Ligesom at få en ny bil
Den nye trawler ved kajen i Nuuk. Foto: RG |
forinden ankomsten til den grønlandske hovedstad havde trawleren fisket efter hellefisk i både øst- og vestgrønland.
Der er plads til 42 besætningsmedlemmer på trawleren, men indtil videre er der 34 besætningsmedlemmer ombord. Blandt andre Kâpe Lange, der nu har gjort tjeneste på alle tre af Royal Greenlands Sisimiut trawlere i løbet af 39 år.
- Der er store ændringer på dækket ombord på denne nye og topmoderne trawler. Det hele kører hurtigere og nemmere. Vi kan klare det samme arbejde på det halve tid i forhold til trawleren før, fortæller Kâpe Lange, og han fortsætter:
- I 1980 kom jeg med på den første Sisimiut Trawler og i 1997 skiftede jeg så til den næste og der arbejdede jeg i 22 år. Nu er jeg på den tredje, fortæller trawler-veteranen Kâpe Lange.
Kaptain på den nye Sisimiut, Ivan Olsen, har arbejdet hos Royal Greenland siden 1988. Han var også kaptajn i den forrige Sisimiut.
- Det er større og det er nyt. Det dufter nyt. Det er lidt ligesom når man køber en ny bil, det er en dejlig fornemmelse, fortæller den glade kaptajn.
Den nye trawler er bredere, større og der er en større fabrik med større kapacitet.
- Skibet er stort, men den er nem at manøvre. Det er blevet nemmere på alle felter, fortæller kaptajn Ivan Olsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar