20. juni 2018

Ny i mediebestyrelse

Bestyrelsesrokade

Til februar indtræder Ulla Lynge
i Mediehuset Sermitsiaq AG's bestyrelse.
Der er lagt op til udskiftninger, når Mediehuset Sermitsiaq AG holder generalforsamling til februar. tidligere direktør i Sermersooq Business Council, Ulla Lynge, indtræder i bestyrelsen i stedet for Jørgen Ejbøl, oplyser mediehuset.

På generalforsamlingen fratræder Jørgen Ejbøl som formand for mediehusets bestyrelse. Det sker på grund af aldersgrænsen på 70 år. Ny bestyrelsesformand bliver 65-årige Jens Bruun, der kom ind i bestyrelsen i 2017. En erfaren mediemand med godt 25 år på Jyllands-Posten og 10 år i direktionen i JP/Politikens Hus, herunder flere år som koncerndirektør.

Ulla Lynge er i dag medlem af blandt andet bestyrelsen for Nuuk City Development og næstformand i Grønlands Økonomiske Råd. til august tiltræder hun i øvrigt som sekretariatschef i CSR Greenland.

Udover Lynge og Bruun vil bestyrelsen bestå af de hidtidige medlemmer, Klaus Nygaard, direktør i Naturinstituttet samt medarbejderrepræsentant Jette Andersen.

19. juni 2018

Stor feltaktivitet i Grønland

Sommerprogrammet fra Geocenter Danmark

Forskerne søger til den grønlandske sommer.
Næsten alle dele af Grønland fra nord til syd, og fra øst til vest vil i løbet af sommeren få besøg af forskere, teknikere og studenter fra Geocenter Danmark. Undersøgelser af mineraler, energi, klima og miljø er på arbejdsprogrammet.

Sommerprogrammet byder på ikke mindre end 24 forskellige projekter. Mest opmærksomhed er der nok om en undersøgelse af Camp Century, hvor forskerne vil fortsætte det overvågningsarbejde, der blev sat i gang sidste år - og som skal holde øje med blandt andet radioaktiviteten og affald efter nogle amerikanske forsøg i området i 50'erne og 60'erne.

Et andet spændende forskningsprojekt handler om at kortlægge udbredelsen af gletschermel i en stor sø, Tasersuaq, i Nuuk-området, samt indsamle prøver af sedimentet. Leder af dette projekt er Minik Rosing, der tidligere har spået, at gletsjermel til jordforbedring vil blive en stor grønlandsk ressource i fremtiden.

Geocenter Danmark er et samarbejde mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Hele det grønlandske sommerprogram for Geocenter Danmark kan ses her.


Ny bestyrelsesformand

Lufthavnschef lander midt i lufthavnsdebat

Fra Billund til Grønland.
Air Greenland fik mandag ny bestyrelsesformand. Det blev den 59-årige Kjeld Zacho Jørgensen, der indtil foråret var direktør i Billund Lufthavn.

Zacho Jørgensen kommer med otte års erfaring fra luftfartbranchen og i øvrigt erfaring fra adskillige ledelsesjob, når han sætter sig for bordenden i Air Greenland, hvor han netop er kommet i bestyrelsen som repræsentant for Grønlands Selvstyre.

På det konstituerende møde mandag blev Claus Holstein i øvrigt genvalgt som næstformand for bestyrelsen. Air Greenlands bestyrelse ser efter en ekstraordinær generalforsamling fredag sådan ud:

– Kjeld Zacho Jørgensen, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre, formand
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Det Grønlandske Selvstyre
– Claus Holstein, udpeget af Den Danske Stat, næstformand
– Bjarne Eklund, udpeget af Den Danske Stat
 – Leif Rasmussen, udpeget af SAS
– John Dueholm, udpeget af SAS
– Henrik Steinbacher, medarbejderrepræsentant
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Arktisk ingeniør nummer 100

Stigende interesse for ingeniører med arktisk viden

Emil Bøggild og Jens-Christian Dangkel, der
 i fællesskab blev arktisk ingeniør nummer 100.
 Foto: Joachim Rode
Arktisk ingeniør nummer 100 er netop blevet udklækket fra uddannelsen, der er centreret om DTU's arktiske afdeling, Artek i Sisimiut.

Siden 2001 har DTU uddannet diplomingeniører i Arktisk Teknologi i samarbejde med Grønlands Selvstyre. I 2014 blev kandidat nummer 50 uddannet, og her fire år efter er tallet fordoblet. Den stejle kurve afspejler det behov, der er for ingeniører med speciale i arktiske forhold. Ikke mindst i Grønland. Tre ud af fire færdiguddannede arktiske ingeniører finder arbejde i Grønland. Og de finder det hurtigt.

- Tallene viser, at 97 % af de arktiske ingeniører er i arbejde tre måneder efter endt uddannelse. Og langt de fleste af dem, tre ud af fire, finder arbejde i Grønland, fortæller Pernille Erland Jensen, studieleder for Arktisk Teknologi.

Den 13. juni forsvarede to Arktisk Teknologi-studerende Jens-Christian Dangkel og Emil Bøggild deres fælles afgangsprojekt, der fokuserer på ventilationsinstallationer på Thule Air Base. Projektet blev skrevet i samarbejde med MT Højgaard. Efter et veloverstået forsvar, som begge studerende gik fra med topkarakter, kunne de feste som nummer 100 i rækken af arktiske ingeniører.

- Diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi er en ganske særlig uddannelse. Det er nemlig ikke kun DTU’s uddannelse. Uddannelsen er et fællesskab, vi har med Grønlands Selvstyre. Det drejer sig om at gøre en forskel for samfundet, og i det her tilfælde det grønlandske samfund, og vi fortsætter det solide samarbejde om at uddanne arktiske ingeniører, lød det i festtalen fra Martin Vigild, som er dekan for bacheloruddannelserne på DTU.

Arktisk Teknologi er en diplomingeniøruddannelse på DTU. Uddannelsen tager 4 år og er rettet mod arbejdet som bygningsingeniør under ekstreme klimatiske forhold, hvilket kræver helt særlige teknologiske løsninger og hensyn. De studerende tager en del af uddannelsen i Sisimiut, Grønland.

15. juni 2018

Grønland på Folkemødet

Selvstyreselskaberne viser flaget

Grønlandsk  deltagelse i bornholmsk folkemøde.
 Foto: Wikipedia.
Debatten om Grønland går ofte højt – både herhjemme og i Danmark. Derfor har Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tele-Post og Air Greenland besluttet at nuancere billedet og invitere til debat på Folkemødet 2018.

Det årlige Folkemøde på Bornholm er rigets største demokrati-festival, hvor flere end 100.000 besøgende kommer for at møde politikere, meningsdannere, erhvervsliv, interesseorganisationer og hinanden. det er her, man skal holde sig til, hvis man søger indflydelse på udviklingen - og det er da også baggrunden for de fire selskabers deltagelse i Folkemødet:

- Air Greenland har mange samarbejdspartnere i Danmark, både myndigheder og virksomheder, og vi møder jævnligt forskellige antagelser om vores selskab og Grønland generelt. Vi har interesse i at tiltrække investorer til landet, især til turistbranchen, derfor er det vigtigt at kendskabet og tilliden til Grønland er stærkt, og at viden er faktuelt korrekt. Folkemødet er én mulighed for at sikre dette, siger Air Greenland-direktør Jacob Nitter Sørensen, der også har taget initiativ til deltagelsen.

I Royal Greenland siger direktør Jens K. Lyberth:

- Royal Greenland er en stor eksportvirksomhed, og vores kunder søger størst mulig transparens omkring vores forretning. Vi oplever, at der fokuseres mere og mere på samfund og miljø - social ansvarlighed står højt på vores kunders dagsorden. De vil have sikkerhed for, at vi har gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, og at vores fisk og produkter behandles ordentligt og lever op til internationale standarder. Skandinavien er et stort og vigtigt marked for os, og dette her er en mulighed for at øge transparensen.

14. juni 2018

Danmark vil måske hjælpe

Danske penge i grønlandske lufthavne undersøges

Visualisering af den måske kommende lufthavn i Nuuk.
Danmark vil måske bidrage økonomisk til finansieringen af de ny grønlandske lufthavne. Muligheden blev luftet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen mødtes onsdag for at diskutere de grønlandske planer om udbygge den grønlandske infrastruktur.

Den danske regering har været bekymret over udsigten til, at den kommende lufthavnspakke måske skal finansieres og gennemføres med hjælp fra Kina.Det er regeringens vurdering, at det aktuelle samlede lufthavnsprojekt har en sådan størrelsesorden, at det – afhængigt af finansiering og valg af eksterne samarbejdspartnere – kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, både i og uden for Grønland, ligesom det i en årrække vil lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi.

På mødet onsdag enedes man derfor om at afdække, om og i givet fald hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne. Arbejdet med udredningen skal gennemføres hurtigt og inden, at Inatsisartut skal tage stilling til lufthavnspakken i efteråret 2018.

Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut er endvidere blevet enige om at bede erhvervsministeren og naalakkersuisoq for Erhverv og Energi om at komme med forslag til en udvidelse af samarbejdet om at fremme danske erhvervsvirksomheders og pensionskassers kendskab til og muligheder for at investere i Grønland. Mulighederne for og perspektiverne i at etablere en fælles udviklingsfond vil blive vurderet i den forbindelse.

Grønlandske erhvervsdage

Platform for grønlandske iværksættere

Grønlandske erhvervsdage i Aarhus sidste år bød
 blandt andet på et oplæg fra den grønalandske
 iværksætter Anita Høegh fra Sisimiut. 
Igen i år arrangerer organisationen Nukiga Grønlandske Erhvervsdage i Aarhus. Det sker i dagene 12. og 13. september.

Målet med erhvervsdagene er at give grønlandske iværksættere mulighed for at møde etablerede virksomheder i Danmark og Grønland, få faglig sparring og derigennem kvalificere deres produkter og forretningsudvikling. Erhvervsdagene tilbyder grønlandske iværksættere en platform, hvorfra de kan præsentere deres produkter og komme i dialog med mulige aftagere lokalt og internationalt.

- Vi vil styrke grønlandske iværksætteres mulighed for eksport af produkter til Danmark, Skandinavien, Europa og resten af verden gennem praksisorienteret sparring med etablerede virksomheder, lyder det fra projektleder Morten Larsen, Nukiga.

Nukiga er et initiativ startet af Det Grønlandske Hus i Aarhus, og det blev initieret af husets direktør Jørn Holbech i 2016. Nukiga betyder min styrke, og formålet er gennem en lang række kulturelle og erhvervsfokuserede aktiviteter at fortælle de gode og nødvendige historier fra og om Grønland for at skabe forudsætningerne for dialog og samarbejde mellem Grønland, Danmark og internationale aktører.

Læs mere om de grønlandske erhvervsdage i Aarhus på Nukigas hjemmeside.

13. juni 2018

Rigsmøde på Færøerne

EU og Nordisk Ministerråd på dagsordenen

Det årlige rigsmøde fandt sted på Færøerne. Foto: Wikipedia
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, den færøske Lagmand Aksel V. Johannesen og Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen holdt 11. og 12. juni det årlige rigsmøde, som i år foregik på Færøerne.

På mødet diskuterede man blandt andet det fremtidige samarbejde i forhold til EU efter Brexit og desuden mulighederne for at Færøerne og Grønland kan tale deres egen sag i internationale sammenhænge. Det er i dag sådan, at udenrigspolitiske spørgsmål varetages af Danmark på hele Rigsfællesskabets vegne, og det kan give store udfordringer blandt andet i forhold til EU, hvor hverken Færøerne eller Grønland er medlemmer - og hvor der ofte er store værdier på spil for netop de to nordatlantiske rigsdele.

Man kom også ind på problemet i forbindelse med det kommende danske formandsskab i Nordisk Ministerråd. Færøerne har længe ønsket at blive selvstændigt medlem her, men det kommer næppe på tale i en overskuelig fremtid.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde efter mødet, at man havde aftalt at finde en model til formandsskabet, der giver de to nordatlantiske rigsdele indflydelse på, hvad der kommer på dagsordenen i Nordisk Råd.

Efter rigsmødet holder Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen onsdag særskilte drøftelser i København med henblik på at sikre finansieringen af de grønlandske infrastruktur-projekter. Her skal især forholdet til mulige kinesiske investorer drøftes.

Trofæjagt i Kangerlussuaq

Planer om hyttebyggeri i jagtområdet

Trofæer fra Kangerlussuaq. Foto: Qeqqata Kommunia
Naalakkersuisut har uddelt ti koncessioner til trofæjagt i området ved Kangerlussuaq.

Koncessionerne er alle gået til lokale operatører, der med koncessionerne har fået mulighed for langsigtet planlægning og investeringer. Koncessionshaverne vil nu gå i gang med at bygge hytter i tilknytning til jagtområdet. På nuværende tidspunkt drejer det sig om seks nye hytter/lodges, og samtidig har en af koncessionshaverne planer om at udvide en eksisterende hytte.

 - Turismen er et bærende element i Qeqqata Kommunias erhvervsstrategi, og her har det stor betydning, at vi nu kan tilbyde trofæjægere en oplevelse for livet i de smukke arktiske omgivelser ved Kangerlussuaq. Med koncessionsprincippet giver vi lokale fangere og jægere mulighed for at blive turistoperatører – og dermed sikrer vi et erhvervsliv, der er stærkt lokalt forankret, siger borgmester Malik Berthelsen fra Qeqqata Kommunia.

Uddelingen skete efter en offentlig udbudsrunde, hvorefter et bedømmelsesudvalg bestående af Qeqqata Kommunia, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Departementet for Erhverv og Energi har foretaget en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Vurderingen er foretaget på baggrund af vurderingskriterierne: Aktivitetsplan, sagkundskab og erfaring, finansieringsplan og grønlandsk forankring.

12. juni 2018

Sanering i Grønnedal

Lupiner skal udryddes

På billedet skimtes vejen til kryolitminen
i Ivigtut. Foto: Forsvaret.dk
Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarets Bygningstjeneste indgik mandag en aftale om at sanere en del af bygningsmassen på flådestation Grønnedal, Kangilinnguit.

Aftalen omfatter Forsvarets og kommunens bygninger i området ”Halv Tolv”, og er blevet til efter en aftale sidste år mellem formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, fortæller Forsvaret.dk.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hen over efteråret og vinteren fjernet en stor mængde ikke-farligt affald. I år skal bygningeri Kangilinnguits sydlige ende fjernes, da Forsvaret og kommunen ikke længere anvender dem. Bygningerne blev ryddet, da Grønlands Kommando blev nedlagt i 2012.

Arbejdet tilrettelægges og gennemføres af Kommuneqarfik Sermersooq i sammenhæng med kommunens øvrige oprydningsopgaver i bygder langs kysten. Kommunen vil samtidig indsamle jernskrot i Ivigtut.

Parallelt med bygningssaneringen vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse igangsætte et pilotprojekt vedrørende bekæmpelse af Arktisk Lupin, som er en invasiv art, der har bredt sig i store områder i Kangilinnguit.

Når Værnsfælles Forsvarskommando og Arktisk Kommando senere på året har fået klarhed over, hvilke bygninger i hele Kangilinnguit, der ikke længere skal anvendes, vil der blive lagt en plan for den resterende del af bygningssaneringen.

Grønnedals historie går tilbage til 1942, hvor basen blev anlagt af USA for at beskytte den nærligge kryolitmine i Ivigtut. Basen blev sidenhen overtaget af Danmark, hvor den var aktiv i perioden 1951 - 2012. Kangilinnguit tjener i dag som såkaldt operativt støttepunkt og er til daglig bemandet med tre mand.

8. juni 2018

Atter nationaldag i Zoo

Se programmet

Otto Albrechtsen taler på den grønlandske nationaldag.
Det er blevet en fast tradition i det grønlandske miljø i Aalborg, at Zoo lægger have til den grønlandske nationaldag - og traditionen fastholdes selvfølgelig også i år.

Her foregår festen om eftermiddagen og om aftenen, sådan som det er sket de seneste to år. Men som noget nyt, bliver der også en markering af nationaldagen i Det Grønlandske Hus i Aalborg om formiddagen.

Her bydes der på morgenkaffe, åbent hus, flaghejsning og tale af formand Otto Albrechtsen.

Hele programmet kan ses her.
Nationaldagshygge i Aalborg Zoo i 2017.

Gæld eftergivet

Ingen olie, ingen tilbagebetaling

Finansminister Kristian Jensen sletter den
færøske gæld efter bankkrisen. Foto: Nadia Fryd
Finansminister Kristian Jensen har eftergivet Færøerne en gæld på en halv milliard kroner, som de nordatlantiske øer pådrog sig efter landets store bankkrise i halvfemserne. Den halve milliard er forlængst udgiftsført i statsregnskabet, så i følge finansministeren belaster denne gestus ikke saldoen på nationalregnskabet.

De mange penge skulle have været tilbagebetalt, hvis der blev fundet olie i farvandene omkring Færøerne, men da der ikke er udsigt til, at det vil ske, har regeringen valgt at eftergive gælden.

Et aktstykke fra finansministeren til Folketingets finansudvalg fortæller om baggrunden for lånet:

"Den danske stat indgik i 1998 en aftale med den færøske regering omkring den færøske banksag. Færøerne blev i perioden 1989-1995 ramt af en dyb økonomisk krise som følge af faldende fiskepriser. Krisen blev forstærket og forlænget af en bølge af konkurser i banksektoren. 

I 1998 udgav undersøgelseskommissionen for den færøske banksag en rapport med en række anbefalinger til omstrukturering af Færøernes gæld og banksektoren. Rapporten vurderede, at Færøerne havde betalt en uforholdsmæssig andel af omkostningerne for oprydningen af banksektoren. Som følge heraf indgik staten en aftale om at omstrukturere 4.023 mio. kr. af det færøske landsstyres gæld til et 20-årigt annuitetslån, eftergive gæld for 900 mio. kr. og give et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån på 500 mio. kr. til det færøske landsstyre. 

Det sidstnævnte lån indeholdt en option på, at lånet kunne eftergives, såfremt det færøske landsstyre efter 20 år ikke »har startet udvinding af rå- stoffer«. Baggrunden for dette var, at lånet skulle tilbagebetales efter evne, og at evt. kommende økonomiske gevinster ved at udvikle en råstofsektor på Færøerne og diversificere økonomien fra fiskeriet kunne benyttes hertil. Imidlertid har Færøerne ikke udviklet en råstofsektor over perioden og vil i den forbindelse benytte sin optionsret til afviklingen af lånet."

Abelsen ny turistformand

Grønlandsk turisme i medvind

Maliina Abelsen erstatter Kenneth Høegh
som formand for Visit Greenland. Foto: Visit Greenland
Det går godt for den grønlandske turisme, fortalte formanden for Visit Greenland gennem de seneste fire år, Kenneth Høegh, på turistorganisationens generalforsamling forleden.

- Tallene fortæller, at der er grund til at se positivt på fremtiden for turismen i Grønland. Der er forventning om positiv vækst i 2018 udmeldt af branchen, indikationer som tyder på at væksten fra de seneste år fortsætter. Interessen for Grønland og Arktis viser sig også i antallet af henvendelser fra individuelle rejseskribenter og mediehuse med en stigning på 44 % fra 2016, sagde Kenneth Høegh og fortsatte:

- Markedsføring er det lange og seje træk, som Visit Greenland har stået for siden 1992 og styrket på forskellige medietyper og platforme de senere år især. Markedsføring er som at plante et træ i vores land, tingene tager en rum tid for at vokse til.

Kenneth Høegh blev i foråret departementschef i Naalakkersuisut og blev skiftet ud på formandsposten med Maliina Abelsen, der er kommerciel direktør i Air Greenland.

7. juni 2018

ACB satser på infrastruktur og turisme

Ny bestyrelse i Arctic Circle Business

Den ny bestyrelse i ACB vil kæmpe
 for lufthavnen i Kangerlussuaq. Foto: ACB
Arctic Circle Business tror på, at der er masser af vækstpotentiale i regionen, der blandt andet omfatter byerne Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq. Det skriver erhvervsorganisationens formand Miki Brandt og næstformand Henrik Sachse i en pressemeddelelse, efter at ACB holdt generalforsamling den 24. maj.

- Vi skal have et solidt boligbyggeri i Qeqqata Kommunia, vi skal have flere uddannelsesinstitutioner og udbygge Qeqqata Kommunia som en uddannelseskommune og en attraktiv kommune som man vælger at bosætte sig i, hedder det i pressemeddelelsen, der slår fast, at an vil engagere sig dybt i den grønlandske lufthavnsdebat.

- Regionens detailhandel og fremme af lokale indkøb og et velfungerende butiksliv er noget vi også vil fokusere på. Væksten kommer dog ikke af sig selv. Vi skal som en driftig region have bedre muligheder. Derfor skal man forvente at ACB også fremadrettet engagerer sig i debatten om lufthavne.

- Set som en samlet region er det vores ambition, at politikerne vedtager en samlet infrastrukturpakke for Qeqqata Kommunia: Lufthavnen i Kangerlussuaq udvikles og bevares, vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq realiseres, havnen i Kangerlussuaq samt et nyt havneselskab i Sisimiut udgør en sammenhængende infrastruktur i regionen. Vi støtter kommunens beslutning om A/S Arctic Circle Traffic, hvor vi gerne vil være med til at sikre en brugbar og sikker infrastruktur for det eksisterende erhvervsliv. Denne samlede pakke vil udgøre fundamentet for vores turismeambitioner og gøre vores destination endnu mere attraktiv,  forklarer makkerparret Brandt og Sachse og fortsætter:

- Destination Arctic Circle skal udvikles og promoveres med de mange turismeaktører, der tilbyder turisterne unikke oplevelser. Vi vil igen kraftigt appellere til, at Kangerlussuaqs nuværende banelængde bevares og udvikles. Kangerlussuaq er en bygd med en driftig befolkning som servicerer lufthavnen, turister, forskere, forsvaret og amerikanerne. Kangerlussuaq er ikke kun en mellemdestination, det er en destination som byder på mange attraktioner hvor indlandsisen, nordlyset, dyrelivet med en velfungerende turismebranche som har en omsætning på over 70 millioner kroner.

ACB's nye bestyrelse består af  formand Miki Brandt, VVS-Service Sisimiut A/S, næstformand Henrik Sachse,  Arctic Star, Malene Christensen, Grønlandsbanken Sisimiut, Søren Olsen Damgaard, Royal Greenland A/S, Jesper Christensen, Led Solar Greenland samt Anette Lings, Hotel Sisimiut.

6. juni 2018

Protektionisme bekymrer

AEC går ind for frihandel

Formand for Arktisk Økonomisk Råd er
 bekymret over den stigende protektionisme.
Arctic Economic Council er bekymret over, hvad organisationen betegner som den stigende protektionisme i verden. Bekymringen kommer, efter at USA blandt andet har indført told på jern og aluminium fra EU.

- Adgang til markederne er en forudsætning for vækst og udvikling - og sikrer forudsigelighed for internationalt baserede virksomheder. Derfor arbejder AEC på at sikre stærke markedsforbindelser på tværs af grænser i Arktis, siger Tero Vauraste, formand for AEC.

 AEC tror på, at frihandel er en nødvendig forudsætning for en bæredygtig udvikling af de arktiske økonomier. De udfordrende klimatiske forhold kræver adgang til den bedste teknologi og knowhow - og det er derfor vigtigt at sikre et frit flow af varer og arbejdskraft over grænser.

- Med kun fire millioner indbyggere har det totale arktiske marked en begrænset størrelse, men et stort vækstpotentiale. Den øgede protektionisme har stor skade på udviklingen af disse potentialer, slutter Vauraste.

5. juni 2018

Færre uddannet

Flere grønlændere tager uddannelse i udlandet

Selv om der er sket et fald i antallet af grønlændere, der
 tager en videregående uddannelse, er tallet ikke
alarmerende. I sidste uge dimitterede 15 pædagoger
 fra den decentrale pædagoguddannelse.
Der er sket et fald i antallet af grønlændere, der tager en videregående uddannelse. Fra 2016 til 2017 faldt antallet med otte procent. Det viser tal fra Grønlands Statistik, der netop har offentliggjort en oversigt over gennemførte uddannelser blandt grønlændere.

Undersøgelsen viser, at i alt blev der gennemført 244 uddannelser. Heraf blev 46 procent gennemført uden for Grønland. Mens antallet af gennemførte uddannelser i udlandet steg, så faldt antallet i Grønland. Der var især færre nyuddannede folkeskolelærere i 2017 i forhold til året før. Derudover blev der ikke uddannet et hold socialpædagoger decentralt i 2017.

Der er imidlertid ikke grund til bekymring, siger Grønlands Statistik: - Set over en længere periode har der været en stor stigning i antallet af gennemførte forløb på de videregående uddannelser. Siden 2005 er antallet steget med 82 procent.

Blandt de videregående uddannelser bliver der uddannet flest fra professionsbacheloruddannelserne, mens færrest vælger en kandidatuddannelse. Udviklingen viser dog at flere og flere gennemfører en kandidatuddannelse. I 2017 blev der uddannet 38 kandidater. Langt de fleste bliver uddannet i udlandet.

I 2017 var der 1278 aktive studerende på videregående uddannelser. Heraf var 828 studerende aktive i Grønland, mens 450 studerende var aktive i udlandet. Antallet af aktive ligger på samme niveau som i 2016. Siden 2005 er antallet af aktive steget med 77 procent. Det er de videregående uddannelser i Grønland, som har oplevet den største vækst.

Antallet af påbegyndte forløb på videregående uddannelser toppede i 2015, men er sidenhen faldet med 18 procent frem til 2017. Det gælder både på uddannelser i Grønland og i udlandet. Antallet af påbegyndte forløb i 2017 ligger dermed på samme niveau som i 2010.