11. december 2018

Avataq søsat

Royal Greenlands største trawler

Avataq i havnen i Bilbao. Foto: RG
Den grønlandske nationalsang Nunarput utoqqarsuanngoravit gjaldede over højttalerne på det spanske værft Astilleros de Muruetai, Bilbao den 23. november, da man søsatte den anden af Royal Greenlands to nye trawlere, Avataq.

Royal Greenlands hidtil nyeste på stammen har en længde på 82,30 meter og er 18 meter bred. Trawleren bliver dermed det største skib i Royal Greenlands trawlerflåde, får en lastkapacitet på 2.850 kubikmeter. Trawleren, der skal erstatte trawleren Qaqqatsiaq, bliver et kombinationstrawler til fangst af både rejer og hellefisk, får plads til en besætning på cirka 30 personer og skal sejle i de grønlandske farvande og Barentshavet.

- Jeg så skibet imens den endnu stod på værft, og det var et fantastisk syn, fordi det er så stort, siger driftschef i Royal Greenlands trawlerafdeling, Johan Berthelsen, og han fortsætter:

 - Byggeriet af begge trawlere, Avataq og Sisimiut er godt i gang. Det rå ydre i begge skibe er nu færdigbygget, så nu skal de topmoderne fabrikker og det øvrige indvendige inventar installeres. Det er planen, at Avataq skal i drift ultimo 2019.

Den anden af de to nye trawlere, Sisimiut, blev søsat i maj 2018 og forventes at komme i drift i maj 2019.

Gang i ny mine

Hudson i produktion

Det hvide er ikke sne, men anorthosit. Foto: Hudson
Efter flere års anlægsarbejder er Hudson Greenland nu gået i gang med produktionen i Grønlands nye mine ved White Mountain nær Kangerlussuaq. Minen producerer anorthosit, der blandt andet bruges i glasfiber, maling og CO2-neutralt cement.

Hudson Greenland oplyser, at det første sprængte anorthosit malm er kørt fra minen til procesanlægget.

I Naalakkersuisut er der stor glæde over, at Grønland efter mange års satsning på råstofbranchen nu har to aktive miner.

- Det har stor betydning, at Grønland nu er en minenation med to aktivt producerende miner. Rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat og nu altså også anorthosit-minen ved Kangerlussuaq. En fordobling af aktive miner i Grønland vil på sigt betyde både flere arbejdspladser og flere råstofindtægter til landskassen. Produktionsstarten i Kangerlussuaq skal derfor betragtes som en vigtig milepæl, siger Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen.

Engelsk via Skype

Bygdebørn bliver bedre til engelsk

- How do you do, Granny, siger eleverne i bygden
Sarfannguit. Foto: Qeqqata Kommunia
Eleverne i bygden Sarfannguit nær Sisimiut er netop begyndt med fjernundervisnings-værktøjet The Granny Cloud, hvor man via Skype og elevernes Ipads lærer engelsk ved at tale med engelsktalende lærere fra andre lande.

De andre bygder i kommunen er også begyndt - og resultaterne er gode, viser de første tests.

I Qeqqata Kommunia begyder undervisningen i engelsk i 1. klasse, men da man mangler engelsklærere, har man indarbejdet The Granny Cloud som en del af undervisningsmetoden i Qeqqata Kommunias bygder.

The Granny Cloud begyndte i Atammik og er nu spredt ud til flere af Qeqqata Kommunias bygder, hvor det blandt andet bruges flittigt i Napasoq. I Sarfannguit begyndte man i fredags, hvor 11 elever fra 4. klasse og op hver fredag i en halv time taler engelsk med lærere fra Canada eller USA.

-Vi håber også, eleverne her får gavn af det, nu snakkes der i hvert fald mere engelsk, siger skoleder i Sarfannguit, Anna Lise Kreutzmann.

The Granny Cloud er en organisation baseret på frivillige engelsklærere til børn med begrænsede uddannelsesressourcer og koordineres fra Indien.

Forskningshub på vej

På finansloven

Professor Minik Rosing er idemanden bag
 det arktiske forskningshub i Grønland.
Regeringen har afsat tre millioner kroner i finansloven for næste år til at etablere et forskningshub, der skal koordinere og styrke den arktiske forskning i Grønland.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers havde gerne set en større bevilling, men idemanden bag projektet, professor Minik Rosing, er godt tilfreds:

- Det er betryggende at høre, at der i første omgang ikke er tale om flere penge. Det er nemlig vigtigt, at hubben vokser organisk, i takt med at behovet og interessen for at bruge hubben stiger. Det er bedre, end at man bygger en masse op først, siger professoren til den grønlandske radioavis.

Ordene faldt i forbindelse med den danske polarforskerdag, der i år var arrangeret af AAU Arctic og foregik i København den 6. december.

6. december 2018

Spændende energiprojekter

ABN besøgte Nukissiorfiit

Teknisk direktør Mogens Nielsen
fortæller om grønlandske energiprojekter.
Det grønlandske energi- og forsyningsselskab Nukissiorfiit har en vision om at forsyne Grønland med vand og energi uden brug af fossile brændstoffer. Det kunne medlemmerne af Arctic Business Network høre mere om, da netværket onsdag havde inviteret til medlemsmøde hos Nukissiorfiit.

Teknisk direktør Mogens Nielsen fortalte om virksomheden og især om de to nye grønlandske energiprojekter.

I bygden Igaliku i Sydgrønland har man opstillet både solpaneler og vindturbiner. Planen er, at Igaliku om sommeren hovedsagelig skal forsynes med el fra solpaneler og vindkraft. Sol og vindkraft er ikke stabile, så en batteribank skal sikre en jævn forsyning over døgnet.

I Sisimiut er Nukissiorfiit netop blevet færdig med at opstille to vindmøller, der skal fungere som et testcenter for vindmølleenergi i Grønland.

Herudover er man i gang med at anlægge et helt nyt forsyningsanlæg i bygden Qeqertat nær Qaanaq, hvor der de seneste år har været et omfattende fiskeri. Det er planen, at elværk, olietankanlæg og teleforbindelser skal være klar i 2019 og i 2020 kommer så også vandforsyning. Det er et udfordrende projekt både på grund af logistikken og den korte anlægssæson godt 1200 km nord for polarcirklen.

Desuden arbejder Nukissiorfiit på at undersøge mulighederne for at anlægge en række mindre vandkraftværker til at forsyne bygderne Qeqertarsuatsiaat, Qassiarsuk, Atammik, Arsuk, Ittoqqortoormiit, Kulusuk, Narsaq Kujalleq (Narsamijit) , Kapisillit, Kangerlussuaq, Oqaartsut samt  Isortoq,
Nogle af ABN-medlemmerne under besøget hos Nukissiorfiit,
der naturligvis har den grønlandske julestjerne tændt i mødelokalet.