Kalaallit Aalborgimiittut rykker ved fordommene
Af Jesper Hansen
Åbningsscenen i Kalaallit Aalborgimiittut. |
- Hvorfor fylder det så meget at være grønlænder i Danmark?
Jeg har boet ni år i udlandet, og der er folk ligeglade med, at jeg er
grønlænder. Sådan udbryder en af de medvirkende i Kalaallit Aalborgimiittut –
og det er der helt paradoksalt kommet et teaterstykke ud af, hvor netop det at
være grønlænder i Danmark fylder scenen.
Stykket havde premiere lørdag og høstede et bragende bifald
og op til flere fremkaldelser.
Bifaldet var fuldt fortjent, for de syv grønlandske
amatørskuespillere leverer en fantastisk præstation – og sammen med de
professionelle teaterfolk har de skabt en ganske tankevækkende forestilling,
der rykker grundigt ved fordommene om grønlændere i Danmark.
Kalaallit Aalborgimiittut foregår på Aalborg Teaters
såkaldte Borgerscene. Ideen er her, at man lader helt almindelige mennesker
fortælle deres historie i dramatiseret form med brug af alle teatrets
virkemidler lige fra dramaturgi og koreografi til lys og lyd.
Inden opsætningen havde teatret interviewet godt 30
grønlændere med tilknytning til Aalborg. Herefter blev de syv optrædende i
Kalaallit Aalborgimiittut valgt – og sammen med instruktøren Nicolei Faber har
de skabt et fint lille teaterstykke, der både er fornøjeligt, lærerigt og
sætter fingeren i såret der, hvor det gør allermest ondt – uden at det bliver
til en klagesang.
Helt genial er åbningsscenen, hvor de medvirkende bliver
præsenteret som museumsgenstande i en glasmontre. Det rammer præcist mange
danskeres opfattelse af Grønland som et museum, hvor det nok var bedst, at der
aldrig havde været en udvikling. Alle nikker jo samtykkende og medfølende, når
det i debatten hævdes, at udviklingen i Grønland jo også er gået for hurtig.
På genial vis bliver montren også til scenen, hvor vi bliver
præsenteret for syv fantastiske skæbnefortællinger. Den unge grønlænder, der
kommer til Aalborg med kæresten, der skal studere og forgæves forsøger at finde
et job. Akademikeren der lige skal have samlet erfaring, inden hun rejser
tilbage til Grønland. Skolelæreren der gav op i det grønlandske skolevæsen på
grund af de overvældende sociale problemer – og endelig grønlænderen, der har
valgt en dansk pensionisttilværelse for at være tæt på børnebørnene.
Alle har de noget at fortælle – og de diskuterer det
beredvilligt, da de mod stykkets slutning inviterer tilskuerne til kaffe-mik på
scenen.
Kostelig morsom er den pensionerede skolelærer Marie
Møller-Lynge, når hun med pegepinden i hånden giver tilskuerne et grundkursus i
det grønlandske sprogs finurligheder . Tankevækkende er sociologen Maliina
Junge Jørgensens forelæsning om det grønlandske brain-drain – hjerneflugten –
som hun mener er forårsaget af de mange grønlandske skolereformer, der har
ødelagt den grønlandske folkeskole.
Vi kommer heller ikke uden om grønlænderen på bænken, som de
medvirkende har en noget tvetydig holdning til. De væmmes ved ham, de har ondt
af ham – og de vil alle ønske, at de kunne få ham til at holde op med at
drikke.
På den måde er Kalaallit Aalborgimiittut med til at nuancere
og kvalificere debatten om grønlænderne i Danmark – og det er mit håb, at
forestillingen kan komme på turne rundt i Danmark. For der sker ting og sager
på scenen, som alle danskere kan lære noget af.
Derfor er jeg også helt uenig med en af de grønlandske
tilskuere, der efter forestillingen mente, at stykket fortjener at blive sat op
i Katuaq. Hvad skal det gøre godt for? Grønlænderne kender jo historien. Det er
danskerne, der skal blive klogere på Grønland – og det er Kalaallit
Aalborgimittut et godt bidrag til.
Kalaallit Aalborgimiittut er et fantastisk underholdende og
lærerigt teaterstykke, som jeg kun kan give mine varmeste anbefalinger.
Forestillingen spiller frem til 15. december. Der er
alleredeudsolgt flere aftener, men til enkelte forestillinger er der stadig
billetter at få. De kan bestilles på Aalborg Teaters hjemmeside.
Anmeldelsen er bragt første gang i Sermitsiaq 22. november 2015.
Se i øvrigt indslag på TV2-Nord om forestillingen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar