Mindre fokus på råstof-bonanza

Grønlandsk erhvervsudvikling skal baseres på tværfaglig forskning og bred dialog

Af Ellen Arnskjold, Netværksleder for Arctic Business Network og Robert C. Thomsen, Centerleder for CIRCLA, Aalborg Universitet 

 I denne uge er Aalborg Universitet vært for den årlige Polarforskningskonference med en prominent række af deltagere fra Arktisforskningen, erhvervslivet og mange organisationer.

 Det er ikke længe siden, medierne i Danmark og Grønland – samt internationale medier – rapporterede om et snarligt naturressourceeventyr i Arktis, som især Grønland stod til at nyde godt af. Faktisk så godt, at økonomisk velstand og økonomisk selvstændighed for den tidligere danske koloni lod til at være lige om hjørnet.

Realiteterne viste sig at være meget anderledes. Efter en række ekspertrapporter, som kraftigt nedtoner effekten af olie/gas- og mineraludvinding og advarer om et stigende gab mellem offentlige udgifter og indtægter (det såkaldte ’Dødens Gab’), har debatten ændret karakter og visionerne for Grønlands økonomiske udvikling er blevet mindre fokuserede på et råstof-’bonanza’.

Blandt de fleste erhvervsorganisationer, forskere og politiske beslutningstagere tænkes nu langsigtet og med fokus på flerstrenget erhvervsudvikling i Grønland. Når nu råstofboomet udebliver, er det tydeligvis en rigtig fornuftig strategi. Så vidt, så godt. Hvad der stadig mangler, er dog solide grundlag for denne udvikling, som er baseret ikke blot på forskernes resultater eller erhvervslivets erfaringer eller politikkernes visioner for samfundet, men et effektivt, kreativt samarbejde, som skaber bred, problembaseret viden om de udfordringer og muligheder, som eksisterer.

Hvis de enkelte miljøer – grønlandsk erhvervsliv, dansk erhvervsliv, grønlandsk-dansk naturvidenskabelig forskning, grønlandsk-dansk kultur- og samfundsforskning, grønlandske beslutningstagere, danske beslutningstagere m. fl. -- ikke aktivt skaber og forbliver i dialog, bliver der tale om et hestespand, som ofte vil trække i forskellige retninger, og man opnår ikke det, som Grønland har brug for: bredspektret bæredygtig erhvervsudvikling, som sikrer både den økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle bæredygtighed.

Kunsten i denne sammenhæng er derfor at skabe mulighed for,

1) at forskningen bygger på erhvervslivets og andre organisationers erfaringer og problemstillinger, så erhverv og beslutningstagere kan anvende relevant forskning aktivt,

2) at forskere samarbejder på tværs af fagskel, så alle (eller i hvert fald flere) aspekter af bæredygtig erhvervsudvikling kan medtænkes,

3) at dette sker på tværs af landegrænser, så danske og grønlandske forskere, erhvervsorganisationer, politikere m.fl. forstår hinandens behov og får størst mulig gavn af hinandens viden.

Polarforskningskonferencen 2015 (PFK-2015) med temaet ’Vidensbidrag til bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland’, som afvikles 3.-4. december med Aalborg Universitet som vært, er et forsøg på at skabe denne ’kunst’. Der synes at være en gryende, generel forståelse af vigtigheden af disse former for samarbejde og PFK-2015 er da også lykkedes med at samle en prominent liste af deltagere fra både Arktisforskningen, erhvervsliv og mange relevante organisationer. Konferencen bliver således et sjældent topmøde med det formål at skabe nye platforme, hvor grønlandsk og dansk viden og erfaring kan udveksles og sættes i spil.

Programmet byder på keynote-præsentationer, paneldebatter og dialog-baserede sessions. Konferencen vil desuden resultere i en rapport, som udpeger opmærksomhedspunkter, skitserer konkret tværfagligt samarbejde og præsenterer praksis-anbefalinger. Dermed følger PFK-2015 en international trend, som skaber fora, projekter og samarbejder, hvor erhvervsliv og forskning ikke er bange for at samarbejde. Her ligger uudnyttede muligheder – også i form af en række alternative finansieringsmodeller for projekter. Public-private partnerships, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner sammen med erhvervslivet og i samspil med myndigheder søger om projektmidler har mange flere funding-muligheder, end andre.

Som lektor ved Aalborg Universitet, Anne Merrild Hansen udtrykker det:

”En stærk relation mellem forskning og erhvervsliv kan være en medvirkende faktor til at udvide eksisterende virksomheder og skabe helt nye virksomheder. At bedrive forskning handler om at producere viden. Viden er en forudsætning for innovation og mange innovative projekter og ideer kan udvikles i partnerskaber imellem forskning og erhvervsliv. Konferencen skaber en stærkere kobling imellem videns-producerende institutioner og erhvervslivet og tilbyder nogle muligheder som ikke udnyttes i fuldt omfang i dag.“

Polarforskningskonferencen 2015 er, mener vi, et vigtigt skridt i retning af at nedbryde grænser mellem forskningsverdenens opfattelse af erhvervsliv og erhvervslivets opfattelse af forskning.

Planlægningsgruppen har derfor haft deltagere fra forskningsverdenen, Styrelsen for Forskning og Innovation samt Arctic Business Network (ABN).

ABN har velvilligt bidraget med arbejdet til planlægningen af konferencen, fordi det er vigtigt, at der skabes bro mellem den virkelighed og de erfaringer, som virksomhederne besidder og den forskningsverden som beskæftiger sig med erhvervsudvikling i Grønland, hvor vækst og arbejdspladser af gode grunde nu og i fremtiden er allerhøjest på dagsordenen.

Polarforskningskonferencen 2015:

Robert C. Thomsen og Martin Breum.

’Vidensbidrag til bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland, Aalborg Universitet, 3.-4. december. Polarforskningskonferencen er en årligt tilbagevendende begivenhed. Det er først anden gang nogensinde, at konferencen holdes uden for København.

Oplægsholdere og paneldeltagere: - Erik Lorenzen, Arktisk Ambassadør - Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel - Hans Müller Pedersen, Dir. for Styrelsen for Forskning og Innovation - Inger Askehave, Prorektor, Aalborg Universitet - Henrik Halkier, Dekan, Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet - Jesper Hansen, Erhvervschef, Grønlandsbanken - Brian Buus, Direktør for Grønlands Erhverv - Aaja Chemnitz Larsen, MF, Folketinget - Tine Pars, Rektor f. Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet - Minik Rosing, Fmd. for Grønlands Forskningsråd/Københavns Universitet - Lisbeth Schönemann-Paul, Corporate Sustainability Manager, Royal Greenland - Klaus Nygaard, Direktør for Naturinstituttet - Anne Merrild Hansen, Lektor, Aalborg Universitet - Maliina Abelsen, Direktør for Arctic Winter Games 2016 - Kuupik Kleist, tidl. Landsstyreformand, konsulent - Ellen Arnskjold, Netværksleder, Arctic Business Network Martin Breum, Moderator.

Læs mere om Polarforskningskonferencen

Synspunkt fra Nordjyske Stiftstidende 29. november 2015