10. juli 2019

Ny direktør i Vækstfonden

Godt øje til Grønland

Den nybagte direktør Rolf Kjærgaard glæder sig
til at komme til Grønland. Foto: Vækstfonden
Vækstfondens bestyrelse har udnævnt fondens nuværende investeringsdirektør, Rolf Kjærgaard, til ny administrerende direktør. Rolf Kjærgaard tiltrådte 2. juli 2019, hvor han afløste Christian Motzfeldt, der efter godt 18 års virke ønskede at stoppe.

Den nye direktør har et godt øje til Grønland:

- Siden Vækstfonden gennem en lovændring i 2016 fik mulighed for at operere i Grønland, har vi opbygget en række vigtige partnerskaber og holdt møder med både erhvervsliv, netværk og organisationer, fortæller han til den grønlandske avis Sermitsiaq.

- Det grønlandske erhvervsliv står med store muligheder for udvikling – især i brancher som råstoffer, turisme og fiskeri, hvor der findes mange højtspecialiserede virksomheder, som vi gerne vil være med til at udvikle.

- Men vi er også opmærksomme på, at der er mange virksomheder inden for handel og håndværk, som kan udvikles. Specielt i forbindelse med lufthavnspakken er der en række virksomheder inden for bygge- og anlæg, som får brug for kapital, når de store anlægsopgaver går i gang.

Rolf Kjærgaard er økonom fra Københavns Universitet, 1996 og University of California, Berkeley, 1994. Rolf Kjærgaard har været ansat i Vækstfonden i næsten 18 år, de seneste fire år som investeringsdirektør med ansvar for Vækstfondens tre forretningsområder: VF Udlån, VF Fonde og VF Venture. Før da var Rolf Kjærgaard national ekspert i EU-kommissionen og specialkonsulent i Erhvervsministeriet. Hjemmet på Frederiksberg deler 48-årige Rolf Kjærgaard med sin hustru og sin datter på 15 år.

Rolf Kjærgaard har endnu ikke været i Grønland: - Men det kommer – og jeg glæder mig, siger den nybagte direktør.

Støtte til træer og mad

Nye uddelinger fra NORA

I Qaortoq finder man Ivalo og Miniks Poppellund. Nu
 støtter NORA en kortlægning af arktiske poppelarter.
Den nordatlantiske samarbejdsorganisation NORA, der støtter erhvervs- og forskningsprojekter i på tværs af landegrænserne i Nordatlanten, har netop holdt sommermøde på Island.

På mødet bevilligede komiteen bevilling til seks projekter, der skal styrke samarbejdet i Nordatlanten. Projekterne strækker sig tematisk fra bæredygtig turisme, over digitalisering til genetisk bestemmelse af sildebestanden i Nordatlanten.

Projektet SNP- sild vil genetisk undersøge de i alt syv sildebestande, der findes i det nordatlantiske havområde, et af de konkrete resultatet af projektet forventes at være en bedre funderet forvaltningen af bestanden.

Træer er ikke det som den nordatlantiske region er mest kendetegnet ved, men til trods for dette, så findes der nogle arter, er overlevet de ekstreme vejrmæssige omstændigheder. Projektet Poppel i Nordatlanten vil teste 25 forskellige kloner af poppel, der forventes at være mere resistente over for svampe og frost.

Projektet Klyngesamamarbejder er nu i sin afsluttende fase af tre år. Projektet har sat fokus på klyngedannelse mellem aktører in turistindustrien og turismen.

Projektet Bæredygtige madoplevsler sætter lokal mad på agendaen og dette kobles op imod innovation og iværksætteri i Nordatlanten.

Nordregio har lavet en undersøgeæse af hvordan digitalisering kan være med til at styrke udkantsområder, desværre satte dette nordiske projekt ikke kikkerten mod Grønland og Færøerne, det har NORA med denne bevilling til projektet Digitalisering i udkanten nu sikret vil blive gjort.

Ét af NORAs tværsektorielle indsatsområder er ungdom. Projektet Innovation og Ungdom bygger videre på NORAs innovationskonference i 2018. Projektet vil gennem praktisk samarbejde mellem de fire NORA lande sætte fokus på ungdom og innovation.

CSR tager skraldet

Succes med affaldsindsamling

Mange mærkelige ting dukker op under forårsrengøringen.
Den årlige forårsrengøring af de grønlandske byer, Saligaatsoq, har været en succes, meddeler CSR Greenland.

Oprydningen er gennemført fra Nanortalik i syd til Aasiaat i den sydlige og yderste kant af Diskobugten samt i Upernavik i Nordgrønland. Saligaatsoq er i år blevet åbnet op for alle og det har betydet at det er første gang i Saligaatsoqs historie, at så mange byer er med til planlægningen og til selve oprydningen – i alt 15 byer og flere bygder.

Qaqortoq afholdte som den første by Saligaatsoq, på Store Bededag fredag den 17. maj med over 100 deltagere. Efter oprydningen blev der arrangeret grill for deltagerne, ligesom der blev trukket lod om præmier. Kalaallit Nunaanni Brugseni arrangerede sammen med Kommune Kujalleq Saligaatsoq. Pisiffik stillede containere til rådighed for Saligaatsoq.

Den gyldne opsamler blev i Nuuk vundet af Tornge Qaavigaq, som er en patient fra Qaanaaq og har deltaget i andet år i træk, mens hun er på Dronning Ingrids Hospital. Tornge har vundet en gylden opsamler fra Materialegården og plakaten Havets Liv af Camilla Nymand Petersen.

På grund af sne i nogle lokalområder afholdes de sidste Saligaatsoq 2019 arrangementer i Nordgrønland og i Østgrønland i august.

Penge til guldmine

Vækstfonden og Greenland Venture investerer

Guldminen i Nalunaq i Kirkespirdalen i Sydgrønland
beskæftiger i øjeblikket tyve medarbejdere. Foto: AEX
Vækstfonden og Greenland Venture offentliggjorde i sidste uge den første fælles investering som led i den erhvervsaftale, der blev indgået i marts 2019 med formålet at sikre finansiering til vækst i Grønland. Med kapital fra den danske stat og Naalakkersuisut giver aftalen mulighed for finansieringer for op til 220 millioner kroner..

- Vi glæder os over i dag at offentliggøre den første investering som del af vores samarbejde, der skal understøtte grønlandske projekter og vækstvirksomheder. Investeringen sker i den sydgrønlandske guldmine Nalunaq, siger Karsten Høy, direktør i Greenland Venture.

Sammen med blandt andet turisme og fiskeri er råstoffer et af de områder, som partnerne særligt ser muligheder i, og investeringen glæder derfor også Rolf Kjærgaard, direktør for Vækstfonden:

- Råstof- og minesektoren har stort potentiale i Grønland. Med investeringen her kan vi bidrage til, at Nalunaq-minen kommer vigtige skridt videre, og selskabet bag er klar til hurtigt at kunne gå i gang med produktion. Det vil bidrage til øget vækst og udvikling i Sydgrønland, siger Rolf Kjærgaard.

Vækstfonden og Greenland Venture investerer parallelt hver 7,5 millioner kroner i den sydgrønlandske guldmine. Derudover deltager en række eksisterende investorer i kapitalrunden.

Nalunaq-minen har tidligere været i drift, hvilket betyder, at der allerede er etableret god infrastruktur omkring den.

- Arbejdspladserne i Nalunaq kan bidrage til ny og bæredygtig udvikling til gavn for alle i området. Investeringen her bygger på de mange egenskaber, området har, og er et godt eksempel på en investering, der tager udgangspunkt i Grønlands unikke forhold, fortæller Karsten Høy.

- Investeringen i Nalunaq er resultat af et tæt samarbejde mellem Vækstfonden og Greenland Venture, hvor en lang række kompetencer og lokalt kendskab er sat i spil. Vi har allerede nu flere investeringer og lån på vej, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde, siger Rolf Kjærgaard.

Nukiga ansætter direktør

Nukiga på finansloven

Morten Larsen vil øge danskernes kendskab til Grønland.
- Vi vil øge danskernes kendskab til Grønland ved at fortælle de gode historier der, hvor danskerne er – og så vil vi gerne give en håndsrækning til de grønlandske iværksættere, så de kan komme ud i verden.

Det fortæller den 38-årige Morten Larsen, som i foråret blev ansat som direktør i foreningen Nukiga, der med base i Aarhus er blevet kendt for at arrangere Spot-on-Greenland-turneerne med grønlandske musikere og de grønlandske erhvervsdage, som er en årligt tilbagevendende event for grønlandske iværksættere.

Nukiga blev oprindeligt stiftet som en aktivitet i Det Grønlandske Hus i Aarhus af direktør Jørn Holbech, men fra 1. april i år er initiativet blevet en selvstændig forening med egen bestyrelse. Det er sket, efter at Nukiga er kommet på finansloven med en samlet bevilling på 7,4 millioner kroner over fire år fra Erhvervsfremmestyrelsen.

Morten Larsen er foreløbigt den eneste ansatte i organisationen. Han har i øjeblikket travlt med at organisere Nukiga Erhvervsdage 2019, der foregår den 9. og 10. september.

Morten Larsen stammer fra Danmark, men har boet i Qaqortoq for knap tyve år siden. Tidligere på året var han på en rundrejse i Grønland, hvor han besøgte Qaqortoq og Nuuk og deltog i GE’s Future Greenland-konference. Larsen er uddannet cand.mag. i dramaturgi og oplevelsesøkonomi.

2. juli 2019

Lundsøe ekspanderer

Nyt frysehus i Aarhus

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg og direktør Søren Søe,
 Lundsøe, åbner det nye frysehus på havnen i Aarhus.
Fredag eftermiddag åbnede Lundsøe Coldstores & Logistics et nyt frysehus i Aarhus. Det nye frysehus føjer 5.000 tons til de 3.000 tons, som Lundsøe i forvejen har på Aarhus Havn.

Abningen blev foretaget af havnedirektør Jakob Flyvbjerg, der nu kan se frem til, at havnen er godt rustet, når RAL efter planen indleder besejlingen af Aarhus den 6. december.

Der bliver god brug for det nye frysehus, afslørede direktør Søren Søe fra Lundsøe i forbindelse med åbningen;

- Allerede på mandag ankommer de første containere med frossen fisk fra Canada og Grønland. Containerne fra Canada med skib direkte til Aarhus – og containerne fra Grønland med lastbil fra Aalborg, fortalte Søren Søe.

Lundsøe er stærkt specialiseret i arktiske seafood-produkter, som man opbevarer, pakker og distribuerer for virksomheder i Grønland, Canada og Alaska. Udover frysehuset i Aarhus har Lundsøe tre frysehuse i Aalborg-området og et pakkeri i Nørresundby.

Råstofmesse i Grønland

Borgerne skal inddrages

Befolkningens interesse for råstofudvinding
er stigende, mener Naalakkersuisut.
Naalakkersuisut arrangerer nu en råstofmesse i Grønland. Messen skal udvikle interessen og væksten inden for råstofbranchen og skabe nye indtægter til landet, meddeler Naalakkersuisut.

- Det er desuden formålet også at inddrage borgerne mere om råstofbranchen, da deres interesse for råstofaktiviteter i Grønland er stigende, siger Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen

Det er planen atholde Grønlands første råstofmesse i Sydgrønland i august 2020. Målsætningen er, at der skal være en bred dækning og informationer til alle vedrørende de mange forskellige råstofaktiviteter. På messen vil der også være plads til relevante enkeltstående specifikke emner, som messedeltagerne og borgere kan få mere indblik i.

I den kommende tid skal relevante parter som Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Kommune Kujalleq, arbejdsmarkedets parter (GE & SIK), lokale erhvervsfolk/råd og lokale efterforskningsselskaber sammen arbejde med en nærmere detaljeret planlægning for at gøre Råstofmessen så nærværende og interessant som muligt, skriver Naalakkersuisut.

Motor fundet på indlandsisen

Vigtig brik til efterforskning af flyhavari

En Airbus A-380 fra Air France tabte
en motor nær Nuuk i 2017. Foto: Air France
Som vi tidligere har skrevet. tabte en Airbus 380 - verdens største passagerfly - fra Air France en af sine fire motorer i luften over Nuuk 30. november 2017.

Siden har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) søgt efter motoren på indlandsisen på vegne af den danske og franske havarikommission, og nu er eftersøgningen lykkedes, meddeler GEUS på sin hjemmeside.

Flymotordelen på 150 kg og omkring 1 m3 titanium var begravet under cirka fire meter sne og is midt i et område med gletsjerspalter.

- Eftersøgningen involverede mere end 13 uger i Grønland med syv ugers lejr på indlandsisen og arbejde i et område med gletsjerspalter til fods, på snescooter og med robot. Arbejdet foregik også om natten og med risiko for isbjørne i temperaturer ned til -35°C og vind op til 25 m/s og vindstød op til 32 m/s, fortæller lederen af feltarbejdet Ken Mankoff, der er seniorforsker ved GEUS.

Arbejdet med at få flymotordelen op og ud involverede to dages lejr på en lille ø af solid is mellem gletsjerspalterne. Holdet brugte kædesave, skovle, en elektrisk kran og en varmekanon til at grave og smelte sig frem til flymotordelen og få den ud af isen.

Folk fra Islands Search and Rescue (ISAR) team hjalp med at få delen ud. Greenland Guidance gav logistisk support til feltkampagnerne og Air Greenland leverede helikopterhjælp. Arbejdet var bestilt af den danske og franske havarikommission, og den franske havarikommission har nu fået en vigtig brik til undersøgelserne af det opsigtsvækkende motorhavari.

26. juni 2019

ABN ser på vedvarende energi

Vedvarende energi og infrastruktur

I samarbejde med Siemens ser ABN nærmere på
vedvarende energi og infrastruktur
 i Arktis. Foto: Siemens-Gamesa
Torsdag den 5. september slår Siemens dørene op for et spændende ABN-arrangement, hvor der vil blive sat fokus på vedvarende energi og infrastruktur i Arktis.

Virksomheden har i en årrække været repræsenteret i Grønland, men arrangementet denne gang foregår hos Siemens-Gamesa i Brande, hvor ABN-medlemmerne får mulighed for at se den store fabrik. Desuden vil der blive en orientering om Siemens globalt. Virksomheden beskæftiger sig blandt andet med lufthavne, havne, Transport e-bus, letbane med mere, byudvikling, miner og vedvarende energi, der alt sammen har betydning for udviklingen af det grønlandske samfund.

Netværksmødet begynder klokken 12 og slutter ved 16-tiden. Siemens er vært ved en let frokost.

Tilmelding kan som sædvanligt ske til sekretariatet (contact (at) arcticbusinessnetwork.com. Sekretariatet opfordrer til, at man allerede nu sætter dette spændende arrangement ind i kalenderen.

Månesand fra Grønland

Nye anvendelsesmuligheder for grønlandsk mineral

Astronaut Jim Irwin ved månebilen under Apollo 15-færden
 i juli 1971. Foto: Project Apollo Archive.
Anorthosit fra White Mountain-forekomsten ved Kangerlussuaq er stort set identisk med anorthosit, der blev indsamlet på månen under Apollo 15-missionen i 1971. Det grønlandske anorthosit er derfor velegnet til at teste udstyr, som skal til månen, for eksempel køretøjer, skriver Hudson Resources i en pressemeddelelse.

Selskabet samarbejder med videnskabsfolk fra University of Tokyo, som er eksperter i måneekspeditioner. Universitetet har fundet ud af, at den grønlandske anorthosit ligner anorthosit indsamlet på månen både hvad angår kornstørrelser og kemiske egenskaber.

Hudson har derfor leveret materiale til det amerikanske Johnson Space Center, der vil teste materialet yderligere i forbindelse med tests af drone-køretøjer, som skal bruges på fremtidige månefærder. Hudson oplyser, at man desuden er i dialog med European Space Center om brug af den grønlandske anorthosit.

- Vi er stolte over, at vi er blevet bedt om bidrage med vort produkt til den fremtidige rumforskning. Store opdagelser skyldes udforskningen af rummet og gennem samarbejdet med rum-agenturerne kan vi finde nye anvendelsesmuligheder for vore produkter, siger Jim Cambon, der er president i Hudson.

Hudson Resources driver gennem selskabet Hudson Greenland A/S anorthositminen nær Kangerlussuaq. Udvindingen er gået i gang i år og kører nu for fuld drift. Hudson har tilladelse til at udvinde anorthosit ved Kangerlussuaq i 50 år, oplyser selskabet.

Rigsfællesskabet og den ny regering

Fælles forståelse

Mette Frederiksen (tv) har blandt andet konsulteret
 den grønlandske MF Aaja Chemnitz Larsen under
regeringssonderingerne. Foto: IA
Som ventet bliver Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet nu dansk statsminister.

Tirsdag aften kunne den ny statsminister meddele, at man var blevet enig med partierne Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre om en fælles forståelse, der kan danne grundlag for en socialdemokratisk mindretalsregering.

I den fælles forståelse på lige godt en A4-side har partierne også fundet plads til et par ord om Rigsfællesskabet. Det hedder:

"Danmark er også en del af Rigsfællesskabet. En ny regering ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab i Rigsfællesskabet baseret på tillid og gensidig respekt. I fællesskab med Grønland og Færøerne vil vi udvikle danske ansvarsområder."

Det forventes, at den kommende danske regering præsenteres torsdag.

Nationaldag i Zoo

Samarbejde sikrer succes

De mange deltagere i nationaldagsfesten
 i Aalborg Zoo hyggede sig.
For fjerde år i træk lagde Aalborg Zoo have til den grønlandske nationaldagsfest i Nordjylland.

Samarbejdet mellem Det Grønlandske Hus i Aalborg og Aalborg Zoo tog sin indledning i 2016 - og allerede første gang kunne man konstatere, at det var en god ide.

Arctic Street Food bød på konditorkunst i 
samarbejde med Tech College og selvfølgelig
 smagsprøver på grønlandske råvarer.
Direktører Bo Albrectsen fra Det Grønlandske Hus i Aalborg bød velkommen sammen med Zoo-direktør Henrik Johansen.Zoo-direktøren benyttede sin tale til at hylde de grønlandske studerende i Nordjylland og bad publikum om at klappe af årets dimittender.

Ellers var store dele af arrangementet lagt i hænderne på Arctic Street Food, der bød på både stor konditorkunst i samarbejde med Tech College og selvfølgelig også lækre smagsprøver på de grønlandske råvarer.

Publikum hyggede sig over alt i den store have, og selv en voldsom regnbyge slog ikke skår i festen. Det var en rigtig familiefest, hvor der også var plads til børnene. Og mange af børnene benyttede da også lejligheden til at smutte forbi isbjørnene. For mange var det deres første møde med en rigtig, levende isbjørn.

Selv ikke en voldsom regnbyge ødelagde festen.
På trods af de grønlandske lækkerier kan en pølse nu også gå an.
Mange børn benyttede lejligheden til at hilse på isbjørnene.

21. juni 2019

Bag kulisserne

ABN på hospitalet

Styrelseschef Malene Nielsen og cheflæge Berit Handberg
fortalte om et sundhedsvæsen med store udfordringer.
Medlemmerne af Arctic Business Network fik et kig bag kulisserne på Dronning Ingrids Hospital, da netværket besøgte det grønlandske sundhedsvæsen torsdag aften.

Styrelseschef Malene Nielsen og cheflæge Berit Handberg tog imod ABN´s medlemmer og fortalte om et sundhedsvæsen med store udfordringer - især på rekrutteringssiden.

- Ofte forfalder diskussionen til, at Grønland mangler læger, men virkeligheden i Sundhedsvæsenet er, at det er på alle positioner, der mangler medarbejdere. Det nytter ikke at skaffe en læge, hvis resten af værdikæden ikke fungerer, fortalte de.

Spørgelysten var stor på medlemsmødet.
. Frekvensen af medarbejderudskiftningen i SHV er høj. I gennemsnit bliver alle medarbejdere skiftet en gang om året.

Der var stor spørgelyst ved den efterfølgende debat, hvor ABN´s medlemmer spurgte ind til de mange udfordringer. Særlig interesse var der for spørgsmålet om finansieringen af behandlingen af medarbejdere i miner og ved de større infrastrukturprojekter.

Sundhedsledelsen præsenterede også planer for nogle kommende udvidelser af de fysiske rammer.I første omgang tager SHV fat på en ny fløj til psykiatrien, som trænger voldsomt til nye rammer.

ABN-medlemmerne kom på en tur bag kulisserne
 på Dronning Ingrids Hospital.
Senere er det ambitionen at bygge en helt ny fløj til det medicinske område. Efter oplæggene og debatten blev det til en en guidet tur rundt på Dronning Ingrids Hospital med særlig vægt på alle de funktioner, man ikke ser, når man til daglig besøger hospitalet til dagligt.

Netværksleder Anders Læsøe rundede af og takkede for det spændende og indsigtsfulde besøg. Han benyttede også lejligheden til ønske alle netværksmedlemmer god sommer.



Nye bestyrelse i Air Greenland

Nye tider

Air Greenland er nu på grønlandske hænder.
Efter at Naalakkersuisut har overtaget SAS og Statens aktier i Air Greenland, har selskabet holdt ekstraordinær generalforsamling, hvor der er blevet indsat fire nye bestyrelsesmedlemmer.

Jette Larsen er nyt bestyrelsesmedlem i Air Greenland. Hun er administrerende direktør i Illuut A/S og har blandt andet erfaring med bestyrelsesarbejde fra INI A/S, Royal Arctic Line og KNI.

Annette Brøndholt blev også valgt, og hun har blandt andet erfaring fra luftfart. Hun har arbejdet 15 år i SAS, hvor hun havde flere lederstillinger – herunder vicedirektør for finans og it. Hun er også involveret i modeindustrien og varetager bestyrelsesposter fra sin bopæl i London.

 Steen Jensen er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, hvor han rådgiver danske og internationale børsnoterede selskaber – og finansielle virksomheder og stater om blandt andet børsret, kapitalmarkedsforhold, finansiering og transaktioner. Han har bopæl i Danmark.

Endelig er der blevet plads til Malik Hegelund Olsen.Han er salgschef i Royal Greenland og er bestyrelsesmedlem i Ilisimatusarfik og Elite Sport Greenland. Han bor i Nuuk.

Bestyrelsesformanden er Kjeld Zacho Jørgensen, der tidligere var lufthavnsdirektør i Billund. Ud over tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer sidder Bodil Marie Damgaard fortsat i bestyrelsen.

Bud i hus

Lufthavnslicitation

Licitationen på de nye landingsbaner er slut. Foto: Kair
Kalaallit Airports International A/S har nu modtaget entreprenørernes tilbud på anlægsarbejder for landingsbanerne og tilhørende vejarbejder i Ilulissat og Nuuk. Det er sket, efter at fristen for buddene er blevet forlænget to gange. Kun tre selskaber har givet bud.

- Det er mange måneders spænding og hårdt arbejde, der nu udløses med modtagelse af tilbud fra entreprenørerne, som vi nu skal i gang med at gennemgå og forhandle på plads, før den endelige kontrakt med den valgte entreprenør kan underskrives, siger administrerende direktør, Peter Wistoft.

Oprindeligt var seks konsortier indbudt til licitationen,men Aarslef-Istak valgte tidligt i processen at trække sig fra udbuddet, og efterfølgende valgte MT Højgaard og China Communications Construction Company Ltd. også at trække sig.

De tre tilbageværende prækvalificerede selskaber (BAM International bv fra Holland, Pennecon Dexter Joint Venture fra Canada samt Munck Gruppen fra Danmark) har afgivet tilbud på anlægsarbejderne. Alle selskaber har indleveret et tilbud for hver lufthavn som følger udbudstidsplanen.

- Vi er meget glad for budene fra de tre entreprenører der alle har stor erfaring med byggerier på udfordrende geografiske lokationer, understreger  Peter Wistoft og fortsætter;

- Bestyrelsen mødes senere i denne måned for at vælge den entreprenør, der får opgaven med at bygge landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat, og hensigten er stadig, at arbejdet på landingsbanerne starter op i efteråret i år.

18. juni 2019

Maritime uddannelser skal styrkes

Grønlandske virksomheder samarbejder

De maritme uddannelser skal styrkes, mener de
store grønlandske rederier. Foto: Royal Greenland
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Royal Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Polar Seafood Greenland A/S, Imarsiornermik Ilinniarfik/ Grønlands Maritime Center, Grønlands Erhverv og Departementet for Uddannelse har startet arbejdet med at styrke de maritime uddannelser.Det fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside.

Virksomheden forklarer, at der i såvel rederierne som i det politiske system er stor interesse for at uddanne flere officerer i de maritime erhverv. Til trods for, at der er sket forbedringer de senere år, må virksomhederne konstatere, at det nuværende uddannelsessystem langt fra er gearet til at løse opgaven. Hverken økonomisk, hvor bevillingerne løbede er reduceret, eller for så vidt angår de fysiske rammer, hvor man er henvist til at leje sig ind i små, utidssvarende rammer - hvilket igen reducerer antallet af uddannelsespladser.

Det hedder videre, at disse omstændigheder har yderligere forstærket den mangel på hjemmehørende officerer, som i forvejen er et alarmerende problem. Og et problem, der ikke matcher Grønlands position som søfarts- og fiskerination.

- Der uddannes langt fra officerer nok til, at vi kan blive selvforsynende, og der vil de næste mange år fortsat være behov for arbejdskraft udefra. Det er imidlertid de grønlandske maritime virksomheders intention, at denne udvikling skal vendes, således at vi på længere sigt kan få en væsentlig større andel af grønlandske officerer om bord i såvel fiskerflåden som handelsflåden.

Royal Greenland tilføjer på hjemmesiden:

- Desuden er der også et betydeligt behov for at få tilført produktionsuddannelser, både en grundlæggende og videregående, så fiskeriindustriens uddannelsesniveau hæves og der derved kan uddannes fabriksledere, som kan varetage produktionen ombord på såvel fiskerfartøjer som i landfabrikkerne. Derudover er der også et stigende behov for at få uddannet flere maskinister til flåden generelt. Udover at engagere sig i dette samarbejde er Grønlands store maritime virksomheder klar til at påtage sig et ansvar for at promovere erhvervet og dets karrieremuligheder, så vi i højere grad kan gøre kvalificerede unge mennesker interesserede i en maritim uddannelse.

Militær forskningsstøtte

Prøver i litervis

Knud Rasmussen arbejder i øjeblikket som forskningsskib,
men det går ikke ud over beredskabet,
understreger Arktisk Kommando.
Hvert år modtager Arktisk Kommando ansøgninger om støtte til forskning.via hjemmesiden issaffik.org. I år er ingen undtagelse, og i den forgangne uge har inspektionsfartøjet Knud Rasmussen været platform for to af årets første forskningsprojekter.

Det ene projekt er ejet af DTU og drejer sig om indsamling af vandprøver fra havet omkring Grønland. Knud Ramussen har løst en del af opgaven ved Sydvestgrønland. Prøverne opsamles i store palletanke på cirka 600 liter. Prøverne indgår i et projekt, der kortlægger udstrækningen af menneskeskabt radioaktivitet. Prøvernes resultater sammenholdes med den erkendte og naturligt forekommende stråling.

- Det er altid en fornøjelse at være med til at støtte forskningsprojekterne over sommeren. Forskningsprojekterne gennemføres, mens vi løser vores primære opgaver, som er overvågning og hævdelse af suverænitet. Skulle der for eksempel opstå en redningsaktion, som vi skal deltage i, vil det altid tilsidesætte forskningsprojekterne, siger skibschef på Knud Rasmussen, orlogskaptajn Clemens Vest Hansen.

Knud Rasmussen har samlet prøver fra fem forskellige positioner langs vestkysten. Opsamlingen af vandet sker med pumpe og tager 20 minutter pr tank.

Det andet projekt, inspektionsfartøjet har støttet i sidste uge, drejer sig om indhentning af hydrografiske data ved hjælp af en CTD. En CTD er en probe som måler ledningsevne, temperatur, dybde, lys, tubilitet (grums), fluorescens og ilt. Den opsamlede data fortæller noget om forholdende på forskellige vanddybder og anvendes blandt andet til vurdering af klimaændringer og størrelsen af fiskebestande. Projektet har været i gang siden 1953.

Amerikansk-grønlandsk samarbejde

Ny viden om mineraliseringer i Sydgrønland

Hyperspektrale undersøgelser i Sydgrønland.
Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked og USA’s Udenrigsministeriet har formaliseret eksisterende og planlagt fælles mineralteknisk engagement i Grønland. Aftalen er netop underskrevet af Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Erik Jensen og den amerikanske statssekretær Francis R. Fannon.

Aftalen betyder, at de to parter i fællesskab blandt andet vil. finansiere og drive sommerens hyperspektrale undersøgelser fra flere end ca. 3.000 kvadratkilometer overflyvninger i "Gardar-provinsen" (Igaliku). Undersøgelse fra fly vil blive foretaget fra Narsarsuaq som base i juli og august.

Hyperspektral data indsamles ved måling af sollys reflekteret fra jordoverfladen. Dette omfatter synligt lys, men omfatter også nær- og kortbølge infrarødt lys, som er usynligt for det menneskelige øje. Dette lys giver information om mineralerne i bjergene, som kan fortælle geologer om ukendt mineralisering og kan bruges til at forbedre geologiske kort, som hjælper mineral forskere at målrette deres efterforskningsaktiviteter. Data behandles og leveres som både rå data og kort over klippearter og mineraler.

- Grønland har en imponerende ressourcerigdom og gennem denne aftale vil vi i samarbejde søge at maksimere mulighederne for at udvikle den vigtige energi- og mineralsektorer. Som en vigtig geopolitisk partner ønsker vi at sikre, at Grønland forfølger et miljø, der kan tiltrække forskelligartede og private investeringer for at nå sine egne mål for energi og mineralressourcer, siger Frank Shannon fra den amerikanske statsadministration for ressourcer.

Sjælden grønlandsk delikatesse

Ikke nok til et erhvervseventyr

Morkler er velsmagende og dyre. Bemærk, at billedet
viser en almindelig morkel - og ikke en kegleformet morkel,
som Frederik Grønvold fandt ved Ameralik.
Frederik Grønvold, der er passioneret svampesamler, fandt i pinsen en såkaldt keglemorkel i Ameralik, fortæller Pinngortitaleriffik på sin hjemmeside.

. - Jeg har samlet svampe i rigtig mange år, men det er første gang jeg har set sådan en. De er sjældne i Danmark og er eftertragtede af restaurantejere som delikatesser, fortæller Frederik Grønvold om sit fund.

Keglemorkel forhandles i Danmark til priser mellem 300 og 3.000 kroner, men der er næppe basis for et grønlandsk erhvervseventyr i denne omgang:

- Svampe har brug for det helt rigtige forhold til at springe ud. Det skal enten være fugtigt eller tørt på det rigtige tidspunkter, forklarer Katrine Raundrup, der er forsker i Pinngortitaleriffik's afdeling, Miljø og Råstoffer.

Svampene er en lidt upåagtet del af den grønlandske flora, men der findes blandt andet store mængder af den velsmagende birkerørhat - og da der ikke er snegle i Grønland, er svampene ofte ganske fine.

13. juni 2019

Store tal i kæmpehavn

Se billeder: Netværksmedlemmer på havnerundfart

Der var stor interesse for ABN's medlemsmøde på Aarhus Havn.
Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn - og det er en kæmpeoperation at holde styr på sådan en havn. Det lærte en lille snes medlemmer af ABN mere om, da erhvervsnetværket onsdag var på besøg på havnen.

ABN-medlemmerne besøgte blandt andet
Lundsøes nye kølehus, der står færdigt om godt 14 dage.
Mødet, der varede hele eftermiddagen, blev indledt af account manager Jesper Skatka, der fortalte om den store havn, der strækker sig fra midtbyen og ud mod Marselisborg. Havnen håndterede sidste år 540.000 TEU og herudover store mængde bulk - blandt andet korn og foderstoffer til nogle af de mange virksomheder, der er på Aarhus Havn.

Aarhus Havn er i konstant udvikling - og der er planer om en 140 hektar stor udvidelse. Der er netop iværksat VVM-undersøgelse af projektet, der vil dække havnens arealbehov frem til 2060..

Skatka kunne også konstatere, at interessen for den østjyske havn er øget markant blandt arktiske erhvervsfolk de seneste år, efter at Royal Arctic Line for et par år siden annoncerede, at man i fremtiden vil bruge havnen til grønlandstrafikken i et samarbejde med islandske Eimskip.

Søren Søe viste rundt på byggepladsen.
Det har blandt andet fået Lundsøe Coldstores & Logistics, der er specialiseret i opbevaring og distribution af arktiske seafood-produkter fra både Canada og Grønland til at investere i en udvidelse, der vil betyde mere end en fordobling af Lundsøes frysekapacitet i Aarhus, fortalte direktør Søren Søe fra virksomheden - og går alt efter planerne følger yderligere to udvidelser i de kommende år.

Det ny og store frysehus står færdigt i slutningen af juni. Heldigvis - for temperaturen i frysehuset er endnu ikke på minusgrader, konstaterede ABN-medlemmerne, da de blev vist rundt i det kommende fryselager.

Efter besøget hos Lundsøe var deltagerne på en havnerundfart i bus med Jesper Skatka som guide. Blandt andet besøgte man Mærsk-terminalen, der havde besøg af det 399 meter lange og 59 meter brede Murcia Maersk.

- Sådan et skib laster omkring 19.000 20-fodscontainere. Det svarer til det samlede containertal i RAL's Grønlands-operation, bemærkede terminalchef Steen Davidsen.
ABN-medlemmerne på det velbesøgte møde lytter til
 Jesper Skatkas introduktion til Aarhus Havn.
Der var stor interesse for Lundsøes byggeplaner.
Jesper Skatka viste blandt andet rundt i havnens såkaldte
 kundecenter, hvorfra alle havneoperationerne ledes.
Fine nye reoler i Lundsøes frysehus på Aarhus Havn er ved at
blive gjort klar til arktiske seafood-specialiteter.

Grønland møder folket

Grønlandsdag på Folkemødet

Den grønlandske repræsentation i Danmark
 inviterer til Grønlandsdag på Folkemødet.
Grønland er igen i år repræsenteret, når den politiske festival, Folkemødet, løber af stabelen de kommende dage på Bornholm.

Den grønlandske repræsentation i Danmark har taget initiativ til en samlet grønlandsk deltagelse i Folkemødet, hvor man blandt andet kan møde repræsentanter for de store grønlandske selvstyreselskaber og turistbranchen.

Samarbejdet bliver udmøntet i en særlig Grønlandsdag på lørdag i Lulus Kulturcafe i Allinge, hvor der både bliver budt på underholdning, kaffemik og en snak om de erhvervsmæssige muligheder i Grønland.

- I år arrangerer Grønlands Repræsentation i samarbejde med fire store grønlandske virksomheder (Tele/Post, Royal Greenland, Royal Arctic Line og Air Greenland), og konsulentfirmaet Friday samt de Grønlandske Huse i Danmark og Visit Greenland, en Grønlandsdag på folkemødet, oplyser specialkonsulent Jens Heinrich fra den grønlandske repræsentation i Danmark.

- Ideen er, at vise et nuanceret billede af forholdene og mulighederne i Grønland med udgangspunkt i det udviklingspotentiale, Grønland besidder. Vi tager en række forskellige emner op til debat, herunder hvordan Grønland kan samarbejde med forskellige parter for at skabe en positiv udvikling.

Grønlandsdagen kommer også til at indeholde kulturelle indslag, såsom kaffemik og musik af bandet Suluit og DJ Aviaja, så publikum på Folkemødet får en større viden om, hvad Grønland egentlig er for en størrelse og måske et bud på, hvilken vej vinden blæser for Grønland, siger Jens Heinrich.

Folkemødet foregår under stor mediebevågenhed og samler traditionelt alle i Danmark med interesse for politik, og som ønsker at påvirke de politiske beslutningsprocesser. Det betyder også, at forhandlingerne om den kommende danske regering er sat på stop i de kommende dage.

Folkemødet 2019 slutter søndag den 16. juni.

Ny borgmester

Politisk rokade

Charlotte Ludvigsen er ny borgmester
 i Kommuneqarfik Sermersooq. Foto: KS
Et flertal i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har valgt den 32-årige Charlotte Ludvigsen (IA), også kaldet Lotte, som ny borgmester. Det skete tirsdag, efter at den hidtidige borgmester gennem ti år, Aasi Chemniz Narup (IA) overraskende valgte at trække sig efter nogen tids intern uro i den kommunale koalition med Demokraterne på grund af debatten om børns vilkår i Tasiilaq.

Charlotte Ludvigsen har været medlem af kommunalbestyrelsen I Kommuneqarfik Sermersooq siden 2015 og har været formand for Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked. Privat bor hun sammen med sønnen Aputsiaq. Hun har studeret TNI-administration og har også tidligere arbejdet hos Rigsombuddet og Inuit Ataqatigiit Kattuffiat.

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq består af 19 medlemmer. Ved det seneste kommunalvalg i 2017 blev mandatfordelingen således: Inuit Ataqatigiit (9), Siumut (7), Demokraterne (2) og Samarbejdspartiet (1) været repræsenteret.

Med Asii Chemnitz Narup’s udtræden, bliver Lone Rosengreen Pedersen det nye medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq som suppleant for Malene Lynge der holder orlov. Ny 1. viceborgmester bliver Uju Petersen (IA) mens 2. viceborgmester bliver Harald Bianco (IA).

7. juni 2019

Virksomhedsbesøg og symfonimusik

AalborgDage i Nuuk 2019

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup Larsen og
borgmester Aasi Chemnitz Narup fra Kommuneqarfik
Sermersooq fotograferet sammen i Nuuk 

ved en tidligere lejlighed.
 Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Hvert andet år er venskabskommunerne Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune vært for arrangementet "AalborgDage i Nuuk" og "GrønlandskeDage i Aalborg". Begivenheden skifter mellem Aalborg og Nuuk, og i år foregår det i Nuuk. Det store arrangement finder sted i dagene 14. til 17. august.

Programmet for dette års AalborgDage i Nuuk er tredelt med et politisk-, et erhvervsmæssigt-, og et kulturelt spor.

Programmet byder blandt andet på virksomhedsbesøg, institutionsbesøg og en erhvervskonference med titlen "Partnerskab med bæredygtige løsninger inden for arbejdskraft, rekruttering, opkvalificering og uddannelse". Der er også sammensat et stort kulturelt program med blandt andet en koncert med Aalborg Symfoniorkester i Katuaq.

For deltagere fra Aalborg arrangeres en samlet delegationsrejse med afgang 14. august og retur 18/19 august. Fra Aalborg Kommune deltager magistraten og direktørgruppen, repræsentanter fra erhvervslivet samt kulturen. Fra Nuuk deltager repræsentanter fra Udvalg for Økonomi og Erhverv, formænd for de øvrige udvalg, erhvervslivet og kulturen.

Læs mere om AalborgDage i Nuuk.

Genvalg til Aaja

Nye nordatlantiske mandater

Aaja Chemnitz Larsen blev grønlandsk topscorer
 med hele 27 procent af de afgivne stemmer.
Folketingsvalget grundlovsdag bød på to genvalg og to nyvalg blandt de nordatlantiske repræsentanter.

I Grønland befæstede MF Aaja Chemnitz Larsen fra IA sin position og blev med flere end 27 procent af de grønlandske stemmer valgets absolutte topscorer.

Også den færøske MF Sjurdûr Skaale blev genvalgt. Den 51 årige journalist, skuespiller og sanger fra Javnaðarflokkurin havde et godt valg og blev færøsk topscorer med 12 procent stemmerne.

Nyt grønlandsk folketingsmedlem bliver Siumuts Aki-Mathilda Høegh-Dam. Hun er 22 år, bachelor i statskundskab og har tidligere arbejdet for Siumut på Christiansborg. På Cv'et har hun også en tidligere karriere som Miss Danmark-finalist.

Endelig bød valget på et gensyn i Folketinget med Sambandsflokkurins Edmund Joensen, der er 74 år og tidligere har været medlem af Folketinget fra 1994 til 1998 og fra 2007 til 2015. Joensen har også tidligere været færøsk lagmand.

40 sider nyttig viden

Ny Grønland i tal

Ny udgave af "Grønland i tal".
Grønlands Statistiks populære folder om grønlandske samfundsforhold er atter på gaden. Denne gang endda på hele tre sprog.

 Grønland i tal er en overskuelig introduktion til det grønlandske samfund og foreligger nu i en opdateret 2019-udgave, på engelsk, dansk og grønlandsk. Folderen er på 40 sider med nyttig information om en lang række områder, blandt andet sundhedsforhold, udenrigshandel, turisme og sociale ydelser.

 Den engelske version Greenland in Figures henvender sig blandt andet til de mange turister, der hvert år besøger Grønland, samt til grønlændere, der har udenlandske gæster og kontakter og brug for at formidle viden om landet. I den situation er Greenland in Figures nyttig at have ved hånden.

Man kan bestille den engelske udgave i trykt form, og man betaler kun for portoen.

Den grønlandske og den danske udgave kan hentes på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl som pdf fil. Den engelske udgave bestilles via e-mail til stat@stat.gl eller pr. telefon på +299 34 57 70 med oplysninger om leveringsadresse og antal.

4. juni 2019

Bæredygtige iværksættere

Nukiga Erhvervsdage om iværksætteri

Igen i år inviterer Nukiga til  erhvervsdage i Aarhus.
Grønlandske iværksættere kan være vejen til bæredygtig erhvervsudvikling. Det mener Nukiga, og det aarhusianske initiativ inviterer derfor igen i år til Nukiga Erhvervsdage i Aarhus.

- Bæredygtighed handler ikke kun om klima og miljø. Det handler i lige så høj grad om måden, vi samarbejder på og om måden, vi tjener vores penge på. Verden har brug for bæredygtige løsninger på gamle udfordringer, og iværksættere kan bidrage med et nyt mindset, der kan udfordre gamle strukturer og sikre en sund erhvervsudvikling, skriver Nukiga på sin hjemmeside.

- Vi har i år inviteret en række kompetente oplægsholdere fra Grønland og Danmark til at udfordre diskussionen om Grønlands erhvervsudvikling og debattere, hvad Danmark kan lære af Grønland og omvendt, når det drejer sig om iværksætteri og erhvervssamarbejde. Iværksættere og startups fra hele Grønland vil præsentere deres produkter, pitche deres forretningsideer og komme med deres bud på, hvad det kræver at få succes som iværksætter i Grønland. Hvad er de største udfordringer, og hvordan opnår man succes, når man springer ud som iværksætter i Grønland?

Programmet for erhvervsdagene byder blandt andet på oplæg fra Anne Nivika Grødem (projektleder i fødevareklyngen Nerisa fra Sermersooq Business Council), Juliane Henningsen (direktør i Arctic Circle Business), Michael Binzer (direktør i VisioBox), Jacob Nitter Sørensen (direktør i Air Greenland), Jakob Stoumann (direktør i Oxford Research) og mange andre.

Nukiga Erhvervsdage 2019 i Aarhus finder sted 9. og 10. september. Yderligere oplysninger om priser og tilmelding på Nukigas hjemmeside.

Oversigt: Grønlands nationaldag

Nationaldagen fejres i hele Danmark

Kage er vigtigt til nationaldagen. Her en gigantisk
kage fra Nationaldagen i Aalborg Zoo i 2017.
En af sommerens gode traditioner er den grønlandske nationaldag den 21. juni - og rundt omkring er man i fuld gang med forberedelserne, kan man læse på de grønlandske huses hjemmesider.

Det er i år ti år siden, at det grønlandske selvstyre blev indført - og det er samtidig 40 år siden, at hjemmestyret blev indført. Det kommer helt sikkert til blive et emne for mange af nationaldagstalerne, men desuden bliver der også masser af optræden og ikke mindst lejlighed til at smage grønlandske godbidder.

I Nordjylland kan man fejre nationaldagen hele tre gange, for der bliver både arrangementer ved Lindholm Kirke, i Det Grønlandske Hus på Vesterbro og så naturligvis den store sammenkomst i Aalborg Zoo, hvor der blandt andet bliver taler af Aaja Chemnitz Larsen og Zoo-direktør Henrik Johansen. Læs hele programmet her.

I Aarhus bliver der et nationaldagsarrangement, som finder sted på Kofoeds Skole i Toldbodgade. Se programmet her.

Også i Odense bliver der en stor sammenkomst, hvor programmet er sammensat af Det Grønlandske Hus og Foreningen Umiaq. Se programmet her.

I København byder man blandt andet på på taler af Jakob Janussen og Uffe Ellemann-Jensen, ligesom man også byder på ansigtsmaling. Se programmet her.

Oversigten er baseret på de grønlandske huses hjemmesider. Man skal være opmærksom på, at der også kan være andre arrangementer rundt omkring i landet.

Bestyrelse genvalgt

Arctic Circle Business tror på samarbejde

Den genvalgte bestyrelse i Arctic
 Circle Business. Foto: ACB
Arctic Circle Business havde generalforsamling den 22. maj, hvor der var genvalg til den samlede bestyrelse.

- Circle Business er en vigtig aktør i erhvervsudviklingen i Qeqqata Kommunia. Med 67 medlemsvirksomheder udgør vi den lokale erhvervslivsstemme i Sisimiut, Maniitsoq, Kangerlussuaq og øvrige bygder. Erhvervsrådets formål er på tværs af brancher og politiske holdninger at sikre og fremme en sund erhvervsudvikling og beskæftigelse i regionen og medvirke til vækst i Qeqqata Kommunias erhvervsliv, siger formand Petrus Olsvig-Kleist.

- Den genvalgte bestyrelse tror på, at Qeqqata-regionen har masser af potentiale til yderligere vækst de kommende år. Medlemmerne udtrykte stor tilfredshed med erhvervsrådet arbejde under generalforsamlingen.

- Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med kommunalpolitikerne samt det øvrige erhvervsliv. Vi skal fortsætte med at udvikle Qeqqata Kommunia som en stærk region hvor fiskeri, turisme, uddannelse og råstoffer udgør fundamentet for erhvervsudviklingen, siger den genvalgte formand.

Bestyrelsen består af Petrus Olsvig - Kleist, fmd., Henrik Sachse, Arctic Star, næstformand, Malene Christensen, Grønlandsbanken Sisimiut,  Søren Olsen Damgaard, Royal Greenland A/S Peter Høegh, Mittarfeqarfiit, Kangerlussuaq og Anette Lings, Hotel Sisimiut.  Suppleanter er Arne Hardenberg, Greenland Extreme & Maannguaq Lauritzen, Sarfalerisut.

Air Greenland bliver grønlandsk

Nationalt flyselskab

Air Greenland er nu 100 % grønlandsk.
Naalakkersuisut er blevet enig med SAS og den danske stat om, at Grønland overtager de to parters andele i Air Greenland, der dermed bliver et 100 procent grønlandsk ejet selskab.

SAS oplyser, at det skandinaviske flyselskabs ejerandel på 37,5 procent bliver solgt til Naalakkersuisut for 277 millioner kroner.- Handelsprisen er lidt over den bogførte værdi, hvilket resulterer i en gevinst for SAS, skriver SAS i en pressemeddelelse.

Købsaftalen skal ses på baggrund af flere års drøftelser og forhandlinger med SAS og staten. Der er fundet en model for aktiernes overgang til selvstyret, hvor finansieringen løses ved udbyttebetaling fra Air Greenland, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse og understreger samtidig, at man har planer om at drive selskabet på kommercielle vilkår:

- Air Greenland skal forsat drives som en sund forretning og løse opgaverne med passagerbefordring i, til og fra Grønland, som en vigtig del af den grønlandske infrastruktur, hedder det.

Udover at være et luftfartsselskab med fokus på Grønland har Air Greenland et hotel, Hotel Arctic, og et rejsebureau, Grønlands Rejsebureau.

29. maj 2019

Medlemsmøde: En kompleks operation

ABN besøgte Mittarfeqarfiit

Niels Grosen fortæller om grejet i en moderne lufthavn. 
- Det bliver en meget kompleks operation, når vi skal drive lufthavnen i Nuuk, samtidig med at man bygger en helt ny, fortalte konstitueret direktør Niels Grosen fra Mittarfeqarfiit og anlægschef Martin Møller tirsdag eftermiddag, da Arctic Business Network var på besøg hos det grønlandske lufthavnsvæsen.

Netværksmedlemmerne fik en grundig præsentation af det nye lufthavnsprojekt i Nuuk med en gennemgang af byggeriets faser og driften af lufthavnen samtidig med byggeriet.

Men i det hele taget er det en kompleks operation at drive en lufthavn - nybyggeri eller ej. På mødet fortalte Grosen også om navigationssystemerne og de mange støttesystemer, der gør flyvning til sikker oplevelse.

Udover fortællingen om de meget komplekse operationer i en moderne lufthavn fik medlemmerne af Arctic Business Network også også en spændende rundvisning i lufthavnen, hvor de var på en rundtur til hangarerne, forpladsen og selve landingsbanen.

Nyt isenkram

Autonom båd logger data fra Ishavet 

Den sejlende drone er testet ved Nuuk. Foto:Lasse Vesterled
Fire studerende ved ingeniøruddannelsen på Aarhus Universitet har bygget en såkaldt autonom båd - en sejlende drone, som kan bruges til at undersøge arktiske farvande. Projektet har netop indbragt de studerende en førsteplads i verdensmesterskabet for robotdesign.

Den autonome både, som kaldes Arcab, har teknisk udstyr til at logge informationer om dybde, strømninger, temperatur, saltindhold i vandet hvert eneste sekund. Tilsammen udgør disse data noget nær en guldgrube af viden, som klimaforskere kan bruge til blandt andet at bestemme andelen af smeltevand fra is i havet og dets evne til at optage CO2 fra luften, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

- Indtil i dag har forskerne gennemført deres ekspeditioner på store skibe, hvor de har stukket forskelligt måleudstyr ned i havet. Det er klart, at det er en dataindsamlingsform med store begrænsninger. Det er dyrt og tidskrævende, og så er det umuligt at komme tæt på isbjergene eller ind i de små fjorde på lavt vand. Med Arcab løser vi det problem, siger en af de studerende, Lasse Vesterled.

De fire studerende testede Arcab nær Nuuk i januar - og det har resulteret i mange rosende ord:

- Den her båd er en fantastisk teknologisk opfindelse, som kan hjælpe forskere i deres arbejde med at lave klimamodeller og med at forstå effekterne af den globale opvarmning, siger Claus Melvad, Ingeniørdocent, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Arcab har også indbragt de fire studerende en fornem førsteplads blandt 150 finalister i dette års verdensmesterskab i robotdesign.

De studerende har udviklet båden i tæt samarbejde med Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet. Læs mere.


Oplev Arktis og Antarktis

Temmelig vildt krydstogt

Sådan forestiller rederiet sig, at det vil se ud,
når Sea Club Innovation anløber Antarktis.
Foto: Sea Dream Yacht Club
Om knap tre år - fra februar til maj 2022 - kan man opleve både Antarktis og Arktis på samme krydstogt.

Det er rederiet Sea Dream Yacht Club, der kommer med det nye tilbud, hvor man på en 88 dage lang rejse sejler ud fra Ushuaia i Argentina med kurs mod Antarktis. Herefter går turen til blandt andet Chile og Brasilien, inden man sejler over Atlanten mod Europa, hvor der bliver ophold i blandt andet København.

Herefter op langs den norske kyst til Svalbard, hvor man tjekker ud i Svalbard - formentlig en del oplevelser rigere.

Turen foregår med rederiets nyeste skib - Sea Club Innovation, der søsættes i efteråret 2021 - og som angiveligt byder på luksus i verdensklasse.For eksempel den 93 kvadratmeter store Heyerdal suite, hvor prislappen for de tre måneder til søs lyder på godt 146.000 pund - cirka 1.250.000 kroner - men så er køleskabet også fyldt, lover rederiet.

Priserne for et krydstogt fra Antarktis til Arktis begynder ved godt 51.000 pund pr person.

Se mere på Sea Dream Yacht Clubs hjemmeside.

Nyt fra Polarfronten

Ny hjemmeside

Sådan ser den ny hjemmeside ud...
Polarfronten, det populærvidenskabeligt medie, der fortæller om videnskab og forskning i Arktis – primært Grønland, har netop fået ny hjemmeside.

Den ny hjemmeside kan læses på desktop, tablet og smartphone. Artiklerne vil være kortere nyheder eller længere features – lidt i stil med de tidligere numre af pdf-versionen af Polarfronten, men tilpasset kravet om at artiklerne skal kunne læses på de tre medieplatforme.

- Vi forventer at kunne sætte en ny artikel på hjemmesiden en gang om ugen. Der vil blive lagt en lille appetitvækker på Polarfrontens Facebookside, når der er nyt, oplyser redaktionen.

Polarfrontens åbningsartikel er en opfølger på nyheden fra november 2018 om fundet af det gigantiske meteorkrater ved Hiawatha-elven i Nordvestgrønland. Arbejdet med nedslaget fortsætter – for hvornår var det lige, at meteoren slog ned?

Desuden bringer Polarfronten en ny artikel om sexuelt misbrug af børn i Grønland.

Polarfronten begyndte som printmagasin på Dansk Polarcenter i 1998. I 2009 overgik bladet til Forsknings- og Innovationsstyrelsen i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation. I 2012 blev det muligt takket være midler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde, at Polarfronten kunne blive overtaget af Det Grønlandske Selskab (DGS). Flytningen til DGS markerede også et skift fra printmedie til digitalt medie.

27. maj 2019

Netværksmøde i Aarhus

Fokus på logistik

ABN besøger Aarhus Havn og Lundsøe.
 Foto: Aarhus Havn
Det er med fokus på logistikken, når Arctic Business Network onsdag den 12. juni inviterer til netværksmøde i Aarhus.

På mødet bliver der mulighed for at høre nærmere om Aarhus Havn og en lejlighed til at komme bag afspærringerne i den store havn, som Royal Arctic Line efter planerne vil bruge fra efteråret. Mødet byder også på en mulighed for at høre mere om Lundsøe Coldstores & Logistics. Firmaet har store planer for Aarhus Havn, hvor man er i gang med en trecifret millionudvidelse af frysekapaciteten.

Netværksmødet begynder klokken 12 med en let frokost. Senere bliver der rundvisning og orientering hos Lundsøe. Eftermiddagen slutter med en rundvisning på havnen.

Tilmelding til sekretariatet.

Ny direktør i nord

Fra DGH-Aalborg til Avannaata Kommunia

Søren Stach Nielsen bliver ny administrerende
 direktør i Avannaata Kommunia
.
Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har ansat Søren Stach Nielsen som administrerende direktør i Avannaata Kommunia med tiltrædelse 1. juli.

Søren Stach Nielsen kommer fra en stilling som direktør i SuliNuuk ApS. Han har tidligere haft direktørstillinger i Grønlands Hjemmestyre og var i en årrække direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Desuden har han på cv'et et job som departementchef i Formandens Departement i Naalakkersuisut.

Søren Stach Nielsen er 57 år og er uddannet kandidat i teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning på Roskilde Universitet.

Civilist på militær skolebænk

Forbindelsesofficer

Kursusdeltagerne på trappen foran
 Arktisk Kommando. Foto: Arktisk Kommando
Arktisk Kommando har netop gennemført årets andet introduktionskursus til kommandoens arbejde i Nuuk. Kurset, der på militærsprog kaldes Joint Arctic Operations Course, har både militærfolk og civilister som deltagere. Målet er at klæde medarbejdere og samarbejdspartnere bedre på til planlægning og operationer i Grønland og på Færøerne.

Blandt deltagerne i kurset var Kisser Thorsøe fra GEUS i Nuuk:

- Det har været interessant at være med på ugens kursus. Jeg har fået en større indsigt i, hvordan Arktisk Kommando opererer, for eksempel ved redninger, som vi også kan risikere at blive en del af, siger Thorsøe, der er den første lokale samarbejdspartner, som har taget kurset.

- I løbet af året, men specielt om sommeren, har GEUS mange forskellige former for feltarbejde i Grønland, og skulle disse få brug for hjælp, kan jeg nu bedre agere forbindelsesofficer mellem Arktisk Kommando og GEUS’ medarbejdere.

Udover redninger er der blandt andet blevet undervist i fiskeriinspektioner, arktisk miljø, overvågning, forskning i Grønland, de tilknyttede sejlende og flyvende enheder, havret og meget andet.

Kursisterne, der består af Arktisk Kommandos nye medarbejdere og samarbejdspartnere, er nu bedre klædt på til planlægning og ledelse af operationer både i Grønland og på Færøerne.

Friske torsk

Nutaaq Cod produktionen i gang igen

Royal Greenland fragter de levende torsk til fabrikken
 i Maniitsoq, hvor de forarbejdes til
kvalitetsproduktet "Nutaaq Cod". Foto: Royal Greenland
Nu er torskesæsonen i gang, og Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq har modtaget årets første levende torsk fra et stort område langs den grønlandske vestkyst.

- Brøndbåden ”Maniitsoq” hentede de første levende torsk i Atammik området den 2. maj. Siden har vi modtaget større eller mindre mængder torsk fra Atammik og Maniitsoq området. Flere fiskere i Kangaatsiaq området har meddelt, at de er klar til at indhandle levende torsk til brøndbåden ”Maniitsoq”, siger fiskerikonsulent i Maniitsoq, Lauritz Kreutzmann.

Fiskere fra Maniitsoq, Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Kangaatsiaq og Sisimiut har indtil videre modtaget net-bure, hvor de levende torsk skal opbevares. Fiskeriet foregår med bundgarn. Sidenhen fragter brøndbåden de levende torsk til produktion til det delikate produkt Nutaaq Cod på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq.

- Vi har indtil videre udleveret 133 net-bure ud af 157 net-bure, vi har til rådighed. Fiskere fra Atammik i syd og fiskere i byer og bygder til Qeqertarsuaq området har i år tilladelse til at deltage i fiskeri af levende torsk. Vi har stadig net-bure, der kan udleveres til fiskere, der gerne vil deltage i fiskeriet af levende torsk, siger Lauritz Kreutzmann.

Torsk, der er fanget i bundgarn, kan holdes levende i net-bure i op til 14 dage, indtil de fragtes til produktion på Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq.

24. maj 2019

Ny partner

Nuna Advokater styrker kompetencerne

Advokat Peter Schriver og advokat Helen Kibsgaard
 er nu partnere i Nuna Advokater.
Advokat Helen Kibsgaard tiltræder 1. juni som partner i Nuna Advokater, Nuuk, meddeler selskabet, som betegner sig selv som Grønlands førende advokatfirma.

Helen Kibsgaard har som advokat gennem mange år beskæftiget sig med grønlandske erhvervsretlige forhold i samarbejde med Nuna Advokater og er en kapacitet inden for særligt råstofområdet, udarbejdelse og forhandling af kontrakter, samt konkurrenceretlige forhold i Grønland. Hun har derfor allerede et indgående kendskab til grønlandske forhold og vil være et velkendt ansigt hos flere af vores klienter, skriver Nuna Advokater på firmaets hjemmeside.

Det hedder videre, at Helen Kibsgaard også har en solid og meget bred erfaring med rådgivning i relation til generelle erhvervsretlige og selskabsretlige forhold, internationale kontrakter, distributionsforhold, CSR, køb og salg af virksomheder, due diligence processer samt rekonstruktioner.

- Der er tale om en markant styrkelse af kontorets kompetencer – særligt i forhold til vores grønlandske erhvervsklienter og i forhold til internationale klienter, der driver eller påtænker at drive aktivitet i Grønland. Vi ser frem til, at såvel vi som vores klienter kan nyde godt af Helens omfattende viden og erfaring, skriver Nuna Advokater på hjemmesiden.