28. marts 2019

Fødselsdagsfest

Narsaq fylder rundt
Narsaq er en grøn by. Til venstre Neqi A/S
og til højre Kvanefjeldet.
Den 1. april er det 60 år siden, at den sydgrønlandske by Narsaq fik sin officielle bystatus. Det skete i 1959, selv om byen kan skrive sin moderne historie tilbage til 1830, hvor den anlagt som handelsstation under navnet Nordprøven som et såkaldt udliggersted under Kolonien Julianehåb, det nuværende Qaqortoq. Indtil kommunalreformen i 2009 var Narsaq hovedbyen i Narsaq kommune.

Narsaq-området, som har været beboet siden Nordbo-tiden, er især kendt for de mange fåreholdersteder, og det er også i Narsaq, at Grønlands eneste industrielle slagteri; Neqi, ligger. I højsæsonen beskæftiger Neqi cirka 80 medarbejdere. Seneste skud på stammen er en kartoffelcentral, hvor man samler og videresælger den efterhånden store grønlandske kartoffelproduktion. Narsaq har desuden en Royal Greenland rejefabrik.

På Kvanefjeldet nær Narsaq findes der sjældne jordarter, der de seneste år har forårsaget en voldsom debat, fordi der også er uran på Kvanefjeldet. Det er endnu uvist, om et udvindingsprojekt bliver realiseret.

Byjubilæet skydes i gang 1. april med kaffemik i forsamlingshuset og taler af blandt andre borgmesteren i Kommune Kujalleq, Kista P. Isaksen. Festlighederne slutter fredag med gallamiddag i idrætshallen og stort festfyrværkeri.

Nu også med hjemmeside

Nuuk Ugeavis går på nettet

Nuuk Ugeavis har fået hjemmeside.
 Screendump fra nuukugeavis.gl
Nuuk Ugeavis har gennem mange år været en kær gæst i postkassen for alle nuummmiut, men helt i tidens ånd er den populære annonceavisen nu også på nettet med sin egen hjemmeside.

- Nyhedshjemmesiden vil være spækket med artikler fra hovedstadskommunen, ligesom vi med nyskabelsen vil kunne tilbyde vores annoncører en ny og stærkere lokal synlighed. Både via computer og mobiltelefon, fortæller Christian Schultz-Lorentzen, som er direktør i Mediehuset Sermitsiaq.AG.

Sammen med vores husstandsomdelte printudgave af Nuuk Ugeavis er vi stolte over at kunne optimere servicen overfor borgerne og de forretningsdrivende i Nuuk samt fortsætte den positive udvikling af vores stærke og landsdækkende hovedsite Sermitsiaq.AG med cirka to millioner sidevisninger om måneden, siger Schulz-Lorentzen.

Nuuk Ugeavis på nettet kan ses her.

Dropper papirkurvene

Lønafdeling slår et slag for miljøet

Fremover er medarbejderne fælles om papirkurven.
Foto: John David Eriksen, Royal Greenland.
Personalet i lønafdelingen i Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk vil for fremtiden kun benytte en affaldspand mod tidligere otte affaldsspande. Det gør de for at undgå brug af plastik, skriver Royal Greenland på sin grønlandske hjemmeside.

 - Da vi mener at det er unødvendigt at benytte plastikposer i otte affaldspande, har vi besluttet at vi kun vil benytte en affaldspand i vores afdeling, hvor vi er otte personer. Før havde vi hver især en affaldspand med en plastikpose i alle affaldspande. Det er slut nu, siger afdelingsleder i Royal Greenlands lønkontor i Nuuk, Helene Heilmann.

Helene Heilmann foreslog at droppe de mange affaldspande over for sine kolleger efter at have hørt om en kommune i Nordgrønland, der gjorde det samme.

 Lønafdelingen i Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk, har også i flere år benyttet begge sider, når de udskriver på papir.

- Det gør vi, fordi vi mener, at det er vigtigt at skåne miljøet, siger Helene Heilmann.

27. marts 2019

Arctic Group i færøsk offensiv

Nyt navn og nye lokaler på Færøerne

Landechef Henrik Kronborg, Arctic Group.
Den færøske grossistvirksomhed Blika, der er ejet af Arctic Group, skifter navn og bliver fremover en mere integreret del af Arctic Import. I den forbindelse flytter Blika også ind i et 750 kvadratmeter nyt kontor med et større lager og tilhørende showroom, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Ifølge landechef hos Arctic Group Henrik Kronborg, så er det oplagt for Arctic Import at udvide på Færøerne netop nu:

 - Færøerne er inde i en rivende udvikling og et massivt økonomisk opsving. Vi ser derfor ind i et stort vækstpotentiale og et voksende marked, som vi gerne vil have en større bid af, og som udvidelsen naturligvis skal ses i lyset af, fortæller han og fortsætter:

- Ved at knytte Blika endnu tættere til Arctic Import kan vi udnytte de mange synergier, der er i Arctic Group-koncernen. Det betyder blandt andet, at vores varesortiment på Færøerne udvides med op til 30.000 varenumre, og det vil selvsagt være til stor fordel for vores kunder.

Blika beskæftiger sig i dag med non food-produkter, som udelukkende bliver solgt til virksomheder og offentlige institutioner på Færøerne. Det skal virksomheden fortsætte med i fremtiden, lyder det fra Blikas administrerende direktør Eyðun Hansen.

Ifølge Hansen har Færøerne de senere år været inde i en økonomisk højkonjunktur, der har sat gang i store byggerier og infrastrukturprojekter rundt omkring på øerne.

- Alene sidste år voksede vores omsætning med over 20%. Det skyldes især den rivende udvikling, Færøerne har gennemgået de seneste år, der også har sat skub i en række af de brancher og industrier, vi leverer produkter til. Derudover er befolkningstallet på Færøerne også stigende, da der bliver født flere børn og mange flytter tilbage til øgruppen. Alene sidste år kom der godt 800 nye indbyggere til, og det er mange på Færøerne, forklarer Hansen.

Blika skifter officielt navn til Arctic Import den 1. april 2019, hvor virksomheden også rykker ind i sine nye lokaler på Smiðjugerði 9 i Tórshavn.

Forskere lytter til turister

Rejsende i Arktis kan bidrage til undersøgelse

Ny spørgeskemaundersøgelse for
 turister om kulturelt baserede oplevelser.
Arctisen, som er et stort EU-støttet forskningsprojekt, har netop lagt et spørgeskema på nettet. Her kan turister og andre rejsende i det arktiske område bidrage med deres erfaringer og ønsker til lokale, kulturelt betingede oplevelser.

Arctisen er et samarbejde mellem universiteterne i Aalborg, Tromsø, Umeå samt Laplands Universitet i Finland. Desuden medvirker en række turismeaktører. I Grønland drejer det sig om Destination Arctic Circle og Sermersooq Business Council. Det er målet, at projektet skal styrke arktiske iværksættere, som tilbyder turisterne kulturelt baserede produkter som for eksempel hundeslædeture, nordlysture og kunst.

Rejsende i Arktis, som er interesseret i anonymt at dele deres erfaringer med kulturelt baseret turisme i Arktis, kan finde spørgeskemaet på Arctisens hjemmeside.

Kulde driller i Nord

Frosten bider i Nordgrønland

Brændstofpumpen frøs på den ukrainske
 Iljusjin 76. Foto: Forsvaret.dk
Grønland byder på mange spændende udfordringer. Det ved det grønlandske erhvervsliv - og det ved de også hos forsvaret, der netop i disse dage er er i gang med den årlige øvelse med at fylde brændstoftankene på Station Nord.

Det foregår med pendulflyvninger fra Thule Airbase til Kongerigets nordligste post. Operationen har fået en hård begyndelse med lave temperaturer begge steder. Da den første flyvning med det ukrainske Iljusjin 76 fly skulle lette fra Thule, var temperaturen minus 32 grader. Det betød at brændstofpumperne, som skulle pumpe brændstof til flyet, var frosset sammen.

Piloten "ZOR" fra Air Transport Wing i Aalborg er detatchment commander på dette års flyvninger. Han fortæller fra Thule, at man fik løst problemet og lettede fra Thule Airbase.

- På Station Nord var det 10 grader koldere, så pumperne der var også frosset, og det forsinkede arbejdet med at pumpe. De minus 42 grader var formentlig også årsagen til, at en af flyets ruder flækkede på turen tilbage til Thule, fortæller "ZOR".

- Det er ekstremt udfordrende at arbejde i de kolde temperaturer. Bilerne skal enten køre eller holde med motorvarmer på. Ellers vil de ikke starte. Alle har polarjakker og polarbukser på, når de er ude, og man skal virkelig passe på ikke at blotte huden, når det er så koldt.

- Alle tager det dog med godt humør. Det er heldigvis ikke første gang, vi opererer i så kolde egne, så vi tager det en dag ad gangen. Man må bare acceptere, at tingene går lidt langsommere, når det er så koldt, slutter "ZOR"

22. marts 2019

Ny turismepolitik

Skilte giver bedre vilkår for turister

Kommunalbestyrelsen vil lave bedre skiltning i Nuuk.
Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har i 2019 afsat to millioner kroner til forbedring af vilkår inden for turisme. Pengene skal blandt andet gå til fornyelse af vandreruter.

Det skal også være lettere for turister at kunne finde rundt i Nuuk. Der har længe været efterspørgsel på bedre skiltning. Det er nu blevet godkendt af kommunalbestyrelsen.

Kulturskiltning og vejviser-skilte, der kan vise hvor den nærmeste bank, toilet eller udsigtspunkt er henne, er et must for turister, skriver Kommuneqarfik i en pressemeddelelse.

"Derfor vil alle i fremtiden kunne se flere skilte rundt omkring i bybilledet, der viser vej", hedder det.

Borgmester Asii Chemnitz Narup er glad for det nye initiativ:

- Bedre skiltning og bedre vandreruter er bare et af mange tiltag. Kun med en målrettet indsats kan vi nærme os samme turismeboom, som Færøerne og Island oplever, siger borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq.

Det er ikke kun Nuuk, som får gavn af nye tiltag inden for turisme. Der skal også sikres, at bygderne får glæde af de turister, som hvert år kommer til Grønland. Ved at afsætte en del af midlerne til at opbygge nye faciliteter i bygderne bliver de en vigtig medspiller i turismesektoren.

På sit møde den 12. marts vedtog kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq også en ny turismepolitik.

Turismepolitikken har følgende fem ambitioner:
- Turisme for alle
- De rette rammevilkår og kompetencer
- Stærke destinationer
- Naturen og kulturen som ressource og nationalskat
- Turisme som økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt erhverv.

Ny arbejdsgruppe

Forsvaret satser på Kangerlussuaq

Forsvaret vil gerne blive i Kangerlussuaq, siger
 forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har meddelt Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger, at forsvaret umiddelbart ønsker at forblive i Kangerlussuaq, selv om lufthavnene i Nuuk og Ilulissat bliver udbygget.

Forsvaret begrunder ønsket i vejrforhold, forsvarets flytyper og opgaveløsningen.

Naalakkersuisut har i denne forbindelse sammen med Forsvarsministeren besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal afdække konsekvenserne og mulighederne i relation til Forsvarets fremtidige tilstedeværelse i Kangerlussuaq.

 Arbejdsgruppen forventes at afslutte sit arbejde sommeren 2019.

I en kommentar siger borgmester Malik Berthelsen fra Qeqqata Kommunia:

 Jeg synes, at fremtiden tegner lyst for Kangerlussuaq og Qeqqata Kommunia. Vi er klar til at overtage Kangerlussuaq Lufthavn og forbedre infrastrukturen med en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Det glæder jeg mig til, at samarbejdet med Forsvaret og Naalakkersuisut om, siger Berthelsen.

Bæredygtig turisme

Hiking Destination No 1

Destination Arctic Circle får bæredygtighedspris for sit
arbejde med at udvikle turismen i blandt andet Sisimiut.
Destination Arctic Circle, der er en del af Arctic Circle Business, har netop fået årets bæredygtighedspris i Qeqqata Kommunia. Hæderen gik et projekt, som styrker bæredygtig turisme. Med hæderen fulgte et diplom og en bevilling fra kommunens bæredygtighedskonto på 100.000 kroner, som skal bruges til det videre arbejde med bæredygtig turismeudvikling.

- Vi har fokuseret på at fortælle om Destination Arctic Circle til resten af Grønland og til det internationale marked. Vi har haft fokus på at have en god dialog med alle turismeoperatører, hvor de har haft gavn af vores rådgivning og kompetenceudviklingsaktiviteter, som har betydet flere turismeaktiviteter i regionen. Vi har ligeledes markeret og udviklet nye vandreruter i regionen og ser frem til at udbygge vores førerposition som ”Hiking destination no. 1” i Grønland, siger direktør Juliane Henningsen, Arctic Circle Business.

Vicekommunaldirektør Laust Løgstrup, Qeqqata Kommunia motiverede valget og fremhævede en række af Arctic Circle Business' aktiviteter, blandt andet brobygning i Kangerlussuaq, formidling af Kangerlussuaq med fokus på amerikanerhistorien, InuitArt festival i Maniitsoq og afmærkning af vandrerute fra Itinneq nedover Sarfannguit til Sisimiut.

20. marts 2019

Kina som global stormagt

Trusler og muligheder

Kina er på vej til at blive en arktisk stormagt.
Det grønlandske erhvervsliv kan nu høre mere om Kinas rolle i fremtiden. Det sker på et gå-hjem-møde 21. marts i Nuuk, som foregår hos Grønlands Erhverv.

Oplægsholder er sikkerhedspolitisk rådgiver i PET i Grønland, Lena Aviaaja Rosing, der vil fortælle om de trusler og muligheder, Grønland står over for i sit engagement med Kina, hvis population og økonomi er henholdsvis 25.000 og 5.000 gange større end Grønlands. Rosing vil blandt andet fortælle om Kinas globale ambitioner, særligt i Arktis og Grønland, samt hvordan Kina anvender politiske, økonomiske, militære og kulturelle virkemidler til at fremme sin agenda.

Lena Aviaaja Rosing siger i invitationen, at hun vil øge opmærksomheden på de udfordringer, der udspringer af kinesiske investeringer, cyberspionage, industrispionage, illegitim tilegnelse af intellektuel ejendom, holdningspåvirkning og Kinas ambitioner om en stærk arktisk tilstedeværelse.

Invitation til mødet kan ses på Grønlands Erhvervs hjemmeside.

Gang i olieefterforskningen

Planer om nye boringer

Nu skal der ledes efter olie i Østgrønland.
Nu skal der igen efter nogle års pause igen ledes efter olie i Grønland. Naalakkersuisut har udstedt en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse til Greenland Gas and Oil Limited (GGO) til et onshore område på Jameson Land i Østgrønland.Tilladelsen dækker et område på cirka 2600 km2.

GGO er en UK-baseret olie- og gasefterforskningsselskab, der fokuserer på Grønland. Det er selskabets strategi at udvikle licensområdet på Jameson Land til et producerende oliefelt. Selskabet planlægger i tæt dialog med myndighederne at gennemføre et efterforskningsprogram, der blandt andet omfatter boringer inden for to år.

Foruden tilladelsen til Greenland Gas and Oil er der netop blevet meddelt to forundersøgelsestilladelser til det internationale seismiske selskab TGS-Nopec Geophysical Company ASA til at indsamle geofysiske data i havområder i Vest- og Nordgrønland.

Naalakkersuisoq Aqqalu Jerimiassen er glad for, at det nu ser ud til, at der igen kommer gang i olieefterforskningen i Grønland:

- Med den seneste tilladelse er det blevet klart, at det er lykkedes at vende den negative udvikling, hvad angår oliefterforskning i Grønland. Der er nu ansøgt henholdsvis meddelt i alt 4 nye efterforsknings- og udnyttelsestilladelse på olieområdet siden midten af 2018.

Ny super1 i Island

Satser på bæredygtighed

Med den anden Super1-butik i Reykjavik styrker
Arctic Group væksten i Nordatlanten. Foto: Arctic Group
Der var kø, og der var gratis påskeæg til de første kunder, da islandske Sigurður Pálmi Sigurbjörnsson åbnede sin anden Super1-butik i Reykjavik.

Sigurbjörnssons butikker er en del af Super1-konceptet, som Arctic Group står bag. Arctic Group er blevet valgt som hovedleverandør for detailkæden på Island, og med aftalen fortsætter Arctic Group sin vækst på det nordatlantiske marked. Super1-konceptet findes i forvejen i Grønland og på Færøerne.

- Vi har arbejdet næsten 24 timer i døgnet, fortæller Sigurður Pálmi Sigurbjörnsson. Butikken er nummer to i rækken af foreløbig tre planlagte butikker.

Den islandske købmand og Arctic Group satser på bæredygtighed i sortimentet:

- Vi satser på mere variation i produkterne og længere åbningstider. Samtidig fokuserer vi på produkter i mindre pakker samt økologiske og miljøvenlige produkter. Vi har små pakker, og så kan du købe alt hvad du behøver og gå hjem istedet for at tage bilen, siger Sigurbjörnsson.

Grønland på forårsmesse

Samarbejde om grønlandske specialiter

Marianne Bjerre og Brian Ekstrøm serverede grønlandske
specialiteter på forårsmessen i Bella Centret. Privatfoto
Copenhagen Beer, der står for den danske markedsføring af blandt andet Greenland Ice Cap Water, og Kvann Kompagniet, der gennem en årrække har produceret grønlandske specialiteter især baseret på kvan og timian, gik i weekenden sammen om en stand på forårsmessen i Bella Centret i København.

De to virksomheder bød på smagsprøver på blandt andet Greenland Ice Cap Waters vand fremstillet af smeltet indlandsis, kvanbrødssnacks og en ny gin fremstillet på arktiske urter. Produkterne blev godt modtaget af gæsterne på messen, der noterede 74.000 besøgende i tællerapparatet.

- De danske forbrugere er meget glade for grønlandske specialprodukter. Desværre er kendskabet for ringe til de grønlandske lækkerier. Det vil vi gøre noget ved. Derfor gik vi sammen om standen, siger Brian Ekstrøm fra Copenhagen Beer.

Samarbejdet mellem Copenhagen Beer og Kvann Kompagniet er nyt, men en rigtig god ide, mener Marianne Bjerre fra Kvann Kompagniet:

- Når de to virksomheder har aftalt at samarbejde med salg og markedsføring, er det ud fra overbevisningen om, at fælles kræfter når længere, og forskellige erfaringer og kompetencer giver et bedre fundament for succes og fortsat vækst. Det er en stor styrke at kunne bringe hinandens netværk i spil, når der skal sælges og markedsføres med produkter, som er nye og måske lidt anderledes, siger Marianne Bjerre.

15. marts 2019

Optimisme i Sermersooq

Fuld gang i beskæftigelsen

Optimismen i byggebranchen især
i Nuuk er stor, viser ny analyse.
Der forventes fortsat vækst de kommende 12 måneder på et niveau der ligger over niveauet for det første halvår af 2018. Det viser en ny erhvervsanalyse, som Sermersooq Business Council præsenterede torsdag.

Det er især byggeriet og turistbranchen som forventer vækst, hvorimod fiskeriet ikke oplever den samme optimisme som i 2017. Rapporten viser også, at virksomhederne forventer stigninger i både råvarepriser og egne salgspriser, ligesom der er forventninger om flere ansatte i virksomhederne de kommende 12 måneder. Det er primært byggeriet der ligger over gennemsnittet, mens fiskeriet og turismen forventer at holde niveau.

Analysen rummer en særskilt rapport om mulighederne for at tiltrække arbejdskraft. Heri hedder det blandt andet, at virksomhederne har både en vilje og et ønske om at kunne ansætte lokale medarbejdere frem for at tilkalde arbejdskraft.

Virksomhederne er desuden villige til at investere i en opkvalificering af en ny medarbejder lige fra dag 1, hvis dette er nødvendigt. Flere virksomheder anvender tilbud om opkvalificering som fastholdelses-incitamentet i 2018 end i 2017.

Sermersooq Business Councils erhvervsanalyser kan downloades her.

TV-dokumentar om Arktisk Kommando

TV-stjerner

Første program fortæller blandt andet om
optagelsesprøven til Sirius. Foto: Sirius
Torsdag den 21. marts har DR premiere på en ny dokumentarserie om Arktisk Kommando. Serien fortæller over fire torsdage om kommandoens mange gøremål, der udover suverænitetshævdelse og en række militære opgav også omfatter mange bidrag til det grønlandske civilsamfund - især når det brænder på.

Kommandoen giver hvert år en hjælpende hånd til mange skibe, deltager i eftersøgninger og ydede en massiv assistance, da tsunamien for snart to år siden ramte Uummannaq-området.

I omtalen af seriens første afsnit, der sendes 21. marts kl. 20.45 skriver DR blandt andet:

"En ung rypejæger er meldt savnet i Sydgrønland. Arktisk Kommando sender et Challengerfly afsted for at deltage i eftersøgningen. Hvert år søger Arktisk Kommando stationsspecialister og nye ansatte i slædepatruljen Sirius. 57 aspiranter møder op i Frederikshavn. Et krævende udskilningsforløb går i gang og kun få af ansøgerne vil ende med at få opfyldt deres drøm: en udstationering i Nordøstgrønland."

Turiststop på Island

Nedslidning

De islandske myndigheder har lukket for turister ved
 Fjadrargljufur. Foto:Visit South Iceland
Den stigende interesse for Arktis blandt turister er blevet en udfordring for de mest besøgte steder. Forleden meddelte de færøske myndigheder, at man lukker for turisters adgang til øerne i en weekend i april, og nu har de islandske miljømyndigheder besluttet at lukke for offentlighedens adgang til stier ved fjeldkløften Fjadrargljufur.

Stedet er blevet et populært turistmål, efter at Justin Bieber brugte det i en musikvideo, og stedet blev sidste år besøgt af 300.000 turister, der slider voldsomt på den godt to kilometer lange sti langs fjeldsiderne.

- I perioder med tøvejr bliver stien til ufremkommeligt mudder. Det får besøgende til at træde over vores hegn og gå parallelt med stien, som hurtigt ødelægger plantelivet, siger Daniel Freyr Johnson, rådgiver i Islands miljømyndighed.

Fjadrargljufur-kløften er dog ikke den eneste naturattraktion, som de islandske myndigheder har lukket på grund af presset fra turisterne. Et stigende antal seværdigheder er blevet lukket midlertidigt  de senere år.

 Fjadrargljufur-kløften vil efter planen bliv åbnet igen 1. juni.

Fald i alkoholforbruget

Forbruget halveret på 30 år

Faldet har især ramt vinforbruget.
Det går fortsat ned med alkoholforbruget i Grønland. Det viser de seneste tal fra Grønlands Statistik.

Der blev i 2018 indført og produceret 327 tusind liter ren alkohol i drikkevarer i Grønland. I forhold til året før faldt tilførslen af ren alkohol med 43 tusind liter, eller 11,6 procent. I forhold til tilførslen af ren alkohol i 1989 er der tale om et fald på 395 tusind liter. Indførsel og produktion af alkohol er således faldet med 54,7 procent. i løbet af de seneste 30 år.

Tilførslen i 2018 svarer til 7,4 liter ren alkohol pr. person over 14 år. Det svarer til 9,5 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol. Af de 9,5 ugentlige genstande var 7,0 genstande øl, mens vinen udgjorde 1,7 genstande og spiritus 0,8 genstand

Faldet i alkoholforbruget er især gået ud over vin, der kan notere et samlet fald på næsten 20 procent i forhold til 2107.

Overskud i Air Greenland

Passagerrekord

Det går opad for Air Greenland.
Det går mildest talt flyvende for Air Greenland. Det nationale grønlandske flyselskab landede i 2018 et årsregnskab med et resultat før skat på 80,8 millioner kroner.

Air Greenland oplevede en vækst på fire procent på rutetrafikken i 2018, og 87 procent af væksten kom fra ruten mellem Kangerlussuaq og København. I 2017 skruede Air Greenland op for sine flyvninger til Island, og det har haft en markant effekt i 2018.

Koncernen, der også tæller Hotel Arctic i Ilulissat og Grønlands Rejsebureau, præsterede en samlet omsætning på næsten 1,4 millioner kroner. Samlet havde Air Greenland 431.000 passagerer i 2018, hvilket er det højeste passagertal nogensinde for det grønlandske selskab.

- I de senere år har Air Greenland haft øget fokus på kundetiltag som eksempelvis den nye kundeklub Club Timmisa og kundeevents i Grønland. Flyselskabet bestræber sig på at binde Grønland sammen på en effektiv måde, og samtidig ønsker flyselskabet at styrke lokale kompetencer via CSR-arbejde, oplyser selskabet.

Air Greenland står over for store investeringer i de kommende år. En udvidelse af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat vil omkalfatre den grønlandske infrastruktur, og desuden venter en udskiftning af de aldrende S-61 og Bell 212.

7. marts 2019

Nej til grønlandsk løvinde

Grønlandsk og færøsk deltagelse i Løvens Hule

Louise Lynge Berthelsen fra Nuuk Coiture fik stor ros,
 men ingen penge fra dommerne i Løvens Hule.
Det skortede ikke på ros og anerkendende ord, men penge blev det ikke til, da Louise Lynge Berthelsen fra Nuuk Coiture onsdag aften pitchede sin designvirksomhed i DR-programmet Løvens Hule, hvor en række erhvervsfolk får mulighed at investere i nystartede virksomheder.

Louise Lynge Berthelsen forklarede, at hun har brug for kapital, så hendes grønlandske designs også kan komme på det danske marked.

- Med 17.000 grønlændere er der et behov, men det er for dyrt at sende varerne fra Grønland, så jeg vil gerne have et dansk lagerhotel og en internet-butik, fortalte Berthelsen.

Investorerne var enig om, at det var en god ide. De fleste var temmelig betaget af den grønlandske kultur og natur, men det var ikke nok til at få pengene op af lommerne.

- Grønland er alt for langt væk, sagde dommer Mia Wagner. Rådet fra alle dommerne lød, at Louise Lynge Berthelsen bør søge efter grønlandske investorer til sin virksomhed.

Der var også færøsk deltagelse i programmet. Her var det opfinderen Tune Kristiansen, der præsenterede en hjemmestrikket kaffemaskine til mobilbrug. Dommerne var heller ikke interesseret i at støtte dette projekt.

Aftale på plads

Nu sendes lufthavnene i licitation

Lars Løkke Rasmussen, Kim Kielsen og Johannes E. Hansen
 giver håndtryk på aftalen, der betyder, at man om få år
 kan flyve direkte til den grønlandske hovedstad.
Foto: Tusagasiivik
- Om få år kan man flyve direkte til Grønlands hovedstad Nuuk og isfjeldenes by Ilulissat. Det her bliver vigtige skridt på vejen mod et stærkere og mere selvbærende Grønland. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag, da den endelige underskrift blev sat på aftalen om statens engagement i Kalaallit Airports.

Aftalen indebærer, at staten overtager en tredjedel af selskabet. Samtidig stiller man et lavtforrentet lån på 450 millioner kroner til rådighed for anlægsprojektet, ligesom man garanterer for yderligere 450 millioner kroner, som skal lånes i den nordiske investeringsbank. Garantien betyder, at også dette lån bliver lavt forrentet.

Hos Kalaallit Airports er der glæde over aftalen:

-Vi glæder os over, at se resultatet af de seneste to års målrettede arbejde med at forberede udbuddet af lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat i overensstemmelse med de tidligere politiske beslutninger, og ikke mindst til at komme igang med selve byggeriet, siger Peter Wistoft, direktør for Kalaallit Airports, og fortsætter:

- Forberedelsen af udbuddet og fremskaffelsen af finansieringen har været en process, hvor der har været trukket meget store veksler på vores medarbejdere, ledelse og rådgivere, samt på en række af Selvstyrets og kommunernes embedsmænd, som har været med i myndighedsbehandlingen af projekterne, og vi er meget taknemlige for den store og kompetente indsats, der er blevet ydet af alle.

- Tilbudsprocessen foregår hen over foråret. Tilbuddene skal indleveres senest den 15. maj 2019, og det er forventningen at den vindende entreprenører vil være udpeget i løbet af sommeren 2019, således at mobilisering af anlægsarbejderne kan gå i gang hurtigt derefter.

Ifølge udbudstidsplanen skal begge lufthavne anlægges samtidig, men udbudsmaterialet giver mulighed for, at entreprenørerne også kan indlevere alternative tilbud, hvor anlægsarbejderne udføres helt eller delvist forskudt.

- Hvis besparelsen ved at udføre anlægsarbejderne i Nuuk og Ilulissat forskudt af hinanden er tilstrækkelig store til at det er interessant, og at det kan afhjælpe andre udfordringer, så som risikoen for mangel på arbejdskraft, vil bestyrelsen naturligvis overveje denne mulighed, siger Peter Wistoft.

Overskud i mediehus

Mange udfordringer

- Overskud, men der skal fortsat kæmpes, siger Christian
Schultz-Lorentzen, direktør for mediehuset Sermitsiaq.AG
.
Mediehuset Sermitsiaq.AG kom ud med et pænt resultat i 2018. Ifølge virksomhedens netop offentliggjorte årsregnskab for 2018 landede overskuddet efter skat på 4.7 millioner kroner. Sidste år lød overskuddet på knap 5.5 millioner kroner.

Samtidig har mediehuset skiftet bestyrelsesformand, da Jørgen Ejbøl er faldet for aldersgrænsen. Den daglige ledelse og bestyrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Resultatet vil være medvirkende til fremover at sikre den frie og uafhængige presse i Grønland.

- Men der skal kæmpes, siger Christian Schultz-Lorentzen, direktør for mediehuset Sermitsiaq.AG og fortsætter:

- De frie medier har mange udfordringer. Ikke kun i Grønland, men i hele verden. Google og facebook er eksempelvis alvorlige konkurrenter som annonceplatforme. Det mærkede vi i 2018, hvor annonceindtægterne i mediehuset samlet set faldt med 1.1 millioner kroner i forhold til året før.

- Men sådan er betingelserne. Verden forandrer sig. Der findes heller ikke bødkere mere. Vi må alle være parate til at udvikle os og ikke mindst finde nye indtægter. Uden et solidt, økonomisk fundament er det frie ord ikke meget værd. Det koster at drive redaktioner, der kan levere kvalificeret journalistik. Men det er vi heldigvis i stand til takket være en hårdtarbejdende medarbejderstab på alle niveauer, siger Christian Schultz-Lorentzen.

På generalforsamlingen fratrådte Jørgen Ejbøl som formand for bestyrelsen. Det skete på grund af aldersgrænsen på 70 år. Ny bestyrelsesformand bliver Jens Bruun, der blev valgt ind i bestyrelsen i 2017. En erfaren mediemand med godt 25-års erfaring på Jyllands-Posten og 10 år som koncerndirektør og direktionsmedlem i JP/Politikens Hus. Ny i bestyrelsen er også54-årige Ulla Lynge, uddannet cand.scient.adm. på Ilisimatusarfik og med en MBA fra Henley Business School i London. Hun er direktør i CSR Greenland og blandt andet næstformand i Grønlands Økonomiske Råd.

Mediehuset udgiver de to landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG, landets største onlinemedie Sermitsiaq.AG, Nuuk Ugeavis og kvindemagasinet Arnanut. Dertil kommer inflightmagasinet Suluk, som produceres for Air Greenland.

6. marts 2019

Stor interesse for Kronprinsen

"Lidt royal må man godt være..."

Screendump fra YouTube.
Det hører til de journalistiske sjældenheder, at det grønlandske erhvervsliv opnår omtale i Billed-Bladet.

Men med en håndsrækning fra Kronprins Frederik er det nu lykkedes. Kronprinsen stod i denne uge i spidsen for et dansk-grønlandsk erhvervsfremstød ved PDAC, der er verdens tørste råstofmesse. Kronprinsen åbnede søndag den dansk-grønlandske messestand og senere holdt den meget Grønlands-interesserede kronprinsholde tale ved eventet ”Greenland Day”, der sætter fokus på Grønlands ekstraordinære geologiske og mineralske potentiale.

Kronprins Frederik blev på turen til Canada tæt fulgt af Billedbladet, der blandt andet lagde denne video på YouTube:

EU-millioner til arktisk SAR

Projekt uden dansk-grønlandsk deltagelse

Den norske hovedredningscentral skal lede
forskningsprojekt om SAR i Nordatlanten og Arktis.
 Foto: HRS
EU har netop bevilget 35 millioner kroner over en fem-årig periode til projektet ARCSAR. Projektet har som formål at etablere et internationalt netverk af repræsentanter fra myndigheder, organisationer og frontpersonel, så de bliver bedre rustet til at håndtere sikkerheds- og risikotrusler i forbindelse med de øgede aktiviteter i den arktiske og nordatlantiske region med blandt andet øget krydstogtaktiviteter og også inden for olie- og gasudvinding.

Den norske hovedredningscentral i Nord-Norge, der ligger i Bodø, skal lede projektet. I en pressemeddelelse forklarer centralen blandt andet om baggrunden:

"Den seneste tid hændelser med blandt andet forliset af trawleren Northguider ved Svalbard og skituristerne i Troms har vist, hvor krævende SAR-operationer er vort område - og de store risici, redningsapparatet udsættes for."

ARCSAR-projektet  har 21 partnere fra i alt 13 lande; Island, Færøerne, Storbritannien, Irland, Italia, USA, Russland, Tyskland, Finland, Sverige, New Zealand, Canada og Norge. Der er ingen deltagelse fra hverken Danmark eller Grønland.

Fisk med snescooter

Arktisk alternativer

I år har mellem ti og tolv fiskere indtil videre transporteret 
161 paller fra Ukkusissat og andre fiskere har transporteret
 120 paller fra Ikerasak til Uummannaq. Fiskere fra Saattut
 har transporteret 274 paller. Foto: Royal Greenland
Fiskere fra Ukkusissat, Ikerasak, Sattut og Uummannaq har i løbet af de seneste tre uger transporteret flere hundrede tons færdigvarer af hellefisk fra bygdeanlæg til fabrikken i Uummannaq. Transporten foregår med snescootere og biler, der med slæder på slæb transporterer mellem én til tre paller over havisen, på afstande mellem 20 til 50 kilometer hver vej.

- Transporterne af færdigvarer foretages hvert år så fiskeri og produktion i bygderne kan fortsætte kontinuerligt hele vinteren. Bygdeanlæggene har begrænset kapacitet til at opbevare færdigvarer i deres fryselagre. Det er derfor nødvendigt, at deres fryselagre tømmes, så fiskeri og produktionen kan fortsætte, til havisen forsvinder hen på sommeren, siger Royal Greenlands fabrikschef i Uummannaq, Kirsten Kristensen Worm.

- I år har mellem ti og tolv fiskere indtil videre transporteret 161 paller fra Ukkusissat. Det foregik over tre dage, imens andre fiskere har transporteret 120 paller fra Ikerasak til Uummannaq også i løbet af tre dage. Fiskere fra Saattut har transporteret 274 paller færdigvarer i løbet af fire dage.

Pallerne der transporteres fra bygderne til Uummannaq er forskellige færdigvareprodukter, hale- og hovedkappede hellefisk, friller og hele fisk. De færdige produkter fra bygderne vil blive opbevaret i fryselagrene på Royal Greenlands fabrik i Uummannaq, indtil isen bryder op og de sendes til eksport.

Tilbagegang

Frem og tilbage

Hudson Resources har netop åbnet et anorthosit-brud
nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson Resources
Grønland er faldet fra en 34-plads til en placering som nummer 69 på Fraser Institutes liste over attraktive minelande. Det viser undersøgelsen fra 2018, der blev offentliggjort forud for årets PDAC-messe i Toronto, Canada.

Undersøgelsen bringer Grønland i selskab med områder som Californien og Filippinerne, der opnår næsten samme score - og der er fortsat et pænt stykke vej til bunden, der domineres af en række sydamerikanske lande og områder som Venezuela, Neuquen i Argentina, Nicaragua og Guatemala.

Departementschef i det grønlandske råstofdepartement maner da også til besindighed i den grønlandske avis Sermitsiaq:

- Om man går 20 pladser frem eller tilbage overrasker mig ikke. Jeg har lidt svært ved at tage undersøgelsen alvorligt, da den baserer sig på subjektive kriterier og dermed ikke har en faglig tilgang, siger Jørgen T. Hammeken-Holm.

I 2012 fik Grønland sin hidtil bedste placering på listen med en 12.-plads. Året efter blev det til en 23.-plads. Dengang udtalte daværende formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, at placeringen var en anerkendelse af de bestræbelser, som Grønland gør for at tiltrække investorer til råstofsektoren.

Førstepladsen på Fraser Institutes liste indtages af Nevada efterfulgt af Western Australia.

Fraser Institutes rapport kan ses her.