10. juli 2019

Ny direktør i Vækstfonden

Godt øje til Grønland

Den nybagte direktør Rolf Kjærgaard glæder sig
til at komme til Grønland. Foto: Vækstfonden
Vækstfondens bestyrelse har udnævnt fondens nuværende investeringsdirektør, Rolf Kjærgaard, til ny administrerende direktør. Rolf Kjærgaard tiltrådte 2. juli 2019, hvor han afløste Christian Motzfeldt, der efter godt 18 års virke ønskede at stoppe.

Den nye direktør har et godt øje til Grønland:

- Siden Vækstfonden gennem en lovændring i 2016 fik mulighed for at operere i Grønland, har vi opbygget en række vigtige partnerskaber og holdt møder med både erhvervsliv, netværk og organisationer, fortæller han til den grønlandske avis Sermitsiaq.

- Det grønlandske erhvervsliv står med store muligheder for udvikling – især i brancher som råstoffer, turisme og fiskeri, hvor der findes mange højtspecialiserede virksomheder, som vi gerne vil være med til at udvikle.

- Men vi er også opmærksomme på, at der er mange virksomheder inden for handel og håndværk, som kan udvikles. Specielt i forbindelse med lufthavnspakken er der en række virksomheder inden for bygge- og anlæg, som får brug for kapital, når de store anlægsopgaver går i gang.

Rolf Kjærgaard er økonom fra Københavns Universitet, 1996 og University of California, Berkeley, 1994. Rolf Kjærgaard har været ansat i Vækstfonden i næsten 18 år, de seneste fire år som investeringsdirektør med ansvar for Vækstfondens tre forretningsområder: VF Udlån, VF Fonde og VF Venture. Før da var Rolf Kjærgaard national ekspert i EU-kommissionen og specialkonsulent i Erhvervsministeriet. Hjemmet på Frederiksberg deler 48-årige Rolf Kjærgaard med sin hustru og sin datter på 15 år.

Rolf Kjærgaard har endnu ikke været i Grønland: - Men det kommer – og jeg glæder mig, siger den nybagte direktør.

Støtte til træer og mad

Nye uddelinger fra NORA

I Qaortoq finder man Ivalo og Miniks Poppellund. Nu
 støtter NORA en kortlægning af arktiske poppelarter.
Den nordatlantiske samarbejdsorganisation NORA, der støtter erhvervs- og forskningsprojekter i på tværs af landegrænserne i Nordatlanten, har netop holdt sommermøde på Island.

På mødet bevilligede komiteen bevilling til seks projekter, der skal styrke samarbejdet i Nordatlanten. Projekterne strækker sig tematisk fra bæredygtig turisme, over digitalisering til genetisk bestemmelse af sildebestanden i Nordatlanten.

Projektet SNP- sild vil genetisk undersøge de i alt syv sildebestande, der findes i det nordatlantiske havområde, et af de konkrete resultatet af projektet forventes at være en bedre funderet forvaltningen af bestanden.

Træer er ikke det som den nordatlantiske region er mest kendetegnet ved, men til trods for dette, så findes der nogle arter, er overlevet de ekstreme vejrmæssige omstændigheder. Projektet Poppel i Nordatlanten vil teste 25 forskellige kloner af poppel, der forventes at være mere resistente over for svampe og frost.

Projektet Klyngesamamarbejder er nu i sin afsluttende fase af tre år. Projektet har sat fokus på klyngedannelse mellem aktører in turistindustrien og turismen.

Projektet Bæredygtige madoplevsler sætter lokal mad på agendaen og dette kobles op imod innovation og iværksætteri i Nordatlanten.

Nordregio har lavet en undersøgeæse af hvordan digitalisering kan være med til at styrke udkantsområder, desværre satte dette nordiske projekt ikke kikkerten mod Grønland og Færøerne, det har NORA med denne bevilling til projektet Digitalisering i udkanten nu sikret vil blive gjort.

Ét af NORAs tværsektorielle indsatsområder er ungdom. Projektet Innovation og Ungdom bygger videre på NORAs innovationskonference i 2018. Projektet vil gennem praktisk samarbejde mellem de fire NORA lande sætte fokus på ungdom og innovation.

CSR tager skraldet

Succes med affaldsindsamling

Mange mærkelige ting dukker op under forårsrengøringen.
Den årlige forårsrengøring af de grønlandske byer, Saligaatsoq, har været en succes, meddeler CSR Greenland.

Oprydningen er gennemført fra Nanortalik i syd til Aasiaat i den sydlige og yderste kant af Diskobugten samt i Upernavik i Nordgrønland. Saligaatsoq er i år blevet åbnet op for alle og det har betydet at det er første gang i Saligaatsoqs historie, at så mange byer er med til planlægningen og til selve oprydningen – i alt 15 byer og flere bygder.

Qaqortoq afholdte som den første by Saligaatsoq, på Store Bededag fredag den 17. maj med over 100 deltagere. Efter oprydningen blev der arrangeret grill for deltagerne, ligesom der blev trukket lod om præmier. Kalaallit Nunaanni Brugseni arrangerede sammen med Kommune Kujalleq Saligaatsoq. Pisiffik stillede containere til rådighed for Saligaatsoq.

Den gyldne opsamler blev i Nuuk vundet af Tornge Qaavigaq, som er en patient fra Qaanaaq og har deltaget i andet år i træk, mens hun er på Dronning Ingrids Hospital. Tornge har vundet en gylden opsamler fra Materialegården og plakaten Havets Liv af Camilla Nymand Petersen.

På grund af sne i nogle lokalområder afholdes de sidste Saligaatsoq 2019 arrangementer i Nordgrønland og i Østgrønland i august.

Penge til guldmine

Vækstfonden og Greenland Venture investerer

Guldminen i Nalunaq i Kirkespirdalen i Sydgrønland
beskæftiger i øjeblikket tyve medarbejdere. Foto: AEX
Vækstfonden og Greenland Venture offentliggjorde i sidste uge den første fælles investering som led i den erhvervsaftale, der blev indgået i marts 2019 med formålet at sikre finansiering til vækst i Grønland. Med kapital fra den danske stat og Naalakkersuisut giver aftalen mulighed for finansieringer for op til 220 millioner kroner..

- Vi glæder os over i dag at offentliggøre den første investering som del af vores samarbejde, der skal understøtte grønlandske projekter og vækstvirksomheder. Investeringen sker i den sydgrønlandske guldmine Nalunaq, siger Karsten Høy, direktør i Greenland Venture.

Sammen med blandt andet turisme og fiskeri er råstoffer et af de områder, som partnerne særligt ser muligheder i, og investeringen glæder derfor også Rolf Kjærgaard, direktør for Vækstfonden:

- Råstof- og minesektoren har stort potentiale i Grønland. Med investeringen her kan vi bidrage til, at Nalunaq-minen kommer vigtige skridt videre, og selskabet bag er klar til hurtigt at kunne gå i gang med produktion. Det vil bidrage til øget vækst og udvikling i Sydgrønland, siger Rolf Kjærgaard.

Vækstfonden og Greenland Venture investerer parallelt hver 7,5 millioner kroner i den sydgrønlandske guldmine. Derudover deltager en række eksisterende investorer i kapitalrunden.

Nalunaq-minen har tidligere været i drift, hvilket betyder, at der allerede er etableret god infrastruktur omkring den.

- Arbejdspladserne i Nalunaq kan bidrage til ny og bæredygtig udvikling til gavn for alle i området. Investeringen her bygger på de mange egenskaber, området har, og er et godt eksempel på en investering, der tager udgangspunkt i Grønlands unikke forhold, fortæller Karsten Høy.

- Investeringen i Nalunaq er resultat af et tæt samarbejde mellem Vækstfonden og Greenland Venture, hvor en lang række kompetencer og lokalt kendskab er sat i spil. Vi har allerede nu flere investeringer og lån på vej, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde, siger Rolf Kjærgaard.

Nukiga ansætter direktør

Nukiga på finansloven

Morten Larsen vil øge danskernes kendskab til Grønland.
- Vi vil øge danskernes kendskab til Grønland ved at fortælle de gode historier der, hvor danskerne er – og så vil vi gerne give en håndsrækning til de grønlandske iværksættere, så de kan komme ud i verden.

Det fortæller den 38-årige Morten Larsen, som i foråret blev ansat som direktør i foreningen Nukiga, der med base i Aarhus er blevet kendt for at arrangere Spot-on-Greenland-turneerne med grønlandske musikere og de grønlandske erhvervsdage, som er en årligt tilbagevendende event for grønlandske iværksættere.

Nukiga blev oprindeligt stiftet som en aktivitet i Det Grønlandske Hus i Aarhus af direktør Jørn Holbech, men fra 1. april i år er initiativet blevet en selvstændig forening med egen bestyrelse. Det er sket, efter at Nukiga er kommet på finansloven med en samlet bevilling på 7,4 millioner kroner over fire år fra Erhvervsfremmestyrelsen.

Morten Larsen er foreløbigt den eneste ansatte i organisationen. Han har i øjeblikket travlt med at organisere Nukiga Erhvervsdage 2019, der foregår den 9. og 10. september.

Morten Larsen stammer fra Danmark, men har boet i Qaqortoq for knap tyve år siden. Tidligere på året var han på en rundrejse i Grønland, hvor han besøgte Qaqortoq og Nuuk og deltog i GE’s Future Greenland-konference. Larsen er uddannet cand.mag. i dramaturgi og oplevelsesøkonomi.

2. juli 2019

Lundsøe ekspanderer

Nyt frysehus i Aarhus

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg og direktør Søren Søe,
 Lundsøe, åbner det nye frysehus på havnen i Aarhus.
Fredag eftermiddag åbnede Lundsøe Coldstores & Logistics et nyt frysehus i Aarhus. Det nye frysehus føjer 5.000 tons til de 3.000 tons, som Lundsøe i forvejen har på Aarhus Havn.

Abningen blev foretaget af havnedirektør Jakob Flyvbjerg, der nu kan se frem til, at havnen er godt rustet, når RAL efter planen indleder besejlingen af Aarhus den 6. december.

Der bliver god brug for det nye frysehus, afslørede direktør Søren Søe fra Lundsøe i forbindelse med åbningen;

- Allerede på mandag ankommer de første containere med frossen fisk fra Canada og Grønland. Containerne fra Canada med skib direkte til Aarhus – og containerne fra Grønland med lastbil fra Aalborg, fortalte Søren Søe.

Lundsøe er stærkt specialiseret i arktiske seafood-produkter, som man opbevarer, pakker og distribuerer for virksomheder i Grønland, Canada og Alaska. Udover frysehuset i Aarhus har Lundsøe tre frysehuse i Aalborg-området og et pakkeri i Nørresundby.

Råstofmesse i Grønland

Borgerne skal inddrages

Befolkningens interesse for råstofudvinding
er stigende, mener Naalakkersuisut.
Naalakkersuisut arrangerer nu en råstofmesse i Grønland. Messen skal udvikle interessen og væksten inden for råstofbranchen og skabe nye indtægter til landet, meddeler Naalakkersuisut.

- Det er desuden formålet også at inddrage borgerne mere om råstofbranchen, da deres interesse for råstofaktiviteter i Grønland er stigende, siger Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen

Det er planen atholde Grønlands første råstofmesse i Sydgrønland i august 2020. Målsætningen er, at der skal være en bred dækning og informationer til alle vedrørende de mange forskellige råstofaktiviteter. På messen vil der også være plads til relevante enkeltstående specifikke emner, som messedeltagerne og borgere kan få mere indblik i.

I den kommende tid skal relevante parter som Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Kommune Kujalleq, arbejdsmarkedets parter (GE & SIK), lokale erhvervsfolk/råd og lokale efterforskningsselskaber sammen arbejde med en nærmere detaljeret planlægning for at gøre Råstofmessen så nærværende og interessant som muligt, skriver Naalakkersuisut.

Motor fundet på indlandsisen

Vigtig brik til efterforskning af flyhavari

En Airbus A-380 fra Air France tabte
en motor nær Nuuk i 2017. Foto: Air France
Som vi tidligere har skrevet. tabte en Airbus 380 - verdens største passagerfly - fra Air France en af sine fire motorer i luften over Nuuk 30. november 2017.

Siden har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) søgt efter motoren på indlandsisen på vegne af den danske og franske havarikommission, og nu er eftersøgningen lykkedes, meddeler GEUS på sin hjemmeside.

Flymotordelen på 150 kg og omkring 1 m3 titanium var begravet under cirka fire meter sne og is midt i et område med gletsjerspalter.

- Eftersøgningen involverede mere end 13 uger i Grønland med syv ugers lejr på indlandsisen og arbejde i et område med gletsjerspalter til fods, på snescooter og med robot. Arbejdet foregik også om natten og med risiko for isbjørne i temperaturer ned til -35°C og vind op til 25 m/s og vindstød op til 32 m/s, fortæller lederen af feltarbejdet Ken Mankoff, der er seniorforsker ved GEUS.

Arbejdet med at få flymotordelen op og ud involverede to dages lejr på en lille ø af solid is mellem gletsjerspalterne. Holdet brugte kædesave, skovle, en elektrisk kran og en varmekanon til at grave og smelte sig frem til flymotordelen og få den ud af isen.

Folk fra Islands Search and Rescue (ISAR) team hjalp med at få delen ud. Greenland Guidance gav logistisk support til feltkampagnerne og Air Greenland leverede helikopterhjælp. Arbejdet var bestilt af den danske og franske havarikommission, og den franske havarikommission har nu fået en vigtig brik til undersøgelserne af det opsigtsvækkende motorhavari.