30. juli 2019

Lufthavnbyggerier går i gang

Underskrift til august

Munck-Gruppens domicil i Nyborg. Foto: Munck-Gruppen
- Efter tre års forberedelsesarbejde sættes lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat i gang,  efter at Kalaallit Airports International A/S’ bestyrelse har besluttet at tildele opgaven med at anlægge landingsbanerne med tilhørende vejarbejder i Ilulissat og Nuuk til det danske selskab, Munck Gruppen A/S, fortalte administrerende direktør i Kair International A/S, Peter Wistoft i en pressemeddelelse 18. juli.

- Detaljerne i kontrakterne skal forhandles på plads i løbet af juli 2019 med henblik på underskrivelse af kontrakterne i Nuuk i august 2019. Munck Gruppen A/S går dog allerede nu i gang med de nødvendige indledende arbejder, såsom udarbejdelse af miljøplan, detaljeret tidsplan, og planlægning af mobiliseringen, og til efteråret 2019 påbegyndes de egentlige anlægsarbejder i begge lufthavne. For at optimere kapaciteten og mobiliseringen mest muligt, bliver omfanget af arbejdet i første omgang mest intenst i Nuuk, og i løbet af foråret 2020 optrappes anlægsarbejderne tilsvarende i Ilulissat, oplyser Peter Wistoft.

Munck Gruppen a/s har hovedkontor i Nyborg på Fyn.

- De sidste 25 år er vi blevet til, hvad vi er i dag - og den tendens, vil vi gerne accelerere som en naturlig del af vores virksomhedsstrategi. Senest har vi netop færdiggjort et to-årigt renoveringsprojekt af den internationale lufthavn i Dhaka, Bangladesh (2012-2014). Projektet blev afsluttet tre måneder før tid og har beskæftiget godt 200 medarbejdere i projektperioden. Netop nu (2017) er vi i gang med at renovere Thule Air Base, Grønland. Disse større og komplekse projekter ligger i tråd med den udvikling vi ønsker fremadrettet, oplyser Munck-gruppen på sin hjemmeside.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar