14. maj 2019

Genvalg til bestyrelsesmedlemmer

Fredelig generalforsamling


Dirigent Thor Suhr (nr. to fra venstre) havde et let job.
Årets generalforsamling i Arctic Business Network, som foregik i Nuuk mandag eftermiddag,
foregik fredeligt og var overstået på tre kvarter.

Dagsordenen fulgte vedtægterne -og der var ingen indkomne forslag, så dirigent Thor Suhr fra Nuna Advokater havde et let job.

Formand Poul Hededal indledte med at byde velkommen til nye medlemmer: Deres Auto, Inuit Recruitment og XPloration Services.

Genralforsamlingen samlede en god snes medlemmer.
Hededal aflagde en beretning, der vidnede om mange spændende arrangementer, men også om en forening, der hviler på et forholdsvist spinkelt grundlag. Formanden fremhævede arrangementer i 2018 som delegationsrejserne til København og Island - og fremhævede den slags aktiviteter som et eksempel på værdien af et erhvervsnetværk.

Bestyrelsesmedlemmerne Poul Hededal og Allan Frost var på valg. Begge modtog genvalg med akklamation.

Der var genvalg til formand Poul Hededal (i midten) og
 bestyrelsesmedlemmet Allan Frost, der deltog
på telefon fra Danmark.
Efter generalforsamlingen var der netværksmøde i samarbejde med Arctic Consensus, hvor der var mulighed for at seniorådgiver Jari Vilén fra EU's tænketank, European Political Strategi Centre.

9. maj 2019

Generalforsamling

Den årlige status

Bestyrelsen fotograferet på generalforsamlingen i Nuuk
 for to år siden. Fra venstre formand Poul Hededal,
næstformand Henrik Rafn, Allan Frost og Jens K. Lyberth. 
Det er generalforsamlingstid - og på mandag er det Arctic Business Networks tur.

Traditionen tro i ulige år foregår generalforsamlingen i Grønland, nærmere bestemt på Hotel Hans Egede i Nuuk kl. 15.00 lokal tid.

Sekretariatet har desuden sørget for, at interesserede medlemmer i Danmark og andre steder i Grønland kan deltage i generalforsamlingen via konferencetelefon. Det kan man alt sammen få meget mere at vide om ved at kontakte netværkssekretariatet.

Dagsordenen vil følge vedtægterne.

Samme dag som generalforsamlingen har netværksmedlemmerne mulighed for at deltage i en netværksmiddag på Restaurant Unicorn. Også her kan man få mere at vide ved at kontakte sekretariatet.

Fokus på EU

Arktisk dialogmøde

Jari Vilén. Foto: Wikipedia
Arctic Business Network inviterer i samarbejde med Arctic Consensus til et spændende seminar i Nuuk, hvor man kan høre mere om EU og Arktis.

Overskriften er EU's Arctic Policy - a Role for Business. Dagens taler er ambassadør Jari Vilén, der er seniorrådgiver i EU's tænketank, European Political Strategi Centre, i arktiske spørgsmål. Vilén er ved at lægge sidste hånd på et papir, som skal forberede den kommende nye EU-kommission på de arktiske spørgsmål. Jari Vilén vil dele sine tanker med mødedeltagerne og lægge op til diskussion om, hvordan erhvervslivet kan bidrage den sammenhæng.

Jari Vilén stammer fra den finske del af Sápmi og har før sin diplomatiske karriere ved EU været medlem af det finske parlament og desuden minister for udenrigshandel og EU-anliggender.

Dialogmødet foregår i direkte forlængelse af generalforsamlingen i ABN.

Læs mere om mødet her.

Flere biler

Trængsel på de grønlandske veje

Fem på stribe af den i Grønland meget
 populære Toyota Rav 4.
Den grønlandske bilpark er vokset betydeligt de seneste år. Det meddeler Grønlands Statistik i en ny opgørelse.

Ved årsskiftet den 1. januar 2019 var der 5.025 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 9,7 procent. eller 445 personbiler i forhold til året før. Antallet af personbiler har været støt stigende hen over årene. Personbilerne fordeler sig med 3.238 private personbiler og 1.787 erhvervsregistrerede personbiler.

Antallet af øvrige motorkøretøjer, privatejede såvel som erhvervsregistrerede, er steget markant siden den pålagte nummerpladeregistrering i 2013.

Ifølge politiets årlige statistik blev der nyregistreret 2.610 motorkøretøjer i 2018. Det svarer til et fald 0,5 pct. i forhold til 2017, men ti gange mere end antallet af nyregistreringer i 2012, hvor der blev nyregistreret 262 motorkøretøjer. Den markante stigning i forhold til 2012 skyldes, at alle hidtil uregistrerede entreprenørmaskiner, påhængsvogne, sættervogne, traktorer m.m. blev pålagt nummerpladeregistrering i 2013.

Styrket samarbejde

Formalisering

Formaliseret samarbejde mellem Arktisk
 Økonomisk Råd og Arktisk Råd. Foto: ACS
Samarbejdet mellem Arktisk Økonomisk Råd og Aktisk Råd blev styrket i forbindelse med Arktisk Råds ministermød i Rovaniemi.

Direktørerne for de væsentligste arktiske samarbejdsorganer, Nina Buvang Vaaja, Arctic Council og Anu Fredrikson, Arctic Economic Council, underskrev et såkaldt Memorandum of Understanding forud for ministermødet. Formålet er at formalisere samarbejdet mellem de to organisationer, der begge har sekretariat i Tromsø i Nordnorge.

- Begge organsisationer har som mål at styrke sikkerhed og velfærd blandt de arktiske folk samt sikre en levende og bæredygtig udvikling i regionen. Med den ny aftale er vi kommet et væsentligt step nærmere at nå disse mål, sagde Nina Buvang Vaaja.

- En af vores ambitioner er at sikre et forretningsperspektiv på Arktisk Råds arbejde. Vi ser derfor frem til et tættere samarbejde om bæredygtig økonomi, udvikling og den blå økonomi, Anu Fredrikson.

Under det finske formandsskab i Arktisk Råd, der sluttede i forbindelse med ministermødet, har Arktisk Økonomisk Råd været dybt engageret i det task force-arbejde, som Arktisk Råd har gennemført med henblik på især at styrke den digitale infrastruktur i den arktiske region.


Kabale på plads

Ændringer i Kalaallit Airports

Statens repræsentanter er nu på plads i bestyrelsen
for Kalaalllit Airports International. Foto: Kair
De tre selskaber i Kalaallit Airports koncernen, Kalaallit Airports Holding A/S, Kalaallit Airports Domistic A/S og Kalaallit Airports International A/S, holdt 7. maj 2019  ordinære generalforsamlinger.

Som følge af aftalen med den danske stat om medfinansiering af lufthavnene, som giver staten ret til at udpege to bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports International A/S har Naalakkersuisut samtidig besluttet at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports Holding A/S og i Kalaallit Airports Domestic A/S til de samme fire bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af Naalakkersuisut til bestyrelsen i Kalaallit Airports International A/S. Det betyder at Louise Hasle og Peter Christiansen udtræder af bestyrelsen i alle tre selskaber.

De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports Holding A/S og Kalaallit Airports Domistic A/S blev genvalgt, så bestyrelsen nu består af Jóhannus Egholm Hansen (Formand), Aviâja Lyberth Lennert, Jákup Sverri Kass og Finn Gaarsmand

Der er ligeledes afholdt generalforsamling i Kalaallit Airports International A/S. I denne bestyrelse valgte generalforsamligen de fire medlemmer af moderselskabet bestyrelse, sammen med to medlemmer udpeget af den danske stat. Dt drejer sig om Merete Eldrup og Marlene Haugaard.

Merete Eldrup, som har været direktør for TV2 gennem en årrække, har betydelig bestyrelseserfaring, blandt andet fra virksomheder indenfor realkredit, ingeniørbranchen og mediebranchen. Marlene Haugaard, som er Senior Vice President hos entreprenørvirksomheden NCC (Danmark) har betydelig erfaring fra byggebranchen og er blandt andet bestyrelsesmedlem i Københavns Lufthavn.

6. maj 2019

Arktisk topmøde

Ministermøde i ishockeyhal

Rovaniemis ishockeyhal er de seneste dage omdannet
 til et internationalt konferencecenter for de arktiske
 udenrigsministre. Foto: ACS
Tirsdag mødes udenrigsministrene fra de otte arktiske stater og repræsentanter fra seks organisationer for de oprindelige folk i Arktis med formændene for Arktisk Råds seks arbejdsgrupper for at konkludere på rådets arbejde i de forløbne to år med finsk formandsskab. Det sker i den finske by Rovaniemis ishockeyhal.

Det bliver dog næppe så dramatisk som en ishockeykamp, da alle beslutninger i Arktisk Råd tages i enighed. Det sætter grænser for, hvad der kan besluttes - og især den amerikanske administration er i disse år tilbageholdende i de klimaspørgsmål, der traditionelt altid har spillet en afgørende rolle i rådets arbejde.

Udover at godkende en lang række rapporter fra Arktisk Råds arbejdsgrupper skal ministrene også blandt andet snakke om det stigende antal naturbrande i de arktiske områder. det er et område, som flere af arbejdsgrupperne har taget opefter de mange brande i 2018.

Ministermødet markerer afslutning på det finske formandsskab. Formandsstolen går på skift mellem de otte arktiske stater, og formandsskabet går nu videre til Island for de kommende to år.

Fra Rigsfællesskabet deltager udenrigsminister Anders Samuelsen, Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og den færøske handels- og udenrigsminister Poul Michelsen.
Arktisk råd består af Kongeriget Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Rusland, USA og Canada samt repræsentanter for de arktiske folk, blandt andre Inuit Circompolar Council og Samerådet.

Udover medlemsstaterne og de permanente repræsentanter for de arktiske folk er en lang række lande og organisationer tilknyttet som observatører. Observatørlandene er Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Holland, Kina, Polen, Indien, Sydkorea, Singapore, Spanien, Schweiz og Storbritannien. EU har siden 2013 søgt om observatørstatus, men afgørelsen herom er udskudt på ubestemt tid. Indtil videre har EU dog ret til at overvære møderne i Arktisk Råd. Der er i alt 13 mellemstatslige organisationer med observatørstatus, blandt andre Nordisk Ministerråd og NAMMCO. Desuden har 12 NGO'er observatørstatus, blandt andre UArctic og WWF. Der er ikke nye ansøgere til det kommende ministermøde.

Pompeo til Nuuk

Stort politiopbud i vente

Stort sikkerhedsopbud i vente, når amerikansk
udenrigsminister gæster Grønland. Foto: Wikipedia
Nuuk kommer sikkert til at stå på den anden ende, når den amerikanske udenrigsminister Michael Pompeo kommer på besøg i den grønlandske hovedstad.

Der forventes et omfattende sikkerhesopbud, og beboerne i den grønlandske hovedstad må forberede til på masser af politi i gadebilledet.

Grønlands Politi får assistance af Rigspolitiet og danske politikredse i forbindelse med besøget, fortæller politimester Bjørn Tegner Bay til Nuuk Ugeavis. Politiet vil derfor være massivt til stede i gadebilledet, men herudover vil Bay ikke give yderligere oplysninger af sikkerhedsmæssige årsager.

Der vil under besøget i Nuuk blive gennemført et møde mellem formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og den amerikanske udenrigsminister. Videre mødes Pompeo med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og den danske udenrigsminister Anders Samuelsen. Der forventes på møderne diskuteret fælles prioriteter i Arktis og Grønland.

Den amerikanske udenrigsminister mødes også med Air National Guard i Kangerlussuaq, der, som omtalt forleden, er en amerikansk flyverenhed, som fra Kangerlussuaq giver støtte til international arktisk forskning i Grønland.

Udskiftninger på bestyrelsesbænken

Nye i Royal Greenlands bestyrelse

Nye bestyrelsesmedlemmer i Grønlands
 største virksomhed.
På generalforsamlingen i Royal Greenland blev der skiftet ud i bestyrelsen for den selvstyreejede fiskekoncern, der er blandt verdens største på området.

Ind træder to grønlandske erhvervskvinder og en kendt dansk erhvervsmand. Den ene af kvinderne er Stifteren af TLS Ressourcer, Tina Lynge Schmidt, der blandt andet har en bachelor i administration på Ilisimatusarfik, HD i organisation og ledelse. Det drejer sig desuden om iværksætteren Krissie Berthelsen Winberg, der er kvinden bag de to cafeer Esmeralda og Pascucci i Nuuk Centrum.

Den kendte danske erhvervsmand er Niels Smedegaard, der indtil for nylig var direktør i DFDS, men som nu satser på en bestyrelseskarriere, blandt andet som formand for lavprisselskabet Norwegian Air Shuttle - og altså nu også som bestyrelsesmedlem i Royal Greenland.

De nye medlemmer afløser Sara Heilmann, Tim Ørting Jørgensen og Åse Aulie Michelet.

I smult vande

Generalforsamling i Royal Arctic Line

Royal Arctic Line er blevet mere pålideligt,
konstaterer bestyrelsesformand Ulrik Blidorf.
Det er generalforsamlingssæson i de selvstyreejede grønlandske selskaber. På generalforsamlingen i Royal Arctic Line kunne formanden for bestyrelsen, advokat Ulrik Blidorf fortælle, at selskabet efter længere tids turbulent sejlads nu er på vej ind i smult vande, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse:

- I 2018 var pålideligheden af sejlplanen den højest registrerede nogensinde, 88 % mod 36 % i 2017, og har kun været påvirket af is, vind og vejr, mens stabiliseringen af rederiets booking system i slutningen af 2017 har betydet serviceforbedringer allerede tidligt i året, konstaterede formanden.

Royal Arctic Lines koncernresultat for 2018 viser et overskud før skat på 24,1 mio. kroner og 14,1 mio. kroner efter skat, sammenlignet med et underskud før skat i 2017 på 7,5 mio. kroner og et negativt resultat på 6,6 mio. kroner efter skat. Årets resultat er på linje med ledelsens forventninger for året, og med et rekordresultat fra datterselskabet Arctic Umiaq Line efter skat på DKK 5,7 mio. (2017: DKK 4,5 mio.) opnår Royal Arctic Line et koncernresultat som må siges at være meget tilfredsstillende i forhold til forventningerne og den omstillingsproces Royal Arctic Line befinder sig i.

Der blev næsten i overensstemmelse med traditionen i de grønlandske selvstyreselskaber også skiftet ud på bestyrelsesbænken. I den siddende bestyrelse blev bestyrelsesmedlemmerne Tanja Nielsen og Amma Knudsen erstattet af Minannguaq Zeeb og Stefan Buch og bestyrelsen for Royal Arctic Line består nu af: formand Ulrik Blidorf, Erik Østergaard, Mai-Lill Ibsen, Minannguaq Zeeb og Stefan Buch.

29. april 2019

Sommer i Kangerlussuaq

Amerikanske fly tilbage i Kangerlussuaq

Igen i år er der amerikanske C-130 udstyret med ski i 
Kangerlussuaq. Her letter det første fly bound for 
Grønland fra en militær flyveplads nær New York. 
Foto: U.S. Air National Guard
80 amerikanske flyversoldater og tre Hercules C-130 er netop ankommet til Kangerlussuaq.

Det er materiel og mandskab fra 109 Air Lift Wing, der hver sommer leverer logistisk støtte til The National Science Foundation, der  driver forskning i Grønland med udgangspunkt i Kangerlussuaq.

Flyene er udstyret med ski, så de kan lande på indlandsisen - og det har stor betydning for mange forskningsprojekter - blandt andet iskerneboringerne på Summit, at de får støtte fra de amerikanske fly.

Amerikanerne indgik sidste år en fem-årig aftale med Mittarfeqarfiit om indkvartering og servicering i forbindelse med den årligt tilbagevendende mission. 109th Airlift Wing valgte Kangerlussuaq dels på grund af den korte afstand til isen, men ikke mindst fordi Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq kan tilbyde dem en pakkeløsning med indkvartering og forskellige serviceopgaver.

I 2018 blev der gennemført 92 missioner med 780 passagerer - og der blev leveret i alt 800 tons gods og 68.000 gallons fuel til forskellige destinationer over hele Grønland.

Mandskabet fra 109 Air Lift Wing roterer og i løbet af sommeren 2019 vil i alt 200 mand være stationeret i Kangerlussuaq. Udover logistikstøtte til forskning træner personellet og de store Hercules-fly arktisk overlevelse og flyvning under ekstreme vejrforhold, hvilket er den strengt militære grund til missionen.

Kort afstand til ledelsen

På udveksling

Louise Møller Frantsen og Marianne Larsen fra Aalborg
 har været på to måneders ophold i Nuuk.
Foto: Kommuneqarfik Sermersooq.
I to måneder har Marianne Larsen og Louise Møller Frantsen fra Aalborg kommune været på udveksling i Kommuneqarfik Sermersooqs Forvaltning for Børn og Familie.

Der er langt fra Aalborg til Nuuk, men to socialrådgivere fra Sermersooqs danske venskabskommune kunne uden problemer behandle sager fra deres første dag på udveksling. De to socialrådgivere på besøg i Nuuk er første skridt i et større udvekslingsprojekt mellem de to kommuner.

- Vi kan godt lide at blive udfordret, og følte at vi havde noget at bidrage med. Det er dog svært ikke at føle, at man ikke bare kommer trampende med ændringer, når vi afholder kurser, får tildelt sager, og så videre. Men vi er blevet taget enormt godt imod, siger Louise Møller Frantsen, og Marianne Larsen fortsætter:

- Både kollegialt og fagligt, men også socialt. Distancerne byerne imellem er en udfordring vi ikke er vant til fra Aalborg, og det har været lærerigt at se hvordan det bliver taklet. Samtidig der er meget kortere fra ansatte til ledelsen. Det kan have sine fordele, hvis man for eksempel har fundet en løsning på et problem, der hurtigt skal gennemføres.

Frantsen blev især overrasket over den ærlighed hun mødte når hun havde samtaler med borgere:

- Alle kendsgerninger bliver fremlagt hudløst ærligt, og man kan mærke på mange, at de meget gerne vil have hjælp. En ting der dog ikke bliver snakket om, er følelser. Det er ellers vigtig i de her forløb, så det har vi haft fokus på under hele vores ophold.

26. april 2019

Kommunale udfordringer

Netværksmøde hos Kommuneqarfik Sermersooq

Netværksmødet foregik i kommunalbestyrelsens mødesal
 med de flotte gobeliner med motiver af Hans Lynge.
Kommuneqarfik Sermersooqs flotte mødesal var den stilfulde ramme om Arctic Business Networks netværksmøde onsdag eftermiddag. Her hørte ABN-medlemmerne om de muligheder og trusler, verdens i areal største kommune står over for.

Kommunaldirektør Lars Møller Sørensen fortalte, at Kommuneqarfik Sermersooq er populær. Det resulterer i en netto-indvandring, som skaber et stort behov for boliger, integrerede institutioner, skoler, plejehjem og så videre.

Den manglende arbejdskraft bekymrer  kommunaldirektøren, der også kom ind på den kommende udvidelse af lufthavnen. Han ser infrastruktur som en vækstgenerator, men der er betydelig risiko for en overophedning af arbejdsmarkedet i Nuuk.

Deltagerne i netværksmøde så også en om Nuuk set fra luften, hvor alle registrerede kommende byggeprojekter var markeret. Filmen illustrerede det store anlægsprogram både kommunalt finansieret og finansieret af private i Nuuk.

Væksten sker især i Nuuk, mens der sker en fraflytning andre steder. Blandt andet er indbyggertallet i I Illoqqortoormiut halveret gennem de seneste 10 år.

- Det var en spændende og meget inspirerende oplevelse, fortæller netværksleder Anders Læsøe, der på onsdagens møde også kunne byde velkommen til et nyt medlem i netværket, Deres Auto ved direktør Michael Østergaard.

Konkrete jobtilbud

Studenterjobs i Royal Greenland

Tina Hansen og Mikkel Krogh Søndergaard stod for
 Royal Greenlands stand på jobmessen. Foto: RG
Der var pæn interesse for Royal Greenlands stand, da to unge ansatte i Royal Greenland synliggjorde deres arbejdsplads for studerende, da Ilisimatusarfik arrangerede karrieremesse fredag den 12. april 2019.

- Der var en pæn interesse i forhold til antal fremmødte på karrieremessen. Dette skyldtes nok dels vores stand, som var en af de flottere på messen, dels at vi havde noget konkret at tilbyde i form af vore egne historier om vores karrierer i Royal Greenland, samt konkrete jobtilbud som studentermedhjælper og sommerferiejobs på fabrikkerne i Paamiut og Maniitsoq, siger driftskoordinator i Trawlerafdelingen, Mikkel Krogh Søndergård, der passede standen sammen med HR-juniorkonsulenten Tina Hansen.

- Vi er glade for, at Ilisimatusarfik igen i år har arrangeret jobmesse. Vi håber at konceptet fortsat vil udvikle sig, så jobmessen bliver et stærkt produkt til gavn for såvel studerende, arbejdssøgende og arbejdsgivere. Vi håber at se endnu flere studerende fra de andre institutioner i byen, som for eksempel GU og Niuernermik Ilinniarfik til næste år, så vi kan nå endnu bredere ud med de tilbud vi kan tilbyde studerende og færdiguddannede på alle niveauer, siger Mikkel Krogh Søndergård.

25. april 2019

Nyt radiosystem til politiet

Kompliceret udbud

Grønlands Politi skal have nyt
 radiosystem. Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet planlægger at gennemføre et udbud af et nyt radiokommunikationssystem til Grønlands Politi i løbet af i år. Det skriver beredskabsinfo.dk.

I dag anvender Grønlands Politi et analogt FM-baseret system, der kun giver mulighed for lokal kommunikation i den enkelte by eller bygd, hvor der er fast stationeret politi.

Det nye system skal kunne bruges over alt, og man forestiller sig et system baseret på enten egne kanaler eller mobiltelefoni, hvor der i Grønland er 4G med dækning i alle byer ned til mellem 100 og 200 indbyggere. Den kommende leverandør skal dokumentere, at radiogrejet kan fungere ved lave temperaturer.

Det vil i udbuddet forventeligt være et krav, at den mobile løsning baseres på afprøvet teknologi og anvender enheder, der kan anses for at være ”hyldevarer”, og som giver mulighed for at tilslutte minimum 20 brugere. Der vil blive stillet krav om, at den mobile løsning anvender krypteret kommunikation i alle led.

Det er desuden politiets ønske, at systemet skal give mulighed for, at der kan etableres kommunikation lokalt, når og hvor behovet opstår. Det være sig i områder, som normalt er uden dækning eller i områder, som midlertidigt er uden dækning.

I første omgang kan leverandørerne kvalificere sig til udbuddet ved at besvare en række tekniske spørgsmål om, hvordan løsningen skal tilrettelægges.

Polar Fish flytter

Farvel til Sisimiut

Fiskerimessen Polar Fish flytter til Ilulissat.
I fremtiden skal den grønlandske fiskerimesse Polar Fish holdes i Ilulissat. Det betyder et farvel til Sisimiut, hvor messen ellers er gennemført i alt 11 gange med to års mellemrum siden 90'erne.

Fiskerimessen, der de seneste syv gange er afviklet i et samarbejde med Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), har de senere år oplevet en glædelig fremgang, både hvad angår antallet af udstillere og antallet af besøgende til fagmessen. Dermed har man også ramt et kapacitetsloft i Sisimiut - både hvad angår hotelkapacitet, og hvad angår plads til udviklingsmuligheder samt de omkring 50 udstillere fra blandt andet Island, Norge, Færøerne, Grønland og Danmark.

Beslutningen om at flytte messen er taget i samarbejde med fisker- og fangerorganisationen KNAPK.

- Flere end 30 procent af indbyggerne i Ilulissat er fiskere, og byen har en meget stor hotelkapacitet af høj kvalitet, og deres halfaciliteter er rigtig gode. Vi har indgået et meget fordelagtigt samarbejde, og det er derfor meget glædeligt, at vi nu har en aftale, der absolut kun kan betegnes som en win-win for alle parter, siger administrerende. direktør Nicolaj Holm fra AKKC, efter et besøg i Ilulissat.

PolarFish afholdes i Ilulissat Hallen den 6.-8. oktober 2020. Fremover forventer AKKC at arrangere en fiskerimesse i Ilulissat hvert andet år, i de år, hvor der ikke afholdes DanFish International i Aalborg.

Polarforskere til Grønland

Grønland overtager Polarforskerdagen

Ilisimatusarfik bliver den fremtidige
 ramme om Polarforskerdagen.
Den arktiske forskningskonference, Polarforskerdagen,holdes i år i Nuuk den 4. december. Hidtil har konferencen været holdt i Danmark, men fra 2019 er konferencen flyttet permanent til Grønland.

Sammen med en-dags konferencen gennemføres forskellige forskningsrelaterede arrangementer i de tilstødende dage, herunder seminarer, workshops og formidlings- og netværksaktiviteter under overskriften Greenland Science Week.

- Det er en enestående mulighed for at mødes og netværke med et bredt udsnit af forskere, erhverv, beslutningstagere og samfund i en arktisk kontekst, og vi håber meget at se mange deltagere fra forskellige discipliner mødes for at tale arktisk forskning med relation til Grønland. Programmet er stadig under udarbejdelse og de konkrete temaer til workshops og seminarer er under planlægning, meddeler . Ligeledes vil programmet blive udvidet med forskellige konkrete arrangementer og tilbud, fortæller projektkoordinator Allan Olsen, Greenland Perspective, Ilisimatusarfik.

Greenland Science Week organiseres af Ilisimatusarfik, AAU Arctic, Kommuneqarfik Sermersooq og Greenland Perspective.

Affaldssortering i Kommune Qeqertalik

Indsamlingen centraliseres

Affaldet i byerne indsamles og komprineres.
 I bygderne bruges der bigbags.
Nu bliver der indført affaldssortering i Kommune Qeqertalik. Det sker i byerne Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq og Aasiaat, hvor der nu er installeret komprimator-maskiner, fortæller kommunen på sin hjemmeside.

Udover komprimatorerne i de større bosætninger vil man bruge bigbags til affaldsindsamlingen i bygderne Kangerluk, Kitsissuarsuit og Ikamiut.

Komprimeret affald i byer og bygder vil fra midten af juni til og med slutning af december blive transporteret til lands og havs til Aasiaat, og der vil komprimeret affald blive samlet og brændt. Senere er det planen, at affaldet skal sendes til et af de to centrale forbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk, som det er planen at bygge.

Fuld optankning

Northern Falcon

Iljusjin 76 på Station Nord. Foto. ATW
Så er brændstoflageret på Station Nord fyldt op, meddeler Air Transport Wing Aalborg om operationen med det militære kodenavn Northern Falcon.

Transporteskadrillen har gennemført 44 flyvninger og transporteret 600.000 liter brændstof og 11 tons gods.

Operationen fik en hård begyndelse med lave temperaturer både på Thule Air Base og Station Nord. Da den første flyvning med det ukrainske Iljusjin 76 fly skulle lette fra Thule, var temperaturen minus 32 grader. Det betød at brændstofpumperne, som skulle pumpe brændstof til flyet, var frosset sammen. Senere blev Iljusjin 76-flyet grounded, da en af ruderne revnede på grund af den hårde frost.

Iljusjin 76 er et af verdens største transportfly. Det blev udviklet i sovjettiden og bruges i en lang række af de østeuropæiske lande samt en stribe afrikanske stater og Kina.

Station Nord er Forsvarets nordligste base med en afstand til Nordpolen på under 1000 kilometer, og dele af året er basen isoleret fra omverdenen, så det er vigtigt, at der fyldt godt op med brændstof og proviant, skriver Air Transport Wing, Aalborg.

Ballade om Hans Ø igen

Canadisk mineralefterforskning ved Hans Ø

Canada vil lede efter mineraler på Hans Ø.
 Foto: Wikipedia
Så er der igen uenighed mellem Kongeriget Danmark og Canada om Hans Ø i Nares Strædet mellem Grønland og Canada, skriver Altinget.dk.

Den danske regering har for få uger siden formelt protesteret over for den canadiske regering, efter at  de canadiske myndigheder i januar i år udstedte licens til mineralefterforskning til en privat canadisk entreprenør, som angiveligt ville lede efter mineraler på Hans Ø.

Den lille ø har længe været en sten i skoen mellem Canada og Danmark. Begge lande hævder at have territorialretten til øen. Der var ellers lagt op til en normalisering af situationen sidste år, da der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for det danske udenrigsministerium sammen med Naalakkersuisut og Canadas Udenrigsministerium. Arbejdsgruppen skal søge at løse grænsedragningen i det omstridte område. Men nu er konflikten altså blusset op igen.

Hans Ø, der på grønlandsk hedder Tartupaluk, er på 1,3 kvadratkilometer.

17. april 2019

Nyt affaldsselskab

To nye forbrændingsanlæg

Det grønlanske affald hober sig op -
 blandt andet på dumpen i Sisimiut.
De fem grønlanske kommuner etablerer nu et fælleskommunalt affaldsselskab ESANI A/S (Eqqaavilerineq Sulisoqarneq Atoqqiineq Nukissiuuteqaarnermilu Ingerlatseqatigiiffik), der skal sikre at affald i fremtiden blive behandlet miljømæssigt korrekt.

Som konstitueret direktør for selskabet er udpeget drift- og miljøchefen i Kommuneqarfik Sermersooq, Frank Rasmussen, der betegner posten som sit drømmejob.

- Jeg ved godt, at det lyder sært, at affald er mit drømmejob, men det er en utroligt spændende opgave, som kan give hele landet store gevinster. Både økonomisk og miljømæssigt, siger Frank Rasmussen.

Affaldsselskabet skal blandt drive to nye forbrændingsanlæg. Et i Sisimiut og et i Nuuk. Disse skal modtage affald fra byer og bygder i hele landet.

Uanset at forbrændingsanlæggene placeres i Nuuk og Sisimiut, er ESANI A/S er fælleskommunalt anliggende. Det betyder at fragtomkostninger til at bringe affaldet til forbrændingsanlæggene, driftsomkostninger for at drive forbrændingsanlæggene, investeringsomkostninger samt eventuelle indtægter fra energiproduktionen vil indgå i et samlet regnskab og derved ligge til grund en kommunal enspris-afregning for at bortskaffelse af affald. Det vil således ikke koste mere for eksempelvis Avannaata Kommunia at komme af med sit affald pr enhed end det vil koste Qeqqata Kommunia.

De nye forbrændingsanlæg skal stå færdig i Sisimiut i 2022 og i Nuuk i 2023.

Godt resultat

Royal Greenland styrker indtjeningen

Michael Thinghuus noterer stor fremgang i Asien.
Royal Greenland præsterer et meget tilfredsstillende resultat før skat på 258 millioner kroner i 2018 trods lavere omsætning i forhold til året før, skriver den grønlandske koncern på sin hjemmeside.

Kerneaktiviteterne hellefisk, skalrejer, kogte og pillede rejer samt snekrabber udgør i dag 75 procent af Royal Greenlands omsætning mod kun 41 procent for fem år siden. Trods en tilbagegang i omsætningen på 400 millioner kroner har en stærk efterspørgsel efter Royal Greenlands produkter gjort det muligt at øge indtjeningen. Det lavere salg skyldes dels fravalg af ordrer på lakseportioner til en europæisk detailkæde, dels lav fangst af torsk og pelagisk fisk. Året har tillige været påvirket af en negativ udvikling i de fleste af selskabets salgsvalutaer.

Der har været fremgang i omsætningen i Asien, Nordamerika og Skandinavien, mens Europa er gået tilbage. Salget til Asien er vokset med 6 procent og udgør 1,5 milliarder kroner og svarer til 30 procent af koncernens omsætning mod 20 procent for fem år siden.

Specielt er der sket en positiv udvikling i salget af skalrejer, der er steget med 75 procent i forhold til 2017. Denne stigning har været vigtig for den samlede prissætning af skalrejer. Salget af hellefisk har også været i god vækst med let stigende priser.

- Asien har været vores fokusområde i de senere år, og vores strategi i forhold til at skabe vækst i Asien er nu for alvor slået igennem. Flere og flere forbrugere får flere penge mellem hænderne. Indbyggerne i Kina spiser hvert år mere fisk og skaldyr end europæerne og amerikanerne gør tilsammen, og eftersom efterspørgslen efter vores produkter er stigende i Asien, opstarter vi salg på nye arter som snekrabber og torsk, siger administrerende direktør Mikael Thinghuus.

Royal Greenland er markedsleder på leverancer til det japanske sushikæder, som sælges både i Japan og internationalt.

Salget i Skandinavien udgør 24 procent af koncernens omsætningen på 1,2 milliarder kroner og er især vigtig for afsætningen af rejer, torsk, røgvarer og sortimentet af fladfisk. Der har samlet set været en vækst med fremgang i Norge og Danmark, mens Sverige har været udfordret. Europa er Royal Greenlands største salgsmarked og udgør 37 procent af koncernens omsætning med et samlet salg på 1,9 milliarder kroner.

Dronningens fødselsdag

Salutter og boller

Dronningens fødselsdag samlede 200
 nuummiut på kolonihavnen. Foto: Sermersooq.gl
Dronning Margrethes fødselsdag er altid en stor begivenhed i Nuuk.

Tirsdag blev Majestætens 79 års fødseldag fejret på kolonihavnen med kanonsalutter, kaffe og boller.

200 nuummiut, heriblandt en masse børnehavebørn, var mødt op til den traditionelle treskuds saluttering, som blev besvaret af inspektionsfartøjet Knud Rasmussen fra reden.

Fødselsdagstalen blev holdt af  viceborgmester Randi V. Evaldsen. Der blev uddelt 300 boller, hvilket især var populært blandt børnene, mens de voksne især påskønnede kaffen, for det var en lidt kold dag med isnende polarvind.

Nye regeringsmedlemmer

Nye i Naalakkersuisut

Jess Svane er ny grønlandsk
erhvervsminister. Foto: Tusagasiivik
Kim Kielsen har nu fået den nye regering på plads, efter sidste uges uro, hvor Atassut forlod den grønlandske regeringskoalition.

De nye medlemmer er:

Jens Immanuelsen, Siumut bliver ny Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Jess Svane, Siumut bliver ny Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning.

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen vil fremover varetage ansvarsområdet Natur og Miljø.

Ny havn til Nordøstpassagen

Tysk havn investerer i Island

Tysk havn udvikler nyt havneområde
 i Nordøstisland. Foto: Bremenports
Det tyske selskab Bremenports investerer nu i anlæggelsen af en ny storhavn i Finnafjord i det nordøstlige Island. Havnen er interessant på grund af klimaændringerne, skriver finansavisen Bloomberg.

Havnen, der kommer til at ligge i læ af en 40 km lang halvø, får i alt 6,3 kajkilometer. Byggeriet er planlagt til at gå i gang i 2021.

Bremenports kommer til eje 2/3 af den nye havn, mens islandste investorer og kommuner tegner sig for den resterende del.

- Hvis det bliver muligt at sejle mellem USA og Asien via Nordøstpassagen, vil sejltiden mellem kontinenterne blive reduceret flere uger, siger Bremenports til Bloomberg.

Selskabet ser også havnen som et muligt hub for den grønlandske eksport.

Mursten som minde

Rådhuset i Kiruna skal flyttes

Mari Kuokkanen viser den solide souvenir.
LKAB, der står for den store jernmine i Kiruna, tilbyder nu mursten fra rådhuset i den nordsvenske by som en helt særlig souvenir.

Rådhuset skal nedrives som et led i den storstilede flytning af byen - og i den forbindelse tilbyder selskabet, at man kvit og frit kan erhverve sig en mursten fra det arkitektonisk vellykkede rådhus.

- Rådhuset har haft stor betydning for mange borgere, og vi vil gerne give dem et konkret minde til bogreolen, siger  Mari Kuokkanen fra LKAB. Murstenene kan hentes på parkeringspladsen ved rådhuset til maj.

Oprindeligt havde man håbet, at det var muligt at flytte den markante bygning, der stilmæssigt kan minde om rådhuset i Århus. Det blev i sin tid blev kåret som Sveriges flotteste bygning.

Kiruna er i øjeblikket og mange år frem Nordeuropas største byggeplads. Det er blevet nødvendigt at flytte byen, fordi jorden under Kiruna er gennemhullet af minegange efter mange års minedrift på stedet. Det har gjort undergrunden så ustabil, at det er blevet nødvendigt at flytte den ellers relativt nye by på størrelse med Nuuk med cirka 18.000 indbyggere.

Flytningen af Kiruna forventes afsluttet om cirka 10 år i 2013.

10. april 2019

Atter regeringsuro

Atassut forlader Naalakkersuisut

Den grønlandske regeringschef Kim Kielsen
 har endnu en gang uro i koalitionen.
Mindre end et år efter valget til Inatsisartut og et nyt Naalakkersuisut blev udpeget, må landsstyreformand Kim Kielsen fra Siumut se i øjnene, at der igen er uro på bagsmækken.

Tirsdag sagde Atassut stop og trak sig fra regeringskoalitionen. Dermed er  Aqqalu Jerimiassen og Siverth K. Heilmann fra Atassut ude af regeringen. Samtidig stopper Siumuts Nikkulaat Jeremiassen som landsstyremedlem, efter at han var havnet i strid polarvind på grund af modstridende oplysninger i debatten om overfiskeri af hellefisk.

Kim Kielsen har meddelt følgende ændringer i Naalakkersuisut:

Som følge af Siverth K. Heilmanns udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Natur, Miljø og Forskning indtil videre af Formanden for Naalakkersuisut.

Som følge af Aqqalu Jerimiassens udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Erhverv og Energi indtil videre af Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen, Siumut.

Som følge af Nikkulaat Jeremiassens udtræden af Naalakkersuisut varetages ressortansvaret for Fiskeri, Fangst og Landbrug indtil videre af Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Erik Jensen, Siumut.

9. april 2019

Papir på verdensrekord

Forsinket anerkendelse

Her ses certifikatet fra Guinness World Records.
 Foto: Nukissiorfiit.
Da Arctic Business Network for nogle år siden besøgte Buksefjordværket ved Nuuk, kunne man blandt andet beundre verdens længste ledningsspænd over Ameralikfjorden. Spændet har nu - 26 år efter indvielsen fået papir på, at det fortsat er verdens længste, meddeler Nukissiorfiit, der blandt andet står for den grønlandske elforsyning.

Transmissionslinien fra Buksefjorden, der krydser Ameralik- og Kobbefjorden, er henholdsvis 2.643 meter og 5.376 meter. Og det er den sidstnævnte, i Ameralik-fjorden, som har verdensrekorden som det længste fjordspænd.

 Nukissiorfiit har aldrig fået et certifikat på denne rekord, til trods for, at verdens længste fjordspænd, i Ameralik-fjorden er omtalt i Guinness World Records hjemmeside. Nukissiorfiit valgte derfor at sende Guinness World Records dokumentation og bekræftelse på længden af fjordspændet i Ameralik. Derfor har Nukissiorfiit nu modtaget certifikat på, at Ameralik-fjorden har det længste fjordspænd i verden.

 Masterne som fjordspændet er fastspændt på, i Ameralik-fjorden, står i 1013 meters højde på sydsiden og i 444 meters højde på nordsiden. Derudover er den mindste højde over vandoverfladen i fjorden, 65 meter.

Grønlandsk jobmesse i Danmark

Jagt på grønlandsk arbejdskraft
Den grønlandske jobmesse plejer at være et tilløbsstykke.

Nu er indbydelserne sendt ud til årets grønlandske jobmesser i Danmark.

Det sker til efteråret lørdag 23. november 2019 kl. 09.00 – 16.00, Scandic Copenhagen og søndag 24. november 2019 kl. 09.00 – 16.00 på Radisson Blu Scandinavia i Aarhus.

Jobmessens formål er at få flere grønlandske studerende til at vende tilbage efter endt studie til job i Grønland og få flere kandidater med tilhørsforhold til Grønland, der er bosiddende i Danmark, til at søge job i Grønland, hedder det i invitationen til interessere arbejdsgivere - og så føjer man til, at det også er formålet at få flere øvrige kandidater til at søge job i Grønland.

Tilmeldingsfristen for jobmessen er 1. juni 2019. Det koster 17.000 kroner for en virksomhed at deltage. Tilmelding kan ske via dette link.

Rigsmøde i Grønland

Rigsmøde på torsdag

Årets rigsmøde foregår i Ilulissat.
Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Lagmand Aksel V. Johannesen mødes den 11. april 2019 til det årlige rigsmøde, som i år foregår i Ilulissat.

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtaler i den anledning:

- Jeg ser frem til at være vært ved rigsmødet i Ilulissat, hvor lagmanden, statsministeren og jeg har mulighed for at drøfte emner af fælles interesse for os som regeringsledere i rigsfællesskabet.

. Rigsmødet afsluttes den 12. april med en kort rundtur i Diskobugten og et besøg i bygden Saqqaq, hvor delegationen skal hilse på repræsentanter fra bygdebestyrelsen.

Rigsmøderne er uformelle politiske drøftelser på regeringslederniveau. Sidste rigsmøde blev afholdt på Færøerne i juni 2018.

Sikker flyvning i Nordatlanten

Effektiv trafikafvikling

Nyt Satellitsystem giver mere sikker flyvning i Nordatlanten. Foto: Airion
Flytrafikken over den nordlige del af Atlanterhavet kan nu overvåges i realtid i korridoren mellem Storbritannien og Canada. Dermed kan flyvelederne for første gang følge flyenes præcise bevægelser i en del af de store områder der hidtil har været uden for overvågningssystemernes rækkevidde. Det nye system, der hedder Aireon,  giver både mere effektiv trafikafvikling og større flyvesikkerhed, meddeler det danske selskab, Naviair, der står for flyveledelsen i Danmark og Grønland.
Naviair betegner det nye system som det største fremskridt, siden radaren blev indført.

Det nye system, der er baseret på 66 satellitter i kredsløb omkring jorden, dækker 100 procent af jordens overflade, mens de hidtidige jordbaserede systemer kun dækker omkring 30 procent. For de store øde egne på jorden betyder det, at flyvelederne nu kan se flyene på deres radarskærme i realtid. Hidtil har de været afhængige af periodiske indberetninger over radioen fra piloterne og derfor har informationerne om flyenes placering kun været baseret på estimater.

For de områder over Nordatlanten som nu overvåges via Aireon-systemet, betyder de nye data både øget effektivitet og sikkerhed. Som følge af de nøjagtige data er usikkerheden omkring flyenes position i forhold til hinanden nu elimineret og minimumsafstandene mellem flyene kan derfor reduceres fra hidtil 40 sømil og helt ned til blot 14 sømil. Det betyder, at der bliver plads til flere fly i de bedste jetstrømme og at den gennemsnitlige flyvetid derfor kan reduceres.

Det danske luftrum er allerede fuldt overvågningsdækket af jordbaserede radarsystemer og derfor ser Naviair primært fordelen ved det nye system i Grønland, hvor store områder er uden overvågningsdækning. I det øvre luftrum over 19.500 fods højde vil Aireon nu blive indfaset i Grønland via blandt andet NAV CANADA. Her afvikles langt de fleste flyvninger i dag. I det nedre luftrum er det ambitionen i første omgang at anvende Aireon-signalerne til eftersøgnings- og redningsopgaver. På lidt længere sigt kan det også blive aktuelt at anvende signalerne til trafikafviklingen internt i Grønland.

Flyt erhvervsuddannelser

Planer om at flytte Jern- og Metalskolen

Det overvejes at samle de grønlandske
erhvervsuddannelser i Sisimiut.
Erhvervslivet i Sisimiut har længe haft et stort ønske om at få erhvervsuddannelserne på KTI samlet i den vestgrønlandske by.

Det betyder, at den grønlandske Jern- og Metalskole skal flyttes fra Nuuk til Sisimiut. Det er et spørgsmål, som nu er diskuteret i en årrække - og nu vil erhvervsorganisationerne i Qeqqata Kommunia have sat skub i sagen. De har derfor udsendt en støtteerklæring. Heri hedder det:

"Et samlet erhvervsliv udtrykker med denne erklæring sin støtte til beslutningen om at flytte Jern- og Metalskolen til Sisimiut. Ved at sammenlægge Jern- og Metalskolen sammen med resten af KTI i Sisimiut får de studerende et bedre studiemiljø og får adgang til lærerkræfter og medstuderende inden for håndværksfagene, råstofskolen og ARTEK hvor den arktiske ingeniøruddannelse er placeret.

Sammen med den kommende maskinmesteruddannelse vil vi kunne levere virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft, som er en stor mangelvare i dag. Vi tror på at man på sigt kan udnytte de økonomiske ressourcer, der bruges på de uddannelser, der tilbydes på de skoler, mere rationelt på områder der lægger så tæt op ad hinanden. De faglige ressourcer der anvendes på de uddannelser, kan udvikle sig i et større fagligt nærmiljø hvor rekrutteringsmulighederne samt fastholdelse af medarbejderne bliver forbedrede.

 Det er derfor vigtigt at vi i vores region er opmærksomme på en udvidelse og forbedring af boligmassen i Sisimiut for de kommende ansatte og tilflyttere til byen. Dertil skal vi sikre at der er gode kollegieværelser til de kommende studerende i Sisimiut. For et par år siden blev tankerne om udflytning af forskellige uddannelser vurderet ud fra flere parametre, herunder økonomisk, funktionsmæssige og rekrutteringsmæssige konsekvenser. Ud fra det velunderbyggede beslutningsgrundlag besluttede Naalakkersuisut sig for at fortsætte arbejdet ved at gennemføre projekteringer af Jern- og Metalskolen til Sisimiut.

 Erhvervsorganisationerne samt Qeqqata Kommunia kan se udviklingsmuligheder for hele regionen ved flytningen. Vi glæder os til at indgå i en dialog om hvordan vi bedst sikrer rammerne i vores lokalsamfund således vi kan tage godt imod vores nye medborgere samt studerende."

Indhandlingsskibe til torsk

Torskesæsonen forude

Fiskerne er begyndt at se frem til sommeren.
Naalakkersuisut har godkendt, at Kitaa Seafood og Royal Greenland kan indsætte indhandlingsskibe til sommer.

Kitaa Seafood indsætter et skib til torsk i Nuuk-området. På indhandlingsskibet fjernes hovedkappe og indvolde, hvorefter fisken sejles til Nuuk for at blive fileteret.

Royal Greenland indsætter brøndbåden ”Maniitsoq” til indhandling af ”Nutaaq torsken” i området Maniitsoq til Kangerluk, og fra Qeqertarsutsiaat til Paamiut. For at imødekomme udfordringerne med manglende indhandlingskapacitet i højsæsonen for bundgarnfiskeriet, vil Royal Greenland udvide konceptet med opbevaringsbure, i stedet for at indsætte flere indhandlingsskibe.

Naalakkersuisut har endvidere godkendt, at Royal Greenland kan indhandle fisk i Qeqertarsuaq, i lejede lokaliteter. Royal Greenland er begyndt at forberede indhandling af stenbiderrogn til foråret.

3. april 2019

I lære i Grønland

I Grønland skal man selv tage initiativet

Viktor er faldet godt til i Nuuk. Foto: Carsten Lind
- Grønland gør Viktor til en bedre tømmerhandler. Den overskrift kan man læse i det seneste nummer af fagmagasinet Puff, der henvender sig til trælast- og byggemarkedsbranchen.

Den Viktor, som bladet fortæller om, er den 20-årige salgselev Viktor Rumle Højriis Videbæk fra Stark i Aarhus, der bruger de sidste måneder af sin læretid hos Stark i Nuuk.

Viktor fortæller til fagbladet, at de ekstreme klima- og vejrforhold i Grønland giver ham en dybere indsigt i materialer og rådgivning. Det har også betydning for ham, at arbejdspladsen i Nuuk byder på holdånd - og at alle inklusive direktøren må tage en tørn med gaffeltrucken eller ved kassen, når det brænder på.

Det grønlandske samfund er også udviklende for Viktor, for her er man nødt til at tage et initiativ, hvis man har lyst til fritidsaktiviteter i weekenden. Det bruger han blandt andet til vandreture i fjeldene ved Nuuk. Det har været lidt af en øjenåbner, for Viktor har aldrig tidligere været specielt naturinteresset, men det bliver man helt naturligt i Grønland, fortæller han til fagmagasinet.
Starks HR-chef Ulla Nielsen fortæller til Puff, at Stark hvert år sender en elev til Grønland. Det udvikler dem meget både på det personlige og det faglige plan. Der er i øvrigt planer om, at koncernen fremover også vil sende elever til afdelingerne i Norge og Sverige.

Stark har seks afdelinger i Grønland. De ligger i byerne Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq og Tasiilaq.

Trawlersalg

Sisimiut og Qaqqatsiaq solgt til Island og Baltikum

Gamle Sisimiut i høj sø. Foto: Royal Greenland
To af Royal Greenlands havgående trawlere, Sisimiut og Qaqqatsiaq, der skal erstattes af to nye topmoderne trawlere, er nu blevet solgt.

 - Sisimiut er blevet solgt til Island og skal leveres til ny ejer, når trawleren er færdig med torskefiskeriet i Barentshavet, formodentlig primo juni. Qaqqatsiaq er blevet solgt til et af de baltiske lande og skal leveres til ny ejer den 1. maj i år, siger trawlerchef i Royal Greenland, Andrias Olsen, der siger, at salget af Sisimiut og Qaqqatsiaq, er en del af et generationsskifte i Grønlands trawlerflåde.De to trawlere er henholdsvis 27 og 17 år gamle.

- Jo ældre skibene bliver, jo større bliver vedligeholdelsesudgifterne. Udskiftningen vil give bedre komfort for besætningen, men det vil i høj grad også effektivisere produktionen og dermed Grønlands eksport. For eksempel vil fangsten blive palleteret ombord, imens de gamle skibe palleterede under losning, siger trawlerchefen.

De nye trawlere kommer til at hedde Sisimiut og Avataq. Royal Greenland vil gerne beholde Sisimiut som trawlernavn, da det er et brand for kvalitetsfisk i sig selv. Det nye Sisimiut bliver leveret den 29. april og forventes at være sejlklar kort efter 1. maj 2019.

28. marts 2019

Fødselsdagsfest

Narsaq fylder rundt
Narsaq er en grøn by. Til venstre Neqi A/S
og til højre Kvanefjeldet.
Den 1. april er det 60 år siden, at den sydgrønlandske by Narsaq fik sin officielle bystatus. Det skete i 1959, selv om byen kan skrive sin moderne historie tilbage til 1830, hvor den anlagt som handelsstation under navnet Nordprøven som et såkaldt udliggersted under Kolonien Julianehåb, det nuværende Qaqortoq. Indtil kommunalreformen i 2009 var Narsaq hovedbyen i Narsaq kommune.

Narsaq-området, som har været beboet siden Nordbo-tiden, er især kendt for de mange fåreholdersteder, og det er også i Narsaq, at Grønlands eneste industrielle slagteri; Neqi, ligger. I højsæsonen beskæftiger Neqi cirka 80 medarbejdere. Seneste skud på stammen er en kartoffelcentral, hvor man samler og videresælger den efterhånden store grønlandske kartoffelproduktion. Narsaq har desuden en Royal Greenland rejefabrik.

På Kvanefjeldet nær Narsaq findes der sjældne jordarter, der de seneste år har forårsaget en voldsom debat, fordi der også er uran på Kvanefjeldet. Det er endnu uvist, om et udvindingsprojekt bliver realiseret.

Byjubilæet skydes i gang 1. april med kaffemik i forsamlingshuset og taler af blandt andre borgmesteren i Kommune Kujalleq, Kista P. Isaksen. Festlighederne slutter fredag med gallamiddag i idrætshallen og stort festfyrværkeri.

Nu også med hjemmeside

Nuuk Ugeavis går på nettet

Nuuk Ugeavis har fået hjemmeside.
 Screendump fra nuukugeavis.gl
Nuuk Ugeavis har gennem mange år været en kær gæst i postkassen for alle nuummmiut, men helt i tidens ånd er den populære annonceavisen nu også på nettet med sin egen hjemmeside.

- Nyhedshjemmesiden vil være spækket med artikler fra hovedstadskommunen, ligesom vi med nyskabelsen vil kunne tilbyde vores annoncører en ny og stærkere lokal synlighed. Både via computer og mobiltelefon, fortæller Christian Schultz-Lorentzen, som er direktør i Mediehuset Sermitsiaq.AG.

Sammen med vores husstandsomdelte printudgave af Nuuk Ugeavis er vi stolte over at kunne optimere servicen overfor borgerne og de forretningsdrivende i Nuuk samt fortsætte den positive udvikling af vores stærke og landsdækkende hovedsite Sermitsiaq.AG med cirka to millioner sidevisninger om måneden, siger Schulz-Lorentzen.

Nuuk Ugeavis på nettet kan ses her.

Dropper papirkurvene

Lønafdeling slår et slag for miljøet

Fremover er medarbejderne fælles om papirkurven.
Foto: John David Eriksen, Royal Greenland.
Personalet i lønafdelingen i Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk vil for fremtiden kun benytte en affaldspand mod tidligere otte affaldsspande. Det gør de for at undgå brug af plastik, skriver Royal Greenland på sin grønlandske hjemmeside.

 - Da vi mener at det er unødvendigt at benytte plastikposer i otte affaldspande, har vi besluttet at vi kun vil benytte en affaldspand i vores afdeling, hvor vi er otte personer. Før havde vi hver især en affaldspand med en plastikpose i alle affaldspande. Det er slut nu, siger afdelingsleder i Royal Greenlands lønkontor i Nuuk, Helene Heilmann.

Helene Heilmann foreslog at droppe de mange affaldspande over for sine kolleger efter at have hørt om en kommune i Nordgrønland, der gjorde det samme.

 Lønafdelingen i Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk, har også i flere år benyttet begge sider, når de udskriver på papir.

- Det gør vi, fordi vi mener, at det er vigtigt at skåne miljøet, siger Helene Heilmann.

27. marts 2019

Arctic Group i færøsk offensiv

Nyt navn og nye lokaler på Færøerne

Landechef Henrik Kronborg, Arctic Group.
Den færøske grossistvirksomhed Blika, der er ejet af Arctic Group, skifter navn og bliver fremover en mere integreret del af Arctic Import. I den forbindelse flytter Blika også ind i et 750 kvadratmeter nyt kontor med et større lager og tilhørende showroom, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Ifølge landechef hos Arctic Group Henrik Kronborg, så er det oplagt for Arctic Import at udvide på Færøerne netop nu:

 - Færøerne er inde i en rivende udvikling og et massivt økonomisk opsving. Vi ser derfor ind i et stort vækstpotentiale og et voksende marked, som vi gerne vil have en større bid af, og som udvidelsen naturligvis skal ses i lyset af, fortæller han og fortsætter:

- Ved at knytte Blika endnu tættere til Arctic Import kan vi udnytte de mange synergier, der er i Arctic Group-koncernen. Det betyder blandt andet, at vores varesortiment på Færøerne udvides med op til 30.000 varenumre, og det vil selvsagt være til stor fordel for vores kunder.

Blika beskæftiger sig i dag med non food-produkter, som udelukkende bliver solgt til virksomheder og offentlige institutioner på Færøerne. Det skal virksomheden fortsætte med i fremtiden, lyder det fra Blikas administrerende direktør Eyðun Hansen.

Ifølge Hansen har Færøerne de senere år været inde i en økonomisk højkonjunktur, der har sat gang i store byggerier og infrastrukturprojekter rundt omkring på øerne.

- Alene sidste år voksede vores omsætning med over 20%. Det skyldes især den rivende udvikling, Færøerne har gennemgået de seneste år, der også har sat skub i en række af de brancher og industrier, vi leverer produkter til. Derudover er befolkningstallet på Færøerne også stigende, da der bliver født flere børn og mange flytter tilbage til øgruppen. Alene sidste år kom der godt 800 nye indbyggere til, og det er mange på Færøerne, forklarer Hansen.

Blika skifter officielt navn til Arctic Import den 1. april 2019, hvor virksomheden også rykker ind i sine nye lokaler på Smiðjugerði 9 i Tórshavn.

Forskere lytter til turister

Rejsende i Arktis kan bidrage til undersøgelse

Ny spørgeskemaundersøgelse for
 turister om kulturelt baserede oplevelser.
Arctisen, som er et stort EU-støttet forskningsprojekt, har netop lagt et spørgeskema på nettet. Her kan turister og andre rejsende i det arktiske område bidrage med deres erfaringer og ønsker til lokale, kulturelt betingede oplevelser.

Arctisen er et samarbejde mellem universiteterne i Aalborg, Tromsø, Umeå samt Laplands Universitet i Finland. Desuden medvirker en række turismeaktører. I Grønland drejer det sig om Destination Arctic Circle og Sermersooq Business Council. Det er målet, at projektet skal styrke arktiske iværksættere, som tilbyder turisterne kulturelt baserede produkter som for eksempel hundeslædeture, nordlysture og kunst.

Rejsende i Arktis, som er interesseret i anonymt at dele deres erfaringer med kulturelt baseret turisme i Arktis, kan finde spørgeskemaet på Arctisens hjemmeside.

Kulde driller i Nord

Frosten bider i Nordgrønland

Brændstofpumpen frøs på den ukrainske
 Iljusjin 76. Foto: Forsvaret.dk
Grønland byder på mange spændende udfordringer. Det ved det grønlandske erhvervsliv - og det ved de også hos forsvaret, der netop i disse dage er er i gang med den årlige øvelse med at fylde brændstoftankene på Station Nord.

Det foregår med pendulflyvninger fra Thule Airbase til Kongerigets nordligste post. Operationen har fået en hård begyndelse med lave temperaturer begge steder. Da den første flyvning med det ukrainske Iljusjin 76 fly skulle lette fra Thule, var temperaturen minus 32 grader. Det betød at brændstofpumperne, som skulle pumpe brændstof til flyet, var frosset sammen.

Piloten "ZOR" fra Air Transport Wing i Aalborg er detatchment commander på dette års flyvninger. Han fortæller fra Thule, at man fik løst problemet og lettede fra Thule Airbase.

- På Station Nord var det 10 grader koldere, så pumperne der var også frosset, og det forsinkede arbejdet med at pumpe. De minus 42 grader var formentlig også årsagen til, at en af flyets ruder flækkede på turen tilbage til Thule, fortæller "ZOR".

- Det er ekstremt udfordrende at arbejde i de kolde temperaturer. Bilerne skal enten køre eller holde med motorvarmer på. Ellers vil de ikke starte. Alle har polarjakker og polarbukser på, når de er ude, og man skal virkelig passe på ikke at blotte huden, når det er så koldt.

- Alle tager det dog med godt humør. Det er heldigvis ikke første gang, vi opererer i så kolde egne, så vi tager det en dag ad gangen. Man må bare acceptere, at tingene går lidt langsommere, når det er så koldt, slutter "ZOR"

22. marts 2019

Ny turismepolitik

Skilte giver bedre vilkår for turister

Kommunalbestyrelsen vil lave bedre skiltning i Nuuk.
Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har i 2019 afsat to millioner kroner til forbedring af vilkår inden for turisme. Pengene skal blandt andet gå til fornyelse af vandreruter.

Det skal også være lettere for turister at kunne finde rundt i Nuuk. Der har længe været efterspørgsel på bedre skiltning. Det er nu blevet godkendt af kommunalbestyrelsen.

Kulturskiltning og vejviser-skilte, der kan vise hvor den nærmeste bank, toilet eller udsigtspunkt er henne, er et must for turister, skriver Kommuneqarfik i en pressemeddelelse.

"Derfor vil alle i fremtiden kunne se flere skilte rundt omkring i bybilledet, der viser vej", hedder det.

Borgmester Asii Chemnitz Narup er glad for det nye initiativ:

- Bedre skiltning og bedre vandreruter er bare et af mange tiltag. Kun med en målrettet indsats kan vi nærme os samme turismeboom, som Færøerne og Island oplever, siger borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq.

Det er ikke kun Nuuk, som får gavn af nye tiltag inden for turisme. Der skal også sikres, at bygderne får glæde af de turister, som hvert år kommer til Grønland. Ved at afsætte en del af midlerne til at opbygge nye faciliteter i bygderne bliver de en vigtig medspiller i turismesektoren.

På sit møde den 12. marts vedtog kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq også en ny turismepolitik.

Turismepolitikken har følgende fem ambitioner:
- Turisme for alle
- De rette rammevilkår og kompetencer
- Stærke destinationer
- Naturen og kulturen som ressource og nationalskat
- Turisme som økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt erhverv.

Ny arbejdsgruppe

Forsvaret satser på Kangerlussuaq

Forsvaret vil gerne blive i Kangerlussuaq, siger
 forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har meddelt Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger, at forsvaret umiddelbart ønsker at forblive i Kangerlussuaq, selv om lufthavnene i Nuuk og Ilulissat bliver udbygget.

Forsvaret begrunder ønsket i vejrforhold, forsvarets flytyper og opgaveløsningen.

Naalakkersuisut har i denne forbindelse sammen med Forsvarsministeren besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal afdække konsekvenserne og mulighederne i relation til Forsvarets fremtidige tilstedeværelse i Kangerlussuaq.

 Arbejdsgruppen forventes at afslutte sit arbejde sommeren 2019.

I en kommentar siger borgmester Malik Berthelsen fra Qeqqata Kommunia:

 Jeg synes, at fremtiden tegner lyst for Kangerlussuaq og Qeqqata Kommunia. Vi er klar til at overtage Kangerlussuaq Lufthavn og forbedre infrastrukturen med en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Det glæder jeg mig til, at samarbejdet med Forsvaret og Naalakkersuisut om, siger Berthelsen.

Bæredygtig turisme

Hiking Destination No 1

Destination Arctic Circle får bæredygtighedspris for sit
arbejde med at udvikle turismen i blandt andet Sisimiut.
Destination Arctic Circle, der er en del af Arctic Circle Business, har netop fået årets bæredygtighedspris i Qeqqata Kommunia. Hæderen gik et projekt, som styrker bæredygtig turisme. Med hæderen fulgte et diplom og en bevilling fra kommunens bæredygtighedskonto på 100.000 kroner, som skal bruges til det videre arbejde med bæredygtig turismeudvikling.

- Vi har fokuseret på at fortælle om Destination Arctic Circle til resten af Grønland og til det internationale marked. Vi har haft fokus på at have en god dialog med alle turismeoperatører, hvor de har haft gavn af vores rådgivning og kompetenceudviklingsaktiviteter, som har betydet flere turismeaktiviteter i regionen. Vi har ligeledes markeret og udviklet nye vandreruter i regionen og ser frem til at udbygge vores førerposition som ”Hiking destination no. 1” i Grønland, siger direktør Juliane Henningsen, Arctic Circle Business.

Vicekommunaldirektør Laust Løgstrup, Qeqqata Kommunia motiverede valget og fremhævede en række af Arctic Circle Business' aktiviteter, blandt andet brobygning i Kangerlussuaq, formidling af Kangerlussuaq med fokus på amerikanerhistorien, InuitArt festival i Maniitsoq og afmærkning af vandrerute fra Itinneq nedover Sarfannguit til Sisimiut.

20. marts 2019

Kina som global stormagt

Trusler og muligheder

Kina er på vej til at blive en arktisk stormagt.
Det grønlandske erhvervsliv kan nu høre mere om Kinas rolle i fremtiden. Det sker på et gå-hjem-møde 21. marts i Nuuk, som foregår hos Grønlands Erhverv.

Oplægsholder er sikkerhedspolitisk rådgiver i PET i Grønland, Lena Aviaaja Rosing, der vil fortælle om de trusler og muligheder, Grønland står over for i sit engagement med Kina, hvis population og økonomi er henholdsvis 25.000 og 5.000 gange større end Grønlands. Rosing vil blandt andet fortælle om Kinas globale ambitioner, særligt i Arktis og Grønland, samt hvordan Kina anvender politiske, økonomiske, militære og kulturelle virkemidler til at fremme sin agenda.

Lena Aviaaja Rosing siger i invitationen, at hun vil øge opmærksomheden på de udfordringer, der udspringer af kinesiske investeringer, cyberspionage, industrispionage, illegitim tilegnelse af intellektuel ejendom, holdningspåvirkning og Kinas ambitioner om en stærk arktisk tilstedeværelse.

Invitation til mødet kan ses på Grønlands Erhvervs hjemmeside.

Gang i olieefterforskningen

Planer om nye boringer

Nu skal der ledes efter olie i Østgrønland.
Nu skal der igen efter nogle års pause igen ledes efter olie i Grønland. Naalakkersuisut har udstedt en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse til Greenland Gas and Oil Limited (GGO) til et onshore område på Jameson Land i Østgrønland.Tilladelsen dækker et område på cirka 2600 km2.

GGO er en UK-baseret olie- og gasefterforskningsselskab, der fokuserer på Grønland. Det er selskabets strategi at udvikle licensområdet på Jameson Land til et producerende oliefelt. Selskabet planlægger i tæt dialog med myndighederne at gennemføre et efterforskningsprogram, der blandt andet omfatter boringer inden for to år.

Foruden tilladelsen til Greenland Gas and Oil er der netop blevet meddelt to forundersøgelsestilladelser til det internationale seismiske selskab TGS-Nopec Geophysical Company ASA til at indsamle geofysiske data i havområder i Vest- og Nordgrønland.

Naalakkersuisoq Aqqalu Jerimiassen er glad for, at det nu ser ud til, at der igen kommer gang i olieefterforskningen i Grønland:

- Med den seneste tilladelse er det blevet klart, at det er lykkedes at vende den negative udvikling, hvad angår oliefterforskning i Grønland. Der er nu ansøgt henholdsvis meddelt i alt 4 nye efterforsknings- og udnyttelsestilladelse på olieområdet siden midten af 2018.