbevilling til enkeltstående offentlige arrangementer f.eks. koncerter, må der ikke udskænkes alkoholholdige drikke over 16 %. Ved lejlighedsbevillinger må udskænkningen finde sted fra kl. 12.00 – 24.00, dog med mulighed for udvidelse til kl. 03.00 om fredagen og lørdagen.

- Der er mulighed for søge særlige ”turistbevillinger” til udskænkning af alkohol ved turistaktiviteter uden for beboede områder.

Vedtagelsen skete på trods af massive protester fra erhvervslivet. Blandt andet har Grønlands Erhverv anført, at man ikke mener,at alkoholmisbrug forebygges gennem forbud mod markedsføring og begrænset synlighed og tilgængelighed i forretningerne. Man har blandt andet henvist til Sverige, hvor alkoholsalget gennem de seneste år er steget, på trods af lignende regler.

Strandet i Arktis

Flyuheld over Nuuk koster kassen

Et Air France-fly af typen A-380 har nu i to måneder
været strandet i Goose Bay i det østlige Canada efter et
 uheld over Nuuk. Foto: Air France
Det har kostet Air France et større millionbeløb, da et af selskabets Airbus 380-fly 30. september fik motorhavari over Nuuk og blev tvunget til en nødlanding i den canadiske militærlufthavn i Goose Bay.

Det franske flyselskab fik hurtigt sendt passagerne videre med andre flyselskaber, men Airbus 380'eren - verdens største passagerfly - står fortsat i Goose Bay og venter på en ny motor.

Luftfartssitet Check-In anslår, at det koster cirka 11 milloner kroner om måneden i leasing-omkostninger at have flyet holdende i Goose Bay, så foreløbigt har uheldet kostet  22 millioner kroner alene i finansielle omkostninger. Hertil kommer så reparationsomkostningerne. Ny-prisen på en A-280 er 2,7 milliarder kroner.

Det forventes nu, at et Antonov An-124 fragtfly den 24. november vil transportere en erstatningsmotor fra Paris til Goose Bay, og denne motor vil derefter blive påmonteret den store A380´er. Hvornår den 4.260 kilometer lange flyvning tilbage til Paris kan finde sted, er der endnu ikke informationer om.

Der var tale om et voldsomt motorhavari, hvor den ene af flyets fire motorer bogstaveligt talt faldt fra hinanden i luften over Nuuk. Da havariet skete i det danske kongeriges luftrum, var det egentlig meningen, at den danske havarikommission skulle have undersøgt uheldet, men Havarikommissionen har netop oplyst, at man har overdraget undersøgelserne til den franske havarikommission.

16. november 2017

Netværk – ka’ det nøtt’?

Netværksmøde med fokus på netværk

Claus Falk holder oplæg i ABN.
Er det danske erhvervsfremmesystem spild af tid og penge? Er klynger af netværk spild af tid og penge? Får vi i det hele taget noget ud af netværk? Er der for mange netværk i Danmark?

Det er nogle af spørgmålene, som er på dagsordenen, når Arctic Business Network  den 29. november inviterer til årets sidste netværksmøde, hvor formanden for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge), Claus Falk, vil holde et oplæg.

Claus Falk satte for nylig spørgsmålstegn ved det danske erhvervsfremmesystem i en kronik i Nordjyske Stiftstidende. Samtidig gjorde han det klart, at de bedst fungerende netværk er dem, som er finansieret af medlemmerne selv – som for eksempel Arctic Business Network.

På netværksmødet vil Claus Falk uddybe sine synspunkter og lægge op til en spændende debat om netværkenes rolle i det danske erhvervsfremmesystem.

Brainsbusiness (Danmarks IKT-klynge) er med sine 150 medlemmer et af Danmarks mest succesfulde netværk.

Mødet arrangeres i samarbejde med Arctic Education Network og finder sted i Det Arktiske Hus, Vesterbro 79, Aalborg onsdag den 29. november kl. 16.00 til 18.00. På mødet bliver der også lejlighed til at hilse på den nye netværksledelse, og ABN’s program for 2018 vil blive præsenteret.

Efter debatten er der en forfriskning og selvfølgelig en mulighed for at netværke…

Tilmelding på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Arbejdsgruppe ser på vej

Måske er vejen på vej...

Borgmester Malik Berthelsen er
utilfreds med Naalakkersuisut.
For nylig var Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen ude med riven efter Naalakkersuisut, som han mener blokerer for, at kommunen kan komme i gang med at bygge en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Nu ser det ud til, at der kommer skred i projektet. Borgmesteren har netop indgået aftale med Naalakkersuisoq Erik Jensen om, at der skal nedsættes en fælles arbejdsgruppe, der skal se nærmere på det ambitiøse projekt, oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Det forventes at arbejdsgruppen inden 1. april 2018 skal fremkomme med en rapport til Naalakkersuisut og Kommunalbestyrelsen.

Det konkrete ønske omkring vejprojektet er fra Qeqqata Kommunia motiveret af ønsket om at skabe turismeudvikling, samt bedre mulighed for erhvervsudvikling og transportmuligheder i Qeqqata Kommunia.

Reje-leksikon

Trivial Pursuit-viden om rejer

Rejer er en populær grønlandsk eksportvare.
Foto: Wikipedia
Rejer er rygraden i den grønlandske eksport og en vigtig del af sortimentet hos Royal Greenland. Derfor er folkene i den store grønlandske fiskekoncern også specialister på det lille skaldyr, som er så velsmagende.

I Royal Greenlands ugentlige nyhedsbrev deler virksomhedens rejespecialister ud af deres viden, og man kan blandt andet læse følgende:

- Royal Greenlands rejer har det latinske navn Pandalus borealis og kaldes også koldtvandsrejer.

- Man skelner mellem koldtvandsrejer og varmtvandsrejer. Koldtvandsrejer fanges på de nordlige breddegrader, mens vi oftest kender varmtvandsrejer fra Asien.

- I det kolde vand vokser rejerne meget langsomt og er ofte 6-7 år gamle, inden de fanges.

- Til sammenligning er varmtvandsrejer 7-12 måneder om at opnå deres store størrelse

- Koldtvandsrejer fødes som hanner, men når de er 3-4 år gamle skifter de køn og lever resten af livet som hunner

- Koldtvandsrejer lever på 20-1.400 meters dybde og foretrækker, som navnet antyder, koldt vand.


14. november 2017

Kronprinsen åbner arktisk konference

FN's mål for bæredygtighed i Arktis på dagsordenen

Kronprins Frederik åbner konference
om bæredygtighed i Arktis.
Det bliver Kronprins Frederik, der holder åbningstalen, når Udenrigsministeriet i samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd, Naalakkersuisut og det Færøske Selvstyre inviterer til konference om FN's bæredygtighedsmål i et arktisk perspektiv.

Det sker fredag den 1. december i Eigtveds Pakhus på Christianshavn. Konferencen får blandt andet deltagelse af udenrigsminister Anders Samuelsen, Naalakkersuisoq Suka Frederiksen og det færøske landstyremedlem Poul Michelsen.

Konferencen bærer titlen “The SDGs in the Arctic: Local and Global Perspectives”. Baggrunden er, at Arktisk Råd i maj i den såkaldte Fairbanks-deklaration tiltrådte FN's mål for bæredygtighed - de såkaldt SDG's - og det er disse mål, der nu skal omsættes i en arktisk sammenhæng.

Konferencen er en såkaldt high-level konference, hvor beslutningstagere fra den politiske verden og erhvervslivet samles for at identificere både trusler og muligheder for en bæredygtig udvikling i Arktis med det udgangspunkt, at den erhvervsmæssige udvikling i Arktis skal styrkes. Programmet findes på udenrigsministeriets hjemmeside, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig via mail.

Forsvaret rydder op

Containere destrueres

Forsvaret har nu påbegyndt oprydningen i Grønnedal.
Foto: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Siden oktober har forsvaret været i gang med at fjerne affald og bygninger i Kangillinguit - Grønnedal - der har stået tom, siden Arktisk Kommando blev oprettet for fem år siden.

Det sker, efter at formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen tidligere på året blev enige om, at der skal ryddes op på den gamle flådestation. Arbejdet bliver varetaget af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsei samarbejde med entreprenørfirmaet Danstruct A/S.

Som det første fjernes nu en stor mængde ikke-farligt affald, som ved Forsvarets fraflytning i 2012 blev oplagt i to bygninger. Ligeledes fjernes 14 containere med jern- og metalskrot og brændbart affald, hvor også selve containerne destrueres, da de ikke længere må anvendes til oversøisk transport.

Jernaffald sendes til Aalborg, og det øvrige affald behandles på Nuuks affaldscenter. Arbejdet forventes afsluttet i december 2017. Samtidig samarbejder Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarsministeriet om en plan for fjernelse af bygninger, der ikke længere skal anvendes.

9. november 2017

Ny erhvervskonsulent

Trækker på egne erfaringer

Iværksætteren Allan Chemnitz bliver
 erhvervskonsulent. Foto: Christian Klindt Sølbeck
Det grønlandske erhvervsudviklingsselskab Greenland Business ansætter Allan Chemnitz som erhvervskonsulent til at hjælpe iværksættere med at starte og udvikle nye virksomheder i Grønland.

Posten som erhvervskonsulent bliver derfor besat med en erfaren iværksætter. Allan Chemnitz startede selv fødevarevirksomheden Greenland Food og vil især bringe sin kompetence inden for produktudvikling og innovation i spil:

- Jeg glæder mig til at bidrage med mine egne oplevelser, siger Allan Chemnitz

- Vi startede Greenland Food på en ide om nem og lækker seafood, baseret på grønlandske råvarer. Oprindeligt fokuserede vi på udvikling af salg og distribution, men undervejs lærte vi, at vores virkelige styrke lå i produktudvikling. Vi flyttede virksomheden nærmere på råvarerne, og det viste sig at være den rigtige vej. Man skal løbende være villig til at stille spørgsmål ved sin forretningsmodel og tilpasse den, fortæller han.

Allan Chemnitz skal indgå i Greenland Business’ team af erhvervsrådgivere, som både arbejder direkte med virksomheder og iværksættere og samarbejder andre aktører inden for erhvervsudvikling, iværksætteri og eksport.

Rubiner for millioner

Rubinsalget i gang inden nytår

Grønlandske rubiner. Foto: TNG
Greenland Ruby - et norskejet selskab, der har overtaget rubinminen ved Qaqortarsuatsiaat efter True North Gems Greenland- regner med at komme i gang med salget af de første rubiner inden nytår, fortæller koncernchef i LNS, der ejer selskabet, Frode Nielsen, til High North News.

- Vi har fået gode tilbagemeldinger på produkterne, og vi vil gøre vore  rubiner til noget helt unikt og eksklusivt, siger koncernsjefen.

- Det handler om branding. Vi vil pointere det spektakulære i ædelstene fra “top of the World”, og ikke mindst at de er produceret i tråd med de højeste etiske og sociale standarder. I Asien er der mange, som opfatter Arktis som meget eksotisk.

LNS-chefen ønsker ikke at nævne tal til High North News, men afslører alligevel, at man regner med en omsætning på 200 til 300 millioner i 2018 og et beløb i samme størrelse også de følgende år, men det afhænger meget af markedet, understreges det.

På vej mod en fødevareklynge

Ønsker om øget fødevareeksport

Grønlandske agurker fra Upernaviarsuk.
Grønland er godt i gang med at få en fødevareklynge. Det blev resultatet efter en workshop i slutningen af af oktober, hvor en lang række interesserede fra både det etablerede erhvervsliv, iværksættere og forskere mødtes for at diskutere udviklingen af den grønlandske fødevaresektor.

Folkene bag klyngen drømmer om, at Grønland om ti år har en øget eksport af vand, fisk og tang. Desuden er det visionen, at Grønland har et bæredygtigt landbrugserhverv, og at der er udviklet en stærk kobling mellem fødevareproduktionen og turismen.

-  Der er udviklet en stærk kobling mellem madtraditioner/forskning/gastroturisme (‘formidling’ og kommercialisering af oprindelig grønlandsk viden om mad og ernæring….), som det hedder i referatet af klyngeworkshoppen.

Klyngen har også planer om at udvikle produktionen af såkaldt convenience food, så der er skabt nemt tilgængelig hverdagsmad med udgangspunkt i sunde grønlandske kvalitets-råvarer.

Målet skal skabes gennem blandt andet et eksperimentielt køkken - et såkaldt innolab - i Nuuk, ligesom iværksætter-tankegangen skal styrkes. det er også planen at etablere en fælles kommunikationskanal, hvor de grønlandske produkter kan markedsføres.

Det er blevet besluttet at nedsætte fire arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med klyngeplanen. Desuden er der nedsat en koordineringsgruppe med repræsentanter for Sermersooq Business Council, Greenland Perspective og Royal Greenland.

Bag klyngeworkshoppen stod Sermersooq Business Council. Klyngeworkshoppen er et resultat af konferencen ”The Greenland Label – Quality Food from the Arctic”, som foregik på Grønlands Universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik, i marts. Konferencen blev til på initiativ af Arctic Business Network.

7. november 2017

Norge inviterer til konference

Invitation til ABN-medlemmerne

Arctic Frontiers er et af de væsentligste arktisk mødesteder.
Norge har i en årrække søgt øget indflydelse i Arktis. Et af værktøjerne er den årlige konference Arctic Frontiers, der finder sted i Tromsø - og nu kan man opleve en flig af Arctic Frontiers i Danmark...

Nu inviterer den norske ambassade i København i samarbejde med Arctic Frontiers til en konference med titlen: "Norge og Danmark - samarbeid for kunnskabsstyrt utvikling i Arktis".

Konferencen har Martin Breum som moderator og finder sted på den norske ambassade, Veleursvej 6 i Hellerup den 28. november kl. 9.00 til 12.30.

Blandt oplægsholderne er Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør Hanne Eskjær, Niels Christian Wang fra Forsvarsakademiet, professor Minik Rosing, der alle suppleres af tilsvarende norske kapaciteter.

Medlemmerne af Arctic Business Network er inviteret. Nærmere oplysninger hos redaktør Jesper Hansen ( Se e-mail til højre)

Protest gav mersalg

Ungdommen kunne lide "det forbudte rum"

Afskærmning øger interessen for vin og
spiritus, mener detailhandelen i Grønland.
I fredags valgte Pisiffik sammen med Brugseni at afskærme vinafdelingerne i Pisiffik Nuuk Center og Brugseni i Nuuk centrum. Status på denne dag er ifølge Heine Stilling Jensen, indkøbsdirektør i Pisiffik, at der var vækst i omsætningen i salget af alkohol.

- At afskærmning ikke reducerer alkoholsalget, kendes fra andre lande. Kunderne fik oplevelse af en vinbutik, brugte mere tid bag afskærmningen, end de normalt gør i vinafdelingen, og købte mere. Der var ligeledes væsentligt flere unge mennesker i afdelingen end normalt, da de syntes, at det var spændende at komme ind i det forbudte rum, lyder det fra indkøbsdirektøren.

- Desværre syntes Pisiffiks medarbejdere ikke, at dagen var lige så sjov, da de følte sig lukket inde. I mindre butikker, hvor vinafdelingen kun er på få kvadratmeter, vil denne følelse være stærkere, fortsætter Stilling Jensen, der dog ikke har de store forhåbninger om, at protestdemonstrationen vil påvirke politikerne:

-  At eventen ikke påvirker naalakkersuisoq er ingen overraskelse. Mange af høringssvarene påvirkede heller ikke departementet, ligesom der ikke er kommet noget ud af tilbud om dialog og samarbejde.

Heine Stilling Jensen understreger, at Pisiffik gerne vil være med til at løse et samfundsproblem som misbrug. Men på et grundigt analyse grundlag, hvor fakta og analyser identificerer, hvor der skal sættes ind. Det fremsatte lovforslag er et quick fix baseret på følelser, men med store omkostninger. Ikke bare for detailbranchen, men for Grønlands langsigtede økonomiske vækst.

- Vi er ikke bekymret for vores omsætning i forbindelse med loven. Men vi stiller os tvivlende overfor, at den fremsatte alkohollov vil hjælpe, når der ikke findes dokumentation for at disse tiltag har hjulpet andre steder. Til gengæld behøver vi blot at se til Island for at se, hvad der kan virke.

Islandsk forskning viser, at unge drikker eller misbruger grundet stress i skole og hjem. Island har derfor arbejdet målrettet arbejdet på at fjerne denne stress ved at give alternativer til misbrug. Det er længe bevist, at skræk og advarsler ikke virker, og i stedet har Island skabt rammerne for alternativer som fritidsaktiviteter, tid med forældre og en velfungerende skole som arbejder tæt sammen med myndighederne, oplyser Pisiffik i en pressemeddelelse.

Nyt færøsk havforskningsskib

Også Grønland har brug for nyt skib

Færøerne investerer stort i hav- og
fiskeriforskning. Foto: Wikipedia
Det færøske fiskeri- og havforsknings institut Havstovan får nyt havforskningsskib i 2020. Nybygningen til godt 215 millioner kroner bygges af MEST Shipyard, der har faciliteter flere steder på Færøerne. Det nye skib skal afløse Havstovans nuværende forskningsfartøj, Magnus Heinason, fra 1978, meddeler Søfart.

Dermed melder Færøerne sig ind i den række af lande, der i øjeblikket investerer stort i arktisk havforskning. I Norge er de ved at lægge sidste hånd på landets nye forskningsskib, Kronprins Haakon, til en byggesum på 1,4 milliard norske kroner, og Australien er godt i gang med en forskningsisbryder til 1,9 milliarder australdollars. U.S. Coast Guard forventer at påbegynde byggeriet af fem isbrydere, der både skal bruges til at hævde territorium og forskning i 2019.

Også Grønland ønsker et nyt forskningsskib. For nyligt oplyste direktøren i Grønlands Naturinstitut Klaus Nygaard til Sermitsiaq.AG, at instituttets 30 år gamle skib, Pâmiut, er klar til at gå på pension.

- Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi får finansieret et nyt skib. Det bliver næppe via fonde, men der er flere andre muligheder, som vi nu skal have lavet en økonomisk redegørelse for, sagde Klaus Nygaard til Sermitsiaq.AG.

Støtte til ny vej

Infrastrukturudviklingen er gået i stå i Qeqqata Kommunia

Qeqqata Kommunia drømmer om et ATV-spor
eller grusvej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq
.
Qeqqata kommunalbestyrelse finder det dybt bekymrende, at infrastrukturudviklingen er gået i stå i Qeqqata Kommunia. Udviklingen af erhvervslivet bremses, og turistaktører kan ikke få igangsat deres udviklingsplaner, mener kommunen, og derfor har borgmester Malik Berthelsen rykket Naalakkersuisut for en afklaring:

 - Der skal findes en afklaring på Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), så anlæggelse af vej mellem Kangerlussuaq og Kangerluarsuk Tulleq kan finde sted til sommer, uden at det blokerer for det fortsatte arbejde med at finde en løsning for passagen gennem Sisimiut vandspærrezone og dermed strækningen mellem Kangerluarsuk Tulleq og Sisimiut, hedder det i henvendelsen.

I Arctic Circle Business (erhvervsrådet for Qeqqata) er formand Jens Christian Eldevig klar med støtte til borgmesteren:

- Naturvejen vil ikke kun være gavn for erhvervslivet men også for den lokale befolkning, der kan benytte vejen for at komme sikkert og nemt ind i baglandet. Vi håber derfor, at partierne i Inatsisartut og Naalakkersuisut vil være med til at løfte Qeqqata Kommunia's ambitioner om at skabe bæredygtig udvikling som fremmer turismen samt styrker erhvervslivets muligheder for yderligere vækst, hedder det i erhvervsrådets støttebrev, der fortsætter:

"Derfor vil erhvervsrådet, der har 80 medlemsvirksomheder bag sig, gerne bakke op om borgmesterens krav om at Naalakkersuisut udviser reel engagement i forbindelse med realisering af naturvejen. Det vil bestemt hænge sammen med Naalakkersuisuts mål om en balanceret udvikling, så også Qeqqata Kommunia kan videreudvikle regionen til gavn for den økonomiske udvikling.

Med den kommende Aasivissuit - Nipisats UNESCO optagelse forventer vi her i regionen at opleve en stig-ning af turistbesøg. Destination Arctic Circle vil derfor være klar til at tiltrække turister på baggrund af kom-binerede natur- og kulturtilbud som hundeslæde, outfitting, vandring, sejlture, lystfiskeri, trofæjagt og meget mere.

Det er en kendsgerning at Qeqqata Kommunia og i særdeleshed Kangerlussuaq er Grønlands 2. mest besøgte destination med et stigende antal turister. Der ligger uanede muligheder for at udnytte naturen bedre end før."

3. november 2017

Julehilsen fra Aalborg

DR's julehilsen til Grønland sendes igen i år fra Musikkens Hus i Aalborg

Musikkens Hus i Aalborg danner atter
rammen om Julehilsen til Grønland.
Timm Vladimir og Maria Motzfeldt er værter, og Musikkens Hus danner rammen, når DR igen i år sender ’Julehilsen til Grønland’ fra Aalborg.

Optagelserne finder sted onsdag den 6. december i Musikkens Hus på Aalborgs havnefront.

I 2017 er det præcis 85 år siden, at DR sendte julehilsner nordpå for første gang – først på radio fra 1932, og siden 1983 også på TV.

- Julehilsner til Grønland er et af DRs ældste programmer, og jeg ved, at det for rigtig mange mennesker er blevet en vigtig tradition. Jeg er glad for, at vi igen i år skaber programmet med samarbejdspartnere i Aalborg, og jeg glæder mig til at opleve den følelse af fællesskab og fest, som jo stråler ud af netop ’Julehilsner til Grønland’, siger DRs kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen.

Administrerende direktør i Musikkens Hus Lasse Rich Henningsen er glad for igen i år at lægge lokaler til julefesten:

- Julehilsner til Grønland i 2016 er en af de bedste og flotteste TV-produktioner, der er lavet i Musikkens Hus. Derfor har vi lagt os i selen for at kunne gentage værtskabet her i 2017, siger han.

Musikkens Hus i Aalborg kan også allerede nu en måned før optagelserne melde totalt udsolgt til det traditionsrige arrangement, men det er muligt at komme på venteliste til optagelserne. Det kan ske med dette link.

Protest mod spritlov

Detailhandelen demonstrerer fredag

Politikerne i Grønland ønsker
at stramme spirituslovgivningen.
Bølgerne går højt i Grønland, hvor man i øjeblikket diskuterer en ny og strammere alkohol-lovgivning, der blandt andet vil begrænse markedsføringen af alkohol.

Derfor har Brugseni og Pissifik besluttet, at fredag den 3. november 2017 kan kunderne kun købe alkohol inden for et afskærmet områdefor at vise, hvordan det bliver i fremtiden, hvis den nye alkohollov godkendes i Inatsisartut.

- Vi håber at Inatsisartut dropper lovforslaget ved 2. behandlingen mandag den 6. november, og i stedet går i dialog og samarbejde på tværs af brancher, organisationer og myndigheder, så alkoholmisbrug kan reduceres, siger marketings- og indkøbsdirektør i Pisiffik, Heine Stilling Jensen og salgschef i Brugseni, Jes Nyborg.

Hvis alkoholloven vedtages i sin nuværende form vil alle detailkæder i Grønland fra 1. marts 2018 være tvunget til selv at skulle betale de ombygninger og afskærmninger, der kræves i butikkerne.

- Regningen for dette vil blive lagt oveni prisen på øvrige varer. Dertil kommer øgede personaleomkostninger, da afskærmede områder vil kræve konstant bemanding for at undgå tyveri, siger Heine Stilling Jensen og Jes Nyborg.

Alkoholloven kan også få store konsekvenser for detailkædernes mulighed for at ansætte unge under 18 år i en fast stilling, et studiejob eller i en læreplads. Det vil betyde større ungdomsarbejdsløshed og færre lærlinge i denne aldersgruppe. En aldersgruppe, som er vigtigt at få i gang, og motivere til at tage en uddannelse eller få fast job. Mange unge bruger detailbranchen til at få erfaring og den første kontakt med arbejdsmarkedet, og efter nogle år starter de uddannelse. Denne mulighed vil ikke eksistere i samme omfang.

- Vi vil meget gerne i dialog med politikerne og vi deltager også gerne aktivt i forebyggelsesarbejdet, slutter Heine Stilling Jensen og Jes Nyborg. Pisiffik og Brugseni viser deres protest ved at afskærme vinafdelingerne på fredag i Brugseni Nuuk centrum og Pisiffik Nuuk, og kunderne vil kun kunne købe alkohol inden for afskærmningen.

I perioden 1979 til 1982 var der spiritusrationering i Grønland. Da rationeringen ophørte, steg salget af alkohol eksplosivt, men er siden dalet jævnt, så niveauet nu ligger langt under det danske spiritusforbrug. Den udvikling er sket, selv om lovgivningen løbende er blevet lettet med blandt andet længere åbningstider. På trods af den positive udvikling har Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain, ønsket at stramme lovgivningen. Det vil i følge Pisiffik og Brugseni have en række konsekvenser:

- Al alkohol sælges kun fra afskærmet område, det gælder både vin, øl og spiritus
- Længere kassekøer – kun én kasse åben for alkoholsalg
- Ingen markedsføring af alkohol i tilbudsaviser, da annoncering i det offentlige rum er forbudt
- Stigende detailpriser, da flere omkostninger til ombygning af butikker og fast personale i det afskærmede område

2. november 2017

SBC får ny direktør

Ulla Lynges afløser fundet

Rune Krogh Fridorff-Hansen er ny direktør i SBC.
Sermersooq Business Council har med virkning fra den 1. december ansat Rune Krogh Fridorff-Hansen. Han kommer fra en stilling som landedirektør i den internationale it-virksomhed EG A/S. Med sig bringer han flere end 15 års erfaring med ledelse, forretningsudvikling, IT og iværksætteri i Grønland, oplyser SBC i en pressemeddelelse.

Den nye direktør er opvokset i Grønland, uddannet i Danmark og har boet de sidste 15 år i Nuuk.

Rune Krogh Fridorff-Hansen overtager direktørposten efter Ulla Lynge, som har arbejdet målrettet med at udvikle Sermersooq Business Council fra en nystartet organisation til etableret erhvervsudviklingsinstitution.

- Min passion er at skabe resultatorienteret udvikling og ikke mindst vækst. Jeg glæder mig til at bringe min erfaring med forretningsudvikling i Grønland i spil og være med til at underbygge nye vækstmuligheder i Kommuneqarfik Sermersooq, fortæller Rune Krogh Fridorff-Hansen.

Ny hjemmeside

Hvad betyder klimaændringerne for Grønland?

Klimaforandringerne giver nye muligheder for landbrug
 og skovbrug i Grønland, fortæller ny hjemmeside.
Det grønlandske departement for Natur og Miljø lancerede 1. november en opdateret, moderniseret og mere brugervenlig version af portalen ”Climate Greenland” på grønlandsk, dansk og engelsk.

Klimaportalen giver et overblik over de områder, hvor landet berøres af et forandret klima. Ligesom man kan følge, hvad forskellige sektorer gør for at tilpasse sig forandringerne.

Portalen består af fire indgangsveje: borger, kommune, erhverv, undervisning. Herudover findes information om fremtidsscenarier for klimaet i Grønland, faktuelle oplysninger om Grønlands udledning af drivhusgasser og Grønlands internationale klimasamarbejde.

Man kan blandt andet læse, at vandstanden omkring Grønland i fremtiden forventes at falde selvom den globalt set vil stige. Det betyder, at Grønland bliver større, mens nogle stillehavsøer vil forsvinde.
Endvidere indeholder klimaportalen kontaktoplysninger til relevante personer og organisationer og andre relevante klimarelaterede hjemmesider.

Læs mere på Climate Greenland.

Grønland bejler til Kina

Officielt besøg i Kina

Naalakkersuisoq Hans Enoksen ser gerne
kinesisk deltagelse, når de nye grønlandske
 lufthavne skal bygges.
En større grønlandsk delegation er i øjeblikket i Kina for at øge interessen for investeringer i Grønland. Delegationen har en god del af Naalakkersuisut i spidsen: Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Hans Enoksen, Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Karl Kristian Kruse og Naalakkersuisoq Múte B. Egede.

Delegationen har blandt andet sammen med Kalaallit Airports holdt møder med med en række kinesiske entreprenørselskaber og banker, blandt andet de kinesiske entreprenørselskaber China Communications Construction Company Ltd. (CCCC) og Beijing Construction Engineering Group (BCEG). Begge selskaber har stor erfaring med anlæg af lufthavnsprojekter og er blandt de største entreprenørselskaber ikke kun i Kina, men på verdensplan. Her blev de grønlandske lufthavnsprojekter i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq drøftet, med henblik på muligheden for de kinesiske virksomheder til at byde ind på anlægsarbejdet, som forventes udbudt i første halvdel af 2018.

Desuden mødtes delegationen med den kinesiske eksport-import bank (EXIM), hvor en mulig kinesisk deltagelse i finansieringen af lufthavnsprojekterne blev drøftet.

Efter møderne sagde Hans Enoksen blandt andet:

- Jeg er særdeles glad for de positive tilbagemeldinger på møderne, og det er mit håb, at vi modtager konkurrencedygtige bud i forbindelse med gennemførelsen af de kommende licitationer. Målet er at nedbringe anlægs- og finansieringsomkostninger mest muligt.

Søndag var delegationen vært for en såkaldt Greenland Day på den danske ambassade i Beijing. I en fyldt sal præsenterede Grønlands Selvstyre, Kalaallit Airports A/S, Nukissiorfiit, Airgreenland, Visit Greenland og Albatros Travel (Kina) de grønlandske projekter og potentialer indenfor blandt andet erhvervsområdet, lufthavne, vandkraft, turisme, rubiner, drikkevand i Grønland.

På turismeområdet blev der meldt om stor interesse for Grønland, og det forventes, at væksten fortsætter i de kommende år.

Grønlandsdagen blev afsluttet med en præsentation fra Great Greenland og en modeopvisning med fremvisning af eksklusive sælskindspelse. Polar Seafood sørgede for, at alle de kinesiske gæster kunne smage en række grønlandske råvarer.

På et efterfølgende pressemøde for den kinesiske presse, blev der spurgt ind til en række af dagens temaer, herunder vandkraft, forskning, turisme samt olie- og/gasefterforskning i Grønland.

31. oktober 2017

Dansk bistand til Svalbard

Arktisk SAR-samarbejde i praksis

Et dansk Challenger-fly blev fredag sendt til
Svalbard af Arktisk Kommando for at bistå eftersøgningen
af en styrtet russisk helikopter ved Barentsburd.
En russisk helikopter af typen MI-8 forsvandt torsdag under indflyvningen til Barentsburg på Svalbard.

Helikopteren er fundet på godt 200 meter vand. Alle otte ombordværende er omkommet. Et lig er foreløbigt bjerget.

Eftersøgningen blev støttet af Arktisk Kommando i Nuuk, der fredag omdirigerede et Challenger-fly til Svalbard. Flyet deltog i eftersøgningen fredag og lørdag.

Det var dog det norske havforskningsinstituts skib, G.O Sars, der søndag fandt vraget af helikopteren tre kilometer fra helikopterbasen ved den russiske mineby Barentsburg. Rusland har sendt et eftersøgningsskib til området, ligesom man har sendt fire mand, der skal bistå den norske havarikommission med at efterforske styrtet.

Den norske statsminister Solberg har kondoleret den russiske premierminister Medvevej, det russiske folk, familie og venner til de omkomne og alle russere på Svalbard.

Kommunen giver morgenbrød

Byudvikling og hovedsstadsstruktur på dagsordenen

Sermersooq inviterer erhvervslivet
 på morgenkaffe og morgenbrød.
Kommuneqarfik Sermersooq og Sermersooq Business Council byder næste torsdag på morgenkaffe med tilhørende morgenbrød til Nuuks erhvervsliv.

Temaet for morgenmødet er blandt andet de igangværende indsatser for erhvervslivet i den grønlandske hovedstadskommune.Kommunen benytter morgenbordet til blandt andet at fortælle om byudviklingsprojektet i Siorarsiorfik samt ikke mindst den nye såkaldte hovedstruktur for Nuuk, der omfatter ikke mindre end 37 forslag til tillæg til kommuneplanen.

Det sker torsdag den 9. november kl. 8.00 - 9.00 i den lille sal i Katuaq.

"Kom, lyt, stil spørgsmål og netværk med det lokale erhvervsliv", lyder opfordringen i indbydelsen.

Kommuniqarfik Sermersooqs nye hovedstruktur for Nuuk kan læses her.

Fra Danmark til Grønland

Mittarfeqarfiit lukker i Danmark

Mittarfeqarfiit driver de grønlandske lufthavne.
Blandt andre det grønlandske trafikknudepunkt
 i Kangerlussuaq.
Ledelsen i Mittarfeqarfiit har besluttet at flytte stillinger og funktioner inden for salg, marketing og indkøb til Grønland.

Indkøbsafdelingen varetages i dag af to medarbejdere i Danmark, salgsafdelingen har en udviklingschef bosiddende i Danmark, ligesom der benyttes et eksternt marketingbureau i Danmark.

Aftalen med bureauet er opsagt til udgangen af oktober måned.

Mittarfeqarfiit understreger, at der har været fuld tillid til opgaveudførelsen og at beslutningen udelukkende skal ses som et led i strømliningen af organisationen, hvor alle andre stabsafdelinger er samlet i hovedkontoret. Medarbejderne har derfor også fået tilbudt at flytte med stillingen til Grønland, som de har takket nej til.

- Vi har i ledelsen vurderet, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at have afdelinger og medarbejdere så langt væk fra hovedkontoret. Områderne Indkøb, salg og marketing bliver for mange virksomheder håndteret i Grønland. Vi er derfor overbevist om, at det nok skal lykkes os at finde kvalificerede medarbejdere til funktionerne i Grønland, siger Marie Fleischer, adm. direktør i Mittarfeqarfiit.

 Mittarfeqarfiit meddeler, at de hjemtagne jobs bliver opslået snarest muligt.

27. oktober 2017

Kannibalisme i netværk

For mange kokke fordærver maden

"Det danske erhvervsfremmesystem er blevet et klassisk eksempel på, at ”for mange kokke fordærver maden”, og der er gået kannibalisme i klynger, innovationsnetværk, arbejdsgrupper og taskforces." Sådan skrev formanden for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge), Claus Falk, i en kronik i Nordjyske Stiftstidende den 16. oktober og lagde dermed op til en debat om netværkenes betydning i det danske erhvervsfremmesystem. Debatten er relevant også for medlemmerne af Arctic Business Network, og vi bringer derfor Claus Falks kronik her på bloggen:

Af Claus Falk

Claus Falk, direktør og formand for
 BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge).
De danske klynger skaber målbar værdi på en lang række vigtige parametre, men der er behov for en forenkling af erhvervsfremmesystemet og en mere fokuseret satsning på de klynger, der har størst potentiale.

Det danske erhvervsfremmesystem er blevet et klassisk eksempel på, at ”for mange kokke fordærver maden”, og der er gået kannibalisme i klynger, innovationsnetværk, arbejdsgrupper og taskforces.

Ifølge en konsulentrapport udarbejdet for Erhvervsministeriet er der på landsplan mere end 250 offentlige aktører involveret i erhvervsfremmesystemet. Den danske erhvervsfremmeindsats omfattede i 2016 bruttoudgifter for ca. 4,7 mia. kr. og udgjorde mere end 1.900 årsværk.

Danmark er i international kontekst en mindre størrelse, og når vi vil brande os på forskellige erhvervsområder – og det skal vi fortsat arbejde på – skal vi derfor fokusere på særlige styrkeområder, kompetencer og potentialer. I stedet for at lukke os om os selv, skal vi søge internationale samarbejder og alliancer med klynger i udlandet.

For et land af Danmarks størrelse giver det derfor heller ikke mening, at der findes et større eller mindre antal klynger inden for samme område eller inden for tæt relaterede områder. Det giver bedre mening at samle aktiviteterne og dermed skabe større kritisk masse og større international konkurrencedygtighed. Det har man fx haft succes med på energiområdet, hvor House of Energy foreløbig har samlet fem netværk og erhvervsfremmemæssige fokusområder under én paraply. Den øvelse kan med fordel gøres på andre områder også.

Der er kort og godt for mange klynger i Danmark, og når vi øjner et branchebehov eller -potentiale, er vi for hurtige til at oprette et nyt initiativ i stedet for at se på, hvordan eksisterende klynger eller netværk kan være med til at løfte opgaven. Når der er for mange aktører, der arbejder for det samme i et land af Danmarks størrelse, bliver indsatsen for afsenderorienteret i stedet for brugerorienteret. Virksomhederne, der typisk er målgruppen, bliver forvirrede over de mangeartede og forskelligartede tilbud, og det resulterer i manglende deltagelse fra målgruppen. Vi kan ikke forvente, at virksomhederne selv skal kortlægge tilbuddene og sortere i deres relevans.

Der er dog også taget indtil flere politiske skridt for at forenkle erhvervsfremmesystemet, senest fra Erhvervsministeriets side med nedsættelsen af et forenklingsudvalg i forsommeren, og Den nationale klyngestrategi fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er et skridt i den rigtige retning. Fx er man lykkedes med at nedbringe antallet af innovationsnetværk i Danmark fra 36 til 22 siden 2006.

Forstå mig ret. Der er et meget stort behov i Danmark for at bygge videre på de succesfulde klynger og netværk, der eksisterer, og for at videreudvikle på dette grundlag i samarbejde, så vi sikrer den optimale videreførsel af viden, erfaring og netværk. 

Vi skal satse på de klynger og andre initiativer, der skaber forretning og arbejdspladser ved at arbejde med og ikke mod digitaliseringen, globaliseringen og internationaliseringen af danske virksomheder. En klynge eller et erhvervsnetværk - hvad man end vælger at kalde det - skal være en positiv spiral, hvor man opbygger og udveksler viden og erfaring i netværk, der skaber forretning, som skaber mere viden og netværk, der skaber mere forretning…

Der er nemlig ingen tvivl om, at de danske klynger skaber værdi. Det er allerede fastslået i en lang række undersøgelser, bl.a. i virksomhedsanalysen 2017 fra Cluster Excellence Denmark, som bl.a. påpeger, at klynger skaber innovation, vækst, arbejdspladser og ny viden og forskning. Klyngerne skaber internationale forbindelser og faciliterer internationalt samarbejde. De formidler viden og skaber derigennem nye kompetencer.

I Aalborg Kommune har vi set en imponerende jobvækst på IKT-området sammenlignet med Aarhus og København, som også er universitets- og vidensbyer, og hos BrainsBusiness (Danmarks største IKT-klynge) vil vi da gerne tro, at vi har bidraget til den positive udvikling. En væsentlig årsag til, at vi kan fremvise målbar jobvækst i IKT-sektoren i Nordjylland, er det meget tætte samarbejde mellem videns-, forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, de offentlige organisationer, herunder erhvervsfremmeorganisationerne, og virksomhederne. Når både viden, rammer og viljen til succes er til stede, skabes der sand vækst og innovation.

Når resultaterne skabes i fællesskab mellem de tre parter i en triple helix-struktur, er det netop ikke kun vækst, der gavner virksomhederne i klyngen, men også alle mulige andre erhverv såvel som forsknings- og uddannelsesinstitutioner i området. Et stærkere erhvervsliv efterspørger nemlig de rigtige kandidater, hvilket vi bl.a. kan se blandt vores medlemsvirksomheder, der i høj grad efterspørger de specialiserede ingeniører fra bl.a. Aalborg Universitet.

Denne efterspørgsel skaber muligheder på uddannelsesinstitutionerne for at udvikle udbuddet af uddannelser såvel som for at tage mere forskning hjem i samarbejde med virksomhederne. Dette har igen en positiv afsmittende effekt på samfundet, og sådan fortsætter det.

Det er positivt, at flere og flere klynger modtager medlemsbetaling. Ikke nødvendigvis på grund af indtægten fra de forholdsvis små medlemsbetalinger, men fordi den enkelte klynge sender et signal om, at det er værd at være med. ”There’s no such thing as a free lunch” siger det hele: Et gratis tilbud er uforpligtende, og risikoen for, at det tiltrækker en masse virksomheder og konsulenter, der ikke ønsker at bidrage, er stor. BrainsBusiness var en af de første danske klynger, der indførte medlemsbetaling, og det har været en stor succes.

Det er samtidig vigtigt, at klyngerne ikke lukker sig om sig selv. Jo, vi skal tilbyde et fællesskab ud fra en række fællesnævnere, men hvem ved, hvilke fællesnævnere der er de rigtige? BrainsBusiness har etableret samarbejdet TechNordic sammen med Business Region Göteborg, der tæller 13 vestsvenske kommuner, og IKT-Norge, og vi repræsenterer tilsammen 9.000 virksomheder og 120.000 ansatte inden for IKT-erhvervet. Her er fællesnævnerne mange, men det er ikke kun danske interesser, der er i spil. Det er fællesskandinaviske interesser, og via samarbejdet kan vi blandt andet tiltrække mere arbejdskraft, mere forskning og flere investeringer. Alt sammen til gavn for både fællesskabet og den enkelte virksomhed. Kun på den måde kan klynger skabe den værdi, som de er sat i verden for at skabe. 

Ny direktør i Arktisk Råd

Velkendt ansigt i direktørstolen

Nina Buvang Vaaja er ny direktør i
Arktisk Råd. Foto: Linnea Nordstrøm 
Arktisk Råd har fået ny direktør efter islandske Magnus Johannesson, der stoppede på posten før sommerferien.

Den nye direktør bliver rådets hidtidige sekretariatschef Nina Buvang Vaaja, der efter næsten ti år på den post, nu træder et skridt frem og sætter sig i direktørstolen.

Udnævnelsen af Nina Buvang Vaaja blev annonceret onsdag morgen i Oulu, hvor Arktisk Råd i disse dage holder det første SAO-møde under det finske formandsskab.

SAO-møderne holdes fire til fem gange om året og er Arktisk Råds højeste administrative myndighed på det diplomatiske plan. De egentlige politiske beslutninger tages på ministermøderne, der holdes hvert andet år.

Finland overtog formandsposten på årets ministermøde efter USA.

Iscentralen i Narsarsuaq lukker

Fremover skal isen overvåges med satellit

Iscentralen lukker i Narsarsuaq.
Fra 1. november 2017 baseres indenskærs ismeldingen i Sydgrønland  på satellitbilleder, og den helikopterbaserede isrekognoscering fra Narsarsuaq ophører.

Den lille lufthavnsby mister dermed de sidste af de arbejdspladser, der blev oprettet efter Hans Hedtofts forlis efter en kollision med et isfjeld ved Sydgrønland i 1959.

De sidste par årtier har Istjenesten på DMI kortlagt havisen omkring Grønland ved hjælp af satellitbilleder, mens indenskærsruterne i Sydgrønland er blevet overvåget af Iscentralen i Narsarsuaq.

Isforholdene i de sydgrønlandske fjorde kan være særdeles vanskelige, da forekomsten af både gletscheris, fastis samt storis kan volde store sejladsmæssige udfordringer. De senere år er der dog opsendt flere satellitter som optager billeder i så høj en opløsning, at de er i stand til at vise isforholdene i de forskellige fjorde og løb i Sydgrønland, fortæller DMI i en pressemeddelelse.

Hidtil har Iscentralen i Narsarsuaq udsendt en opdateret indenskærs ismelding cirka 2 gange om ugen, samt vist fotos af isforholdene via Facebook og Dropbox. Istjenesten på DMI vil fra november udsende ismeldinger 2 – 3 gange ugentligt dækkende alle meldepunkter i Sydgrønland, samt vise de nyeste satellitbilleder via Facebook og Dropbox.

Følg DMI Iscentralen på Facebook.

Ungdommens hemmeligheder

Ungdoms-TV

Ny DR-serie om unge i Nuuks hemmelige liv.
Unge i Nuuk løfter sløret for nogle af deres hemmeligheder i den ny TV-serie på DR3.

Dokumentar-serien, der hedder  "Hemmeligheder fra Nuuk", har premiere på DR3 den 13. november og sendes i seks afsnit.

For åben skærm fortæller en række unge fra Nuuk om, hvilke hemmeligheder de bærer på - hemmeligheder, der i den grad har præget og som stadig på mange måder præger deres liv. Det kan handle om noget seksuelt, om stof- eller alkoholmisbrug, om overgreb og vold eller noget helt andet.

- Langt de fleste har været meget positivt indstillet overfor hele projektet, men der har da været en smule sund skepsis fra lokalsamfundet. Nu, hvor programmerne er ved at være færdige, har vi kun oplevet meget positive kommentarer fra dem, der har set det, siger seriens tilrettelægger Carolina Una Henningsen til Jyllands-Posten.

Det er Carolina Unu Henningsens håb, at det efter programmerne vil blive lidt lettere at tale om problemerne i Nuuk. Hun vil i øvrigt ikke afvise, at man sagtens kan lave en tilsvarende udsendelsesrække i en dansk by af Nuuks størrelse - for ungdommen vil altid have hemmeligheder.

Forskningssamarbejde i Arktis

Arctic Futures Symposium i Bruxelles

Forholdet mellem EU og Arktisk Råd
kommer igen på dagsordenen. Foto: EU
Igen i år tager Arctic Consensus del i planlægningen af Arctic Futures Symposium, der foregår i Bruxelles 20. november.

Konferencen, der holdes hvert år, samler en en bred gruppe af deltagere, der spænder lige fra arktiske ambassadører og repræsentanter fra den Europæiske Kommission og den grønlandske repræsentation  til virksomheder og iværksættere, som dagligt har fingeren på pulsen, fortæller Arctic Consensus på organisationens hjemmeside.

På dagsordenen til årets symposium er blandt andet forholdet mellem Arktisk Råd og EU, det fremtidige forskningssamarbejde i Arktis, bæredygtighedsdebatten og ikke mindst uddannelsesmuligheder og økonomiske muligheder for befolkningen i Arktis.

Arctic Consensus noterer blandt andet: "Særligt interessant er forskningssamarbejdet i Arktis, da der netop arbejdes for, at etablere en forsknings- og innovationshub i Nuuk, som også var et tema under Grønlandske Dage i Aalborg."

Læs mere om Arctic Futures Symposium.


24. oktober 2017

Arktisk Festival i København

Festival byder på røverhistorier med Jørn Riel

Nordatlantens Brygge er rammen om Arktisk Festival.
Den 4. og 5. november lægger Nordatlantens Brygge og nabolaget husrum til Arktisk Festival i København.

Programmet spænder bredt med aktiviteter, konkurrencer og foredrag, der omhandler klimaforandringer, rejseoplevelser, kultur, historie samt smagsoplevelser fra Nordatlanten.

Festivalen finder sted midt i København på Kongelige Grønlandske Handels Plads, der gennem godt 200 år har været centrum for Danmarks relationer til Nordatlanten. I dag lever det arktiske miljø i bedste velgående og udfolder sig i de gamle historiske pakhuse, som i dag hedder Nordatlantens Brygge og Det Arktiske Hus.Der bliver blandt andet mulighed for at høre Minik Rosing og Jørn Riel, og man kan også høre om Lauritzens navnkundige skib Nella Dan, der sank ved Antarktis i 1987 efter 125 togter til Sydpolen.

På hjemmesiden skriver arrangørerne blandt andet:

"Det bliver to dage, hvor du får mulighed for at udforske alle sider af den arktiske verden! Nogle aktiviteter vil foregå udendørs (byvandring, kajakopvisning mm.), og de øvrige arrangementer vil være fordelt mellem Det Arktiske Hus og mødelokalerne på Nordatlantens Brygge (se detaljer i programmet herunder). Arrangementet er gratis og åbent for alle så inviter familie og venner med til en spændende oplevelse."

Læs mere om Arktisk Festival.

Malik Arctica i Aarhus

Tomme containere fra Island

Malik Arctica i Aarhus Havn. Foto: Aarhus Havn.
For første gang nogensinde har et skib fra Royal Arctic Line anløbet Aarhus - og har dermed taget forskud på planerne om at gøre havnen i Aarhus til basishavn for Grønlandstrafikken.

Anløbet, der bliver betegnet som historisk på Aarhus Havns hjemmeside, havde dog ikke noget med fremtidsplanerne at gøre. Malik Arctica var i Aarhus for at losse et parti tomme containere, som var blevet lastet i Reykjavik, fortæller Søfart.

Skibet var i Reykjavik efter årets sidste rejse til Nordøstgrønland, hvor der blandt andet blev losset en helikopter. Da skibet både havde tid og plads lastede det ved samme lejlighed de tomme Eimskip-containere til Aarhus. Der er p.t. ikke er planlagt nye RAL-anløb i Aarhus.

Stor interesse for universitets-uddannelse

Unge grønlændere går efter universitetet

Mange grønlandske studerende ved
Aalborg Universitet. Foto: AaU
Interessen for Aalborg Universitet er stor blandt de grønlandske studerende. Det fortæller Arctic Education Network på netværkets hjemmeside, hvor man netop har offentliggjort en undersøgelse af de grønlandske studerende i Nordjyllands foretrukne studievalg.

Ved udgangen af september 2017, blev der registeret i alt 127 studieaktive grønlandske studerende i Nordjylland. Disse tal udgør den andel af studerende, der er tilknyttet Det Grønlandske Hus i Aalborg. Derfor kan det samlede antal af grønlandske studerende i realiteten formodes at være højere.

Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af de grønlandske studerende, er i gang med en lang videregående uddannelse, idet hele 32% er tilknyttet Aalborg Universitet. Tendensen tydeliggør endvidere, at en stor del af de grønlandske studerende er tilbøjelige til at vælge en mellemlang videregående uddannelse, da i alt 26% er tilknyttet UCN. Yderligere synes erhvervsuddannelser at være eftertragtede; hele 19% af de grønlandske studerende er under en erhvervsuddannelse i Nordjylland i 2017.

Undersøgelsen er gennemført af Arctic Education Network med tal fra Det Grønlandske Hus i Aalborg, hvor uddannelsesafdelingen yder praktisk vejledning om uddannelser og uddannelsesstøtte til grønlændere, der ønsker at påbegynde en uddannelse i Nordjylland.

23. oktober 2017

Opgør med fordommene

Lad os bygge bro af viden og dialog

- Dialogen og respekten for hinanden er vejen frem, hvis vi i Danmark skal fremme et mere nuanceret billedet af, hvad det vil sige at være grønlænder - og vi er på rette vej, mener medlem af Folketinget og valgt i Grønland Aaja Chemnitz Larsen (IA) Hun argumenterer for synspunktet i en kronik i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende. Vi bringer her kronikken i sin fulde længde...

Af Aaja Chemnitz Larsen

Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen (IA).
For nogle uger siden skrev et medlem af Københavns borgerrepræsentation et blogindlæg om socialt udsatte grønlændere. I indlægget beskrev medlemmet nogle af disse grønlændere på Christianshavns Torv, og mente at de var repræsentative for, hvordan grønlændere i Danmark generelt klarer sig i det danske samfund.

Billedet af den fulde grønlænder på Kennedy Plads i Aalborg eller Christianshavns Torv i København, bliver for mange, der ikke har andre billeder eller relationer til grønlændere, netop et klart billede af ALLE grønlændere.

Den indviede læser vil vide, at det netop ikke er det repræsentative billede af grønlændere i Danmark.

Undersøgelser viser, at det er mellem hver tyvende og hver femte grønlænder i Danmark, der kan betegnes som socialt udsat. Det er stadig et højere tal end befolkningen i Danmark generelt set. Og der er stadig et arbejde forud for at forbedre forholdene.

En anden bemærkelsesværdig episode, der illustrerer fordommene og den manglende viden i Danmark om grønlændere, stod fodboldklubben Helsingørs træner for. I euforien over den sikrede oprykning til superligaen i juni kom træneren Christian Lønstrup til at sige til en journalist, at nu skal "mine spillere skal nok være grønlænderstive". Klubben og træner Lønstrup beklagede hurtigt udtalelsen, men der blev efterfølgende indgivet en politianmeldelse på baggrund af racisme. Anmeldelsen blev dog efterfølgende trukket tilbage.

Mange af kommentarerne på mediernes kommentarfelter vedrørende Christian Lønstrups udtalelse går på, at det jo ikke var ondt ment og at personen, der indgav politianmeldelsen, må gå i meget små sko. Måske er disse eksempler set fra en dansk vinkel i petitesse-afdelingen. Men hvis det sættes ind i en større sammenhæng, så er der mange grønlændere, der opfatter udtalelserne, og den mangel på viden og forståelse, der ligger bag udtalelserne, som nedværdigende og som noget, der skal gøres op med.

Alkoholforbruget i Danmark pr. indbygger er i dag højere end i Grønland. Tidligere har dette været omvendt, men siden slutningen af 1980´erne er forbruget dalet. Der er stadig misbrugsproblemer i Grønland og for en gruppe af grønlændere, men misbruget har haft store konsekvenser i mange familier og flere og flere vælger aktivt i dag alkohol fra.

De grønlændere, der sidder på Christianshavns Torv og Kennedy Plads, stikker ud og bliver bemærket, men det er altså en relativt lille gruppe. Manglende viden og dialog gør, at vi mennesker har tendens til at putte andre mennesker i kategorier. Simpelthen for at kunne overskue verden med alle de input vi får i en nyhedsstrøm, som bliver stadig og stadig større.

Et tredje eksempel på, hvordan grønlændere beskrives i danske medier, er nyheden om at sanger/ sangskriver og skuespiller Nive Nielsen får en rolle i en kommende Ridley Scott-serie ”the Terror”. Overskriften på artiklen lyder, at en dansker har fået en stor rolle i en stor anlagt amerikansk serie.

Nive Nielsen er faktisk født og opvokset i Grønland, og artiklen er efterfølgende blevet rettet til at hun faktisk er grønlandsk. Firkantet sat op, så kan man spørge om en succesrig grønlænder kvalificerer sig til at blive opfattet som dansker?

Jeg synes vi grønlændere har meget at være stolte over og meget at bidrage med. En af de styrker, jeg ser hos grønlændere er det kreative. Mange grønlændere udtrykker sig på den ene eller anden måde – igennem musik, gennem malerkunst, gennem kunsthåndværk eller af andre kunstneriske veje. Kunsten skaber på den led et udtryk, som samler folk og som peger fremad. Kunsten skaber også glæde og forventning, og kan også tage svære samfundsemner op til debat og aftabuisere det som er svært at snakke om. Kunsten kan også bruges til at fremme forståelse i omverdenen for Grønland og grønlændere og skabe dialog. Og det er klart en af de muligheder vi bør gøre mere ved. Også ude i den store verden. Et nuanceret billede af grønlændere

Jeg er dybt optaget af, at skabe bedre vilkår for den minoritet af særligt udsatte grønlændere i Danmark. Når jeg taler om socialt udsatte grønlændere, nævner jeg altid den store gruppe af velfungerende grønlændere, der er. Det er en gruppe, som paradoksalt bliver mere usynlige i samfundet, jo mere velfungerende de er. Så er man lige som alle de andre i det danske samfund. Dette, sammenholdt med det lave vidensniveau om grønlændere og Grønland i Danmark, giver grobund for fordomme.

For nyligt afholdt Aalborg Kommune i samarbejde med Kofod Skole en konference med fokus på et nuanceret billede af grønlændere i Danmark. Kulturminister Mette Bock (LA) deltog i konferencen og støttede op i bestræbelserne på at skabe et nuanceret billede og dermed modvirke fordommene om grønlændere. Konferencen bidrog således til at italesætte at grønlændere skal ses som en ressource.

Og der er stort potentiale her. Mange grønlændere i Danmark har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. En aktiv indsats for at afhjælpe dette er en gevinst for alle. Når vi snakker om Grønland og den grønlandske kultur overfor et dansk publikum, så er det kulturforskellene som fremhæves.

Vi må dog alle huske på, at vi har meget til fælles, Grønland og Danmark imellem. Der er rigtig mange personlige relationer – rigtig mange grønlændere har danske aner, og mange danskere føler sig hjemme i Grønland. Vi har en fælles historie og vi har et rigsfællesskab, der globalt set bliver betragtet som en rollemodel for politisk selvstyre.

Dialogen og respekten for hinanden er vejen frem, hvis vi i Danmark skal fremme et mere nuanceret billedet af, hvad det vil sige at være grønlænder. Det er i den sammenhæng vigtigt, at vi grønlændere i stigende grad kommer på banen og bidrager til definitionen af grønlænderne i dag. Her har vi selv et ansvar, vi i højere grad må tage på os.

For cirka 100 år siden var der en diskussion i Grønland om, hvad det ville sige at være grønlænder. Dengang gik diskussionen på om man skulle være fanger eller om det var sproget, der var det afgørende. Konklusionen var dengang, at hvis man følte sig som grønlænder, så var man det.

I dag er diskussionen blandt grønlændere på mange måder den samme. Kriterierne er nogle andre, men det er en integreret del af samfundsudviklingen at man løbende forholder sig til, hvem man er. Faren ved at definere hvem der er grønlændere, er dog at vi ekskluderer. Det må bero på en personlig vurdering.

Netop det forhold, at vi sammen med Færøerne indgår i et fællesskab, betyder at vi alle har en pligt til vide noget om hinanden og forstå hinanden. Vi har brug for folk, som ønsker at bygge bro fremfor at brænde dem. Det sker ikke nemt eller hurtigt. Men er der noget, der kan bygge bro, er det kulturen.

Kulturen minder os om at vi alle er mennesker. At vi alle har tvivl, sorg og glæde. Det minder os om at vi måske ikke er så forskellige igen. Og der, hvor vi er forskellige, kan vi lære noget af hinanden. Kultur handler for mig om, hvordan man lever livet og om hvilke elementer, der skaber sammenhængskraft. Og vi har netop en fælles kultur, selvom grønlændere og danskere (og færinger) også er forskellige.

Aalborg Kommune er venskabskommune med Kommuneqarfik Sermersooq, som snart er verdens største kommune. For nylig blev der derfor afholdt Grønlandske dage i samarbejde mellem de to venskabskommuner. Arrangementet, der har 10 år på bagen, havde en kulturel, erhvervsmæssig og politisk vinkel, og understreger at vi har meget at give hinanden og at vi har meget at samarbejde om.

Ligeværdighed og samarbejde hører sammen, og i den her diskussion er det vigtigt at fællesskabet mellem grønlændere og danskere netop bliver på et ligeværdigt grundlag. Regeringen har igennem en årrække ydet støtte til undervisningsmateriale om rigsfællesskabet og Grønland. Igennem folkeskoler, gymnasier og generelt i samfundet kan man i langt højere grad formidle viden og forståelse til de kommende generationer. Det vil med tiden skabe forståelse og nuancere viden om grønlændere i Danmark.

Forskellige projekter, herunder Polarskolen, formidler viden om dagens Grønland på en ny og spændende måde overfor folkeskolens elever. Projektet Nukiga (på grønlandsk betyder det min styrke), som er startet af Det Grønlandske Hus i Aarhus, vil gennem forskellige tiltag bidrage til at bygge bro mellem Grønland og Danmark, og øge vidensniveauet hos den danske befolkning om grønlændere.

Vi er på rette vej, men skal vi bygge bro skal de ske på grundlag af nysgerrighed, dialog og ydmyghed.

19. oktober 2017

Råstoffer og infrastruktur

Greenland Conference '17

Greenland Conference sætter blandt andet fokus
på de kommende infrastrukturprojekter i
Grønland, som her den ny lufthavn ved Nuuk.
Så er det ved at være tid til Arctic Cluster of Raw Materials årlige Greenland Conference.
Årets konference sætterfokus på både råstofindustrien i Grønland og landets kommende store infrastrukturporojekter som blandt andet en udbygning af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

ACRM oplyser i invitationen at konferencen henvender sig til alle, der er interesseret i at drive forretning i Grønland, og at konferencen på rig lejlighed til at netværke med "policy makers", potentielle investorer og entreprenører og iværksættere. - Der er store forretningsmuligheder forude, lyder det.

Konferencen byder på indlæg af en lang række centrale beslutningstagere, blandt andre DI-direktør Karsten Dybvad, Naalakkersuisoq Múte Bourup Egede, Martin Sandy Shalmi fra Greenland Exploration Services, John Rasmussen fra Sikuki Nuuk Harbour samt Jóhannus Egholm Hansen, der er formand for Kalaallit AirPorts.

Man kan læse mere om konferencen på DI's hjemmeside.

Arctic Cluster of Raw Materials har et tæt samarbejde med Arctic Business Network. Samarbejdet blev formaliseret i foråret, hvor man indgik en samarbejdsaftale. ACRM har godt 40 medlemmer, og ABN har cirka 100 medlemmer.

Nye kommuner i Grønland

Kommunalreform vers 2.0

De to nye kommuners våbenskjolde.
En folkeafstemning i forbindelse med forårets kommunalvalg i Grønlands nordligste kommune, Qasuitsup Kommunia, medførte, at kommunen skal deles i to.

Det betyder, at Qasuitsup, der hidtil har været verdens største kommune på 660.000 km2 fra årskiftet lukker og slukker. Fremover hedder det Avannaata Kommunia (Den nordlige kommune) og Kommune Qeqertalik (Kommunen med de mange øer).

Avannaata Kommunia består fremover af de følgende tidligere kommuner, der blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2009: Qaanaaq Kommune, Upernavik Kommune, Uummannaq Kommune og Ilulissat Kommune.

Avannaata Kommunia får hovedsæde i Ilulissat. Borgmester bliver Palle Jeremiassen (S), og ny kommunaldirektør bliver Sivso Dorph, der hidtil har bestridt posten som direktør for forvaltningen for skoler, kultur og fritidi Qasuitsup Kommunia.

Kommune Qeqertalik består fremover af de følgende tidligere kommuner, der blev nedlagt pr. 1. januar 2009: Qeqertarsuaq Kommune, Qasigiannguit Kommune, Aasiaat Kommune og Kangaatsiaq Kommune. Kommune Qeqertalik får hovedsæde i Aasiaat. Borgmester bliver Ane Hansen (IA).

Bedre internet i Diskobugten

Søkabelprojekt nærmer sig afslutningen

Nu lysner det for internettet i Disko-bugten.
Det grønlandske teleselskab Tele-Post går i gang med sidste del af arbejdet på søkabelforlængelsen til Nordgrønland. Den nordlige del af det store anlægsprojekt blev sidste søndag færdigt i Aasiaat, og projektet kaldet Greenland Connect North går nu ind i sin afsluttende fase.

De næste uger skal Tele-Post blandt andet køre tekniske tests og koble forskellige dele af søkablet sammen ved Nuuk.

 - Nu har vi lagt en motorvej for datatrafik ved mundingen af Diskobugten, siger administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

- Søkablet vil sammen med den længere og stærkere radiokæde muliggøre helt nye hastigheder på nettet. Vi går en spændende tid i møde, frem mod december hvor nye produkter lanceres, slutter direktøren.