Sneskulpturfestival genopstår
I 2002 udgav Post Greenland et frimærke som hyldest til Nuuk Snow Festival. Foto: Post Greenland |
Nuuk Sneskulpturfestival blev holdt for første gang i 1994. Dengang var det ikke blot den første sneskulpturfestival i Nuuk, men også den første i Grønland.
Festivalen var initieret af Peter Barfoed fra Tegnestuen Nuuk A/S, som stod bag festivalen i en stor del af de følgende 15 år, som sneskulpturfestivalen blev holdt. Sneskulpturfestivalen voksede sig hurtigt større og større, fra 21 hold i 1994 til op mod 50 hold, da festivalen var mest populær.
Sneskulpturfestivalen samlede folk fra alle mulige baggrunde; offentlige virksomheder, uddannelsesinstitutioner, private firmaer, familier og venner samledes i hold for at dyste om førstepladsen i kategorierne Nonfigurativ og Figurativ. Festivalen vandt også international opmærksomhed, med deltagere fra lande som USA, Canada, Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Den kommende sneskulpturfestival finder sted den 21. - 24. marts på den gamle Atlanthavn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar