19. december 2015

God jul

Det gode samarbejde 

Julehilsen fra formanden i
Arctic Business Network, Poul Hededal.
2015 har været et godt år for ABN. Vi har medvind i et erhvervspolitisk klima, hvor det gang på gang er blevet understreget, at samarbejde over Atlanten er vejen frem – det samarbejde som vi finder så væsentligt, og som er hele DNA’et i vores netværk.

2015 bød på nye muligheder for samarbejde mellem grønlandsk og dansk erhvervsliv, som det også blev anbefalet i en rapport fra Naalakkersuisut og Vækstministeriet i begyndelsen af året – og som blandt andet er blevet udmøntet i, at Vækstfonden har fået mulighed for bidrage til grønlandske projekter.

Kompetenceudviklingen og uddannelse er fortsat en stor udfordring, men alligevel var det en optimistisk formand for Grønlands Erhverv, der gæstede ABN på årets sidste møde. Brian Buus Petersen kunne berette om et grønlandsk erhvervsliv, hvor der er optimisme og tro på fremtiden.Fiskepriserne er stigende og der er igen kommet gang i økonomien. Også råstofsektoren er på vej med spændende projekter, så grundlaget for fortsat udvikling i Grønland er til stede.

I ABN er vi en del af den udvikling – og vi bidrager gerne. I det kommende år byder vi blandt andet på en konference om den arktiske byggeskik, hvor vi sammen med de store producenter vil se på materialer og metoder i fremtidens grønlandske byggeri – og vi planlægger også et forøget fokus på den grønlandske fødevareindustri.

Jeg ser frem til 2016 som et år, hvor Arctic Business Network endnu en gang vil præge det transatlantiske erhvervssamarbejde – og jeg glæder mig. Med disse ord vil jeg ønske alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Poul Hededal

Red. anm.: Også redaktøren holder juleferie. Bloggen er tilbage igen 4. januar 2016. Glædelig jul og godt nytår til alle.

Julehilsen til Grønland

DR sender julehilsen for 83. gang

Når der er Julehilsen til Grønland, er det tilladt
 at vinke til kameraet. Den slags er normalt ellers
 ikke velset ved TV-shows.
For mange i det grønlandsk-danske miljø er det ikke rigtig jul, før man har set Danmarks Radios julehilsen til Grønland og måske snøftet lidt til den grønlandske julesalme Guuterput, der altid slutter programmet.

Programmet er det ældste program i Danmarks Radio - og det bliver i år sendt for 83. gang. Det sker sidste søndag i advent klokken 20 på DR1.

Programmet, hvor indslag fra Grønland og Danmark veksler mellem hinanden i et stort show, blev optaget fredag aften. Det skete på musikkonservatoriet i København, der holder til i det tidligere Radiohus - og det var koncertsalen i det gamle hus, der endnu en gang lagde scene til julehilsenen.

Peter Geisling prøver at aflure
trommedansens hemmelighed.
Som noget nyt linkede DR også til Odense og Aalborg, hvor der bor mange mennesker med tilknytning til Grønland, og i de to danske byer samledes folk for at overvære showet på storskærm - og måske være den heldige, der kommer igennem med en hilsen til de kære i Grønland, når programmet vises i sin endelige form søndag.

I Aalborg foregik det i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, hvor begivenheden samlede 400 deltagere til en kæmpemæssig kaffe-mik under ledelse af DR-lægen, nakorsaq Peter Qvortrup Geisling. Inden showet var der underholdning med blandt andet trommedanseren Pouline Lumholdt, Ivalu Judithelu og Ikinngutigiit-koret.

Nakorsaq Peter Geisling sammen med medlemmer af Ikinngtigiit-koret.
Pouline Lumholdt jublede, da hun så sønnen Mads
 Lumholdt på storskærmen som dirigent for Avaat-koret.
Den grønlanske duo Ivalu Judithelu var sammen med Ikinngutigiit-koret
de nordjyske bidrag til kaffemikken i Europahallen
.

Turen går til Grønland

Rejsebureau satser på oplysning

Grønland er det ultimative rejsemål.
For mange mennesker er Grønland den ultimative rejsedrøm, men mange er også lidt usikre på, hvordan man kommer til verdens største ø, hvilken årstid der er den bedste, hvor man kan overnatte og mange andre lavpraktiske spørgsmål, når drømmen skal realiseres.

Det gør Grønlands Rejsebureau nu noget ved. Rejsebureauet, der betegner sig selv som verdens største med speciale i Grønland, har netop udgivet en pdf-guide spækket med oplysninger til den videbegærlige turist.

I guiden får man blandt andet svar på, hvordan man kommer rundt i Grønland og hvilke oplevelser, der er de mest populøre.

Grønlands Rejsebureau
 satser på oplysning.
Den nye guide er mere oplysningen end salg, og det er der en god forklaring på:

- Vi prøver at imødekomme markedets behov for reel oplysning om grønland. Når først folk har besluttet sig for at tage til Grønland, skal de nok spørge os om et godt tilbud, fortæller marketingchef Lise Gram Eriksen om baggrunden for det nye tiltag.

- Vi giver kunderne mulighed for stille og roligt at blive lidt klogere på Grønland, der for nylig er blevet kåret til verdens mest spændende rejsemål, siger marketingchefen.

Guiden er udgivet på dansk, tysk og engelsk. Læs Introduktion til Grønland - sådan gør du din drømmerejse til virkelighed.

Grønlands Rejsebureau er medlem af Arctic Business Network.

Isen driller

Store forsyningsprobler på Vestkysten

Isbrydning i Sydgrønland. Foto: Forsvaret.dk
Samtidig med at danskerne godt kan opgive enhver drøm om en hvid jul, er det i øjeblikket koldere end i mange år ved Grønland.

Inde i de sydgrønlandske fjorde er isen nu så tyk, at forsvaret må hjælpe med isbrydning. De sydgrønlandske fåreholdere er i forvejen hårdt ramt af sommerens tørke, som gav et meget dårligt høslet - og nu er der problemer med at få tørkehjælpen i form af importeret foder frem til fåreholderstederne.

Skibene der skal stå for transporten kan ikke selv bryde isen, der nogle steder nærmer sig de 40 cm. Men det kan inspektionsfartøjet Knud Rasmussen, og derfor gennemførte skibet og besætningen på 19 mand og fire kadetter i midten af december en større isbrydningsoperation for at hjælpe selvstyret og fåreholderne.

Knud Rasmussen brød is for bygdeserviceskibet Adolf Jensen, som igen trak prammen Atitooq, der havde foderet om bord.

 -Sidst vi var inde i Tunugdliafikfjorden var isen omkring 35 cm tyk. Det er ikke noget problem for Knud Rasmussen, der kan bryde op til 80 cm tyk is. Men det gør det vanskeligt at manøvrere, og det gør det ekstra vanskeligt, når man også har to andre skibe med, som man også skal tage hensyn til, forklarer orlogskaptajn Lars Povl Jensen, der er chef på Knud Rasmussen.

Knud Rasmussens tur ind til fåreholderne i Tunugdliafikfjorden endte med at tage det meste af tre døgn. Det var det, der var sat af til opgaven. Men operationen blev noget mere omfattende og kompliceret, end Lars Povl Jensen havde regnet med. For undervejs på turen måtte Knud Rasmussen blandt andet tage begge de grønlandske skibe på slæb, slippe dem igen for selv at kunne klare isen og sætte leveringen af hø på pause, fordi et tredje skib havde behov for assistance.

-Det er sjældent, at det har et omfang, som her. Men det er en opgave, der ligger i den portefølje af opgaver, som Arktisk Kommando har, og når noget skal gøres, skal det gøres, siger Lars Povl Jensen.

Se video fra isbrydningsaktionen nedenfor.

Også i Nordgrønland driller isen. Royal Arctic Line har stoppet for sejlads i den nordlige del af Vestkysten på grund af tiltagende havis. Royal Arctic Line har besejlingspligten/ansvaret i Grønland, og derfor kan KNI A/S ikke gøre andet end at bruge de muligheder Royal Arctic Line sætter op til forsyning. Situationen tilspidses yderligere af at gods har hobet sig op gennem længere tid i Aasiaat, dels på grund af mange fuldbookede skibe ud af Aalborg og ophobning af gods i Aasiaat.

Det giver problemer for bygdeforsyningen, hvor flere af de nordgrønlandske bygder endnu ikke har fået deres vinterforsyninger.

- Situationen kan blive kritisk - og vi gør, hvad vi kan for afhjælpe problemerne, siger indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen fra KNI.

- Vi forventer, at Royal Arctic Line gør hvad der er i deres magt og afsøger mulige alternativer, så vi kan få varerne ud til bestemmelsesstedet.


Vinterforsyningen – forsyningen af varer til islægsområder - er bestilt til de skibe som i Royal Arctic Line A/S´ fartplan er angivet som ”sikre” skibe, og fordelt over flere anløb, afhængig af varens art og holdbarhed. Da fødevarer og friskvarer er de mest datofølsomme bestilles disse til levering med næstsidste og sidste skib.

16. december 2015

Nødløsning i Tasiilaq

Panik efter lukketid...

Tasiilaq er hårdt ramt af entreprenør-konkurs.
Østgrønlands største by, Tasiilaq, er lammet, efter at byens eneste entreprenør, firmaet Viking Greenland, gik konkurs tidligere på efteråret.

Det har gjort det svært at få gennemført nødvendige arbejder inden vinteren og ikke mindst reparationerne efter den orkan, som ramte byen for et par uger siden. Tasiilaq står efterladt i en situation, hvor byens nye daginstitution og 10 boliger med tilhørende kloakering mangler at blive færdiggjort.

Det har tvunget Kommuneqarfik Sermersooq til at overtage det konkursramte entreprenørfirma med virkning fra torsdag. Den hurtige overtagelse fra konkursboet skal sikre, at det nødvendige udstyr forbliver i Tasiilaq. 

Kommunekontoret i Tasiilaq skal nu drive
 entreprenør-virksomhed som en nødløsning.
Kommuneqarfik Sermersooq vurderer, at situationen med den ikke-færdigbyggede daginstitution er så slem, at der ikke har været anden mulighed, end at kommunen øjeblikkeligt overtager ansvaret. Det skal give så få gener som muligt og sikre, at byggeriet skrider frem så tæt på planlægningen som muligt.

-Vi vil hurtigst muligt få organiseret arbejdet og ansat det nødvendige personale, så arbejdet igen kan gå i gang, fortæller direktør for Forvaltning for Anlæg og Miljø, Mike Jakob Kristiansen.

De 10 boliger blev hurtigst muligt sikret for vinteren. Kommuneqarfik Sermersooq undersøger i øjeblikket mulighederne for at gøre dem færdige. Det må imidlertid forventes, at der kommer forsinkelser på det byggeri.

- De er tale om en helt usædvanlig situation i Tasiilaq. Konkursen hos byens eneste entreprenørvirksomhed har både økonomiske og menneskelige konsekvenser og desværre en risiko for at udvikle sig til en situation med endnu flere og vanskelige implikationer i Tasiilaq. Derfor har vi handlet hurtigt. Vi følger udviklingen fra tætteste hold og gennemfører de tiltag, som er nødvendige for, at alle kommer så smertefrit igennem en meget udfordrende situation, siger borgmester Asii Chemnitz Narup (IA).

Selvom Kommuneqarfik Sermersooq har købt hele boet efter Viking Greenland, har kommunen ikke planer om at drive entreprenørvirksomhed i fremtiden. Borgerne og erhvervslivet i Tasiilaq kan derfor forvente, at Kommuneqarfik Sermersooq vil udbyde en stor del af de service- og entreprenøropgaver, som Viking Greenland tidligere varetog. I den forbindelse forventes det, at den del af maskinparken, som skal bruges til at varetage disse opgaver, også bliver udbudt til salg. Det vil ske i takt med, at Kommuneqarfik Sermersooq får det nødvendige overblik over konsekvenserne af konkursen.

Kommuneqarfik Sermersooq har forhørt sig hos  Grønlands Erhverv (GE) for at få en vurdering af kommunens mere direkte ervervsrolle efter konkursen. GE har udtrykt forståelse for fremgangsmåden i den aktuelle situation.

15. december 2015

ABN og Erhverv Norddanmark samarbejder

Ny samarbejdsaftale på vej

Erhverv Norddanmark holder til i et
hyggeligt byhus i Aalborgs centrum.
Arctic Business Network skal netværke med andre netværk. Sådan lyder et af punkterne i ABN's nye strategi -og det er baggrunden for, at ABN og den nordjyske erhvervsorganisation Erhverv Norddanmark netop har besluttet at indgå en samarbejdsaftale.

- Grønland har i mange år haft vores interesse, og mange af vores medlemsvirksheder har kontakter i Grønland, så det er kun naturligt for os at omsætte denne interesse til et netværkssamarbejde, fortæller Erhverv Norddanmarks sekretariatschef Anita Møller,

Sekretariatschef i Erhverv Norddanmark Anita Møller.
. Grønland er vigtig for en by som Aalborg, fastslår sekretariatschefen.

- Vi har mange fælles interesser og vi styrker begge netværk ved at samarbejde, så vi for eksempel kan deltage i hinandens arrangementer, mener ABN's netværksleder Ellen Arnskjold.

Erhverv Norddanmark er en uafhængig, tværfaglig erhvervsorganisation i Nordjylland. Foreningen har sine rødder i industri- og handelsbyen Aalborg, hvor der har været erhvervssamarbejde og -netværk siden 1431. Erhverv Norddanmark tilbyder blandt andet arrangementer, netværksgrupper, medlemstilbud og arbejder for erhvervspolitisk indflydelse på mange områder. Organisationen er netværk for virksomheder med i alt 37.000 medarbejdere.

Fisk og forfatning

Rigsmøde mandag på Marienborg

Grønland og Færøerne har divergerende
holdninger til fiskeripolitikken, sagde Kim Kielsen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Lagmand Aksel V. Johannesen og Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen mødtes i går den 14. december 2015 til det årlige rigsmøde. Mødet foregik i Danmark på Marienborg.

På dagordenen var blandt andet forfatningsspørgsmålet og fiskeripolitikken.

- Vi har på rigsmødet i år diskuteret samarbejdet i internationale fiskeriforvaltningsorganisationer, hvor Grønland og Færøerne er repræsenteret som ”Danmark på vegne af Færøerne og Grønland”, i daglig tale DFG model, hvor hver medlemsstat kun kan afgive 1 stemme, når der skal stemmes. Grønland og Færøerne er to adskilte fiskerinationer med hver sin fiskeripolitik, hvor divergerende interesser naturligvis kan opstå. Vi er sammen enige om, at der i disse sammenhænge skal ske en styrkelse af dialog og samarbejde, fortalte Kim Kielsen fra Grønland efter mødet.

- Vi har også haft en positiv drøftelse af Færøernes og Grønlands arbejde med forfatning, hvor Statsministeren har tilbudt assistance i dette arbejde, såfremt dette ønskes, sagde formanden for Naalakkersuisut.

Rigsmødet skulle have foregået i Grønland i år, men blev på grund af den danske EU-afstemning og det færøske valg. Parterne har dog ønsket at fastholde princippet om et årligt rigsmøde, hvor man er blevet enige om at afholde et rigsmøde med Statsministeren som vært, selv om rigsmødet i 2016 bliver  i Grønland.

Oliedrømmen sat på pause

Lave oliepriser stopper drømmen om olie ved Grønland
Olieselskabet Cairn har tidligere boret efter olie i
 undergrunden ud for den grønlandske vestkyst. Foto: Cairn
De faldende oliepriser sætter en foreløbig prop i drømmene om olie ved Grønland. Det erkendte formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen i går over Bloomberg.

- Det er frusterende, for der er områder i Grønland, hvor olieefterforskning kan være interessant, men priserne er for lave i øjeblikket, sagde landstyreformanden.

- Men det betyder ikke, at vi opgiver vores råstof-strategi. Der er fortsat stor interesse for råstofferne i den grønlandske undergrund - og det satser vi på. Måske forventningerne til olie bare har været for store, sagde Kim Kielsen til Bloomberg.

Olieprisindexet Brent er faldet med 70 % siden sommeren 2014, og olieprisen ligger nu på 36 dollars pr. tønde. Det anslås, at olieudvinding i Grønland kræver en verdensmarkspris på mindst 50 dollars pr. tønde. Oliereserverne i det grønlandske område anslås til at udgøre mindst 50 milliarder tønder olie. Verdensforbruget er i øjeblikket cirka 90 millioner tønder olie dagligt.

14. december 2015

AAU samler den arktiske forskning

Nyt center skal gøre det nemmere at finde samarbejdspartnere

Aalborg Universitet samler den arktiske forskning i
 nyt center, fortæller dekan og professor Henrik Halkier.
AAU Arctic er titlen på et forskningscenter, som er ved at blive oprettet på Aalborg Universitet.
Her er det planen, at man vil samle al arktisk-relateret forskning på universitetet.

Det nye center skal fungere på tværs af universitets fakulteter, og det er med fuldt overlæg, fortæller professor Henrik Halkier, der er dekan på det humanistiske fakultet.

- De arktiske og grønlandske udfordringer er særdeles velegnet til forskningsprojekter på tværs af fakulteterne - og netop det tværfaglige aspekt er en vigtig del af Aalborg Universitets DNA, siger Halkier.

- Meget af den arktiske forskning har været knyttet til naturvidenskaberne i kraft af den særlige natur i Arktis, men det giver også stor mening at inddrage de samfundsvidenskabelige, humanistiske og lægevidenskabelige discipliner i mange sammenhænge.

- Ved at samle universitetets arktiske aktiviteter i et center, bliver det mere synligt. Det bliver nemmere for erhvervslivet at finde partnere til arktiske forskningsprojekter, mener Halkier.

Aalborg Universitet har i en årrække haft fokus på Arktis. Blandt andet har det juridiske fakultet et tæt samarbejde med Ilisimatussarfik om jurauddannelsen, og universitets medarbejdere har blandt andet forsket i den grønlandske turisme og borgerinddragelse i store projekter. I alt skønner Halkier, at det nye center vil omfatte 40 af universitets medarbejdere, men flere kan komme til.

AAU Arctic kommer også til at samarbejde med andre uddannelses- og forskningsinstitutioner.

- Vi skal være med, hvor de bedste kompetencer er - og det er ikke nødvendigvis på AAU, siger Henrik Halkier.

Der er endnu ikke sat dato på åbningen af AAU Arctic.

11. december 2015

Mennesker betyder alt

Livlig debat på årets sidste møde i North Denmark Arctic Dialogue

Direktør Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus bød
velkommen. Til venstre Simon Bergulf fra Danmarks
Skibsrederforening og til højre Lea Holm fra Arctic
Consensus.
Den menneskelige dimension betyder alt, konkluderede Terkel Petersen fra EU's udenrigskontor, EEAS, på debatten på årets sidste møde i North Denmark Arctic Dialogue, som fandt sted onsdag i Bruxelles.

Mødet med overskriften "A Regional Perspective on Business Development in the Arctic" fokuserede på organisationers og netværks rolle i den arktiske erhvervsudvikling - altsammen med det formål at definere deres rolle i en kommende arktisk strategi for EU.

Derfor var blandt andre formanden for Arctic Business Network, Poul Hededal, på talerlisten. Hededal fortalte om netværkets 80 medlemsvirksomheder, der alle er dybt engageret i erhvervsudviklingen i især Grønland. Netværket har stået bag en række møder og konferencer, der netop har fokuseret på kompetenceudvikling og lokalt engagement. Hededal understregede også, at nærvær i Arktis og forståelse for kultur og samfund er vigtige komponenter for netværket, der foruden medlemmer i Grønland og Danmark også har medlemmer i Island og Canada.

Moderator var Damien Degeorges. Til højre
 MEP (A) Jeppe Kofod, der bød velkommen til
 EU-parlamentet.
Arctic Business Network arbejder også sammen med andre netværk og organisationer. I den efterfølgende debat blev det understreget, at denne vinkel er vigtig - ikke mindst fordi det arktiske samarbejde har fået en særlig erhvervsvinkel efter dannelsen af Arctic Economic Council.

- Netop Arctic Economic Council er et område, der har stor prioritet hos Danmarks Rederiforening, fortalte Simon Bergulf fra foreningen, der også lægger betydelige kræfter i arbejdet med IMO, der netop har søsat den såkaldte polar code, som er et regelsæt for skibstrafik i Arktis.

Der var stor interesse for mødet, der foregik
 i EU's parlamentsbygning i Bruxelles.
- Men det er vigtigt, at vi ikke bare ser på Arktis som et område, man kan sejle igennem i fremtiden, hvis klimaet bliver varmere. Det er vigtigt, at vi også forstår, at Arktis er en destination, sagde Bergulf, der understregede, at danske søfolk og skibsredere har adskillige års erfaring med sejlads i Arktis.

Stine Bylin Bundgaard fra Arctic Educational Network fortalte om netværkets aktiviteter, som er koncentreret om Seashow - en sejlende uddannelsesmesse langs den grønlandske vestkyst.

Rasmus Bertelsen fortalte om Barents-regionen.
Dagens sidste taler var Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Aalborg Universitet, der er født i Island, og som i øjeblikket er fungerende professor i International Politik på Norges Arktiske Universitet i Tromsø.

Bertelsen talte om uddannelse og kompetencer som vigtige komponenter i erhvervsudviklingen og fremhævede hele Barents-regionen som et eksempel på, at det er mennesker og ikke klima og topografi, der former udviklingen.

North Denmark Arctic Dialogue er en møderække, der arrangeres af Arctic Consensus for at skabe fokus på Nordjyllands rolle i den arktiske udvikling. Arrangementet onsdag eftermiddag havdc samlet 50 deltagere fra både organisationer, EU og det diplomatiske korps.

Efter selve mødet var Arctic Consensus vært ved en netværksreception, hvor de arktiske kontakter og relationer blev udbygget.

Terkel Petersen fra EU's udenrigskontor
rundede debatten af.
Simon Bergulf fra Danmarks Rederiforening, Stine Bylin Bundgaard fra
 Arctic Educational Network og Poul Hededal aftaler
 det praktiske inden mødet.
Der var stor norsk interesse for arrangementet. I midten
 Eli Jonsvik fra den norske EU-mission og Oddgeir Danielsen fra
Northern Dimension Partnership.
Rasmus Bertelsen uddyber sine nordnorske erfaringer
over for Terkel Petersen og Poul Hededal.
Allan Frost fra Arctic Import og bestyrelsesmedlem
i Arctic Business Network networker med Rasmus
 Bertelsen og Anne Britt Larsson fra Nordanmarks EU-kontor.

Vedvarende bygdeenergi

Igaliku bliver grøn forsøgsbygd

Der er grønt i Igaliku - og nu gør
 Nukissiorfiit bygden endnu grønnere.
Det grønlandske forsyningsselskab, Nukissiorfiit, har besluttet at opføre et såkaldt pilotanlæg i Igaliku.

Anlægget skal teste, om en kombination af solpaneler, vindkraft, en batteribank og en dieselgenerator kan fungere tilfredsstillende i en grønlandsk sammenhæng og sikre en stabil og økonomisk attraktiv elforsyning i bygde-Grønland.

Planen er, at Igaliku om sommeren hovedsagelig skal forsynes med el fra solpaneler og vindkraft. Sol og vindkraft er ikke stabile, så en batteribank skal sikre en jævn forsyning over døgnet. Den eksisterende dieselgenerator vil samtidig fungere som back-up til solen og vinden, men håbet er, at dieselgeneratoren vil stå stille i sommermånederne.

 I vinterperioden har solen ikke kraft nok, men vinden vil stadig kunne udnyttes, og sammen med dieselgeneratoren sikre Igalikus elforsyning. Batteribanken vil også sikre en optimal drift af dieselgeneratoren, således batterier oplades i løbet af dagen, hvorefter bygden forsynes fra batteribanken om natten. Det vil spare dieselolie, og samtidig forlænge levetiden for generatoranlægget.

 Projektet kommer i udbud i januar 2016 og ventes taget i brug i august 2016, så der kan høstes nogle erfaringer inden anlægssæsonen i 2017 planlægges. Igaliku er valgt på baggrund af terrænets beskaffenhed, antal soltimer og de gode adgangsforhold hele året.

Bliver projektet en succes, vil kombinationen af sol, vind, batteribank og dieselgenerator blive testet i andre bygder i 2017 og 2018, så Nukissiorfiit får et solidt beslutningsgrundlag for brugen af vedvarende energikilder i resten af landet.

Kombinationen af sol, vind og en batteribank i samspil med en konventionel dieselgenerator ventes at kunne spare omkring 50 pct. af Igalikus nuværende dieselforbrug på omkring 55.000 importerede liter årligt, forlænge dieselgeneratorens levetid og skåner samtidig miljøet.

8. december 2015

ABN-formand til Bruxelles

Poul Hededal blandt oplægsholderne i North Denmark Arctic Dialoque

Poul Hededal taler i Bruxelles.
Når Arctic Consensus i morgen afvikler den næste session i North Denmark Arctic Dialoque i Bruxelles er Arctic Business Networks formand Poul Hededal blandt talerne.

Sessionen er blevet til i et samarbejde mellem Arctic Business Network og Arctic Consensus, der under overskriften temaet Arctic Policy: a regional perspective on business development in the Arctic sætter fokus på erhvervslivets rammevilkår i Grønland, med henblik på at skabe fokus på Arctic Consensus og ABN’s interesser i forhold til EU’s arktiske strategi.

Udover ABN-formanden bliver der også indlæg fra Ole Christensen, MEP (A), Lise-Lotte Terp, Direktør, Arctic Consensus, Simon Bergulf, Director EU Affairs, Danish Shipowners’ Association, Rasmus Gjedssø Bertelsen, Senior Researcher, Aalborg University og Ramon Van Barneveld, Policy Officer, DG MARE, European Commission.

North Denmark Arctic Dialogue blev etableret i 2014 for, at skabe opmærksomhed omkring Nordjyllands rolle i forhold til Arktis og Grønland, i Danmark og EU. North Denmark Arctic Dialogue er Nordjyllands dialogforum der afholder konferencer i henholdsvis Bruxelles, København og Aalborg. Siden etableringen er der opnået stor opmærksomhed omkring Nordjyllands rolle i forhold til Arktis. Fremadrettet skal forummet i langt højere grad fokusere på, at drøfte arktiske spørgsmål med henblik, på udvikle og styrke Nordjyllands rolle som arktisk region.

Målgruppen for arrangementerne er erhvervsfolk, politikere og embedsmænd i EU og danske ministerier, ambassadører, ngo’ere med arktisk fokus, nordjyske og grønlandske erhvervsfolk. På mødet i Bruxelles forventes der deltagelse fra Europa Parlamentarikere samt Kommissionens embedsfolk der er i gang med at udfærdige EU’s arktiske strategi.

Kapital til Lilleholm

Grønlandsk iværksætter har succes på hjemmemarkedet

Lilleholm Foods producerer blandt andet
moskusprodukter som denne mørbrad.
Greenland Venture hjælper fødevarevirksomheden Lilleholm Food i Maniitsoq og øger sin ejerandel til 40 procent. Lilleholm Food bruger kapitaltilførselen til at investerere i flere produkter til hjemmemarkedet, meddeler Greenland Venture i en pressemeddelelse.

Lilleholm blev etableret i 2012, og iværksætterånden hersker stadig i virksomheden, der på kun tre år er virksomheden vokset til cirka 25 medarbejdere. Lilleholm er blevet kendt i Grønland for nyskabende produkter og færdigretter og for et utraditionelt og tæt samarbejde med detailhandel og medarbejdere.

Lilleholm har også haft succes
 med blandt andet snacks af rejer.
Med kapitaludvidelsen tager Lilleholm næste store skridt: Greenland Venture investerer i Lilleholm Food for at give virksomheden mulighed for at udvide og strømline sin produktion samt udvikle og afsætte nye produkter. Jens Møller fra Lilleholm fortæller:

- Vi er overvældet over den interesse og tillid, forbrugerne har vist os indtil nu. Derfor tager vi næste skridt i samarbejde med Greenland Venture. De bringer os kapital, som vi skal bruge til at vokse – men de bringer også ny viden og kompetence ind i bestyrelsen, og det er lige så vigtigt for os – vi har brug for nogen at sparre med i vores udvikling. For selv om ambitionerne er klare, er ydmygheden fortsat til stede.

Jens Møller og Hanne Anette Jensen, der sammen står bag Lilleholm, siger:

- Vi satser på de fødevarer, det grønlandske hjemmemarked efterspørger. Vi har ikke ambitioner om at blive blandt de største, men vi vil lave ordentlige varer og være en stabil virksomhed, hvor vi så vidt muligt undgår korttidsansættelser.

- De medarbejdere vi har, er motiverede og dygtige, og de kæmper hver eneste dag – dem gør vi alt for at holde fast i, siger Jens Møller.

Virksomheden Lilleholm Food ApS har hovedkontor i Maniitsoq, hvor 16-17 personer i dag på heltidsbasis forarbejder sæl, hval, moskus og forskellige arter af fisk. I Napasoq syd for Maniitsoq er 6-8 personer beskæftiget med saltfisk og vintertørret torsk. Til januar starter Lilleholm med produktion i slagteriet i Kangerlussuaq. Lilleholm laver såvel traditionelle fødevarer og udskæringer som nye produkter, der ikke er set på denne måde før: grønlandske snacks, 5-dages pakker til familier, moskus-spareribs til fest og moskuspizzaer til hverdag – og mange flere. Lige nu eksporterer Lilleholm saltfisk til Portugal, og næste skridt er ørreder til Belgien og Tyskland.

Succes i Aalborg

Polarforskningskonferencen var en stor succes

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Randi
Vestergaard Evaldsen åbnede andendagen på Polarforskningskonferencen.
På Aalborg Universitet kan lektor Robert C. Thomsen næsten ikke få armene ned efter sidste uges Polarforskningskonference.

Polarforskningskonferencen var
præget af dialog og stor spørgelyst.
- Det nye koncept blev accepteret, og vi oplevede mange spændende debatter, dialog og engagement – og det er godt for polarforskningen. Som forskere skal vi ikke sidde isoleret, men inddrage omverdenen. Vi ønsker at møde folk, der står med begge ben i virkeligheden, for det er dem, der ved, hvor skoen trykker, siger Thomsen.

Polarforskningskonferencen havde samlet godt 100 deltagere fra Danmark og Grønland - og både erhvervsliv og forskning var stærkt repræsenteret.

- Det var ganske imponerende med den store deltagelse fra Grønland. Det gav netop den dialog, som er så vigtig - og jeg helt sikker på, at det nye koncept for Polarforskningskonferencen er kommet for at blive, slutter Robert C. Thomsen.
Aalborg Universitets lektor Anne Merrild Hansen sluttede konferencen
med en spændende fortælling om, hvorfor mange grønlandske
erhvervsprojekter løber af sporet.

4. december 2015

Polarforskerne indtog Aalborg

Forskere og erhvervsliv diskuterer grønlandsk erhvervsudvikling

Polarforskere og det arktiske
 erhvervsliv til konference i Aalborg.
Godt hundrede af Kongerigets skarpeste hjerne var forsamlet i auditoriet, da årets Polarforskningskonference torsdag åbnede på Aalborg Universitet.

Konferencen samler både forskere og erhvervsliv fra Grønland og Danmark til to dages forelæsninger og diskussioner under overskriften "Bæredygtighed i grønlandsk erhvervsudvikling". Forskerne og erhvervsfolkene stiller skarpt på nogle af de store udfordringer, som udviklingen på verdens største ø byder på i en tid præget af klimaændringer og globalisering.

Det er ikke hver dag, at erhvervslivet og forskerne mødes så direkte, men konferencen byder på et realitetstjek for begge parter - og er et enestående forum for at etablere nye alliancer og netværk til gavn for det grønlandske erhvervsliv og samfund.

Prorektor Inger Askehave fra Aalborg Universitet
havde fundet sælskindsblusen frem til åbningstalen.
Det er første gang, at Aalborg Universitet er vært for den årlige Polarforskningskonference - og det var en stolt prorektor Inger Askehave, der kunne byde velkommen til konferencen med en historisk gennemgang af de tætte bånd mellem Nordjylland og Grønland.

- Grundlaget for det, som senere blev til Den Kongelige Grønlandske Handel (KNI) blev skabt af Hals-købmanden Jakob Severin i 1700-tallet, fortalte hun.

Torsdagens forelæsninger og workshops havde overskrifterne "Grønland i den globale markedsøkonomi: kompetencer og bæredygtighed" og "Udviklingsperspektiver- og initiativer: bæredygtighed og rammer".

Polarforskningskonferencen fortsætter fredag med temaet "Koordination og styrkelse af samarbejdet mellem forskningsmiljøerne og erhvervslivet".

Konferencen er arrangeret af Polarsekretariatet under Uddannelses- og forskningsministeriet, Aalborg Universitet, Forum for Arktisk Forskning og Aalborg Universitet i samarbejde med blandt andre Arctic Business Network.
Konferencekoordinatoren Robert C. Thomsen
 fra Circla, Aalborg Universitets arktiske center.
Dagens første forelæster var erhvervskundedirektør i
Grønlandsbanken Jesper Hansen, der gav konferencedeltagerne
 en grundig indføring i den grønlandske økonomi.
Forskningskoordinator Steen Lund fra Naalakkersuisut
 fortalte om rammerne for forskning i Grønland. 
Rebekka Knudsen fra Københavns Universitet, Ellen Arnskjold fra
Arctic Business Network og direktør Maliina Abelsen diskuterede arbejdsliv
og social ansvarlighed i Grønland.

3. december 2015

Optimisme i Grønland

Årets sidste ABN-møde

Direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus
 Pedersen, mødte Arctic Business Network.
Det var en veloplagt direktør for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen, der onsdag eftermiddag lagde op til debat, da Arctic Business Network holdt årets sidste møde i Aalborg.

Buus Pedersen har været med i den grønlandske udvikling i en menneskealder. Han startede i slutningen af firserne i det daværende grønlandske Hjemmestyre, som dengang var på randen af ruin - så det var manden fra maskinrummet, der gav mødedeltagerne et godt indblik i den grønlandske økonomis udfordringer og muligheder og fortalte om det grønlandske erhvervsliv på tærsklen til 2016.

Brian Buus Pedersen ser ganske optimistisk på fremtiden. Blandt andet går fiskeriet godt i øjeblikket, men der ligger fortsat en stor opgave i at holde Grønland fri af det meget omtalte Dødens Gab, som skyldes, at befolkningstallet falder og gennemsnitsalderen stiger.

Dagen sluttede med Rasmus Lyberth.
Mødet foregik hos Business Institute, der har domicil i en af Aalborgs mest markante bygninger - forsikringsselskabet Fremtidens hovedkontor fra 1936. Den gang var bestyrelseslokaler pompøse med træpaneler og pejs - og ABN-medlemmerne kunne for en stund opleve suset fra Mads Skjerns tid i det flotte mødelokale.

Mødet blev indledt af netværksleder Ellen Arnskjold, der blandt andet kunne fortælle om ABN's nye hjemmeside, der meget belejligt var gået i luften samme dag.Arnskjold kunne i øvrigt se tilbage på et år, hvor netværket har været i god udvikling - og hun kunne notere tre nye medlemmer siden sidste møde.

Efter selve mødet var der spisning, og en del af netværket fortsatte til Skråen, hvor den karismatiske grønlandske sanger Rasmus Lyberth var på scenen, hvor han fejrede sin nyudnævnte titel, som årets danske sangskriver. En hædersbevisning, som Lyberth opnåede i weekenden ved Danish Music Award.

Mødet var ganske velbesøgt med 30 deltagere.
Årets sidste ABN-møde havde samlet godt 30 tilhørere.

2. december 2015

Konference som brobygger

Årets Polarforskningskonference bygger bro mellem erhvervslivet og videnskaben

Robert C. Thomsen er koordinator og Martin Breum
er moderator, når årets Polarforskningskonference
 løber af stabelen i Aalborg.
- Vi vil bygge bro mellem grønlandsk og dansk forskning – og så vil vi bro bro mellem erhvervslivet og forskerne. Sådan forklarer lektor Robert Christian Thomsen fra Aalborg Universitet målet med årets Polarforskningskonference, der finder sted den 3. og 4. december i Limfjordsbyen.

Konferencen byder på en perlerække af indlæg og paneldebatter med grønlandske deltagere. Blandt andre GE-direktør Brian Buus Pedersen, AWG-direktør Maliina Abelsen, professor Minik Rosing, rektor Tine Pars, erhvervschef i Grønlandsbanken Jesper Hansen, direktøren for Pinngortitaleriffik Klaus Nygaard og Ellen Arnskjold, netværksleder i Arctic Business Network.

Polarforskningskonferencen er en videreudvikling af den årlige Polarforskningsdag, som Polarsekretariatet og Forum for Arktisforskning under Uddannelses- og Forskningsministeriet arrangerer. Det er anden gang nogensinde, at begivenheden afvikles uden for København.

- Aalborg Universitets særkende har altid været den problemorienterede forskning og det tætte samarbejde med erhvervslivet. Det har vi ønsket også at udbrede til arktiske forskning, fortæller Robert Christian Thomsen, der til daglig forsker i områder som national identitet og kultur-turisme i Arktis. Thomsen er også leder af det arktiske center ved Aalborg Universitet, CIRCLA.

- På konferencen går vi målrettet efter, efter at de grønlandske stemmer bliver hørt. Som forskere skal vi ikke sidde isoleret, men inddrage omverdenen. Vi ønsker at møde folk, der står med begge ben i virkeligheden, for det er dem, der skal fortælle, hvad vi skal forske i, siger Thomsen.

Konferencen er blevet til i et tæt samarbejde med Arctic Business Network:

- Erhvervslivet har udvist stor interesse for konferencen. Vi har fået solid opbakning fra en referencegruppe, der har bestået af repræsentanter for blandt andet Naalakkersuisut, Nordisk Råd, Arctic Business Network, Arctic Consensus og Arctic Winter Games, forklarer Robert C. Thomsen.

Konferencen har overskriften "Vidensbidrag til en bæredygtig udvikling i Grønland" og løber af stabelen 2. og 4. december i Aalborg Universitets konferencecenter Create på havnefronten. Moderator på debatterne er ABN-medlemmet Martin Breum.

Se programmet for Polarforskningskonferencen.

Sæl som julegave

Julekampagne startet af Inuit Sila

Sådan præsenterer Inuit Sila julekampagnen
på Facebook. Foto: Inuit Sila
Et par luffer eller en pels af sæl er simpelthen alletiders julegave. Det mener de hos græsrodsbevægelsen Inuit Sila, der netop har søsat årets julekampagne til fordel for de grønlandske fangere.

- Kampagnen skal få folk til at tænke over hvor vi får vores ressourcer fra. Inuit sælskind er 100% bæredygtige og kommer fra sælfangere der lever med og af naturen, hedder det fra organisationen, der er oprettet, efter at EU har lukket for den almindelige handel med sælskindsprodukter.

Fangerne har svært ved at sælge deres skind til hovedmarkedet i EU, fordi der her er mistillid mod sælskind. En mistillid, der stammer fra film af blandt andet sælunger, der aflives med køller. Det ledte i 2009 til et importforbud mod sælskind. Den grønlandske sælfangst er undtaget fra forbudet, fordi grønlænderne betragtes som oprindelige inuitter.

- Problemet er bare, at forbrugerne i EU ikke kan kende forskel, siger fangerne. Derfor er skindeksporten til EU faldet med 90 procent - og ifølge Inuit Sila er det eneste svar at lempe på forbuddet og iværksætte en massiv oplysningskampagne.

Udover julekampagnen er Inuit Sila netop gået sammen med fiskerne i Østersøen for at få åbnet for sælfangst, da sælerne truer fiskerne på erhvervet. Efter en fredning er antallet af sæler i Østersøen øget drastisk.

Hvis vi med denne alliance kan få de nordiske politikere, der sidder i EU-Parlamentet, til at støtte os, så er det en god måde at styrke vores sag, siger Leif Fontain fra KNAPK til Politiken.

De hastigt voksende sælbestande er ikke alene et problem i Østersøen, men også i farvandene omkring Arktis. Det anslås, at der nu er omtrent 17 millioner i farvandene mellem Grønland og Nunavut.

Aaja ønsker grønlandsk investeringsfond

Finansminister Claus Hjort ikke afvisende

Claus Hjort Frederiksen er positiv over for IA's ønsker,
 siger Aaja Chemnitz Larsen. Foto: IA-folketingimi
IA-medlemmet af det danske Folketing, Aaja Chemnitz Larsen, holdt tirsdag møde med den danske finansminister Claus Hjort Frederiksen for blandt andet at præsentere partiets ønsker om en grønlandsk investeringsfond. Claus Hjort var ikke afvisende over for ideen:

- Claus Hjort var meget enig i, at vi hjemme Grønland har brug for at få mere gang i investeringerne, og jeg nævnte i den forbindelse, at det er mit langsigtede mål at få en investeringsfond med bidrag fra både Danmark og Grønland. Et andet mål for mit parti, og jeg selv, er at vi skal have etableret frivilligt beredskab, så Forsvaret inddrager den grønlandske befolkning i beredskab på land og til søs, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Folketingsmedlemmet har den seneste tid holdt møder med en række af de danske ministre. Det er et led i en ny strategi fra det store grønlandske oppositionsparti.

- Vi gik til valg på at være Grønlands frie stemme og at IA ikke repræsenteres af danske partier i Folketinget, men repræsenterer sig selv. Der er derfor en klar forventning om at være med ved forhandlingsbordet fremadrettet. Det er jo altså os der er valgt i Grønland, der har det indgående kendskab, og derfor ved hvor skoen trykker mest på hvilke områder. Ministeren var meget lydhør og udtrykte forståelse, så generelt var det et meget positivt møde, siger Aaja Chemnitz Larsen, der godt er klar over, at årets finanslov ikke giver de store muligheder:

- Finansloven er lukket, men finansministeren vil se på hvilke muligheder der er for at få særbevillinger på de områder, som jeg som folketingsmedlem har fremhævet. Finansministeren virkede generelt positiv og vi afventer nu hans svar på vores udspil

30. november 2015

Mindre fokus på råstof-bonanza

Grønlandsk erhvervsudvikling skal baseres på tværfaglig forskning og bred dialog


Af Ellen Arnskjold, Netværksleder for Arctic Business Network og Robert C. Thomsen, Centerleder for CIRCLA, Aalborg Universitet 

 I denne uge er Aalborg Universitet vært for den årlige Polarforskningskonference med en prominent række af deltagere fra Arktisforskningen, erhvervslivet og mange organisationer.

 Det er ikke længe siden, medierne i Danmark og Grønland – samt internationale medier – rapporterede om et snarligt naturressourceeventyr i Arktis, som især Grønland stod til at nyde godt af. Faktisk så godt, at økonomisk velstand og økonomisk selvstændighed for den tidligere danske koloni lod til at være lige om hjørnet.


Realiteterne viste sig at være meget anderledes. Efter en række ekspertrapporter, som kraftigt nedtoner effekten af olie/gas- og mineraludvinding og advarer om et stigende gab mellem offentlige udgifter og indtægter (det såkaldte ’Dødens Gab’), har debatten ændret karakter og visionerne for Grønlands økonomiske udvikling er blevet mindre fokuserede på et råstof-’bonanza’.

Blandt de fleste erhvervsorganisationer, forskere og politiske beslutningstagere tænkes nu langsigtet og med fokus på flerstrenget erhvervsudvikling i Grønland. Når nu råstofboomet udebliver, er det tydeligvis en rigtig fornuftig strategi. Så vidt, så godt. Hvad der stadig mangler, er dog solide grundlag for denne udvikling, som er baseret ikke blot på forskernes resultater eller erhvervslivets erfaringer eller politikkernes visioner for samfundet, men et effektivt, kreativt samarbejde, som skaber bred, problembaseret viden om de udfordringer og muligheder, som eksisterer.

Hvis de enkelte miljøer – grønlandsk erhvervsliv, dansk erhvervsliv, grønlandsk-dansk naturvidenskabelig forskning, grønlandsk-dansk kultur- og samfundsforskning, grønlandske beslutningstagere, danske beslutningstagere m. fl. -- ikke aktivt skaber og forbliver i dialog, bliver der tale om et hestespand, som ofte vil trække i forskellige retninger, og man opnår ikke det, som Grønland har brug for: bredspektret bæredygtig erhvervsudvikling, som sikrer både den økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle bæredygtighed.

Kunsten i denne sammenhæng er derfor at skabe mulighed for,

1) at forskningen bygger på erhvervslivets og andre organisationers erfaringer og problemstillinger, så erhverv og beslutningstagere kan anvende relevant forskning aktivt,

2) at forskere samarbejder på tværs af fagskel, så alle (eller i hvert fald flere) aspekter af bæredygtig erhvervsudvikling kan medtænkes,

3) at dette sker på tværs af landegrænser, så danske og grønlandske forskere, erhvervsorganisationer, politikere m.fl. forstår hinandens behov og får størst mulig gavn af hinandens viden.

Polarforskningskonferencen 2015 (PFK-2015) med temaet ’Vidensbidrag til bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland’, som afvikles 3.-4. december med Aalborg Universitet som vært, er et forsøg på at skabe denne ’kunst’. Der synes at være en gryende, generel forståelse af vigtigheden af disse former for samarbejde og PFK-2015 er da også lykkedes med at samle en prominent liste af deltagere fra både Arktisforskningen, erhvervsliv og mange relevante organisationer. Konferencen bliver således et sjældent topmøde med det formål at skabe nye platforme, hvor grønlandsk og dansk viden og erfaring kan udveksles og sættes i spil.

Programmet byder på keynote-præsentationer, paneldebatter og dialog-baserede sessions. Konferencen vil desuden resultere i en rapport, som udpeger opmærksomhedspunkter, skitserer konkret tværfagligt samarbejde og præsenterer praksis-anbefalinger. Dermed følger PFK-2015 en international trend, som skaber fora, projekter og samarbejder, hvor erhvervsliv og forskning ikke er bange for at samarbejde. Her ligger uudnyttede muligheder – også i form af en række alternative finansieringsmodeller for projekter. Public-private partnerships, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner sammen med erhvervslivet og i samspil med myndigheder søger om projektmidler har mange flere funding-muligheder, end andre.

Som lektor ved Aalborg Universitet, Anne Merrild Hansen udtrykker det:

”En stærk relation mellem forskning og erhvervsliv kan være en medvirkende faktor til at udvide eksisterende virksomheder og skabe helt nye virksomheder. At bedrive forskning handler om at producere viden. Viden er en forudsætning for innovation og mange innovative projekter og ideer kan udvikles i partnerskaber imellem forskning og erhvervsliv. Konferencen skaber en stærkere kobling imellem videns-producerende institutioner og erhvervslivet og tilbyder nogle muligheder som ikke udnyttes i fuldt omfang i dag.“

Polarforskningskonferencen 2015 er, mener vi, et vigtigt skridt i retning af at nedbryde grænser mellem forskningsverdenens opfattelse af erhvervsliv og erhvervslivets opfattelse af forskning.

Planlægningsgruppen har derfor haft deltagere fra forskningsverdenen, Styrelsen for Forskning og Innovation samt Arctic Business Network (ABN).

ABN har velvilligt bidraget med arbejdet til planlægningen af konferencen, fordi det er vigtigt, at der skabes bro mellem den virkelighed og de erfaringer, som virksomhederne besidder og den forskningsverden som beskæftiger sig med erhvervsudvikling i Grønland, hvor vækst og arbejdspladser af gode grunde nu og i fremtiden er allerhøjest på dagsordenen.


Polarforskningskonferencen 2015:

Robert C. Thomsen og Martin Breum.
’Vidensbidrag til bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland, Aalborg Universitet, 3.-4. december. Polarforskningskonferencen er en årligt tilbagevendende begivenhed. Det er først anden gang nogensinde, at konferencen holdes uden for København.

Oplægsholdere og paneldeltagere: - Erik Lorenzen, Arktisk Ambassadør - Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel - Hans Müller Pedersen, Dir. for Styrelsen for Forskning og Innovation - Inger Askehave, Prorektor, Aalborg Universitet - Henrik Halkier, Dekan, Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet - Jesper Hansen, Erhvervschef, Grønlandsbanken - Brian Buus, Direktør for Grønlands Erhverv - Aaja Chemnitz Larsen, MF, Folketinget - Tine Pars, Rektor f. Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet - Minik Rosing, Fmd. for Grønlands Forskningsråd/Københavns Universitet - Lisbeth Schönemann-Paul, Corporate Sustainability Manager, Royal Greenland - Klaus Nygaard, Direktør for Naturinstituttet - Anne Merrild Hansen, Lektor, Aalborg Universitet - Maliina Abelsen, Direktør for Arctic Winter Games 2016 - Kuupik Kleist, tidl. Landsstyreformand, konsulent - Ellen Arnskjold, Netværksleder, Arctic Business Network Martin Breum, Moderator.

Læs mere om Polarforskningskonferencen

Synspunkt fra Nordjyske Stiftstidende 29. november 2015

Julekalender fra Nuuk

DR-P1 inviterer lytterne på juletur til 3900 Nuuk

Niviaq Korneliussen laver juleradio fra Nuuk.
Danmarks Radios radiokanal P1 bruger december og julefestlighederne til at sætte fokus på den grønlandske hovedstad Nuuk.

Det sker i 24 små programmer sat sammen af den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der som vært i programmet inviterer på besøg hos 24 forskellige mennesker i Nuuk - og programmet har selvfølgelig titlen "3900 Nuuk". DR skriver i foromtalen, at programmet "giver et sjældent indblik i nuummiutternes liv i år 2015".

Niviaq Korneliussen har haft stor succes med sin debutroman fra 2014, Homo Sapienne, der fik stor anmelderros og indbragte den unge grønlandske forfatter en nominering til Nordisk Råds litteraturpris.

3900 Nuuk sendes hver dag klokken 11.50 på P1. Danmarks Radio har produceret en video som optakt til den lidt utraditionelle julekalender: Trailer: 3900 Nuuk

Første kommercielle flyvning til Antarktis

Charterferie på Sydpolen

Icelandics Boeing 757 flyver nu turister til Antarctis
 på regulære charterture. Foto: Icelandic
Det islandske luftfartsselskab Loftleidir Icelandic Airlines har netop begyndt turistflyvning til Sydpolen, da selskabets Boeing 757 den 25. november satte hjulene på isen på Union Glacier Station med 50 passagerer. Selskabet flyver fra Punta Arenas i Chile.

Bag flyvningen står rejsebureauet Antarctic Logistics and Expeditions, som især har specialiseret sig i at bringe eventyrlystne turister til sydpolen - hovedsageligt bjergbestigere, som ønsker at bestige Antarktis højeste punkt, Mount Vinson. Selskabet tilbyder også ture til selve sydpolen og udflugter til de store pingvin-kolonier ved Weddellshavet.

Icelandic er et datterselskab af Icelandair og beskæftiger sig primært med charter og VIP-flyvning. Turene til Antarktis kan med lidt god vilje beskrives som en kombination af begge muligheder, idet selskabets Boeing 757 er konfigureret med 62 business class-sæder på turen til Antarktis. En normal Boeing 757 har typisk omkring 200 sæder.

Hidtil har det været mere robuste flytyper som C-130 Hercules og Iljutsin IL75-TD, som er blevet brugt til ekspeditioner og fragtflyvninger til forskningsstationerne på det øde kontinent.

Læs mere om Antarctic Logistics and Expeditions.

27. november 2015

Grønlands erhvervsliv på tærsklen til 2016

ABN-medlemsmøde i Aalborg

GE-direktør Brian Buus Pedersen fortæller om
 det grønlandske erhvervsliv på tærsklen til 2016.
Onsdag den 2. december inviterer Arctic Business Network til årets sidste netværksmøde. Her får medlemmerne lejlighed til at møde Brian Buus Pedersen, der er direktør i Grønlands Erhverv, den grønlandske arbejdsgiverforening.

Buus Pedersen har om nogen fingeren på pulsen i det grønlandske samfund og vil på mødet tale om arbejdet i Grønlands Erhverv og aktuelle problemstillinger i det grønlandske erhvervsliv på tærsklen til 2016.

Brian Buus Pedersen har boet og arbejdet i Grønland siden 1989 og har blandt andet været administrerende direktør i Tele Greenland A/S. Han har været direktør i Grønlands Erhverv siden 1. april 2012.

ABN-medlemmerne får også mulighed
 for at høre Rasmus Lyberth.
Decembermødet foregår hos Business Institute,Vesterbro 18 og begynder klokken 15. Mødet slutter klokken 17, og bagefter er der planlagt et socialt program med spisning på Azurra og koncert på Nordkraft med den grønlandske kunstner Rasmus Lyberth.

Den grønlandske troubadour har gennem en menneskealder betaget alle med sine udtryksfulde og melodiøse sange, der også appellerer til og griber tilhørere, der ikke forstår grønlandsk. Lyberth er den hidtil eneste grønlandske sanger, der har fået Statens Kunstfonds Hædersydelse, der er en livsvarig anerkendelse af den kunstneriske indsats.

Nærmere oplysninger og tilmelding til Arctic Business Networks netværksleder, Ellen Arnskjold på contact@arcticbusinessnetwork.com.