15. februar 2019

Nyt Nuuk-netværksmøde

Virksomhedsbesøg hos Visiobox

De tre partnere i Visiobox, fra højre Christian Keldsen,
Inaluk Brandt og Michael Binzer. Ill: Visiobox
Arctic Business Network står i den kommende uge for endnu et netværksmøde i Nuuk, hvor medlemmerne skal besøge konsulentfirmaet Visiobox i domicilet på Tuapannguit.

Visiobox drives af partnerne Michael Binzer, Christian Keldsen og Inaluk Brandt. De fortæller på virksomhedens hjemmeside blandt andet følgende:

"Vi er engagerede i at udvikle det grønlandske samfund gennem forretningsudvikling, ledelse og forbedring af organisationers beslutningsgrundlag. Vores tilgang til opgaverne sker med et stort engagement og en dyb forståelse for det grønlandske samfund, og de dynamikker Grønland repræsenterer.

 Vi er tre personligheder med stor ledelsesmæssig, uddannelsesmæssig og praktisk baggrund fra forskellige brancher. Kendetegnet for Christian, Inaluk og Michael er, at vi alle har arbejdet med menneskelige og ledelsesmæssige problemstillinger i en lang årrække, og dermed har et stort erfaringsgrundlag at trække på, når vi løser opgaver for vores kunder."

Medlemsmødet foregår den 21. februar kl. 16 - 18 på Tuapannguit 66. Tilmelding til netværkssekretariatet er nødvendigt.

Nye turismemuligheder i Østgrønland

Hytter ved Sermilik

Lars Anker Møller foran Icecamp Greenland.
Screendump fra Youtube
Iværksætteren Lars Anker Møller, der med base i Tasiilaq i Østgrønland driver bådcharter-firmaet Arctic Dream, der specialiseret sig inden for hundeslæde, jagt, sejlads, kajak, fiskeri og klatring, har udvidet forretningen med  et lille feriecenter, Icecamp Greenland, ved Sermilik-fjorden.

Lejren består af fem fangsthytter med plads til to gæster i hver og en restaurant. Hytterne ligger idyllisk ved den flotte fjord og er malet i de traditionelle grønlandske farver.

Projektet er støttet med 300.00 kroner af Greenland Business. Støtten dækker en fjerdedel af anlægsudgifterne. Lars Anker Møller er glad for støtten, men understreger, at der også ligger hårdt arbejde bag:

- Man får jo ikke bare pengene. Der ligger en omfatende research og et gennemanalyseret materiale til grund for støtten, siger Møller.

- Nu venter et stort marketingarbejde med at få Icecamp Greenland og lejrens helt unikke muligheder i de smukke omgivelser i Sermilikken ud til den store verden.

Mulighed for nyt eksporteventyr

Sand kan blive fremtiden i Grønland

Der er masser af sand i Grønland. Det kan blive
 et nyt eksporteventyr.
I fremtiden kommer Grønland måske til at sælge sand til Sahara. De enorme sandaflejringer langs Grønlands kyster giver nye økonomiske muligheder for grønlænderne og andre arktiske folk. Det konkluderer to af Carlsbergfondets forskere i det ansete tidsskrift Nature Sustainability.

Med afsmeltningen af den grønlandske Indlandsis følger ikke blot problemer, men også nye muligheder. Afsmeltningen af isen er nemlig ensbetydende med fremkomsten af store mængder sand langs Grønlands kyster. Sand som ressource er yderst efterspurgt globalt set på grund af det stigende behov, som den galopperende urbanisering og kravet om infrastrukturforbedringer over hele verden afstedkommer. Grønland står hermed med en ny og hidtil overset ressource, som potentielt kan komme landet til gavn i takt med, at både efterspørgsel og dermed markedspriser vil stige yderligere i de kommende år, skriver Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.

Forskerne vurderer, at den mængde sand, der som følge af afsmeltningen leveres til Grønlands kyster hvert år, har en markedsværdi svarende til mere end halvdelen af ​​Grønlands bruttonationalprodukt (2,22 mia. $ i 2015). Og denne værdi forventes at fordobles inden for de næste 25 år, hvis de globale sandpriser fortsætte med at stige.

Carlsbergfondet meddelelse kommer samtidig med, at Dansk Byggeri netop har advaret om, at mangel på sand kan spænde ben for flere større kommende danske anlægsprojekter som for eksempel planerne om den nye ø Lynetteholmen og ni nye øer ud for Avedøre Holme.

Rubiner får certifikat

Greenland Ruby introducerer sporbarheds-certifikat

Grønlandske rubiner får certifikat. Foto: Greenland Ruby
Greenland Ruby, der driver rubinminen i Aappaluttoq nær Qeqertarsuatsiaat syd vor Nuuk, har netop lanceret et "track and trace"-system for de grønlandske ædelsten. Systemet, der er godkendt af Naalakkersuisut, sikrer, at man til enhver tid kan finde ud af, hvor ædelstenene kommer fra, fortæller tidskriftet Instore.

Hver eneste stykke råmateriale får et nummer - og rubinerne produceret ud fra dette får ligeledes et nummer. Numrene følger rubinerne med et certifikat med oplysninger om blandt andet slibningen, og hvordan stenene er brugt i smykker.

Når forbrugerne køber en grønlandsk rubin følger certifikatet udstedt af Greenland Ruby med - og sikrer således, at kunderne er sikre på, at de har købt for eksempel en ring med en grønlandsk rubin.

- Selv om kunderne kun efterspørger certifikater på sten over en karat, er det muligt for os at certificere hele produktionen, siger salgs- og marketingchef Hayley Henning til Instore.

Det nye certificeringssystem blev lanceret på den netop overståede ædelstensmesse i Tucson, Arizona. På messen fortalte bestyrelsesforman Gunner Moe og administrerende direktør Magnus Kibsgaard om Greenland Rubys fremtidsplaner.

- Vi planlægger en bredere introduktion på det amerikanske marked i år, efter at vi med succes har introduceret de grønlandske rubiner på det europæiske marked. vi har bemærket en stor interesse i America for ansvarligt producerede ædelsten - og det er vores overbevisning, at det er en fordel for Greenland Ruby, sagde Kibsgaard.

12. februar 2019

Satser på hundeslæder

Udvikling af slædehundeproduktet

Deltagerne i Arctic Circle Business'
 workshop for hundeslædekuske.
Hundeslædekørsel er en storsælger i Kangerlussuaq og Sisimiut. Det var baggrunden for, at Arctic Circle Business forrige weekend havde inviteret 11 erfarne hundeslædekuske til en workshop i Sisimiut over temaet: ”Hvad skal der til for at hundeslædeproduktet udvikles?”

Der kom mange ideer på bordet. Blandt andet blev det foreslået, at arrangere måneskinsture, ligesom man også vil arbejde med sommerprodukter rettet mod krydstogtsturister, der for eksempel vil få mulighed for at være med, når hundene fodres.

Der blev også lagt op til en bedre storytelling, hvor der skal findes gode fotospots på hundeslæderuten til Kangerlussaq, ligesom der skal produceres materiale, der fortæller om hundeslædekulturens baggrund og udvikling.

Der skal arbejdes for større politisk opbakning til vilkårene, der dammer rammen for hundeslædekørsel, baglandet og hundeslæderuterne. Det skal være attraktivt at blive hundeejer og man skal kunne tilegne sig viden som ny hundeejer, for eksempel fra foreningen Qimusseq Sisimiut.

- Efterspørgslen efter hundeslædekørsel er højere, end hvad der kan leveres i regionen. Det skyldes til dels gode guider, gode muligheder for at tage på tur i landskabet, og stabilitet blandt kuskførerne. Der skal nogle tiltag til for at sikre, at vi kan blive ved med at yde den service, og hvis vi ønsker flere kuske. Kuskene har en interesse i at bevare hundeslædekulturen samt udvikle den, hedder det om baggrunden for seminaret i en pressemeddelelse fra Arctic Circle Business.

Bæredygtige søpølser

Støtte til seks samarbejdsprojekter i Nordatlanten

NORA har sekretariat i den færøske
hovedstad Tórshavn. Foto: NORA
NORA -Nordisk Atlantsamarbejde - er et regeringssamarbejde under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske samarbejdsprogram som består af Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge.
Der har netop været komite-møde, hvor der blandt andet blev bevilget penge til at udvikle produktion af søpølser. Der blev bevilget støtte til seks projekter:

Et af projekterne er en videreførelse af arbejdet, der blev grundlagt i netværksprojektet ALGET, som arbejdede med små og mellemstore aktører indenfor algebranchen. I det fortsatte projekt, lægges der især vægt på kvalitetssikring og standarder fra ‘hav til bord’.

Søpølser er en art, som har et vist udviklingspotentiale. Projektet Bæredygtige Søpølser skal arbejde med en innovationsplatform for opdræt af bæredygtige søpølser.

Det fortsatte projekt Hydrogenlæringsnetværk fik også støtte. Projektet skal arbejde med at udbrede brugen af brint som energikilde i tyndbefolkede områder.

Digitale nomader er navnet på et projekt, der vil arbejde med kreative industrier og digitalisering i forbindelse med såkaldte co-working spaces. Fokus er på små bygder, typisk bygder der har været fiskerlejer, og hvor der skal undersøges om det er muligt at skabe arbejdsmuligheder i forbindelse med de digitale industrier, og dermed skabe muligheder for at unge kan bo i disse bygder.

Innovation og ungdom, er det projekt, der bygger videre på NORAs konference i 2018 om ungdom og innovation. Formålet med projekter, der i første omgang er forprojekt, er at skabe et netværk, der vil arbejde med udvikling af ideen om ungdom og innovation.

NORA oplyser, at fristen for ansøgninger til næste støtterunde er 4. marts. Man kan læse mere på NORAs hjemmeside.

Ny slagtersvend

Innovativ og iderig slagtersvend

Den nybagte slagtersvend. Foto: Arctic Import
Arctic Group har uddannelse af den grønlandske ungdom stående højt på den strategiske to-do-liste. Derfor var der også feststemning i virksomheden, da slagterlærlingen Minik fra Ilulissat forleden bestod sin svendeprøve.

Det skete med både med ros og flotte karakterer. Minik har i tre et halvt år stået i lære i  Super1-butikken i Ilulissat.

- Minik er fagligt dygtig og kreativ og er samtidig meget ambitiøs. Han er innovativ og iderig og har flere gange undervejs i sin uddannelse præsenteret lækre oplæg i slagterboksene i butikken. Minik er vellidt af kollegaer og kunder, og er altid klar med hjælp, råd og vejledning, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Administrerende direktør Thomas Hjort, Arctic Group, er også tilfreds med resultatet:

- For Arctic Group er det helt naturligt at tage ansvar og støtte op om uddannelse af unge og skabe vækst og arbejdspladser i Nordatlanten. Vi søger løbende nye lokale medarbejdere på alle vores markeder. Via vore selskaber, butikker, salgskontorer og aktiviteter er vi tilstede i lokalområderne, og jeg er stolt af, at vi kan give unge mennesker en mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

- Vi har i dag flere elever i uddannelse, og med en uddannelse hos os gør vi dem fagligt stærke og styrker deres kompetencer, som rykker dem et kæmpeskridt nærmere deres drømmejob, som meget gerne må være hos os.

7. februar 2019

Snow Business

Sneskulpturfestival genopstår

I 2002 udgav Post Greenland et frimærke som hyldest
 til Nuuk Snow Festival. Foto: Post Greenland
Nuuk Snow Festival var omkring årtusindskiftet et fast indslag i den grønlandske hovedstad - og nu genopstår festivalen, meddeler en arrangørgruppe på en ny hjemmeside.

Nuuk Sneskulpturfestival blev holdt for første gang i 1994. Dengang var det ikke blot den første sneskulpturfestival i Nuuk, men også den første i Grønland.

Festivalen var initieret af Peter Barfoed fra Tegnestuen Nuuk A/S, som stod bag festivalen i en stor del af de følgende 15 år, som sneskulpturfestivalen blev holdt. Sneskulpturfestivalen voksede sig hurtigt større og større, fra 21 hold i 1994 til op mod 50 hold, da festivalen var mest populær.

Sneskulpturfestivalen samlede folk fra alle mulige baggrunde; offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, private firmaer, familier og venner samledes i hold for at dyste om førstepladsen i kategorierne Nonfigurativ og Figurativ. Festivalen vandt også international opmærksomhed, med deltagere fra lande som USA, Canada, Norge, Sverige, Finland og Danmark.

Den kommende sneskulpturfestival finder sted den 21. - 24. marts på den gamle Atlanthavn.

Distanceledelse i praksis

Qeqqata Kommunia-chef leder fra Nuuk

Distanceledelse er en arktisk specialitet, Den næste
 måned skal Hans Ulrik Skifte lede teknikken i
Qeqqata Kommunia fra et skrivebord hos Kommuneqarfik
Sermersooq. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Teknik og miljøchef i  Qeqqata Kommune, Hans Ulrik Skifte, vil i den næste måneds tid have kontor på rådhuset i Nuuk i stedet for Sisimiut, hvor han ellers holder til.

Det er Forvaltningen for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, der har stillet et kontor til rådighed for ham, mens han venter på, at hans kone, Betina Mathiasen, skal føde på Sana.

- Der er faktisk spændende at få muligheden for at arbejde i Nuuk. Jeg møder nye mennesker, der arbejder med de samme opgaver som mig, og vi får udvekslet nye ideer, som vi alle sammen kan bruge, siger Hans Ulrik Skifte.

 Hans Ulrik Skifte arbejdede selv i Kommuneqarfik Sermersooq fra 2006 til 2009.

Permafrosten skrider

Fare for flere stenskred og tsunamier

Permafrosten i Arktis smelter. Foto: Wikipedia
Ændringer i permafrosten har store konsekvenser for de arktiske samfund. Når permafrosten tør og isen i jorden smelter, ændrer det jordens bæreevene og truer bygninger og infrastruktur. Der bliver også større risiko for jord- og stenskred og efterfølgende tsunamier, som det skete forrige år ved Uummanaq.

Medierne fokuserer ofte på den smeltende indlandsis i klimadebatten, men for folk i Arktis er det også vigtigt at fokusere på den smeltende permafrost.

En ny undersøgelse viser, at temperaturen i permafrosten på globalt plan er steget med gennemsnitligt 0,3 grader fra 2007-2016. Den ændring kan bogstavelig talt underminere en stor del af de grønlandske veje og huse.

Lektor Thomas Ingeman-Nielsen fra DTU Byg er en af folkene bag den ny undersøgelse. Han forklarer, at det er den første sammenhængende undersøgelse af temperaturændringer i permafrost på globalt plan. Flere end 100 borehuller fordelt over store dele af verden er blevet undersøgt og sammenlignet.

- Ændringerne i permafrosten giver stabilitetsproblemer for bygninger og vigtig infrastruktur som veje og lufthavne. Og i visse tilfælde kan optøningen føre til jord- eller stenskred som kan være til fare for mennesker og det byggede miljø. Det er derfor vigtigt at have opdateret viden om permafrost, når man skal planlægge bygge- og anlægsprojekter, siger Thomas Ingeman-Nielsen.

Den ny undersøgelse kan læses her.

Håndsrækning til stensamlere

Vejledning hjælper turister

Turisterne er vilde med grønlandske sten - og nu skal
ny vejledning hjælpe dem, så de ikke bliver
taget i tolden med en ulovlig sten.
- Der er i stigende omfang turister og besøgende i Grønland, der ønsker at medbringe en eller flere sten som souvenirs, når de forlader Grønland. Det er baggrunden for, at Det grønlandske råstofdepartement netop har sendt en ny bekendtgørelse og vejledning om salg og udførsel af mineraler fra Grønland.

Vejledningen er i særlig grad rettet mod turister og privatpersoner. Den skal sikre, at sikre, at indsamling og brydning af mineraler uden tilladelse sker inden for rammerne af råstofloven og skaber mulighed for, at råstofmyndigheden kan føre bedre kontrol med salg og udførsel af mineraler ud fra Grønland, hedder det i indledningen.

Udkastet til vejledningen er på 16 A4-sider og kan læses her.

1. februar 2019

Royal deltagelse i PDAC

Kronprins Frederik med til Canada

Kronprins Frederik støtter gerne det 
grønlandske erhvervsliv i udlandet.
Kronprins Frederiks interesse for Grønland er velkendt, og nu skal han også være med til at kaste glans over den grønlandske råstofsektor, når Grønlands Erhverv, Dansk Industri og det danske generalkonsulat i Toronto endnu en gang inviterer til Greenland Day i forbindelse med verdens største råstofmesse, PDAC.

Det bliver første gang, at Kronprinsen deltager i det store arrangement. Kronprins Frederik flankeres af Naalakkersuisoq for Råstoffer Erik Jensen, ligesom det forventes, at der også bliver deltagelse på regeringsniveau fra både Canada og Danmark.

PDAC finder i år sted den 1. - 6- marts. Det er verdens største mine og råstofmesse, hvor der forventes flere end 25.000 deltagere fra 125 lande.

Igen i år er der en fælles delegationsrejse for de grønlandske deltagere. Turen arrangeres af Grønlands Erhverv, Dansk Industri og det danske generalkonsulat i Toronto. Det kan man læse mere om her.

Rekordår på Vágar

Længere landingsbane giver pote på Færøerne

Voldsom stigning pa Vágar efter
baneforlængelse. Foto: Vágar Floghavn
Vágar Lufthavnen på Færørne satte i 2018 passsagerrekord med næsten 400.000 rejsende. Det skriver fagmediet Check-in.

Siden lufthavnen blev udvidet i 2011, er passagertallet fordoblet. Den store vækst tilskrives dels, at den forlængede bane har givet Atlantic Airways mulighed for at benytte fly af typerne Airbus A319 og A320 på ruterne til og fra Færøerne, hvilket har givet en bedre ruteøkonomi. Desuden åbnede SAS i slutningen af marts 2017 en rute fra København til Vágar Lufthavn.

Tallene fra Vágar kommer samtidig med, at Grønlands Statistik netop har offentliggjort antallet af udenrigsrejsende fra grønlandske lufthavne. I 2018 var der i alt 85.306 passagerer fra de seks udenrigslufthavne, hvilket er en stigning på 2,7 pct. i forhold til året før.

Størst er Kangerlussuaq med 66.820 passagerer - og herefter kommerNuuk, Narsarsuaq, Kulusuk, Ilulissat og som rosinen i pølseenden Nerlerit Inaat med beskedne 869 passagerer.